L 104: Tillægsbevilling for finansåret 2015 (Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2015.)

L 104: Tillægsbevilling for 2015

STATUS I FOLKETINGET

Vedtaget

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Forkastet

Afstemningsresultat

FAKTA OM L 104

Fremsat af: Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)

Fremsat dato: 28.01.2016

Vedtaget dato: 04.03.2016

Samling: 2015-16

Ministerium: Finansministeriet

Udvalg: Finansudvalget (FIU)

L 104 på folketinget.dk

Hvad er et lovforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...

Fremsættelsestalen

Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling. FTB har dermed en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel funktion. FTB er udarbejdet med afsæt i den ressortfordeling, der var gældende før ressortændringerne i medfør af kongelig resolution af 28. juni 2015.

?

Bevillingsændringer på FTB for 2015

En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for 2015 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.

FTB for 2015 indeholder nettobevillingsændringer for i alt 10.468,4 mio. kr. i forhold til finansloven for 2015. Bevillingsændringerne skyldes bl.a. ny lovgivning og aktstykker, jf. tabel 1.

Tabel 1. Fordeling af nettoudgifter på kategorier på FTB15
TB-kategorierMio. kr.
Ny lovgivning-357,5
Aktstykker-288,1
Overførsel mellem ministerområder0,0
Overførsel mellem hovedkonti0,0
Dispositionsbegrænsninger-1.323,9
Direkte efterbevilling-5.335,8
Andre bevillingsforslag-3.163,1
I alt-10.468,4

Ændringer der ikke optages på FTB for 2015

Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages inden for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke på FTB.

Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke optages på FTB, kan nævnes ændrede skøn for lovbundne udgifter og skatter mv. samt ikke-fradragsberettiget købsmoms.

Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinansernes udvikling i de tre budgetoversigter, som Finansministeriet har udsendt i 2015, samt i Økonomisk Redegørelse, december 2015. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene for statens udgifter og indtægter på de lovbundne områder.

Da ændrede skøn mv. ikke medtages på FTB, er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på FTB og det endelige resultat i statsregnskabet, jf. tabel 2. I tabellen fremgår forskellen i DAU-saldoen mellem FTB, statsregnskabet samt det seneste skøn i december fra 2005 til 2015.

Tabel 2. DAU-saldoen i 2005-2015 på FTB, decemberskøn samt statsregnskabet
Mia. kr.20052006200720082009201020112012201320142015
FTB29,842,675,171,3-11,2-81,8-35,1-89,5-16,1-11,1-3,2
Skøn, december68,283,795,51)59,1-52,5-95,3-49,3-67,7-11,9-2,18,2
Statsregnskab80,698,6106,272,3-29,8-88,7-33,1-75,75,86,7-2)
1) Der blev ikke udarbejdet skøn for DAU-saldoen i december 2007 pga. folketingsvalget den 13. november 2007. I stedet er anført skønnet fra Budgetoversigt 1, februar 2008.2) Statsregnskabet for 2015 planlægges offentliggjort medio marts 2016.

Nationalbankens opgørelse af statens nettokassesaldo, der blev offentliggjort den 5. januar 2016, viser en saldo på 13,1 mia. kr. i 2016. Nettokassesaldoen er dermed 11,5 mia. kr. bedre end skønnet fra december 2015. Forskellen i skønnet for statens nettokassesaldo samt saldoens betydning for statens finanser, herunder DAU-saldoen, vil der blive redegjort for , når statsregnskabet for 2015 foreligger medio marts 2016. ?

Specifikation af bevillingsændringer på FTB 2015

Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2015 udviser nettomindrebevillinger på 5.744,2 mio. kr. under delloftet for driftsudgifter, nettomerbevillinger på 134,5 mio. kr. under delloftet for indkomstoverførsler, nettomerbevillinger på 1.267,2 mio. kr. på udgifter uden for loft samt nettomerindtægter på 6.125,9 mio. kr. på indtægtsbudgettet, jf. tabel 3.

