Lovforslag som fremsat

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne lov finder anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på finansielle holdingvirksomheder her i landet, jf. § 2, nr. 11.

Stk. 3. Loven finder anvendelse på finansieringsinstitutter her i landet, jf. § 2, nr. 13.

Stk. 4. Loven finder anvendelse på filialer her i landet af udenlandske kreditinstitutter eller af udenlandske investeringsselskaber med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov eller i henhold til international aftale.

§ 2. I denne lov forstås ved:

1) Afvikling: Anvendelse af en eller flere afviklingsforanstaltninger på en virksomhed eller enhed, der opfylder afviklingsbetingelserne i § 4, med henblik på at opnå et eller flere af afviklingsmålene i § 5.

2) Afviklingsforanstaltning: Finansiel Stabilitets anvendelse af afviklingsværktøjer samt øvrige foranstaltninger og beføjelser, jf. kapitel 4-8.

3) Afviklingsværktøjer: Virksomhedssalg, jf. §§ 19 og 20, broinstitut, jf. §§ 21 og 22, adskillelse af aktiver, jf. § 23, og bail-in, jf. §§ 24-28.

4) Bail-in: Nedskrivning af forpligtelser eller konvertering af forpligtelser til egenkapital, jf. §§ 24-28.

5) Berettigede indskud: Indskud omfattet af § 7, stk. 8, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

6) Broinstitut: Et selskab, der er etableret med henblik på at modtage enten ejerskabsinstrumenter udstedt af en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling eller aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling, og som ejes helt eller delvist af og kontrolleres af Afviklingsformuen eller Finansiel Stabilitet, jf. § 21.

7) Dækkede indskud: Indskud omfattet af reglerne i §§ 9 og 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

8) Egentlige kernekapitalinstrumenter: Instrumenter omhandlet i artikel 28, stk. 1-4, artikel 29, stk. 1-5, og artikel 31, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

9) Ejerskabsinstrumenter: Aktier, garantbeviser, andelsbeviser og andre instrumenter, der overdrager ejerskab, instrumenter, der kan konverteres til eller giver ret til at erhverve ejerskabsinstrumenter, og instrumenter, der repræsenterer aktieinteresser eller andre ejerskabsinteresser.

10) Enhed: Et selskab eller virksomhed omfattet af § 1, stk. 2 eller 3.

11) Finansiel holdingvirksomhed: En modervirksomhed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, hvor mindst én dattervirksomhed er omfattet af § 1, stk. 1, eller er et udenlandsk kreditinstitut eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller en blandet holdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 43, i lov om finansiel virksomhed.

12) Finansielle kontrakter:

a) Værdipapirkontrakter,

b) råvarekontrakter,

c) futures og forwardkontrakter, herunder kontrakter (bortset fra varekontrakter) om køb, salg eller overførsel af en råvare eller et andet gode, tjenesteydelse, rettighed eller interesse til en fast pris på en fremtidig dato,

d) swapaftaler og

e) låneaftaler mellem virksomheder, hvor lånets løbetid er 3 måneder eller derunder.

13) Finansieringsinstitut: Et selskab, der opfylder definitionen i § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og som er en dattervirksomhed af en virksomhed omfattet af § 1, stk. 1 eller 2, eller af et kreditinstitut eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, samt indgår i tilsynet med modervirksomheden på et konsolideret niveau i overensstemmelse med artikel 6-17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

14) Koncernenhed: En juridisk person, der tilhører en koncern.

15) Mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder: Virksomheder, der opfylder kriterierne i Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.

16) Nettingaftale: En aftale, hvor et antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et nettokrav, herunder slutafregningsaftaler, hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af en fyldestgørelsesgrund fremskyndes, således at de forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt.

17) Porteføljeadministrationsselskab: Et selskab, der er etableret med henblik på at modtage aktiver, rettigheder og forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling eller et broinstitut, og som ejes helt eller delvist af og kontrolleres af Afviklingsformuen eller Finansiel Stabilitet, jf. § 23.

18) Relevante kapitalinstrumenter: Hybride kernekapital­instrumenter, der er kapitalinstrumenter, der opfylder kravene i artikel 52, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, og supplerende kapitalinstrumenter, der er kapitalinstrumenter eller efterstillede lån, der opfylder kravene i artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

19) Virksomhed: Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, jf. § 1, stk. 1.

§ 3. Når der i loven henvises til Garantiformuen, finder den relevante bestemmelse tillige anvendelse på eventuelle frivillige ordninger, jf. kapitel 7 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning samt på andre landes garantiordninger omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger.

Stk. 2. Når der i loven henvises til bestemmelser i lov om en indskyder- og investorgarantiordning omfatter dette tillige tilsvarende bestemmelser i andre landes nationale regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger.

Kapitel 2

Betingelser og principper for afvikling

§ 4. Finansiel Stabilitet iværksætter afviklingsforanstaltninger over for en virksomhed, hvis Finansiel Stabilitet vurderer, at følgende betingelser for afvikling er opfyldt:

1) Finanstilsynet har efter høring af Finansiel Stabilitet meddelt Finansiel Stabilitet, at virksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a i lov om finansiel virksomhed.

2) Finanstilsynet har efter høring af Finansiel Stabilitet meddelt Finansiel Stabilitet, at andre muligheder til håndtering af virksomheden er udtømte.

3) Offentlighedens interesse, jf. afviklingsmålene i § 5, nødvendiggør iværksættelse af en eller flere afviklingsforanstaltninger.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en finansiel holdingvirksomhed, hvis betingelserne for afvikling er opfyldt for både holdingvirksomheden og mindst én dattervirksomhed. Uanset 1. pkt. kan Finansiel Stabilitet iværksætte afviklingsforanstaltninger over for en finansiel holdingvirksomhed, selv om denne ikke opfylder betingelserne for afvikling, hvis en eller flere dattervirksomheder opfylder betingelserne for afvikling og dattervirksomhedens aktiver og passiver er af et sådant omfang, at Finanstilsynet vurderer, at dattervirksomhedens sammenbrud udgør en trussel mod en virksomhed i koncernen eller koncernen som helhed.

Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for finansieringsinstitutter, hvis betingelserne for afvikling er opfyldt både for finansieringsinstituttet og finansieringsinstituttets modervirksomhed.

Afviklingsmål

§ 5. Finansiel Stabilitet tager ved valget og anvendelsen af afviklingsværktøjer samt øvrige afviklingsforanstaltninger hensyn til følgende afviklingsmål:

1) Sikre videreførelse af kritiske funktioner, hvis ophør kan forventes at føre til forstyrrelser i ydelser, der er af afgørende betydning for realøkonomien, eller føre til forstyrrelse af den finansielle stabilitet.

2) Undgå betydelige negative konsekvenser for den finansielle stabilitet, navnlig ved at forebygge spredning, herunder til markedets infrastrukturer, og ved at opretholde markedsdisciplinen.

3) Beskytte offentlige midler ved at minimere afhængigheden af ekstraordinær offentlig finansiel støtte.

4) Beskytte indskydere og investorer omfattet af lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

5) Beskytte kunders midler og aktiver.

Kapitel 3

Værdiansættelse

§ 6. Inden Finansiel Stabilitet iværksætter afviklingsforanstaltninger eller udøver beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter, jf. § 17, skal Finansiel Stabilitet sikre, at der foretages en rimelig, forsigtig og realistisk værdiansættelse af virksomhedens eller enhedens aktiver og passiver. Værdiansættelsen skal være uafhængig, jf. § 10.

Stk. 2. Værdiansættelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde en opdeling af virksomhedens eller enhedens kreditorer i overensstemmelse med konkursordenen, jf. § 13 i denne lov og kapitel 10 i konkursloven. Værdiansættelsen skal endvidere indeholde et skøn over den økonomiske behandling, hver klasse af kapitalejere og kreditorer kunne forvente at få, hvis virksomheden eller enheden blev opløst ved konkurs.

Stk. 3. Ved værdiansættelsen må der ikke indregnes en potentiel fremtidig ekstraordinær offentlig finansiel støtte.

Stk. 4. Der skal i værdiansættelsen desuden tages hensyn til, at

1) Finansiel Stabilitet og Afviklingsformuen, jf. kapitel 11, kan få dækket omkostninger fra virksomheden eller enheden under afvikling i overensstemmelse med § 29, og

2) Afviklingsformuen kan kræve renter og gebyrer for alle lån eller garantier, der ydes til virksomheden eller enheden under afvikling.

Stk. 5. Værdiansættelsen skal, på grundlag af virksomhedens eller enhedens regnskaber og optegnelser, suppleres med

1) en ajourført balance og en redegørelse for virksomhedens eller enhedens finansielle stilling,

2) en analyse af og et skøn over aktivernes bogførte værdi,

3) en liste over udestående balanceførte og ikke-balanceførte forpligtelser, således som de fremgår af virksomhedens eller enhedens regnskaber og optegnelser med angivelse af deres status i konkursordenen, og

4) en analyse af og et skøn over virksomhedens eller enhedens aktiver og passivers dagsværdi, når det er relevant i forhold til et broinstitut eller virksomhedssalg.

Stk. 6. Når kravene i stk. 1-5 er opfyldt, betragtes værdiansættelsen som endelig.

Midlertidig værdiansættelse

§ 7. Er det ikke muligt at foretage en værdiansættelse, der opfylder kravene i § 6, kan Finansiel Stabilitet foretage en midlertidig værdiansættelse af virksomhedens eller enhedens aktiver og passiver, jf. stk. 2-6.

Stk. 2. En midlertidig værdiansættelse skal i videst muligt omfang opfylde kravene i § 6. Den midlertidige værdiansættelse skal derudover omfatte en buffer til yderligere tab.

Stk. 3. Når Finansiel Stabilitet har foretaget en midlertidig værdiansættelse i medfør af stk. 1, skal der hurtigst muligt foretages en endelig, uafhængig værdiansættelse efter § 6. Denne værdiansættelse kan foretages før eller samtidig med den i § 8 omhandlede værdiansættelse. De to værdiansættelser skal dog være adskilte.

Stk. 4. Er virksomhedens eller enhedens nettoværdi ved den endelige værdiansættelse, jf. stk. 3, højere end nettoværdien ved den midlertidige værdiansættelse, jf. stk. 1, kan Finansiel Stabilitet

1) øge værdien af de fordringer fra kreditorer eller ejere af relevante kapitalinstrumenter, der er blevet nedskrevet i medfør af § 17 eller ved bail-in i medfør af § 24, eller

2) instruere et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab om at foretage en yderligere betaling af vederlag for overtagne aktiver, rettigheder eller forpligtelser til den virksomhed eller enhed, der er under afvikling, eller for overtagne ejerskabsinstrumenter til ejerne af disse.

Stk. 5. Er virksomhedens eller enhedens nettoværdi ved den endelige værdiansættelse lavere end nettoværdien ved den midlertidige værdiansættelse, kan Finansiel Stabilitet foretage yderligere afviklingsforanstaltninger med henblik på at sikre afviklingen af virksomheden eller enheden.

Efterfølgende værdiansættelse til brug for kreditorbeskyttelse m.v.

§ 8. Til brug for vurderingen af om kapitalejere og kreditorer ville have været stillet bedre, hvis virksomheden eller enheden under afvikling var blevet afviklet ved konkurs, jf. § 49, sikrer Finansiel Stabilitet, at der foretages en efterfølgende, uafhængig værdiansættelse snarest muligt efter afviklingsforanstaltningerne.

Stk. 2. Ved værdiansættelsen i medfør af stk. 1 fastsættes

1) den behandling, som kapitalejere og kreditorer havde modtaget, hvis virksomheden eller enheden under afvikling havde været konkursbehandlet,

2) den faktiske behandling, som kapitalejere og kreditorer i virksomheden eller enheden under afvikling har modtaget i forbindelse med afviklingen, og

3) en eventuel forskel i behandlingen i nr. 1 og 2.

Stk. 3. Værdiansættelsen i forhold til hvis virksomheden eller enheden under afvikling havde været konkursbehandlet, jf. stk. 2, nr. 1, skal

1) tage udgangspunkt i, at virksomheden eller enheden under afvikling ville have været konkursbehandlet på det tidspunkt, hvor afviklingsforanstaltningerne blev iværksat,

2) tage udgangspunkt i, at afviklingsforanstaltningerne ikke var blevet iværksat, og

3) se bort fra enhver ekstraordinær offentlig finansiel støtte, som måtte være ydet til virksomheden eller enheden under afvikling.

Nærmere regler om værdiansættelserne

§ 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for værdiansættelserne i medfør af §§ 6-8, herunder metoder til værdiansættelse af aktiverne og passiverne i virksomheden eller enheden, adskillelsen af den endelige værdiansættelse, jf. §§ 6 og 7, og den efterfølgende værdiansættelse, jf. § 8, samt om beregning og medregning af en buffer for yderligere tab i den midlertidige værdiansættelse, jf. § 7, stk. 2.

Udpegning af vurderingsperson

§ 10. De uafhængige vurderinger, jf. § 6, stk. 1, og § 8, stk. 1, foretages hver som udgangspunkt af én uafhængig vurderingsperson. Finansiel Stabilitet kan udpege to vurderingspersoner, hvis det er nødvendigt for at opfylde kravet om uafhængighed i § 6, stk. 1, og § 8, stk. 1.

Stk. 2. Ved værdiansættelse af penge- og realkreditinstitutter skal de pågældende vurderingspersoner være certificeret af Finanstilsynet til at udføre revision af disse virksomhedstyper, jf. § 199, stk. 13, i lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegningen af vurderingspersoner og uafhængighedskravet.

Domstolsprøvelse af værdiansættelserne

§ 11. Værdiansættelserne gennemført i medfør af §§ 6 og 7 kan ikke gøres til genstand for særskilt domstolsprøvelse, men kan alene prøves sammen med Finansiel Stabilitets iværksættelse af afviklingsforanstaltninger.

Kapitel 4

Restrukturering og afvikling

§ 12. Når betingelserne for afvikling er opfyldt, jf. § 4, vælger Finansiel Stabilitet den eller de afviklingsforanstaltninger, der i den konkrete situation er bedst egnet til at opfylde afviklingsmålene, jf. § 5, ved restruktureringen eller afviklingen af virksomheden eller enheden.

Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan anvende afviklingsværktøjer og andre afviklingsforanstaltninger enten hver for sig eller i kombination, medmindre andet fremgår af denne lov.

Stk. 3. Finansiel Stabilitet skal tage udgangspunkt i afviklingsplanen for virksomheden eller enheden udarbejdet i henhold til kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed, men er ikke bundet heraf.

Stk. 4. Ved anvendelsen af afviklingsværktøjer og andre afviklingsforanstaltninger skal Finansiel Stabilitet til hver en tid sikre, at

1) tab bæres i overensstemmelse med konkursordenen, jf. denne lovs § 13 og konkurslovens kapitel 10,

2) ingen kreditor påføres større tab, end kreditoren ville være blevet påført, hvis virksomheden eller enheden var taget under konkursbehandling, jf. § 49,

3) kreditorer i samme klasse behandles ens, medmindre andet er fastsat i denne lov,

4) bestyrelse og direktion i virksomheden eller enheden som udgangspunkt udskiftes, og

5) dækkede indskud er beskyttet fuldt ud, jf. lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

Stk. 5. Når Finansiel Stabilitet beslutter at anvende et afviklingsværktøj eller andre afviklingsforanstaltninger og dette vil medføre, at kreditorer lider tab eller at deres fordringer konverteres, udøver Finansiel Stabilitet beføjelsen i § 44 i forhold til indehaverne af ejerskabsinstrumenter, samt nedskriver eller konverterer relevante kapitalinstrumenter i henhold til § 17 umiddelbart inden eller samtidig med anvendelsen af afviklingsforanstaltningen.

Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren træffer beslutning om valg af afviklingsværktøjer, jf. stk. 1, for virksomheder eller enheder med systemisk betydning.

Særlige konkursretlige regler

§ 13. Ved en konkurs i en virksomhed betales umiddelbart efter afgifter i medfør af § 96 i konkursloven krav fra Garantiformuen for dækning af indskydere i medfør af lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

Stk. 2. Efter krav i medfør af stk. 1 og før fordringer i medfør af § 97 i konkursloven betales indskud fra fysiske personer, mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, der på grund af beløbsmaksimeringen i §§ 9 og 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning ikke dækkes af Garantiformuen.

§ 14. Ved begæring om konkurs- eller rekonstruktionsbehandling af virksomheder eller enheder underretter skifteretten Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. Skifteretten kan ikke træffe afgørelse om konkurs- eller rekonstruktionsbehandling, hvis Finansiel Stabilitet inden 7 dage efter underretning har meddelt, at Finansiel Stabilitet vil træffe afviklingsforanstaltninger over for virksomheden eller enheden.

Stk. 2. Har Finansiel Stabilitet iværksat afviklingsforanstaltninger eller har Finansiel Stabilitet vurderet, at betingelserne for afvikling, jf. § 4, er opfyldt vedrørende en virksomhed eller enhed, kan der ikke indledes konkurs- eller rekonstruktionsbehandling mod virksomheden eller enheden uden Finansiel Stabilitets samtykke.

Stk. 3. Den dag, hvor Finansiel Stabilitet træffer beslutning, jf. § 12, om at iværksætte en afviklingsforanstaltning over for en virksomhed eller enhed, der opfylder afviklingsbetingelserne i medfør af § 4, kan statuere fristdag i medfør af § 1 i konkursloven, hvis skifteretten inden 3 måneder herefter modtager begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs eller af egen drift indleder rekonstruktionsbehandling eller afsiger konkursdekret.

Kontrol ved afvikling

§ 15. Med henblik på at træffe og gennemføre afviklingsforanstaltningerne kan Finansiel Stabilitet udøve kontrol over en virksomhed eller enhed under afvikling ved at overtage de beføjelser, der er tillagt kapitalejere og bestyrelse, og varetage dets aktiviteter og tjenesteydelser samt forvalte og afhænde aktiver og ejendom tilhørende virksomheden eller enheden.

Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan udøve kontrollen, jf. stk. 1, enten direkte eller indirekte via én eller flere udpegede personer, jf. § 16.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af kontrollen i medfør af stk. 1 og 2, herunder om registrering af overtagelsen af kontrollen og forholdet til den tidligere bestyrelse og kapitalejerne.

§ 16. Finansiel Stabilitet kan udpege en administrator til at overtage ansvaret for ledelsen af en virksomhed eller enhed under afvikling. Administratoren tildeles alle de beføjelser, der er tillagt kapitalejerne og bestyrelsen i virksomheden eller enheden, og skal desuden iværksætte de afviklingsforanstaltninger, Finansiel Stabilitet har vurderet nødvendige. Finansiel Stabilitet offentliggør udpegelsen.

Stk. 2. Administratoren skal have de nødvendige kvalifikationer samt den fornødne viden til at kunne varetage opgaven efter stk. 1. Administratoren kan antage medhjælp.

Stk. 3. Administratoren udøver sine beføjelser under Finansiel Stabilitets instruktion og kontrol. Administratoren afrapporterer til Finansiel Stabilitet om virksomhedens eller enhedens økonomiske og finansielle situation og om de handlinger, administratoren har udført i forbindelse med sine opgaver ved begyndelsen og ved afslutningen af sit mandat, eller på anmodning fra Finansiel Stabilitet.

Stk. 4. Administratoren udpeges for en periode op til 1 år. Denne periode kan undtagelsesvist fornyes, hvis Finansiel Stabilitet fastslår, at virksomheden eller enheden fortsat er under afvikling, og hvis det vurderes som værende bedst egnet til at varetage afviklingsmålene, jf. § 5.

Stk. 5. Finansiel Stabilitet kan beslutte at skadesløsholde administratoren.

Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegelsen af en administrator, dennes opgaver samt registrering og offentliggørelse heraf.

Nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter

§ 17. Finansiel Stabilitet skal nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter i en virksomhed eller enhed til egentlige kernekapitalinstrumenter, når betingelserne for afvikling er opfyldt, jf. § 4.

Stk. 2. Beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter efter stk. 1 kan udøves uafhængigt eller kombineret med øvrige afviklingsforanstaltninger.

Stk. 3. Nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter skal foretages på grundlag af en værdiansættelse af virksomhedens eller enhedens aktiver og passiver i overensstemmelse med kapitel 3.

Stk. 4. Rækkefølgen for nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter efter stk. 1 skal være i overensstemmelse med rækkefølgen ved en konkursbehandling af virksomheden eller enheden.

§ 18. Ved nedskrivning af hovedstolen af et relevant kapitalinstrument efter § 17 er nedbringelsen permanent og der betales ingen godtgørelse til ejerne af de relevante kapitalinstrumenter fra virksomheden eller enheden under afvikling, udover hvad de pågældende ejere eventuelt måtte være berettiget til efter en endelig værdiansættelse i medfør af § 7, stk. 3.

Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan kræve, at en virksomhed eller enhed udsteder egentlige kernekapitalinstrumenter til ejerne af de relevante kapitalinstrumenter. De relevante kapitalinstrumenter kan kun konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter, når følgende betingelser er opfyldt:

1) De egentlige kernekapitalinstrumenter udstedes af den pågældende virksomhed eller enhed eller, efter godkendelse fra Finansiel Stabilitet, af virksomhedens eller enhedens modervirksomhed.

2) De egentlige kernekapitalinstrumenter udstedes før eventuelle statslige kapitalindskud, jf. § 51.

3) De egentlige kernekapitalinstrumenter tildeles og overføres straks efter anvendelsen af konverteringsbeføjelsen.

4) Konverteringssatsen, der bestemmer antallet af egentlige kernekapitalinstrumenter, som leveres i forhold til hvert relevant kapitalinstrument, opfylder kravene i § 45.

Virksomhedssalg

§ 19. Finansiel Stabilitet kan til en køber, der ikke er et broinstitut, overdrage alle eller dele af

1) ejerskabsinstrumenter udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling, eller

2) aktiver, rettigheder eller forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling.

Stk. 2. Ved overdragelse af ejerskabsinstrumenter efter stk. 1, nr. 1, tilfalder vederlaget ejerne af ejerskabsinstrumenterne. Ved overdragelse af alle eller dele af aktiver, rettigheder eller forpligtelser i virksomheden eller enheden under afvikling, jf. stk. 1, nr. 2, tilfalder vederlaget virksomheden eller enheden under afvikling.

Stk. 3. En overdragelse efter stk. 1 kan ske uden samtykke fra kapitalejerne i virksomheden eller enheden under afvikling eller fra anden tredjemand, jf. dog § 20. Køberen anses for at videreføre virksomheden eller enheden under afvikling eller de overtagne dele heraf og kan fortsætte med at udøve enhver rettighed, som virksomheden eller enheden udøvede i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder eller forpligtelser.

Stk. 4. En overdragelse efter stk. 1 skal finde sted på kommercielle vilkår under hensyntagen til forholdene i den konkrete situation. Finansiel Stabilitet kan tilsidesætte dette, hvis en kommerciel proces, herunder en åben og transparent salgsproces, vil væsentligt svække et eller flere af afviklingsmålene, jf. § 5.

Stk. 5. Finansiel Stabilitet kan med købers samtykke tilbageføre hele eller dele af en overdragelse efter stk. 1. Finansiel Stabilitet tilbagefører ejerskabsinstrumenter til de oprindelige ejere og aktiver, rettigheder eller forpligtelser til virksomheden eller enheden under afvikling. De oprindelige ejere og virksomheden eller enheden under afvikling har pligt til at tage dette tilbage.

Stk. 6. Ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer i virksomheden eller enheden under afvikling, og andre tredjeparter, hvis aktiver, rettigheder eller forpligtelser ikke overføres, har ikke rettigheder til eller i tilknytning til de overførte aktiver, rettigheder eller forpligtelser.

§ 20. En køber af ejerskabsinstrumenter udstedt af virksomheden eller enheden under afvikling eller alle eller dele af aktiver, rettigheder eller forpligtelser i virksomheden eller enheden under afvikling skal have den eller de fornødne tilladelser fra Finanstilsynet til at kunne drive de erhvervede forretningsaktiviteter.

Stk. 2. Kan Finanstilsynet ikke gennemføre den i § 61 i lov om finansiel virksomhed omhandlede vurdering inden overdragelsen, jf. § 19, kan overdragelsen gennemføres, men de tilknyttede stemmerettigheder kan alene udøves af Finansiel Stabilitet, indtil en godkendelse foreligger. Finansiel Stabilitet har ikke pligt til at udøve denne stemmeret.

Stk. 3. Afslår Finanstilsynet ansøgningen i medfør af § 61 i lov om finansiel virksomhed, fastsætter Finansiel Stabilitet en frist for købers afhændelse af ejerskabsinstrumenterne. De tilknyttede stemmerettigheder kan alene udøves af Finansiel Stabilitet, indtil afhændelse er gennemført.

Broinstitut

§ 21. Finansiel Stabilitet kan til et broinstitut overdrage alle eller dele af

1) ejerskabsinstrumenter udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling, eller

2) aktiver, rettigheder eller forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling.

Stk. 2. Et broinstitut oprettes med henblik på at modtage og forvalte det overdragne i medfør af stk. 1. Broinstituttet kapitaliseres ved nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter i virksomheden eller enheden under afvikling, jf. § 17, anvendelse af bail-in, jf. § 24, eller via indskud fra Afviklingsformuen, jf. § 59. Broinstituttet skal have den eller de fornødne tilladelser fra Finanstilsynet til at kunne drive de erhvervede forretningsaktiviteter efter lov om finansiel virksomhed.

Stk. 3. En overdragelse efter stk. 1 kan ske uden samtykke fra kapitalejerne i virksomheden eller enheden under afvikling eller fra anden tredjemand, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Broinstituttet anses for at være en videreførelse af virksomheden eller enheden under afvikling eller de overtagne dele heraf og kan fortsætte med at udøve enhver rettighed, som virksomheden eller enheden udøvede i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder eller forpligtelser.

Stk. 4. Den samlede værdi af forpligtelserne, der overdrages i medfør af stk. 1, må ikke overstige den samlede værdi af rettigheder og aktiver, der overdrages. Et vederlag, der betales af broinstituttet, tilfalder ved overdragelse af ejerskabsinstrumenter ejerne heraf og ved overdragelse af aktiver, rettigheder eller forpligtelser virksomheden eller enheden under afvikling. Vurderingen efter 1. pkt. og et eventuelt vederlag efter 2. pkt. fastsættes på baggrund af værdiansættelsen i kapitel 3.

Stk. 5. Finansiel Stabilitet kan via Afviklingsformuen tildele et broinstitut en likviditetsramme, således at instituttet kan finansiere overtagelsen af aktiver og rettigheder fra virksomheden eller enheden under afvikling og opfylde et eventuelt krav til likviditet i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 6. Finansiel Stabilitet kan tilbageføre hele eller dele af en overdragelse efter stk. 1, når dette er angivet ved overdragelsen, eller når det overførte ikke opfylder betingelserne for overførsel. De oprindelige ejere og virksomheden eller enheden under afvikling har pligt til at tage dette tilbage.

Stk. 7. Ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer i virksomheden eller enheden under afvikling og andre tredjeparter, hvis aktiver, rettigheder eller forpligtelser ikke overføres, har ikke rettigheder til eller i tilknytning til de overførte aktiver, rettigheder eller forpligtelser.

§ 22. Broinstituttet skal drives med henblik på at opretholde adgangen til eventuelle kritiske funktioner og sælge de overtagne virksomheder eller enheder, aktiver, rettigheder eller forpligtelser til én eller flere købere, når de rette vilkår er til stede og inden for fristen i stk. 3 og 4. Salg, jf. 1. pkt., gennemføres af Finansiel Stabilitet ved en åben og transparent salgsproces. Salg skal ske på kommercielle vilkår under hensyntagen til forholdene.

Stk. 2. Et broinstitut ophører med at være broinstitut, når

1) broinstituttet ikke længere opfylder kravene i § 2 nr. 6,

2) alle eller alle væsentlige aktiver, rettigheder og forpligtelser i broinstituttet sælges til tredjemand,

3) fristen i stk. 3 eller 4 udløber, eller

4) alle broinstituttets aktiver er afviklet, og dets forpligtelser til fulde er indfriede.

Stk. 3. Finansiel Stabilitet indstiller driften af broinstituttet hurtigst muligt og senest to år efter den dato, hvor den sidste overdragelse i medfør af § 21, stk. 1, er sket.

Stk. 4. Finansiel Stabilitet kan forlænge fristen i stk. 3 med én eller flere perioder på op til et år, hvis dette fremmer afviklingen, jf. stk. 2, nr. 1, 2 eller 4, eller er nødvendig for at sikre videreførelse af væsentlige finansielle ydelser.

Stk. 5. Ophører et broinstitut i medfør af stk. 2, nr. 2 eller 3, skal broinstituttet undergives likvidation eller konkursbehandling afhængig af forholdene.

Stk. 6. Et eventuelt provenu ved indstillingen af driften af broinstituttet i medfør af stk. 5 tilfalder kapitalejerne i broinstituttet, jf. dog § 29.

Adskillelse af aktiver

§ 23. Finansiel Stabilitet kan overdrage porteføljer af aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra en virksomhed eller enhed under afvikling eller fra et broinstitut, jf. § 21, til et porteføljeadministrationsselskab, når

1) situationen på det specifikke marked for de pågældende aktiver, rettigheder eller forpligtelser er af en sådan art, at det kunne få negative virkninger for et eller flere finansielle markeder, hvis de blev afviklet ved konkursbehandling,

2) overdragelsen er nødvendig for at sikre, at virksomheden eller enheden under afvikling eller broinstituttet fungerer korrekt, eller

3) overdragelsen er nødvendig for at maksimere midlerne fra afviklingen.

Stk. 2. En overdragelse efter stk. 1 kan ske uden samtykke fra kapitalejerne i virksomheden eller enheden under afvikling, eller fra anden tredjemand.

Stk. 3. Porteføljeadministrationsselskabet kapitaliseres ved nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter i virksomheden eller enheden under afvikling, jf. § 17, anvendelse af bail-in, jf. § 24, eller via indskud fra Afviklingsformuen, jf. § 59.

Stk. 4. Finansiel Stabilitet kan via Afviklingsformuen tildele et porteføljeadministrationsselskab en likviditetsramme, således at selskabet kan finansiere overtagelsen af aktiver og rettigheder fra virksomheden eller enheden under afvikling.

Stk. 5. Overdragelse fra en virksomhed eller enhed under afvikling efter stk. 1 sker mod et vederlag, der betales af porteføljeadministrationsselskabet til virksomheden eller enheden. Vederlaget kan betales i form af gæld udstedt af porteføljeadministrationsselskabet. Vederlaget kan være negativt. Finansiel Stabilitet fastsætter vederlaget på baggrund af værdiansættelsen i kapitel 3.

Stk. 6. Finansiel Stabilitet kan foretage overdragelse i medfør af stk. 1 flere gange.

Stk. 7. Finansiel Stabilitet kan tilbageføre hele eller dele af en overdragelse efter stk. 1, når dette er angivet ved overdragelsen, eller når det overførte ikke opfylder betingelserne for overdragelse, jf. stk. 1. Virksomheden eller enheden under afvikling har pligt til at tage sådanne aktiver, rettigheder eller forpligtelser tilbage.

Stk. 8. Ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer i virksomheden eller enheden under afvikling, og andre tredjeparter, hvis aktiver, rettigheder eller forpligtelser ikke overføres, har ikke rettigheder til eller i tilknytning til de overførte aktiver, rettigheder eller forpligtelser.

Bail-in

§ 24. Finansiel Stabilitet kan anvende bail-in til tabsabsorbering og til at rekapitalisere en virksomhed eller enhed under afvikling eller til at konvertere til egenkapital eller nedskrive forpligtelser, der overføres i medfør af §§ 19, 21 eller 23.

Stk. 2. Bail-in kan alene anvendes til rekapitalisering, jf. stk. 1, når det med rimelighed kan forventes, at dette, ud over at opfylde de relevante afviklingsmål, vil føre til en restrukturering af den pågældende virksomhed eller enhed med henblik på levedygtighed på længere sigt. I denne vurdering kan brugen af eventuelle andre foranstaltninger, herunder tiltag, der gennemføres i overensstemmelse med restruktureringsplanen, jf. § 28, indgå.

Stk. 3. Finansiel Stabilitet gennemfører bail-in på grundlag af værdiansættelsen i medfør af kapitel 3.

Stk. 4. Bail-in, jf. stk. 1-3 og §§ 25-28, kan ikke anvendes ved restrukturering og afvikling af et realkreditinstitut.

§ 25. Bail-in kan anvendes på alle den pågældende virksomheds eller enheds ikke-efterstillede forpligtelser samt efterstillede gældsforpligtelser, der ikke er nedskrevet eller konverteret i medfør af §§ 17 og 18, og skal ske i overensstemmelse med konkursordenen, jf. § 13 i denne lov og kapitel 10 i konkursloven, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Inden der kan ske bail-in af ikke-efterstillede forpligtelser, skal passiver, som ikke allerede er konverteret, konverteres eller nedskrives, hvis de indeholder følgende vilkår:

1) Hovedstolen af instrumentet skal nedbringes ved en begivenhed, der vedrører virksomhedens eller enhedens finansielle situation, solvens eller kapitalgrundlaget.

2) Instrumentet konverteres til ejerskabsinstrumenter, såfremt en begivenhed, som omhandlet i nr. 1, forekommer.

Stk. 3. Der kan ikke gennemføres bail-in i forhold til følgende forpligtelser:

1) Dækkede indskud.

2) Sikrede forpligtelser.

3) Enhver forpligtelse, der opstår som følge af virksomhedens eller enhedens besiddelse af kunders aktiver eller penge, herunder kunders aktiver eller penge, der er deponeret af eller på vegne af danske UCITS omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og alternative investeringsfonde, som defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og regler udstedt i medfør af § 3, stk. 9, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., under forudsætning af at kunden er beskyttet ved rekonstruktions- eller konkursbehandling.

4) Enhver forpligtelse, der opstår som følge af et betroet forhold mellem virksomheden eller enheden (som betroet) og en anden person (som begunstiget) under forudsætning af, at en sådan begunstiget er beskyttet i henhold til gældende insolvens- eller civilret.

5) Forpligtelser til virksomheder med en oprindelig løbetid på mindre end 7 dage, medmindre de er inden for samme koncern.

6) Forpligtelser med en resterende løbetid på mindre en 7 dage over for registrerede systemer, jf. § 57 a i lov om værdipapirhandel m.v., eller operatører af sådanne systemer eller deres deltagere, og som er en følge af deltagelse i et sådant system.

7) En forpligtelse over for

a) en medarbejder som følge af et løntilgodehavende, pensionsydelser eller anden fast godtgørelse, undtagen den variable del af lønnen for væsentlige risikotagere, og undtagen den variable del af lønnen, som ikke er reguleret ved kollektive overenskomster,

b) en kommerciel eller handelsmæssig kreditor som følge af levering af varer eller tjenesteydelser, der er afgørende for den daglige drift af virksomhedens eller enhedens aktiviteter, herunder it-tjenesteydelser, forsyninger og leje, servicering og vedligeholdelse af lokaler,

c) skatte- og socialsikringsmyndigheder, såfremt disse forpligtelser har fortrinsret i henhold til konkursordenen, jf. § 13 i denne lov og kapitel 10 i konkursloven, eller hvor relevant et andet lands almindelige insolvensret,

d) Garantiformuen som følge af forfaldne bidrag i overensstemmelse med lov om en indskyder- og investorgarantiordning, og

e) Afviklingsformuen som følge af forfaldne bidrag i overensstemmelse med kapitel 11.

Stk. 4. Finansiel Stabilitet kan i særlige tilfælde vælge helt eller delvist at undlade at foretage bail-in af visse af de ikke-efterstillede forpligtelser eller en kategori heraf. Finansiel Stabilitet underretter EU-Kommissionen, inden der udelukkes en forpligtelse i medfør af 1. pkt.

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, under hvilke omstændigheder der kan ske udelukkelse i medfør af stk. 4.

§ 26. Når Finansiel Stabilitet helt eller delvist har udelukket en forpligtelse eller en kategori af forpligtelser i medfør af § 25, stk. 4, kan der ydes bidrag via Afviklingsformuen ved

1) at dække eventuelle tab, der ikke er absorberet af nedskrivningsegnede passiver, og genoprette nettoværdien af virksomheden eller enheden under afvikling til nul, eller

2) at købe ejerskabsinstrumenter eller kapitalinstrumenter i virksomheden eller enheden under afvikling for at rekapitalisere virksomheden eller enheden.

Stk. 2. Bidrag fra Afviklingsformuen, jf. stk. 1, forudsætter, at

1) mindst 8 pct. af de samlede passiver, målt på tidspunktet for afviklingsforanstaltningen i overensstemmelse med den gennemførte værdiansættelse, jf. kapitel 3, er nedskrevet eller konverteret, og

2) bidraget fra Afviklingsformuen ikke overstiger 5 pct. af de samlede passiver, målt på tidspunktet for afviklingsforanstaltningen i overensstemmelse med den gennemførte værdiansættelse, jf. kapitel 3.

Stk. 3. Finansiel Stabilitet kan i ekstraordinære tilfælde forsøge at tilvejebringe yderligere finansiering, når bidragsgrænsen i stk. 2, nr. 2, er nået og når alle usikrede forpligtelser, bortset fra berettigede indskud, er nedskrevet eller konverteret fuldt ud.

Stk. 4. Når alle virksomhedens eller enhedens forpligtelser, der kan nedskrives eller konverteres ved bail-in, jf. § 25, er nedskrevet eller konverteret, og Garantiformuen har ydet bidrag i overensstemmelse med § 2 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, kan Afviklingsformuen bidrage i overensstemmelse med stk. 2.

§ 27. Nedskrivning eller konvertering af forpligtelser hidrørende fra derivater kan først ske ved eller efter afvikling af derivaterne. Finansiel Stabilitet kan opsige og afslutte eventuelle derivatkontrakter med henblik herpå.

Stk. 2. Er derivatforpligtelsen blevet udelukket fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, er Finansiel Stabilitet ikke forpligtet til at opsige eller afslutte derivatkontrakten.

Stk. 3. Er derivatkontrakten omfattet af en nettingaftale, opgøres værdien af kontrakten på nettobasis i overensstemmelse med aftalevilkårene.

§ 28. Når bail-in anvendes til at rekapitalisere virksomheden eller enheden under afvikling, skal virksomheden eller enheden udarbejde og gennemføre en restruktureringsplan.

Stk. 2. Restruktureringsplanen skal indeholde foranstaltninger, som har til formål at strukturere levedygtigheden på lang sigt af virksomheden eller enheden eller relevante dele af dens aktiviteter inden for en rimelig tidsfrist. Restruktureringsplanen skal mindst indeholde følgende elementer:

1) En vurdering af de faktorer og problemer, der har medført, at virksomheden eller enheden er nødlidende eller forventelig nødlidende, og de forhold, der har ført til dens vanskeligheder.

2) En beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes til restrukturering af virksomhedens eller enhedens levedygtighed på lang sigt.

3) En tidsplan for gennemførelsen af disse foranstaltninger.

Stk. 3. Senest en måned efter anvendelsen af bail-in forelægger bestyrelsen eller den eller de personer, der har overtaget kontrollen med virksomheden eller enheden i henhold til §§ 15 eller 16, og Finansiel Stabilitet en restruktureringsplan for Finanstilsynet. Finanstilsynet kan forlænge fristen i op til to måneder.

Stk. 4. Finanstilsynet skal senest en måned efter modtagelse af restruktureringsplanen meddele virksomheden eller enheden og Finansiel Stabilitet, om planen kan godkendes. Kan planen ikke godkendes, meddeler Finanstilsynet dette til virksomheden eller enheden og Finansiel Stabilitet. En revideret restruktureringsplan skal fremlægges til godkendelse senest 2 uger herefter.

Stk. 5. Bestyrelsen eller den eller de personer, der har overtaget kontrollen med virksomheden eller enheden i henhold til §§ 15 eller 16 aflægger rapport til Finansiel Stabilitet mindst hver sjette måned om, hvordan restruktureringsplanens gennemførelse forløber.

Stk. 6. Bestyrelsen eller den eller de personer, der har overtaget kontrollen med virksomheden eller enheden i henhold til §§ 15 eller 16, reviderer restruktureringsplanen undervejs, hvis det efter Finansiel Stabilitets opfattelse og efter høring af Finanstilsynet er nødvendigt for at opfylde målsætningen om levedygtighed på lang sigt. Finanstilsynet skal godkende den reviderede restruktureringsplan.

Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om restruktureringsplanen, herunder de elementer, der skal indgå i planen, processen for godkendelsen af planer samt minimumsindholdet af de rapporter, der skal udarbejdes i henhold til stk. 5.

Finansiering af afviklingsforanstaltninger

§ 29. Finansiel Stabilitet, Afviklingsformuen og andre finansieringsordninger kan få dækket rimelige omkostninger i forbindelse med anvendelsen af afviklingsforanstaltninger og offentlige stabiliseringsinstrumenter på én eller flere af følgende måder:

1) Fra et vederlag, der er betalt af en køber til virksomheden eller enheden under afvikling eller i givet fald til ejerne af ejerskabsinstrumenter.

2) Fra virksomheden eller enheden under afvikling som privilegeret kreditor.

3) Fra et eventuelt provenu som resultat af indstillingen af driften af broinstituttet eller porteføljeadministrationsselskabet, som privilegeret kreditor.

Kapitel 5

Kontrakter

§ 30. Finansiel Stabilitet kan ophæve eller ændre vilkår i kontrakter, som er indgået af en virksomhed eller enhed under afvikling, når det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af afviklingsforanstaltninger. Dette forudsætter, at afviklingsprincipperne i § 12, stk. 4, iagttages, herunder at de berørte aftaleparter eller kreditorer ikke påføres større tab, end hvis virksomheden eller enheden var taget under konkursbehandling, jf. dog § 31.

§ 31. En afviklingsforanstaltning truffet i medfør af denne lov udgør ikke i sig selv en fyldestgørelsesgrund eller en insolvensbehandling, som defineret i § 58 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v., såfremt virksomheden eller enheden fortsat opfylder kontraktens væsentlige forpligtelser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser samt krav om sikkerhedsstillelse.

Stk. 2. Opfylder en virksomhed eller enhed under afvikling fortsat kontraktens væsentlige forpligtelser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser samt forpligtelse eller krav om sikkerhedsstillelse, vil en afviklingsforanstaltning eller foranstaltninger, der er direkte forbundet hermed, ikke i sig selv berettige virksomhedens eller enhedens kontraktpart til at

1) ophæve, suspendere, ændre, slutafregne, nette eller modregne i kontrakten,

2) sætte sig i besiddelse af, udøve kontrol over eller søge sig fyldestgjort i noget aktiv tilhørende virksomheden eller enheden, eller

3) udøve indflydelse på virksomhedens eller enhedens kontraktslige rettigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for kontrakter indgået af et datterselskab af virksomheden eller enheden, såfremt virksomheden, enheden eller en anden koncernenhed garanterer eller understøtter datterselskabets forpligtelser, samt for kontrakter indgået af en koncernenhed, som indeholder bestemmelser om krydsmisligholdelse.

Stk. 4. En suspension eller begrænsning i medfør af §§ 32-34 udgør ikke misligholdelse af en forpligtelse, jf. stk. 1-3.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse, hvor en afviklingsforanstaltning er påbegyndt i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

§ 32. Finansiel Stabilitet kan suspendere enhver forfalden betalings- og leveringsforpligtelse i henhold til en kontrakt, som en virksomhed eller enhed under afvikling har indgået, jf. dog stk. 4. Suspensionen løber fra offentliggørelsen af meddelelse om suspension, jf. § 50, til udløbet af den første hverdag herefter.

Stk. 2. Hvis en suspenderet betalings- eller leveringsforpligtelse forfalder i suspensionsperioden, skal betalingen eller leveringen ske umiddelbart efter udløbet af suspensionsperioden.

Stk. 3. Hvis betalings- eller leveringsforpligtelserne i henhold til en kontrakt suspenderes i medfør af stk. 1, suspenderes kontraktpartens betalings- eller leveringsforpligtelse i henhold til kontrakten i samme periode.

Stk. 4. Suspension af betalings- eller leveringsforpligtelser i medfør af stk. 1 finder ikke anvendelse på

1) berettigede indskud,

2) betalings- og leveringsforpligtelser over for betalingssystemer og clearingcentraler, der i medfør af artikel 10, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, operatører af sådanne systemer, centrale modparter og centralbanker, og

3) krav omfattet af § 11 i lov om en indskyder- og inves­torgarantiordning.

§ 33. Finansiel Stabilitet kan suspendere sikrede kreditorers ret til at søge sig fyldestgjort i sikkerheder stillet af en virksomhed eller enhed under afvikling. Suspensionen løber fra tidspunktet for offentliggørelsen af meddelelse om suspension, jf. § 50, til udløbet af den første hverdag herefter.

Stk. 2. Muligheden for suspension i medfør af stk. 1 gælder ikke for sikkerheder stillet over for betalingssystemer og clearingcentraler, der i medfør af artikel 10, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, operatører af sådanne systemer, centrale modparter og centralbanker.

Stk. 3. Ved dispositioner omfattet af § 40 skal Finansiel Stabilitet sikre, at suspensionen i medfør af stk. 1 sker på en ensartet måde i alle de virksomheder eller enheder, der er omfattet af afviklingen.

§ 34. Finansiel Stabilitet kan suspendere kontraktuelle ophørsrettigheder, jf. dog § 35, over for kontraktparter, der har kontrakt med en virksomhed eller enhed under afvikling, og virksomhedens eller enhedens datterselskaber, jf. dog stk. 2. Suspensionen løber fra offentliggørelsen af meddelelse om suspension, jf. § 50, til udløbet af den første hverdag herefter. Suspensionen for datterselskaberne gælder indtil udløbet af hverdagen efter meddelelse om suspension er meddelt i den medlemsstat, hvor datterselskaberne er registreret.

Stk. 2. Suspension over for datterselskaber, jf. stk. 1, kan ske, hvis

1) kontrakten garanteres eller på anden måde understøttes af virksomheden eller enheden under afvikling,

2) adgangen til at bringe kontrakten til ophør beror på den økonomiske situation hos virksomheden eller enheden under afvikling eller dennes insolvens, eller

3) Finansiel Stabilitet har udøvet eller påtænker at udøve beføjelsen til at overføre rettigheder, aktiver eller forpligtelser fra virksomheden eller enheden under afvikling til en anden juridisk person og alle dattervirksomhedens rettigheder og forpligtelser i relation til den pågældende kontrakt overføres eller påtænkes overført til erhververen, eller Finansiel Stabilitet på anden måde sikrer opfyldelsen af forpligtelsen.

Stk. 3. Muligheden for suspension i medfør af stk. 1 og 2 gælder ikke over for betalingssystemer og clearingcentraler, der i medfør af artikel 10, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, operatører af sådanne systemer, centrale modparter og centralbanker.

§ 35. Kontraktparter, der har en kontrakt med en virksomhed eller enhed under afvikling, kan uanset § 34 anvende adgangen til at bringe kontrakten til ophør forud for suspensionsfristens udløb, hvis kontraktparten har modtaget meddelelse fra Finansiel Stabilitet om, at rettighederne og forpligtelserne i henhold til kontrakten ikke vil blive

1) overdraget til en anden juridisk person, eller

2) nedskrevet eller konverteret ved anvendelse af bail-in.

Stk. 2. Kontraktparten kan anvende adgangen til at bringe kontrakten til ophør i henhold til kontraktens bestemmelser efter suspensionsfristens udløb, jf. dog § 31, stk. 2, hvis

1) Finansiel Stabilitet har overført rettighederne og forpligtelserne i henhold til kontrakten til en anden juridisk person, og kontraktparten kan påberåbe sig en ophørsgrund over for erhververen, eller

2) rettighederne og forpligtelserne i henhold til kontrakten ikke overføres til en anden juridisk person og Finansiel Stabilitet ikke har anvendt bail-in.

§ 36. Finansiel Stabilitet skal sikre videreførelsen af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, jf. kapitel 18 a i lov om værdipapirhandel m.v., modregning samt slutafregnings- og nettingaftaler med henblik på at undgå overdragelse af nogle, men ikke alle rettigheder og forpligtelser omfattet af en sådan aftale mellem virksomheden eller enheden under afvikling og dennes kontraktpart samt at undgå ændring eller ophør af rettigheder og forpligtelser, som er dækket af en sådan aftale, jf. dog § 39.

Stk. 2. Finansiel Stabilitet skal anses for at have sikret videreførelsen af en aftale i henhold til stk. 1, hvis parterne fortsat er berettigede til at modregne eller slutafregne og nette alle rettigheder og forpligtelser under den pågældende aftale.

