Bortfaldet. Dette forslag er afsluttet.

P 2: Forslag til folketingsbeslutning om lovændring vedrørende indsættelse af danske tropper i udlandet

STATUS I PARLAMENTET.DK

Bortfaldet

FAKTA OM P 2

Skrevet af: John MH Mogensen

Oprettet: 23.09.2011

Medstillere:
Brian Thygesen
Mark Hulstrøm
Thomas Huulbæk Titanium

Forslaget modtog ikke nok medstillere indenfor tidsrummet og er dermed bortfaldet.

Hvad sker der med forslag på Parlamentet.dk?

Folketinget pålægger regeringen at fremlægge lovforslag, der får den virkning, at danske militære enheder ikke kan sendes på opgave i udlandet uden en folkeafstemning der viser et flertal for dette.

Udlandet er defineret som alle områder udenfor Dansk suverænitet.

Undtagelser er:
1) Militære øvelser organiseret af NATO medlemslande.
2) Humanitære aktioner sanktioneret af FN.
3) Aktioner der ikke overstiger 20 medlemmer af det danske forsvar på et givent tidspunkt.
4) Aktioner i internationalt farvand.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget skal mindske Danmarks deltagelse i unødig krigsførsel der ikke har direkte indflydelse på forsvaret af Dansk suverænitet og sikkerheden af danske borgere.

Privat kladde
23.09.2011
Offentlig kladde
02.12.2011
Afventer medstillere
06.12.2011
Bortfaldet

UDVALGT INDLÆG FOR

Thomas Huulbæk Titanium

Jeg tror umiddelbart ikke, at der er noget direkte galt i at forlange 2/3 flertal af de afgivne stemmer. Eller noget i den stil, fordi vi ellers kan havne i en situation, hvor 51 % stemmer for deltagelse i krig og det er bare ikke optimalt med folkelig splittelse omkring en krigshandling.

Hvis alle lande indfører forslaget, så slipper vi jo nok helt for krig! wink Men seriøst, der kan godt stå i forslaget, at regeringen også skal arbejde for, at andre lande skal indføre lignende regler.

Rettelse: så ikke lige, at det er fremsat nu smile

UDVALGT INDLÆG IMOD

Gert Langhoff

Jeg mener umiddelbart ikke at dine data er rigtige omkring Irakkrigens indledende fase. Såvidt jeg husker blev inspektørerne adskillige gange forhindret af Saddams mænd, og det var direkte imod aftalen.
Kan du linke fra den artikel du henviser til, i mine øjne ville det være ekstremt ubritisk at have et åbent møde om sådanne detailler, selv ikke hændelser fra anden verdenskrig er offentlige i England.

- Derudover var jeg selv meget usikker på den krig, og jeg mener at den ikke førte nok positivt med sig, og alt for mange døde, derfor må jeg retrospektivt være imod krigen (altid lettere at sige bagefter).

Afghanistankrigen er en katastrofe, at tro at man kan styre taliban uden at indsætte ligesåmange som i Irak er absurd.

Men stadig skylder vi USA en hel del, ikke mindst at vi ikke taler russisk som førstesprog idag, og hvis de beder om vores hjælp mener jeg at vi skal deltage.

De danske liv der bliver sat på spil er folk der selv vælger “forsvaret”, som jeg foretrækker at kalde “hæren”. Hvis man ikke vil i krig er der mange andre karrierer at vælge, det vil jeg så foreslå at man gør istedet.

HVIS du ændrede på forslaget til at gælde landtropper, og en granskning af krigens resultater bagefter, så ville jeg evt. overveje mit svar.

parlaSpam™
DEBAT (26 INDLÆG)
02. Dec 2011 17:00
Medlem
 
VERIFICERET

Jeg hører meget gerne kritik, inden jeg fremsætter forslaget.

02. Dec 2011 20:57
Thomas Huulbæk Titanium
Medlem
 
VERIFICERET

Jeg synes godt om forslaget, selvom jeg er lidt i tvivl om punkt 3. Går ud fra, at der tænkes på elitesoldaters mere eller mindre hemmelige operationer?

02. Dec 2011 21:27
Medlem
 
VERIFICERET

Tak!

