L 113: Forslag til lov om tillægsbevilling for 2014.

L 113: Forslag til lov om tillægsbevilling for 2014.

STATUS I FOLKETINGET

Vedtaget

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Forkastet

Afstemningsresultat

FAKTA OM L 113

Fremsat af: Finansminister Bjarne Corydon (S)

Fremsat dato: 30.01.2015

Vedtaget dato: 11.03.2015

Samling: 2014-15 (1. samling)

Ministerium: Finansministeriet

Udvalg: Finansudvalget (FIU)

L 113 på folketinget.dk

Hvad er et lovforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...

Fremsættelsestalen

Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling. FTB har dermed en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel funktion.

?

Bevillingsændringer på FTB for 2014

En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for 2014 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.

FTB for 2014 indeholder nettobevillingsændringer for i alt 2.320,4 mio. kr. i forhold til finansloven for 2014. Bevillingsændringerne skyldes bl.a. ny lovgivning og aktstykker, jf. tabel 1.

 
Tabel 1. Fordeling af nettoudgifter på kategorier på FTB14
TB-kategorierMio. kr.
Ny lovgivning15,0
Aktstykker-744,3
Overførsel mellem ministerområder0,0
Overførsel mellem hovedkonti0,0
Dispositionsbegrænsninger0,0
Direkte efterbevilling-1.006,7
Andre bevillingsforslag-584,4
I alt-2.320,4
 

Ændringer der ikke optages på FTB for 2014

Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages inden for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke på FTB.

Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke optages på FTB, kan nævnes ændrede skøn for lovbundne udgifter og skatter mv. samt ikke-fradragsberettiget købsmoms.

Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinansernes udvikling i de tre budgetoversigter, som Finansministeriet har udsendt i 2014. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene for statens udgifter og indtægter på de lovbundne områder.

Da ændrede skøn mv. ikke medtages på FTB, er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på FTB og det endelige resultat i statsregnskabet, jf. tabel 2. I tabellen fremgår forskellen i DAU-saldoen mellem FTB, statsregnskabet samt det seneste skøn i december-budgetoversigterne fra 2004 til 2014.

 
Tabel 2. DAU-saldoen i 2003-2014 på FTB, decemberskøn samt statsregnskabet
Mia. kr.20042005200620072008200920102011201220132014
FTB4,529,842,675,171,3-11,2-81,8-35,1-89,5-16,1-11,1
Skøn, december10,668,283,795,5159,1-52,5-95,3-49,3-67,7-11,9-2,1
Statsregnskab27,780,698,6106,272,3-29,8-88,7-33,1-75,75,8-2
1) Der blev ikke udarbejdet skøn for DAU-saldoen i december 2007 pga. folketingsvalget den 13. november 2007. I stedet er anført skønnet fra Budgetoversigt 1, februar 2008.2) Statsregnskabet for 2014 planlægges offentliggjort ultimo marts 2015.
 

?

?

?

?

Nationalbankens opgørelse af statens nettokassesaldo, der blev offentliggjort den 5. januar 2015, viser en saldo på 23,8 mia. kr. i 2014. Nettokassesaldoen er dermed 9,4 mia. kr. bedre end skønnet i Budgetoversigt 3 fra december 2014. Forskellen i skønnet for statens nettokassesaldo samt saldoens betydning for statens finanser, herunder DAU-saldoen, kan der redegøres for, når statsregnskabet for 2014 foreligger ultimo marts 2015.

Specifikation af bevillingsændringer på FTB 2014

Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2014 udviser nettomindrebevillinger på 1.964,4 mio. kr. under delloftet for driftsudgifter, nettomindrebevillinger på 60,5 mio. kr. under delloftet for indkomstoverførsler,  nettomindrebevillinger på 289,2 mio. kr. på udgifter uden for loft samt nettomindreindtægter på 9,8 mio. kr. på indtægtsbudgettet, jf. tabel 3.