§ 37. Finansiel Stabilitet skal sikre videreførelsen af kontrakter om sikkerhed for forpligtelser, jf. dog § 39, med henblik på at undgå

1) overdragelse af aktiver, der er stillet som sikkerhed for en forpligtelse, medmindre forpligtelsen og den tilhørende sikkerhedsret tillige overdrages,

2) overdragelse af en forpligtelse, der er stillet sikkerhed for, medmindre den tilhørende sikkerhedsret tillige overdrages,

3) overdragelse af en sikkerhedsret, medmindre forpligtelsen, der er stillet sikkerhed for, tillige overdrages, eller

4) ændring eller ophør af en kontrakt om sikkerhed for forpligtelser i kraft af Finansiel Stabilitets brug af afviklingsbeføjelser, såfremt denne ændring eller ophør af kontrakten bevirker, at der ikke længere er sikkerhed for forpligtelsen omfattet af kontrakten.

§ 38. Finansiel Stabilitet skal sikre videreførelsen af kontrakter om struktureret finansiering, herunder særligt dækkede obligationer, som virksomheden eller enheden under afvikling er part i, jf. dog § 39, med henblik på at undgå

1) overdragelse af nogle, men ikke alle aktiver, rettigheder og forpligtelser omfattet af en sådan aftale om struktureret finansiering, eller

2) ophør eller ændring af rettigheder og forpligtelser omfattet af en sådan aftale om struktureret finansiering eller ændring af et aktivs status.

§ 39. Er det nødvendigt for at sikre indskydernes adgang til dækkede indskud, kan Finansiel Stabilitet uanset §§ 36-38 overdrage de dækkede indskud, som er en del af de i §§ 36-38 nævnte kontrakter, uden at overdrage andre aktiver, rettigheder eller forpligtelser omfattet af den samme kontrakt. Finansiel Stabilitet kan ligeledes overdrage aktiver eller overdrage, ændre eller ophæve rettigheder eller forpligtelser uden at overdrage de dækkede indskud.

§ 40. Finansiel Stabilitets anvendelse af afviklingsforanstaltninger må ikke påvirke driften af betalingssystemer og clearingcentraler, der i medfør af artikel 10, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, i de tilfælde, hvor Finansiel Stabilitet

1) overdrager nogle, men ikke alle aktiver, rettigheder og forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling til en anden juridisk person, eller

2) ved brug af øvrige afviklingsforanstaltninger ophæver eller ændrer vilkår i en kontrakt, som en virksomhed eller enhed under afvikling er part i, eller erstatter virksomheden eller enheden med erhververen som kontraktpart.

Stk. 2. En overdragelse eller en ophævelse eller ændring af vilkår, jf. stk. 1, kan ikke i sig selv indebære en tilbagekaldelse af en overførselsordre i strid med § 57 c i lov om værdipapirhandel m.v., og kan ikke ændre eller hindre gennemførelsen af endeligt indgåede overførselsordrer, jf. § 57 c i lov om værdipapirhandel m.v., eller beskyttelsen af sikkerhedsstillelse, jf. § 57 b i lov om værdipapirhandel m.v.

§ 41. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om håndteringen af kontrakter, herunder kategorier af kontrakter, der omfattes af §§ 30-40.

Kapitel 6

Generelle afviklingsbeføjelser og supplerende bestemmelser

§ 42. Finansiel Stabilitet kan anvende de nødvendige beføjelser for at iværksætte og gennemføre afviklingsforanstaltninger over for virksomheder og enheder, der opfylder betingelserne for afvikling. Finansiel Stabilitet anvender navnlig følgende afviklingsbeføjelser, som kan anvendes enkeltvis eller kombineret:

1) Overtage kontrollen over en virksomhed eller enhed under afvikling og udøve alle de rettigheder og beføjelser, der tillægges virksomhedens eller enhedens kapitalejere og bestyrelsen i den pågældende virksomhed eller enhed, jf. §§ 15 og 16.

2) Overføre ejerskabsinstrumenter, der er udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling.

3) Overføre rettigheder, aktiver eller forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling til en anden virksomhed eller enhed med den modtagende virksomheds eller enheds samtykke.

4) Nedskrive hovedstolen eller det udestående beløb, der skal erlægges i forhold til de nedskrivningsegnede passiver i en virksomhed eller enhed under afvikling, jf. §§ 17, 18 og 24-28.

5) Konvertere nedskrivningsegnede passiver i en virksomhed eller enhed under afvikling til ejerskabsinstrumenter i virksomheden eller enheden, en modervirksomhed eller et broinstitut, hvortil aktiverne, rettighederne eller forpligtelserne overdrages, jf. §§ 17, 18 og 24-28.

6) Annullere gældsinstrumenter, der er udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling, jf. §§ 17, 18, 24-28 og 44, dog ikke forpligtelser undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3.

7) Nedskrive den nominelle værdi af ejerskabsinstrumenter i en virksomhed eller enhed under afvikling og annullere sådanne ejerskabsinstrumenter.

8) Sikre, at en virksomhed eller enhed under afvikling eller en relevant modervirksomhed udsteder nye ejerskabsinstrumenter eller andre kapitalinstrumenter, herunder præferenceaktier og betingede konvertible instrumenter.

9) Afslutte og opsige finansielle kontrakter eller derivataftaler med henblik på anvendelsen af § 27.

10) Fjerne eller erstatte bestyrelsen og den daglige ledelse i en virksomhed eller enhed under afvikling.

Stk. 2. Ved anvendelsen af afviklingsforanstaltninger og udøvelsen af afviklingsbeføjelser er Finansiel Stabilitet ikke underlagt nogen af følgende krav:

1) Krav om at opnå godkendelse eller samtykke fra bestemte fysiske eller juridiske personer, enten offentlige eller private, herunder aktionærer eller kreditorer i virksomheden eller enheden under afvikling, medmindre andet fremgår af denne lov.

2) Proceduremæssige krav om forudgående at underrette bestemte personer, herunder krav om at offentliggøre en meddelelse eller et prospekt eller arkivere eller registrere dokumenter hos en anden myndighed, medmindre andet fremgår af denne lov.

Stk. 3. Finansiel Stabilitet kan udøve beføjelserne i henhold til stk. 1 uanset enhver begrænsning af eller ethvert krav om samtykke for overførslen af de pågældende finansielle instrumenter, rettigheder, aktiver eller forpligtelser, der ellers måtte finde anvendelse.

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af beføjelser i medfør af stk. 1 og undtagelsen fra krav i medfør af stk. 2.

§ 43. Ved udøvelsen af afviklingsbeføjelser kan Finansiel Stabilitet

1) sørge for, at der finder en overførsel sted uden forpligtelser eller hæftelser, der påvirker de overførte finansielle instrumenter, rettigheder, aktiver eller forpligtelser, jf. dog § 37,

2) fjerne rettigheder til at erhverve yderligere ejerskabsinstrumenter,

3) foranledige, at optagelsen til handel på et reguleret marked eller optagelsen til officiel notering af finansielle instrumenter i henhold til værdipapirhandelsloven afbrydes eller suspenderes, og

4) sikre, at virksomheden eller enheden under afvikling og den modtagende part udveksler oplysninger og yder hinanden bistand.

Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan kun udøve de i stk. 1 anførte beføjelser, når det er nødvendigt for at sikre effektive afviklingsforanstaltninger eller for at opfylde et eller flere afviklingsmål.

Stk. 3. Finansiel Stabilitet har adgang til enhver tjenesteydelse eller operationel facilitet i virksomheden eller enheden under afvikling eller nogen af dens koncernenheder, som er nødvendig for at give en modtager mulighed for på effektiv vis at drive den virksomhed eller enhed, som overføres.

Stk. 4. Finansiel Stabilitet skal ved udøvelsen af en afviklingsbeføjelse sørge for den nødvendige kontinuitet, således at en modtager kan drive den overførte virksomhed eller enhed. Dette omfatter navnlig følgende:

1) Videreførelsen af kontrakter, som virksomheden eller enheden under afvikling har indgået, således at modtageren påtager sig alle rettigheder og forpligtelser fra virksomheden eller enheden under afvikling vedrørende ethvert finansielt instrument, enhver rettighed, ethvert aktiv eller ethvert passiv, som er blevet overført og udtrykkeligt eller stiltiende er indsat i stedet for virksomheden eller enheden under afvikling i alle relevante kontraktmæssige dokumenter.

2) Indsættelse af modtageren i stedet for virksomheden eller enheden under afvikling i enhver retslig procedure vedrørende ethvert finansielt instrument, enhver rettighed, ethvert aktiv eller ethvert passiv, som er blevet overført.

Stk. 5. Beføjelserne berører ikke retten for en medarbejder i virksomheden eller enheden under afvikling til at opsige en ansættelseskontrakt. Beføjelserne berører desuden ikke enhver ret for en part i en kontrakt til at udøve de rettigheder, der følger af kontrakten, herunder retten til at opsige kontrakten, når der gives mulighed for dette i henhold til kontraktvilkårene som følge af en handling eller en udeladelse af virksomheden eller enheden under afvikling forud for den relevante overførsel eller af modtageren efter den relevante overførsel, jf. dog §§ 32-34.

Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om de tjenesteydelser og operationelle faciliteter, som er nødvendige for at give en modtager mulighed for på effektiv vis at drive den virksomhed eller enhed, som overføres, jf. stk. 3.

§ 44. Når Finansiel Stabilitet nedskriver eller konverterer relevante kapitalinstrumenter, jf. §§ 17 og 18, eller anvender bail-in, jf. §§ 24-28, skal en eller begge af følgende foranstaltninger iværksættes i forhold til ejerne af ejerskabsinstrumenter:

1) Eksisterende ejerskabsinstrumenter mortificeres eller overføres til kreditorerne, der er omfattet af konverteringen af relevante kapitalinstrumenter, jf. §§ 17 og 18, eller bail-in, jf. §§ 24-28.

2) Under forudsætning af, at virksomheden eller enheden under afvikling ifølge værdiansættelsen foretaget i overensstemmelse med kapitel 3 har en positiv nettoværdi, og eventuelt i kombination med nr. 1, udvandes eksisterende ejere af ejerskabsinstrumenter som følge af konverteringen til ejerskabsinstrumenter.

Stk. 2. Konverteringen i henhold til stk. 1, nr. 2, foretages til en konverteringssats, der væsentligt udvander eksisterende beholdninger af ejerskabsinstrumenter, jf. § 45.

Stk. 3. Foranstaltningerne i stk. 1 skal ligeledes iværksættes i forhold til ejere af ejerskabsinstrumenter, hvor de pågældende ejerskabsinstrumenter blev udstedt eller overført i forbindelse med konverteringen af gældsinstrumenter til ejerskabsinstrumenter i overensstemmelse med de oprindelige gældsinstrumenters kontraktbestemmelser om forekomsten af en begivenhed før eller samtidig med Finansiel Stabilitets vurdering af, at virksomheden eller enheden opfylder betingelserne for afvikling.

Stk. 4. Resulterer konverteringen af relevante kapitalinstrumenter eller anvendelsen af bail-in i erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret kapitalandel i en virksomhed eller enhed, og Finanstilsynet ikke har afsluttet den i § 61 i lov om finansiel virksomhed krævede vurdering på datoen for anvendelsen af bail-in eller konverteringen af relevante kapitalinstrumenter, finder bestemmelserne i § 20, stk. 2 og 3, anvendelse på den eventuelle erhvervelse eller forøgelse af den kvalificerede kapitalandel.

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om iværksættelse og gennemførelse af foranstaltningerne i stk. 1-3. Reglerne kan indeholde fravigelser af selskabslovens regler, såfremt dette er nødvendigt for at sikre, at der kan foretages en hensigtsmæssig gennemførelse af afviklingsforanstaltningerne.

§ 45. Når Finansiel Stabilitet konverterer relevante kapitalinstrumenter, jf. § 17, eller anvender bail-in efter § 24, kan der anvendes forskellige konverteringssatser til forskellige kategorier af kapitalinstrumenter og forpligtelser, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Konverteringssatsen skal repræsentere en passende kompensation til den berørte kreditor for alle tab hidrørende fra anvendelsen af konverteringsbeføjelserne.

Stk. 3. Når der anvendes forskellige konverteringssatser i overensstemmelse med stk. 1, er konverteringssatsen for ikke-efterstillede forpligtelser i henhold til konkursordenen, højere end konverteringssatsen for efterstillede forpligtelser.

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse af konverteringssatser.

§ 46. Når Finansiel Stabilitet nedskriver eller konverterer relevante kapitalinstrumenter, jf. § 17, eller anvender bail-in, jf. § 24, træder nedskrivningen eller konverteringen i kraft og er bindende med øjeblikkelig virkning for virksomheden eller enheden under afvikling samt de berørte ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer. Nedskrivningen eller konverteringen er permanent.

Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan afslutte eller kræve afslutning af alle administrative og proceduremæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at kunne udøve en beføjelse som omhandlet i stk. 1.

§ 47. §§ 36-38, 45, 74, 76-78, 80, 84, 89, 90, 93-97, 99, 101, 102, 104, 109, 119-121, 135, 154-157, 160-164, 167-170, 174, 185, 186, 188, 191-193, 236-318 og 338-344 i selskabsloven, kapitel 6 A og 6 B i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder samt kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v. finder ikke anvendelse ved Finansiel Stabilitets iværksættelse og gennemførelse af afviklingsforanstaltninger på en virksomhed eller enhed under afvikling.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler og procedurer, der træder i stedet for de i medfør af stk. 1 fravegne regler i selskabsloven, lov om værdipapirhandel og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

§ 48. Finansiel Stabilitet kan anmode domstolene om at udsætte enhver retlig behandling eller procedure, som en virksomhed eller enhed under afvikling er eller vil blive part i.

Kapitel 7

Beskyttelsesforanstaltninger for kapitalejere og kreditorer

§ 49. Når en eller flere afviklingsforanstaltninger er blevet anvendt, skal kapitalejere og de kreditorer, hvis krav ikke er blevet overført, når Finansiel Stabilitet har foretaget delvis overførsel af aktiver, rettigheder og forpligtelser, der tilhører virksomheden eller enheden under afvikling, modtage dækning for deres krav mindst svarende til det, de ville have modtaget ved konkursbehandling af virksomheden eller enheden under afvikling.

Stk. 2. Kapitalejere og kreditorer, hvis krav er blevet nedskrevet eller konverteret til egentlige kernekapitalinstrumenter, må ikke lide større tab end ved konkursbehandling af virksomheden eller enheden under afvikling.

Stk. 3. Vurderingen i forhold til stk. 1 og 2 foretages på baggrund af værdiansættelsen i § 8. Konstateres det, at en kapitalejer eller kreditor, herunder Garantiformuen, har lidt større tab, end den ville have gjort ved konkursbehandling af virksomheden eller enheden, betales forskellen af Afviklingsformuen.

Kapitel 8

Offentliggørelse

§ 50. Finansiel Stabilitet skal sikre, at der foretages fornøden offentliggørelse, når der iværksættes afviklingsforanstaltninger.

Stk. 2. Offentliggørelsen skal indeholde oplysninger om foranstaltningerne, herunder konsekvenserne for kunder, kreditorer, kapitalejere, kontraktparter m.v.

Kapitel 9

Offentlige stabiliseringsinstrumenter

§ 51. Staten kan i ekstraordinære tilfælde deltage i afviklingen af en virksomhed eller enhed ved anvendelse af offentlige stabiliseringsinstrumenter, jf. stk. 2, med henblik på at opfylde afviklingsmålene, jf. § 5. Følgende betingelser skal være opfyldt:

1) Virksomheden eller enheden opfylder afviklingsbetingelserne, jf. § 4.

2) Alle øvrige afviklingsværktøjer er i videst muligt omfang blevet vurderet og udelukket eller anvendt.

3) Deltagelsen sker med henblik på at undgå betydelige negative virkninger for den finansielle stabilitet eller for at beskytte offentlighedens interesse, hvis virksomheden eller enheden tidligere har modtaget ekstraordinær likviditetsstøtte fra Danmarks Nationalbank eller offentlig kapitalstøtte.

4) Der er ydet bidrag til tabsabsorbering og rekapitalisering på mindst 8 pct. af de samlede passiver ved nedskrivning af ejerskabsinstrumenter, nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter og bail-in eller på anden vis.

5) Deltagelsen er godkendt i henhold til Den Europæiske Unions statsstøtteregler.

Stk. 2. De offentlige stabiliseringsinstrumenter indebærer, at staten kan yde en kapitaltilførsel i form af egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital eller midlertidigt kan overtage ejerskabet af virksomheden eller enheden via et selskab oprettet af Finansiel Stabilitet.

Stk. 3. Staten kan alene anvende offentlige stabiliseringsinstrumenter i medfør af stk. 1, såfremt erhvervs- og vækstministeren efter indstilling fra Finansiel Stabilitet og efter høring af Finanstilsynet samt Danmarks Nationalbank, har vurderet, at betingelserne i stk. 1, nr. 1-5, er opfyldt, og når Folketingets Finansudvalg har godkendt bevilling herom.

Stk. 4. Finansiel Stabilitet gennemfører en beslutning om anvendelsen af offentlige stabiliseringsinstrumenter på vegne af staten. Finansiel Stabilitet kan i den forbindelse træffe de nødvendige foranstaltninger i medfør af denne lov med henblik på at gennemføre kapitaltilførslen eller det midlertidige statslige ejerskab.

Stk. 5. Finansiel Stabilitet skal sikre, at virksomheden eller enheden, der har modtaget kapitaltilførslen eller er underlagt det midlertidige statslige ejerskab, drives efter forretningsmæssige og professionelle principper, og at virksomheden eller enheden samt den tilførte kapital overdrages, så snart de forretningsmæssige og finansielle forhold i virksomheden eller enheden tillader det.

Kapitel 10

Forholdet til andre lande

Afviklingskollegier

§ 52. Afvikler Finansiel Stabilitet virksomheder eller enheder i henhold til denne lov, der kan få konsekvenser i et eller flere andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, tager Finansiel Stabilitet behørigt hensyn til de berørte landes interesser.

Stk. 2. Finansiel Stabilitet deltager i afviklingskollegier og andre internationale fora med relevante myndigheder m.v. med henblik på afviklingsplanlægning og afvikling.

Stk. 3. Finansiel Stabilitet samarbejder og koordinerer afviklingsplanlægning og afvikling med relevante myndigheder i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 4. Når afviklingsmyndigheden i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, træffer afviklingsforanstaltninger over for en virksomhed, enhed eller filial, bistår Finansiel Stabilitet i nødvendigt omfang med at sikre nedskrivning, konvertering eller overførsel af ejerskabsinstrumenter eller aktiver, rettigheder eller forpligtelser, der befinder sig her i landet.

Grænseoverskridende koncernafvikling

§ 53. Iværksætter en afviklingsmyndighed i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, en afviklingsforanstaltning over for en modervirksomhed eller en virksomhed, der er et kreditinstitut eller investeringsselskab, som har etableret en dattervirksomhed omfattet af § 1, stk. 1, eller en filial her i landet, eller på anden måde har aktiver, rettigheder eller forpligtelser her i landet, vurderer Finansiel Stabilitet i overensstemmelse med denne lov og dansk lovgivning i øvrigt, om den udenlandske afviklingsmyndigheds afviklingsprocedure kan anerkendes og håndhæves, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Anerkendelse og håndhævelse af den udenlandske afviklingsmyndigheds afviklingsprocedure koordineres med eventuelle andre relevante afviklingsmyndigheder i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Finansiel Stabilitet skal høre de øvrige relevante afviklingsmyndigheder i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, inden Finansiel Stabilitet træffer beslutning i henhold til stk. 5.

Stk. 3. Finansiel Stabilitet kan som led i anerkendelsen og håndhævelsen af den udenlandske afviklingsmyndigheds afviklingsprocedure, jf. stk. 1 og 2,

1) udøve afviklingsbeføjelser i forhold til aktiver, rettigheder og forpligtelser, der befinder sig her i landet eller er underlagt lovgivningen her i landet, og som tilhører en virksomhed eller en modervirksomhed i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,

2) foretage, herunder ved en anden persons mellemkomst, overførsel af ejerskabsinstrumenter i en dattervirksomhed her i landet, jf. § 1, stk. 1,

3) udøve beføjelserne i §§ 32-35 i forhold til de rettigheder, som parterne i en aftale med en i stk. 1 omhandlet virksomhed har, når disse beføjelser er nødvendige for at håndhæve tredjelandes afviklingsforanstaltninger, og

4) anvende reglerne i kapitel 5 på kontraktuelle rettigheder tilhørende virksomheder, som omhandlet i stk. 1, og andre koncernenheder, hvis disse rettigheder er foranlediget af afviklingsforanstaltninger, der er taget i forhold til disse virksomheder eller enheder, hvad enten de er taget af afviklingsmyndigheden i det pågældende land selv eller på anden vis i henhold til juridiske eller forskriftsmæssige krav vedrørende afviklingsordninger i det pågældende land.

Stk. 4. Finansiel Stabilitet kan, hvis det er nødvendigt ud fra offentlighedens interesse, træffe afviklingsforanstaltninger over for en finansiel holdingvirksomhed her i landet i tilfælde, hvor den relevante myndighed i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, fastslår, at en virksomhed, der er etableret i det pågældende land, opfylder betingelserne for afvikling i henhold til lovgivningen i det land.

Stk. 5. Finansiel Stabilitet kan afvise at anerkende eller håndhæve afviklingsforanstaltninger i henhold til stk. 1, hvis

1) den udenlandske afviklingsmyndigheds afviklingsprocedure vil få negative virkninger for den finansielle stabilitet her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

2) en selvstændig afviklingsforanstaltning i henhold til § 54 over for en filial her i landet er nødvendig for at opfylde et eller flere afviklingsmål,

3) kreditorer her i landet, herunder bl.a. indskydere, ikke vil modtage samme behandling som kreditorer og indskydere i det pågældende land med tilsvarende lovfæstede rettigheder efter landets interne afviklingsprocedurer,

4) de pågældende afviklingsprocedurer vil have væsentlige finansielle konsekvenser her i landet, eller

5) konsekvenserne af en sådan anerkendelse eller håndhævelse vil stride mod lovgivning her i landet.

Afvikling af indenlandske filialer af udenlandske institutter

§ 54. Finansiel Stabilitet kan iværksætte de nødvendige foranstaltninger i medfør af denne lov over for en filial her i landet, som ikke er omfattet af afviklingsprocedurer iværksat af en myndighed i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller som er omfattet af det pågældende lands procedurer, men hvor en af de i § 53, stk. 5, omhandlede situationer gør sig gældende.

Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan iværksætte de nødvendige foranstaltninger i medfør af stk. 1, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

1) Filialen her i landet opfylder ikke eller forventes ikke at opfylde kravene for at blive meddelt tilladelse og udøve virksomhed her i landet, og der er ikke udsigt til, at tiltag truffet af den private sektor, Finanstilsynet eller det relevante tredjeland kan bringe filialen i overensstemmelse med kravene fastsat i medfør af § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed eller forhindre, at den bliver nødlidende inden for en rimelig tid.

2) Virksomheden eller enheden er eller forventes at være ude af stand til eller uvillig til at indfri sine forpligtelser over for kreditorer her i landet eller forpligtelser, der er oprettet eller bogført gennem filialen, når de forfalder, og der er ikke eller vil ikke blive indledt afviklingsprocedurer eller insolvensbehandlinger over for virksomheden eller enheden i dets hjemland inden for en rimelig tid.

3) Der er indledt afviklingsforanstaltninger over for virksomheden eller enheden af myndighederne i dets hjemland, eller myndighederne har underrettet Finansiel Stabilitet om, at den agter at indlede en sådan foranstaltning.

Stk. 3. Iværksætter Finansiel Stabilitet en nødvendig foranstaltning over for en filial her i landet, skal Finansiel Stabilitet tage hensyn til principperne i § 12, stk. 4. Foranstaltninger iværksættes på grundlag af en værdiansættelse i medfør af kapitel 3.

Beføjelse vedrørende aktiver, rettigheder, forpligtelser eller ejerskabsinstrumenter, der befinder sig i udlandet

§ 55. Når en afviklingsforanstaltning omfatter aktiver, der befinder sig i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller ejerskabsinstrumenter, rettigheder eller forpligtelser, som er omfattet af lovgivningen i et sådant land, kan Finansiel Stabilitet anmode om, at

1) administrator, modtager eller enhver anden person, der udøver kontrol med virksomheden eller enheden under afvikling og den modtagende virksomhed iværksætter alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at overførslen, nedskrivningen, konverteringen eller foranstaltningen træder i kraft,

2) administrator, modtager eller enhver anden person, der udøver kontrol med virksomheden eller enheden under afvikling, forvalter ejerskabsinstrumenter, aktiver eller rettigheder eller afvikler forpligtelserne på vegne af det modtagende selskab, indtil overførslen, nedskrivningen, konverteringen eller foranstaltningen træder i kraft, og

3) rimelige omkostninger for modtageren ved gennemførelsen af enhver foranstaltning som omhandlet i nr. 1 og 2 afholdes på en af de i § 29 omhandlede måder.

Stk. 2. Vurderer Finansiel Stabilitet, at det på trods af alle de nødvendige foranstaltninger, der er truffet i medfør af stk. 1, ikke er sandsynligt, at overførslen, konverteringen, eller foranstaltningen vil blive effektiv i forhold til visse ejendomme, der befinder sig i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller visse ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller forpligtelser, der er underlagt lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, gennemfører Finansiel Stabilitet ikke overførslen, nedskrivningen, konverteringen eller foranstaltningen.

Kapitel 11

Afviklingsformuen

§ 56. Der etableres en afviklingsfinansieringsordning (Afviklingsformuen), som administreres af Finansiel Stabilitet. Afviklingsformuen kan anvendes i forbindelse med Finansiel Stabilitets udøvelse af beføjelser i medfør af denne lov og i overensstemmelse med de i § 5 fastsatte afviklingsmål og de i § 12, stk. 4, fastsatte principper.

Stk. 2. Finansiel Stabilitet hæfter ikke for Afviklingsformuens forpligtelser, og Afviklingsformuen hæfter kun for egne forpligtelser.

Stk. 3. Afviklingsformuens aktiver og passiver skal holdes adskilt fra Finansiel Stabilitets øvrige aktiviteter.

Stk. 4. Afviklingsformuen udgør ikke en selvstændig juridisk person. Finansiel Stabilitet optræder på vegne af Afviklingsformuen i retlige sammenhænge.

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om Finansiel Stabilitets administration af Afviklingsformuen.

§ 57. Afviklingsformuen skal udgøre 1 pct. af dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning i virksomheder og filialer her i landet af virksomheder hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Hvis formuen overstiger 1 pct., jf. 1. pkt., ophører bidragspligten. Bidragspligten genoptages, hvis Afviklingsformuen ikke længere overstiger 1 pct., jf. 1. pkt. Kommer Afviklingsformuen under 2/3 af det fastsatte minimum, jf. 1. pkt., tilpasses bidragene, så formuen genetableres inden for 6 år.

Stk. 2. Afviklingsformuen kan opdeles i afdelinger.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om Afviklingsformuen, jf. stk. 1 og 2.

Bidragsopkrævning

§ 58. Afviklingsformuen finansieres af årlige bidrag fra virksomheder her i landet samt filialer her i landet af virksomheder hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2. Det årlige bidrag, jf. stk. 1, fastsættes af Finansiel Stabilitet på baggrund af

1) virksomhedens eller filialens passiver fratrukket kapitalgrundlaget og dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, og

2) en individuel fastsat risikojustering.

Stk. 3. Det påhviler Finansiel Stabilitet at sikre, at de disponible finansielle midler i Afviklingsformuen til enhver tid er proportionale med Afviklingsformuens potentielle forpligtelser. Afviklingsformuen skal investere i aktiver med lav risiko.

Stk. 4. Er de disponible finansielle midler i Afviklingsformuen ikke tilstrækkelige til at dække tab, omkostninger eller andre udgifter i forbindelse med afvikling af en virksomhed eller enhed, kan Finansiel Stabilitet opkræve ekstraordinære bidrag. Dette ekstraordinære bidrag må ikke overstige 3 gange det senest opkrævede årlige bidrag. Finansiel Stabilitet kan helt eller delvist udskyde en virksomheds betaling af en ekstraordinær opkrævning i op til 6 måneder, hvis betalingen kan bringe virksomhedens likviditet eller solvens i fare. Betalingsudskydelsen kan efter ansøgning forlænges i overensstemmelse med 3. pkt.

Stk. 5. Finansiel Stabilitet kan på vegne af Afviklingsformuen optage lån eller andre former for finansiel støtte i markedet eller fra anden tredjemand, hvis Afviklingsformuen ikke er tilstrækkelig til at dække tab, omkostninger eller andre udgifter i forbindelse med afvikling efter denne lov, og de ekstraordinære bidrag efter stk. 4 ikke er tilgængelige eller ikke er tilstrækkelige.

Stk. 6. Finansiel Stabilitet kan med erhvervs- og vækstministerens godkendelse fremsætte anmodning om lån fra afviklingsfinansieringsordninger i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis Afviklingsformuen ikke er tilstrækkelig til at dække tab, omkostninger eller andre udgifter i forbindelse med afvikling efter denne lov, eller hvis de opkrævede ekstraordinære bidrag, jf. stk. 4, ikke er tilgængelige, og det ikke har været muligt at optage lån eller andre former for finansiel støtte i henhold til stk. 5.

Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at op til 30 pct. af årets bidrag, jf. stk. 1, kan udgøres af betalingsforpligtelser.

Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af Afviklingsformuen, herunder bidragsfastsættelsen, jf. stk. 2, betalingsforpligtelser, indberetning af oplysninger til brug for fastsættelsen af bidrag, og om frist for indbetaling af årlige og ekstraordinære bidrag.

Anvendelse af Afviklingsformuen

§ 59. Finansiel Stabilitet kan anvende Afviklingsformuen, når det er nødvendigt for at sikre en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne i overensstemmelse med denne lov, til at

1) garantere aktiver og forpligtelser i virksomheden eller enheden under afvikling, dets dattervirksomheder, et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab,

2) yde lån til virksomheden eller enheden under afvikling, dets dattervirksomheder, et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab,

3) købe aktiver i virksomheden eller enheden under afvikling,

4) yde kapitalindskud til et broinstitut og et porteføljeadministrationsselskab,

5) udbetale kompensation til kapitalejere eller kreditorer i overensstemmelse med § 49,

6) yde et bidrag til virksomheden eller enheden under afvikling, undtagen et realkreditinstitut, i stedet for nedskrivningen eller konverteringen af visse kreditorers forpligtelser, når bail-in anvendes og visse kreditorer er blevet helt eller delvist udelukket fra bail-in i overensstemmelse med § 25, stk. 4,

7) yde et bidrag til virksomheden eller enheden under afvikling, undtagen realkreditinstitutter, i medfør af § 26, stk. 4, eller

8) iværksætte enhver kombination af de i nr. 1-7 omhandlede foranstaltninger.

Stk. 2. I tilfælde af afvikling af en grænseoverskridende koncern, udarbejder Finansiel Stabilitet og de involverede afviklingsmyndigheder en finansieringsplan, der fastlægger fordelingen af bidragene fra afviklingsformuerne i hvert land.

Stk. 3. Afviklingsformuens betaling i medfør af § 26, udover det beløb der er til rådighed i Afviklingsformuen, må højst udgøre det beløb, der kan opkræves gennem ekstraordinære bidrag, jf. § 58, stk. 4, 1. og 2. pkt., inden for en periode på 3 år. Finansiering herudover skal ske i medfør af § 58, stk. 5.

Stk. 4. Udover de i stk. 1 nævnte tilfælde kan Finansiel Stabilitet via Afviklingsformuen efter anmodning yde lån til andre landes finansieringsordninger efter erhvervs- og vækstministerens godkendelse.

Kapitel 12

Finansiel Stabilitet

Etablering, formål m.v.

§ 60. Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte at omdanne Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed. Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. Omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed anses for sket, når selskabets vedtægter er ændret, således at de opfylder kravene efter denne lov, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan ændre Finansiel Stabilitets navn.

Stk. 4. Finansiel Stabilitet og dens vedtægter, jf. § 64, stk. 3, skal anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 i selskabsloven.

§ 61. Finansiel Stabilitet skal medvirke til sikring af finansiel stabilitet i Danmark og varetager de opgaver og beføjelser, der er tillagt Finansiel Stabilitet i denne lov samt i øvrig lovgivning, herunder lov om finansiel virksomhed og lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar samt indgå samarbejdsaftaler m.v. som led i udøvelsen af sin virksomhed samt udøve anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse af varetagelsen af Finansiel Stabilitets opgaver og beføjelser.

Stk. 3. Lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven finder ikke anvendelse for Finansiel Stabilitet og dets datterselskaber.

Stk. 4. Selskabsloven, herunder de bestemmelser der gælder for statslige aktieselskaber, finder anvendelse på Finansiel Stabilitet med de tilpasninger, som er en konsekvens af denne lov.

Stk. 5. Kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed om videregivelse af fortrolige oplysninger finder tilsvarende anvendelse på bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer, vurderingspersoner, administratorer samt øvrige ansatte i Finansiel Stabilitet og dets datterselskaber.

Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan henlægge varetagelsen af øvrige opgaver til Finansiel Stabilitet.

§ 62. Erklæres en virksomhed eller enhed konkurs, kan Finansiel Stabilitet indgå aftale med konkursboet om administration og afvikling af aktiviteterne.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om Finansiel Stabilitets afvikling af aktiviteter i medfør af stk. 1.

§ 63. Den selvstændige offentlige virksomhed Finansiel Stabilitet viderefører den hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver i Finansiel Stabilitet A/S og viderefører samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.

Erhvervs- og vækstministerens beføjelser

§ 64. Erhvervs- og vækstministeren udøver i forhold til Finansiel Stabilitet de beføjelser, der efter selskabsloven og lov om finansiel virksomhed tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet erhvervs- og vækstministeren herved sidestilles med en eneaktionær.

Stk. 2. I Finansiel Stabilitet afholdes generalforsamling i form af et virksomhedsmøde.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren vedtager vedtægter for Finansiel Stabilitet.

§ 65. Erhvervs- og vækstministeren træffer efter indstilling fra Finansiel Stabilitets bestyrelse beslutning om

1) valg af afviklingsværktøjer, jf. § 12, for virksomheder eller enheder med systemisk betydning,

2) anvendelse af offentlige stabiliseringsinstrumenter, jf. kapitel 9,

3) at anmode om lån hos andre landes afviklingsfinansieringsordninger, jf. § 58, stk. 6, og

4) at yde lån til andre landes afviklingsfinansieringsordninger, jf. § 59, stk. 4.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren udøver sine beføjelser efter denne bestemmelse over for Finansiel Stabilitet ved skriftlige meddelelser rettet til bestyrelsen.

§ 66. Finansiel Stabilitet orienterer erhvervs- og vækstministeren om forhold, som er af væsentlig økonomisk eller politisk betydning for virksomheden, jf. dog § 61, stk. 5.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan til enhver tid afkræve Finansiel Stabilitet enhver oplysning, som ministeren anser for nødvendig, jf. dog § 61, stk. 5.

Stk. 3. Ansatte i Erhvervs- og Vækstministeriet, der i medfør af denne lov modtager oplysninger om virksomheder, enheder m.v., har under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt i forhold til de oplysninger, som de i den forbindelse opnår kendskab til.

Ledelsesmæssige forhold

§ 67. Finansiel Stabilitet ledes af en bestyrelse og en direktion.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren vælger bestyrelsen, som består af op til 7 medlemmer, herunder formanden og næstformanden, for en periode på 1 år. De pågældende kan genvælges. Ministeren kan til enhver tid på et virksomhedsmøde afsætte de valgte medlemmer.

Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden.

Stk. 4. Bestyrelsen skal sammensættes, så den samlet set har de fornødne kompetencer til at varetage virksomhedens formål, herunder den fornødne faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske indsigt.

Stk. 5. Medarbejderne i Finansiel Stabilitet har ikke ret til at vælge medlemmer til Finansiel Stabilitets bestyrelse og medarbejderne i Finansiel Stabilitets datterselskaber har ikke ret til at vælge koncernrepræsentanter til Finansiel Stabilitets bestyrelse.

Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestyrelsens honorar på det ordinære virksomhedsmøde.

§ 68. Den daglige ledelse varetages af en direktion, der ansættes af bestyrelsen.

§ 69. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges med virkning fra Finansiel Stabilitets stiftelse til at skadesløsholde medlemmerne af bestyrelsen for Finansiel Stabilitet for

1) ethvert erstatningskrav mod medlemmer af bestyrelsen som følge af udøvelsen af deres hverv som bestyrelsesmedlemmer, medmindre der er tale om krav efter dansk ret, der gøres gældende ved en dansk domstol, og

2) udgifter til sagsomkostninger m.v. i forbindelse med retssager omfattet af nr. 1.

Stk. 2. Erhvervs- og Vækstministeriet giver afkald på

1) at rejse regreskrav for erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v., som staten har betalt til tredjemand, for så vidt angår erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v., som bestyrelsesmedlemmet ikke skulle have afholdt ved dom afsagt af en dansk domstol efter dansk ret, og

2) at gøre erstatningskrav, herunder regres for tab, gældende over for medlemmerne af bestyrelsen som overstiger forsikringsdækningen i henhold til bestyrelsesansvarsforsikringen, hvis bestyrelsesmedlemmet alene har udvist simpel uagtsomhed.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan på et virksomhedsmøde i Finansiel Stabilitet stemme for et forslag til ændring af vedtægterne, der vil gøre det muligt for Finansiel Stabilitets bestyrelse med virkning fra Finansiel Stabilitets stiftelse at forpligte Finansiel Stabilitet til at skadesløsholde medlemmer af direktionen og bestyrelserne og direktionerne for Finansiel Stabilitets datterselskaber i samme omfang som statens skadesløsholdelse af medlemmerne af bestyrelsen samt at Finansiel Stabilitet giver afkald på at gøre erstatningskrav, herunder regres, gældende over for direktionen og bestyrelserne og direktionerne for Finansiel Stabilitets datterselskaber i samme omfang som gældende for bestyrelsen.

Stk. 4. Skadesløsholdelsen i medfør af stk. 1-3 omfatter ligeledes forhold omfattet af stk. 1-3 i Finansiel Stabilitet A/S forud for omdannelsen i medfør af § 60.

§ 70. Finansiel Stabilitets bestyrelse og direktion sikrer, at Finansiel Stabilitet har de nødvendige kompetencer og ressourcer til rådighed samt sikrer, at virksomheden er indrettet til at kunne varetage de opgaver og beføjelser, den er tillagt.

Økonomi og regnskabsmæssige forhold

§ 71. Finansiel Stabilitets formue holdes adskilt fra statens formue. Garantiformuen, jf. § 1 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, og Afviklingsformuen, jf. kapitel 11 i denne lov, skal holdes adskilt fra Finansiel Stabilitets øvrige formue.

Stk. 2. Finansiel Stabilitet hæfter ikke for Garantiformuen, jf. § 1 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, og Afviklingsformuen, jf. kapitel 11 i denne lov, og disse formuer hæfter kun for egne forpligtelser.

Stk. 3. Finansiel Stabilitet kan ikke udlodde overskud eller egenkapital ved udbytteudlodning eller på anden måde til staten. 1. pkt. omfatter ikke aktiviteter overtaget ved omdannelsen i medfør af § 60.

§ 72. Finansiel Stabilitet indgår ikke i det statslige overenskomst- og aftalesystem, men kan selv forhandle løn- og ansættelsesvilkår for sit personale, herunder indgå kollektive overenskomster.

Stk. 2. De hidtil gældende ansættelsesvilkår videreføres efter reglerne i lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

§ 73. Finansiel Stabilitet aflægger regnskab i medfør af reglerne for finansielle holdingvirksomheder i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2. Finansiel Stabilitets regnskab revideres i medfør af lov om finansiel virksomhed og lov om revision af statens regnskaber m.m. af én statsautoriseret revisor og rigsrevisor. Den statsautoriserede revisor vælges af erhvervs- og vækstministeren på virksomhedsmødet for 1 år ad gangen, og skal være certificeret af Finanstilsynet i medfør af § 199 i lov om finansiel virksomhed. Genvalg kan ske.

Stk. 3. Den reviderede årsrapport forelægges til godkendelse på virksomhedsmødet.

§ 74. Finansiel Stabilitets udgifter i medfør af denne lov, som ikke dækkes ved § 29, og i medfør af lov om finansiel virksomhed finansieres via afgifter fra de i § 1 omfattede virksomheder. Afgifterne opkræves årligt i medfør af § 360, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed af Finanstilsynet, der formidler dem til Finansiel Stabilitet.

Stk. 2. Finansiel Stabilitets udgifter i medfør af lov om en indskyder- og investorgarantiordning dækkes i overensstemmelse ved opkrævninger i medfør af kapitel 4 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

Stk. 3. For eventuelle øvrige opgaver henlagt til Finansiel Stabilitet, jf. § 61, stk. 6, fastlægges finansieringen af driften konkret.

Stk. 4. Der kan ydes statslige genudlån til Finansiel Stabilitet.

Offentlighed

§ 75. Bestyrelsen i Finansiel Stabilitet kan træffe beslutning om, at et virksomhedsmøde helt eller delvist skal være lukket for pressen, hvis hensynet til varetagelsen af Finansiel Stabilitets formål, beføjelser og opgaver begrunder dette.

Kapitel 13

Kommunikation

§ 76. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finansiel Stabilitet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digitale signatur el.lign.

Stk. 3. En digital meddelelse anses efter denne lov for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 77. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finansiel Stabilitet kan udstede breve og dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt brevet eller dokumentet. Sådanne breve og dokumenter sidestilles med breve og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at breve og dokumenter, der udelukkende er udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Finansiel Stabilitet som afsender.

Kapitel 14

Ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.

§ 78. Loven træder i kraft den 1. juni 2015.

Stk. 2. Finansiel Stabilitets overtagelse af den hidtil drevne virksomhed fra Finansiel Stabilitet A/S sker i regnskabsmæssig henseende med virkning fra den 1. januar 2015. Tilsvarende gælder ophør af sambeskatning mellem Finansiel Stabilitet A/S og datterselskaber.

§ 79. Afviklingsformuen, jf. kapitel 11, opbygges gradvis med henblik på at nå det fastsatte niveau i medfør af § 57, stk. 1, senest pr. 31. december 2024, jf. dog § 57, stk. 3.

§ 80. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

De finansielle markeder i Europa er integrerede og forbundne via mange finansielle virksomheder, der opererer på tværs af nationale grænser. Et svigt i fx et pengeinstitut eller realkreditinstitut kan derfor påvirke stabiliteten på de finansielle markeder i de andre lande i Den Europæiske Union, hvor virksomheden opererer.

Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (herefter: BRRD), fastsættes harmoniserede procedurer for forebyggelse og håndtering af nødlidende eller forventeligt nødlidende pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I på EU-plan.

Med gennemførelsen af direktivet introduceres en række nye beføjelser og kompetencer til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet med det formål at kunne gribe tilstrækkelig effektivt ind over for en nødlidende eller forventelig nødlidende finansiel virksomhed for derigennem at sikre kontinuiteten i virksomhedens kritiske finansielle og økonomiske funktioner og samtidig undgå destabiliserende finansielle markeder og i videst muligt omfang undgå omkostninger for skatteyderne i forbindelse med håndteringen af nødlidende finansielle virksomheder.

Med lovforslaget gennemføres samtidig en omdannelse af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed med navnet Finansiel Stabilitet. Omdannelsen har til formål at sikre, at Finansiel Stabilitet fortsat har det rette grundlag til at gennemføre forretningsmæssige og kommercielle beslutninger, samtidig med at virksomhedens drift kan finansieres via opkrævninger fra sektoren, og at erhvervs- og vækstministeren på visse områder får beslutningskompetence.

Forslaget til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder gennemfører de dele af BRRD, der vedrører håndteringen af et nødlidende eller forventeligt nødlidende pengeinstitut, realkreditinstitut og fondsmæglerselskab I (herefter: virksomheder), samt tilknyttede finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter. BRRDs regler om forebyggelse og tidlig indgriben gennemføres i forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven (Gennemførelse af direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) og direktiv om indskudsgarantiordninger (DGSD)), der er fremsat samtidig med dette lovforslag.

2. Baggrund for lovforslaget

Der har hidtil ikke eksisteret ensartede procedurer for håndtering af nødlidende finansielle virksomheder på EU-plan. Der har således været betydelige materielle og proceduremæssige forskelle mellem de love og administrative bestemmelser, der regulerer forskellige finansielle virksomheders insolvens i medlemsstaterne.

På den baggrund har Europa-Parlamentet og Rådet vedtaget BRRD, som giver en række forskellige beføjelser til tilsyns- og afviklingsmyndighederne i medlemsstaterne til at gribe ind i en usund eller nødlidende virksomhed tilstrækkeligt tidligt og hurtigt med henblik på bl.a. at sikre kontinuiteten i virksomhedens kritiske finansielle og økonomiske funktioner og samtidig minimere virkningen på samfundsøkonomien og det finansielle system. BRRD opstiller en række ensartede principper for afvikling, der skal være med til at harmonisere procedurerne for håndtering af nødlidende og forventelig nødlidende virksomheder på EU-plan.

BRRD har endvidere til formål at sikre, at der i videst muligt omfang ikke indgår statslige midler ved håndteringen af en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed. Tabene ved afviklingen eller restruktureringen af de omfattede virksomheder skal primært bæres af ejerne (aktionærerne m.v.), efterstillede kreditorer, kreditorer, som er omfattet af bail-in, samt herefter Garantiformuen og den foreslåede Afviklingsformue. Det er således ejerne, der bærer tabene først, og derefter følger de øvrige kreditorer i overensstemmelse med den foreslåede tilpassede konkursorden. Dette skal medvirke til at bryde linket mellem de finansielle virksomheder og staten, og dermed minimere risikoen for omkostninger for skatteyderne.

Det er desuden et grundlæggende princip, at afviklingen ikke må stille ejere og kreditorer dårligere, end hvis virksomheden var blevet taget under konkursbehandling, som er alternativet til en håndtering efter de nye regler.

Med de nye beføjelser bygges der ovenpå den danske ordning til håndtering af nødlidende pengeinstitutter, der blev indført med lov nr. 721 af 25. juni 2010 om ændring af lov om finansiel stabilitet, lov om finansiel virksomhed, lov om en garantifond for indskydere og investorer og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter den generelle statsgarantiordnings udløb). Hermed fastholdes også, at kunderne i de omfattede virksomheder fortsat vil have adgang til indskud og betalingstransaktioner ved anvendelse af det foreslåede regelsæt.

3. Gældende ret

Der er siden oktober 2008 gennemført en række initiativer til sikring af den finansielle stabilitet i Danmark. Dette omfatter også forskellige muligheder for håndtering af nødlidende pengeinstitutter.

Ved lov nr. 721 af 25. juni 2010 om ændring af lov om finansiel stabilitet (Bankpakke III) blev der etableret en model for håndteringen af nødlidende pengeinstitutter efter udløbet af den generelle statsgaranti i Bankpakke I. Finansiel Stabilitet A/S kan med Bankpakke III overtage nødlidende pengeinstitutter med henblik på afvikling. Afviklingsordningen gælder alene for pengeinstitutter og er aftalebaseret, idet instituttet indgår aftale med Finansiel Stabilitet A/S om overtagelsen.

Bankpakke III indebærer, at hvis et pengeinstitut ikke kan opfylde kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, og hvis Finanstilsynet på den baggrund har fastsat en frist til at opfylde kravet, skal pengeinstituttet træffe beslutning om, hvorvidt det vil lade sig håndtere af Bankpakke III eller via de almindelige regler om ophør i lov om finansiel virksomhed, fx ved konkurs. Bankpakke III har fungeret som et supplement til markedsmæssige løsninger og private overdragelser.

Finansiel Stabilitet A/S medvirker til afviklingen af et nødlidende pengeinstitut ved at oprette et datterselskab, som viderefører aktiviteterne i det nødlidende pengeinstitut og foretager en kontrolleret afvikling heraf.

De økonomiske risici ved ordningen er via afviklings- og restruktureringsafdelingen i Garantifonden for Indskydere og Investorer (Indskydergarantifonden) dækket af pengeinstitutterne. Der er således ikke en statsgaranti bag ordningen.

Bankpakke III har medført, at indskydere med indskud større end Indskydergarantifondens dækning (EUR 100.000) har lidt tab i forbindelse med håndteringen af nødlidende pengeinstitutter. Dette var forventet med gennemførelsen af Bankpakke III, der skulle sikre, at tab blev båret af kreditorerne i pengeinstituttet og ikke af staten. Bankpakke III sikrede samtidig, at kunder havde fortsat adgang til deres indskud, betalingstransaktioner m.v., og dermed fortsat kunne anvende deres betalingskort m.v. ved instituttets sammenbrud.