Tabel 3. Hovedoversigt over nettoudgifter fordelt på udgiftslofter, FTB 2015
Mio. kr., 2015-pl   
 Delloftet for driftsudgifterDelloftet for indkomstoverførslerUdgifter uden for loftIndtægtsbudget
§ 1. Dronningen    
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus m.fl.    
§ 3. Folketinget  87,0 
§ 5. Statsministeriet-1,0   
§ 6. Udenrigsministeriet-520,1   
§ 7. Finansministeriet-1.121,8 348,3 
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet499,7 1.746,95.304,4
§ 9. Skatteministeriet256,4   
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet-2,6 1.426,8 
§ 11. Justitsministeriet-520,9 20,03,6
§ 12. Forsvarsministeriet-211,8 -127,0 
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter17,1 -292,6 
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold-52,33,223,1 
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse-138,2 -667,1 
§ 17. Beskæftigelsesministeriet-43,1125,0-626,38,3
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet-612,47,0  
§ 20. Undervisningsministeriet-642,2   
§ 21. Kulturministeriet-0,1 35,0 
§ 22. Kirkeministeriet-1,1   
§ 23. Miljøministeriet-73,1 36,9 
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri-13,8 40,0 
§ 28. Transportministeriet-74,4 216,2609,6
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet-46,1   
§ 35. Generelle reserver-2.442,4 -1.000,0 
§ 36. Pensionsvæsenet    
§ 37. Renter    
§ 38. Skatter og afgifter -0,7 200,0
I alt-5.744,2134,51.267,26.125,9

De væsentligste bevægelser under delloftet for driftsudgifter, delloftet for indkomstoverførsler, udgifter uden for loft samt indtægtsbudgettet gennemgås i det følgende.

?

1. Oversigt over væsentlige bevægelser under delloftet for driftsudgifter

Nettomindrebevillingen på § 6. Udenrigsministeriet på 520,1 mio. kr. kan primært henføres til en reduktion på 500,0 mio. kr. af udviklingsbistanden til finansiering af statens indskud i Dansk Landbrugskapital.

Nettomindrebevillingen på § 7. Finansministeriet på 1.121,8 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter på 1.132,3 mio. kr. som følge af justerede BNI- og momsbidrag til EU, samt opjusterede skøn for EU’s told- og bøde-indtægter. Det store mindreforbrug til EU skyldes primært udsving i medlemslandenes økonomier.

Nettomerbevillingen på § 8. Erhvervs- og Vækstministeriet på 499,7 mio. kr. kan primært henføres til ydelse af et kapitalindskud til Vækstfonden på 500,0 mio. kr. reserveret til indskud i en investeringsfond, Dansk Landbrugskapital.

Nettomerbevillingen på § 9. Skatteministeriet på 256,4 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter på 275,0 mio. kr. til bl.a. afvikling af it-systemet Ét Fælles Inddrivelsessystem, EFI, jf. fortroligt akt. E af 17. december 2015, merudgifter på 43,0 mio. kr. til Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger, ICE, jf. akt. 88 af 5. februar 2015, samt udmøntning af dispositionsbegrænsninger vedr. effektivisering af indkøb mv. og begrænsning af statslige udgifter i 2015, der for § 9. udgør i alt 60,4 mio. kr.

Nettomindrebevillingen på § 11. Justitsministeriet på 520,9 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter på 700,0 mio. kr. på udlændingeområdet som følge af det realiserede aktivitetsniveau i hovedparten af 2015, samt udmøntning af dispositionsbegrænsninger vedr. effektivisering af indkøb mv. og begrænsning af statslige udgifter i 2015, der for § 11. udgør i alt 95,9 mio. Modsat er der merbevillinger til politiet mv. på i alt 255,0 mio. kr. i forbindelse med indsatsen mod terror.

Nettomindrebevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på 211,8 mio. kr. kan primært henføres til udmøntning af dispositionsbegrænsninger vedr. effektivisering af indkøb mv. og begrænsning af statslige udgifter i 2015, der for § 12. udgør i alt 205,1 mio. kr.

Nettomindrebevillingen på § 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold på 52,3 mio. kr. kan blandt andet henføres til udmøntning af dispositionsbegrænsninger vedr. effektivisering af indkøb mv. og begrænsning af statslige udgifter i 2015, der for § 15. udgør i alt 27,1 mio. kr., samt berigtigelser vedrørende det sociale refusionssystem på 15,4 mio. kr.

Nettomindrebevillingen på § 16. Sundheds- og Ældreministeriet på 138,2 mio. kr. kan primært henføres til overførsler i forbindelse med bloktilskudsaktstykket for hhv. den kommunale og regionale økonomiaftale for 2016, jf. akt 147 af 10. juli 2015 og akt 158 af d. 3. september 2015.

