Alle brugere på Parlamentet.dk har mulighed for at fremsætte beslutningsforslag. Formålet med et beslutningsforslag på Parlamentet.dk er, at få det fremsat som beslutningsforslag i Folketinget.
Inden du vælger at oprette et forslag bør du altid undersøge, om et lignende forslag er oprettet i forvejen.
Et beslutningsforslag går igennem følgende faser:
Formuleringen af et forslag er ikke bare noget, der gøres på fem minutter. Det kræver omtanke, forberedelse og indsigt i Grundloven og andre gældende love i Danmark.
Inden du begynder at skrive dit eget beslutningsforslag er det en god idé, at kigge på folketingsmedlemmernes beslutningsforslag, så du får en idé om, hvordan de skrives og hvad de bør indeholde.
Et forslag har status som privat kladde indtil du er klar til at fremsætte det for offentligheden. Private kladder kan ikke ses af andre end dig så hvis du gerne vil samarbejde med andre om forslaget - kan være en rigtig god idé - så er det en fordel at gøre det et andet sted. Det kan du f.eks. benytte Google Docs til.
Når du er helt tilfreds med forslaget, kan du vælge at skifte status til offentlig kladde.
Alle brugere har adgang til at se den offentlige kladde. Du kan bruge dette stadie til at indsamle kommentarer fra andre brugere og stadig rette i forslaget, så længe du har lyst eller du kan med det samme vælge at fremsætte forslaget.
Når forslaget er fremsat, skal du finde medstillere til dit forslag. Antallet af krævede medstillere er afhængig af antallet af brugere på Parlamentet.dk - lige nu kræves 9 medstillere til forslaget.
En medstiller er ikke kun en person, der vil stemme for dit forslag. Den største forskel er, at en medstillers navn vil optræde på forslaget for altid og der er derfor ikke tale om en almindelig anonym stemme.
Du skal selv sørge for at finde medstillerne - det er ikke noget, Parlamentet.dk kan hjælpe dig med. Du har én måned til at finde medstillerne
Hvis du ikke finder de nødvendige medstillere, vil forslaget bliver forkastet.
Når den sidste medstiller har meldt sig, vil forslaget være fremsat til debat for offentligheden. Debatten varer i én måned.
Når den første måneds debat er afsluttet, åbner vi for afstemningen. Afstemningen er åben i én måned og i denne periode er det også muligt at debattere forslaget. Når afstemningen er slut vil forslaget enten være forkastet eller vedtaget.
Hvis forslaget forkastes, foretages intet videre.
Hvis forslaget vedtages sender vi forslaget, afstemningsresultat og de bedste argumenter for forslaget, og sender det til Folketingets medlemmer. Det er så op til medlemmerne af Folketinget, om de vil fremsætte forslaget til behandling i Folketinget.
Du kan se en liste over, hvilke folketingsmedlemmer der ikke ønsker at modtage mails fra Parlamentet.dk.
Hvad er beslutningsforslag? [Folketingets hjemmeside]