Ved lov nr. 619 af 14. juni 2011 om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel stabilitet og ligningsloven (Indførelse af »medgiftsordning« for nødlidende pengeinstitutter) blev den såkaldte medgiftsordning indført. Som følge af loven kan Indskydergarantifonden medvirke til en afvikling af et institut ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af pengeinstituttets samtlige ikke-efterstillede kreditorer. Indskydergarantifonden kan træffe beslutning om en sådan medvirken, når det skønnes, at en sådan afvikling påfører Indskydergarantifonden færre omkostninger end afvikling efter afviklingsordningen og løsningen ud fra en forretningsmæssig betragtning er holdbar.

Ved anvendelsen af medgiftsordningen afvikles et nødlidende pengeinstitut gennem en overdragelse af dets aktiviteter til et andet pengeinstitut, som er i stand til at drive aktiviteterne videre i en holdbar forretningsmodel. Det er en betingelse, at det overtagende institut efter overtagelsen er rentabelt også på længere sigt og kan magte både økonomisk og ledelsesmæssigt m.v. at overtage det nødlidende institut. Samtlige omkostninger forbundet med medgiftsløsningen, herunder Finansiel Stabilitet A/S’ eksekvering, afholdes af Indskydergarantifonden.

Medgiftsordningen blev ved lov nr. 273 af 27. marts 2012 om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og ligningsloven (Ændring af finansieringsformen for Garantifonden for Indskydere og Investorer, udvidelse af medgiftsordningen, opretholdelse af tilladelse som led i krisehåndtering og Finanstilsynets videregivelse af fortrolige oplysninger m.v.) (konsolideringspakken) udvidet, hvorved Finansiel Stabilitet A/S også kan yde en statslig medgift i forbindelse med en afvikling af et nødlidende pengeinstitut. Konsolideringspakken indeholder to modeller:

Model I

Efter model I kan Finansiel Stabilitet A/S yde en medgift i de tilfælde, hvor et pengeinstitut er villigt til at overtage hele det nødlidende pengeinstitut (eksklusive ejerkapital og anden ansvarlig kapital).

Det er en forudsætning, at Indskydergarantifonden har ydet medgift i overensstemmelse med medgiftsordningen.

På baggrund af de foreliggende oplysninger skal Finansiel Stabilitet A/S vurdere, at en medgiftsløsning ikke stiller staten økonomisk dårligere, end hvis det nødlidende pengeinstitut afvikles efter Bankpakke III. Medgiften fra Finansiel Stabilitet A/S kan maksimalt udgøre et beløb svarende til det tab, staten ville få som følge af eventuelle individuelle statsgarantier udstedt i medfør af Kreditpakken, hvis instituttet blev afviklet i medfør Bankpakke III.

Det er endvidere en forudsætning for at få medgift under model I, at den statslige medgift ikke udgør en større andel af de individuelle statsgarantier i det nødlidende institut end den andel, som Indskydergarantifondens medgift udgør af de dækkede indskud i det nødlidende institut.

Model II

Efter model II kan Finansiel Stabilitet A/S påtage sig at afvikle den usunde del (den røde del) af et nødlidende pengeinstitut. Afviklingen finansieres af en medgift fra Indskydergarantifonden og en statslig medgift. Den sunde del (den grønne del) af det nødlidende pengeinstitut overtages af et andet pengeinstitut, umiddelbart efter overdragelsen af den usunde del til Finansiel Stabilitet A/S.

For at kunne anvende model II skal Finansiel Stabilitet A/S på baggrund af de foreliggende oplysninger om det nødlidende pengeinstitut, herunder en værdiansættelse af det nødlidende pengeinstituts aktiver og passiver, vurdere, at den efterfølgende afvikling af den røde del tillagt medgiften fra Indskydergarantifonden og indtægten ved salg af den grønne del, ikke stiller staten økonomisk dårligere, end hvis det nødlidende pengeinstitut skulle håndteres ved afvikling efter Bankpakke III.

Medgiftens størrelse fastsættes ud fra den værdi, som aktiverne fastsættes til af revisorerne efter Bankpakke III. Medgiften kan maksimalt udgøre et beløb svarende til det tab, staten ville få som følge af individuelle statsgarantier udstedt i medfør af Kreditpakken, hvis instituttet blev afviklet i medfør af Bankpakke III.

Det er en forudsætning for anvendelse af model II, at det tab, som Finansiel Stabilitet A/S forventer, at staten påføres ved overtagelse af den røde del af det nødlidende pengeinstitut, ikke udgør en større andel af de individuelle statsgarantier i det nødlidende institut end den andel, som Indskydergarantifondens medgift udgør af de af Indskydergarantifonden dækkede indskud i det nødlidende institut.

Derudover er det en forudsætning for anvendelsen af model II, at Indskydergarantifonden har afgivet et bindende tilsagn om medgift, og at løsningen ud fra en forretningsmæssig betragtning er holdbar.

Der gælder ikke et særskilt regelsæt for håndtering af et nødlidende eller forventeligt nødlidende fondsmæglerselskab I. Dette vil skulle håndteres i henhold til de generelle regler i lov om finansiel virksomhed, der gælder for alle finansielle virksomheder. I henhold til § 227 i lov om finansiel virksomhed skal afvikling ske enten ved likvidation, konkurs eller ved sammenlægning i henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anden afvikling skal godkendes af Finanstilsynet.

For realkreditinstitutter gælder der ligeledes ikke et særskilt regelsæt til at håndtere et nødlidende institut, inden det går konkurs. I tilfælde af konkurs i et realkreditinstitut indsættes der en kurator, der i videst muligt omfang skal fortsætte eller genoptage honoreringen af realkreditinstituttets forpligtelser, jf. lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Obligationsejerne har i det tilfælde en fortrinsstilling i serierne med seriereservefonde, såkaldte kapitalcentre, hvorfra den pågældende obligation er udstedt. Kurator har – efter tilladelse fra erhvervs- og vækstministeren - mulighed for at overdrage kapitalcentre til andre. Et kapitalcenter kan ikke tages selvstændigt under konkurs/afvikling.

Når et realkreditinstitut bliver taget under konkursbehandling, vil det miste sin tilladelse som realkreditinstitut og derfor ikke kunne foretage nyudlån, herunder effektuering af udestående lånetilbud. Udstedte obligationer i et kapitalcenter vil miste deres status som særligt dækkede allerede, når instituttet ikke tilfører supplerende sikkerheder til kapitalcentret.

4. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget får Finansiel Stabilitet en række effektive værktøjer og beføjelser til at håndtere kriser i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, samt i dertil knyttede finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter, således at den finansielle stabilitet bevares og skatteyderne i mindst muligt omfang påføres tab. Gennemførelsen af BRRD medfører således en ensartethed i afviklingsreglerne på tværs af EU, der sikrer, at tab i virksomheder i første række bæres af kapitalejere og dernæst af kreditorerne. Bestemmelserne i BRRD harmonerer således i høj grad med principperne bag de eksisterende danske afviklingsordninger.

Opgaverne og kompetencerne i medfør af BRRD foreslås med dette lovforslag og forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, der fremsættes samtidig med dette lovforslag, fordelt mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, så det i videst muligt omfang følger den kompetencefordeling, som kendes i dag.

Det indebærer, at de kompetencer og opgaver, der vedrører levedygtige virksomheder varetages af Finanstilsynet, mens den del, der vedrører gennemførelsen afviklingen eller restruktureringen af nødlidende eller forventelig nødlidende virksomheder varetages af Finansiel Stabilitet. Fordelingen af afviklingskompetencer og opgaver mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet medfører endvidere, at reelle myndighedsopgaver (som fx afgivelse af påbud, indhentelse af oplysninger) placeres i Finanstilsynet, mens de forretningsorienterede opgaver (som fx udarbejdelsen af indstilling til afviklingsplaner og gennemførelse af afviklingsforanstaltninger, der bl.a. kræver et skøn over, hvilke afviklingsværktøjer, der bedst muligt opfylder afviklingsformålene) placeres hos Finansiel Stabilitet.

Opgavefordelingen medfører samtidig, at der vil være behov for en grundig koordinering mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet både i forbindelse med planlægningen og forberedelsen af en afvikling af en virksomhed og i forbindelse med gennemførelsen af afviklingen. Dette tætte samarbejde nødvendiggør også, at der sker en omfattende informationsudveksling af de oplysninger, som Finanstilsynet indhenter fra virksomhederne og får igennem sin tilsynsvirksomhed, og de oplysninger og den viden, som Finansiel Stabilitet opbygger om afvikling af virksomhederne.

Med dette lovforslag og forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven følger en række beføjelser og kompetencer, som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende henholdsvis i en genopretningsfase og i en afviklingsfase.

I genopretningsfasen vil der være tale om en række forberedende skridt, som virksomheden får pligt til at gennemføre eller Finanstilsynet får beføjelse til at foretage. Det drejer sig fx om virksomhedens udarbejdelse af genopretningsplaner med henblik på at minimere risikoen for potentielle problemer. I tilfælde af begyndende problemer i en virksomhed vil Finanstilsynet få beføjelser, der kan medvirke til at hindre en forværring af virksomhedens situation på et tidligt stadium for fx at undgå, at virksomheden kommer i kapitalproblemer, eller for hurtigt at rette op herpå.

For hver virksomhed skal der fremover udarbejdes en afviklingsplan, der indeholder en beskrivelse af, hvordan den pågældende virksomhed i en række forskellige scenarier, herunder en systemisk krise, kan afvikles. Kravet gælder for alle de omfattede virksomheder, både små institutter og systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er). Planen skal fastlægge, hvordan den pågældende virksomhed kan afvikles, og den må ikke baseres på en forventning om anvendelse af statslige midler.

Finansiel Stabilitet udarbejder i samarbejde med Finanstilsynet udkast til afviklingsplanerne på baggrund af oplysninger indhentet af Finanstilsynet. Afviklingsplanerne indstilles til Finanstilsynet, der vedtager de endelige afviklingsplaner. Ved en eventuel afvikling eller restrukturering af virksomheden tages udgangspunkt i de vedtagne afviklingsplaner, men Finansiel Stabilitet er ikke bundet heraf.

Det skal i forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanerne vurderes, om den pågældende virksomhed vil kunne afvikles eller restruktureres, eller om der måtte være hindringer herfor, som virksomheden i givet fald skal træffe foranstaltninger for at fjerne. Finanstilsynet træffer afgørelse herom over for virksomheden.

Endelig skal der i forbindelse med fastlæggelsen af afviklingsplanerne også fastlægges et krav til nedskrivningsegnede passiver for de enkelte virksomheder. Dette krav har til formål at sikre, at der er tilstrækkeligt med forpligtelser i virksomheden, der, i tilfælde af at virksomheden bliver nødlidende eller forventelig nødlidende og skal afvikles eller restruktureres, kan anvendes til at absorbere tabene i virksomheden og rekapitalisere den.

Disse beføjelser gennemføres med forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, hvorfor der henvises til dette lovforslag for en uddybning.

I tilfælde af, at en virksomhed omfattet af dette lovforslag bliver vurderet nødlidende eller forventelig nødlidende af Finanstilsynet, og der ikke ses at være private løsninger, eller tilsynsmæssige tiltag, der kan løse situationen, får Finansiel Stabilitet i medfør af lovforslaget en række nye beføjelser og foranstaltninger til at restrukturere eller afvikle virksomhederne på en velordnet måde. Dette skal bl.a. sikre, at eventuelle kritiske funktioner i virksomheden bevares, og at det i videst muligt omfang undgås at skatteyderne påføres tab i forbindelse med afviklingen. Disse principper er i høj grad i overensstemmelse med det set-up, som er gældende i dag.

Konkursordenen ændres for virksomheder omfattet af dette lovforslag, således at dækkede indskud og visse andre indskud er foranstillet de øvrige simple kreditorer.

Til forskel fra det gældende regelsæt vil det fremover, når virksomheden opfylder nogle nærmere angivne afviklingsbetingelser, jf. afsnit 4.2 herunder, være Finansiel Stabilitet, der iværksætter de nødvendige foranstaltninger. Når afviklingsbetingelserne er opfyldt, er det således ikke længere bestyrelsen i virksomheden, der beslutter, hvordan virksomheden skal afvikles. Et typisk forløb vil herefter være, at Finansiel Stabilitet tager kontrollen med den nødlidende virksomhed, der skal restruktureres eller afvikles, og gennemfører de foranstaltninger, der vurderes nødvendige i den konkrete situation på baggrund af en uafhængig værdiansættelse.

4.1 Anvendelsesområdet

Som noget nyt udvides anvendelsesområdet i forhold til de eksisterende afviklingsordninger, således at det ikke kun vil omfatte pengeinstitutter, men også realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Lovforslaget finder også anvendelse på finansielle holdingvirksomheder her i landet, hvis de har mindst et datterselskab, der er et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, ligesom finansieringsinstitutter også i visse tilfælde er omfattet, hvis de er datterselskab til en omfattet virksomhed. Dette skal sikre, at der også kan træffes de nødvendige foranstaltninger over for disse enheder, når de bliver nødlidende eller forventelig nødlidende, da de potentielt vil kunne skade eller forværre situationen i den koncernforbundne nødlidende finansielle virksomhed.

For så vidt angår filialer her i landet af udenlandske virksomheder, vil de som udgangspunkt blive håndteret via hjemlandets myndigheder for den virksomhed, de tilhører. I visse situationer, hvor der fx ikke træffes tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre den finansielle stabilitet her i landet, gives der også mulighed for, at der kan træffes foranstaltninger direkte over for filialen her i landet over for en filial af en virksomhed hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

4.2 Betingelser for afvikling

De beføjelser, som Finansiel Stabilitet får med lovforslaget, har på visse områder ganske indgribende karakter i forhold til virksomheden, kapitalejere og kreditorer. Med henblik på at sikre, at foranstaltninger iværksættes som et sidste alternativ i stedet for konkurs, er der fastsat tre betingelser (”afviklingsbetingelser”), der skal være opfyldt, for at virksomheden kan tages under restrukturering og afvikling af Finansiel Stabilitet.

For det første skal virksomheden være nødlidende eller forventelig nødlidende. Det er Finanstilsynet, der foretager denne vurdering, som led i sit tilsynsarbejde. Dette vil primært være, når virksomheden ikke kan opfylde kapitalkravene inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Dette vil dog også omfatte andre overtrædelser af den finansielle lovgivning, der indebærer, at virksomheden ikke er i stand til at opretholde sin tilladelse til at drive den pågældende virksomhed. For nærmere herom henvises til forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, hvor der foreslås indsat udtrykkelige bestemmelser i lov om finansiel virksomhed om, hvornår en virksomhed er nødlidende eller forventelig nødlidende.

For det andet må der ikke være andre foranstaltninger fra den private sektor eller andre tilsynsmæssige foranstaltninger, der kan forhindre virksomheden i inden for en passende tidshorisont at blive nødlidende. Vurderer Finanstilsynet således, at der er udsigt til, at en anden virksomhed vil overtage virksomheden, og dermed sikre, at den ikke bliver nødlidende, kan der ikke træffes afviklingsforanstaltninger. Det er således fortsat et bærende princip, at sektor-løsninger går forud for afvikling efter lovforslaget.

Endelig er det en betingelse, at anvendelsen afviklingsforanstaltninger er nødvendig ud fra hensynet til offentlighedens interesse.

En foranstaltning anses for at være i offentlighedens interesse, når den er nødvendig til opfyldelse af et eller flere af følgende afviklingsmål, og en konkursbehandling af virksomheden ikke vil kunne opfylde det pågældende mål i samme omfang:

• Sikre videreførelse af kritiske funktioner.

• Undgå betydelige negative konsekvenser for den finansielle stabilitet, navnlig ved at forebygge spredning, herunder til markedets infrastrukturer, og ved at opretholde markedsdisciplinen.

• Beskyttelse af offentlige midler ved at minimere afhængigheden af ekstraordinær offentlig finansiel støtte.

• Beskyttelse af indskydere og investorer omfattet af lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

• Beskyttelse af kunders midler og aktiver.

Målene er centrale for anvendelse af lovforslaget, idet lovforslaget foranstaltninger ikke kan anvendes, medmindre det sker for at opfylde et eller flere af ovenstående mål. Dette skal ses i lyset af de indgreb, der med lovforslaget gives bemyndigelse til, jf. beskrivelsen herunder i pkt. 4.3.

Ved kritiske funktioner forstås aktiviteter m.v., hvis ophør vil kunne forstyrre ydelser, der er af afgørende betydning for realøkonomien eller forstyrre den finansielle stabilitet. Dette kan fx for pengeinstitutter være instituttets betalingsformidling, der er nødvendig for kunders (både private og erhverv) daglige transaktioner. For realkreditinstitutter kan udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer anses som en kritisk funktion i forhold til det danske boligfinansieringsmarked.

Den finansielle stabilitet er central for at opretholde tilliden til den finansielle sektor og de finansielle markeder, og dermed for at kunne opretholde et velfungerende finansielt system. Således vil et sammenbrud i et udpeget systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) utvivlsomt kunne skade den finansielle stabilitet. Samtidig har den finansielle krise dog vist, at sammenbrud i selv en mindre virksomhed kan have endog stor negativ indvirkning på den finansielle stabilitet, hvis sammenbruddet sker på det forkerte tidspunkt, hvor der kan være risiko for, at det kan skade større dele af sektoren.

I hensynet til den finansielle stabilitet vil derfor ikke alene skulle ses på den konkrete virksomhed eller enhed, dens størrelse, og evt. centrale funktioner for et velfungerende finansielt system, men også mere overordnede betragtninger om den finansielle sektor og økonomien generelt kan tages i betragtning.

Håndteringen af en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed skal tage udgangspunkt i, at det sker uden brug af offentlige midler, således at skatteyderne ikke påføres tab. Da det netop er i forbindelse med krisehåndtering og anvendelse af afviklingsforanstaltninger, at ekstraordinære indskud af offentlige midler i helt særlige situationer kan komme på tale, skal en indgriben sikre, at der ikke på et tidspunkt inden for en overskuelig tidshorisont vil ske en sådan forværring af virksomhedens situation, at der skal anvendes offentlige midler i afviklingen. Der henvises til pkt. 4.3.6 for nærmere om statslig deltagelse i afviklingen af en virksomhed.

Det skal desuden tillægges vægt, at kunderne ved afvikling i medfør af dette lovforslag har umiddelbar adgang til deres midler efter iværksættelse af afviklingsforanstaltninger, og således ikke skal afvente en eventuel udbetalingsperiode fra Garantiformuen. For nærmere om Garantiformuen henvises til pkt. 4.7.

Hvis et pengeinstitut skal konkursbehandles, vil indskydere med et indskud større end et beløb svarende til EUR 100.000 samt andre kreditorer, der ikke opnår dækning efter lov om en indskyder- og investorgarantiordning, få et krav i konkursboet efter det nødlidende pengeinstitut. Kravet vil blive udbetalt som dividende, når boet er gjort op, hvilket erfaringsmæssigt kan tage mange år. Låntagere vil få opsagt deres lån og skal dermed finde ny finansiering i et andet pengeinstitut, kunderne skal have nye betalingskort, betalingsservice skal genetableres i et nyt pengeinstitut etc.

Dette var et væsentligt hensyn ved etableringen af de gældende afviklingsordninger, og må ligeledes tillægges stor vægt fremadrettet.

For så vidt angår beskyttelsen af kunders midler og aktiver, skal der ses på, hvordan kunden er stillet, hvis ikke virksomheden afvikles eller restruktureres i medfør af de foreslåede regler. Vil kunderne således miste en større del af deres aktiver ved en konkurs, vil det tale for, at der skal ske afvikling i henhold til lovforslaget. Udgangspunktet for afviklingsforanstaltningerne i henhold til lovforslaget er, at der grundlæggende gennem sådan afvikling eller restrukturering bibeholdes flere værdier end ved afvikling ved konkurs.

4.3. Restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder

De foreslåede restrukturerings- og afviklingsregler skal medvirke til at sikre, at der kan gribes hurtigt og effektivt ind over for en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed, så bl.a. virksomhedens kritiske funktioner videreføres, samtidig med at virkningerne for økonomien og den finansielle stabilitet som følge af virksomhedens eller enhedens sammenbrud minimeres.

Når det er konstateret, at en omfattet virksomhed opfylder ovennævnte afviklingsbetingelser, vil Finansiel Stabilitet kunne iværksætte en række foranstaltninger for at restrukturere eller afvikle virksomheden.

Finansiel Stabilitet vil herefter overtage kontrollen med virksomheden og kan iværksætte de foranstaltninger, som Finansiel Stabilitet vurderer, er bedst egnede i den konkrete situation til at opfylde afviklingsmålene.

Med lovforslaget vil Finansiel Stabilitet få beføjelser til at iværksætte en række forskellige afviklingsforanstaltninger, herunder særligt gøre brug af 4 såkaldte afviklingsværktøjer. Dette drejer om

• virksomhedssalg, hvor der gennemføres et salg af hele eller dele af virksomheden til en privat køber,

• etablering af et datterselskab (»broinstitut«), der overtager alle eller nogle aktiviteter i virksomheden med henblik på efterfølgende frasalg og afvikling,

• etablering af et porteføljeadministrationsselskab, hvortil der kan overføres aktiver, rettigheder eller forpligtelser, hvor fx situationen på det pågældende marked gør, at det vil kunne få væsentlige negative virkninger for dette marked, hvis de blev afviklet ved en konkurs, samt

• nedskrivning eller konvertering af virksomhedens forpligtelser (»bail-in«) med henblik på at absorbere tab og rekapitalisere virksomheden.

Værktøjerne gennemgås nærmere under pkt. 4.3.2.

Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af disse værktøjer, vil Finansiel Stabilitet i tillæg hertil få en række supplerende beføjelser, bl.a. med henblik på at kunne sikre en videreførelse af virksomhedens aktiviteter, ved at foretage visse midlertidige indgreb i virksomhedens kontrakter samt konvertere eller nedskrive ejerkapital og andre kapitalinstrumenter.

Finansiel Stabilitet skal ved anvendelse af afviklingsforanstaltningerne iagttage proportionalitetsprincippet. Finansiel Stabilitets foranstaltninger må således ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt til at opfylde de relevante afviklingsmål.

I øvrigt gælder det helt generelt for anvendelsen af afviklingsforanstaltningerne, at tab som udgangspunkt skal bæres i overensstemmelse med den for virksomhederne gældende konkursorden, og at kreditorer ikke må stilles dårligere, end hvis den finansielle virksomhed var taget under konkursbehandling.

I forhold til den tidligere afviklingsordning i regi af Finansiel Stabilitet, jf. lov nr. 718 af 25. juni 2010 med senere ændringer (Bankpakke III), som sikrede en kontrolleret afvikling, får Finansiel Stabilitet med lovforslaget mulighed for at iværksætte en række yderligere afviklingsforanstaltninger, der skal medvirke til en restrukturering af hele eller dele af virksomheden, så virksomheden, hvis muligt, bliver levedygtig igen, eller så dens aktiviteter kan drives videre. En nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed skal således med dette forslag forsøges restruktureret og gøres levedygtig, så virksomheden eller dens aktiviteter kan vende tilbage til den private sektor. Derfor vil der som udgangspunkt ikke være de samme begrænsninger for kunderne, som der kendes i den gældende ordning i Finansiel Stabilitet med afviklingsbekendtgørelsen i forhold til eksempelvis rentesatser, nyudlån m.v. Restrukturering skal dog ske under hensyntagen til regler om statsstøtte, jf. nærmere under pkt. 9.

Hvis der opstår en ekstraordinær alvorlig forstyrrelse af økonomien, og der vedtages en national ordning om fx statsgaranti på Nationalbankens likviditetsfaciliteter, statsgaranti på nye udstedelser, tilførsel af kapitalgrundlag eller køb af kapitalinstrumenter til håndtering af kapitalmangel, vil en sådan statslig støtte ikke per automatik medføre, at de omfattede virksomheder af denne grund skal betragtes som nødlidende eller forventelig nødlidende, og dermed skal tages under afvikling.

En eventuel gennemførelse af sådanne nationale regler om ekstraordinær offentlig finansiel støtte, er en undtagelsesmulighed, som kræver, at der er tale om en situation, hvor offentlig støtte er nødvendig af hensyn til at bevare den finansielle stabilitet og afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af en medlemsstats økonomi fx i tilfælde af systemisk likviditetsmangel. Anvendelsen af ekstraordinær offentlig finansiel støtte kræver godkendelse efter statsstøttereglerne, må bl.a. ikke være en del af en større hjælpepakke og skal være midlertidig. Da lovforslaget bl.a. har til hensigt at beskytte skatteydernes midler, vil der med lovforslaget ikke blive gennemført en materiel hjemmel til gennemførsel af sådanne ekstraordinære offentlige tiltag. Der henvises til forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven for yderligere herom.

Endvidere foreslås det med lovforslaget at etablere en afviklingsfinansieringsordning (»Afviklingsformuen«) i regi af Finansiel Stabilitet, som senest den 31. december 2024 skal udgøre 1 pct. af de dækkede indskud i virksomheder og filialer her i landet af virksomheder hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Formuen opbygges af årlige bidrag fra de omfattede virksomheder og kan under nærmere omstændigheder anvendes i forbindelse med restrukturering og afvikling af en virksomhed efter de i lovforslaget fastsatte vilkår.

4.3.1 Værdiansættelse

Når det er konstateret, at en virksomhed opfylder afviklingsbetingelserne, iværksætter Finansiel Stabilitet en værdiansættelse, der danner grundlag for beslutningen om, hvilke foranstaltninger der er nødvendige at træffe i den konkrete situation, fx hvor meget de enkelte kapitalinstrumenter og forpligtelser skal nedskrives, herunder ved bail-in. Værdiansættelsen foretages som udgangspunkt af en uafhængig vurderingsperson. Hvis det fx på grund af sagens hastende karakter ikke er muligt at gennemføre en uafhængig værdiansættelse inden for de givne tidsrammer, kan Finansiel Stabilitet foretage en midlertidig værdiansættelse som grundlag for vurderingen. Denne midlertidige værdiansættelse skal følges op af en endelig uafhængig værdiansættelse. Værdiansættelserne foretages på grundlag af forsigtige going concern-principper.

I begge tilfælde skal værdiansættelsen følges op af en efterfølgende værdiansættelse, der har til formål at sikre, at ingen kreditorer påføres større tab, end de ville være blevet ved en konkursbehandling af virksomheden.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal i medfør af BRRD udarbejde bindende tekniske standarder om værdiansættelserne.

4.3.2 Foranstaltninger til at restrukturere eller afvikle en virksomhed

Med lovforslaget får Finansiel Stabilitet en række beføjelser, der skal sikre, at Finansiel Stabilitet kan træffe de foranstaltninger, der er bedst egnet til at håndtere en konkret situation med en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed.

Når en virksomhed opfylder afviklingsbetingelserne, og dermed overgår til Finansiel Stabilitets afvikling og restrukturering, giver lovforslaget Finansiel Stabilitet mulighed for at overtage kontrollen med virksomheden enten direkte eller via en administrator, som Finansiel Stabilitet udpeger. Dette skal sikre, at de foranstaltninger, som Finansiel Stabilitet iværksætter, jf. herunder, gennemføres hensigtsmæssigt og effektivt.

Finansiel Stabilitet vil herefter iværksætte en eller flere af afviklingsværktøjerne.

Virksomhedssalget giver Finansiel Stabilitet mulighed for at sælge virksomheden eller alle eller en del af dets aktiviteter på kommercielle vilkår, uden at det kræver fx ejernes samtykke.

Finansiel Stabilitet får desuden mulighed for at overføre alle eller en del af en virksomheds forretningsaktiviteter til et datterselskab, der er oprettet til dette formål, et såkaldt broinstitut. Broinstituttet skal have en tilladelse i medfør af lov om finansiel virksomhed til at drive de aktiviteter, det overtager, og vil blive drevet på kommercielle vilkår, med henblik på afvikling eller salg af broinstituttet eller dets aktiviteter.

Derudover får Finansiel Stabilitet beføjelse til at adskille aktiver, rettigheder og forpligtelser i virksomheden med henblik på at overføre nogle afgrænsede dele til et porteføljeadministrationsselskab, så de kan forvaltes og afvikles over længere tid. Dette kan fx være relevant, hvor situationen på et konkret marked gør, at det vil kunne få væsentlige negative virkninger for dette marked, hvis aktiverne, rettighederne eller forpligtelserne blev afviklet ved en konkurs.

Endelig kan Finansiel Stabilitet iværksætte bail-in, hvor der gennemføres en nedskrivning af forpligtelser med henblik på at absorbere tab i virksomheden, eller en konvertering af forpligtelser til ejerskabsinstrumenter med henblik på at rekapitalisere virksomheden eller evt. et broinstitut, hvis bail-in og broinstitut anvendes i sammenhæng.

Med bail-in kan usikrede kreditorers fordringer på en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed dermed nedskrives eller konverteres og anvendes til at restrukturere virksomheden for at genoprette dens levedygtighed. Med bail-in kan således placeres tab hos simple kreditorer, på samme måde som disse kreditorer har oplevet det i forbindelse med Bankpakke III. Nedskrivningen ved bail-in er dog permanent, og kreditoren vil således ikke opretholde et krav mod et evt. konkurs, som det kendes fra Bankpakke III, hvis der er gennemført bail-in.

For så vidt angår realkreditinstitutter bemærkes, at de restruktureres eller afvikles uden anvendelse af bail-in, idet de øvrige procedurer, herunder anvendelse af de øvrige afviklingsværktøjer og realkreditinstitutternes konkursmodel efter lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., sammenholdt med den foreslåede gældsbuffer, vurderes at være tilstrækkelige til at opfylde afviklingsmålene. Dette skyldes, at afvikling af et realkreditinstitut via brugen af broinstituttet, adskillelse af aktiver, frasalg eller realkreditlovens konkursmodel, sammen eller hver for sig sikrer, at realkreditinstitutternes kreditorer vil bære tab i overensstemmelse med afviklingsmålene.

Det understreges, at undtagelsen alene gælder for realkreditinstitutter, og således ikke er til hinder for, at bail in kan anvendes i relation til fx indehavere af særligt dækkede obligationer eller andre sikrede passiver, hvor den stillede sikkerhed overstiger værdien af de aktiver mv., der stilles som sikkerhed, og hvor obligationen ikke er udstedt af et realkreditinstitut.

Ift. realkreditlovens konkursmodel, bemærkes, at den understøtter en langsigtet, kontrolleret afvikling til fordel for både kreditorer og debitorer i kapitalcentrene, idet der ikke sker acceleration af afviklingen. Endvidere er det muligt for kurator i konkursboet at udstede refinansieringsobligationer, optage lån og beslutte, at der betales renter førend udtrækning.

Bail-in kan først anvendes på usikrede forpligtelser når al egentlig egenkapital og anden efterstillet kapital er nedskrevet eller konverteret, og således har dækket tab først.

Nedskrivningen af kapitalinstrumenter og forpligtelser sker i overensstemmelse med konkursordenen. Med lovforslaget sker en ændring af konkursordenen for de omfattede virksomheder, således at indskydere og Garantiformuen foranstilles simple kreditorer, jf. herunder pkt. 4.3.4. Almindelige indskydere vil således først kunne få nedskrevet deres fordringer, når alle simple kreditorer er nedskrevet. Indskydere vil dog aldrig opleve tab på den del af deres indskud, der ligger inden for Garantiformuens dækning.

Lovforslaget indeholder visse udtrykkelige undtagelser fra bail-in, således at der fx ikke kan foretages bail-in på dækkede indskud og på visse andre forpligtelser. Derudover vil Finansiel Stabilitet konkret have mulighed for at undtage visse forpligtelser fra bail-in i nogle særlige situationer. For nærmere herom henvises til §§ 25 og 26 i lovforslaget.

I forbindelse med bail-in kan Afviklingsformuen, jf. 4.3.5 herunder, yde bidrag til afviklingen eller restruktureringen af virksomheden, når Finansiel Stabilitet har besluttet at undtage visse forpligtelser fra bail-in. Dette kræver dog, at der i forbindelse med bail-in er sket nedskrivning eller konvertering svarende til mindst 8 pct. af virksomhedens passiver. Afviklingsformuens bidrag kan maksimalt udgøre 5 pct. af virksomhedens passiver.

For at sikre, at bail-in kan anvendes, indføres der i forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven et krav til de omfattede virksomheder om nedskrivningsegnede passiver. Dette krav fastsættes konkret for de enkelte virksomheder og skal sikre, at der er tilstrækkeligt med nedskrivningsegnede passiver i virksomheden til, at bail-in effektivt kan anvendes til at restrukturere eller afvikle virksomheden.

Med lovforslaget gives der desuden mulighed for undtagelsesvist i helt ekstraordinære tilfælde at anvende offentlige stabiliseringsinstrumenter ved enten at tilføre en nødlidende virksomhed kapital eller midlertidigt overtage en nødlidende virksomhed via Finansiel Stabilitet. Dette vil alene kunne komme på tale, når der er en særlig stor risiko fx for den finansielle stabilitet, og der ikke er andre af de foranstaltninger, der følger af lovforslaget, der kan afhjælpe situationen. Der henvises til pkt. 4.3.6. for nærmere herom.

Med henblik på mest hensigtsmæssigt og effektivt at kunne iværksætte ovenstående værktøjer, foreslås det med lovforslaget, at Finansiel Stabilitet får beføjelser til at suspendere kontraktparters rettigheder i en kortere periode, konvertere og nedskrive relevante kapitalinstrumenter, annullere aktier, udskifte ledelsen m.v., når det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af foranstaltningerne. Det er et krav, at de berørte kontraktparter eller kreditorer ikke påføres større tab, end hvis virksomheden var afviklet ved konkurs.

Afviklingsforanstaltningerne vil ikke i almindelighed udgøre ekspropriation. Der kan dog være tilfælde, fx ved overførsel af aktierne i en virksomhed til en køber uden aktionærernes samtykke, som efter omstændighederne vil kunne indebære ekspropriation og som derfor vil skabe ret til fuld erstatning for et eventuelt tab. Indgrebene foretages imidlertid på et tidspunkt, hvor en værdiansættelse har vurderet virksomhedens situation, i eksemplet at aktierne har mistet deres værdi. Desuden er ejere og kreditorer sikret mod at blive stillet ringere, end hvis der ikke blev truffet foranstaltninger, og virksomheden blev taget under konkursbehandling. Hvis dette ved en efterfølgende værdiansættelse viser sig at være tilfældet, skal der således efter lovforslaget udbetales erstatning fra Afviklingsformuen.

4.3.3 Restrukturering af realkreditinstitutter

Realkreditinstitutter skal restruktureres eller afvikles uden anvendelse af bail-in, idet de øvrige procedurer, herunder anvendelse af de øvrige afviklingsværktøjer og realkreditinstitutternes konkursordning efter lov om realkreditlån og realkreditobligationer, sammenholdt med den foreslåede gældsbuffer i forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, vurderes at være tilstrækkelige til at opfylde afviklingsmålene. Dette skyldes, at afvikling af et realkreditinstitut via brugen af broinstituttet, adskillelse af aktiver, frasalg eller realkreditlovens konkursmodel, sammen eller hver for sig sikrer, at realkreditinstitutternes kreditorer vil bære tab i overensstemmelse med afviklingsmålene.

Det understreges, at undtagelsen alene gælder for realkreditinstitutter, og således ikke er til hinder for, at bail-in kan anvendes i relation til fx indehavere af særligt dækkede obligationer eller andre sikrede passiver, hvor den stillede sikkerhed overstiger værdien af de aktiver mv., der stilles som sikkerhed, og hvor obligationen ikke er udstedt af et realkreditinstitut.

Ift. realkreditlovens konkursmodel, bemærkes, at den understøtter en langsigtet, kontrolleret afvikling til fordel for både kreditorer og debitorer i kapitalcentrene, idet der ikke sker acceleration af afviklingen. Endvidere er det muligt for kurator i konkursboet at udstede refinansieringsobligationer, optage lån og beslutte, at der betales renter førend udtrækning.

De øvrige beføjelser og værktøjer finder fuldt ud anvendelse på realkreditinstitutter. Finansiel Stabilitet vil derfor som den første foranstaltning efter at have taget kontrollen med instituttet nedskrive eller konvertere realkreditinstituttets kapitalinstrumenter, herunder kapitalinstrumenter, som indgår i gældsbufferen, jf. ovenfor under pkt. 4.3.2.

I den konkrete situation skal Finansiel Stabilitet vælge de afviklingsværktøjer, der bedst sikrer afviklingsmålene, herunder bidrager til at sikre den finansielle stabilitet, samt sikrer kreditorerne det bedste resultat.

Se i øvrigt forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre lov for en uddybning af den foreslåede gældsbuffer og realkreditinstitutternes undtagelse fra kravet til nedskrivningsegnende passiver.

4.3.4 Særlige forhold for konkursloven

Lovforslaget indeholder en ændring af konkursordenen for de omfattede virksomheder, som dermed supplerer konkurslovens kapitel 10. Med lovforslaget indføres en prioritetsstilling i konkursordenen for indskydere og Garantiformuen over de simple kreditorer. Det indebærer, at der gives indskud fra fysiske personer og mikrovirksomheder, små eller mellemstore virksomheder prioritet over simple kreditorer. Samtidig gives indskud dækket af Garantiformuen højere prioritet end den del af berettigede indskud fra fysiske personer og mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, som overskrider Garantiformuens dækningsniveau.

Indskydere vil således først lide tab, når alle ejere, indehavere af kapitalinstrumenter har fået nedskrevet deres krav, og når bail-in er anvendt på simple kreditorers fordringer.

De nævnte fordringer har hidtil efter gældende ret været at betragte som simple kreditorer i konkursordenen.

Lovforslaget indeholder desuden en bestemmelse, hvorefter Finansiel Stabilitets iværksættelse af afviklingsforanstaltninger kan statuere fristdag i henhold til konkursloven. Dette skal sikre, at i det tilfælde, at der som led i restruktureringen af den pågældende virksomhed eller enhed er en resterende del i den juridiske skal, som skal konkursbehandles, skal omstødelsesfristerne i konkursloven regnes fra denne fristdag, og ikke først senere fx fra afsigelse af konkursdekret. Dette skal give en eventuel kurator bedre mulighed for at undersøge forholdene op til virksomhedens eller enhedens sammenbrud.

4.3.5 Afviklingsformue

Med det foreslåede regelsæt sikres en fordeling af afviklingsomkostningerne på aktionærer og kreditorer i virksomheden. Der kan dog være tilfælde, hvor det ikke altid er tilstrækkeligt, og der derfor er behov for yderligere midler, fx for at tilvejebringe likviditet til et broinstitut.

For at sikre at skatteyderne i mindst muligt omfang påføres tab i forbindelse med håndteringen af en nødlidende virksomhed, etableres med lovforslaget en Afviklingsformue i regi af Finansiel Stabilitet. Afviklingsformuen skal udgøre 1 pct. af de dækkede indskud. Formuen opbygges ved bidrag fra de omfattede virksomheder. Bidragene fordeles på grundlag af virksomhedernes passiver med en justering for risiko. Formuen skal være opbygget til dette niveau senest ved udgangen af 2024.

Formuen kan anvendes til at yde garantier, give lån m.v. Formuen kan dog også i særlige tilfælde anvendes til direkte at dække tab i virksomheden i forbindelse med bail-in, når der forinden er foretaget nedskrivning eller konvertering svarende til mindst 8 pct. af virksomhedens eller enhedens balance. Formuen kan i denne situation bidrage med midler svarende til op til 5 pct. af virksomhedens eller enhedens balance. Er der herefter brug for yderligere midler, kan dette kun ske, såfremt alle ikke-foranstillede kreditorer forinden er nedskrevet.

Såfremt Afviklingsformuen i forbindelse med afvikling af en virksomhed er utilstrækkelig, kan den optage lån hos andre medlemsstaters tilsvarende ordninger. Afviklingsformuen vil tilsvarende kunne yde lån til andre landes afviklingsfinansieringsordninger. Desuden vil Finansiel Stabilitet kunne forsøge at rejse midler ved alternative finansieringsordninger. Finansiel Stabilitets adgang til statsligt genudlån videreføres.

4.3.6 Statslig afviklingsfinansiering

Med lovforslaget indføres der en mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren undtagelsesvist i helt ekstraordinære tilfælde og med bevilling fra Folketinget via Folketingets Finansudvalg, kan beslutte at anvende offentlige stabiliseringsinstrumenter ved enten at tilføre en nødlidende virksomhed kapital i form af egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital, eller at staten midlertidigt kan overtage en nødlidende virksomhed via Finansiel Stabilitet.

Kravene for anvendelse af statslig afviklingsfinansiering er imidlertid bl.a., at der skal foreligge en helt usædvanlig systemisk krisesituation, hvor de ovenfor gennemgåede foranstaltninger er anvendt i videst muligt omfang, uden at dette har kunnet løse virksomhedens situation. Der skal være gennemført nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter og bail-in svarende til mindst 8 pct. af virksomhedens samlede passiver.

Sådanne foranstaltninger vil bære underlagt EUF-Traktatens statsstøtteregler, og anvendelsen vil derfor kræve EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse, der bl.a. vil indeholde en vurdering af, om der foreligger en helt usædvanlig krisesituation.

4.3.7. Behandling af grænseoverskridende koncerner

Med henblik på at imødekomme direktivets formål om at have et harmoniseret regelsæt for restrukturering og afvikling af de omfattede virksomheder i Unionen, tages der med lovforslaget også højde for, at flere af virksomhederne indgår i grænseoverskridende koncerner.

I forbindelse med afvikling og restrukturering af virksomheder, der har grænseoverskridende aktiviteter, eller som indgår i en grænseoverskridende koncern, skal der ved afviklingsforanstaltningerne også tages højde for indvirkningen på koncernen og evt. andre landes finansielle systemer m.v. For at sikre dette oprettes afviklingskollegier for de enkelte virksomheder med en udpeget ledelse og med deltagelse af EBA. EBA vil have til opgave at lette samarbejdet mellem myndighederne og om nødvendigt fungere som mægler. Formålet med kollegierne er at koordinere det forberedende arbejde og afviklingsforanstaltningerne mellem de nationale myndigheder for at sikre optimale løsninger på EU-plan.

I afviklingskollegierne vil der således blive udarbejdet afviklingsplaner for de grænseoverskridende koncerner. Heri skal den konkrete afviklingsstrategi fastlægges. Dette indebærer bl.a. et valg af, om koncernen bedst afvikles ved at træffe foranstaltninger et sted, typisk på moderselskabs-/holding-niveau, eller om afviklingen eller restruktureringen bedre løses ved fx at træffe foranstaltninger direkte i den nødlidende del af koncernen.

For koncerner gælder, at det er moderselskabslandets afviklingsmyndighed, der er koncernafviklingsmyndighed, og dermed formand for afviklingskollegierne.

4.3.8. Skattemæssige forhold

De afviklingsforanstaltninger, som Finansiel Stabilitet ifølge forslaget kan bringe i anvendelse ved afviklingen af en finansiel virksomhed, kan indebære skattemæssige konsekvenser. De nærmere skattemæssige konsekvenser skal vurderes på grundlag af skattelovgivningens almindelige regler for den eller de dispositioner, som konkret iværksættes.

Der kan som led i afviklingen af en finansiel virksomhed ske nedskrivning af ejerinstrumenter og nedskrivning eller konvertering til egenkapital af både efterstillet gæld og ikke efterstillet gæld.

Nedskrivning af fx aktier skal skattemæssigt behandles som en kapitalnedsættelse. Selv om nedskrivningen sker uden udlodning, kan aktionæren ikke opnå tabsfradrag på de nedskrevne aktier, medmindre der opnås særlig tilladelse hertil fra SKAT. Denne tilladelse gives normalt, hvis aktionæren efter nedskrivningen ikke har aktionærinteresser i virksomheden. Nedskrivning af aktiekapital har ingen skattemæssige konsekvenser for den virksomhed, der har udstedt aktierne.

Nedskrivning eller konvertering af efterstillede kapitalinstrumenter, fx hybrid kernekapital, der opfylder betingelserne for at være gæld i skattemæssig forstand, skal bedømmes efter reglerne i kursgevinstloven. Heraf følger som udgangspunkt, at nedskrivningen udgør en skattepligtig gevinst på gæld for virksomheden, og kreditor vil modsvarende opnå et fradragsberettiget tab. Det samme gælder ved konvertering af hybrid kernekapital til aktiekapital. I forbindelse med konvertering til aktiekapital skal der ved opgørelsen af virksomhedens gevinst og kreditors tab tages hensyn til værdien af henholdsvis gælden og de aktier, der udstedes ved konverteringen. De anførte regler finder tilsvarende anvendelse ved nedskrivning og konvertering af ikke efterstillet gæld i forbindelse med afviklingsværktøjet bail-in.

Afviklingsværktøjet virksomhedssalg indebærer, at der for virksomheden skal opgøres skattemæssig gevinst eller tab for hvert enkelt af de aktiver og passiver, der indgår i overdragelsen. Det skal ske ved anvendelse af de skatteregler, der gælder for de respektive aktiver og passiver. Dette afviklingsværktøj kan også omfatte aktiver, der ikke i sig selv udgør en virksomhed, fx aktier udstedt af den nødlidende virksomhed. I sidstnævnte tilfælde skal gevinst og tab opgøres hos aktionæren og ikke hos virksomheden som sådan.

Overdragelse til et broinstitut med henblik på midlertidig drift af en finansiel virksomhed ændrer ikke på, at denne overdragelse af aktiver og passiver skattemæssigt skal behandles efter de respektive skattelove, som overdragelsen omfatter. Det samme gælder i de tilfælde, hvor der sker adskillelse af aktiver i forbindelse med overdragelse til et porteføljeselskab.

Beføjelsen til at ophæve eller ændre vilkår i kontrakter kan ifølge retspraksis anses for afvikling/afståelse af den oprindelige kontrakt og indgåelse af en ny kontrakt. Det vil afhænge af en konkret vurdering. Fx er forlængelse af en finansiel kontrakt og ændring af forrentningsvilkår for gæld blevet anset for afståelse ved indgåelse af ny kontrakt. Endvidere kan beføjelsen til Finansiel Stabilitet om at tage kontrollen over den nødlidende virksomhed eventuelt medføre skattemæssige virkninger, idet der ifølge skattelovgivningen i flere tilfælde indtræder særlige virkninger, hvis parterne er forbundne gennem kontrollerende indflydelse.

Virksomhederne har ifølge forslaget pligt til at betale årlige bidrag til afviklingsformuen, som skal anvendes til finansiering af afviklingsforanstaltningerne. Pligten til at bidrage til afviklingsformuen vil være en sædvanlig følge af at drive den pågældende virksomhed. De indbetalte bidrag vil skattemæssigt kunne fradrages som driftsomkostninger.

For så vidt angår ligningslovens regler om den skattemæssige behandling af udbetalinger fra Garantiformuen eller Finansiel Stabilitet til et institut, der helt eller delvist overtager en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed, henvises til forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

4.4. Finansiel Stabilitet

4.4.1. Omdannelse af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed

Ved aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet, blev det aftalt, at Finansiel Stabilitet A/S ”i en tilpasset form” skal varetage opgaven som national afviklingsmyndighed, idet Finansiel Stabilitet A/S gennem sit hidtidige virke har opbygget kompetencer og viden herom.

Med lovforslaget gennemføres denne tilpasning i form af, at Finansiel Stabilitet A/S omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed, og virksomheden gives de nødvendige beføjelser til at varetage opgaverne som afviklingsmyndighed efter BRRD, når Finanstilsynet har vurderet, at virksomheden eller enheden er nødlidende eller forventelig nødlidende.

Med omdannelsen sikres, at det fremtidige Finansiel Stabilitet fortsat har det rette grundlag til at gennemføre de forretningsmæssige og kommercielle beslutninger, som Finansiel Stabilitet skal træffe i forbindelse med håndteringen af de omfattede virksomheder og enheder, samtidig med at virksomhedens drift kan finansieres via opkrævninger fra sektoren, og samtidig med at erhvervs- og vækstministeren på visse områder får beslutningskompetence.

Finansiel Stabilitet A/S blev stiftet af staten i forbindelse med Bankpakke I i medfør af lov om finansiel stabilitet, jf. lov nr. 1003 af 10. oktober 2008. Finansiel Stabilitet A/S er således på nuværende tidspunkt et statsligt aktieselskab etableret i og reguleret af lov om finansiel stabilitet. Med dette lovforslag udarbejdes en samlet lov om den fremadrettede restrukturering og afvikling af de omfattede virksomheder, og det er samtidig hensigten, at lov om finansiel stabilitet skal ophæves, når alle eksisterende aktiviteter i henhold til den pågældende lov er afviklet.