Nettomindrebevillingen på § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet på 612,4 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter på 307,0 mio. kr. til udannelsesinstitutionerne vedrørende regulering af taxametertilskud som følge af aktivitetsændringer samt udmøntning af dispositionsbegrænsninger vedr. effektivisering af indkøb mv. og begrænsning af statslige udgifter i 2015, der for § 19. udgør i alt 273,5 mio. kr..

Nettomindrebevillingen på § 20. Undervisningsministeriet på 642,2 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter på 303,2 mio. kr. som følge af aktivitetsændringer på uddannelserne under § 20. Undervisningsministeriet samt udmøntning af dispositionsbegrænsninger vedr. effektivisering af indkøb mv. og begrænsning af statslige udgifter i 2015, der for § 20. udgør i alt 314,7 mio. kr.

Nettomindrebevillingen på § 23. Miljøministeriet under delloftet for driftsudgifter på 73,1 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter på 40 mio. kr. som følge af aktstykke om overdragelse af Store Vildmose, jf. akt. 36 af 10. december 2015 samt udmøntning af dispositionsbegrænsninger vedr. effektivisering af indkøb mv. og begrænsning af statslige udgifter i 2015, der for § 23. udgør i alt 21,4 mio. kr.

Nettomindrebevillingen på § 28. Transportministeriet på 74,4 mio. kr. kan primært henføres til en overførsel fra driftsrammen til anlægsbudgettet som følge af vedtagelse af anlægslov for en ny Storstrømsbro samt udmøntning af dispositionsbegrænsninger vedr. effektivisering af indkøb mv. og begrænsning af statslige udgifter i 2015, der for § 28. udgør i alt 46,1 mio. kr. I modsat retning trækker primært udmøntning af lavere færgetakster for godstransport.

Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 2.442,4 mio. kr. kan primært henføres til udmøntningen af § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag på en række ministerområder samt nulstilling af reserver mv.

?

2. Oversigt over væsentlige bevægelser for udgifter under delloftet for indkomstoverførsler

Nettomerbevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på 125,0 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter på 100,0 mio. kr. som følge af nulstilling af en budgetregulering vedrørende kommunernes hjemtagelse af offentlige ydelser fra erstatningsansvarlige

?

3. Oversigt over væsentlige bevægelser for udgifter uden for udgiftsloft

Nettomerbevillingen på § 7. Finansministeriet på 348,3 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter vedrørende indskud af 12 ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S på 394,0 mio. kr. og merudgifter til det danske toldbidrag til EU på 289,0 mio. kr. Merudgifterne til det danske toldbidrag modgås af stigende danske toldindtægter for i alt 387,0 mio. kr.

Nettomerbevillingen på § 8. Erhvervs- og Vækstministeriet på 1.746,9 mio. kr. kan henføres til merudgifter på 1.781,0 mio. kr. på § 08.23.05. Tab på Kreditpakken samt tabsgaranti vedr. Roskilde Bank A/S som følge af delvis afregning af statens tabsgaranti vedr. Roskilde Bank A/S samt mindreudgifter på 34,1 mio. kr. på § 08.23.05. Tab på Kreditpakken samt tabsgaranti vedr. Roskilde Bank A/S som følge af tilbageførsel af statens tab på individuelle statsgarantier.

Nettomerbevillingen på § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet på 1.426,8 mio. kr. kan blandt andet henføres til merudgifter på 1.315,5 mio. kr. til regulering af de generelle tilskud til regionerne og 56,4 mio. kr. til regulering af de generelle tilskud til kommunerne, jf. akt. 158 af 3. september 2015. Hertil kommer merudgifter på 92,0 mio. kr. til regulering af de generelle tilskud til kommunerne og mindreudgifter på 385,3 mio. kr. som følge af midtvejs- og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet til kommunerne, jf. akt. 147 af 10. juli 2015. Endvidere kan nettomerbevillingen henføres til merudgifter på 325,0 mio. kr. til hhv. et særtilskud på 125,0 mio. kr. til investeringer vedrørende modtagelse af flygtninge i kommunerne og et ekstraordinært integrationstilskud på 200,0 mio. kr., jf. akt. 80 af 22. januar 2015.

Nettomindrebevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på 127,0 mio. kr. kan henføres til merindtægter på 153,9 mio. kr. på § 12.23.42. Provenu ved afhændelse af ejendomme samt modgående merudgifter på 26,9 mio. kr. på § 12.23.41. Bygge- og anlægsarbejder som følge af salg af diverse ejendomme.