 
Tabel 3. Hovedoversigt over nettoudgifter fordelt på udgiftslofter, FTB 2014
Mio. kr., 2014-pl   
 Delloftet for driftsudgifterDelloftet for indkomstoverførslerUdgifter uden for loftIndtægtsbudget
§ 1. Dronningen    
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus m. fl.    
§ 3. Folketinget  -3,2 
§ 5. Statsministeriet-31,3   
§ 6. Udenrigsministeriet248,8   
§ 7. Finansministeriet-907,9 1.891,0 
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet-37,4 448,6-30,6
§ 9. Skatteministeriet13,0   
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet6,1 -457,6 
§ 11. Justitsministeriet23,2   
§ 12. Forsvarsministeriet-22,0 -132,4 
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter-39,7 -407,7 
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold136,2 5,7 
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse-109,0 -392,4 
§ 17. Beskæftigelsesministeriet-197,4-85,5518,54,5
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet-337,123,9  
§ 20. Undervisningsministeriet152,5 -92,1 
§ 21. Kulturministeriet6,9   
§ 22. Kirkeministeriet-52,7   
§ 23. Miljøministeriet144,1 139,8 
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri-37,2   
§ 28. Transportministeriet-142,31,1-232,2216,2
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet6,3   
§ 35. Generelle reserver-787,5 -1000,0 
§ 36. Pensionsvæsenet    
§ 37. Renter   12,6
§ 38. Skatter og afgifter   -212,5
§ 40. Genudlån mv.  -575,2 
I alt-1.964,4-60,5-289,2-9,8
     

De væsentligste bevægelser under delloftet for driftsudgifter, delloftet for indkomstoverførsler, udgifter uden for loft samt indtægtsbudgettet gennemgås i det følgende.

?

1. Oversigt over væsentlige bevægelser under delloftet for driftsudgifter

Nettomerbevillingen på § 6. Udenrigsministeriet på 248,8 mio. kr. kan primært henføres til fremrykning af bidrag under udviklingsbistanden, der følger af Aftale om finansloven for 2015 af november 2014.

Nettomindrebevillingen på § 7. Finansministeriet på 907,9 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter på 935,6 mio. kr. som følge af ændret metode til opgørelse af EU-medlemsstaternes BNI i perioden 1995-2013.

Nettomerbevillingen på § 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold på 136,2 mio. kr. kan blandt andet henføres til merudgifter på 49,9 mio. kr. som følge af VISOs overtagelse af specialrådgivningsydelserne, jf. akt. 125 af 19. juni 2014, merudgifter på 53,8 mio. kr. som følge af overtagelse af ligestillingsområdet, jf. kongelig resolution af 3. februar 2014, og merudgifter på 37,5 mio. kr. som følge af berigtigelser af kommunernes refusionsberettigede udgifter til sociale ydelser.

Nettomindrebevillingen på § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på 109,0 mio. kr. kan primært henføres til overførsler i forbindelse med bloktilskudsaktstykket, jf. akt 70 af 20. februar 2014, på 94,5 mio. kr. og overførsel af 14,6 mio. kr. til § 15 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vedr. sociale tilbud til personer med sindslidelser.

Nettomindrebevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på 197,4 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter i forbindelse med udmøntning af kommunal reserve på 210,5 mio. kr. på § 19.19.79. Reserver og budgetregulering, samt mindreudgifter på samlet 61,9 mio. kr. som følge af Akt 117 af 4. juni 2014 om udmøntning af Aftale om en reform af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af 18. december 2013. Der er optaget modgående merudgifter på i alt 131,8 mio. kr. som følge af nedskrivning af PROASK og finansiering af underskud i Arbejdsskadestyrelsen, jf. hhv. Akt. 125 af 19. juni 2014 og Akt. 114 af 4. juni 2014.

Nettomindrebevillingen på § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet på 337,1 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter på 315,8 mio. kr. til uddannelsesinstitutionerne vedrørende regulering af taxametertilskud som følge af aktivitetsændringer.