Finansiel Stabilitets hjemmel og de grundlæggende regler om virksomheden overføres derfor med dette lovforslag til denne nye lov, samtidig med at der foretages de ændringer, som omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed nødvendiggør. Bestemmelserne vil samtidig blive ophævet i lov om finansiel stabilitet, jf. forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

4.4.2. Ledelsesmæssige forhold

Erhvervs- og vækstministeren vil som følge af organiseringen af Finansiel Stabilitet som en selvstændig offentlig virksomhed være eneejer af virksomheden. Ministeren vil blive sidestillet med en eneaktionær og vil som følge heraf udøve de beføjelser, der normalt varetages af generalforsamlingen i et aktieselskab. Dette vil primært ske på et årligt virksomhedsmøde.

På virksomhedsmødet vil regnskabet for det foregående år blive forelagt med henblik på godkendelse. Ud over virksomhedsmødet er det hensigten, at erhvervs- og vækstministeren eller dennes stedfortræder efter behov afholder orienteringsmøder med Finansiel Stabilitet. På møderne orienteres om status og udvikling samt øvrige væsentlige forhold. Vedtægterne fastlægger nærmere bestemmelser om møderne, herunder om indkaldelse af ekstraordinære virksomhedsmøder.

Det foreslås, at Finansiel Stabilitet ligesom i dag skal ledes af en bestyrelse på op til 7 medlemmer, som skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af virksomheden. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af erhvervs- og vækstministeren for en periode på 1 år med mulighed for genudnævnelse.

Det er hensigten, at bestyrelsen skal sammensættes, så den samlet set har de fornødne kompetencer til at varetage virksomhedens formål, herunder den fornødne faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomisk indsigt, samt indsigt i forbruger- og investorforhold.

Bestyrelsen ansætter direktionen.

4.4.3. Finansiel Stabilitets aktiviteter og finansiering heraf

Finansiel Stabilitet vil fortsat skulle afvikle de eksisterende aktiviteter, som er overtaget i forbindelse med de gældende og tidligere bankpakker. Ved omdannelsen viderefører Finansiel Stabilitet samtlige rettigheder og forpligtelser og vil således fortsætte håndteringen og afviklingen heraf. Finansieringen af disse dele fortsætter uændret.

Som beskrevet under pkt. 4 foretages en opdeling af opgaverne i BRRD mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet skal herefter varetage de opgaver, der vedrører restrukturering og afvikling af nødlidende eller forventelig nødlidende virksomheder. Fordelingen af afviklingskompetencer og opgaver mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet medfører endvidere, at reelle myndighedsopgaver (som fx afgivelse af påbud, indhentelse af oplysninger) placeres i Finanstilsynet, mens de mere forretningsorienterede opgaver (som fx selve udarbejdelsen (ikke vedtagelsen) af afviklingsplaner og gennemførelse af afviklingsforanstaltninger) placeres hos Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitets omkostninger i forbindelse med afvikling af en konkret nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed skal afholdes af den pågældende virksomhed. Ved gennemførelse af værdiansættelse og afviklingsforanstaltninger skal Finansiel Stabilitet således sikre, at Finansiel Stabilitets udgifter hertil dækkes af den nødlidende virksomhed.

De øvrige opgaver, som Finansiel Stabilitet får, fx i forbindelse med udarbejdelse af indstillinger til afviklingsplaner til Finanstilsynet, løbende samarbejde med Finanstilsynet, kriseberedskab i øvrigt samt ministerbetjening, dækkes ved gebyrer fra de omfattede virksomheder. Dette gælder ligeledes afviklingsforberedelser, der ikke kan henføres til en konkret virksomhed. Gebyrerne opkræves af Finanstilsynet.

I forhold til den nuværende Garantifond for Indskydere og Investorer, hvor Finansiel Stabilitet A/S varetager sekretariatsfunktionen på grundlag af en administrationsaftale, foreslås det med forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, at indskyder- og investorgarantiordningen i form af Garantiformuen sammenlægges med Finansiel Stabilitet, således at den fremover håndteres og administreres af Finansiel Stabilitet, jf. nærmere herom i lovforslaget hertil. Finansieringen af Finansiel Stabilitets opgaver i denne forbindelse sker ved opkrævning af bidrag fra de omfattede virksomheder.

4.5. Indskyder- og investorgarantiordningen

Som det fremgår umiddelbart herover, omorganiseres indskyder- og investorgarantiordningen, således at Garantifonden for Indskydere og Investorer opløses, og formuen overdrages til en Garantiformue, som administreres af Finansiel Stabilitet på linje med Afviklingsformuen.

Samtidig med BRRD gennemføres også ændringer som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (DGSD). For nærmere herom henvises til forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

I forbindelse med restrukturering og afvikling i medfør af dette lovforslag, vil Garantiformuen afhængig af den konkrete situation skulle bidrage. Hvis der anvendes bail-in skal Garantiformuen bidrage med det beløb, som dækkede indskydere ellers ville være blevet nedskrevet. Anvendes et af de øvrige afviklingsværktøjer vil Garantiformuen skulle bidrage med det beløb, den ville have skullet dække, hvis virksomheden var blevet erklæret konkurs.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at i medfør af den tidligere nævnte ændring af konkursordenen for de omfattede virksomheder, vil Garantiformuen blive foranstillet sim­ple usikrede fordringer i konkursordenen. For nærmere herom henvises til pkt. 4.3.4.

Garantiformuens bidrag til afvikling og restrukturering i medfør af dette lovforslag er desuden begrænset til 100 pct. af Garantiformuen.

For nærmere om ændringer for indskyder- og investorgarantiordningen, og Garantiformuens deltagelse i afvikling og restrukturering, henvises til ændringerne i forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

Det bemærkes, at samtidig med gennemførelsen af denne nye lov ophæves de eksisterende afviklingsordninger, jf. beskrivelsen under pkt. 3. Dog foreslås der med forslaget til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer og ligningsloven, at medgiftsordningen videreføres. Det indebærer, at Garantiformuen kan tilføre midler eller stille garanti til dækning af pengeinstituttets samtlige ikke-efterstillede kreditorer, når det skønnes, at en sådan afvikling påfører ordningen færre omkostninger end en konkurs.

Ved anvendelsen af medgiftsordningen afvikles et nødlidende pengeinstitut gennem en overdragelse af dets aktiviteter til et andet pengeinstitut, som er i stand til at drive aktiviteterne videre i en holdbar forretningsmodel. Det er en betingelse, at det overtagende institut efter overtagelsen er rentabelt også på længere sigt og kan magte både økonomisk og ledelsesmæssigt m.v. at overtage det nødlidende institut.

Der henvises til forslaget til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer og ligningsloven for nærmere herom.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Finansiel Stabilitet vil med dette lovforslag og forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven få en række nye opgaver.

For de opgaver, der foreslås i forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, herunder høring om genopretningsplaner, udarbejdelse og vedligeholdelse af afviklingsplaner, deltagelse i afviklingskollegier og andet internationalt arbejde, samt anden kriseforberedelse og etablering af kriseberedskab, henvises til det pågældende lovforslag. Omkostningerne hertil finansieres via et tilskud fra Finanstilsynet, der opkræver dette i sektoren som led i Finanstilsynets øvrige opkrævning til opgaver, der følger af BRRD. Opgaverne i medfør af lov om en indskyder- og investorgarantiordning finansieres fortsat ved bidragene til Garantiformuen

De nuværende opgaver i Finansiel Stabilitet A/S, som den selvstændige offentlige virksomhed Finansiel Stabilitet viderefører ved omdannelsen, og finansieringen heraf fortsætter uændret.

Udgifter til opgaver med at afvikle en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed afholdes i forbindelse med afviklingen af virksomheden under afvikling, og dækkes således af virksomheden og dens kreditorer i forbindelse med afviklingen.

Derudover kan der være udgifter til egentlige afviklingsforberedelser, der fx afholdes i en situation, hvor en virksomhed er nødlidende og forberedelsen af en overtagelse er påbegyndt, men hvor Finansiel Stabilitet ender med ikke at overtage en nødlidende virksomhed, fordi der fx findes en privat løsning. I dette tilfælde kan Finansiel Stabilitet ikke viderefakturere de afholdte udgifter til den nødlidende virksomhed. Det drejer sig om udgifter til revisorer, advokater, finansielle rådgivere m.v., som det ikke på forhånd kan gives et skøn over omfanget af, men som kan være betydelige.

Endvidere vil udgifter til den egentlige afviklingsforberedelse også omhandle særlige problemstillinger i relation til krisehåndtering. Eksempler herpå er håndtering af derivatportefølje, gensidigt bebyrdende kontrakter, clearing i betalingssystemer m.v.

Finansiel Stabilitets udgifter til egentlige afviklingsforberedelser, hvor regningen ikke kan viderefaktureres til en virksomhed, foreslås finansieret af en efterfølgende forhøjelse af tilskuddet fra Finanstilsynet. Det foreslås således, at der gives mulighed for, at Finansiel Stabilitet trækker på egne midler (fx Finansiel Stabilitets kassekredit), når udgifterne indtræder, hvorefter udgifterne – inkl. evt. forrentning – finansieres ved en forhøjelse af tilskuddet fra Finanstilsynet.

Finansiel Stabilitet skal iagttage skyldige økonomiske hensyn, når der iværksættes afviklingsforberedelser.

Med lovforslaget gives der desuden mulighed for undtagelsesvist i helt ekstraordinære tilfælde at anvende offentlige stabiliseringsinstrumenter ved enten at tilføre en nødlidende virksomhed kapital eller midlertidigt overtage en nødlidende virksomhed via Finansiel Stabilitet. Dette vil kræve en bevilling i den pågældende situation.

Endelig vurderes forslaget at have indirekte positive økonomiske konsekvenser, i det forslaget, herunder blandt andet etableringen af Afviklingsformuen samt de forskellige afviklingsforanstaltninger, har til formål at medvirke til at undgå, at der skal anvendes offentlige midler i forbindelse med restrukturering eller afvikling af nødlidende eller forventelig nødlidende virksomheder.

Udgifterne til Finansiel Stabilitets opgaver, der følger af dette lovforslag afholdes i forbindelse den konkrete afvikling af en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed. I de tilfælde, hvor der gennemføres egentlige afviklingsforanstaltninger, men hvor omkostningerne ikke kan viderefaktureres til en konkret virksomhed, finansieres udgifterne ved en forhøjelse af tilskuddet fra Finanstilsynet. For nærmere om tilskuddet fra Finanstilsynet og om finansieringen af Finansiel Stabilitets øvrige nye opgaver i medfør af forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, henvises til dette lovforslag.

Lovforslaget vil ikke medføre øgede omkostninger eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes at have indirekte positive økonomiske konsekvenser for de omfattede finansielle virksomheder, da der med gennemførelsen af direktivet tilsigtes ensartede regler inden for den Europæiske Union for krisestyring og krisehåndtering af de pågældende virksomheder og enheder.

Samtidig indebærer lovforslaget negative økonomiske konsekvenser for virksomhederne i form af bidrag til Afviklingsformuen. Formuen skal i medfør af forslaget udgøre 1 pct. af de dækkede indskud. Denne formue skal opbygges løbende, således at den er fuldt opbygget senest ultimo 2024. Det er ikke muligt at give et estimat over de præcise økonomiske konsekvenser for de enkelte virksomheder eller virksomhedstyper i forbindelse med ordningen, da bidrag til Afviklingsformuen skal fastsættes på baggrund af en delegeret retsakt fra EU-Kommissionen. De negative konsekvenser ved det forøgede bidrag reduceres dog, da eventuelle bidrag vil kunne fradrages ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst. Samtidig får virksomhederne og enhederne også gavn af den sikkerhed, der er i, at der er etableret et effektivt afviklings-set up, med de nødvendige redskaber til at kunne håndtere en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed, evt. med midler fra Afviklingsformuen.

Forslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med henblik på en vurdering af de administrative konsekvenser. TER udtaler følgende:

Lovforslaget er en del af implementeringen af krisehåndteringsdirektivet. Lovforslaget medfører administrative byrder for finansielle virksomheder, der er nødlidende eller af Finanstilsynet anses som værende forventelig nødlidende og i øvrigt lever op til betingelserne for afvikling som angivet i lovforslagets § 5. TER bemærker, at de administrative byrder følger af at virksomhederne ikke lever op til (eller forventes ikke at leve op til inden for nær fremtid) krav om bl.a. kapital og likviditet.

De administrative byrder består i, at disse finansielle virksomheder forpligtes til at efterleve en række krav fra Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, der følger af de afviklings- eller restruktureringsforanstaltninger, som iværksættes. Det må forventes, at de pågældende virksomheder vil blive forpligtet til at stille en række oplysninger til rådighed for Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet, herunder oplysninger om regnskaber, opgørelse over aktiver og passiver til brug for den værdiansættelse, som Finansiel Stabilitet udarbejder. Finanstilsynet har oplyst, at der vil være tale om meget få og exceptionelle tilfælde, hvor det vil være nødvendigt at iværksætte en decideret afvikling eller omstrukturering af en finansiel virksomhed. På denne baggrund vurderer TER, at de årlige administrative byrder vil være begrænsede på samfundsniveau, og de vil ikke blive kvantificeret yderligere.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF of Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende nr. L 173, side 190 (BRRD).

BRRD er et principbaseret rammedirektiv. Direktivet sætter i den forbindelse de retlige rammer (niveau 1 regulering), der kan udfyldes ved brug af de nye gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen, der er vedtaget ved Lissabon-traktaten (niveau 2-regulering).

I forhold til niveau 2-regulering sondres der mellem følgende typer: (i) delegerede retsakter, (ii) gennemførelsesretsakter, (iii) reguleringsmæssige tekniske standarder (RTS) og (iv) gennemførelsesmæssige tekniske standarder (GTS).

RTS’er og GTS’er benævnes undertiden samlet som bindende tekniske standarder (BTS’er).

Proceduren for Kommissionens vedtagelse af niveau 2-regulering fremgår af hjemlerne i BRRD, samt den EU-regulering der henvises til i disse hjemler. Proceduren er forskellig for hver type niveau 2-regulering.

De RTS’er, der er hjemlet i BRRD, skal af Kommissionen vedtages i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), jf. bl.a. punkt 114 i præamblen til BRRD samt de respektive bemyndigelser til Kommissionen i BRRD. De GTS’er, der er hjemlet i BRRD, skal af Kommissionen vedtages i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010, jf. bl.a. punkt 114 i præamblen til BRRD samt de respektive bemyndigelser til Kommissionen i BRRD. I medfør af artikel 10, stk. 4, og artikel 15, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk til-synsmyndighed vedtages BTS’er af Kommissionen gennem forordninger eller afgørelser. BTS’er gælder umiddelbart og direkte i medlemslandende.

Hovedparten af beføjelserne i BRRD er i form af BTS’er, hvor Kommissionen modtager udkast til en delegeret retsakt fra Den Europæiske Bankmyndighed (EBA), hvor de nationale tilsyn er repræsenteret.

Med henblik på at sikre tilsynskonvergens og konsekvens i tilsynsresultaterne i Den Europæiske Unionen udsteder EBA endvidere en række retningslinjer, vejledninger og henstillinger (niveau 3 regulering) vedrørende BRRD, samt niveau 2-reguleringen udstedt i medfør heraf. Niveau 3 regulering er ikke-bindende regulering, men i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed skal de kompetente myndigheder og finansielle institutioner bestræbe sig bedst muligt på at efterleve disse retningslinjer og henstillinger. For de kompetente myndigheder er retningslinjer og henstillinger endvidere underlagt »følg eller forklar«-princippet, jf. artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

På niveau 4 påser Kommissionen og EU-domstolen, at EU/EØS-landes lovgivning lever op til EU-reguleringen.

Lovforslaget indeholder statsstøtte omfattet af EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1. Brugen af et eller flere af afviklingsværktøjerne vil dog ikke i alle tilfælde indeholde statsstøtte, og kræver derfor ikke nødvendigvis Kommissionens selvstændige godkendelse i henhold til statsstøttereglerne.

Kun i de tilfælde, hvor brugen af afviklingsforanstaltningerne indebærer tildeling af statsstøtte skal anvendelsen vurderes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser om statsstøtte. Statsstøtte kan fx komme på tale i situationer, hvor offentlig støtte skal medvirke til håndteringen af afviklingen af en nødlidende finansiel virksomhed. Når anvendelsen af afviklingsforanstaltningerne indebærer ydelse af statsstøtte, er foranstaltningerne betinget af forudgående godkendelse af Kommissionen i henhold til EU 's statsstøtteregler.

Det har den konsekvens, at offentlige stabiliseringsværktøjer samt bidrag fra Afviklingsformuen alene vil kunne ske, såfremt forslagets særlige krav herfor er opfyldt, og hvis Kommissionen har godkendt anvendelsen i henhold til statsstøttereglerne, jf. artikel 107 og 108 TEUF. Her vil Kommissionen specifikt vurdere, om de meddelte foranstaltninger strider mod EU-retten, herunder fx om der er gennemført tabsabsorbering på mindst 8 pct. af virksomhedens eller enhedens passiver eller om der foreligger en meget usædvanlig systemisk krisesituation, der kan begrunde ibrugtagningen af de særlige redskaber samtidig med, at de lige konkurrencevilkår på det indre marked sikres. I overensstemmelse med artikel 108 i TEUF skal en sådan vurdering foretages af Kommissionen, inden et offentligt stabiliseringsværktøj kan tages i brug.

Derudover vil restruktureringen af en virksomhed eller enhed kræve en selvstændig notifikation til Kommissionen og en godkendelse af en omstruktureringsplan. Planerne for afviklingen skal være forenelige med den omstruktureringsplan, som virksomheden skal anmelde til Kommissionen i henhold til statsstøttereglerne. Omstruktureringsplanen bør navnlig, ud over foranstaltninger med henblik på at genoprette virksomhedens levedygtighed på lang sigt, indeholde foranstaltninger, der begrænser støtten til et minimum, foranstaltninger til byrdefordeling samt foranstaltninger, der begrænser konkurrenceforvridninger.

Omfanget af støtten og dens indvirkning på konkurrencen afhænger af størrelsen af den enkelte nødlidende virksomheden og det konkrete behov for kapitalisering og likviditet i det selskab, der overtager den nødlidende virksomheds aktiviteter.

10. Høring

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. oktober 2014 til den 31. oktober 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, CorpNordic Denmark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, KL, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland samt Udbetaling Danmark – International Pension & Social Sikring.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Kapitel 1

Til § 1

Bestemmelsen gennemfører artikel 1 i BRRD. Med det foreslåede § 1 afgrænses lovforslagets anvendelsesområde. De virksomheder og enheder, der i medfør af § 1 er omfattet, er de, som Finansiel Stabilitet i medfør af lovforslaget har en række beføjelser overfor, når virksomheden eller enheden er nødlidende eller forventelig nødlidende, og der derfor skal gennemføres en restrukturering eller afvikling af virksomheden eller enheden.

I medfør af det foreslåede stk. 1 finder loven anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter er virksomheder, der i medfør af henholdsvis §§ 7 og 8 i lov om finansiel virksomhed har tilladelse til at drive den pågældende virksomhed. Fondsmæglerselskaber I er virksomheder, der i medfør af § 9 i lov om finansiel virksomhed har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, i lov om finansiel virksomhed nævnte aktiviteter, eller som opbevarer kunders midler eller værdipapirer. Efter bestemmelsen i stk. 1 vil samtlige af de nævnte virksomheder være omfattet af loven.

Det følger af artikel 2, stk. 1, nr. 3, i BRRD, at der ved et investeringsselskab menes et selskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR), og som er underlagt startkapitalkravet i artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 36/2013/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD IV). Dette medfører, at det i den danske kontekst kun er visse af fondsmæglerselskaber I, der er omfattet af artikel 1, stk. 1, litra a, i BRRD. Der findes således enkelte fondsmæglerselskaber I, som efter reglerne i lov om finansiel virksomhed defineres som fondsmæglerselskaber I, selvom de ikke opfylder nævnte startkapitalkrav i CRD IV. Henset til, at disse enkelte fondsmæglerselskaber I imidlertid defineres som sådan i den danske lovgivning, og reguleres efter de samme regler, som de øvrige fondsmæglerselskaber I, foreslås de også at være omfattet af denne lov.

Det foreslås med stk. 2, at loven også finder anvendelse på finansielle holdingvirksomheder her i landet, jf. definitionen i det foreslåede § 2, nr. 11. Finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed. Ved finansielle holdingvirksomheder her i landet forstås i denne lov finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og visse blandede holdingselskaber, finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber, samt finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20-22 og 30-33, i CRR.

Det er desuden en forudsætning for lovens anvendelse for, at en finansiel holdingvirksomhed er omfattet af lovforslaget, at den har mindst en dattervirksomhed, der er et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, jf. stk. 1, eller en tilsvarende virksomhed i et andet land (kreditinstitut eller investeringsselskab) inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Med stk. 3 foreslås det, at finansieringsinstitutter her i landet tillige omfattes af loven, hvis finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed til en virksomhed omfattet af stk. 1 eller 2, eller af et udenlandske kreditinstitut eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når finansieringsinstituttet indgår i Finanstilsynets tilsyn med modervirksomheden på konsolideret niveau, jf. definitionen i § 2, nr. 13.

Finansieringsinstitutter er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i CRR, og omfatter eksempelvis leasingselskaber og factoringselskaber. Endvidere vil visse fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber også være omfattet af definitionen af finansieringsinstitutter.

For så vidt angår betingelsen om, at finansieringsinstituttet skal indgå i det konsoliderede tilsyn, fremgår de nærmere regler herom i artikel 6-17 i CRR.

Med stk. 4 foreslås det, at filialer her i landet af udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber omfattes af denne lov. Dette svarer til betegnelsen af de tilsvarende udenlandske virksomheder i lov om finansiel virksomhed. Med anvendelsen af kreditinstitutter og investeringsselskaber præciseres det således, at bestemmelsen omfatter filialer af udenlandske virksomheder, idet filialer af danske virksomheder er omfattet gennem stk. 1. Dette omfatter både virksomheder i lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og virksomheder i lande uden for dette område.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det ligeledes er muligt at foretage krisehåndtering i medfør af denne lov af filialer, som udøver virksomhed her i landet, da det ligeledes i konkrete tilfælde kan vise sig nødvendigt at foretage indgreb her overfor, for at opnå afviklingsmålene. Bestemmelsen om, at loven finder anvendelse på filialer her i landet af udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, skal dog forstås under hensyntagen til, at en filial ikke er en selvstændig juridisk eller økonomisk enhed. Uanset dette fastsættes det i det foreslåede kapitel 10, at Finansiel Stabilitet i nogle situationer skal kunne bistå afviklingsmyndigheden i virksomhedens hjemland med at gennemføre visse konkrete afviklingsforanstaltninger over for en virksomhed med en filial her i landet. I visse særlige tilfælde vil Finansiel Stabilitet desuden selvstændigt kunne træffe nødvendige foranstaltninger over for filialen af en virksomhed hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Finansiel Stabilitet kan ikke træffe selvstændige afviklingsforanstaltninger uafhængigt eller i strid med en afviklingsplan, som den pågældende virksomheds afviklingsmyndighed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har fastlagt.

Udover de nævnte omfattede virksomheder vil loven også berøre kreditorer, kunder m.fl. i forbindelse med de afviklingsforanstaltninger, som Finansiel Stabilitet kan træffe. Dette kan fx ske, ved at et datterselskab til en omfattet virksomhed får nye ejere, idet der gennemføres et salg, en virksomheds kontraktsparter bliver berørt i forbindelse med gennemførelsen af afviklingen som følge af de indgrebsmuligheder over for indgåede kontrakter, der etableres, og ejere og kreditorer kan få nedskrevet deres tilgodehavender i virksomheden.

Til § 2

Bestemmelsen indeholder definitioner af en række begreber til brug for forståelsen af lovforslagets bestemmelser og gennemfører dele af artikel 2 i BRRD.

I nr. 1 defineres afvikling i denne lovs forstand som anvendelse af en eller flere afviklingsforanstaltninger på en virksomhed eller enhed, der opfylder afviklingsbetingelserne i § 4, med henblik på at opfylde et eller flere af afviklingsmålene som omhandlet i § 5.

Afviklingsforanstaltning er defineret i nr. 2 som Finansiel Stabilitets anvendelse af afviklingsværktøjer og øvrige foranstaltninger og beføjelser, jf. kapitel 4-8 i dette lovforslag.

Finansiel Stabilitets afviklingsværktøjer, der er en del af de mulige afviklingsforanstaltninger, omfatter, jf. definitionen i nr. 3, følgende 4 værktøjer: Virksomhedssalg, jf. §§ 19 og 20, broinstitut, jf. §§ 21 og 22, adskillelse af aktiver, jf. § 23, og bail-in, jf. §§ 24-28.

Med det foreslåede nr. 4 defineres bail-in. Dette dækker over det afviklingsværktøj, hvor Finansiel Stabilitet kan nedskrive forpligtelser eller konvertere forpligtelser til egenkapital i medfør af §§ 24-28. Dette omfatter både en virksomheds eller enheds ikke efterstillede forpligtelser og efterstillede gældsforpligtelser, der ikke er nedskrevet eller konverteret i medfør af §§ 17 og 18.

Ved berettigede indskud forstås, jf. det foreslåede nr. 5, indskud omfattet af § 7, stk. 8, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (DGSD) er berettigede indskud defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 4, som indskud, som ikke er udelukket fra beskyttelse i henhold til artikel 5.

Hverken lov om en garantifond for indskydere og investorer, der ændrer navn til lov om en indskyder- og investorgarantiordning, eller forslaget til ændringer heri i forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven fastsætter en definition af berettigede indskud. Med forslaget til § 7, stk. 8, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning gennemføres imidlertid artikel 7, stk. 6, i DGSD, hvorefter Finansiel Stabilitet til enhver tid kan anmode pengeinstitutter om at indsende oplysninger om enhver indskyders berettigede indskud. Det følger af bemærkningerne til det foreslåede § 7, stk. 8, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, at der ved berettigede indskud, menes indskud, som ikke er udelukket fra beskyttelse efter den foreslåede § 13 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, altså indskud som ville være berettiget til dækning, såfremt der ikke var sat en maksimumgrænse i den foreslåede §§ 9 og 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

Et broinstitut er i det foreslåede nr. 6 defineret som et selskab, der er etableret med henblik på at modtage enten ejerskabsinstrumenter udstedt af en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling eller aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling, og som ejes helt eller delvist af og kontrolleres af Finansiel Stabilitet, jf. § 21. Der vil som udgangspunkt være tale om et aktieselskab stiftet af Finansiel Stabilitet, eventuelt via Afviklingsformuen. I konkrete tilfælde, hvor der fx er tale om en grænseoverskridende koncern, kan broinstituttet også være etableret af eller i samarbejde med andre afviklingsmyndigheder eller afviklingsfinansieringsordninger.

Ved dækkede indskud forstås i medfør af definitionen i nr. 7 indskud omfattet af reglerne i §§ 9 og 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. I DGSD er dækkede indskud defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 5, som den del af berettigede indskud, som ikke overstiger det dækningsniveau, der er fastlagt i artikel 6.

Hverken lov om en garantifond for indskydere og investorer, der ændrer navn til lov om en indskyder- og investorgarantiordning eller forslaget til ændringer heri i forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven fastsætter en definition af dækkede indskud. Kapitel 5 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning fastlægger dækningsområdet. Udgangspunktet er, at Garantiformuen dækker navnenoterede indskud op til EUR 100.000 pr. indskyder. Herudover fastsættes i kapitlet en række indskud, der har en midlertidig højere dækning.   Af det foreslåede § 12 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning følger, at krav på dækning fra indskydere og investorer, jf. nævnte forslags §§ 9 og 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, opgøres efter fradrag af disses forfaldne forpligtelser over for det pågældende institut.

Det bemærkes, at de foreslåede §§ 57 og 58 indeholder en fravigelse af definitionen af dækkede indskud, idet der af de pågældende bestemmelser fremgår, at det alene er indskud omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, der skal indgå i de pågældende bestemmelser.

Egentlige kernekapitalinstrumenter er i medfør af det foreslåede nr. 8 defineret som instrumenter som omhandlet i artikel 28, stk. 1-4, artikel 29, stk. 1-5, eller artikel 31, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR). Dette omfatter fx aktiekapitel.

Ejerskabsinstrumenter er i medfør af det foreslåede nr. 9 defineret som aktier, garantbeviser, andelsbeviser og andre instrumenter, der overdrager ejerskab, og instrumenter, der kan konverteres til eller giver ret til at erhverve ejerskabsinstrumenter, samt instrumenter, der repræsenterer aktieinteresser eller andre ejerskabsinteresser. Dette omfatter fx optioner eller futures.

Ved en enhed forstås i denne lov de selskaber og virksomheder, der i medfør af § 1, stk. 2 og 3, er omfattet af denne lov, jf. det foreslåede nr. 10. Det vil sige finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter.

Ved finansiel holdingvirksomhed forstås i medfør af det foreslåede nr. 11 en modervirksomhed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, eller en blandet holdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 43, i lov om finansiel virksomhed.

Dette omfatter i denne lov finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber, der er etableret i Unionen, finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber i en medlemsstat, samt finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20-22 og 30-33, i CRR.

Det er dog en forudsætning for lovens anvendelse, jf. det foreslåede nr. 11, at holdingvirksomheden har mindst et datterselskab, der er et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, eller en tilsvarende virksomhed i et andet land (kreditinstitut eller investeringsselskab) inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Ved finansielle kontrakter forstås i medfør af det foreslåede nr. 12, værdipapir- og råvarekontrakter, futures-, forward- og swapkontrakter samt låneaftaler med en løbetid på 3 måneder eller derunder.

Værdipapirer og råvarekontrakter omfatter bl.a. kontrakter, der angår en gruppe af kontrakter eller et index, ligesom købs- og salgsoptioner, tilbagekøbstransaktioner og lignende vil være omfattet.

Futures og forwardkontrakter, omfatter ikke egentlige varekontrakter, der angår varer som indgår i virksomhedens drift. Øvrige kontrakter, der angår køb, salg eller overførsel af råvarer, tjenesteydelser eller andre goder til en fastsat pris på en fastsat dato, omfattes af bestemmelsen.

Ved swapaftaler forstås bl.a. swaps, total return swaps, credit spread swaps, credit swaps og tilsvarende kontrakter eller transaktioner, der handles på swap eller derivatmarkederne. Swapaftaler omfattes uanset swapaftalen angår renter, valuta, et aktie- eller obligationsindex, eller swapaftaler vedrører eksempelvis inflation, emissioner eller vejrforhold.

Endelig vil låneaftaler med en løbetid på under 3 måneder, være omfattet af bestemmelsen.

Rammeaftaler (masteraftaler), hvori der indgår finansielle kontrakter vil også omfattes af bestemmelsen.

Det foreslåede nr. 13 definerer finansieringsinstitutter, som i denne lov omfatter selskaber, der opfylder definitionen i § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og som er en dattervirksomhed af en virksomhed omfattet af § 1, stk. 1 eller 2, eller af et kreditinstitut eller investeringsselskab der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union, og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på et konsolideret niveau i overensstemmelse med artikel 6-17 i CRR.

Finansieringsinstitutter er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i CRR og omfatter eksempelvis leasingselskaber og factoringselskaber. Endvidere vil visse fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, også være omfattet af definitionen af finansieringsinstitutter.

For så vidt angår betingelsen om, at finansieringsinstituttet skal indgå i det konsoliderede tilsyn, fremgår de nærmere regler herom i artikel 6-17 i CRR.

Med det foreslåede nr. 14 defineres en koncernenhed som en juridisk person, der tilhører en koncern.

Det foreslåede nr. 15 definerer mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder som virksomheder, der opfylder kriterierne i Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder. Således vil virksomheder med under 250 ansatte og med en årlig omsætning på ikke over EUR 50 millioner eller en årlig balance på ikke over EUR 43 millioner efter de gældende regler være omfattet af definitionen.

En nettingaftale er i medfør af det foreslåede nr. 16 defineret som en aftale, hvor et antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et nettokrav, herunder slutafregningsaftaler, hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af en fyldestgørelsesgrund fremskyndes, således at de forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt. Heri indgår »bestemmelse om slutafregning (close-out netting)« som defineret i artikel 2, stk. 1, litra n), nr. i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse og »netting« som defineret i artikel 2, litra k), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, og som er gennemført i kapitel 18 og 18 a i lov om værdipapirhandel m.v.

Ved porteføljeadministrationsselskab forstås i medfør af det foreslåede nr. 17 et selskab, der er etableret med henblik på modtagelse af aktiver, rettigheder og forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling eller et broinstitut, og som ejes helt eller delvist af og kontrolleres af Afviklingsformuen eller Finansiel Stabilitet, jf. det foreslåede § 23. Der vil som udgangspunkt være tale om et aktieselskab stiftet af Finansiel Stabilitet, eventuelt via Afviklingsformuen. I konkrete tilfælde, hvor der fx er tale om en grænseoverskridende koncern, kan porteføljeadministrationsselskabet også være stiftet af eller i samarbejde med andre afviklingsmyndigheder eller afviklingsfinansieringsordninger.

Relevante kapitalinstrumenter er i medfør af det foreslåede nr. 18 defineret som hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter. Begge instrumenter skal opfylde kravene hertil i CRR for at være omfattet af definitionen.

Hybride kernekapitalinstrumenter er således kapitalinstrumenter, der opfylder kravene i artikel 52, stk. 1, i CRR. Supplerende kapitalinstrumenter er kapitalinstrumenter eller efterstillede lån, der opfylder kravene i artikel 63 i CRR.

Endelig definerer den foreslåede nr. 19 virksomheder som pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, jf. § 1, stk. 1.

Til § 3

Af stk. 1 fremgår det, at når der i lovforslaget henvises til Garantiformuen, finder den relevante bestemmelse tillige anvendelse på eventuelle frivillige ordninger, der er anerkendt som en officiel indskudsgarantiordning, jf. kapitel 7 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning samt på andre landes indskydergarantiordninger omfattet af DGSD.

Herved præciseres, at loven tillige finder anvendelse for eventuelle frivillige ordninger, der anerkendes som en officiel indskudsgarantiordning, jf. § 21, stk. 3, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning samt andre landes garantiordninger omfattet af DGSD. Dette skyldes, at frivillige ordninger, der anerkendes som en officiel indskudsgarantiordning, tillige vil skulle bidrage til finansieringen i forbindelse med anvendelsen af afviklingsværktøjerne på linje med Garantiformuen, ligesom loven tillige finder anvendelse i forbindelse med restrukturering og afvikling af filialer af udenlandske virksomheder, i hvilken forbindelse garantiordningerne i de respektive lande, hvor den finansielle virksomhed er registreret, stilles som Garantiformuen i forbindelse med restrukturering og afvikling af finansielle virksomheder registreret i Danmark.

Af stk. 2 fremgår det, at når der i lovforslaget henvises til bestemmelser i lov om en indskyder- og investorgarantiordning omfatter dette tillige tilsvarende bestemmelser i andre landes nationale regler, der implementerer DGSD.

Til kapitel 2

Til § 4

Bestemmelsen gennemfører artikel 32 og 33 i BRRD, der vedrører betingelserne for, hvornår et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I samt finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter omfattet af lovforslagets § 1 overgår til afvikling i medfør af dette lovforslag.

Efter stk. 1 skal alle de 3 nævnte betingelser være opfyldt for, at Finansiel Stabilitet kan træffe afviklingsforanstaltninger over for virksomheden eller enheden. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal virksomheden eller enheden håndteres på anden vis i overensstemmelse med reglerne i lov om finansiel virksomhed, fx ved konkurs. Det er Finansiel Stabilitet, der vurderer, om betingelserne er opfyldt. For så vidt angår nr. 1 og 2 træffes afgørelsen af Finanstilsynet og meddeles Finansiel Stabilitet. Det er således Finanstilsynet, der træffer afgørelse om, at en virksomhed er nødlidende eller forventelig nødlidende, og der ikke er andre løsninger, hvorfor virksomheden skal afvikles. Finansiel Stabilitet foretager herefter vurderingen af, hvordan denne afvikling skal gennemføres under hensyntagen til eventuelle afviklingsmål, jf. § 5, herunder om dette lovforslags regler skal anvendes fordi offentlighedens interesse nødvendiggør det, jf. nærmere herom i bemærkningerne herunder til nr. 3. Finansiel Stabilitet foretager de processuelle og kommercielle skridt, der er nødvendig for at gennemføre denne afvikling.

Alle penge- eller realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, samt finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter vil kunne afvikles efter dette lovforslags bestemmelser, såfremt de nedenfor nævnte betingelser er opfyldt, jf. også det foreslåede stk. 2 og 3.

Det er ikke en betingelse for afvikling efter dette lovforslag, at Finanstilsynet inden da har iværksat en foranstaltning om tidlig indgriben i overensstemmelse med den foreslåede lov om finansiel virksomhed §§ 243 a-243 c, jf. forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 1, er det en betingelse, at penge- eller realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I er nødlidende eller forventelig nødlidende. Det vil sige, at virksomheden misligholder – eller der er objektive elementer til støtte for en konstatering af, at virksomheden i nær fremtid vil misligholde – kravene til fortsat at opretholde en tilladelse til at kunne drive virksomhed. Nødlidende og forventeligt nødlidende skal forstås i overensstemmelse med § 224 a, i lov om finansiel virksomhed, jf. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

I medfør af lov om finansiel virksomhed er det Finanstilsynet, der fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed. Det vil således være Finanstilsynet, der efter høring af Finansiel Stabilitet vurderer, om en virksomhed er nødlidende eller forventelig nødlidende, jf. den foreslåede § 224 a i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet underretter efterfølgende Finansiel Stabilitet om sin afgørelse.

For den nærmere beskrivelse af, hvornår en virksomhed eller enhed anses for at være nødlidende eller forventelig nødlidende, henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 224 a i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

Efter nr. 2 er det en betingelse, at andre muligheder for håndtering af den nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed er udtømt. Vurderingen foretages under hensyntagen til tidsfaktoren og andre relevante omstændigheder.

Det er således en betingelse, at der ikke ses at være nogle andre foranstaltninger iværksat af virksomheden selv eller den private sektor, herunder foranstaltninger til tidlig indgriben, eller nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter i overensstemmelse med reglerne herom i lov om finansiel virksomhed, der inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at virksomheden bliver nødlidende. Nævnte tidshorisont må vurderes konkret i forhold til situationen og risikoen for den finansielle stabilitet, indskydere, kunder m.v.

Vurderingen foretages af Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet. Når betingelserne for tidlig indgriben er opfyldt i forhold til en konkret virksomhed, kan virksomheden påbydes at kontakte potentielle købere med henblik på at afsøge markedet for mulighederne for private løsninger. Finanstilsynet underretter Finansiel Stabilitet om sin afgørelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i nr. 3, at det som sidste betingelse er et krav, at en afviklingsforanstaltning er nødvendig ud fra offentlighedens interesse.

En afviklingsforanstaltning anses for at være nødvendig ud fra offentlighedens interesse, hvis den er nødvendig for at opfylde og står i rimeligt forhold til et eller flere af de i § 5 angivne afviklingsmål. Afviklingsmålene er lige vigtige og Finansiel Stabilitet skal afveje dem efter omstændighederne i hvert enkelt tilfælde, jf. nærmere herom i bemærkningerne til det foreslåede § 5.

Det er desuden en betingelse, at de pågældende afviklingsmål ikke vil kunne opfyldes i samme omfang ved en likvidation eller konkursbehandling. Det vil sige, at hvis Finansiel Stabilitet fx vurderer, at offentlighedens interesse kan opfyldes ved håndtering af en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed eller enhed ved konkurs- eller rekonstruktionsbehandling eller likvidation, er kravet i nr. 3 ikke opfyldt.

For den nærmere gennemgang af afviklingsmålene henvises til bemærkningerne til § 5.

Såfremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan Finansiel Stabilitet anvende dette lovforslags afviklingsforanstaltninger for den pågældende virksomhed eller enhed – under hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal virksomheden eller enheden håndteres på anden vis i overensstemmelse med reglerne i lov om finansiel virksomhed, fx ved konkurs.

For fondsmæglerselskaber I, hvor det grundet deres nuværende størrelse og aktiviteter i Danmark, og hvor et sammenbrud alene i meget begrænset omfang vil kunne have indvirkning på kunder og indskydere, som hovedregel må antages ikke at være nødvendigt i offentlighedens interesse at foretage afvikling efter dette lovforslag, sker håndteringen i henhold til § 227 i lov om finansiel virksomhed, enten ved likvidation, konkurs eller ved sammenlægning i henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed.

Såfremt et fondsmæglerselskab I ønskes afviklet på anden måde, end efter bestemmelserne i dette lovforslag eller ved ovennævnte, skal Finanstilsynet godkende form, indhold og gennemførelse. Ved godkendelse af afvikling på anden måde skal Finanstilsynet sikre, at kreditorernes, herunder interesserne hos indehavere af udstedte værdipapirer, varetages bedst muligt, og at disses retsstilling ikke forringes i forhold til opløsning ved likvidation. Det er således muligt for et fondsmæglerselskab I at afvikle de finansielle aktiviteter og fortsætte selskabets drift med andre ikke-finansielle aktiviteter.

Såfremt et fondsmæglerselskab I, der opbevarer kundemidler, bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende, kan der være en risiko for tab af kundernes midler. For fondsmæglerselskaber I er der fastsat særlige regler vedrørende beskyttelse af kundemidler, idet fondsmæglerselskaber I er forpligtet til at opbevare kundemidler på særskilte kundekonti. Ligeledes må fondsmæglerselskaber I som udgangspunkt ikke opbevare kundernes finansielle instrumenter i samme depot som selskabets eget depot. Alligevel kan det være i den offentlige interesse at beskytte kundernes midler og aktiver ved at der iværksættes afviklingsforanstaltninger efter dette lovforslag. Det er Finansiel Stabilitet, der vurderer dette i den konkrete situation.

I medfør af det foreslåede stk. 2 finder stk. 1 også anvendelse på finansielle holdingvirksomheder, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt både for den finansielle holdingvirksomhed og mindst én dattervirksomhed. I de tilfælde kan der således også træffes afviklingsforanstaltninger over for holdingvirksomheden. Ved dattervirksomheder forstås et datterselskab, som har tilladelse som pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I. Hvis dattervirksomheden ikke er etableret i Unionen, er det myndigheden i hjemlandet, der fastslår, om virksomheden må anses for nødlidende i henhold til retten i det pågældende land.

Desuden kan Finansiel Stabilitet iværksætte afviklingsforanstaltninger over for finansielle holdingvirksomheder, selvom betingelserne for afvikling i 1. pkt. ikke er opfyldt for holdingvirksomheden, hvis en eller flere dattervirksomheder selvstændigt opfylder betingelserne for afvikling i stk. 1, og deres aktiver og passiver er af et sådant omfang, at Finanstilsynet vurderer, at deres sammenbrud udgør en trussel mod en virksomhed i koncernen eller koncernen som helhed. Det må i den vurdering indgå, om dattervirksomhedens sammenbrud vil gøre andre virksomheder i koncernen eller hele koncernen nødlidende eller forventelig nødlidende. For at sådanne afviklingsforanstaltninger kan træffes over for den finansielle holdingvirksomhed, skal de være nødvendige for afvikling af dattervirksomhederne, eller for afvikling af koncernen som helhed. Ved indgreb i en koncern skal lovforslagets anvendelsesområde iagttages, således at indgreb foretages i koncernenheder, hvor lovforslagets afviklingsforanstaltninger finder anvendelse.

Bestemmelsen gælder ligeledes, når der er tale om dattervirksomheder i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der opfylder afviklingsbetingelser i henhold til det pågældende lands lovgivning, og når dette er fastslået af det pågældende lands afviklingsmyndighed.

Ejes et blandet holdingselskabs dattervirksomheder direkte eller indirekte af et mellemliggende finansielt holdingselskab, træffes afviklingsforanstaltninger med henblik på koncernafvikling over for det mellemliggende finansielle holdingselskab, og der træffes ikke afviklingsforanstaltninger med henblik på koncernafvikling over for det blandede holdingselskab.

Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at der ligeledes kan træffes foranstaltninger over for et finansieringsinstitut, jf. § 1, stk. 3, når betingelser i stk. 1 er opfyldt både for finansieringsinstituttet og moderselskabet hertil.

Til § 5

Den foreslåede § 5 gennemfører artikel 31 i BRRD.

Bestemmelsen fastsætter de overordnede afviklingsmål, som Finansiel Stabilitet skal iagttage, når der træffes afviklingsforanstaltninger m.v., herunder at der vælges de afviklingsværktøjer m.v., der er bedst egnede til at opfylde disse afviklingsmål. Afviklingsmålene er centrale for lovforslagets anvendelse, idet der skal være et væsentligt hensyn at tage til et eller flere af de angivne mål, for at betingelsen om, at afviklingsforanstaltninger i henhold til lovforslaget er i offentlighedens interesse, kan anses for opfyldt, jf. det foreslåede § 4, stk. 1, nr. 3. Er betingelsen om, at afviklingsforanstaltninger i henhold til dette lovforslag er nødvendige ud fra hensynet til offentlighedens interesse, ikke opfyldt, skal der ske afvikling på anden vis, fx konkurs.

Med kritiske funktioner, jf. det foreslåede nr. 1, menes aktiviteter, ydelser eller transaktioner, som hvis ophør kan forventes at føre til forstyrrelser i ydelser, der er af afgørende betydning for realøkonomien, eller føre til forstyrrelse af den finansielle stabilitet. Dette kan fx være som følge af virksomhedens, enhedens eller koncernens størrelse, markedsandel, eksterne og interne forbundethed, kompleksitet eller grænseoverskridende aktiviteter. I vurderingen skal bl.a. indgå muligheden for inden for en rimelig tidshorisont at erstatte de pågældende aktiviteter, ydelser eller transaktioner. Der er således ikke tale om kritiske funktioner for virksomheden eller enheden selv, men kritisk for realøkonomien eller den finansielle stabilitet, fx hvis virksomheden eller enheden er den eneste eller en væsentlig udbyder af en specifik central ydelse. For pengeinstitutter kan en kritisk funktion være instituttets betalingsformidling, der er nødvendig fx for kunders (både private og erhvervsliv) daglige transaktioner. For realkreditinstitutter kan udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer anses som en kritisk funktion i forhold til det danske boligfinansieringsmarked.

For så vidt angår hensynet om at undgå betydelige negative konsekvenser for den finansielle stabilitet, jf. det foreslåede nr. 2, vil dette opfyldes, hvis afviklingsforanstaltninger fx er nødvendige for at forebygge spredning, herunder til markedets infrastrukturer, eller for at opretholde markedsdisciplinen. Den finansielle stabilitet er central for at opretholde tilliden til den finansielle sektor og de finansielle markeder, og dermed for at kunne opretholde et velfungerende finansielt system. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den finansielle krise i 2008-2010 viste, at selv et sammenbrud i en mindre virksomhed eller enhed kan have endog stor negativ indvirkning på den finansielle stabilitet, hvis sammenbruddet sker på det forkerte tidspunkt, eller hvis flere små virksomheder bryder sammen inden for kort tid.

I hensynet til den finansielle stabilitet skal der derfor ikke alene ses på den konkrete virksomhed eller enhed, dens størrelse og evt. centrale funktioner for et velfungerende finansielt system, men også på mere overordnede betragtninger om konsekvenserne for den finansielle sektor og økonomien generelt.

Alt andet lige vil udgangspunktet dog være, at jo større en virksomhed eller enhed, jo større potentiel negativ indvirkning på den finansielle stabilitet.

For realkreditinstitutter vil et nedbrud i et institut kunne påvirke den øvrige finansielle sektor, da udstedte obligationer kan miste deres likviditets- og solvensmæssige status. Det påvirker kapitalopgørelse i de øvrige finansielle virksomheder, som har investeret heri, herunder pensionskasser og forsikringsselskaber.

I forhold til hensynet om at beskytte offentlige midler, jf. det foreslåede nr. 3, sker dette ved at minimere afhængigheden af ekstraordinær offentlig finansiel støtte. Det vil sige, at håndteringen af en virksomhed eller enhed efter dette lovforslag skal tage udgangspunkt i, at det sker uden brug af offentlige midler. Det gælder blandt andet i forbindelse med udarbejdelsen at afviklingsplaner for virksomheder, der ikke må baseres på en forventet adgang til offentlig finansiel støtte. Hensynet skal blandt andet ses i lyset af, at en tidlig indgriben, forebyggende foranstaltninger og en vurdering af, at virksomheden kan afvikles, skal sikre, at der ikke på et tidspunkt inden for en overskuelig tidshorisont vil ske en sådan forværring af virksomhedens eller enhedens situation, at der skal anvendes (flere) offentlige midler i afviklingen. Det er således hensigten med regelsættet, at alle institutter både de helt små og de største, som fx de systemisk vigtige finansielle institutter og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er og G-SIFI’er), jf. afsnit IX i lov om finansiel virksomhed, skal kunne afvikles uden anvendelse af offentlige midler.