Ja, i mindre grad. Men generelt forsøger jeg at tage højde for diverse opgaver vores soldater udfører som jeg ikke kender til, og som muligvis har en stærk/gyldig begrundelse bag. F.eks. hvis regeringen beslutter at sende 10 officerer til et land for at rådgive i forbindelse med en NATO/ISAF aktion, kan der være alle mulige gode og tidsfølsomme grunde til det, som er svære at behandle i et nystartet deliberativt/direkte demokratisk fora inden afsendelse. Tilgengæld mener jeg at vi så efterfølgende skal have lov til at bedømme om det var rigtigt. Men det er en større opgave at gå i flæsket på regerings ret til hemmeligholdelse, og det fortjener sin egen debat. Så det tager vi i en anden omgang smile

Jeg er endda meget åben for forslag om at indføre flere undtagelser i forslaget, da jeg ikke er blind for at militæret stadig har en vis berettigelse, selvom jeg kunne ønske det anderledes. Det vigtigste for mig er, at vi fjerner regeringens carte blanche til at sende hundredevis af unge danske mænd og kvinder ud i livstruende situationer baseret på en allieret nations “formodninger” *host host* masseødelæggelsesvåben *host*.

05. Dec 2011 11:26

Det ville have umuliggjort Libyenaktionen, og den mener jeg dog alligevel havde sin berettigelse.
Forslaget ville forsinke, muligvis/sandsynligvis umuliggøre dansk deltagelse.

Hvis vi omfattede forslaget til at gælde indsættelse af landtropper ville det give mere mening ift tab/sårede.

En vigtigere detaille ift at undersøge retfærdigheden i en indsats ville vel bestå i at opstille forslaget om krav på netop undersøgelse af virkning og politisk resultat af ført krig. Og at det er modparten i folketinget der fører en sådan sag.

John* Problemet i Irak var ikke kun masseødelæggelsesvåben, men også det faktor at Irak nægtede at lade inspektører undersøge deres atomare opbyggelse, som de havde afgivet i løfte for at stoppe første Irakkrig.

05. Dec 2011 12:59
Medlem
 
VERIFICERET

Hej Gert,

Tak for dine kommentarer!

I første omgang vil jeg gerne slå fast at forslaget er skrevet udfra den betragting, at jeg mener det danske militærs opgave er at forsvare den danske befolkning og territorier mod trusler. Og efter min mening så har vores deltagelse i Irak og Afghanistan kun øget truslerne mod Danmark og dens befolkning.

Du har ret i at vores deltagelse i den Libyske borgerkrig ville have været afværget - men det mener jeg kun er en god ting. Jeg kan på ingen måde forsvare handlingerne foretaget af den skøre oberst Ghaddafi og hans styre, og min eneste anger omkring hans skæbne er, at jeg ville ønske han kom for en menneskerets-domstol istedet for at blive lynchet.

Men der er mange Diktatorer i verdenen. Og hvis vi sætter os for at sætte dem af magten, ville jeg sandsynligvis ikke have de store indvendinger mod det. Men jeg kan ikke acceptere at vores unge mænd og kvinder i Forsvaret, bliver sendt ud i krig for afvæbne særligt udvalgte diktatorer. Hvad med Theodore Obiang? Hvad med Doktor Mugabe? Listen af massemordere er lang, og det virker ikke gennemskueligt hvordan vi udvælger vore mål efter et minimum af granskelse.

Jeg kan godt se fordelen ved at indsætte luftvåben og flåde, fremfor landtropper i sådanne situationer da det sandsynligvis minimerer danske tabstal. Men det fjerner ikke min største anke - at danske liv bliver sat på spil for andre nationers geo-politiske strategier.