Nettomerbevillingen på § 20. Undervisningsministeriet på 152,2 mio. kr. kan primært henføres til akt. nr. 125 af 19. juni 2014, hvor der overføres 98,2 mio. kr. til kommunerne, primært som følge af Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Hertil kommer et merforbrug på 112,2 mio. kr. som følge af aktivitetsændringer på uddannelserne under § 20. Undervisningsministeriet.

Nettomindrebevillingen på § 22. Kirkeministeriet på 52,7 mio. kr. kan henføres til overførsel af 52,6 mio. kr. til § 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold som følge af kongelig resolution af 3. februar 2014 vedrørende ligestillingsområdet.

Nettomerbevillingen på § 23. Miljøministeriet på 144,1 mio. kr. kan primært henføres til en nettomerudgift på 91,0 mio. kr. som følge af overdragelsen af Kystdirektoratet fra Transportministeriet til Miljøministeriet med kongelig resolution af 3. februar 2014, en nettomerudgift på 9,3 mio. kr. som følge af tilbagebetaling til Miljøministeriet af randzonekompensation fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt nettomerudgifter på 47,1 mio. kr. som følge af aktstykker, hvoraf akt. 143 af 4. september 2014 om initiativer vedr. ren luft er den væsentligste.

Nettomindrebevillingen på § 28. Transportministeriet på 142,3 mio. kr. kan primært henføres til den bevillingsmæssige håndtering af bl.a. DSB’s indkøb af dobbeltdækkervogne på 154,1 mio. kr., jf. akt. 84 af 10. april 2014, samt udmøntning af en række politiske aftaler på transportområdet. I modsat retning trækker overførsler fra anlægsbudgettet til driftsrammen som led i udmøntningen af en række transportpuljer og som led i den bevillingsmæssige håndtering af et i tidligere år oparbejdet underskud på Vejdirektoratets vintertjeneste.

Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 787,5 mio. kr. kan primært henføres til udmøntningen af § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag på en række ministerområder samt nulstilling af en række reserver.

?

2. Oversigt over væsentlige bevægelser for udgifter under delloftet for indkomstoverførsler

Nettomindrebevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på 85,5 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter på 131,8 mio. kr. på § 17.38.01. Dagpenge ved sygdom som følge af akt. 117 af 4. juni 2014 i forbindelse med udmøntningen af Aftale om en reform af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats af 18. december 2013. Der er endvidere optaget modgående merudgifter på 46,3 mio. kr. på § 17.31.41. Berigtigelser vedrørende refusion af kommunale udgifter til efterbetaling af kommunale ydelsesudgifter fra tidligere år.

?

3. Oversigt over væsentlige bevægelser for udgifter uden for udgiftsloft

Nettomerbevillingen på § 8. Erhvervs- og Vækstministeriet på 448,6 mio. kr. kan henføres til et træk på statsgarantien bag stormflodsordningen på 400,0 mio. kr. i 2014. Trækket skyldes ekstraordinære omkostninger til erstatningssager i forbindelse med stormflod. Nettomerbevillingen vedrører desuden en udgift på 33,6 mio. kr. til delvis indfrielse af en garantiforpligtelse over for Den Nordiske Investeringsbank (MIL-garantien) samt en udgift på 15,0 mio. kr. til et egenkapitalindskud i Danmarks Grønne Investeringsfond, jf. lov nr. 1285 af 9. december 2014 om Danmarks Grønne Investeringsfond.

Nettomindrebevillingen på § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet på 457,6 mio. kr. kan blandt andet henføres til mindreudgifter på 814,4 mio. kr. som følge af midtvejs- og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet til kommunerne, merudgifter på 347,9 mio. kr. til regulering af de generelle tilskud til kommunerne og merudgifter på 56,4 mio. kr. til regulering af de generelle tilskud til regionerne, jf. akt. 125 af 19. juni 2014.

Nettomindrebevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på 132,4 mio. kr. kan henføres til merindtægtsbevillinger på 189,7 mio. kr. på § 12.23.42. Provenu ved afhændelse af ejendomme samt modgående nettomerudgiftsbevillinger på 57,3 mio. kr. på § 12.23.41 Bygge- og anlægsarbejder som følge af salg af diverse ejendomme.