Efter det foreslåede nr. 4 skal der tages hensyn til at beskytte indskydere og investorer, som er omfattet af lov om en indskyder- og investorgarantiordning, og efter det foreslåede nr. 5 at beskytte kundernes midler og aktiver.

Det skal tillægges vægt i relation til en vurdering efter nr. 4 og 5, at kunderne ved afvikling i medfør af dette lovforslag får umiddelbar adgang til deres midler efter iværksættelse af afviklingsforanstaltninger, og således ikke skal afvente en eventuel udbetalingsperiode fra Garantiformuen. Dette har ligeledes været væsentligt ved etableringen af de tidligere og gældende afviklingsordninger (Bankpakke I, Bankpakke III og Konsolideringspakken), hvor pengeinstituttet har kunnet åbne på almindelig vis set fra kundens side, der ikke har skullet afvente Garantifonden for Indskydere og Investorers udbetaling og konkursboets opgørelse, for at få adgang til indskud og dividende. Ligeledes undgår kunderne at få opsagt deres lån og skulle have nye betalingskort etc.

For så vidt angår beskyttelsen af kunders midler og aktiver i nr. 5 er den relevante vurdering, hvordan kunden er stillet, hvis ikke virksomheden eller enheden afvikles i henhold til dette lovforslag på det pågældende tidspunkt. Vil kunderne således miste en større del af deres aktiver må dette alt andet lige være et moment, der taler for, at der skal ske afvikling i henhold til lovforslaget. Udgangspunktet for afviklingsforanstaltningerne i henhold til lovforslaget er, at der grundlæggende gennem sådan afvikling eller restrukturering (going concern) bibeholdes større værdier end ved afvikling ved konkurs. I langt de fleste tilfælde vil der således kunne tales for beskyttelse af kundernes midler. Der kan ikke antages at ligge i hensynet, at der skal ske en fuldstændig beskyttelse af kunders midler, da der fx ved bail-in, jf. §§ 24-28, netop kan ske en nedskrivning af kundens midler.

Afviklingsmålene er lige vigtige, og rækkefølgen er ikke udtryk for en prioritering eller vægtning af målene. Finansiel Stabilitet skal afveje dem efter omstændighederne i hvert enkelt tilfælde. I forbindelse med iværksættelse af afviklingsforanstaltninger skal valget af værktøjer være proportionalt med det med mål, der søges opnået. Afviklingsforanstaltningerne må således ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde afviklingsmålene.

Til kapitel 3

Til § 6

Forslaget til § 6 gennemfører dele af artikel 36 i BRRD.

Det følger af stk. 1, at inden Finansiel Stabilitet iværksætter afviklingsforanstaltningerne eller udøver beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter, skal der foretages en rimelig, forsigtig og realistisk værdiansættelse af aktiver og passiver i virksomheden eller enheden, herunder eventuelt øvrige koncernenheder, som omfattes af afviklingsforanstaltningerne. Finansiel Stabilitet skal sikre, at denne værdiansættelse gennemføres. Med uafhængig værdiansættelse menes, at værdiansættelsen skal foretages af én eller flere uafhængige vurderingspersoner, jf. det foreslåede § 10.

Formålet med værdiansættelsen, herunder også en eventuel midlertidig værdiansættelse, jf. det foreslåede § 7, er at vurdere værdien af virksomhedens eller enhedens aktiver og passiver forud for eventuelle afviklingsforanstaltninger eller nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter, for på den måde at sikre, at eventuelle tab på virksomhedens eller enhedens aktiver anerkendes fuldt ud på det tidspunkt, hvor afviklingsforanstaltningerne iværksættes, eller beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter udøves. Værdiansættelse har således følgende primære formål:

1) Hvis betingelserne for afvikling er opfyldt, at indgå i vurderingen af, hvilke(n) passende afviklingsforanstaltninger, der skal træffes for virksomheden eller enheden.

2) Hvis beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter, jf. den foreslåede § 17 i dette lovforslag, eller § 271 i lov om finansiel virksomhed, anvendes, at indgå i vurderingen af omfanget af annulleringen eller udvandingen af ejerskabsinstrumenter og omfanget af nedskrivningen eller konverteringen af relevante kapitalinstrumenter.

3) Hvis bail-in anvendes, jf. det foreslåede jf. §§ 24-28, at indgå i vurderingen af omfanget af nedskrivningen eller konverteringen af de nedskrivningsegnede forpligtelser.

4) Hvis broinstitut, jf. det foreslåede § 21, eller adskillelse af aktiver, jf. det foreslåede § 23, anvendes, at indgå i vurderingen af, hvilke aktiver, rettigheder, passiver eller ejerskabsinstrumenter, der skal overføres, og vurderingen af værdien af et eventuelt vederlag, der skal betales til den virksomhed eller enheden, der er under afvikling, eller til ejerne af ejerskabsinstrumenter.

5) Hvis virksomhedssalg anvendes, jf. det foreslåede §§ 19 og 20, at indgå i vurderingen af, hvilke aktiver, rettigheder, passiver eller ejerskabsinstrumenter, der skal overføres, og at indgå i Finansiel Stabilitets vurdering af, hvad der udgør kommercielle vilkår, jf. § 19, stk. 4.

Værdiansættelsen anvendes således dels til en vurdering af, hvorvidt afviklingsbetingelserne er opfyldt, i det omfang den er udarbejdet og indgår i Finansiel Stabilitets vurdering af og Finanstilsynets afgørelse af, om virksomheden eller enheden er nødlidende eller forventelig nødlidende, dels som grundlag for valg af afviklingsforanstaltninger samt til eksempelvis vurdering af omfanget af nedskrivning, konvertering og bail-in.

Ved værdiansættelsen skal aktiver og passiver opgøres i henhold til almindelige forsigtige regnskabsprincipper (going concern) gældende for den pågældende virksomhedstype. Værdiansættelse af virksomheder under afvikling vil således fortsat tage udgangspunkt i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., dog under hensyntagen til, at værdiansættelsen skal være forsigtig. Det betyder, at værdiansættelse af en virksomhed under afvikling kan afvige fra den værdiansættelse, som Finanstilsynet har accepteret forud for en evt. afvikling, idet Finanstilsynet vil skulle acceptere en værdiansættelse inden for hele udfaldsrummet i regnskabsbekendtgørelsen (IFRS), hvorimod en værdiansættelse i henhold til denne paragraf vil skulle opgøres forsigtigt, og derved ligge i den nederste del af udfaldsrummet.  Værdiansættelsen i medfør af denne paragraf skal være i overensstemmelse med de retningslinjer Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udsteder om værdiansættelsen.

Værdiansættelsen kan her til dels sammenlignes med den værdiansættelse, som blev anvendt under Konsolideringspakkens model II, jf. de almindelige bemærkningers pkt. 3, hvor der blev anvendt en going concern-lignende værdiansættelse ved estimering af den langsigtede dividende.

I medfør af det foreslåede stk. 2 skal værdiansættelsen indeholde en opdeling af kreditorerne i overensstemmelse med konkursordenen, jf. kapitel 10 i konkursloven og dette lovforslags § 13, og et skøn over den behandling som hver klasse af kapitalejere og kreditorer vil kunne forvente at få, hvis virksomheden eller enheden blev opløst herved. Med henblik på at tilvejebringe et samlet økonomisk overblik i forbindelse med en restrukturering eller afvikling, skal der således i forbindelse med værdiansættelsen i henhold til § 6 foretages et skøn over kreditorernes økonomiske stilling ved en konkurs. Dette skøn berører ikke den efterfølgende vurdering og beregning af, om princippet om, at ingen kreditorer må påføres større tab end under en konkursbehandling, er opfyldt.

Skønnet skal for realkreditinstitutters vedkommende foretages i forhold til de særlige regler om konkurs i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at ved værdiansættelsen må der ikke indregnes ekstraordinær offentlig finansiel støtte, jf. nærmere herom i bemærkningerne til det foreslåede § 224 a i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven. Dette omfatter også likviditetsstøtte fra Nationalbanken, der ydes på andre betingelser end de normale, for så vidt angår sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser.

Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at der i værdiansættelsen af virksomhedens eller enhedens aktiver og passiver skal medtages omkostninger til Finansiel Stabilitet og Afviklingsformuen, herunder den eller de udpegede vurderingspersoner, der foretager værdiansættelserne. Det vil sige, at der skal tages højde for Finansiel Stabilitets omkostninger til for eksempel advokatbistand og administration m.v.

Desuden skal der ved anvendelse af Afviklingsformuen indregnes renter og gebyrer for alle lån og garantier m.v., der ydes til virksomheden eller enheden.

Dette skal ses i sammenhæng med, at samtlige omkostninger forbundet med afviklingen af en konkret virksomhed eller enhed i videst muligt omfang skal bæres af virksomheden eller enheden under afvikling og ikke sektoren generelt gennem Afviklingsformuen. Dette skal således modvirke tab for Afviklingsformuen og sikre en rimelig forrentning m.v.

Det foreslåede stk. 5 har til formål at sikre, at der i tilknytning til værdiansættelsen udarbejdes en række supplerende oplysninger til brug for en forståelse af virksomhedens eller enhedens finansielle stilling, herunder redegørelse for værdiansættelsen af de væsentligste aktiver.

På grundlag af virksomhedens eller enhedens bogførte balance og de regnskabsmæssige reguleringer, der blev foretaget eller fundet nødvendige, ved værdiansættelsen udarbejdes der ud fra den ajourførte balance en redegørelse for virksomhedens eller enhedens finansielle stilling. Endvidere skal der være en orientering om de gennemførte regnskabsmæssige reguleringer.

Hvis broinstitut eller virksomhedssalg overvejes anvendt, suppleres gennemgangen af en analyse af og et skøn over værdien af virksomhedens eller enhedens aktiver og passivers dagsværdier.

Når værdiansættelsen opfylder de krav, der er fastsat i stk. 1-5, betragtes den som endelig, jf. det foreslåede stk. 6. I det omfang en værdiansættelse ikke opfylder alle betingelserne i stk. 1-5, fx fordi det i presserende tilfælde ikke har været muligt at gennemføre den forudsatte forudgående uafhængige værdiansættelse, betragtes værdiansættelsen som midlertidig, jf. § 7. Finansiel Stabilitet kan således i henhold til den foreslåede § 7 foretage en midlertidig værdiansættelse af virksomhedens eller enhedens aktiver eller passiver. En midlertidig værdiansættelse skal følges op af en endelig uafhængig værdiansættelse i overensstemmelse med § 6. Den endelige uafhængige værdiansættelse skal her ligeledes indeholde en identificering af de væsentligste forskelle i værdiansættelsen mellem den endelige uafhængige værdiansættelse og den midlertidige værdiansættelse.

Til § 7

Forslaget til § 7 gennemfører dele af artikel 36 i BRRD.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at såfremt en uafhængig endelig værdiansættelse i henhold til § 6 ikke er mulig, kan Finansiel Stabilitet foretage en midlertidig værdiansættelse af virksomhedens eller enhedens aktiver og passiver.

På baggrund af de opnåede erfaringer gennem de eksisterende afviklingsordninger, er det vurderingen, at det vil være vanskeligt at gennemføre en uafhængig og endelig værdiansættelse, inden afviklingsforanstaltningerne iværksættes. Det er erfaringen, at en uafhængig endelig værdiansættelse af aktiverne som dem, der er gennemført under de nuværende afviklingsregler i Danmark, tager mindst 2-3 måneder, men det vil altid afhænge af forholdene i de enkelte konkrete sager. I medfør af den foreslåede § 6 vil værdiansættelsen yderligere også skulle omfatte virksomhedens eller enhedens passiver, hvilket blot taler for en endnu længere proces.

Det kan desuden være vanskeligt at finde vurderingspersoner, der kan og vil foretage en sådan endelig værdiansættelse i en periode forud for, at virksomheden eller enheden bliver nødlidende eller forventelig nødlidende, uden at værdiansættelsen vil indeholde en række forbehold, og dermed ikke kunne betragtes som endelig.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan opstå konkrete situationer, hvor udgangspunktet om en forudgående endelig værdiansættelse kan gennemføres, men det må forventes, at undtagelsen om midlertidig værdiansættelse, som oftest vil være det, der er muligt.

Af stk. 2 fremgår det, at det ved gennemførelsen af en midlertidig værdiansættelse skal tilstræbes, at den i videst muligt omfang opfylder kravene i § 6. Finansiel Stabilitets værdiansættelsesproces vil derfor i al væsentlighed være identisk med den uafhængige proces. Det må dog antages, at gennemgangen af aktivernes værdiansættelse vil være noget mere omfangsrigt i den endelige værdiansættelse sammenlignet med den foreløbige værdiansættelse.

Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 2, at den midlertidige værdiansættelse, som Finansiel Stabilitet kan foretage, skal omfatte en buffer til yderligere tab. Denne buffer skal sikre, at hvis den midlertidige værdiansættelse er for høj, kan der forholdsvist enkelt foretages fx yderligere nedskrivning eller bail-in. Ved fastsættelsen af størrelsen på bufferen skal det tilstræbes, at Finansiel Stabilitets midlertidige værdiansættelse er tilstrækkelig forsigtig. Bufferens størrelse må således antages at skulle afhænge af usikkerheden ved værdiansættelse af den pågældende virksomhed eller enhed.

Når der er foretaget en midlertidig værdiansættelse i medfør af stk. 1, skal der hurtigst muligt foretages en endelig værdiansættelse, jf. det foreslåede stk. 3. Den endelige værdiansættelse har til formål at sikre, at eventuelle tab på aktiverne i virksomheden eller enheden fuldt ud anerkendes i bogføringen, og skal indgå i vurderingen af, om der skal ske yderligere nedskrivning af kreditorernes fordringer eller værdien af det betalte vederlag skal øges, jf. det foreslåede stk. 4.

Den endelige værdiansættelse kan foretages særskilt eller samtidig med den efterfølgende uafhængige værdiansættelse, jf. § 8. De to værdiansættelser skal dog være adskilte. Dette betyder at den efterfølgende uafhængige værdiansættelse kan foretages af den samme uafhængige vurderingsperson, som foretager den endelige værdiansættelse, jf. § 6. Den efterfølgende uafhængige værdiansættelse, jf. § 8, vil tage udgangspunkt i dét materiale, som er anvendt ved den endelige værdiansættelse, jf. § 6.

Værdiansættelsen foretages så snart det er praktisk muligt. Erfaringerne fra de eksisterende afviklingsordninger viser, at en sådan værdiansættelse tager mindst 2-3 måneder. Dette vil afhænge af den pågældende virksomheds eller enheds størrelse og kompleksitet.

Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at hvis det ved den efterfølgende værdiansættelse, jf. stk. 3, vurderes, at virksomhedens eller enhedens nettoværdier er højere sammenlignet med den midlertidige værdiansættelse, jf. stk. 1, kan Finansiel Stabilitet øge værdien af de fordringer fra kreditorer eller ejere af relevante kapitalinstrumenter, der er blevet nedskrevet i medfør af §§ 17 eller 24, eller instruere et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab om at foretage en yderligere betaling af vederlag for overtagne aktiver, rettigheder eller forpligtelser til virksomheden eller enheden, eller for overtagne ejerskabsinstrumenter til ejerne af disse.

Viser den efterfølgende værdiansættelse, jf. stk. 3, at virksomhedens eller enhedens nettoværdi er lavere end den midlertidige værdiansættelse, jf. stk. 1, kan Finansiel Stabilitet foretage yderligere foranstaltninger med henblik på at sikre afviklingen af virksomheden eller enheden, jf. det foreslåede stk. 5. Dette kan for eksempel være gennemførelse af yderligere nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter eller yderligere bail-in. Det kan desuden være en nedsættelse af vederlaget for aktiver, rettigheder eller forpligtelser overført til et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab, hvor der i givet fald må foretages en regulering af de forpligtelser, der var i virksomheden eller enheden på nedskrivnings- eller konverteringstidspunktet.

Justeringer skal foretages i overensstemmelse med konkursordenen, medmindre andet fremgår af dette lovforslag.

Til § 8

Forslaget til § 8 gennemfører dele af artikel 74 i BRRD.

Der skal efter anvendelsen af afviklingsværktøjerne foretages en sammenligning mellem den behandling, kapitalejere og kreditorer faktisk har fået, og den behandling, de ville have fået ved konkursbehandling, jf. det foreslåede stk. 1. Hvis det fastslås, at kapitalejere og kreditorer har modtaget et mindre beløb til afregning af deres fordringer end det, de ville have modtaget ved konkursbehandling, har de ret til at få differencen udbetalt fra Afviklingsformuen, jf. § 49.

Finansiel Stabilitet sikrer, at der foretages en sådan værdiansættelse snarest muligt efter iværksættelse af afviklingsforanstaltningerne. Finansiel Stabilitet skal således foranledige værdiansættelsen igangsat, så snart det er praktisk muligt. Dette vil fx afhænge af de iværksatte afviklingsforanstaltninger og evt. tid til udpegelsen af vurderingspersoner.

Værdiansættelsen skal i medfør af det foreslåede stk. 2 indeholde en opdeling af kreditorerne i klasser i overensstemmelse med deres placering i konkursordenen, jf. kapitel 10 i konkursloven og dette lovforslags § 13, og et skøn over den behandling, hver klasse af kapitalejere og kreditorer ville have kunnet forvente at få, hvis virksomheden eller enheden tages under konkursbehandling. Dette skal sammenholdes med den behandling, kapitalejere og kreditorer har modtaget i forbindelse med afviklingen. Ved restrukturering eller afvikling af et realkreditinstitut skal der i denne værdiansættelse tages højde for reglerne i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

En vurdering af aktiver og passiver i tilfælde af, at en virksomhed eller enhed var gået konkurs i stedet, er behæftet med nogen usikkerhed. Eventuelle krav anmeldt i en proklama-periode medtages således ikke i opgørelsen. Med henblik på at sikre en ensartet værdiansættelsesmetode for virksomhedens eller enhedens aktiver ved en konkurs skal værdiansættelsen som udgangspunkt beregnes skematisk på grundlag af aktivernes bogførte værdi. Det er tanken, at der skal fastsættes procentnedslag for de enkelte aktivtyper svarende til den metode, som er blevet anvendt ved en Bankpakke III værdiansættelse i Danmark. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal udarbejde udkast til tekniske standarder om værdiansættelsen i forbindelse med konkurs, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 9.

Værdiansættelsen, jf. § 8, svarer til den værdiansættelse som blev anvendt under Bankpakke III, hvor aktiverne blev overdraget til Finansiel Stabilitet til umiddelbare overdragelsesværdier.

Værdiansættelsen ved konkursbehandling skal i medfør af det foreslåede stk. 3 tage udgangspunkt i, at virksomheden eller enheden under afvikling ville havde været konkursbehandlet på det tidspunkt, hvor afviklingsforanstaltningerne blev iværksat, og at afviklingsforanstaltningerne ikke var blevet iværksat. Ved værdiansættelsen skal der ses bort fra enhver ekstraordinær offentlig finansiel støtte til virksomheden eller enheden under afvikling, jf. nærmere bemærkningerne til det foreslåede § 224 a i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

Kommissionen skal i medfør af artikel 45, stk. 15, litra a, i BRRD udstede bindende tekniske standarder om værdiansættelsen af aktiver og passiver. I medfør af det foreslåede § 9 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere regler herom, hvor Kommissionens standarder vil blive inddraget.

Til § 9

Forslaget til § 9 gennemfører dele af artikel 36, 45, 49 og 74 i BRRD.

Med den foreslåede § 9 bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om metodologien for ansættelse af værdien af aktiverne og passiverne i virksomheden eller enheden, adskillelsen af den endelige værdiansættelse, jf. §§ 6 og 7, og den efterfølgende værdiansættelse, jf. § 8. Heri skal også fastsættes regler om vurderingen af derivater.

Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges herved desuden til at fastsætte nærmere regler om den midlertidige værdiansættelse, jf. § 7, herunder for beregning og medregning af bufferen, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt.

Kommissionen skal efter forslag fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udstede reguleringsmæssige tekniske standarder om værdiansættelsen og adskillelsen af værdiansættelserne, jf. artikel 36, stk. 15. Kommissionen skal ligeledes efter forslag fra EBA udstede bindende tekniske standarder om metoder og principper for værdiansættelse af passiver hidrørende fra derivater, jf. artikel 49, stk. 5. Endvidere skal Kommissionen fastsætte nærmere regler om beregningen af en buffer i den midlertidige værdiansættelse. Endelig skal Kommissionen udstede reguleringsmæssige tekniske standarder om værdiansættelsen til brug for at vurdere den behandling, som ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer ville have modtaget ved konkurs. Disse standarder skal inddrages ved fastsættelsen af de nærmere regler på bekendtgørelsesniveau.

Til § 10

Forslaget til § 10 gennemfører dele af artikel 36 i BRRD.

I henhold til det foreslåede stk. 1 skal værdiansættelserne i medfør af §§ 6 og 8 som udgangspunkt forestås af én uafhængig vurderingsperson. Uafhængighedsvurderingen vil bl.a. afhænge af vurderingspersonens eventuelle forhold til væsentlige kapitalejere og kreditorer i virksomheden eller enheden. Ved uafhængighed forstås blandt andet, at vedkommende ikke må have væsentlige interesser i fællesskab med eller mod offentlige myndigheder og Finansiel Stabilitet, den pågældende virksomhed eller enhed samt kapitelejere og kreditorer. Der er ikke tale om uafhængighedskravet i revisorloven. Derimod arbejder Kommissionen på at udstede bindende tekniske standarder om uafhængighedskravet.

Da der kan opstå situationer primært for de største danske penge- og realkreditinstitutter, hvor det kan være vanskeligt at finde én uafhængig person, gives der med 2. pkt. mulighed for, at Finansiel Stabilitet til brug for værdiansættelsen af aktiver og passiver kan udpege to vurderingspersoner, som enten hver for sig eller i forening anses for at opfylde uafhængighedskravet. Ved at de i forening anses som værende uafhængige skal forstås, at de to udpegede kan supplere hinanden, herunder ved at de eventuelle forhold der gør, at vurderingspersonerne ikke opfylder uafhængighedskravet enkeltvis, ikke er overlappende. Finansiel Stabilitet vurderer, hvorvidt uafhængighedskravet må anses for opfyldt for de to tilsammen.

Vurderingspersonen kan antage medhjælp.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at, for så vidt angår penge- og realkreditinstitutter, hvor der gælder en særlig certificeringsordning for revisorer, jf. § 199, stk. 13, i lov om finansiel virksomhed, skal vurderingspersonen eller -personerne være certificeret af Finanstilsynet.

Der gælder ikke tilsvarende regler for revisorer i fondsmæglerselskaber I. Det vil i sådanne tilfælde være op til Finansiel Stabilitet at sikre, at en udpeget vurderingsperson har de nødvendige kvalifikationer og den fornødne uafhængighed.

Med det foreslåede stk. 3 bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om udpegningen af vurderingspersoner samt betingelserne for, at en vurderingsperson anses for uafhængig.

Kommissionen skal efter forslag fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udstede bindende tekniske standarder om kravet om uafhængighed. Disse standarder skal inddrages ved fastsættelsen af de nærmere regler på bekendtgørelsesniveau.

Til § 11

Bestemmelsen gennemfører artikel 36, stk. 13, 2. pkt., og dele af artikel 85 i BRRD.

Af den foreslåede bestemmelse fremgår, at værdiansættelserne i medfør af §§ 6 og 7 ikke kan være genstand for særskilt domstolsprøvelse, men i givet fald alene kan prøves sammen med de iværksatte afviklingsforanstaltninger.

Enhver kapitalejer, kreditor eller tredjepart som berøres af afviklingsforanstaltninger truffet af Finansiel Stabilitet, kan indbringe dette for domstolene i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

En indbringelse af Finansiel Stabilitets iværksættelse af afviklingsforanstaltning for domstolene har efter almindelige retsprincipper ikke opsættende virkning, medmindre domstolene konkret bestemmer andet. Når betingelserne for at iværksætte afviklingsforanstaltninger er opfyldt, er der en formodning for, at der er sådanne offentlige interesser ved foranstaltningerne, at det ikke vil være i offentlighedens interesse, at sagen tillægges opsættende virkning.

Finansiel Stabilitet kan derfor iværksætte afviklingsforanstaltningerne omgående. Dette skal også ses i lyset af, at når virksomheden eller enheden først er konstateret nødlidende eller forventeligt nødlidende, er der almindeligvis kun ganske kort tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at bevare de resterende værdier i virksomheden eller enheden.

Skulle domstolene komme frem til, at Finansiel Stabilitet har truffet en fejlagtig beslutning eller foranstaltning, vil retsmidlet som udgangspunkt være erstatning for eventuelt tab. Dette skal ses i lyset af, at der som udgangspunkt vil være tale om foranstaltninger, der, når de er gennemført, vil være vanskelige eller umulige at føre tilbage. Erstatningen betales af Afviklingsformuen, jf. kapitel 11.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den efterfølgende værdiansættelse, jf. § 8, der vurderer, om kreditorer faktisk er blevet dårligere stillet end ved konkurs, domstolsprøves.

Til kapitel 4

Til § 12

Med bestemmelsen gennemføres artikel 31 og 34 i BRRD.

Når Finansiel Stabilitet i medfør af § 4, stk. 1, og for eventuelt et tilknyttet holdingselskab eller finansieringsinstitut, jf. § 1, stk. 2 og 3, konstaterer, at afviklingsbetingelserne er opfyldt, vurderer Finansiel Stabilitet hvilke afviklingsværktøjer og andre afviklingsforanstaltninger, der i den konkrete situation er bedst egnet til afvikling af virksomheden eller enheden under iagttagelse af afviklingsmålene, jf. § 5.

De såkaldte afviklingsværktøjer, som Finansiel Stabilitet får til rådighed i medfør af lovforslagets §§ 19-28 er:

– Virksomhedssalg

– Broinstitut

– Adskillelse af aktiver

– Bail-in

Desuden har Finansiel Stabilitet mulighed for at iværksætte en række andre foranstaltninger, herunder at tage kontrol med virksomheden eller enheden, jf. § 15, indsætte en administrator, jf. § 16, nedskrive og konvertere kapitalinstrumenter, jf. § 17, og foretage indgreb i kontrakter, jf. §§ 30-40 m.v.

Finansiel Stabilitet vurderer, hvilke afviklingsforanstaltninger der er bedst egnede i det konkrete tilfælde ud fra hensynet til offentlighedens interesse, jf. § 4, stk. 1, nr. 3. Der henvises til bemærkningerne til § 5 for yderligere herom. Finansiel Stabilitet kan vurdere, at afviklingsforanstaltningerne kun skal gennemføres på en del af virksomhedens eller enhedens aktiviteter og udskille en restdel til konkurs, hvis dette opfylder afviklingsmålene bedst.

For så vidt angår realkreditinstitutter, vil valget af afviklingsforanstaltninger afhænge af situationen for det konkrete institut. Er der tale om et nødlidende eller forventeligt nødlidende realkreditinstitut, hvor nettoaktiverne er positive, vil Finansiel Stabilitet efter omstændighederne kunne nedskrive og konvertere instituttets kapitalinstrumenter herunder den foreslåede gældsbuffer, samt overføre instituttet til et broinstitut og derigennem rekapitalisere instituttet. Finansiel Stabilitet kan efter omstændighederne undlade at gennemføre nedskrivningen og konverteringen af kapitalinstrumenter m.v. ved at lade disse passiver være tilbage i det nødlidende institut. Dette skal ligeledes ske under iagttagelse af afviklingsprincipperne i det foreslåede § 12, stk. 4.

Hvis der er tale om et nødlidende realkreditinstitut, hvor nettoaktiverne er negative, vil håndteringen afhænge af, hvordan de konkrete afviklingsmål bedst opnås. Det kan, i det omfang det er muligt efter realkreditlovgivningen, fx være ved en delvis overførelse til et broinstitut, hvor de sunde dele af instituttet overføres til et broinstitut eller frasælges ved et virksomhedssalg, og hvor de resterende dele vil blive håndteret ved konkurs. I medfør af det foreslåede § 24, stk. 4, kan der ikke anvendes bail-in på et realkreditinstitut.

Finansiel Stabilitet skal ved anvendelsen af afviklingsværktøjerne søge at minimere afviklingsomkostningerne samt forsøge at undgå værditab, medmindre det er nødvendigt for at opnå afviklingsmålene.

Finansiel Stabilitet tilstræber at inddrage virksomhedens eller enhedens ledelse ved vurderingen af, hvilke konkrete afviklingsværktøjer og andre foranstaltninger, der er bedst egnet til afviklingen. Hvor det er relevant, skal Finansiel Stabilitet ligeledes hører medarbejderrepræsentanter. Finansiel Stabilitet er dog ansvarlig for den endelige beslutning om valg af afviklingsforanstaltning.

Afviklingsforanstaltningerne kan anvendes enten hver for sig eller i kombination, jf. det foreslåede stk. 2. Dog må adskillelse af aktiver kun anvendes sammen med et eller flere af de øvrige afviklingsværktøjer.

Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at Finansiel Stabilitet skal tage udgangspunkt i den foreliggende afviklingsplan for virksomheden eller enheden, jf. nærmere bestemmelserne herom i forslaget til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven. Finansiel Stabilitet er imidlertid ikke bundet af planen, idet de konkrete forhold på afviklingstidspunktet kan betyde, at andre foranstaltninger end dem, der fremgår af afviklingsplanen, er bedre egnet til at opfylde afviklingsmålet.

Indgår virksomheden eller enheden i en koncern, anvender Finansiel Stabilitet afviklingsforanstaltningerne på en måde, der minimerer konsekvenserne for andre virksomheder eller koncernenheder og koncernen som helhed, og minimerer den negative indvirkning på den finansielle stabilitet i Unionen og dens medlemsstater, navnlig i de lande, hvor koncernen driver virksomhed. Ved indgreb i en koncern skal lovforslagets anvendelsesområde iagttages, således at indgreb foretages i koncernenheder, hvor lovforslagets afviklingsforanstaltninger finder anvendelse.

Af det foreslåede stk. 4 fremgår en række grundlæggende principper, som Finansiel Stabilitet altid skal sikre er opfyldt ved anvendelsen af afviklingsforanstaltninger.

Ved Finansiel Stabilitets valg af afviklingsværktøj efter stk. 1 skal det således sikres, at der bæres tab i overensstemmelse med konkursordenen, jf. dette lovforslags § 13 og konkurslovens kapitel 10, jf. det foreslåede nr. 1. Det vil sige, at ejere af ejerskabsinstrumenter og herefter efterstillede kreditorer bærer tab først, og de simple kreditorer bærer tab inden indskyderne omfattet af dette lovforslags § 13. Kapitalinstrumenter i en virksomhed, hvor kreditor har afgivet løfte om at stå tilbage for andre fordringer, er i konkursmæssigt henseende efterstillede fordringer, og tab bæres i overensstemmelse med det afgivne løfte.

I forbindelse med en restrukturering eller afvikling af en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed eller enhed vil der i værdiansættelsen i medfør af §§ 6 og 7 indgå en opdeling af virksomhedens eller enhedens passiver i forhold til deres placering ved en konkursbehandling af virksomheden eller enheden. Derved kan tabene placeres i overensstemmelse med konkursordenen, således at efterstillede kreditorer tager tab før simple og foranstillede kreditorer, og dermed omvendt at foranstillede kreditorer har dækning for deres krav forud for simple kreditorer og efterstillede kreditorer.

Ved restrukturering eller afvikling af et realkreditinstitut skal der desuden tages højde for reglerne i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Ejerne af ejerskabsinstrumenter vil tage de første tab, som følge af, at værdien af fx deres aktier oftest vil være nul. Den nærmere håndtering af ejerskabsinstrumenterne afhænger af de konkrete afviklingsforanstaltninger.

I medfør af det foreslåede nr. 2 fremgår, at det er et krav, at ingen kreditor påføres større tab, end vedkommende ville være blevet påført, hvis virksomheden eller enheden var blevet taget under konkursbehandling. Dette vurderes ved værdiansættelserne i medfør af det foreslåede kapitel 3, og kreditoren har krav på at modtage kompensation i medfør af det foreslåede § 49, såfremt en kreditor er blevet påført større tab end ved konkursbehandling af virksomheden.

Der skal heri indgå, hvordan virksomheden eller enheden vurderedes at ville være behandlet ved konkursen, herunder fx i forhold til realkreditinstitutter den afviklingsordning, der findes i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Det er tillige et krav i medfør af det foreslåede nr. 3, at kreditorer i samme klasse behandles ens, medmindre andet er fastsat i dette lovforslag. Udgangspunktet er i overensstemmelse med behandlingen af kreditorer ved konkurs. I forhold til bail-in er der gjort undtagelser i medfør af § 25, hvorved der ikke kan gennemføres bail-in på visse forpligtelser. Dermed vil der bl.a. i medfør heraf kunne ske forskellig behandling af kreditorer inden for samme klasse. Det er fortsat en betingelse, at ingen kreditorer påføres større tab end ved konkursbehandling af virksomheden eller enheden.

Derudover er det et krav, jf. det foreslåede nr. 4, at Finansiel Stabilitet som udgangspunkt udskifter bestyrelsen og direktionen i den virksomhed eller enhed, der er under afvikling. Konkrete forhold kan gøre, at dette udgangspunkt fraviges, hvis det fx anses for nødvendigt helt eller delvist at beholde hele eller dele af bestyrelsen eller direktionen for at nå afviklingsmålene, jf. § 5, eller hvis der er tale om et ledelsesmedlem, der er indsat i genopretnings- eller afviklingsfasen. Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt udgangspunktet skal fraviges.

Det er vigtigt, at bestyrelsen og direktionen i den virksomhed eller enhed, der er under afvikling, yder al den støtte, der er nødvendig, for at Finansiel Stabilitet kan nå afviklingsmålene. Det forventes derfor, at bestyrelsen og direktionen står til rådighed for Finansiel Stabilitet og administrator med henblik på at nå afviklingsmålene, jf. § 5.

Endelig fremgår det af det foreslåede nr. 5, at Finansiel Stabilitet skal sikre, at dækkede indskud, jf. definitionen i det foreslåede § 2, nr. 7, er beskyttet, jf. lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

Ved anvendelsen af afviklingsforanstaltningerne skal Finansiel Stabilitet holde for øje, om der er tale om foranstaltninger, som kan anses som værende statsstøtte, og i bekræftende fald skal der ske underretning til Kommissionen efter reglerne herom. Anmeldelse til Kommissionen vil i givet fald ske i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet.

Med det foreslåede stk. 5 præciseres det, at i det omfang, afviklingsforanstaltninger vil medføre, at kreditorer lider tab, eller at deres fordringer konverteres, skal Finansiel Stabilitet sikre, at den egentlige kernekapital og kapitalinstrumenter tager tabene først, således at ejerskabsinstrumenterne, fx aktiekapital, annulleres eller overtages i henhold til § 44, og relevante kapitalinstrumenter i henhold til § 17 nedskrives eller konverteres umiddelbart inden eller samtidig med anvendelsen af afviklingsforanstaltningen. Bestemmelsen skal således medvirke til at sikre, at tab placeres i overensstemmelse med konkursordenen.

I medfør af det foreslåede stk. 6 er det erhvervs- og vækstministeren, der træffer beslutning om valg af afviklingsværktøjer, jf. stk. 1, for virksomheder eller enheder med systemisk betydning. Dette vil både gælde for et udpeget systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. §§ 308 og 310 i lov om finansiel virksomhed, men også i tilfælde, hvor fx en flerhed af virksomheder er nødlidende og skal afvikles, og det kan have systemisk betydning.

Til § 13

§ 13 gennemfører artikel 108 i BRRD.

Bestemmelsen indeholder en fravigelse af konkursordenen, jf. konkurslovens kap. 10, når en virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, skal konkursbehandles. Ændringen indeholder således en generel fravigelse af konkursordenen ved konkursbehandling af en virksomhed, men har ligeledes betydning ved anvendelse af reglerne i dette lovforslag, hvor det blandt andet skal sikres, at kreditorer ikke påføres større tab, end de ville være blevet, hvis virksomheden i stedet var blevet taget under konkursbehandling.

Af det foreslåede stk. 1 fremgår, at krav, som er opstået som følge af udbetalinger fra Garantiformuen, og som Garantiformuen kan anmelde i konkursboet, betales umiddelbart efter afgifter angivet i § 96 i konkursloven. Når Garantiformuen således har udbetalt midler til indskyderne, hvorefter den indtræder i indskydernes krav på virksomheden, er kravet dækket før de simple kreditorer, jf. konkurslovens § 97, og de ikke-dækkede indskud, jf. stk. 2 i nærværende bestemmelse.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at indskud i virksomheden fra fysiske personer, mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, der på grund af beløbsmaksimeringen i lov om en indskyder- og investorgarantiordning §§ 9 og 10 ikke dækkes af Garantiformuen, betales efter krav i medfør af det foreslåede stk. 1 og umiddelbart før fordringer i medfør af konkurslovens § 97. Tilsvarende gælder for beløb, der grundet beløbsmaksimeringen i en anden indskydergarantiordning efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (DGSD) ikke dækkes af en sådan. Dette følger af § 3, stk. 2.

Begreberne mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder er defineret i den foreslåede § 2, nr. 15, og skal forstås som virksomheder, der opfylder kriterierne i Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.

Således vil virksomheder med under 250 ansatte og med en årlig omsætning på ikke over EUR 50 millioner eller en årlig balance på ikke over EUR 43 millioner efter de gældende regler være omfattet.

De omfattede fordringer er de krav, som ikke er blevet dækket af en indskydergaranti, jf. DGSD, begrundet i, at beløbet overstiger garantiordningens dækningsmaksimum, hvilket typisk vil være den del af et indlån, som overstiger EUR 100.000, og som derfor ikke dækkes af garantiordningen.

Bestemmelsen indebærer, at sådanne fordringer får forrang for konkursboets simple kreditorer efter konkurslovens § 97.

Til § 14

§ 14 gennemfører dele af artikel 86 i BRRD.

Af forslaget til stk. 1 følger en forpligtelse for skifteretten til at underrette Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet, inden den kan fremme en anmodning om konkurs- eller rekonstruktionsbehandling. Hvis skifteretten modtager en begæring om konkurs- eller rekonstruktionsbehandling af en virksomhed eller enhed omfattet af loven, skal skifteretten underrette Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet.

Finansiel Stabilitet har herefter 7 dage til at vurdere, om der skal træffes afviklingsforanstaltninger over for virksomheden eller enheden. Hvis dette er tilfældet, kan virksomheden eller enheden ikke tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling, medmindre det er som led i gennemførelse af afviklingsforanstaltninger. Hvis Finansiel Stabilitet ikke inden for 7 dage efter skifterettens underretning meddeler skifteretten, at der skal træffes afviklingsforanstaltninger overfor virksomheden eller enheden, eller meddeler Finansiel Stabilitet skifteretten, at Finansiel Stabilitet ikke vil træffe afviklingsforanstaltninger, kan skifteretten fremme behandlingen af begæringen.

Det er ikke et krav, at Finansiel Stabilitet har truffet afviklingsforanstaltningerne inden for fristen på 7 dage. Finansiel Stabilitet skal påregne at gøre det. Skulle ændrede forhold gøre, at Finansiel Stabilitet efter at have meddelt skifteretten, at der vil blive truffet afviklingsforanstaltninger, finder ud af, at der ikke kan eller vil blive truffet afviklingsforanstaltninger alligevel, fx fordi afviklingsbetingelserne ikke er opfyldt, jf. det foreslåede § 4, meddeler Finansiel Stabilitet dette til skifteretten.

Med det foreslåede stk. 2 kan der ikke indledes konkurs- eller rekonstruktionsbehandling mod virksomheden eller enheden uden Finansiel Stabilitets samtykke, såfremt Finansiel Stabilitet har iværksat afviklingsforanstaltninger, eller Finansiel Stabilitet har vurderet, at betingelserne for afvikling, jf. § 4, er opfyldt. Herved forhindres det, at der kan indledes konkurs- eller rekonstruktionsbehandling mod en virksomhed eller enhed under afvikling eller en virksomhed eller enhed, som opfylder afviklingsbetingelserne, men hvor der ikke er truffet afviklingsforanstaltninger endnu, uden Finansiel Stabilitets samtykke. Bestemmelsen omfatter således både situationen, hvor Finansiel Stabilitet har iværksat afviklingsforanstaltninger, men også tidspunktet, hvor det er konstateret, at afviklingsbetingelserne i medfør af § 4 er opfyldte, men hvor der endnu ikke er truffet afviklingsforanstaltninger.

Formålet er at sikre, at Finansiel Stabilitet kan gennemføre den mest hensigtsmæssige afvikling af virksomheden eller enheden, og ikke bliver forhindret af, at der indgives konkursbegæring mod virksomheden eller enheden med henblik at intervenere i Finansiel Stabilitets behandling.

Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at Finansiel Stabilitets iværksættelse af en afviklingsforanstaltning også kan statuere fristdag i medfør af § 1 i konkursloven. Udgangspunktet i § 1 i konkursloven er, at fristdagen er det tidligste af følgende tidspunkter:

1. Den dag, da skifteretten modtog begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering.

2. Dagen for skyldnerens død, hvis dødsboet behandles efter reglerne om insolvente boer, jf. §§ 69-72 i lov om skifte af dødsboer.

3. Dagen for beslutningen om likvidation eller tvangsopløsning af et aktieselskab eller anpartsselskab, hvis skifteretten inden 3 måneder efter denne beslutning modtager begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs eller af egen drift indleder rekonstruktionsbehandling eller afsiger konkursdekret.

Fristdagen har betydning for, hvornår konkurslovens frister for omstødelse af dispositioner foretaget op til den pågældende rekonstruktions- eller konkursbehandling skal regnes fra.

Med lovforslaget gives Finansiel Stabilitet mulighed for at anvende en række foranstaltninger, der skal sikre den bedst mulige restrukturering eller afvikling til opnåelse af afviklingsmålene. Der vil ikke i alle situationer ske en konkursbehandling af eventuelle resterende dele af den nødlidende virksomhed eller enhed efter en restrukturering, idet restrukturering også kan ske i den pågældende juridiske enhed selv. Der kan dog være situationer, hvor valget af afviklingsforanstaltningerne resulterer i, at resterne af den nødlidende virksomhed skal konkursbehandles.

I sådanne situationer er det hensigtsmæssigt, at der findes tilsvarende fristdagsregler. Det foreslås derfor, at Finansiel Stabilitets iværksættelse af en afviklingsforanstaltning også kan konstituere fristdag, når den pågældende virksomhed eller enhed tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling inden for 3 måneder efter dette tidspunkt. Det relevante tidspunkt er, når Finansiel Stabilitet træffer beslutning om iværksættelse af den eller de første afviklingsforanstaltninger, jf. § 12, over for virksomheden eller enheden under afvikling.

Derved vil omstødelsesfristerne, der regnes fra fristdagen, skulle regnes fra det tidspunkt, hvor virksomheden eller enheden blev taget under restrukturering eller afvikling af Finansiel Stabilitet, og giver dermed kurator bedre mulighed for at undersøge og evt. omstøde forhold op til virksomhedens sammenbrud.

Til § 15

Bestemmelsen gennemfører artikel 72 i BRRD.

For at sikre, at afviklingsforanstaltningerne iværksættes og gennemføres i virksomheden eller enheden under afvikling, kan Finansiel Stabilitet udøve kontrol over virksomheden eller enheden, jf. det foreslåede stk. 1. Finansiel Stabilitet vil herigennem have alle de beføjelser, der er tillagt kapitalejerne og bestyrelse forud for afviklingen. Finansiel Stabilitet vil derigennem kunne varetage virksomhedens eller enhedens aktiviteter og tjenesteydelser i overensstemmelse med de fastsatte afviklingsforanstaltninger, samt forvalte og afhænde aktiver og ejendomme tilhørende virksomheden eller enheden. Bestemmelsen skal desuden ses i sammenhæng med afviklingsprincippet i det foreslåede § 12, stk. 4, nr. 4, hvorefter bestyrelse og direktion i virksomheden eller enheden som udgangspunkt skal udskiftes.

Stemmerettigheder knyttet til ejerskabsinstrumenter i virksomheden eller enheden under afvikling kan således ikke udøves af kapitalejerne i afviklingsperioden, hvis Finansiel Stabilitet tager kontrollen. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der ved konvertering af relevante kapitalinstrumenter, jf. § 17, eller konvertering af forpligtelser til egenkapital ved bail-in, jf. § 24, er kommet nye ejere. Det er i disse tilfælde fortsat centralt, at Finansiel Stabilitet har kontrol over virksomheden eller enheden under afvikling med henblik på at kunne gennemføre den forudsatte afvikling og returnere virksomheden eller enheden til markedet igen. Kontrollen opretholdes således i den periode, hvor dette er nødvendigt for gennemførelse af afviklingsforanstaltningerne.

Hvis Finansiel Stabilitet overtager kontrollen over virksomheden eller enheden under afvikling, overtager Finansiel Stabilitet samtidig ansvaret for de pligter, ledelsen har i medfør af lovgivningen, fx pligten til at aflægge årsregnskab. Hvis Finansiel Stabilitet overtager kontrollen enten direkte eller indirekte, vil den samtidig kunne afsætte bestyrelsen. Dette skal registreres i Erhvervsstyrelsen, jf. regler fastsat i medfør af stk. 3, således at det for omverdenen bliver tydeligt, hvem der kan tegne virksomheden eller enheden.

Den kontrol, der kan udøves i henhold til stk. 1, kan udøves enten direkte af Finansiel Stabilitet eller indirekte af en eller flere personer, der udpeges af Finansiel Stabilitet, jf. det foreslåede stk. 2. Ved indirekte kontrol forstås udpegelsen af en administrator, jf. § 16.

I medfør af det foreslåede stk. 3 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere regler om udøvelsen af kontrollen i medfør af stk. 1 og 2, herunder om registrering af overtagelsen af kontrollen og forholdet til den tidligere bestyrelse og kapitalejerne. Det skal herigennem sikres, at der sker den nødvendige registrering, således at offentligheden ved, hvem der kan tegne og udøve kontrol over virksomheden eller enheden. Af reglerne skal også fremgå, hvordan Finansiel Stabilitets kontrol afsluttes, og dermed overgår til ejerne og bestyrelse, samt registreringen heraf.

Til § 16

Bestemmelsen gennemfører artikel 35 i BRRD og vedrører Finansiel Stabilitets mulighed for at udpege en administrator til at overtage de opgaver, som tidligere lå hos kapitalejerne og bestyrelsen i en virksomhed eller enhed under afvikling. Administratoren overtager dermed kapitalejernes og bestyrelsens opgaver i afviklingsperioden.

Såfremt der er tale om en virksomhed eller enhed, der er en del af en koncern, og hvis mere end en afviklingsmyndighed agter at udpege en administrator for denne virksomhed eller enhed, vurderer Finansiel Stabilitet sammen med de øvrige afviklingsmyndigheder, om det er mere hensigtsmæssigt at udpege én og samme administrator for alle de berørte virksomheder eller enheder med henblik på at fremme løsninger, der kan genoprette de berørte virksomheders eller enheders soliditet.

Det foreslås med stk. 1, at Finansiel Stabilitet kan udpege en administrator til at overtage ansvaret for ledelsen af en virksomhed eller enhed, som er under afvikling. Til brug herfor vil administratoren have alle de beføjelser, der er tillagt kapitalejere og bestyrelse i virksomheden eller enheden. Ved udpegningen af en administrator skal Finansiel Stabilitet offentligøre dette på den pågældende virksomheds eller enheds hjemmeside af hensyn til gennemsigtighed for kunderne, kreditorer m.v., jf. også § 50. Der skal samtidig ske underretning af Erhvervsstyrelsen om udpegelsen af hensyn til registrering heraf, således at det for omverdenen bliver tydeligt, hvem der kan tegne virksomheden eller enheden. De nærmere regler herom skal fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 6.

Administratorens opgave er fremfor alt at udøve sine beføjelser til at iværksætte og gennemføre afviklingsforanstaltningerne i henhold til Finansiel Stabilitets beslutning herom og derved fremme opfyldelsen af afviklingsmålene, jf. § 5, under hensyntagen til offentlighedens interesser. Administratoren er under Finansiel Stabilitets instruks.

Opfyldelse af afviklingsmålene og iværksættelse af Finansiel Stabilitets beslutning om afviklingsforanstaltninger har forrang frem for enhver anden ledelsesopgave i henhold til virksomhedens eller enhedens vedtægter eller anden regulering i tilfælde af uoverensstemmelse mellem opgaverne.