I forhold til Irak mener jeg med al respekt, at din kommentar ikke helt præcis. Du har ret i at det blev nævnt som begrundelse i Per Stig Møllers beslutningsforslag. Men de begrundelser afspejlede ikke virkeligheden. UNMOVIC havde inspektører i landet i 2002 og fandt hverken spor eller bevis efter masseødelæggelses våben. Hans Blix udtalte at hvis de med absolut sikkerhed skulle fastslå at Irak ikke brød FNs påbud om afvæbning, ville det kunne opnås indenfor et par måneder. Men det fik de ikke lov til, da der som bekendt rykkede tropper ind i marts 2003. I den sammenhæng er det værd at nævne at d. 1 maj 2005 udgav den britiske avis The Sunday Times et referat fra et møde mellem det britiske forsvarsministerium og deres efterretningstjeneste, hvorfra jeg kan citere følgende: “Bush wanted to remove Saddam, through military action, justified by the conjunction of terrorism and WMD. But the intelligence and facts were being fixed around the policy.”. Selv Colin Powell har udtalt at hans famøse rørende tale for FNs sikkerhedsråd indeholdte “direkte misvisende” informationer om Iraks kapacitet for masseødelæggelsesvåben. Jeg mener ikke det danske forsvar skal være en del af den slags narrestreger, når det i den grad sætter danske liv på spil.

Derfor mener jeg at kravene for at indsætte Forsvaret skal hæves markant - og den bedste måde jeg kan komme på er at lade befolkningen granske beslutningen inden den bliver taget.

05. Dec 2011 13:14

Jeg mener umiddelbart ikke at dine data er rigtige omkring Irakkrigens indledende fase. Såvidt jeg husker blev inspektørerne adskillige gange forhindret af Saddams mænd, og det var direkte imod aftalen.
Kan du linke fra den artikel du henviser til, i mine øjne ville det være ekstremt ubritisk at have et åbent møde om sådanne detailler, selv ikke hændelser fra anden verdenskrig er offentlige i England.

- Derudover var jeg selv meget usikker på den krig, og jeg mener at den ikke førte nok positivt med sig, og alt for mange døde, derfor må jeg retrospektivt være imod krigen (altid lettere at sige bagefter).

Afghanistankrigen er en katastrofe, at tro at man kan styre taliban uden at indsætte ligesåmange som i Irak er absurd.

Men stadig skylder vi USA en hel del, ikke mindst at vi ikke taler russisk som førstesprog idag, og hvis de beder om vores hjælp mener jeg at vi skal deltage.

De danske liv der bliver sat på spil er folk der selv vælger “forsvaret”, som jeg foretrækker at kalde “hæren”. Hvis man ikke vil i krig er der mange andre karrierer at vælge, det vil jeg så foreslå at man gør istedet.

HVIS du ændrede på forslaget til at gælde landtropper, og en granskning af krigens resultater bagefter, så ville jeg evt. overveje mit svar.

05. Dec 2011 13:53
Medlem
 
VERIFICERET

Hej Gert,

Her kan en online version af deres udgivelse ses: http://www.thetimes.co.uk/tto/news/politics/elections/article1842102.ece . Der var ikke tale om et åbent møde - dokumentet var stemplet hemmeligt og strengt personligt.

I forhold til våbeninspektørerne, så var der en del spin involveret i mediedækningen, så det var ikke klart for mig hvad der var sket før ovenstående dokument blev afsløret, og jeg satte mig for at granske forløbet så vidt det nu er muligt for en civilist. Men Hans Blix’ egne ord omkring Iraks samarbejdvillighed var:

Inspections in Iraq resumed on the 27th of November 2002. In matters relating to process, notably prompt access to sites, we have faced relatively few difficulties, and certainly much less than those that were faced by UNSCOM [U.N. Special Commission] in the period 1991 to 1998. This may well be due to the strong outside pressure.

(fremhævelsen er lavet af mig)
...

This is not to say that the operation of inspections is free from frictions, but at this juncture we are able to perform professional, no-notice inspections all over Iraq and to increase aerial surveillance.

Kilde: http://articles.cnn.com/2003-03-07/us/sprj.irq.un.transcript.blix_1_inspection-effort-unmovic-unscom?_s=PM:US

Forsvaret hedder nu engang det det gør. Der er ingen grund til anførselstegn. Hæren er en del af forsvaret.

Jeg respekterer dit forslag om ændring af forslaget, og hvis flere melder ind med samme holdning vil jeg gerne ændre mit forslag, da det stadig ville føre til strengere kontrol med indsættelse af dansk militær, selvom det ikke er i samme grad som jeg ville foretrække.