Nettomindrebevillingen på § 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på 292,6 mio. kr. kan primært henføres til færre tilsagn til nybyggeri af almene boliger samt ændret finansieringsrente, inflation og diskonteringsrente. Der er således mindreudgifter på 238,7 mio. kr. til ydelsesstøtte til almene boliger, mindreudgifter på 166,4 mio. kr. til ungdomsboligbidrag til almene boliger, og afledt heraf en mindreindtægt på 48,5 mio. kr. Lavere ydelsesstøtte medfører en mindreindtægt på 60,9 mio. kr. på refusion fra Landsbyggefonden. Der er endvidere merudgifter og merindtægter på 138,2 mio. kr. på statslån til Landsbyggefonden som følge af et større likviditetsunderskud på Landsbyggefondens drift end forudsat på finansloven for 2015.

Nettomindrebevillingen på § 16. Sundheds- og Ældreministeriet på 667,1 mio. kr. kan henføres til tilbageførsel af kommunal medfinansiering til kommunerne, som kan henføres til merproduktivitet i regionerne.

Nettomindrebevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på 626,3 mio. kr. kan primært henføres til udmøntning af kommunale og regionale reserver på bloktilskudsaktstykkerne på i alt 547,8 mio. kr. på § 17.19.76. Reserver og budgetregulering og § 17.19.78. Reserver og budgetregulering vedrørende indkomstoverførsler jf. Akt 147 af 10. juli 2015 og Akt 158 af 3. september 2015.  Mindreudgifterne kan endvidere henføres til nulstilling af overskydende kommunale og regionale reserver på i alt 85,9 mio. kr.

Nettomerbevillingen på § 28. Transportministeriet på 216,2 mio. kr. kan primært henføres til opskrivning af værdien af statens ejerandel i Metroselskabet I/S på 644,4 mio. kr. og en overførsel fra driftsrammen til anlægsbudgettet som følge af vedtagelse af anlægslov for en ny Storstrømsbro. I modsat retning trækker primært tilbageførsel af 289,3 mio. kr. til Infrastrukturfonden som følge af billiggjorte vejprojekter og en merindtægt på 200,0 mio. kr. som følge af afdrag på stående lån vedr. Naviair.

Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 1000,0 mio. kr. kan primært henføres til udmøntning af aktstykke samt nulstilling af § 35.11.09. Midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud mv.

?

?4. Oversigt over væsentlige bevægelser under indtægtsbudgettet Nettomerindtægten på § 8. Erhvervs- og Vækstministeriet på 5.304,4 mio. kr. kan henføres til merindtægter på 5.304,4 mio. kr. på § 08.23.06. Indtægter fra Bankpakken og Kreditpakken som følge af Finansiel Stabilitets udbyttebetaling ved regnskabet 2014.

Nettomerindtægten på § 28. Transportministeriet på 609,6 mio. kr. kan primært henføres til en regnskabsmæssig nedskrivning af statens ejerandel i Udviklingsselskabet By & Havn I/S på 644,4 mio. kr. I modsat retning trækker primært, at der ikke udbetales udbytte fra Posten Norden.

Nettomerindtægten på § 38. Skatter og afgifter på 200,0 mio. kr. kan primært henføres til merindtægter på 690 mio. kr. som følge af afskaffelsen af muligheden for at benytte formueskattekursen, når unoterede aktier skal værdiansættes, jf. cirkulære nr. 9054 af 4. februar 2015. Omvendt er der mindreindtægter på 400 mio. kr. som følge af genindførelsen af BoligJobordningen, der gav fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet eller en fritidsbolig, med fuld virkning i 2015, jf. lov nr. 997 af 30. august 2015.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
28.01.16
1. behandling
05.02.16
2. behandling
25.02.16
3. behandling
03.03.16

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
28.01.16
Afstemning start
04.02.16
Afstemning slut
03.03.16

Emneord: tillægsbevilling finanslov

Relaterede forslag:

05.10.2016 L 2: Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020

05.10.2016 L 1: Finanslov for finansåret 2017

08.10.2015 L 3: Konsekvenser af regeringens forslag til finanslov for 2016

08.10.2015 L 2: Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019.

06.10.2015 L 1: Finanslov for finansåret 2016

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?