Som led i sine beføjelser vil administrator således kunne foranledige en kapitaludvidelse, omorganisere ejerforholdene i virksomheden eller enheden, eller indgå en privat aftale med en anden virksomhed eller enhed, der er finansielt og organisatorisk sundt, om overtagelse.

Omkostninger forbundet med administratoren afholdes i overensstemmelse med § 29.

Det følger af stk. 2, at administrator skal have de nødvendige kvalifikationer samt den fornødne viden til at kunne varetage opgaven. Hvilke konkrete kvalifikationer og kompetencer, der er nødvendige, vil afhænge af den konkrete situation, men givet at administrator bl.a. overtager bestyrelsens funktion, vil det være en blandt flere betingelser, at administrator opfylder krav svarende til § 64 i lov om finansiel virksomhed, som vedrører krav til bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder, set i forhold til den opgave, administratoren skal løse. Det er Finansiel Stabilitet, der vurderer, hvornår kravene til kvalifikationer opfyldes.

Administratoren kan desuden, hvor der konkret vurderes at være behov herfor, herunder fx hvis ikke administratoren har mulighed for at trække på de nødvendige ressourcer eller viden i den pågældende virksomhed eller enhed under afvikling, antage fornøden medhjælp. Omkostninger hertil afholdes også i overensstemmelse med § 29.

I medfør af stk. 3 udøver administratoren sine beføjelser under Finansiel Stabilitets kontrol.

Finansiel Stabilitet kan derfor fastsætte begrænsninger for administrators råderum eller kræve, at visse af administratorens handlinger skal forhåndsgodkendes af Finansiel Stabilitet, ligesom Finansiel Stabilitet til enhver tid kan afsætte administratoren.

Det foreslås endvidere med stk. 3, at administrator skal afrapportere til Finansiel Stabilitet om virksomhedens eller enhedens økonomiske og finansielle situation og om de handlinger, administratoren påtænker og har udført i forbindelse med sine opgaver. Rapporteringen skal ske ved begyndelsen og ved afslutningen af sit mandat, eller på anmodning fra Finansiel Stabilitet.

Det vil i den sammenhæng være naturligt, at Finansiel Stabilitet stiller krav om løbende afrapportering fra administrator for på den måde at kunne følge med i gennemførelsen af afviklingsforanstaltningerne.

Det bør i den sammenhæng tilstræbes, at den daglige ledelse står til rådighed for administrator til brug for dennes virke, herunder bistår med oplysninger om virksomhedens eller enhedens økonomiske og finansielle situation til brug for afrapportering til Finansiel Stabilitet efter stk. 3.

En administrator udpeges for en periode på op til et år ad gangen, jf. det foreslåede stk. 4. Baggrunden herfor er, at gennemførelsen af de relevante afviklingsforanstaltninger forventes foretaget inden for en kort tidshorisont. Perioden kan undtagelsesvist fornyes, når gennemførelsen af afviklingsforanstaltninger endnu ikke er tilendebragt, og virksomheden eller enheden derfor stadig er under afvikling. Det er desuden en forudsætning, at det fortsat vurderes at være det bedst egnede afviklingsværktøj ud fra offentlighedens interesse jf. § 4, stk. 1, nr. 3.

I medfør af det foreslåede stk. 5 kan Finansiel Stabilitet beslutte at skadesløsholde administratoren. Det skal sikre, at der ikke gøres forskel i forhold til, hvis Finansiel Stabilitet indsætter en bestyrelse i et datterselskab, jf. det foreslåede § 69, hvor der også kan ske skadesløsholdelse.

I medfør af det foreslåede stk. 6 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere regler om udpegelsen af en administrator, dennes opgaver, samt registrering og offentliggørelse heraf. Det skal herigennem sikres, at der sker den nødvendige registrering, således at offentligheden ved, hvem der kan tegne og udøve kontrol over virksomheden eller enheden. I medfør af bemyndigelsen skal således blandt andet fastsættes nærmere regler om processen og gennemførelsen af den konkrete registrering af administrator, administratorens opgaver og afgrænsningen heraf samt forholdet til Finansiel Stabilitet.

Til § 17

Forslaget til § 17 gennemfører dele af artikel 59 og 60 i BRRD.

Med denne bestemmelse får Finansiel Stabilitet beføjelse til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter i en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed eller enhed, som er omfattet af lovforslaget. Der vil både kunne være tale om nedskrivning af det pågældende instrument delvist eller til nul, og være tale om konvertering til egentlige kernekapitalinstrumenter, eksempelvis aktiekapital.

Nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter er en forudsætning for anvendelse af bail-in, og skal altid ske før eller samtidig med, der gennemføres bail-in. Anvendelse af bail-in forudsætter således at alle egentlige kernekapitalinstrumenter samt efterstillede kapitalinstrumenter er fuldt ud nedskrevet eller konverteret. Bail-in, jf. § 24, er nedskrivning og konvertering af forpligtelser, der ikke er nedskrevet eller konverteret i medfør af nærværende bestemmelse.

Det er en forudsætning for at foretage nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter, at de egentlige kernekapitalinstrumenter, herunder aktiekapitalen, allerede er fuldt ud anvendt til at absorbere tab. Relevante kapital­instrumenter omfatter hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, jf. artikel 52 og 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), jf. definitionen i § 2, nr. 18.

Den efterstillede gæld skal absorbere tab på det tidspunkt, hvor den udstedende virksomhed eller enhed er nødlidende eller forventelig nødlidende, og hvor aktiekapital eller andre egentlige kernekapitalinstrumenter allerede er tabt. Finansiel Stabilitet skal i sådanne tilfælde og inden eller samtidig med, at der træffes andre afviklingsforanstaltninger, nedskrive de pågældende kapitalinstrumenter eller konvertere dem til egentlige kernekapitalinstrumenter.

Det forhold, at de relevante kapitalinstrumenter skal nedskrives eller konverteres af Finansiel Stabilitet under fastsatte omstændigheder, bør almindeligvis fremgå af vilkårene for instrumentet og af prospekter eller udbudsdokumenter, som offentliggøres eller udleveres i forbindelse med udbud eller tegning af kapitalinstrumenterne. Fremgår dette ikke af prospektet eller andet udbudsmateriale, er dette dog ikke til hinder for, at Finansiel Stabilitet kan foretage nedskrivningen eller konverteringen.

Bestemmelsen finder også anvendelse på kapitalinstrumenter, som er udstedt før ikrafttræden af denne bestemmelse.

Nedskrivning og konvertering i henhold til dette lovforslag adskiller sig fra de nedskrivninger og konverteringer, som kan eller skal foretages i henhold til CRR ved, at det er Finansiel Stabilitet, som skal nedskrive og konvertere den nødlidende virksomheds eller enheds kapitalinstrumenter. Ved konvertering eller nedskrivning efter dette lovforslag tilsidesættes bestyrelsens eventuelle aftalte beføjelser til at nedskrive og konvertere.

Det må antages, at nedskrivning og konvertering i henhold til CRR oftest allerede vil være foretaget, inden virksomheden, enheden eller koncernen er konstateret nødlidende eller forventeligt nødlidende, da de omstændigheder (triggers), der kan udløse en sådan nedskrivning eller konvertering i henhold CRR, normalt vil være udløst i den forudgående genopretningsfase, jf. det foreslåede kapitel 15 a i lov om finansiel virksomhed. Er sådanne nedskrivninger allerede foretaget vil nedskrivning eller konvertering i medfør af denne paragraf tage udgangspunkt i tilbageværende endnu ikke nedskrevne relevante kapitalinstrumenter.

Foretages der nedskrivninger eller konvertering i medfør af denne paragraf vil forudgående nedskrivninger i medfør af CRR anses som værende permanente, og disse kan ikke efterfølgende opskrives, selv om de enkelte aftalegrundlag skulle tillade dette.

Nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter skal respektere princippet om, at ingen kreditorer må påføres større tab, end hvis virksomheden i stedet var taget under konkursbehandling.

I forslaget til stk. 1 fastslås, at Finansiel Stabilitet skal nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter, når en virksomhed eller enhed opfylder afviklingsbetingelserne i § 4. Det fremgår af det foreslåede § 12, stk. 5, at forinden der kan træffes afviklingsforanstaltninger, hvorefter ikke-efterstillede kreditorer m.fl. vil lide tab, skal der ske nedskrivning eller konvertering i medfør af denne bestemmelse.

I forhold til grænseoverskridende koncerner vil Finansiel Stabilitet forud for en evt. nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter, når der er tale om en virksomhed eller enhed, der er underlagt konsolideret tilsyn, skulle foretage en koordinering og fælles konstatering med de øvrige ansvarlige myndigheder.

Hvis en virksomhed eller enhed har behov for ekstraordinær offentlig finansiel støtte, jf. nærmere herom i bemærkningerne til det foreslåede § 224 a i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, kan der i medfør af Unionens statsstøtteregler ligeledes være krav om, at relevante kapitalinstrumenter skal nedskrives eller konverteres. Dette ville skulle fastlægges nærmere i forbindelse med etableringen af den eventuelle pågældende støtte.

Det fastslås i det foreslåede stk. 2, at beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter kan udøves enten uafhængigt af øvrige afviklingsforanstaltninger eller sammen med en anden afviklingsforanstaltning, når betingelserne for afvikling er opfyldt.

Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at Finansiel Stabilitet, inden der sker nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter, skal sikre, at der foretages en værdiansættelse af virksomhedens eller enhedens aktiver og passiver i overensstemmelse med kapitel 3. Denne værdiansættelse danner grundlag for beregningen af den nedskrivning, der skal anvendes på de relevante kapitalinstrumenter for at dække tab, og den konvertering, der skal anvendes på de relevante kapitalinstrumenter for at rekapitalisere virksomheden eller enheden.

Med det foreslåede stk. 4 fastslås, at nedskrivningen eller konverteringen skal foretages i overensstemmelse med den rækkefølge, som instrumenterne ville have båret tab, hvis virksomheden eller enheden var taget under konkursbehandling. Bestemmelse fastslår det overordnede afviklingsprincip om, at tab skal bæres i overensstemmelse med konkursordenen, jf. det foreslåede § 12, stk. 4, nr. 1.

Egentlig kernekapital, jf. § 5, stk. 6, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed, nedskrives således fuldt ud før hybrid kernekapital, jf. § 5, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed. Ligeledes skal egentlig kernekapital og hybrid kernekapital være fuldt ud nedskrevet, før den supplerende kapital, jf. § 5, stk. 6, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, kan nedskrives. Sådanne kapitalinstrumenter, hvor kreditor har afgivet løfte om at stå tilbage for andre fordringer, er i konkursmæssigt henseende efterstillede fordringer, og tab bæres i overensstemmelse med det afgivne løfte.

Som udgangspunkt skal der ske nedskrivning af relevante kapitalinstrumenter, når kapitalinstrumenterne anvendes til at absorbere tab. Kun i de tilfælde, hvor betingelserne for nedskrivning eller konvertering er opfyldt, men hvor en virksomhed eller enhed efter fuld nedskrivning af den egentlige kernekapital og evt. dele af de relevante kapitalinstrumenter fortsat har yderligere kapitalinstrumenter tilgængelig, der kan anvendes til rekapitalisering af en virksomhed eller enhed, kan en konvertering anvendes. Det er således kun den andel af de relevante kapitalinstrumenter, som anvendes til rekapitalisering, hvor der kan ske en konvertering af de relevante kapitalinstrumenter til egentlige kernekapitalinstrumenter. Ovenstående afspejler konkursordenen og sikrer, at ingen ejere af kapitalinstrumenter ved en nedskrivning/konvertering af de pågældende kapitalinstrumenter kan stilles dårligere end ved konkurs. Der henvises desuden til bemærkninger til det foreslåede § 12, stk. 4, nr. 1.

Til § 18

Forslaget til § 18 gennemfører dele af artikel 60 i BRRD.

Det fastslås i det foreslåede stk. 1, at en nedskrivning af de relevante kapitalinstrumenter efter § 17 anses som endelig, hvorfor nedbringelsen af hovedstolen er permanent, og der betales ikke anden kompensation til ejere af de relevante kapitalinstrumenter end i de situationer, hvor de relevante kapitalinstrumenter konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter.

Foretages nedskrivningen eller konverteringen på baggrund af en midlertidig værdiansættelse, jf. § 7, og medfører skønnet i henhold til den efterfølgende endelige værdiansættelse en højere nettoværdi, kan Finansiel Stabilitet regulere den allerede foretagne nedskrivning eller konvertering, så disse afspejler den endelige værdiansættelse. Ved en midlertidig værdiansættelse vil nedskrivningen eller konverteringen således først være endelig, når nedbringelsen af hovedstolen på de relevante kapitalinstrumenter er baseret på den endelige værdiansættelse. Effektueringen af eventuel konvertering vil ske på baggrund af den endelige værdiansættelse.

Bestemmelsen vedrører således effektueringen og endeligheden af beslutningen om nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter, og berører ikke kapitalejernes ret til kompensation i medfør af § 49, hvis en efterfølgende værdiansættelse, jf. § 8, fastslår, at de er blevet dårligere stillet, end hvis virksomheden eller enheden var blevet konkursbehandlet.

Påløbne endnu ikke betalte renter i relation til de ned­skrev­ne eller konverterede kapitalinstrumenter er et simpelt krav i virksomheden eller enheden. Ved eksempelvis en bail-in, vil der således også kunne gennemføres bail-in på renterne. Eventuelt udskudte renter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), vil ikke indgå i opgørelsen af det simple krav.

Det fastslås i stk. 2, at i de situationer, hvor Finansiel Stabilitet kræver, at virksomheden eller enheden udsteder egentlige kernekapitalinstrumenter til ejerne af de relevante kapitalinstrumenter, er det en forudsætning, at disse egentlige kernekapitalinstrumenter er udstedt af den pågældende virksomhed eller enhed eller, når relevant og efter godkendelse af Finansiel Stabilitet, af moderselskabet.

Disse egentlige kernekapitalinstrumenter skal ligeledes udstedes forud for virksomhedens eller enhedens eventuelle udstedelse af ejerskabsinstrumenter med henblik på kapitalindskud ved anvendelse af offentlige stabiliseringsværktøjer i kapitel 8. Dette skal sikre, at der ikke sker en udvanding af et eventuelt statsligt kapitalindskud.

Det er Finansiel Stabilitet som på baggrund af den foretagne værdiansættelse fastsætter konverteringssatsen. Konverteringssatsen skal repræsentere en passende kompensation, og denne skal følge principperne i det foreslåede § 46.

Finansiel Stabilitet kan anvende forskellige konverteringssatser alt efter typen af kapitalinstrument, så længe de forskellige konverteringssatser er i tråd med den gældende konkursorden.

Til § 19

Med forslaget til § 19 gennemføres dele af artikel 38 og 39 i BRRD og omhandler brugen af virksomhedssalg. Ved et virksomhedssalg kan Finansiel Stabilitet overdrage ejerskabsinstrumenter udstedt af virksomheden eller enheden under afvikling, samt aktiver, rettigheder og forpligtelser fra virksomheden eller enheden til tredjemand, jf. det foreslåede stk. 1.

Virksomhedssalg vil være anvendeligt på alle virksomheder eller enheder under afvikling. Det er ikke et krav for anvendelsen af virksomhedssalg, at den del, der overføres, kan betegnes som en selvstændig virksomhed eller virksomhedsdel. Virksomhedssalg kan anvendes til at overdrage større eller mindre virksomhedsområder eller aktiver m.v., og aktiver og rettigheder kan overføres med eller uden forpligtelser, og ved koncerner kan dattervirksomheder overdrages.

Virksomhedssalg kan anvendes til at foretage flere overdragelser til den samme køber eller anvendes til overdragelser til flere forskellige erhververe.

Overdragelse af aktiver, rettigheder og forpligtelser med tilknyttede sikkerheder kan finde sted for eksempel i forbindelse med overdragelse af finansielle kontrakter, strukturerede finansieringer m.v. I forbindelse hermed er det afgørende, at virksomhedens eller enhedens kreditorer ikke påføres større tab end ved virksomhedens eller enhedens afvikling ved konkurs, og at kreditorer inden for samme klasse som udgangspunkt ikke behandles forskelligt.

Virksomhedssalg kan anvendes på alle de af lovforslaget omfattede virksomheder og enheder.

Overdragelsesbeføjelsen kan anvendes sammen med de øvrige afviklingsbeføjelser, lige som Finansiel Stabilitet, for så vidt angår de enkelte aftaleforhold, der overdrages, kan anvende afviklingsbeføjelserne i kapitel 5 til at ændre og modificere aftalevilkår i forbindelse med overdragelsen.

Overdrages kun en del af aktiverne, rettighederne eller forpligtelserne i virksomheden eller enheden under afvikling, skal den resterende del af virksomheden eller enheden, hvorfra aktiverne, rettighederne eller forpligtelserne er blevet overdraget, og hvis der ikke iværksættes øvrige foranstaltninger herfor, afvikles ved konkurs. Dette skal ske inden for en rimelig tidsfrist og under hensyntagen til den pågældende virksomheds eller enheds eventuelle behov for at levere ydelser eller støtte i henhold til § 42. Det skal således være muligt for den modtagende part at fortsætte de aktiviteter eller ydelser, der erhverves ved overdragelsen med henblik på at nå afviklingsmålene.

Overdragelsen til et broinstitut er udtrykkeligt ikke omfattet af bestemmelsen, da dette reguleres direkte i §§ 21 og 22.

Vederlaget ved overdragelsen tilfalder den enhed eller person, overdragelsen sker fra, jf. det foreslåede stk. 2. Det vil sige, at ved overdragelse af ejerskabsinstrumenter tilfalder vederlaget de pågældende ejere. Ved overdragelse af aktiver, rettigheder og forpligtelser fra virksomheder eller enheder tilfalder vederlaget virksomheden eller enheden.

Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at Finansiel Stabilitet kan gennemføre overdragelsen uden samtykke fra kapitalejere eller andre tredjemænd, jf. dog § 20. Det forhold, at der ikke skal indhentes samtykke fra kapitalejere og anden tredjemand skal ses i sammenhæng med, at der ved overdragelsen sker universalsuccession, jf. umiddelbart herunder. Finansiel Stabilitet skal iagttage de procedurer og regler, der fastsættes i medfør af § 47, stk. 2. Henvisningen til § 20 har til formål at gøre opmærksom på Finanstilsynets tilladelser som beskrevet i § 20.

Købers overtagelse af hele eller dele af en virksomhed eller enhed under afvikling anses for at være en videreførelse af virksomheden eller enheden under afvikling eller den del, der overtages. Køberen kan derfor fortsætte med at udøve enhver rettighed, som virksomheden eller enheden udøvede i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder eller forpligtelser. Dette gælder således også for virksomheden eller enheden, som måtte udøve retten til at levere tjenesteydelser eller til at etablere sig i andre medlemsstater. Bestemmelsen fastslår således, at der sker universalsuccession, og der skal således fx ikke indhentes samtykker fra kreditorer.

På den baggrund vil køber tillige kunne fortsætte med at udøve den ret til medlemskab af og adgang til betalings-, clearings- og afregningssystemer, børser, investorgarantiordninger og indskudsgarantiordninger, som den virksomhed eller enhed, der er under afvikling, udøvede, forudsat at køberen opfylder medlemsskabs- og deltagelseskriterierne for sådanne systemer. Desuden skal køber fortsat have sådan adgang uanset at instituttet endnu ikke har en rating fra et kreditvurderingsbureau, eller at denne rating ikke opfylder de krav til rating, der kræves for at få adgang til nævnte systemer. Virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse.

Efter stk. 4 skal overdragelsen ske på kommercielle vilkår under hensyntagen til forholdene. Det vil sige, at overdragelsen skal ske til markedspris samt på vilkår, der er sædvanlige under hensyntagen til den konkrete situation, virksomheden eller enheden befinder sig i, og den tidsramme, der arbejdes under. Overdragelsen skal ske i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

Ved fastsættelsen af vederlaget skal Finansiel Stabilitet tage udgangspunkt i værdiansættelsen i medfør af §§ 6 eller 7. Det endelige vederlag aftales mellem Finansiel Stabilitet og den private køber. Overdragelsen skal ske hurtigt, og en overdragelse af ejerskabsinstrumenter m.v. til køberen skal således have øjeblikkelig retsvirkning. Vederlaget kan være nul.

Finansiel Stabilitet skal udbyde de aktiver, rettigheder, forpligtelser eller ejerskabsinstrumenter i den pågældende virksomhed eller enhed, som Finansiel Stabilitet agter at overdrage, til salg, eller træffe tilsvarende foranstaltninger. Finansiel Stabilitet fastlægger salgsdelene, herunder om der eventuelt skal foretages en opdeling i puljer af rettigheder, aktiver og forpligtelser.

En salgsproces skal gennemføres så transparent som muligt i betragtning af omstændighederne og navnlig behovet for at opretholde den finansielle stabilitet. Interessekonflikter skal undgås, og salgsprocessen må ikke ubehørigt begunstige eller forskelsbehandle potentielle købere, ligesom den ikke må give en potentiel køber en urimelig fordel. Ved gennemførelsen af salgsprocessen skal der samtidig tages hensyn til behovet for at gennemføre en hurtig afvikling. Målet med salgsprocessen er at få så høj en salgspris som muligt for de berørte ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller forpligtelser, samtidig med at salget gennemføres hurtigt.

Ovenstående principper for udbuddet er ikke til hinder for, at Finansiel Stabilitet kan rette henvendelse til bestemte potentielle købere. En eventuel offentliggørelse af salgsprocessen kan udsættes i henhold til værdipapirhandelslovens regler om udsættelse af offentliggørelse af intern viden.

Finansiel Stabilitet kan desuden fravige principperne for salgsprocessen, hvis opfyldelsen væsentligt vil skade afviklingsmålene, herunder hvis det vil forårsage eller forværre en trussel mod den finansielle stabilitet, eller det vil svække anvendelsen af virksomhedssalget. Finansiel Stabilitet kan således tilsidesætte kravet om en åben og transparent salgsproces, hvis en sådan kommerciel proces, vil svække et eller flere af afviklingsmålene, jf. § 5. Dette vil navnlig være, hvis Finansiel Stabilitet finder, at der består en væsentlig trussel mod den finansielle stabilitet, og at denne er forårsaget eller forværres af, at den virksomhed eller enhed, der er under afvikling, er blevet eller forventeligt bliver nødlidende, og at overholdelse af en procedure efter 1. pkt. efter alt at dømme vil svække effektiviteten af virksomhedssalg med hensyn til at imødegå truslen eller opfylde afviklingsmålet i § 5.

Finansiel Stabilitet gennemfører således en åben og transparent salgsproces på den bedst mulige måde under de konkrete omstændigheder. Er der således fx åbenhed om virksomhedens eller enhedens situation, og vil yderligere offentliggørelse ikke påføre skade til virksomheden eller den finansielle stabilitet, kan der gennemføres et offentligt udbud. Modsat kan Finansiel Stabilitet rette henvendelse til relevante mulige købere med henblik på at gennemføre en udbudsproces, uden at der kommer offentlighed på det pågældende tidspunkt om virksomhedens eller enhedens situation.

Ved overdragelse af hele eller dele af en virksomhed eller enhed under afvikling, anses køberen for at videreføre virksomheden eller enheden, og kan fortsætte med at udøve enhver rettighed, som virksomheden eller enheden udøvede i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder eller forpligtelser. Virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse.

Ved køberens overtagelse af aktiver, rettigheder eller forpligtelser, overtager køber ligeledes adgangen til de dertil hørende betalings-, clearings- og afregningssystemer, børser, investor- og indskudsgaranti­ordninger, som den virksomhed eller enhed, der er under afvikling, udøvede.

Såfremt køberen ikke opfylder medlemskabs- eller deltagelseskriterierne for et bestemt betalings-, clearing- eller afregningssystem, en bestemt børs, investorgarantiordning eller indskudsgarantiordning, udøves de nævnte rettigheder i en af Finansiel Stabilitet fastsat periode på højst 24 måneder, som kan fornyes af Finansiel Stabilitet efter ansøgning herom fra køberen.

Overdragelser i medfør af virksomhedssalg er underlagt beskyttelsesforanstaltningerne fastsat i § 49.

Af det foreslåede stk. 5 fremgår, at Finansiel Stabilitet med købers samtykke kan tilbageføre hele eller dele af en gennemført overdragelse. Dette kan bl.a. blive relevant, hvis overdragelsen er sket på grundlag af en midlertidig værdiansættelse, og den endelige værdiansættelsen viser, at der ikke er overensstemmelse mellem det overførte og vederlaget, eller at der er blevet overført dele, som ikke var tænkt, skulle overdrages. Tilbageførslen vil ske ved at de pågældende ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder samt forpligtelser tilbageføres til de oprindelige ejere og virksomheden eller enheden. De oprindelige ejere og virksomheden eller enheden under afvikling kan ikke modsætte sig dette og har således pligt til at modtage det returnerede. På grund af den ulempe, en sådan tilbageførelse kan være for de oprindelige ejere m.v., må det antages at være undtagelsen, at der gennemføres en sådan tilbageførelse. Finansiel Stabilitet skal således ved vurderingen heraf tage hensyn til, om de oprindelige ejere har indrettet sig ud fra at overførslen var endelig, om der evt. er omkostninger forbundet hermed for den oprindelige ejere, samt det tidsmæssige forløb siden overførslen. Desuden skal der tages væsentligt hensyn til eventuelle kunder, der måtte blive berørt heraf.

Af det foreslåede stk. 6 fremgår, at når hele eller dele af en virksomhed eller enhed under afvikling overdrages, har ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer i virksomheden eller enheden og andre tredjeparter, hvis aktiver, rettigheder eller forpligtelser ikke overføres, ikke rettigheder til eller i tilknytning til de overførte aktiver, rettigheder eller forpligtelser. Dette har til formål at sikre, at Finansiel Stabilitet frit kan beslutte, hvilke aktiver, rettigheder og forpligtelser, der i den konkrete afviklingssituation skal overdrages, uden at dette kan medføre krav fra øvrige ejere af ejerskabsinstrumenter eller kreditorer. Det er fortsat en betingelse, at ingen kreditorer må påføres større tab, end de ville være blevet ved en konkursbehandling af virksomheden eller enheden.

Til § 20

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 38 og 39 i BRRD.

Det foreslås med stk. 1, at det er en betingelse, at en køber af ejerskabsinstrumenter efter § 19 har den eller de fornødne tilladelser fra Finanstilsynet til at kunne drive de erhvervede forretningsaktiviteter. For eksempel hvis køber får overdraget indlånsvirksomhed m.v., skal køber have en tilladelse til at drive virksomhed som pengeinstitut.

I praksis må dette forventes at ske som i dag, hvor det er en betingelse i Finansiel Stabilitets aftale med en køber, at køber har eller får de nødvendige godkendelser fra Finanstilsynet, konkurrencemyndighederne m.v.

I medfør af § 61 i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet på forhånd godkende aktionærer eller tilsvarende ejere i en finansiel virksomhed, der erhverver en kvalificeret andel, eller som forøger sin ejerandel til over 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. §§ 61-61b i lov om finansiel virksomhed fastsætter den nærmere procedure herfor.

Hvis en overdragelse af ejerskabsinstrumenter, som omfattet af § 19, stk. 1, vil resultere i, at køber direkte eller indirekte erhverver en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, skal køber således på forhånd ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den påtænkte erhvervelse, jf. § 61 i lov om finansiel virksomhed. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed.

I medfør af § 204 i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet godkende en finansiel virksomheds sammenlægning med en anden finansiel virksomhed eller en bestemt forretningsdel af en anden finansiel virksomhed. Overdragelse af ejerskabsinstrumenter i en finansiel virksomhed er ikke omfattet af § 204 i lov om finansiel virksomhed, men kan afhængig af ejerandelen være omfattet af § 61 i lov om finansiel virksomhed om forudgående godkendelse af en kvalificeret andel, jf. umiddelbart herover.

For at sikre, at afviklingsprocessen kan gennemføres hensigtsmæssigt, og inden for en rimelig tidshorisont, forventes det, at Finanstilsynet vil bestræbe sig på at behandle ansøgninger om tilladelser i tide, således at Finanstilsynets godkendelse ikke er til hinder for, at afviklingsforanstaltningen opfylder de relevante afviklingsmål. Finansiel Stabilitet skal i den forbindelse medvirke til at sikre, at Finanstilsynet modtager de nødvendige oplysninger til at gennemføre vurderingen.

Hvis en overdragelse af ejerskabsinstrumenter som omfattet af § 19, stk. 1, vil resultere i en afhændelse af en kvalificeret andel eller en formindskelse af en kvalificeret andel, således at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne ikke længere er nået, eller bevirker, at virksomheden eller holdingvirksomheden ophører med at være datterselskab, skal Finanstilsynet straks og inden det tidspunkt, hvor overførelsen gennemføres, skriftligt underrettes herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapitalandel, jf. § 61 b i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke i den forbindelse et krav om Finanstilsynets godkendelse.

Med det foreslåede stk. 2 foreslås, at i det tilfælde, hvor det ikke er muligt for Finanstilsynet at gennemføre vurderingen inden overdragelsen skal gennemføres, vil Finansiel Stabilitet fortsat kunne effektuere overdragelsen. I den situation vil køber dog ikke kunne udøve de tilknyttede stemmerettigheder, før der foreligger en godkendelse fra Finanstilsynet. Derimod vil Finansiel Stabilitet kunne udøve stemmerettighederne. Finansiel Stabilitet har imidlertid ikke pligt hertil. Ved vurderingen heraf skal Finansiel Stabilitet tage hensyn til konsekvenserne for virksomheden eller enheden, herunder for gennemførelsen af afviklingsforanstaltningerne.

Hvis Finanstilsynet godkender overdragelsen af ejerskabsinstrumenter til køberen, anses den til disse ejerskabsinstrumenter knyttede stemmeret for i fuldt omfang at være tildelt køber umiddelbart efter, at Finansiel Stabilitet eller køberen har modtaget meddelelse om godkendelsen fra Finanstilsynet, medmindre Finansiel Stabilitet under hensyntagen til afviklingsforanstaltningerne fortsat har taget kontrol over virksomheden eller enheden, jf. de foreslåede §§ 15 og 16.

Hvis Finanstilsynet afslår ansøgning om overførsel af ejerskabsinstrumenter til køberen, følger det af det foreslåede stk. 3, at Finansiel Stabilitet i denne situation fastsætter en frist for købers afhændelse af ejerskabsinstrumenterne. Køberen skal således afhænde ejerskabsinstrumenterne inden for en af Finansiel Stabilitet fastsat afhændelsesperiode under hensyntagen til de gældende markedsvilkår. Afhændelsesperioden skal således fastsættes under hensyntagen til mulighederne for at afhænde ejerskabsinstrumenterne. De tilknyttede stemmerettigheder kan i mellemtiden alene udøves af Finansiel Stabilitet, indtil afhændelse er gennemført. Afhændelsesperioden forventes fastsat i samarbejde med Finanstilsynet.

Hvis køberen ikke inden for den af Finansiel Stabilitet fastsatte afhændelsesperiode afslutter afhændelsen, kan Finanstilsynet med Finansiel Stabilitets samtykke pålægge køberen sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelser af krav til erhvervelser eller afhændelser af kvalificerede kapitalandele i medfør af § 62 og kapitel 24 i lov om finansiel virksomhed.

Til § 21

Bestemmelsen gennemfører artikel 40 i BRRD.

Det følger af stk. 1, at Finansiel Stabilitet kan overdrage ejerskabsinstrumenter udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling, eller aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra en virksomhed eller enhed under afvikling til et datterselskab, der ejes helt eller delvist af og kontrolleres af Afviklingsformuen eller Finansiel Stabilitet. Et sådant datterselskab oprettet til formålet i denne bestemmelse kaldes et broinstitut, jf. definitionen i § 2, nr. 6. Der vil som udgangspunkt være tale om et aktieselskab stiftet af Finansiel Stabilitet eventuelt via Afviklingsformuen.

Broinstituttet kan være stiftet og ejet af flere afviklingsmyndigheder i fællesskab fx som følge af afviklingen af en grænseoverskridende virksomhed. Det kan desuden delvist ejes af andre for eksempel som følge af konvertering af relevante kapitalinstrumenter eller bail-in. I de tilfælde vil Finansiel Stabilitet fortsat udøve kontrol i medfør af § 15.

Broinstituttet kan anvendes til overdragelser fra en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling, ligesom Finansiel Stabilitet kan oprette flere broinstitutter afhængig af den konkrete situation. Der kan desuden ske flere overdragelser fra den samme virksomhed eller enhed under afvikling til broinstituttet. Broinstitut vil kunne anvendes på alle typer af virksomheder eller enheder under afvikling. Ved overdragelse til broinstitut skal Finansiel Stabilitet tage behørigt hensyn til videreførelsen af eventuelle kritiske funktioner, hvis der er sådanne hensyn at tage i den konkrete situation. Det skal således sikres, at hvis overdragelsen til broinstitut er foretaget bl.a. med henblik på at opretholde kritiske funktioner, skal disse også kunne drives videre efter overdragelsen. Broinstituttet kan modtage og forvalte alle eller nogle ejerskabsinstrumenter udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling eller alle eller nogle aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling med henblik på at videreføre alle eller nogle af deres funktioner, tjenester og aktiviteter.

Der kan tillige overdrages aktiver og forpligtelser med tilknyttede sikkerheder i forbindelse med overførsel af finansielle kontrakter, strukturerede finansieringer og obligationsudstedelser m.v. til broinstituttet.

Overdrages kun en del af aktiverne, rettighederne eller forpligtelserne i virksomheden eller enheden under afvikling, skal den resterende del af virksomheden eller enheden, hvorfra aktiverne, rettighederne eller forpligtelserne er blevet overdraget, og hvis der ikke iværksættes øvrige foranstaltninger herfor, afvikles ved konkurs. Dette skal ske inden for en rimelig tidsfrist og under hensyntagen til den pågældende virksomheds eller enheds eventuelle behov for at levere ydelser eller støtte i henhold til § 43. Det skal således være muligt for den modtagende part at fortsætte de aktiviteter eller ydelser, der erhverves ved overførslen med henblik på at nå afviklingsmålene.

Ved overdragelsen skal Finansiel Stabilitet sikre, at de grundlæggende principper i § 12, stk. 4, overholdes, herunder at virksomhedens eller enhedens kreditorer ikke påføres større tab, end hvis virksomheden eller enheden var taget under konkursbehandling, og at kreditorer indenfor samme klasse i konkursordenen som udgangspunkt ikke behandles forskelligt.

Broinstituttet kan anvendes sammen med de øvrige afviklingsbeføjelser, lige som Finansiel Stabilitet, for så vidt angår de enkelte aftaleforhold, der overdrages, kan anvende afviklingsbeføjelserne i kapitel 5 til at ændre og modificere aftalevilkår i forbindelse med overførslen.

Et broinstitut skal være helt eller delvist ejet og kontrolleret af Finansiel Stabilitet, evt. sammen med andre landes afviklingsmyndigheder, og skal være oprettet til formålet i stk. 1, jf. definitionen i § 2, nr. 6.

Er der tale om et nødlidende eller forventeligt nødlidende realkreditinstitut, hvor nettoaktiverne er positive, vil Finansiel Stabilitet efter omstændighederne kunne nedskrive og konvertere instituttets kapitalinstrumenter, herunder den foreslåede gældsbuffer, samt overføre instituttet til et broinstitut og der igennem rekapitalisere instituttet. Finansiel Stabilitet kan efter omstændighederne undlade at gennemføre nedskrivningen og konverteringen af kapitalinstrumenter m.v., ved at lade disse passiver være tilbage i det nødlidende institut. Dette skal ligeledes ske under iagttagelse af afviklingsprincipperne i det foreslåede § 12, stk. 4.

Hvis der er tale om et nødlidende realkreditinstitut, hvor nettoaktiverne er negative, vil håndteringen afhænge af, hvordan de konkrete afviklingsmål bedst opnås. Det kan, i det omfang det er muligt efter realkreditlovgivningen, fx være ved en delvis overførelse til et broinstitut, hvor de sunde dele af instituttet overføres til et broinstitut, og hvor de resterende dele vil blive håndteret ved konkurs. I medfør af det foreslåede § 24, stk. 4, kan der ikke anvendes bail-in på et realkreditinstitut.

Det fremgår af stk. 2, at broinstitut etableres til brug for overdragelsen efter stk. 1.

Etableringen af et sådant broinstitut har ligheder med Finansiel Stabilitets afvikling af nødlidende pengeinstitutter i dag, hvor der etableres et datterselskab til Finansiel Stabilitet, der overtager det nødlidende institut, jf. lov om finansiel stabilitet.

Derfor vil det også være Finansiel Stabilitet, der udpeger eller godkender broinstituttets bestyrelse afhængig af de konkrete ejerforhold. Finansiel Stabilitet skal i den forbindelse sikre, at bestyrelsen har de nødvendige kompetencer i forhold til driften af det pågældende broinstitut og sammenholdt med den opgave, instituttet står overfor. Bestyrelsen i et broinstitut vil være omfattet af lov om finansiel virksomhed for den pågældende type af finansiel virksomhed, og vil således bl.a. skulle opfylde regler om egnethed og hæderlighed i § 64 i lov om finansiel virksomhed.

Finansiel Stabilitet skal desuden i forbindelse med stiftelsen og ved udøvelsen af ejer- og kontrolbeføjelser godkende indholdet af broinstituttets stiftelsesdokument, aflønningen af bestyrelse og direktion samt instituttets strategi, forretningsmodel og risikoprofil. Statsstøttereglerne må antages at sætte visse begrænsninger i forhold til strategi og risikoprofil grundet den statslige kontrol.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår endvidere, at broinstituttet skal have de nødvendige tilladelser til at udøve de overtagne aktiviteter. I medfør af den foreslåede § 14 a i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, kan Finansiel Stabilitet, hvis det for en kort periode er nødvendigt at få tilladelse til at udøve den pågældende virksomhed, uden at broinstituttet opfylder alle betingelserne for tilladelsen, anmode Finanstilsynet om at meddele en tidsbegrænset tilladelse. I perioden for den tidsbegrænsede tilladelse er broinstituttet fritaget fra at opfylde kravene.

Broinstituttet kapitaliseres ved nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter i virksomheden eller enheden under afvikling, jf. § 17, anvendelse af bail-in på virksomheden eller enheden under afvikling, jf. § 24, eller via indskud fra Afviklingsformuen, jf. §§ 56-59. Ved konverteringen i medfør af §§ 17 eller 24 vil der således kunne ske konvertering til ejerskabsinstrumenter i broinstituttet. Kapitaliseringen kan ligeledes ske ved en kombination af disse muligheder. Et broinstitut skal som udgangspunkt kapitaliseres således, at kapitalkravet samt instituttets eget solvensbehov er opfyldt med egentlig kernekapital.

Anvendelsen af bail-in og/eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter må ikke indskrænke Finansiel Stabilitets mulighed for at kontrollere broinstituttet. Dette kan fx sikres ved brug af stemmeretsbegrænsninger eller ved anvendelse af bestemmelserne om kontrol og indsættelse af administrator, jf. §§ 15 og 16.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at Finansiel Stabilitet kan gennemføre overdragelsen uden samtykke fra ejere af ejerskabsinstrumenter eller andre tredjemænd, jf. dog Finanstilsynets tilladelse i medfør af stk. 2. Det forhold, at der ikke skal indhentes samtykke fra kapitalejere og anden tredjemand skal ses i sammenhæng med, at der ved overdragelsen sker universalsuccession, jf. umiddelbart herunder. Finansiel Stabilitet kan således overføre aktiver, rettigheder og forpligtelser uden samtykke fra en evt. modpart, og broinstituttet indtræder således i og viderefører en evt. aftale. Finansiel Stabilitet iagttager de procedurer og regler, der fastsættes i medfør af § 47, stk. 2. Der henvises desuden til bemærkningerne til det foreslåede § 42, stk. 2, for nærmere om myndighedsgodkendelse, herunder evt. tilladelser fra Finanstilsynet.

Et broinstituts overtagelse af hele eller dele af en virksomhed eller enhed under afvikling anses for at være en videreførelse af virksomheden eller enheden under afvikling eller de overtagne dele heraf. Broinstituttet kan derfor fortsætte med at udøve enhver rettighed, som virksomheden eller enheden udøvede i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder eller forpligtelser. Dette gælder således også for virksomheden eller enheden, som måtte udøve retten til at levere tjenesteydelser eller til at etablere sig i andre medlemsstater. Bestemmelsen fastslår således, at i det omfang der gennemføres en overdragelse til en anden juridisk enhed, sker der universalsuccession, og der skal således ikke indhentes samtykker fra kreditorer. Broinstituttet skal dog have tilladelse fra Finanstilsynet, jf. 2. pkt., som uddybet herunder.

På den baggrund vil broinstituttet tillige kunne fortsætte med at udøve den ret til medlemskab af og adgang til betalings-, clearings- og afregningssystemer, børser, investorgarantiordninger og indskudsgarantiordninger, som den virksomhed eller enhed, der er under afvikling, udøvede, forudsat at borinstituttet opfylder medlemsskabs- og deltagelseskriterierne for sådanne systemer. Desuden skal broinstituttet fortsat have sådan adgang uanset at instituttet endnu ikke har en rating fra et kreditvurderingsbureau, eller at denne rating ikke opfylder de krav til rating, der kræves for at få adgang til nævnte systemer. Virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse.

Broinstituttets drift skal være i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler.

Ved anvendelsen af broinstituttet er udgangspunktet således en restrukturering eller afvikling af virksomheden eller enheden ved videreførelse af dens aktiviteter. Der kan dog være tilfælde, hvor en virksomhed eller enhed vil blive afviklet uden videreførelse således, at de rettigheder, som virksomheden eller enheden kan udøve, vil være begrænsede til de mest basale ydelser, fx i medfør af statsstøttereglerne. Hertil kommer, at broinstituttet generelt skal operere på baggrund af godkendte omstruktureringsplaner fra EU-Kommissionen som følge af statsstøttereglerne. Det er ikke muligt på forhånd at beskrive, hvilke evt. forpligtelser EU-Kommissionen vil fastsætte i sådanne planer, men det er muligt, at en godkendelse vil begrænse mulighederne for at fortsætte alle rettigheder som instituttet udøvede.

Overførsler mellem virksomheden eller enheden under afvikling, eller den oprindelige ejer af ejerskabsinstrumenter på den ene side og broinstituttet på den anden side er underlagt beskyttelsesforanstaltningerne fastsat i § 49.

Det fremgår af stk. 4 at den samlede værdi af forpligtelser, der overføres til et broinstitut, ikke må overstige den samlede værdi af rettigheder og aktiver, der overføres. Et vederlag, der betales af broinstituttet, tilfalder, ved overdragelse af ejerskabsinstrumenter, ejerne af instrumenterne, og ved overdragelse af aktiver, rettigheder og forpligtelser, virksomheden eller enheden under afvikling. Værdien af aktiverne, rettighederne og forpligtelserne, samt et evt. vederlag fastsættes på baggrund af den endelige værdiansættelse i § 6. Vederlaget, herunder hvorvidt dette afholdes kontant, som aktier eller på anden vis, fastsættes konkret. Dette er dog ikke til hinder for, at ejerskabsinstrumenter eller aktiver, rettigheder og forpligtelser kan overføres på basis af en midlertidig værdiansættelse, jf. § 7, da vederlaget reguleres når den endelige værdiansættelse foreligger.

Broinstituttet kan i nødvendigt omfang tilføres likviditet fra Finansiel Stabilitet via Afviklingsformuen, jf. det foreslåede stk. 5. Finansiel Stabilitet kan tildele broinstituttet, en likviditetsramme, således at broinstituttet kan finansiere overtagelsen af aktiverne fra den nødlidende virksomhed eller enhed og samtidig opfylde kravene til likviditet i lov om finansiel virksomhed.

Finansiel Stabilitet vil kunne tilbageføre hele eller dele af en overdragelse i medfør af stk. 1, når dette er angivet ved overdragelsen, eller når det overdragede ikke opfylder betingelserne for den pågældende overførsel, jf. det foreslåede stk. 6. Disse tilfælde kan for eksempel opstå, hvor der er overført et aktiv eller en forpligtelse, som ikke var omfattet af Finansiel Stabilitets beslutning om overdragelse, eller hvor overførelsen er sket på grundlag af en midlertidig værdiansættelse, og den endelige værdiansættelse fastslår, at der skal ske en regulering af det overførte. De oprindelige ejere og virksomheden eller enheden kan ikke modsætte sig dette og har således pligt til at modtage det returnerede. På grund af den ulempe, en sådan tilbageførelse kan være for de oprindelige ejere m.v., må det antages at være undtagelsen, at der gennemføres en sådan tilbageførelse. Finansiel Stabilitet skal således ved vurderingen heraf tage hensyn til om de oprindelige ejere har indrettet sig ud fra at overførslen var endelig, om der evt. er omkostninger forbundet for den oprindelige ejere, samt det tidsmæssige forløb siden overførslen.

Det skal bemærkes, at ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer i virksomheden eller enheden under afvikling, og andre tredjeparter, hvis aktiver, rettigheder eller forpligtelser ikke overføres til broinstituttet, ikke har rettigheder til de overførte aktiver, rettigheder eller forpligtelser, jf. stk. 7. Dette har til formål at sikre, at Finansiel Stabilitet frit kan beslutte, hvilke aktiver, rettigheder og forpligtelser, der i den konkrete afviklingssituation skal overdrages, uden at dette kan medføre krav fra øvrige ejere af ejerskabsinstrumenter eller kreditorer. Det er fortsat en betingelse, at ingen kreditorer påføres større tab, end de ville være blevet ved en konkurs.

Det skal endvidere bemærkes, at henset til at broinstituttets opgave er at afvikle, indebærer dette ikke pligter eller ansvar fra broinstituttets ledelse over for ejerne af ejerskabsinstrumenter og kreditorerne i virksomheden eller enheden under afvikling. Dertil kommer, at bestyrelsen eller den daglige ledelse i broinstituttet ikke hæfter over for ejerne af ejerskabsinstrumenter eller kreditorerne som følge af de handlinger, der udføres eller undlades udført som led i varetagelsen af broinstituttets opgaver. Dette medmindre handlingen eller undladelsen i henhold til dansk ret indebærer en grov forsømmelse eller en alvorlig forseelse, som direkte påvirker ejerne af ejerskabsinstrumenter eller kreditorernes rettigheder.

Til § 22

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 41 i BRRD.

Formålet med broinstituttets virksomhed, er at medvirke til at sikre opfyldelsen af afviklingsmålene, herunder at opretholde adgangen til eventuelle kritiske funktioner, jf. det foreslåede § 5, nr. 1, lige som broinstituttet skal forsøge at sælge eller afvikle de overtagne aktiviteter, hvad enten de er overtaget ved overtagelse af ejerskabsinstrumenter, eller gennem overtagelse af specifikke aktiver, rettigheder og forpligtelser. Har et af afviklingsmålene således været, at der var kritiske funktioner, der skal opretholdes, må overførelsen til et broinstitut ikke hindre dette.

Som det fremgår, sikrer overdragelsen til et broinstitut, at væsentlige finansielle tjenesteydelser fortsat ydes til kunderne, og at væsentlige finansielle aktiviteter fortsat udføres, indtil det er muligt at gennemføre et salg til en privat køber, dog inden for fristen angivet i stk. 3 som eventuelt forlænget i medfør af stk. 4.

Når Finansiel Stabilitet gennemfører salg af hele eller dele af et broinstitut, skal det sikres, at der gennemføres en åben og transparent salgsproces, således at Finansiel Stabilitet får den højst mulige pris for de overdragne aktiver. Samtidig skal dette sikre, at der ikke ved salget sker en uberettiget begunstigelse eller forskelsbehandling af potentielle købere.

Salget skal ske på kommercielle vilkår under hensyntagen til forholdene, og i øvrigt i overensstemmelse med Kommissionens statsstøtteregler.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår, hvornår et broinstitut ophører med at være broinstitut, hvilket kan være relevant i forhold til de krav, som instituttet skal leve op til efter lov om finansiel virksomhed.

Der vil ikke længere være tale om et broinstitut, hvis det ikke længere opfylder kravene til et sådant, jf. det foreslåede nr. 1, fx hvis Finansiel Stabilitet sælger sin andel af aktierne i instituttet. Hvis broinstituttet fx som led i et salg fusionerer med en anden virksomhed, hvorefter Finansiel Stabilitet ikke længere har kontrol over broinstituttet, vil det ikke længere være et broinstitut. Hvis der fx gennemføres en fusion med et søsterselskab eller på anden vis, hvor det fortsat opfylder definitionen af broinstitut i § 2, nr. 6, ophører det ikke med at være broinstitut. Hvis Finansiel Stabilitet som led i afviklingen fx fusionerer to broinstitutter, indebærer dette ikke, at det fortsættende selskab ikke er at betragte som et broinstitut.