 

05. Dec 2011 16:22

Linket leder ikke til den artikel du nævner, men til deres forside, prøv lige igen:
http://www.thetimes.co.uk/tto/news/politics/elections/article1842102.ece

Jeg er klar over hvad de kalder forsvaret, men jeg mener bare at det ikke er passende for den brug der finder sted nu, og det er trods alt også en pointe.

05. Dec 2011 16:49
Medlem
 
VERIFICERET

Jeg beklager mht. linket. Artiklen er åbenbart kun for abonnenter. Dette er et screenshot af artiklen hos dem: http://www.diigo.com/item/image/22886/kngi og her følger teksten i sin helhed:

SECRET AND STRICTLY PERSONAL - UK EYES ONLY
DAVID MANNING
From: Matthew Rycroft
Date: 23 July 2002
S 195 /02
cc: Defence Secretary, Foreign Secretary, Attorney-General, Sir Richard Wilson, John Scarlett, Francis Richards, CDS, C, Jonathan Powell, Sally Morgan, Alastair Campbell
IRAQ: PRIME MINISTER’S MEETING, 23 JULY
Copy addressees and you met the Prime Minister on 23 July to discuss Iraq.
This record is extremely sensitive. No further copies should be made. It should be shown only to those with a genuine need to know its contents.
John Scarlett summarised the intelligence and latest JIC assessment. Saddam’s regime was tough and based on extreme fear. The only way to overthrow it was likely to be by massive military action. Saddam was worried and expected an attack, probably by air and land, but he was not convinced that it would be immediate or overwhelming. His regime expected their neighbours to line up with the US. Saddam knew that regular army morale was poor. Real support for Saddam among the public was probably narrowly based.
C reported on his recent talks in Washington. There was a perceptible shift in attitude. Military action was now seen as inevitable. Bush wanted to remove Saddam, through military action, justified by the conjunction of terrorism and WMD. But the intelligence and facts were being fixed around the policy. The NSC had no patience with the UN route, and no enthusiasm for publishing material on the Iraqi regime’s record. There was little discussion in Washington of the aftermath after military action.
CDS said that military planners would brief CENTCOM on 1-2 August, Rumsfeld on 3 August and Bush on 4 August.
The two broad US options were:
(a) Generated Start. A slow build-up of 250,000 US troops, a short (72 hour) air campaign, then a move up to Baghdad from the south. Lead time of 90 days (30 days preparation plus 60 days deployment to Kuwait).
(b) Running Start. Use forces already in theatre (3 x 6,000), continuous air campaign, initiated by an Iraqi casus belli. Total lead time of 60 days with the air campaign beginning even earlier. A hazardous option.
The US saw the UK (and Kuwait) as essential, with basing in Diego Garcia and Cyprus critical for either option. Turkey and other Gulf states were also important, but less vital. The three main options for UK involvement were:
(i) Basing in Diego Garcia and Cyprus, plus three SF squadrons.
(ii) As above, with maritime and air assets in addition.
(iii) As above, plus a land contribution of up to 40,000, perhaps with a discrete role in Northern Iraq entering from Turkey, tying down two Iraqi divisions.
The Defence Secretary said that the US had already begun “spikes of activity” to put pressure on the regime. No decisions had been taken, but he thought the most likely timing in US minds for military action to begin was January, with the timeline beginning 30 days before the US Congressional elections.
The Foreign Secretary said he would discuss this with Colin Powell this week. It seemed clear that Bush had made up his mind to take military action, even if the timing was not yet decided. But the case was thin. Saddam was not threatening his neighbours, and his WMD capability was less than that of Libya, North Korea or Iran. We should work up a plan for an ultimatum to Saddam to allow back in the UN weapons inspectors. This would also help with the legal justification for the use of force.
The Attorney-General said that the desire for regime change was not a legal base for military action. There were three possible legal bases: self-defence, humanitarian intervention, or UNSC authorisation. The first and second could not be the base in this case. Relying on UNSCR 1205 of three years ago would be difficult. The situation might of course change.
The Prime Minister said that it would make a big difference politically and legally if Saddam refused to allow in the UN inspectors. Regime change and WMD were linked in the sense that it was the regime that was producing the WMD. There were different strategies for dealing with Libya and Iran. If the political context were right, people would support regime change. The two key issues were whether the military plan worked and whether we had the political strategy to give the military plan the space to work.
On the first, CDS said that we did not know yet if the US battleplan was workable. The military were continuing to ask lots of questions.
For instance, what were the consequences, if Saddam used WMD on day one, or if Baghdad did not collapse and urban warfighting began? You said that Saddam could also use his WMD on Kuwait. Or on Israel, added the Defence Secretary.
The Foreign Secretary thought the US would not go ahead with a military plan unless convinced that it was a winning strategy. On this, US and UK interests converged. But on the political strategy, there could be US/UK differences. Despite US resistance, we should explore discreetly the ultimatum. Saddam would continue to play hard-ball with the UN.
John Scarlett assessed that Saddam would allow the inspectors back in only when he thought the threat of military action was real.
The Defence Secretary said that if the Prime Minister wanted UK military involvement, he would need to decide this early. He cautioned that many in the US did not think it worth going down the ultimatum route. It would be important for the Prime Minister to set out the political context to Bush.
Conclusions:
(a) We should work on the assumption that the UK would take part in any military action. But we needed a fuller picture of US planning before we could take any firm decisions. CDS should tell the US military that we were considering a range of options.
(b) The Prime Minister would revert on the question of whether funds could be spent in preparation for this operation.
(c) CDS would send the Prime Minister full details of the proposed military campaign and possible UK contributions by the end of the week.
(d) The Foreign Secretary would send the Prime Minister the background on the UN inspectors, and discreetly work up the ultimatum to Saddam.
He would also send the Prime Minister advice on the positions of countries in the region especially Turkey, and of the key EU member states.
(e) John Scarlett would send the Prime Minister a full intelligence update.
(f) We must not ignore the legal issues: the Attorney-General would consider legal advice with FCO/MOD legal advisers.
(I have written separately to commission this follow-up work.)
MATTHEW RYCROFT