Nettomindrebevillingen på § 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på 407,7 mio. kr. kan overvejende henføres til mindreudgifter på 434,3 mio. kr. for ydelsesstøtten til almene boliger, hvilket skyldes et ændret aktivitetsniveau og en lavere finansieringsrente for alment nybyggeri. Derudover optages en merudgift på 137,9 mio. kr. til ungdomsboligbidrag, hvilket skyldes flere tilsagn til opførsel af almene boliger. Endelig optages en mindreindtægt på 116,5 mio. kr. som følge af lavere refusion til ydelsesstøtten fra Landsbyggefonden.

Nettomindrebevillingen på § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på 392,4 mio. kr. skyldes tilbageførsel af kommunal medfinansiering til kommunerne, som kan henføres til merproduktivitet i regionerne.

Nettomerbevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på 518,5 mio. kr. kan primært henføres til nulstilling af kommunale reserver på bloktilskudsaktstykket på i alt 445,8 mio. kr. på § 17.19.78.10. Reserve vedrørende øvrige indkomstoverførsler, § 17.19.78.20. Reserve vedrørende budgetgaranti og § 17.19.78.30. Reserve vedrørende beskæftigelsestilskud, jf. Akt 125 af 19. juni 2014.

Nettomindrebevillingen på § 20. Undervisningsministeriet på 92,1 mio. kr. kan henføres til en overførsel på 92,1 mio. kr. fra anlægsbudgettet til driftsbudgettet, jf. akt. 65 af 11. december 2014.

Nettomerbevillingen på § 23. Miljøministeriet på 139,8 mio. kr. kan primært henføres til et løft i nettoudgiftsbevillingen på 119,1 mio. kr. som følge af overdragelsen af Kystdirektoratet fra Transportministeriet til Miljøministeriet med kongelig resolution af 3. februar 2014. Hertil kommer nettomerudgifter på 20,7 mio. kr. som følge af aktstykker.

Nettomindrebevillingen på § 28. Transportministeriet på 232,2 mio. kr. kan primært henføres til overførsler fra anlægsbudgettet til driftsrammen som led i udmøntningen af en række transportpuljer og som led i den bevillingsmæssige håndtering af et i tidligere år oparbejdet underskud på Vejdirektoratets vintertjeneste. Hertil kommer overførsler til § 23. Miljøministeriet som følge af overdragelsen af Kystdirektoratet fra Transportministeriet til Miljøministeriet med kongelig resolution af 3. februar 2014.

Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 1000,0 mio. kr. kan primært henføres til nulstilling af § 35.11.09. Midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud mv.

Nettomindreindtægten på § 40. Genudlån mv. på 575,2 mio. kr. kan primært henføres til Vestjysk Banks beslutning om at konvertere et statsligt kapitalindskud af hybrid kernekapital svarende til en værdi af 587,8 mio. kr.

?

4. Oversigt over væsentlige bevægelser for under indtægtsbudgettet

Nettomerindtægten på § 28. Transportministeriet på 216,2 mio. kr. kan primært henføres til merindtægter på 200,0 mio. kr. vedr. aktieudbytte fra Sund og Bælt A/S.

Nettomindreindtægten på § 38. Skatter på 212,5 mio. kr. kan primært henføres til en mindreindtægt på 500,0 mio. kr. som følge af tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften som følge af Aftale om tilbagerulningen af FSA og lempelserne af PSO mv. af juli 2014. Omvendt er der merindtægter på 550,0 mio. kr. som følge gennemførelse af et indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen mv. som følge af lov nr. 992 af 16. september 2014.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
30.01.15
1. behandling
05.02.15
2. behandling
24.02.15
3. behandling
10.03.15

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
30.01.15
Afstemning start
06.02.15
Afstemning slut
09.03.15

Emneord: tillægsbevilling

Relaterede forslag:

28.01.2016 L 104: Tillægsbevilling for finansåret 2015

30.01.2014 L 105: Tillægsbevilling for finansåret 2013

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?