Hvis der sker et salg af alle væsentlige aktiver, rettigheder eller forpligtelser i broinstituttet til tredjemand, vil broinstituttet ikke længere have funktionen som broinstitut, jf. det foreslåede nr. 2. Det vil her være en forudsætning, at praktisk taget alle broinstituttets aktiver, rettigheder og forpligtelser er afhændet eller afviklet. Instituttet vil derefter skulle afsluttes via håndtering af de eventuel få resterende aktiviteter, og vil skulle undergives likvidation eller konkursbehandling eller evt. anden afvikling, som Finanstilsynet giver tilladelse til i medfør af § 227 i lov om finansiel virksomhed, jf. det foreslåede stk. 5.

I medfør af det foreslåede nr. 3 ophører instituttet ligeledes som broinstitut, hvis fristen for, hvornår broinstituttet skal være solgt eller have afsluttet sine aktiviteter, jf. stk. 3, udløber, og der skal dermed ske afvikling, jf. det foreslåede stk. 5.

Endelig så ophører et broinstitut med at være et sådant, når alle broinstituttets aktiver er afviklet, og dets forpligtelser til fulde er indfriede, jf. det foreslåede nr. 4.

Hvis broinstituttet ikke er ophørt med at være broinstitut i medfør af de i stk. 2 oplistede punkter inden to år efter den dato, hvor den sidste overdragelse ved anvendelse af broinstitut fandt sted, skal Finansiel Stabilitet indstille driften af instituttet, jf. det foreslåede stk. 3. Hvordan driften indstilles, afhænger af den konkrete situation. Fristen kan forlænges for op til et år ad gangen, jf. stk. 4, hvis der er udsigt til, at det vil fremme resultatet efter stk. 1, nr. 1, 2 og 4, det vil sige, at der er udsigt til, at der kan gennemføres et salg eller alle broinstituttets aktiviteter er afsluttet. Desuden kan der ske forlængelser, hvis det er nødvendigt for at sikre videreførelse af kritiske funktioner eller væsentlige finansielle ydelser, fx et pengeinstituts væsentlige bankydelser til kunder. Hvis det således ikke har været muligt at overdrage eller afhænde aktiviteterne fra den nødlidende virksomhed eller enhed, kan der således ske forlængelse for at undgå en konkursbehandling.

Hvis broinstituttet ophører, uden at der sker en overdragelse af hele instituttet, det vil sige enten hvis hovedparten af broinstituttets aktiver, rettigheder eller forpligtelser sælges, eller at fristen i stk. 3 og 4 udløber, skal den resterende del af broinstituttet afvikles, jf. det foreslåede stk. 5. Det afhænger af de konkrete forhold, hvorvidt dette skal ske ved en likvidation eller konkursbehandling, eller på en evt. anden vis, som Finanstilsynet giver tilladelse til i medfør af § 227, 2. pkt., og vil skulle ske i henhold til de gældende regler herfor.

Et eventuelt provenu ved indstillingen af driften af broinstituttet i medfør af stk. 6 tilfalder kapitalejerne i broinstituttet, når alle øvrige kreditorer i instituttet er betalt, herunder når Finansiel Stabilitet og Afviklingsformuen har fået dækket deres omkostninger, renter m.v., jf. § 29.

Til § 23

Den foreslåede § 23 gennemfører artikel 42 i BRRD, hvorefter Finansiel Stabilitet kan oprette et eller flere porteføljeadministrationsselskaber, hvortil Finansiel Stabilitet overdrager aktiver, rettigheder eller forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling eller i et broinstitut.

Med et porteføljeadministrationsselskab menes en juridisk person, der ejes helt eller delvist af Finansiel Stabilitet, og som kontrolleres af Finansiel Stabilitet. Selskabet oprettes med henblik på at modtage nogle eller alle aktiver, rettigheder og forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller enheden under afvikling eller et broinstitut, og forvalter de aktiver, der er overført, med henblik på at maksimere deres værdi ved et efterfølgende salg eller en velordnet afvikling.

Etablering af et porteføljeadministrationsselskab kan anvendes på alle virksomheder eller enheder under afvikling. Adskillelse af aktiver kan dog alene anvendes sammen med et af de øvrige afviklingsværktøjer, og vil således ikke kunne anvendes som eneste foranstaltning.

Hvis et broinstitut, jf. § 21, har været anvendt, kan Finansiel Stabilitet, efter anvendelsen af broinstitut, overdrage aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra broinstituttet til et porteføljeadministrationsselskab.

Som det fremgår af stk. 1, må Finansiel Stabilitet kun udøve beføjelsen til at overføre nogle eller alle aktiver, rettigheder eller forpligtelser, fra en virksomhed eller enhed under afvikling eller fra et broinstitut, når mindst én af de 3 nævnte betingelser er opfyldt.

Beføjelsen kan anvendes, hvis situationen på det specifikke marked for de pågældende aktiver er af en sådan art, at det kan få negative virkninger for et eller flere finansielle markeder, hvis de blev realiseret ved konkurs, eller overdragelsen er eller vil være nødvendig for at sikre, at virksomheden eller enheden under afvikling eller broinstituttet fungerer korrekt. Endelig kan adskillelse af aktiver anvendes, når overdragelsen er nødvendig for at maksimere midlerne fra realiseringen, fx ved at afvikle og afhænde de overførte porteføljer over længere tid.

Finansiel Stabilitet kan både placere aktiver og forpligtelser i porteføljeadministrationsselskabet. I forbindelse hermed er det afgørende, at virksomhedens eller enhedens kreditorer ikke påføres større tab end ved virksomhedens eller enhedens afvikling ved konkurs. Kreditorer inden for samme klasse må desuden som udgangspunkt ikke behandles forskelligt, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af dette lovforslag, fx hvis adskillelse af aktiver anvendes sammen med bail-in, hvor der er mulighed for at fravige dette.

Som led i oprettelsen af porteføljeadministrationsselskabet godkender Finansiel Stabilitet indholdet af porteføljeadministrationsselskabets stiftelsesdokumenter, samt udpeger eller godkender porteføljeadministrationsselskabets bestyrelse. Finansiel Stabilitet skal tillige gennem sit ejerskab eller kontrol med selskabet godkende aflønningen af bestyrelsens medlemmer og fastlægge deres relevante ansvarsområder og godkende porteføljeadministrationsselskabets strategi og risikoprofil.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at Finansiel Stabilitet kan beslutte at gennemføre overdragelsen uden samtykke fra kapitalejere eller andre tredjemænd. Det forhold, at der ikke skal indhentes samtykke fra kapitalejere og anden tredjemand skal ses i sammenhæng med, at der ved overdragelsen sker universalsuccession, jf. umiddelbart herunder. Finansiel Stabilitet kan således overføre aktiver, rettigheder og forpligtelser uden samtykke fra en evt. modpart, og porteføljeadministrationsselskabet indtræder således i og viderefører en evt. aftale. Finansiel Stabilitet skal iagttage de procedurer og regler, der fastsættes i medfør af § 47, stk. 2. Der henvises desuden til bemærkningerne til det foreslåede § 42, stk. 2, for nærmere om myndighedsgodkendelse, herunder evt. tilladelser fra Finanstilsynet.

Datterselskabet, der skal fungere som porteføljeadministrationsselskab, kapitaliseres i medfør af det foreslåede stk. 3 ved nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter i virksomheden eller enheden under afvikling, jf. § 17, ved anvendelse af bail-in på virksomheden eller enheden under afvikling, jf. § 24, eller via indskud fra Afviklingsformuen, jf. §§ 56-59. Ved konverteringen i medfør af §§ 17 eller 24 vil der således kunne ske konvertering til ejerskabsinstrumenter i porteføljeadministrationsselskaber. Kapitaliseringen kan ligeledes ske ved en kombination af disse muligheder. Et porteføljeadministrationsselskab skal som udgangspunkt kapitaliseres, således at det har den nødvendige kapital og opfylder den lovgivning, som selskabet er underlagt.

Porteføljeadministrationsselskabet kan i nødvendigt omfang tilføres likviditet fra Finansiel Stabilitet via Afviklingsformuen, jf. det foreslåede stk. 4. Finansiel Stabilitet kan tildele porteføljeadministrationsselskabet en likviditetsramme, således at selskabet kan finansiere overtagelsen af aktiverne og rettigheder fra virksomhed eller enheden under afvikling.

Som nævnt i stk. 5, sker overdragelsen mod et vederlag, for hvilket aktiverne, rettighederne og forpligtelserne overføres til porteføljeadministrationsselskabet, fastsat i overensstemmelse med kapitel 3 og med Unionens statsstøtteregler. Det skal bemærkes, at vederlaget kan have en negativ værdi.

Ethvert vederlag, der betales af porteføljeadministrationsselskabet med hensyn til de aktiver, rettigheder eller forpligtelser, der er erhvervet direkte fra virksomheden eller enheden under afvikling, tilfalder virksomheden eller enheden under afvikling, efter fradrag af rimelige omkostninger til afviklingen, jf. den foreslåede § 29. Vederlag kan betales i form af gæld udstedt af porteføljeadministrationsselskabet.

Finansiel Stabilitet fastsætter vederlaget på baggrund af værdiansættelsen i kapitel 3.

De foreslåede stk. 6 og 7 fastslår, at Finansiel Stabilitet kan overdrage aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra virksomheden eller enheden under afvikling, til et eller flere porteføljeadministrationsselskaber ad flere omgange og tilbageføre aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra et eller flere porteføljeadministrationsselskaber til virksomheden eller enheden under afvikling, forudsat at betingelserne ovenfor er opfyldt.

Virksomheden eller enheden under afvikling har pligt til at tage sådanne aktiver, rettigheder eller forpligtelser tilbage.

Finansiel Stabilitet kan tilbageføre rettigheder, aktiver eller forpligtelser fra porteføljeadministrationsselskabet til virksomheden eller enheden under afvikling, når muligheden for en eventuel tilbageførsel er udtrykkelig angivet i det instrument, hvorved overdragelsen er foretaget. Tilbageførsel kan desuden ske, når de pågældende rettigheder, aktiver eller forpligtelser ikke falder ind under de kategorier af rettigheder, aktiver eller forpligtelser, der er angivet i det instrument, hvorved overdragelsen er foretaget, eller de ikke opfylder betingelserne for overdragelsen heraf.

I nævnte tilfælde kan tilbageførslen ske inden for en hvilken som helst periode og skal være i overensstemmelse med de øvrige betingelser, der måtte være angivet i instrumentet til det pågældende formål.

Overdragelser mellem virksomheden eller enheden under afvikling og porteføljeadministrationsselskabet er underlagt beskyttelsesforanstaltningerne i forbindelse med delvis overførsel af ejendom som fastsat §§ 8 og 49 samt kapitel 5.

Med forbehold for nævnte bestemmelser, har kapitalejere eller kreditorer i virksomheden eller enheden under afvikling og andre tredjemænd, hvis aktiver, rettigheder eller forpligtelser ikke overdrages til porteføljeadministrationsselskabet, ikke rettigheder til eller i tilknytning til de aktiver, rettigheder eller passiver, der overdrages til porteføljeadministrationsselskabet eller dets ledelse, jf. det foreslåede stk. 8.

De mål, der er fastsat for et porteføljeadministrationsselskab, indebærer således ingen pligter eller ansvar over for kapitalejerne eller kreditorerne i virksomheden eller enheden under afvikling, og ledelsen i broinstituttet hæfter ikke over for kapitalejerne eller kreditorerne som følge af de handlinger, de udfører eller undlader at udføre som led i varetagelsen af deres opgaver, medmindre handlingen eller undladelsen indebærer en grov forsømmelse eller en alvorlig forseelse, som direkte påvirker kapitalejernes eller kreditorernes rettigheder.

Til § 24

Forslaget til § 24 gennemfører artikel 43 og 46 i BRRD og omhandler muligheden for, at Finansiel Stabilitet kan anvende bail-in.

Ved bail-in forstås, at ikke-efterstillede kreditorer samt efterstillede gældsforpligtelser, der ikke er nedskrevet eller konverteret i medfør af §§ 17 og 18, pålægges at bære en del af en virksomheds eller enheds tab, ved at disse kreditorers krav på virksomheden eller enheden helt eller delvist nedskrives og/eller konverteres til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter.

Det er en betingelse for anvendelse af bail-in på ikke-efterstillede kreditorer, at ejerskabsinstrumenter er fuldt nedskrevet og at al efterstillet gæld er nedskrevet og/eller konverteret til egentlige kernekapitalinstrumenter.

I medfør af det foreslåede stk. 1 kan bail-in anvendes til enten at rekapitalisere en virksomhed eller enhed, når afviklingsmålene er opfyldt, med henblik på at genoprette den pågældende virksomheds eller enheds evne til at opfylde betingelserne for tilladelse, såfremt det er underlagt sådanne, og til at bevare en tilstrækkelig markedstillid til den pågældende virksomhed eller enhed. Herved kan virksomhedens eller enhedens aktiviteter videreføres i den eksisterende juridiske enhed.

Bail-in kan desuden anvendes til at nedskrive forpligtelser eller konvertere dem til egenkapital, når de overføres til et broinstitut, hvorved der kan skaffes kapital til broinstituttet, jf. § 21, eller ved anvendelse af virksomhedssalg, jf. § 19, eller adskillelse af aktiver, jf. § 23.

Ved af afvikling eller restrukturering af pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I i medfør af dette lovforslag vil udgangspunktet være, at der anvendes bail-in med henblik på at tabsabsorbere og eventuelt rekapitalisere virksomheden, hvis dette kan gøre virksomheden levedygtig på lang sigt. Bail-in vil blive anvendt enten alene eller kombineret med anvendelse af virksomhedssalg, jf. § 19, broinstitut, jf. § 21, eller adskillelse af aktiver, jf. § 23. Det er dog forventningen af fondsmæglerselskaber I oftest vil kunne falde uden for lovforslagets afviklingsmål, og derved blive afviklet ved konkurs.

For så vidt angår realkreditinstitutter henvises til det foreslåede stk. 4, hvorefter der ikke kan anvendes bail-in på realkreditinstitutter.

For nærmere om, hvilke passiver, der kan anvendes bail-in på, henvises til § 25.

Det fremgår af stk. 2, at bail-in alene kan anvendes til at rekapitalisere en virksomhed eller enhed under afvikling, når det med rimelighed kan forventes, at dette sammen med andre relevante foranstaltninger, herunder foranstaltninger, der gennemføres i overensstemmelse med den krævede restruktureringsplan, jf. § 28, ud over at opfylde de relevante afviklingsmål, vil føre til en restrukturering af den pågældende virksomheds eller enheds levedygtighed på længere sigt. For så vidt angår indholdet af restruktureringsplanen bemærkes, at denne først er pligtig at foreligge én måned efter, hvorfor det også kan være de forventede tiltag, der inddrages i vurderingen.

Det vil sige, at hvis denne betingelse ikke er opfyldt, kan Finansiel Stabilitet ikke anvende bail-in til rekapitalisering af en virksomhed eller enhed. Bail-in vil derefter alene kunne anvendes i forbindelse med afvikling ved en konvertering til egenkapital eller nedskrive de fordrings- eller gældsinstrumenter, der overføres i medfør §§ 19, 21 eller 23 med henblik på at skaffe kapital.

Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at Finansiel Stabilitet gennemfører bail-in på grundlag af værdiansættelsen i kapitel 3, herunder vurderer det beløb, forpligtelserne skal nedskrives med for at sikre, at nettoværdien af virksomheden eller enheden under afvikling er lig med nul. Når relevant vurders desuden det beløb, hvormed forpligtelserne skal konverteres til aktier eller andre typer af kernekapitalinstrumenter for at genoprette den egentlige kernekapitalprocent af enten virksomheden eller enheden under afvikling, broinstituttet, jf. den foreslåede § 21, eller porteføljeadministrationsselskabet, jf. den foreslåede § 23.

Vurderingen fastsætter det beløb, hvormed forpligtelserne skal konverteres eller nedskrives for at genoprette den egentlige kernekapitalprocent for virksomheden eller enheden under afvikling eller, hvis relevant, for broinstituttet, idet der tages hensyn til kapitalbidrag fra Afviklingsformuen i henhold til § 59. Beløbet skal desuden sikre en tilstrækkelig markedstillid til virksomheden eller enheden under afvikling eller til broinstituttet og give det mulighed for i løbet af en periode på mindst et år at fortsat opfylde kravene til godkendelse og fortsat at udføre de aktiviteter, hvortil det er godkendt.

Agter Finansiel Stabilitet at anvende adskillelse af aktiver jf. den foreslåede § 23 skal det beløb, som forpligtelserne nedskrives med, tage hensyn til det beløb som porteføljeadministrationsselskabets skal kapitaliseres med.

Foretages nedskrivningen eller konverteringen på baggrund af en midlertidig værdiansættelse, jf. § 7, og medfører skønnet i henhold til den efterfølgende endelige værdiansættelse en højere nettoværdi, kan Finansiel Stabilitet tilsvarende regulere den allerede foretagne nedskrivning eller konvertering, så disse afspejler den endelige værdiansættelse. Ved en midlertidig værdiansættelse vil nedskrivningen eller konverteringen således først være endelig, når den er opgjort på baggrund af den endelige værdiansættelse, jf. den foreslåede § 6.

Med det foreslåede stk. 4 fastslås, at der ikke kan anvendes bail-in, jf. stk. 1-3 og reglerne i §§ 25-28, ved restrukturering og afvikling af et realkreditinstitut. Bestemmelsen skal ses på baggrund af den foreslåede § 266 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter realkreditinstitutter undtages fra kravet om nedskrivningsegnede passiver. Baggrunden herfor er, at realkreditinstitutter altid vil blive afviklet ved at anvende § 19 (virksomhedssalg), §§ 21 og 22 (broinstitut), § 23 (adskillelse af aktiver) i denne lov og/eller §§ 27-33 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (realkreditlovens konkursmodel). Det er vurderet, at bestemmelserne sammenholdt med den foreslåede gældsbuffer i lov om finansiel virksomhed sammen eller hver for sig altid vil opfylde afviklingsmålene i § 5 i denne lov.

Dette skyldes, at afvikling af et realkreditinstitut via brugen af broinstituttet, adskillelse af aktiver, frasalg eller realkreditlovens konkursmodel, sammen eller hver for sig sikrer, at realkreditinstitutternes kreditorer vil bære tab i overensstemmelse med afviklingsmålene.

Det understreges, at undtagelsen alene gælder for realkreditinstitutter, og således ikke er til hinder for, at bail in kan anvendes i relation til fx indehavere af særligt dækkede obligationer eller andre sikrede passiver, hvor den stillede sikkerhed overstiger værdien af de aktiver mv., der stilles som sikkerhed, og hvor obligationen ikke er udstedt af et realkreditinstitut.

Ift. realkreditlovens konkursmodel, bemærkes, at den understøtter en langsigtet, kontrolleret afvikling til fordel for både kreditorer og debitorer i kapitalcentrene, idet der ikke sker acceleration af afviklingen. Endvidere er det muligt for kurator i konkursboet at udstede refinansieringsobligationer, optage lån og beslutte, at der betales renter førend udtrækning.

Til § 25

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 44 og 48 samt dele af artikel 103, stk. 4, i BRRD.

Det fremgår af stk. 1, at bail-in kan anvendes på alle den pågældende virksomheds eller enheds ikke efterstillede forpligtelser, herunder også hensatte forpligtelser, med undtagelse af de i stk. 3 og 4 undtagne forpligtelser, samt efterstillede gældsforpligtelser, der ikke er nedskrevet eller konverteret i medfør af §§ 17 og 18.

Rækkefølgen for nedskrivning og konvertering skal være i overensstemmelse med rækkefølgen ved en konkursbehandling af virksomheden eller enheden, jf. konkursloven og § 13 i dette lovforslag.

Ved anvendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne fordeler Finansiel Stabilitet tab ligeligt mellem ejerskabsinstrumenter og forpligtelser af samme rang i konkursordenen. Dette sker ved at nedbringe hovedstolen eller det udestående beløb, der skal erlægges med hensyn til disse ejerskabsinstrumenter og forpligtelser i samme omfang og i forhold til deres værdi.

Ejerskabsinstrumenter vil således bære tab først, og herefter øvrige kapitalinstrumenter i overensstemmelse med deres indbyrdes rækkefølge i henhold til de aftalte vilkår. Herefter bæres tab af øvrige forpligtelser i overensstemmelse med konkursordenen, jf. § 13 i dette lovforslags og kapital 10 i konkursloven.

Dette kan fraviges, når en anden fordeling af tab mellem forpligtelser af samme rang er mulig under de forhold, der er fastsat i stk. 4. Dette stykke er ikke til hinder for, at forpligtelser, der udelukkes fra bail-in i overensstemmelse med stk. 3 og 4, derved behandles gunstigere end andre forpligtelser af samme rang ved almindelig konkursbehandling.

Når Finansiel Stabilitet vurderer, om forpligtelser skal nedskrives eller konverteres til egenkapital, må Finansiel Stabilitet ikke nedskrive hovedstolen af en kategori af forpligtelser, mens en kategori af forpligtelser, der er underordnet denne kategori, i det væsentlige ikke konverteres til egenkapital eller ikke nedskrives, medmindre det på anden vis er tilladt efter stk. 3 og 4.

Med det foreslåede stk. 2 sikres det, at i tilfælde af, at virksomheden eller enheden har udstedt instrumenter, hvor det af vilkårene fremgår, at der skal ske nedskrivning eller konvertering til kapitalinstrumenter, såfremt nogle nærmere angivne omstændigheder om virksomhedens eller enhedens finansielle situation, solvens eller kapitalgrundlag indtræder, skal dette gennemføres inden bail-in. Det vil sige, at hvis de angivne betingelser opfyldes, skal der gennemføres den foreskrevne nedskrivning eller konvertering, inden der fx gennemføres bail-in under iagttagelse af konkursordenen.

Efter konverteringen indgår instrumentet på lige fod med de kapitalinstrumenter, som det konkursmæssigt er sidestillet med.

I forslaget til stk. 3 er oplistet den række af forpligtelser, som er undtaget fra bail-in. Dette er forpligtelser, hvor der, uanset det overordnede princip om at kreditorerne i virksomheden eller enheden skal bære tabene, vurderes at være særlige hensyn, der gør, at sådanne forpligtelser skal undtages.

I medfør af det foreslåede nr. 1 kan der ikke gennemføres bail-in på dækkede indskud. Det bemærkes, at dette ikke forhindrer, at der kan gennemføres bail-in på Garantiformuens krav i en virksomhed eller enhed, når denne har dækket indskud og er indtrådt i indskydernes krav. Det forhindrer desuden heller ikke Finansiel Stabilitet i at udøve disse beføjelser i forhold til et hvilket som helst beløb af et indskud, der overstiger Garantiformuens dækning.

Med det foreslåede nr. 2 kan der ikke ske bail-in på sikrede forpligtelser. Ved sikrede forpligtelser forstås forpligtelser, hvor kreditor har sikkerhed for sit krav på virksomheden eller enheden. Hvis en kreditor således har sikkerhed i aktiver i virksomheden eller enheden, kan der ikke ske nedskrivning af forpligtelsen. Dette omfatter også særligt dækkede obligationer og forpligtelser i form af finansielle instrumenter, der anvendes til hedgingformål, som udgør en integreret del af sikkerhedspuljen, og som er sikret på en måde svarende til fx særligt dækkede obligationer.

Finansiel Stabilitet skal i den forbindelse sikre, at alle sikrede aktiver i tilknytning til en sikkerhedspulje med særligt dækkede obligationer er uberørte og holdes adskilt.

Bestemmelsen medfører alene en beskyttelse af sikrede dele. Hvis forpligtelsen overstiger sikkerheden, vil der kunne gennemføres bail-in på den del af forpligtelsen, der overstiger sikkerheden.

Bestemmelsen er således ikke til hinder for, at Finansiel Stabilitet, når det er hensigtsmæssigt, gør brug af beføjelserne i forhold til en hvilken som helst del af en sikret forpligtelse eller en forpligtelse, for hvilken der er stillet sikkerhed, som overstiger værdien af de aktiver, det pant, den tilbageholdelsesret eller den kaution, der stilles som sikkerhed.

Det fastslås i nr. 3, at enhver forpligtelse, der opstår som følge af virksomhedens besiddelse af kunders aktiver eller penge, herunder kunders aktiver eller penge, der er deponeret af eller på vegne af danske UCITS omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og alternative investeringsfonde, som defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og regler udstedt i medfør af § 3, stk. 9, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., under forudsætning af at denne kunde er beskyttet ved rekonstruktions- eller konkursbehandling, er undtaget fra bail-in. Når virksomheden således er i besiddelse af kundens aktiver på en måde, som ligeledes vil være beskyttet under konkurslovgivningen, vil der ikke kunne foretages bail-in herpå.

I det foreslåede nr. 4, fremgår det at enhver forpligtelse, der opstår som følge af et tillidsforhold mellem virksomheden, (som administrator) og en anden person (som begunstiget), under forudsætning af at en sådan begunstiget er beskyttet i henhold til gældende insolvens- eller civilret er undtaget fra bail-in. Sådanne forpligtelser, der blandt andet kendes fra trustees i Storbritannien, er beskyttet fra bail-in i medfør af art. 44, stk. 2, litra d, i BRRD, og er af denne grund medtaget her, uanset de ikke umiddelbart kendes i dansk ret.

Det foreslåede nr. 5 indebærer, at forpligtelser til virksomheder med en oprindelig løbetid på mindre end 7 dage, medmindre de er inden for samme koncern undtages fra bail-in. Herved undtages blandt andet korte interbank lånefaciliteter. Forpligtelser, der oprindeligt havde en løbetid på mere end 7 dage, men nu har en restløbetid på under 7 dage, er ikke undtaget i medfør af det foreslåede nr. 5.

Det foreslåede nr. 6 undtager forpligtelser med en resterende løbetid på mindre en 7 dage, over for registrerede systemer, jf. § 57 a i lov om værdipapirhandel m.v. eller operatører af sådanne systemer, eller deres deltager og som følge af deltagelse i et sådant system. Det sikrer blandt andet, at den daglige clearing og afvikling af betalinger (sumclearing) kan opretholdes og at kendte forpligtelser med en resterende løbetid på under 7 dage ikke skal udskilles fra betalingssystemer m.v., når virksomheden eller enheden afvikles ved brug af bail-in.

Med den forslåede nr. 7 listes øvrige forpligtelse som er undtaget fra bail-in. Dette betyder i medfør af det foreslåede litra a, at medarbejderforpligtelser, som følge af et løntilgodehavende, pensionsydelser eller anden fast godtgørelse vil være undtaget fra bail-in. Dog vil eventuelle variable løndele af lønnen for væsentlige risikotagere samt andre variable løndele, som ikke er reguleret ved kollektive overenskomster, kunne omfattes af bail-in. Beløb, der kan betragtes som et lønkrav, og som indgår i en bail-in, vil i lighed med andre lønmodtagerkrav, der opstår efter en konkurs mv., kunne være dækket beløb i Lønmodtagernes Garantifond. Dette vil dog afhænge af de nærmere omstændigheder.

I medfør af det foreslåede litra b, vil kommercielle eller handelsmæssige kreditorer, som følge af levering af varer eller tjenesteydelser, der er afgørende for den daglige drift af virksomhedens eller enhedens aktiviteter, herunder it-tjenesteydelser, forsyninger og leje, servicering og vedligeholdelse af lokaler ikke være omfattet af bail-in. Fx vil virksomhedernes datacentraler være undtaget fra bail-in.

Hertil kommer skatte- og socialsikringsmyndigheder, såfremt disse forpligtelser har fortrinsret i konkursloven også er undtaget fra bail-in, jf. det foreslåede litra c. Social sikring omfatter bl.a. ydelser ved sygdom, ydelser ved invaliditet, ydelser ved alderdom, børne- og ungeydelsen og børnetilskud. Bestemmelsen omfatter således forpligtelser over for myndigheder, der varetager disse ydelser, såfremt forpligtelsen har fortrinsret i henhold til konkursordenen, jf. § 13 i dette lovforslag og kapitel 10 i konkursloven, eller hvor relevant et andet lands almindelige insolvensret.

Endvidere fremgår det, at forpligtelser over for Garantiformuen som følge af forfaldne bidrag i overensstemmelse med lov om en indskyder- og investorgarantiordning, er undtaget fra bail-in, jf. det foreslåede litra d. Det vil sige forfaldne ikke betalte bidrag til Garantiformuen, herunder årlig regulering og eventuel løbende betaling til restruktureringsafdelingen. Bestemmelsen omfatter også bidrag som skal opkræves af indskudsgarantiordningerne i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis disse ordninger er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (DGSD), jf. forslaget til § 3.

Endelig fremgår det af det foreslåede litra e, at forpligtelser over for Afviklingsformuen som følge af forfaldne bidrag i overensstemmelse med kapitel 11 ligeledes er undtaget fra bail-in. Denne undtagelse fremgår ikke af oplistningen i artikel 44, stk. 2, i BRRD. Det fremgår imidlertid af artikel 103, stk. 4, at medlemsstaterne skal sikre, at forfaldne bidrag betales fuldt ud. På baggrund heraf, og da der ikke vurderes at være grundlag for en forskellig behandling af forfaldne bidrag til Garantiformuen og Afviklingsformuen, foreslås det, at forfaldne bidrag til Afviklingsformuen ligeledes undtages fra bail-in.

Med det foreslåede stk. 4 får Finansiel Stabilitet mulighed for i helt særlige tilfælde at undtage yderligere forpligtelser fra bail-in.

Det kan blandt andet ske, når det ikke vil være muligt at gennemføre en bail-in inden for en rimelig frist, uanset at Finansiel Stabilitet efter bedste evne bestræber sig herpå.

Det kan desuden ske, når det anses for strengt nødvendigt og rimeligt for videreførelsen af kritiske funktioner og centrale forretningsområder på en måde, der fortsat sætter virksomheden eller enheden i stand til at videreføre nøglefunktioner, tjenesteydelser og transaktioner.

Det kan endvidere ske, når det er strengt nødvendigt og rimeligt for at undgå en afsmittende virkning, navnlig med hensyn til indskud tilhørende fysiske personer, mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som ikke undtages dækning efter § 13 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, der alvorligt ville forstyrre de finansielle markeders funktion, herunder de finansielle markeders infrastrukturer på en måde, der ville medføre en alvorlig forstyrrelse for en medlemsstats eller Unionens økonomi.

Endelig kan det ske, hvis tab på disse forpligtelser ville medføre et værditab af en sådan størrelse, at andre kreditorers tab ville være større, end hvis disse forpligtelser ikke var udelukket fra bail-in.

Hvis Finansiel Stabilitet beslutter at udelukke eller delvist udelukke ellers egnede forpligtelser eller en kategori af forpligtelser fra bail-in, kan omfanget af den nedskrivning eller konvertering, der foretages, øges for andre forpligtelser for at tage højde for sådanne udelukkelser. Det er fortsat en forudsætning, at ingen kreditorer påføres større tab, end de ville være blevet ved en konkursbehandling.

Finansiel Stabilitet skal, når Finansiel Stabilitet udøver skønsbeføjelserne i henhold til stk. 4, tage behørigt hensyn til:

Princippet om, at tab først afholdes af ejerne af ejerskabsinstrumenter og dernæst af kreditorerne i henhold til den gældende konkursorden i virksomheden eller enheden under afvikling.

Hvor megen tabsabsorberingskapacitet der vil være tilbage i virksomheden eller enheden under afvikling, hvis forpligtelsen eller kategorien af forpligtelser udelukkes.

Behovet for at bibeholde tilstrækkelige midler til afviklingsfinansiering.

Udelukkelser i henhold til stk. 4 kan foretages enten med henblik på fuldstændig udelukkelse af en forpligtelse fra nedskrivningen eller en begrænsning af omfanget af nedskrivningen for denne forpligtelse.

Finansiel Stabilitet underretter i medfør af BRRD EU-Kommissionen, inden der udelukkes en forpligtelse i medfør af stk. 4.

Hvis udelukkelsen kræver et bidrag fra afviklingsfinansieringsordningen eller en alternativ finansieringskilde, jf. § 25, kan EU-Kommissionen senest 24 timer efter, at den har modtaget en sådan underretning, eller med Finansiel Stabilitets samtykke inden for en længere frist, forbyde eller kræve ændringer af den foreslåede udelukkelse, hvis ovennævnte krav og kravene fastsat i medfør af stk. 5 eller i regler udstedt af Kommissionen ikke er opfyldt, for at beskytte det indre markeds integritet.

I stk. 5 gives erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, under hvilke omstændigheder der kan ske udelukkelse i medfør af stk. 4. Kommissionen er tillagt beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på yderligere at præcisere, under hvilke omstændigheder denne udelukkelse kan ske. Der skal tages højde herfor ved udstedelse af regler i medfør af stk. 5.

Til § 26

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 44 og 101 i BRRD.

Det fastslås i stk. 1, at når Finansiel Stabilitet helt eller delvist har udelukket en forpligtelse eller en kategori af forpligtelser i medfør af § 25, stk. 4, kan Afviklingsformuen bidrage ved at dække eventuelle tab, der ikke er absorberet af nedskrivningsegnede passiver, og genoprette nettoværdien af virksomheden eller enheden under afvikling til nul. Afviklingsformuen kan desuden købe ejerskabsinstrumenter eller indskyde kapitalinstrumenter i virksomheden eller enheden under afvikling for at rekapitalisere virksomheden eller enheden.

Det fremgår af stk. 2, at sådanne bidrag fra Afviklingsformuen forudsætter, at mindst 8 pct. af de samlede passiver er nedskrevet eller konvertereret til egentlige kernekapitalinstrumenter, jf. det foreslåede nr. 1, samt at bidraget fra Afviklingsformuen ikke overstiger 5 pct. af de samlede passiver, målt på tidspunktet for afviklingsforanstaltningen i overensstemmelse med den gennemførte værdiansættelse, jf. det foreslåede nr. 2.

Ved vurderingen af, om kravet om, at mindst 8 pct. af virksomhedens eller enhedens passiver skal være nedskrevet eller konverteret med henblik på tabsabsorbering henholdsvis rekapitalisering, er opfyldt, indregnes nedskrivninger eller konverteringer af ejerskabsinstrumenter, af relevante kapitalinstrumenter, af forpligtelser ved bail-in eller på anden vis.

Afviklingsformuens bidrag finansieres med det beløb, der er til rådighed i Afviklingsformuen. Det kan desuden ske ved opkrævning af ekstraordinære bidrag, jf. det foreslåede § 58, stk. 4. Dette beløb er dog begrænset til det, der kan opkræves i ekstraordinære bidrag, jf. § 59, stk. 3, i en periode på 3 år. Endvidere kan Afviklingsformuen finansiere sit bidrag via alternative finansieringskilder, fx fra sektoren eller tredjemand. Finansiel Stabilitet kan derudover anmode om lån fra andre afviklingsfinansieringsordninger i medfør af § 58, stk. 6.

Det fremgår yderligere af stk. 3, at Finansiel Stabilitet i ekstraordinære tilfælde kan forsøge at tilvejebringe yderligere finansiering når bidragsgrænsen på 5 pct. af balancen, jf. stk. 2, nr. 2, er nået, og når alle usikrede forpligtelser, bortset fra indskud, der ville kunne opnå dækning efter §§ 9 eller 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, er nedskrevet eller konverteret fuldt ud. Sådanne indskud omfatter alle indskud, som ikke er undtaget efter § 13 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, og som ville være dækket af Garantiformuen, hvis ikke der var sat et maksimumbeløb for dækningen.

Bestemmelsen sikrer, jf. artikel 44, stk. 7, i BRRD, medlemslandene adgang til at indskyde yderligere midler ved rekapitalisering af et nødlidende institut, inden anvendelse af de statslige stabiliseringsværkstøjer, og det er op til Finansiel Stabilitet at undersøge, hvor sådanne bidrag kan komme fra i det konkrete tilfælde. Den yderligere finansiering kan fx ske via udstedelser i markedet, hvor private aktører kan tage del i rekapitaliseringen af virksomheden under afvikling eller eventuel kapitaliseringen af et broinstitut.

Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at når alle virksomhedens eller enhedens forpligtelser, der kan nedskrives eller konverteres ved bail-in, jf. § 25, er nedskrevet eller konverteret, kan Afviklingsformuen ligeledes yde bidrag. Dette skal sikre, at det fx i tilfældet, hvor det ikke har været relevant at undtage forpligtelser fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, alligevel er muligt for Afviklingsformuen at bidrage til afviklingen af en virksomhed eller enhed, når dette er nødvendigt. Det er en forudsætning, at Garantiformuen har ydet bidrag i overensstemmelse med § 2 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. I medfør heraf skal Garantiformuen bidrage med det beløb, den ellers skulle have betalt til dækkede indskydere, hvis der kunne være gennemført bail-in på disse indskud.

Afviklingsformuens bidrag i medfør af det foreslåede stk. 4 forudsætter iagttagelse af stk. 2. Afviklingsformuen vil således først kunne bidrage, når mindst 8 pct. af de samlede passiver, målt på tidspunktet for afviklingsforanstaltningen i overensstemmelse med den gennemførte værdiansættelse, jf. kapitel 3, er nedskrevet eller konverteret. Desuden må bidraget fra Afviklingsformuen ikke overstige 5 pct. af de samlede passiver.

Til § 27

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 49 i BRRD.

Af det foreslåede stk. 1 fremgår, at når bail-in anvendes, kan nedskrivning eller konvertering af forpligtelser hidrørende fra derivater først ske ved eller efter afvikling af derivaterne. Den konkrete derivatforretning skal således lukkes ned med henblik på at kunne opgøre den ved værdiansættelsen i medfør af kapitel 3. Det vil sige at derivater med en negativ markedsværdi lukkes ned, hvorefter der foretages bail-in på den opgjorte værdi, opgjort på baggrund af værdiansættelsen i lovforslagets kapital 3.

Derivater med en positiv markedsværdi vil som udgangspunkt være et aktiv, hvorfor denne ikke skal nedskrives eller konverteres ved bail-in.

Med det foreslåede 2. pkt. fastslås Finansiel Stabilitet adgang til at opsige og afslutte eventuelle derivatkontrakter i forbindelse med bail-in.

Som det fremgår af det foreslåede stk. 2, er Finansiel Stabilitet ikke forpligtet til at opsige eller afslutte en derivatforpligtelse, som er blevet udelukket fra bail-in i medfør af reglerne herom i § 25, stk. 4. Dette kan være relevant i det tilfælde, hvor afviklingen/genopretningen af det nødlidende institut gør det formålstjeneligt at opretholde den eksisterende afdækningsforretning.

Af det forslåede stk. 3 fremgår, at såfremt derivatkontrakter er omfattet af en nettingaftale, opgøres værdien af kontrakten på nettobasis i overensstemmelse med aftalevilkårene. Nedskrivning eller konvertering kan således alene foretages i de tilfælde, hvor der efter netting er tale om en nettoforpligtelse.

Til § 28

Bestemmelsen gennemfører artikel 51 og 52 i BRRD.

Det fremgår af stk. 1, at når bail-in anvendes til at rekapitalisere en virksomhed eller enhed under afvikling, skal virksomheden eller enheden udarbejde og gennemføre en restruktureringsplan.

Hvis bail-in anvendes på to eller flere koncernenheder, skal restruktureringsplanen udarbejdes af modervirksomheden og dække alle koncernens virksomheder eller enheder.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at restruktureringsplanen skal indeholde foranstaltninger, som har til formål at genoprette levedygtigheden på lang sigt af virksomheden eller enheden eller relevante dele af dens aktiviteter inden for en rimelig tidsfrist. Restruktureringsplanen skal mindst indeholde følgende elementer:

a) En vurdering af de faktorer og problemer, der har medført, at virksomheden eller enheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, og de forhold, der har ført til dens vanskeligheder.

b) En beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes til genoprettelse af virksomhedens eller enhedens levedygtighed på lang sigt.

c) En tidsplan for gennemførelsen af disse foranstaltninger.

Foranstaltningerne i planen skal baseres på realistiske antagelser vedrørende de økonomiske og finansielle markedsbetingelser, som virksomheden eller enheden, er underlagt. Restruktureringsplanen skal bl.a. tage hensyn til de gældende forhold og fremtidsudsigterne på de finansielle markeder på grundlag af såvel de mest optimistiske (best-case) som de mest pessimistiske (worst-case) hypoteser, herunder en kombination af begivenheder, der giver mulighed for at identificere virksomhedens eller enhedens største svagheder. Antagelserne skal sammenlignes med passende brancherelevante benchmarks.

Foranstaltninger til restrukturering af levedygtigheden på lang sigt af en virksomhed eller enhed kan fx omfatte

a) omlægning af aktiviteterne i virksomheden eller enheden,

b) ændringer af de operationelle systemer og infrastrukturen i virksomheden eller enheden,

c) tilbagetrækning fra tabsgivende aktiviteter,

d) sanering af eksisterende aktiviteter, der kan gøres konkurrencedygtige, eller

e) salg af aktiver eller af forretningsområder.

Finder EU-Kommissionens statsstøtteregler anvendelse skal den pågældende plan være forenelig med den omstruktureringsplan, som virksomheden eller enheden skal anmelde til Kommissionen i henhold til disse regler.

Det fastslås yderligere i stk. 3 at senest en måned efter anvendelsen af bail-in skal bestyrelsen eller den eller de personer, der har overtaget kontrollen med virksomheden eller enheden i henhold til §§ 15 og 16, og Finansiel Stabilitet forelægge en restruktureringsplan for Finanstilsynet. Det er som udgangspunkt virksomhedens eller enhedens ledelse, der skal udarbejde restruktureringsplanen og forelægge for Finansiel Stabilitet. På grund af den tætte sammenhæng på dette tidspunkt i afviklingssituationen, hvor Finansiel Stabilitet oftest har overtaget kontrollen med virksomheden eller enheden, er denne arbejdsdeling ikke så udtrykkelig.

I undtagelsestilfælde og hvis det er nødvendigt for at opfylde afviklingsmålene kan Finanstilsynet forlænge perioden i stk. 3 med højst to måneder efter anvendelsen af bail-in.

Det fremgår af stk. 4, at Finanstilsynet skal godkende restruktureringsplanen senest en måned efter virksomhedens eller enhedens fremsendelse, såfremt tilsynet vurderer det sandsynligt, at planen vil kunne genoprette virksomhedens eller enhedens levedygtighed på lang sigt. Såfremt Finanstilsynet ikke vurderer, at planen opfylder dette, meddeles dette til virksomheden eller enheden og Finansiel Stabilitet med anmodning om, at planen ændres, så der tages højde for de fundne indsigelser. En ændret restruktureringsplan skal herefter fremsendes senest to uger efter modtagelsen af meddelelsen. Virksomheden eller enheden skal modtage vurderingen af den ændrede plan senest en uge efter.

Det fastslås i stk. 5, at bestyrelsen eller den eller de personer, der har overtaget kontrollen med virksomheden eller enheden i henhold til §§ 15 og 16, gennemfører den godkendte restruktureringsplan og aflægger rapport til Finansiel Stabilitet mindst hver sjette måned om, hvorledes restruktureringsplanens gennemførelse forløber.

Det fremgår af stk. 6, at bestyrelsen eller den eller de personer, der har overtaget kontrollen med virksomheden eller enheden i henhold til §§ 15 og 16, reviderer planen undervejs, hvis det efter Finansiel Stabilitets opfattelse og efter høring af Finanstilsynet er nødvendigt for at opfylde målsætningen om levedygtighed på lang sigt. Finanstilsynet skal godkende den reviderede restruktureringsplan i overensstemmelse med ovenstående regler.

Det fastslås i stk. 7, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om restruktureringsplanen, herunder de elementer, der skal indgå i planen, processen for godkendelsen af planer samt minimumsindholdet af de rapporter, der skal udarbejdes i henhold til stk. 5. EU-Kommissionen er bemyndiget til at fastsætte nærmere bestemmelser om restruktureringsplaner, hvilket vil indgå ved fastsættelsen af regler i medfør af stk. 7.

Til § 29

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 37 i BRRD.

Som det fremgår af den foreslåede § 29 kan Finansiel Stabilitet få dækket rimelige omkostninger i forbindelse med anvendelsen af afviklingsforanstaltninger og offentlige stabiliseringsinstrumenter på én eller flere af de i bestemmelsen oplistede måder.

Der er således tale om omkostninger både ved anvendelse af et eller flere af de konkrete afviklingsværktøjer, men også de øvrige beføjelser, nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter, håndtering af kontrakter, samt ved anvendelse af offentlige stabiliseringsinstrumenter.

Omkostninger dækker både personaleomkostninger, omkostninger til rådgiver, omkostninger til værdiansættelsen i medfør af kapitel 3 af den konkrete virksomhed under afvikling m.v.

Hvordan omkostningerne afholdes afhænger af den konkrete situation og de foranstaltninger, der iværksættes. Finansiel Stabilitet vil dog få en prioriteret stilling (privilegeret), idet Finansiel Stabilitet og Afviklingsformuen skal have dækket sine omkostninger m.v., før der går et evt. vederlag for salg ind i virksomheden eller enheden, eller før et evt. provenu kan udbetales til ejere. Bestemmelsen oplister derfor 3 scenarier for, hvordan Finansiel Stabilitet og Afviklingsformuen kan få dækket sine omkostninger m.v.:

a) Fra et vederlag, der er betalt af en køber til virksomheden eller enheden under afvikling, eller et vederlag til ejerne af ejerskabsinstrumenter.

b) Fra virksomheden eller enheden under afvikling som privilegeret kreditor.

c) Fra et eventuelt provenu som resultat af indstillingen af driften af broinstituttet eller porteføljeadministrationsselskabet, som privilegeret kreditor.

Til Kapitel 5

Til § 30

Med forslaget til § 30 gennemføres artikel 63, stk. 1, litra j, og artikel 64, stk. 1, litra f, i BRRD.

Med § 30 tillægges Finansiel Stabilitet en ganske vid beføjelse til at regulere i virksomhedens eller enhedens kontrakter, så længe det sker til opfyldelse af afviklingsmål, når det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af afviklingsforanstaltninger, og så længe de berørte aftaleparter eller kreditorer ikke påføres større tab end ved en konkursbehandling af virksomheden eller.

Beføjelsen skal anvendes med henblik på at sikre, at virksomheden eller enheden, ved hjælp af bl.a. afviklingsforanstaltninger kan rekonstrueres, med henblik på videreførelse af hele eller dele af virksomheden eller enheden og eventuel afvikling af hele eller dele af virksomheden eller enheden.

Beføjelse til kontraktregulering angår alle virksomhedens eller enhedens kontrakter. Beføjelsen skal udøves således, at ændring af kontrakter sker på en måde, der sikrer, at berørte aftaleparter eller kreditorer ikke ved kontraktreguleringen påføres større tab, end hvis virksomheden eller enheden var afviklet under almindelig konkursbehandling, jf. afviklingsprincippet i det foreslåede § 12, stk. 4, nr. 2.

Aftaleparter/kreditorer skal som udgangspunkt stilles på en måde, der svarer til andre kreditorer i samme klasse i konkursordenen. Hvis kreditorer inden for samme klasse behandles forskelligt som led i en afvikling, skal sådanne forskelle være begrundet i opnåelse af afviklingsmålene, jf. § 5.

Vurderingen af kreditorenes stilling skal foretages af Finansiel Stabilitet på baggrund af forholdene på tidspunktet for afviklingen, og foretages på tidspunktet for værdiansættelsen, jf. kapitel 3.

Aftaleparter og kreditorer må under hensynet til gennemførslen af afviklingsmål tåle, at virksomhedens eller enhedens kontrakter kan ændres, med henblik på eventuelt at kunne indgå i afviklingsforanstaltningerne, herunder i et broinstitut, porteføljeadministrationsselskab, bail-in, nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter eller lignende, uanset at der herved sker indgreb i aftaleparters eller kreditorers rettigheder. Ændringerne kan således for eksempel omfatte et debitorskifte, hvor virksomheden erstattes med et broinstitut.

Med kontrakter menes også kontraktselementer (enkeltbestemmelser i kontrakter eller enkelte transaktioner som led i rammeaftaler), der indgår i en større samlet kontrakt og kontrakter, hvor alle kontraktens parter er underlagt både rettigheder og forpligtelser. Dette medfører, at Finansiel Stabilitet kan disponere over nogle kontraktselementer uden at disponere over alle rettigheder eller forpligtelser, der indgår i kontrakten. Fx kan en kontrakts opsigelsesvarsel ændres eller konventionalbod nedsættes og for lån vil løbetid, rentesats og tilbagebetalingsdatoer fx kunne ændres.