Jeg er helt enig i din pointe mht konflikten mellem Forsvarets navn og nuværende funktion.

 

05. Dec 2011 20:23
Thomas Huulbæk Titanium
Medlem
 
VERIFICERET

Jeg kan godt støtte forslaget, men spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan det skal formuleres præcist. Det er specielt svært, fordi der er så mange mulige situationer.

Man skal selvfølgelig heller ikke glemme, at vi kun kan træffe de bedste beslutninger, hvis vi har den korrekte information til rådighed. Og når det kommer til krig, så er der så meget disinformation, at det bliver en ekstrem besværlig opgave.

Samtidig er krig så væsentlig en handling, at det bør kræve en befolknings flertal, hvis vi kollektivt skal tage ansvaret for andres liv. I den forbindelse, John, har du overvejet om det skal være med simpelt flertal eller kvalificeret flertal at krigshandlingen kan indledes?

05. Dec 2011 21:05
Medlem
 
VERIFICERET

Hej Thomas,

Tak for dine kommentarer.

Jeg er enig i mængden af disinformation vedrørende krig. Jeg mistænker bestemt ikke de 61 folketingsmedlemmer der stemte for krigs deltagelsen for at være særligt glade for krig, men snarere offer for en brist på det tillidsforhold der burde eksistere mellem to allierede lande. Men selvom det er svært at få hoved og hale på sådan en situation, så har vi procedurer og instanser til at hjælpe med dette. I Irak krigens tilfælde så stod Hans Blix foran FNs sikkerhedsråd og fortalte at med en minimal øgning af hans ressourcer, og få måneders yderligere arbejde, kunne UNMOVIC med sikkerhed fastslå om Irak overholdte FNs afvæbningspåbud. Dette skete 7 marts 2003. De allierede tropper rykkede ind 20 marts 2003. Så man kan sige at vi var i fuld gang med at få styr på disinformationen. Vi valgte bare at lade være. Jeg forestiller mig (eller håber), at hvis den danske befolkningen havde haft noget at sige om vores deltagelse, havde vi som minimum krævet at UNMOVIC fik lov til at gøre deres arbejde færdigt, og derefter bruge det som grundlag for en beslutning.

Under alle omstændigheder bekymrer det mig ikke hvis vi invaderer “et land for lidt” engang i mellem som resultat af befolkningens indblanding smile

Hvis det stod til mig ville jeg sætte en arbitrær grænse på 98% der stemte for, men med rimelighedens briller vil jeg sige at simpelt flertal er den rigtige vej at gå. Selvom jeg personligt er stærk modstander af vores deltagelse i disse krige, så er det vigtigt at befolkningen har en reel mulighed for at stemme for indsættelsen af tropper, da det ellers kun bliver et pseudo-demokratisk forslag efter min mening.

06. Dec 2011 20:50
Thomas Huulbæk Titanium
Medlem
 
VERIFICERET

Jeg tror umiddelbart ikke, at der er noget direkte galt i at forlange 2/3 flertal af de afgivne stemmer. Eller noget i den stil, fordi vi ellers kan havne i en situation, hvor 51 % stemmer for deltagelse i krig og det er bare ikke optimalt med folkelig splittelse omkring en krigshandling.

Hvis alle lande indfører forslaget, så slipper vi jo nok helt for krig! wink Men seriøst, der kan godt stå i forslaget, at regeringen også skal arbejde for, at andre lande skal indføre lignende regler.

Rettelse: så ikke lige, at det er fremsat nu smile

06. Dec 2011 20:56
Medlem
 
VERIFICERET

Men seriøst, der kan godt stå i forslaget, at regeringen også skal arbejde for, at andre lande skal indføre lignende regler.

Det synes jeg er en rigtig god idé! Men jeg har allerede sat forslaget i sponsor-fasen, så jeg beholder den nuværende formulering - så må det briste eller bære! smile Desuden er der også noget der taler for at “tage et skridt ad gangen” og holde forslaget så enkelt som muligt.

06. Dec 2011 21:48

John, har mannings tekst været kommenteret af den engelske regering?
Har de taget ansvaret for indholdet?

06. Dec 2011 22:09
Medlem
 
VERIFICERET

Hej Gert,

Dokumentet skabte kæmpe røre i den britiske presse - ikke mindst fordi dokumentet blev udgivet i slutspurten af 2005 valget. Dokumentet er anerkendt som ægte fra regeringen, men de få og kortfattede kommentarer man fik fra regeringens side gik på at der var tale om en misforståelse, og at MI-6 chefen slet ikke mente det der blev skrevet. I USA skabte udgivelsen også en del røre. Et medlem fra den amerikanske kongres (underhuset) fik 100 andre kongres medlemmer, samt over 500.000 borgere til at underskrive et krav om at daværende præsident G.W. Bush skulle forklare sig. Det skete aldrig.

Sagen er almindelig kendt og vidt dokumenteret i udenlandske medier, og er typisk kendt under overskriften “Downing Street Memo”. En søgning på Google/Google News på denne sætning har masser af artikler fra anerkendte medier - og selvfølgelig også en masse “sølvpapir” som man ikke kan bruge til så meget. Jeg kan anbefale artikler fra The Guardian hvis du vil nøjes med ét medies dækning af sagen.

Har de taget ansvaret for indholdet?

Jeg gætter på at dette spørgsmål er retorisk og udtryk for en god tør humor wink

08. Dec 2011 23:09

Der har åbenbart været en del debat omkring hvad man skal tolke ud af begrebet “fix”:
http://en.wikipedia.org/wiki/Downing_Street_memo

Og ja, der var andre grunde til at USA ikke just var venner med Irak, feks støtte til Al queda.

09. Dec 2011 09:40
Medlem
 
VERIFICERET

Gert,

Jeg er nysgerrig. Hvis du skulle give en karakter til beslutningen om at gå med i Irak krigen på en skala fra 1 - 10, hvor 1 er fuldstændigt uacceptabelt og 10 er fuldstændigt korrekt, hvad ville den så lyde på?

09. Dec 2011 15:33

Så føl dig fri til at afgive din egen vurdering først.

09. Dec 2011 16:22
Medlem
 
VERIFICERET

Så føl dig fri til at afgive din egen vurdering først.

Jeg forstår ikke rigtigt meningen med den tone? Først og fremmest er min mening om danske tropper i udlandet rigt repræsenteret i både forslag og debat, dernæst forsøger vi her at føre en åben debat, hvor du er velkommen til at være uenig, men der er ingen tvang til deltagelse. Skal jeg forstå at du er blevet fornærmet over at blive spurgt om din mening?

10. Dec 2011 01:24

Min vurdering er det at Amerikanerne havde rigeligt af grund til at gå i krig, med eller uden masseødelæggelsesvæben, feks støtten til al queda, som jeg skrev ovenfor.

16. Dec 2011 13:36
Thomas Huulbæk Titanium
Medlem
 
VERIFICERET

Gert, der var ikke et konspiratorisk link mellem Al-Qaeda og Irak. Jeg har i hvert fald ikke kunnet finde materiale, der beviser dette. Har du et link?

Nu skal diskussionen her nok ikke udvikle sig til en egentlig diskussion om tidligere krige - det bliver nemt noget mudder - men det er selvfølgelig værd at se på, om grundlaget for krigene har været som beskrevet. Samtidig bør der på en eller anden måde være en rød tråd i de krige, som vi involverer os i - og det er der bare ikke. Vi involverer os i krige på må og få og regeringen vælger ikke krigene ud fra humanitære årsager. De nyere danske krigshandlinger har heller ikke baggrund i forsvar af Danmark.

16. Dec 2011 17:04

Det er også et omdiskuteret emne, men Irak havde rigeligt med interesser i andre terrororganisationer, hvis det er det du søger:
http://www.reasons-for-war-with-iraq.info/#Connections_between_Iraq_and_Al-Qaeda

Den sidste krig, Libyen var jo heller ikke direkte for at forsvare DK, men der var jo nogle mennesker der var i nød og vi valgte at deltage istedet for at se Gadaffi slagte dem som han ellers plejede at gøre, det kan jeg kun bifalde.

16. Dec 2011 17:46
Medlem
 
VERIFICERET

Gert,

Nu er vi ikke på Wikipedia, men kan vi ikke alligevel holde et vist niveau mht. de kilder vi frembringer? Siden http://www.reasons-for-war-with-iraq.info er ejet af en ukendt part, skrevet af en ukendt part og efter jeg har gennemgået det første dusin af deres “kildehenvisninger” har jeg kun set nyhedsartikler der enten baserer sig på pressemeddelser fra den amerikanske stat, eller ren spekulation der efterfølgende ikke er hørt noget til siden.

Hvis grunden til at deltage i Libyen var for at hjælpe folk i nød, hvorfor redder vi ikke det Syriske folk fra at blive skudt i gaderne? Eller det Yemenske folk for den sags skyld? Jeg forstår ikke hvordan det kan være så tilsyneladende logisk, at vi deltager i een krig, mens andre får lov til at blive henrettet i gaderne.

01. Jan 2012 19:25
Mark Hulstrøm

Jeg syntes som Thomas at befolkningen skal spørges når DK går i krig.
Vores repræsentative demokrati er forældet i 2012.
Vi så tilføje. At jeg er tilhængere at irak krigen. på trods at den indledt på et forkert grundlag. Sadat og hans diktator kollegaer er fredsløse, og skal udryddes.
Syrien Nordkorea Iran og andre lande kan Dk godt føre en aktiv udenrigspolitik( og det kan indebære krig) Men først efter en folkeafstemning, og alle soldater skal melde sig frivilligt.
Er imod Afghanistankrigen man kan ikke tvinge et musilmsk land til demokrati. Forestil jer at USA var musilmsk og så skulle DK være musilmsk efter diktat

04. Jan 2012 16:04
Thomas Huulbæk Titanium
Medlem
 
VERIFICERET

I hvert fald er der kun 20 timer tilbage til at skaffe 6 sponsorer i, så det bliver nok svært at få forslaget videre i systemet.

04. Jan 2012 16:33
Medlem
 
VERIFICERET

På en måde er det en ligeså vigtig del af et direkte deliberativt demokrati, at alle borger initierede forslag ikke nødvendigvis kvalificerer sig til afstemning.

Men jeg forsøger nok igen en anden gang, hvor den nuværende debat er blevet taget ad notam.

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?