Reguleringsbeføjelsen gælder alle virksomhedens konktrakter uanset om disse er indgået efter dansk eller udenlandsk ret.

Bestemmelsen fastsætter, at kontraktreguleringen skal være nødvendig for at afviklingsmålene kan opfyldes, ligesom der i de foreslåede §§ 36-40 fremgår begrænsninger i forbindelse med regulering af de af bestemmelserne omfattede kontrakter.

Finansiel Stabilitets beføjelser vedrørende kontraktregulering er udvidet i relation til almindelig konkursregulering som denne følger af konkursloven, idet Finansiel Stabilitet kan ophæve og ændre i kontrakter, så de er i overensstemmelse med det konkrete formål, som kontrakten måtte have i afviklingsplanen eller i forbindelse med en konkret afviklingsforanstaltning.

Til § 31

Forslaget til § 31 gennemfører artikel 68 i BRRD.

Med det foreslåede stk. 1 fastsættes, at en afviklingsforanstaltning ikke i sig selv kan anses som fyldestgørelsesgrund eller som misligholdelsesgrund i form af insolvensbehandling, som defineret i § 58 h, stk. 1, 2. pkt. i lov om værdipapirhandel m.v. skal forstås som dækkende såvel definitionen af »insolvensbehandling« i artikel 2, litra j, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (omhandler kollektive foranstaltninger med henblik på »likvidation« og »sanering«) som definitionerne »likvidation« og »saneringsforanstaltninger« i artikel 2, stk. 1, litra j og k i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse. Der henvises således i det foreslåede stk. 1 alene til den gældende definition i dansk ret, dvs. § 58 h, stk. 1, 2. pkt. i lov om værdipapirhandel m.v., uden at der tilsigtes nogen begrænsning i forhold til definitionerne i begge direktiver.

Fyldestgørelsesgrund er ikke defineret i lov om værdipapirhandel m.v., men skal forstås i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra l, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47 EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse. En fyldestgørelsesgrund er derefter misligholdelse eller en anden mellem parterne aftalt begivenhed, hvis indtræden i henhold til vilkårene i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse eller ifølge en lovbestemmelse medfører, at sikkerhedshaveren har ret til at realisere eller tilegne sig en finansiel sikkerhed, eller at en bestemmelse om slutafregning (close-out netting) får virkning.

En virksomhed eller enhed under afvikling vil således som udgangspunkt skulle videreføre alle kontrakter i forbindelse med driften af virksomheden eller enheden under afviklingen.

Virksomheden under afvikling kan således fortsætte de kontrakter, der ændres som følge af anvendelse af afviklingsforanstaltningerne, på de ændrede vilkår, og kontraktsparten må tåle de ændrede vilkår, som var de aftalte. Dette gælder uanset om afviklingsbeføjelserne anvendes på kreditor- eller debitorrettigheder.

Bestemmelsen angår ikke alene kontrakter om finansiel sikkerhedsstillelse men alle virksomhedens eller enhedens kontrakter. Virksomhedens eller enhedens øvrige kontrakter af enhver art omfattes af bestemmelsen, således at der alene kan ske undtagelser, hvis det er hjemlet i loven.

Bestemmelsens formål er at sikre, at Finansiel Stabilitets iværksættelse af en afviklingsforanstaltning ikke bringer virksomhedens eller enhedens drift til ophør, som følge af at alle eller en stor del af virksomheden eller enhedens kontrakter rammes af indsigelser.

Kontraktparter afskæres fra muligheden for at påberåbe sig et eventuelt vilkår i kontrakten om at afvikling kan statuere misligholdelse. Denne mulighed skal sikre at virksomhedens eller enhedens kontrakter kan løbe videre upåvirket af afviklingen.

Uanset at en afviklingsforanstaltning, jf. stk. 1, ikke udgør en fyldestgørelsesgrund, fremgår det at virksomheden eller enheden ikke kan undlade at erlægge en kontrakts væsentlige ydelser ved forfald. Dette omfatter ikke ydelser underlagt afviklingsforanstaltninger, fx den del af en betaling, der måtte blive gennemført bail-in på.

Det er en forudsætning, at de væsentlige forpligtelser i øvrigt i henhold til kontrakten fortsat opfyldes. Ved væsentlige forpligtelser forstås, at virksomheden opfylder de materielle forpligtelser, der fremgår af kontrakten, således at kontraktvilkårene er opfyldte. Forudsætningen for at anvende bestemmelsen på en konkret kontrakt er således at denne ikke er i mora.

Heraf følger at kun kontrakter, der ikke er misligholdte på tidspunktet, hvor virksomheden eller enheden tages under afvikling er omfattet af bestemmelsen. Dette medfører, at kontraktens løbende ydelser, der i forbindelse med kontraktens indgåelse blev fastsat, ligesom andre kontraktlige ydelser skal være opfyldte, for at kontrakten er omfattet af bestemmelsen.

Hvis virksomheden eller enheden eksempelvis undlader at erlægge en ordinær rentebetaling ifølge en låneaftale, og derved er i forsinkelse vedrørende den konkrete kontrakt, vil modparten principielt kunne påberåbe sig misligholdelse.

Afviklingsforanstaltninger kan således ikke af modparten påberåbes som en selvstændig misligholdelsesårsag, hvilket fremgår af den foreslåede bestemmelses stk. 1. Dette gælder alle afviklingsforanstaltninger i medfør af det foreslåede kapitel 4, der således ikke kan påberåbes som misligholdelsesgrund af modparten.

Finansiel Stabilitet har imidlertid mulighed for at suspendere en ordinær ydelse midlertidigt, jf. det foreslåede § 33, stk. 2, og mens en ydelse er suspenderet anses kontrakten ikke for misligholdt.

Med det foreslåede stk. 2 kan en kontraktpart ikke påberåbe sig afviklingsforanstaltninger som misligholdelsesgrund som følge af afviklingsforanstaltninger. Dette uanset om rettigheden tilhører den berørte virksomhed eller en enhed, som omhandlet i stk. 3. Det fremgår således, at når virksomheden eller enheden under afvikling fortsat opfylder kontraktens væsentlige forpligtelser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser samt forpligtelser eller krav om sikkerhedsstillelse, vil en afviklingsforanstaltning eller foranstaltninger, der er direkte forbundet hermed, ikke i sig selv berettige virksomhedens eller enhedens kontraktpart til at

1) ophæve, suspendere, ændre, slutafregne, nette eller modregne i kontrakten,

2) sætte sig i besiddelse af, udøve kontrol over eller søge sig fyldestgjort i noget aktiv tilhørende virksomheden eller enheden, eller

3) udøve indflydelse på virksomhedens eller enhedens kontraktslige rettigheder i øvrigt.

I medfør af det foreslåede stk. 3 finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse for kontrakter indgået af et datterselskab af virksomheden eller enheden, såfremt virksomheden, enheden eller en anden koncernenhed garanterer eller understøtter datterselskabets forpligtelser, samt for kontrakter indgået af en koncernenhed, som indeholder bestemmelser om krydsmisligholdelse.

Det præciseres således, at afviklingsforanstaltningerne ikke gør det muligt at udøve kontraktmæssige eller lovmæssige ophørs-, suspensions-, ændrings-, netting- eller modregningsret, i forbindelse med kontrakter, der er indgået af et datterselskab.

Anvendelsen af stk. 3 forudsætter dog, at moderselskabet har interesser i kontrakten indgået af datterselskabet i form af garanti, indeståelse, eller støtte, eller moderselskabet kan blive påvirket som følge af krydsmisligholdelse. Endvidere vil koncernforbundne enheder ikke kunne påberåbe sig krydsmisligholdelse eller anden misligholdelse som følge af afviklingsforanstaltninger i en koncernforbundet enhed eller virksomhed.

Krydsmisligholdelse eller crossdefault angår situationer, hvor parterne har aftalt at misligholdelse i et retsforhold tillige skal have misligholdelsesvirkning for andre retsforhold.

Med det foreslåede stk. 4 præciseres, at beføjelsen til midlertidigt at suspendere forpligtelser i medfør af §§ 32-34, ikke medfører, at modparten kan betragte en sådan suspension som misligholdelse.

I tilfælde af, at suspensionsbeføjelsen, jf. §§ 32-34, bringes i anvendelse, kan manglende opfyldelse af en aftale, som følge af suspension ikke påberåbes som misligholdelse.

En kontrakt omfattet af suspension efter §§ 32-34 betragtes som en aftale, hvor kontraktens løbende ydelser fortsat opfyldes.

Med det foreslåede stk. 5 fastsættes det at stk. 1-4 tillige gælder, hvor en afviklingsforanstaltning er påbegyndt i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, jf. det foreslåede stk. 2. Dette skal sikre, at en kontrakt også vil kunne opretholdes, uanset om der er tale om afvikling af en virksomhed eller enhed fra et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, men som har aktiviteter her i landet.

Til § 32

Forslaget til § 32 gennemfører artikel 69 i BRRD

Med det forslåede stk. 1 har Finansiel Stabilitet hjemmel til at suspendere enhver forfalden betaling og levering af ydelser, herunder alle ordinære ydelser i henhold til låneaftaler, obligationsudstedelser og finansielle kontrakter fra virksomheden eller enheden, der er under afvikling. Det gælder også forpligtelser til at stille yderligere sikkerhed. Adgangen til udskydelse gælder endvidere ydelser, der forfalder under suspensionsperioden. Hermed får Finansiel Stabilitet en kort periode til at få overblik over de løbende betalinger og leveringsforpligtelser. I lighed med § 30 gælder bestemmelsen alle virksomhedens eller enhedens kontrakter.

Er en forpligtelse udskudt i medfør af denne bestemmelse, betragtes kontrakten som opfyldt i relation til det foreslåede § 31. En modpart kan således ikke i suspensionsperioden påberåbe sig manglende opfyldelse på grund af udskydelsen som en misligholdelse.

Udskydelsen skal ske indenfor givne tidsrammer, der i bestemmelsen fastsættes til at løbe fra offentliggørelse af meddelelsen om suspension. Offentliggørelse af denne meddelelse skal ske i overensstemmelse med § 50.

Tidsfristen løber frem til afslutningen på den første arbejdsdag, det vil sige ved midnat, efter offentliggørelsen, og giver Finansiel Stabilitet mulighed for en kort periode til at skabe sig et overblik.

I tilfælde af at en forpligtelses forfaldstid udsættes i medfør af stk. 1, fastsætter forslagets stk. 2 at forpligtelsen forfalder umiddelbart efter udløbet af tidsfristen.

Forslagets stk. 3, fastslår, at for forpligtelser, der indgår i retsforhold, hvor der skal ske udveksling af ydelser, vil udsættelse af fordringen på virksomheden eller enheden under afvikling, medføre en tilsvarende udsættelse for kontraktpartens tilsvarende forpligtelser.

Kontraktparter, der har fordringer, som ifølge kontrakten modregnes eller nettes, vil kunne afvente tidsfristens udløb, før der skal ske modregning, netting eller betaling. Disse modparter risikerer således ikke selv at komme i misligholdelse ved at den modregnede betaling udskydes.

Efter bestemmelsens stk. 4, nr. 1, omfattes berettigede indskud ikke af en udskydelse. Indehavere af berettigede indskud vil således uanset udskydelsen skulle have adgang til de berettigede indskud. Der er således en risiko for, at en betydelig del af disse indskud vil blive hævet/flyttet i tilfælde af, at virksomheden eller enheden tages under afvikling.

For at forhindre en situation, hvor et usædvanligt stort antal kunder umiddelbart inden restruktureringen eller afviklingen forsøger at hæve deres indeståender (bank run), vil Finansiel Stabilitet forud for en afvikling af et nødlidende eller forventeligt nødlidende pengeinstitut kunne afskære instituttet fra at deltage i straksclearing, hvor transaktionen gennemføres øjeblikligt. Hermed sikres det nødlidende pengeinstituttet mod et eventuelt bank run. Dette betyder i praksis, at pengeinstituttets kunder fra det tidpunkt, hvor instituttet ikke længere deltager i straksclearingen og frem til fx en bail-in er gennemført, ikke vil kunne foretage konto til konto overførsler mellem et institut under afvikling og et andet pengeinstitut.

Kunderne, herunder kunder med berettigede indskud, vil fortsat have adgang til deres indskud via dankort og andre debit/kreditkort, og disse kan fortsat anvendes til betaling samt kontanthævninger.

Berettigede indskud defineres i det foreslåede § 2, nr. 5, og omfatter alle de indskud, som ville være dækket af Garantiformuen, hvis ikke der i loven herom var fastsat beløbsbegrænsninger. De dækkede indskud er dermed en delmængde af de berettigede indskud.

Bestemmelsens nr. 2 undtager betalings- og leveringsforpligtelser over for betalingssystemer og clearingcentraler, der i medfør af artikel 10, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, operatører af sådanne systemer, centrale modparter og centralbanker, og fordringer fra investorer, som kunne opnå dækning fra Garantiformuen, der ikke kan suspenderes, og skal betales uanset suspensionsadgangen for andre fordringer.

Disse kreditorer er under henvisning til vigtigheden af, at den finansielle infrastruktur ikke forstyrres, i vid udstrækning friholdt fra direktivet. Derved sikres, at en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling ikke griber forstyrrende ind i den almindelige afvikling af værdipapirhandler.

Bestemmelsens nr. 3 undtager krav omfattet af Garantiformuen i medfør af § 11 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

Finansiel Stabilitet er forpligtet til at udøve rettigheden i medfør af bestemmelsen, under størst muligt hensyn til effektiviteten og omsætningen på de finansielle markeder.

Til § 33

Forslaget til § 33 gennemfører artikel 70 i BRRD.

Bestemmelsens formål er at give Finansiel Stabilitet mulighed for, henset til afviklingsmålene, midlertidigt at suspendere adgangen for kreditorer til at realisere stillede sikkerheder (herunder finansiel sikkerhedsstillelse). Finansiel Stabilitet skal udøve rettigheden i medfør af bestemmelsen under størst muligt hensyn til effektiviteten og omsætningen på de finansielle markeder, således at indgrebene i de pågældende kontrakter udøves, så følgevirkningerne for det øvrige marked begrænses mest muligt.

Med forslagets stk. 1 gives der hjemmel til at afskære kreditorer fra at søge fyldestgørelse i sikkerheder stillet af en virksomhed eller enhed under afvikling i en kort periode, mens Finansiel Stabilitet igangsætter afviklingen af virksomheden eller enheden.

Lovforslagets § 32 giver Finansiel Stabilitet hjemmel til at forhindre modpartens anvendelse af misligholdelsesbeføjelser, og udskyde forfald af betalinger og leveringsforpligtelser, hvilket medfører at en lang række af virksomhedens eller enhedens kontrakter er beskyttet mod misligholdelsesindsigelser, ved anvendelse af afviklingsforanstaltninger.

Med lovforslagets § 33 reguleres sikkerheder, som gælder alle sikkerheder stillet af virksomheden eller enheden. Kreditors ret til at søge sig fyldestgjort i sikkerheder, forudsætter som udgangspunkt at der foreligger en misligholdt kontrakt.

Bestemmelsen i § 33 angår også sikkerheder, stillet af virksomheden eller enheden for kontrakter, der kan bringes til forfald, selvom der ikke foreligger misligholdelse, i kontraktens forstand.

Dette gælder eksempelvis sikkerheder, som modparten ifølge aftalen kan søge sig fyldestgjort i, når en række forudsætninger er opfyldt, men uden at der foreligger misligholdelse i kontraktens forstand.

Anfordringsgarantier, kautioner samt sikkerhedsdepoter og andre sikkerheder (herunder finansiel sikkerhedsstillelse) stillet af virksomheden eller enheden under afvikling fx i forbindelse med anvendelse af finansielle instrumenter vil blandt andet være omfattet af bestemmelsen. Modregning og netting anses også som fyldestgørelse og bestemmelsen afskærer modparten fra at kunne erklære modregning og netting.

Bestemmelsen omfatter ikke sikkerheder herunder garantier og kautioner stillet af tredjemand til sikkerhed for virksomhedens eller enhedens forpligtelser. En aftalepart vil således kunne håndhæve sikkerhedsrettigheder stillet af andre end virksomheden eller enheden til sikkerhed for et tilgodehavende på virksomheden eller enheden.

Bestemmelsen omfatter tillige allerede misligholdte fordringer, hvor der er berammet eller i øvrigt planlagt tvangsfuldbyrdelse, der skal foretages inden for suspensionen.

Suspensionen gælder i perioden fra offentliggørelse af meddelelsen om suspension, jf. § 50, frem til udløbet af den første arbejdsdag efter offentliggørelsen.

Det følger af stk. 2, at suspensionen ikke angår sikkerheder, der er stillet over for betalingssystemer og clearingcentraler, der i medfør af artikel 10, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, operatører af sådanne systemer, centrale modparter og centralbanker.

Finansiel Stabilitet er efter stk. 3 forpligtet at sørge for, at suspension af retten til fyldestgørelse af sikkerheder, jf. § 40, sker ensartet for de koncernenheder, der måtte være omfattet af afviklingen, hvilket er i overensstemmelse med intentionen om at en afvikling tager højde for den koncern, som virksomheden eller enheden måtte indgå i.

Til § 34

Forslaget til § 34 gennemfører dele af artikel 71 i BRRD direktivet.

Bestemmelsens formål er at sikre, at modparter ikke kan gøre en ophørsgrund gældende i forbindelse med iværksættelse af afviklingsforanstaltninger. Ophørsrettigheden kan suspenderes på linje med forpligtelser i lovforslagets § 32.

Udover ophør af kontrakter som følge af, at kontrakten er endeligt opfyldt, angår bestemmelsen kontraktophør af enhver art. Bestemmelsen angår både ophævelse af kontrakter som følge af misligholdelse og opsigelse af kontrakter på baggrund af kontraktens bestemmelser. Bestemmelsen omfatter også kontrakter, der allerede er misligholdte på tidspunkt for iværksættelse af afviklingsforanstaltninger.

Bestemmelsen skal sammen med de forslåede §§ 30-33 sikre, at afviklingsforanstaltninger kan gennemføres, at der i forbindelse hermed kan disponeres over virksomhedens aftaler, og at dette ikke hindres af, at et stort antal af virksomhedens aftaler bringes til forfald på baggrund af afviklingen.

Finansiel Stabilitet skal udøve rettigheden i medfør af bestemmelsen, under størst muligt hensyn til effektiviteten og omsætningen på de finansielle markeder, således at indgrebene i de pågældende kontrakter udøves så følgevirkningerne for det øvrige marked begrænses mest muligt.

Desuden fastsætter bestemmelsen suspensionsperiodens længde, der regnes fra tidspunktet for offentliggørelsen, jf. § 50, af suspensionsmeddelelsen og frem til udløbet af den efterfølgende arbejdsdag.

Suspensionsadgangen angår tillige virksomhedens eller enhedens datterselskaber. Suspension af ophørsrettigheder i relation til datterselskaber forudsætter, jf. stk. 2, at rettigheden er garanteret eller understøttet af virksomheden eller enheden under afvikling. Endvidere skal kontraktpartens ophørsrettighed være relateret til den økonomiske situation i virksomheden eller enheden under afvikling. Endelig er det en betingelse, at den aftale ifølge hvilken ophørsadgangen gøres gældende, ikke skal benyttes til overføring fra virksomheden eller enheden under afvikling.

Hvis suspensionen gøres gældende over for forpligtelser for datterselskaber etableret i andre lande i unionen, forlænges fristen således at denne løber frem til udløbet af første arbejdsdag efter offentliggørelse af afviklingsmeddelelsen i det pågældende land.

Endelig undtager bestemmelsens stk. 3, suspension over for betalingssystemer og clearingcentraler, der i medfør af artikel 10, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, operatører af sådanne systemer, centrale modparter og centralbanker, det vil bl.a. sige clearing- og afviklingssystemer, der er væsentlige for opretholdelsen af den finansielle infrastruktur.

Til § 35

Forslaget til § 35 gennemfører dele af artikel 71 i BRRD, og angår situationer, hvor kontraktpartens ophørsrettighed ikke kan suspenderes, uanset § 34.

Adgangen til at suspendere rettigheder, som fastsættes i den foreslåede § 34, begrænses af forslaget til § 35, der angiver en række situationer, hvor suspension ikke kan ske. Kontrakter omfattet af denne bestemmelse kan videreføres eller bringes til ophør i overensstemmelse med kontraktens vilkår.

I tilfælde af at Finansiel Stabilitet i forbindelse med afvikling har disponeret over en af virksomhedens kontrakter i form af overførsel, nedskrivning, konvertering eller bail-in, kan kontraktens ophørsrettigheder suspenderes, jf. § 34.

Hvis afviklingsmyndigheden imidlertid oplyser, at kontrakten ikke skal overføres eller at kontrakten ikke gøres genstand for nedskrivning eller bail-in, kan modparten bringe kontraktens ophørsbestemmelse i anvendelse inden suspensionsfristens udløb, jf. det foreslåede stk. 1.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan kontraktparten, efter suspensionsfristens udløb, bringe kontrakten til ophør, hvis kontrakten er blevet overført, og opsigelsesårsagen stadig er relevant, samt hvis kontrakten ikke overføres og ikke underlægges bail-in.

Det er således en forudsætning, at Finansiel Stabilitet har overført rettighederne og forpligtelserne i henhold til kontrakten til en anden juridisk person, og kontraktparten kan påberåbe sig en ophørsgrund over for erhververen, jf. det foreslåede nr. 1, eller at rettighederne og forpligtelserne i henhold til kontrakten ikke overføres til en anden juridisk person, og Finansiel Stabilitet ikke har anvendt bail-in, jf. det foreslåede nr. 2.

Til § 36

Forslaget til § 36 gennemfører artikel 77 og dele af artikel 76 i BRRD.

Bestemmelsens formål er at sikre, at visse kontraktforhold, hvor alle parter er underlagt både rettigheder og forpligtelser, behandles med respekt af kontraktens gensidige karakter og med respekt af aftalens karakter som en samlet kontrakt. Dette gælder bl.a. derivatkontrakter, hvor flere derivattransaktioner er indgået under den samme hovedaftale (master agreement).

Finansiel Stabilitet er afskåret fra at disponere således, at der sker en opsplitning af indbyrdes forbundne forpligtelser og rettigheder i form af en selektiv udvælgelse af rettigheder og forpligtelser i en kontrakt og/eller i forbundne kontrakter. Dette gælder tillige kontrakter med samme modpart, som er omfattet af aftaler om sikkerhedsstillelse, aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, aftaler om modregning, slutafregning og struktureret finansiering.

Ifølge det foreslåede stk. 1 er kontrakter, der beskyttes af bestemmelsen, fx kendetegnet ved at der af kontrakten fremgår en mulighed for at modregne (nette) rettigheder og forpligtelser og omregne dem til en nettoværdi.

Bestemmelsen omhandler bl.a. kontrakter om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, jf. kap. 18 a i lov om værdipapirhandel m.v., aftaler om modregning samt slutafregnings- og nettingaftaler.

Sådanne kontrakter kan være karakteriseret ved, at der indgår flere sammenkædede kontraktelementer og kan eksempelvis angå finansielle sikkerhedsstillelser, aktiver, der er sikret af flere eller skiftende sikkerheder, der kan være individualiserede eller i puljer, repoaftaler, obligationsudstedelser, nettingaftaler og aftaler om modregning m.v.

Kontrakter, der beskyttes af bestemmelsen, vil typisk indeholde en række kontraktelementer, der uanset de kan splittes ud hver for sig, ved kontraktindgåelsen er blevet aftalt som et samlet hele, fx rammeaftaler i form af master agreements, hvori indgår bestemmelser om slutafregning, løbende netting og finansiel sikkerhedsstillelse.

På baggrund af denne bestemmelse, vil Finansiel Stabilitet eksempelvis ikke kunne overføre aktivdelene af en kontrakt, hvor der er aftalt netting, eller anden gensidig kontrakt omfattet af bestemmelsen til et broinstitut, uden at passivdele medfølger.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at Finansiel Stabilitet skal anses for at have sikret videreførelsen af en aftale i henhold til stk. 1, hvis parterne fortsat er berettigede til at modregne eller slutafregne og nette alle rettigheder og forpligtelser under den pågældende aftale.

Heraf følger ikke, at det vil være udelukket for Finansiel Stabilitet at disponere over en del af en sådan aftale, blot Finansiel Stabilitet sikrer, at medkontrahenten ikke påføres større tab, end hvis virksomheden eller enheden blev afviklet ved konkurs.

Finansiel Stabilitets dispositioner, der er nødvendige for at sikre indskydernes adgang til det indskud dækket i medfør af lov om indskyder- og investorgarantiordning, uanset at disse skulle være tilknyttet sikkerheder, fremgår af lovforslagets § 39.

Hvis Finansiel Stabilitet overdrager aktiver i strid med § 36, vil kontraktparten opretholde sin ret til modregning eller netting i henhold til kontraktens bestemmelser, og erhververens rettigheder til aktiverne sker efter gennemførsel af modregning eller netting.

Til § 37

Forslaget til § 37 gennemfører dele af artikel 76 og artikel 78 i BRRD.

Bestemmelsen skal sikre, at Finansiel Stabilitet som udgangspunkt kun kan disponere over kontrakter, der er stillet sikkerhed for, med respekt af den stillede sikkerhed, og er som sådan en begrænsning i Finansiel Stabilitets adgang til at disponere over virksomhedens eller enhedens kontrakter.

Dette angår kontrakter, hvor der er en sådan relation mellem fordring og sikkerhed, at det er berettiget at betragte kontraktforholdene under et. Disse aftaleforhold, der indeholder både en fordring og en sikkerhed, skal som sådan honoreres i sin helhed af Finansiel Stabilitet. Af den foreslåede bestemmelse fremgår således, at sådanne kontrakter skal sikres videreført med henblik på at undgå

1) overdragelse af aktiver, der er stillet som sikkerhed for en forpligtelse, medmindre forpligtelsen og den tilhørende sikkerhedsret tillige overdrages,

2) overdragelse af en forpligtelse, der er stillet sikkerhed for, medmindre den tilhørende sikkerhedsret tillige overdrages,

3) overdragelse af en sikkerhedsret, medmindre forpligtelsen, der er stillet sikkerhed for, tillige overdrages, eller

4) ændring eller ophør af en kontrakt om sikkerhed for forpligtelser i kraft af Finansiel Stabilitets brug af afviklingsbeføjelser, såfremt denne ændring eller ophør af kontrakten bevirker, at der ikke længere er sikkerhed for forpligtelsen omfattet af kontrakten.

Ved sædvanlige sikrede kreditter og aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse er der mellem fordring og sikkerhed en sådan sammenhæng, at fordringen og sikkerheden skal behandles samlet, og som sådan er beskyttet. Bestemmelsen har således et bredere anvendelsesområde end egentlige finansielle kontrakter.

Der kan lægges vægt på, at fordring og sikkerhed udspringer af samme retsforhold, og at sikkerheder angår konkrete fordringer og ikke en flerhed af fordringer.

Uanset udgangspunktet vil Finansiel Stabilitet ikke være afskåret fra at disponere helt eller delvist over en sådan kontrakt, hvis det sker med respekt af modpartens rettigheder og modparten ikke påføres større tab, end hvis virksomheden eller enheden afvikles ved konkurs.

Finansiel Stabilitets dispositioner, der er nødvendige for at sikre indskydernes adgang til det indskud dækket i medfør af lov om indskyder- og investorgarantiordning, uanset at disse skulle være tilknyttet sikkerheder, fremgår af lovforslagets § 39.

Til § 38

Forslaget til § 38 gennemfører dele af artikel 76 og artikel 79 i BRRD.

Bestemmelsen skal sikre, at Finansiel Stabilitet som udgangspunkt ikke disponerer særskilt over aktiver og passiver, der indgår i strukturerede finansieringer. Det vil sige kontrakter, der angår aktiver og passiver, som fx indgår som del af en samlet udstedelse af værdipapirer, og finansiering, hvori der indgår flere kreditgivere eller anden struktureret finansiering

Bestemmelsen henviser til særligt dækkede obligationer, der er karakteriseret ved en såkaldt coverpulje (cover pool) af aktiver, der er finansieret ved udstedelse af værdipapirer (obligationer, der dækkes af puljens cashflow). Endvidere omfattes kontrakter om strukturerede finansieringer, herunder samlede finansieringer af en samlet mængde aktiver eller anden securitisering og instrumenter, der anvendes til afdækning af eksempelvis rente- eller valutarisici på virksomhedens andre kontrakter, eller andre hedgingformål og som udgør en integreret del af en sikkerhedspulje.

Finansiel Stabilitet forpligtes til i videst muligt at videreføre, den strukturerede finansieringsmodel.

Finansiel Stabilitet vil imidlertid ikke være afskåret fra at disponere helt eller delvist over en sådan kontrakt, hvis det sker med respekt af modpartens rettigheder, og modparten ikke påføres større tab, end hvis virksomheden eller enheden afvikles ved konkurs.

Finansiel Stabilitets dispositioner, der er nødvendige for at sikre indskydernes adgang til det indskud dækket i medfør lov om indskyder- og investorgarantiordning, uanset at disse skulle være tilknyttet sikkerheder, fremgår af lovforslagets § 39.

Til § 39

Forslaget gennemfører dele af artikel 76-79 i BRRD.

Forslagets §§ 36-38 angår kontrakter, hvor der mellem virksomheden eller enheden og aftaleparten er gensidighedsforpligtelser i form af eksempelvis netting, sikkerhedsstillelse m.v. eller andre særlige forhold fx struktureret finansiering, herunder særligt dækkede obligationer.

Lovforslagets §§ 36-38 bestemmer, at Finansiel Stabilitet som udgangspunkt skal disponere over sådanne kontrakter, med respekt af kontrakternes gensidighedsbestemmelse, med henblik på, at der ikke disponeres forskelligt over indbyrdes forbundne rettigheder og forpligtelser.

Den foreslåede § 39, giver Finansiel Stabilitet en videre beføjelse, hvis dispositionen sker med henblik på at sikre tilgængeligheden af indskud omfattet af lov om en indskyder- og investorgarantiordningen §§ 9-11.

Til § 40

Forslaget til § 40 gennemfører dele af artikel 76 og artikel 80 i BRRD.

Bestemmelsens formål er at sikre, at driften af betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (registrerede systemer) ikke påvirkes af afviklingsforanstaltninger over for en given virksomhed eller enhed, og at sikre opretholdelse af den beskyttelse af systemernes nettingprocedure, som på EU-niveau er forankret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (det såkaldte finalitydirektiv), gennemført i lov om værdipapirhandel m.v., kap. 18. Driften af systemerne, hvor betalinger mellem professionelle aktører finder sted, fx interbank-betalinger og valutatransaktioner og værdipapirhandel bankerne imellem, er af meget stor betydning for det finansielle system, hvorfor forstyrrelser som følge af en insolvent markedsdeltager bør undgås.

Det foreslåede stk. 1 medfører, at Finansiel Stabilitet ved udøvelsen af sine afviklingsbeføjelser ikke må gribe ind i driften af systemerne samt systemernes regler på en måde, så det forstyrrer nettoafviklingen, herunder i tilfælde hvor Finansiel Stabilitet overdrager nogle, men ikke alle rettigheder og forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling til en anden juridisk person.

Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 2, at en overdragelse eller en ophævelse eller ændring af vilkår, jf. stk. 1, ikke i sig selv kan indebære en tilbagekaldelse af en overførselsordre i strid med § 57 c i lov om værdipapirhandel m.v., og kan ikke ændre eller hindre gennemførelsen af endeligt indgåede overførselsordrer, jf. § 57 c i lov om værdipapirhandel m.v., eller beskyttelsen af sikkerhedsstillelse, jf. § 57 b i lov om værdipapirhandel m.v.

Det indebærer, at afgivne ordrer, der er endeligt indgået i et system, men endnu ikke er afviklet, ikke kan tilbagekaldes af Finansiel Stabilitet, men at sådanne endeligt indgåede ordrer skal nettes og gennemføres, jf. § 57 c i lov om værdipapirhandel mv.

Til § 41

Med bestemmelsen bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om håndteringen af kontrakter, herunder kategorier af kontrakter, der omfattes af §§ 30-40. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges således til at fastsætte regler, der præciserer anvendelsen af §§ 30-40 og under hvilke nærmere omstændigheder bestemmelserne finder anvendelse. Der vil ikke i medfør af bemyndigelsen kunne fastsættes yderligere regler om fravigelser eller ændringer af indgåede kontrakter, som ikke er indeholdt i §§ 30-40.

I medfør af artikel 76, stk. 4, i BRRD skal Kommissionen vedtage retsakter, der præciserer de kategorier af aftaler, der er omfattet af bestemmelserne. Disse retsakter vil indgå ved fastsættelsen af nærmere regler.

Til Kapitel 6

Til § 42

Forslaget til § 42 gennemfører dele af artikel 63 i BRRD.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finansiel Stabilitet har de beføjelser, der er nødvendige, til at gennemføre den mest hensigtsmæssige afvikling af en virksomhed og enhed i forhold til opnåelse af afviklingsmålene i § 5. Bestemmelsen er i høj grad en opsummering af de beføjelser, der er nødvendige for at kunne gennemføre de afviklingsforanstaltninger, der er beskrevet i lovforslaget i øvrigt.

Finansiel Stabilitet kan anvende de enkelte beføjelser enkeltvis eller kombineret afhængig af situationen. Finansiel Stabilitet vurderer i de enkelte tilfælde, hvilke beføjelser, der er bedst egnede til at opfylde afviklingsmålene, jf. § 5. Beføjelserne skal ses i lyset af anvendelsesområdet for de enkelte foranstaltninger, således at beføjelser, der anvendes til gennemførelse af bail-in, ikke kan anvendes på realkreditinstitutter. Uanset dette vil beføjelserne fortsat kunne anvendes i forhold nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter i realkreditinstitutter i medfør af §§ 17 og 18.

Beføjelsen til at overtage kontrollen over en virksomhed eller enhed under afvikling og udøve alle de rettigheder og beføjelser, der tillægges virksomhedens eller enhedens kapitalejere og bestyrelsen i den pågældende virksomhed eller enhed, jf. nr. 1, skal ses i sammenhæng med de foreslåede §§ 15 og 16, der skal sikre, at Finansiel Stabilitet kan gennemføre foranstaltningerne i virksomheden eller enheden.

I medfør af det foreslåede nr. 2, er Finansiel Stabilitet beføjet til at overføre ejerskabsinstrumenter, der er udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling. Der er ikke foreslået specifikke henvisninger til bestemmelser, da beføjelsen vedrører en række afviklingsforanstaltninger, fx virksomhedssalg, broinstitut og bail-in, samt ved nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter.

I medfør af det foreslåede nr. 3 er Finansiel Stabilitet beføjet til at overføre rettigheder, aktiver eller forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling til en anden virksomhed eller enhed med den modtagende virksomheds eller enheds samtykke. Der er ligeledes her ikke foreslået specifikke henvisninger til bestemmelser, da beføjelsen også vedrører flere foranstaltninger, fx virksomhedssalg, broinstitut og adskillelse af aktiver.

Beføjelsen til at nedskrive relevante kapitalinstrumenter og forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling, jf. nr. 4, skal ses i sammenhæng med foranstaltninger om nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter, jf. §§ 17 og 18, samt bail-in, jf. §§ 24-28.

I medfør af nr. 5 er Finansiel Stabilitet beføjet til at konvertere relevante kapitalinstrumenter og forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling til ejerskabsinstrumenter i virksomheden eller enheden, en modervirksomhed eller et broinstitut, hvortil aktiverne, rettighederne eller forpligtelserne overdrages. Dette skal ligeledes ses i sammenhæng med foranstaltninger om nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter, jf. §§ 17 og 18, samt bail-in, jf. §§ 24-28.

Beføjelsen til at annullere gældsinstrumenter, i det foreslåede nr. 6, der er udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling, dog ikke forpligtelser undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, skal ligeledes ses i sammenhæng med foranstaltninger om nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter, jf. §§ 17 og 18, bail-in, jf. §§ 24-28, samt bestemmelsen i § 44.

Beføjelsen i det foreslåede nr. 7 til at nedskrive, herunder til nul, den nominelle værdi af ejerskabsinstrumenter i en virksomhed eller enhed under afvikling og til at annullere sådanne ejerskabsinstrumenter, skal ses i sammenhæng med det grundlæggende afviklingsprincip, at ejere af ejerskabsinstrumenter skal bære de første tab.

Det foreslåede nr. 8 om at sikre at en virksomhed eller enhed under afvikling eller et relevant moderselskab udsteder nye ejerskabsinstrumenter eller andre kapitalinstrumenter, herunder præferenceaktier og betingede konvertible instrumenter, kan også være med til at sikre nævnte afviklingsprincip. I forbindelse med foranstaltninger om nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter samt bail-in, kan det således hermed sikres, at der er de nødvendige ejerskabsinstrumenter.

I medfør af det foreslåede nr. 9, er Finansiel Stabilitet beføjet til at afslutte og opsige finansielle kontrakter eller derivataftaler med henblik på anvendelsen af bail-in.

Endelige fremgår det af det foreslåede nr. 10, at Finansiel Stabilitet er beføjet til at fjerne eller erstatte bestyrelsen og den daglige ledelse i en virksomhed eller enhed under afvikling. Dette skal ses i sammenhæng med §§ 15 og 16, hvorefter Finansiel Stabilitet kan overtage kontrollen med en virksomhed eller enhed enten direkte eller indirekte via en administrator.

For at sikre, at der ikke er proceduremæssige eller lignende krav, der er til hinder for en hensigtsmæssige iværksættelse af afviklingsforanstaltninger inden for eventuelt meget korte tidsfrister, fremgår det af det forslåede stk. 2, at Finansiel Stabilitet ved anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen af afviklingsbeføjelser ikke er underlagt krav om at opnå godkendelse eller samtykke fra bestemte fysiske eller juridiske personer, enten offentlige eller private, herunder ejere af ejerskabsinstrumenter eller kreditorer i virksomheden eller enheden under afvikling, medmindre andet fremgår af dette lovforslag.

Desuden er Finansiel Stabilitet ikke underlagt proceduremæssige krav om forudgående at underrette bestemte personer, herunder krav om at offentliggøre en meddelelse eller et prospekt eller arkivere eller registrere dokumenter hos en anden myndighed, medmindre andet fremgår af dette lovforslag.

Det bemærkes dog, at i det omfang det er muligt at opnå tilladelser fra evt. offentlige myndigheder, eller foretage nødvendige registreringer, inden for de givne tidsrammer, skal Finansiel Stabilitet tilstræbe dette. Finansiel Stabilitet skal således ved anvendelsen af bestemmelsen foretage en proportionalitetsvurdering under hensyntagen til de tidsmæssige rammer.

For så vidt angår tilladelser fra Finanstilsynet må det forventes, at disse i praksis er indhentet forudgående, eller der via det tætte samarbejde mellem Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet er en sikker forventning om, at tilladelsen vil blive givet. Det kan fx være godkendelse fra Finanstilsynet til at overdrage hele eller dele af en finansiel virksomhed eller en forretningsdel heraf til en anden finansiel virksomhed i medfør § 204 i lov om finansiel virksomhed, som kan være relevant ved både virksomhedssalg, overførsel til broinstitut og adskillelse af aktiver.

Finansiel Stabilitet kan i medfør af det foreslåede stk. 3 udøve beføjelserne i henhold til stk. 1, uanset enhver begrænsning af eller ethvert krav om samtykke for overførslen af de pågældende finansielle instrumenter, rettigheder, aktiver eller forpligtelser, der ellers måtte finde anvendelse, medmindre der er gjort udtrykkelig undtagelse hertil i dette lovforslag.

I medfør af det foreslåede stk. 4 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere regler om anvendelsen af beføjelserne i medfør af stk. 1 og undtagelsen fra krav i medfør af stk. 2.

Til § 43

Det foreslåede § 43 gennemfører dele af artikel 64 og 65 i BRRD.

I det foreslåede stk. 1 er oplistet en række supplerende beføjelser, der skal sikre, at de primære beføjelser i det foreslåede § 42 kan gennemføres.

Således er Finansiel Stabilitet i medfør af det foreslåede nr. 1 beføjet til at sørge for, at der finder en overførsel sted uden forpligtelser eller hæftelser, der påvirker de overførte finansielle instrumenter, rettigheder, aktiver eller forpligtelser, jf. dog § 37. I den forbindelse betragtes enhver ret til kompensation i overensstemmelse med dette lovforslag ikke som en forpligtelse eller hæftelse.

I medfør af det foreslåede nr. 2 er Finansiel Stabilitet beføjet til at fjerne rettigheder til at erhverve yderligere ejerskabsinstrumenter. Dette skal sikre, at der ikke eksisterer andre aftaler eller instrumenter, der giver ret til ejerskabsinstrumenter, der giver ret til at erhverve aktier eller lignende, og dermed kan hindre den hensigtsmæssige afvikling.

For at sikre, at der kan gennemføres de nødvendige afviklingsforanstaltninger, kan Finansiel Stabilitet i medfør af det foreslåede nr. 3 foranledige, at optagelsen til handel på et reguleret marked eller optagelsen til officiel notering af finansielle instrumenter i henhold værdipapirhandelsloven afbrydes eller suspenderes.

Endelig kan Finansiel Stabilitet i medfør af det foreslåede nr. 4 sikre, at virksomheden eller enheden under afvikling og den modtagende part udveksler oplysninger og yder hinanden bistand.

Anvendelsen af beføjelserne i stk. 1 forudsætter, jf. det foreslåede stk. 2, at Finansiel Stabilitet vurderer, at det er nødvendigt for at sikre afviklingsforanstaltningernes effektivitet eller for at opfylde et eller flere afviklingsmål.

Finansiel Stabilitets afvikling i henhold til dette lovforslag har i høj grad til hensigt at medvirke til en videreførelse af virksomheden eller enhedens aktiviteter. På den baggrund fastslås i stk. 3, at Finansiel Stabilitet har adgang til enhver tjenesteydelse eller operationel facilitet i virksomheden eller enheden under afvikling eller nogen af dets koncernenheder, som er nødvendig for at give en modtager mulighed for på effektiv vis at drive den virksomhed, som overføres. De anførte tjenesteydelser og faciliteter er begrænset til operationelle tjenesteydelser og faciliteter, og de omfatter således ikke nogen form for fx finansiel støtte. De anførte tjenesteydelser og faciliteter leveres på samme betingelser, som da tjenesteydelserne og faciliteterne blev leveret til virksomheden eller enheden under afvikling, umiddelbart før afviklingsforanstaltningen blev iværksat, og så længe aftalen varer. Hvis ikke der foreligger en aftale, eller aftalen er udløbet, skal levering ske på rimelige betingelser.

Desuden fremgår det af det foreslåede stk. 4, at Finansiel Stabilitet ved anvendelse af en afviklingsbeføjelse skal sørge for den nødvendige kontinuitet til at sikre en effektiv afviklingsforanstaltning, og i givet fald at modtageren kan drive den overførte virksomhed. Dette omfatter videreførelsen af kontrakter, som virksomheden eller enheden under afvikling har indgået, således at modtageren påtager sig alle rettigheder og forpligtelser fra virksomheden eller enheden under afvikling vedrørende ethvert finansielt instrument, enhver rettighed, ethvert aktiv eller ethvert passiv, som er blevet overført og udtrykkeligt eller stiltiende er indsat i stedet for virksomheden eller enheden under afvikling i alle relevante kontraktmæssige dokumenter. Det omfatter endvidere indsættelse af modtageren i stedet for virksomheden eller enheden under afvikling i enhver retslig procedure vedrørende ethvert finansielt instrument, enhver rettighed, ethvert aktiv eller ethvert passiv, som er blevet overført.

Med det foreslåede stk. 5 fastslås det, at afviklingsbeføjelserne ikke berører retten for en medarbejder i virksomheden eller enheden under afvikling til at opsige en ansættelseskontrakt. Beføjelserne berører desuden ikke enhver ret for en part i en kontrakt til at udøve de rettigheder, der følger af kontrakten, herunder retten til at opsige kontrakten, når der gives mulighed for dette i henhold til kontraktvilkårene som følge af en handling eller en udeladelse af virksomheden eller enheden under afvikling forud for den relevante overførsel eller af modtageren efter den relevante overførsel, jf. dog §§ 32-34.

I medfør af det foreslåede stk. 6 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere regler om de tjenesteydelser og faciliteter, som er nødvendige for at give en modtager mulighed for på effektiv vis at drive en virksomhed, som overføres til den. I medfør af BRRD artikel 65, stk. 5, skal Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udstede retningslinjer herom. Disse retningslinjer skal indgå ved udarbejdelse af regler i medfør af det foreslåede stk. 6.

Til § 44

Forslaget til § 44 gennemfører artikel 47 i BRRD.

Et af de grundlæggende principper i de foreslåede regler er, at tab i første række bæres af aktionærer og tilsvarende ejere, og derefter af kreditorer, der har stillet ansvarlig kapital til rådighed.

Med den foreslåede § 44 gives Finansiel Stabilitet beføjelse til at kunne håndtere ejere af ejerskabsinstrumenter, ved nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter, jf. det foreslåede § 17, eller når bail-in anvendes i medfør af den foreslåede § 24.

Ejerskabsinstrumenter er defineret i det foreslåede § 2, nr. 9.

Med den foreslåede bestemmelse kan Finansiel Stabilitet både mortificere eksisterende ejerskabsinstrumenter eller overføre dem til kreditorer, og udvande de eksisterende indehavere af ejerskabsinstrumenter. Ved overvejelserne om, hvilken foranstaltning der skal træffes i henhold til stk. 1, skal Finansiel Stabilitet tage hensyn til værdiansættelsen og de samlede beløb, som Finansiel Stabilitet har vurderet skal nedskrives og konverteres, jf. kapitel 3 og § 45.

I medfør af det foreslåede stk. 1, nr. 1, kan Finansiel Stabilitet beslutte at mortificere eksisterende ejerskabsinstrumenter. I første omgang vil dette typisk være aktier, hvor det for virksomheden eller enheden formelt vil betyde, at der sker en kapitalnedsættelse ved annulleringen af aktierne. Dette kan evt. kombineres med en kapitalforhøjelse, hvor de nye instrumenter udstedes til de evt. kreditorer, der har fået konverteret deres krav.

Dette vil i praksis ske ved hjælp af et særskilt regelsæt, der fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 5, da det i medfør af gældende selskabsret alene er muligt at nedsætte aktiekapitalen under iagttagelse af de formkrav, der følger af kapitel 11 i selskabsloven. Selskabsloven regulerer desuden ikke nedsættelse af andre former for ejerskabsbeviser. Der er ikke mulighed for at foretage disse dispositioner inden for selskabslovens bestemmelser. Derfor indeholder forslaget til stk. 5 mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse af foranstaltningerne, herunder at der kan fastsættes regler, der fraviger bestemmelserne i selskabsloven, således at Finansiel Stabilitet uden at iagttage bestemmelserne selskabsloven kan foretage nedskrivning af ejerskabsbeviserne.

Desuden kan Finansiel Stabilitet overføre ejerskabsinstrumenter fra indehaverne til den, der som følge af en konvertering ved bail-in skal være ny indehaver. Hermed er det muligt at overføre ejendomsretten til ejerskabsinstrumenter uden samtykke fra de tidligere indehavere.

Foranstaltningerne over for eksisterende indehavere af ejerskabsinstrumenter kan virke ganske indgribende, hvorfor det er vigtigt, at der fastlægges en betryggende proces. Det bemærkes, at indgrebene, hvor fx indehaverne får nedskrevet eller frataget deres ejerskabsinstrumenter, foretages på et tidspunkt, hvor virksomheden eller enheden er nødlidende eller forventelig nødlidende, hvor en værdiansættelse har vist, at instrumenterne har mistet deres værdi, hvor det er vurderet, at der er væsentlige offentlige hensyn at tage, og hvor indehaverne er sikret mod at blive påført større tab, end hvis der ikke blev truffet foranstaltninger, og virksomheden eller enheden blev taget under konkurs.

For indehaveren af ejerskabsinstrumenterne indebærer begge foranstaltninger, at indehaveren vil miste sine økonomiske og administrative rettigheder forbundet med de pågældende ejerskabsinstrumenter.

I medfør af det foreslåede nr. 2, kan Finansiel Stabilitet også foretage en udvanding af de eksisterende indehavere af ejerskabsinstrumenter. Ved udvanding menes, at der udstedes nye instrumenter til andre end de eksisterende indehavere, således at deres forholdsmæssige andel af de udstedte instrumenter reduceres. Det bemærkes i denne forbindelse, at Finansiel Stabilitet som led i iværksættelse af foranstaltninger kan overtage kontrollen af virksomheden eller enheden enten direkte eller indirekte, og derved udøve de rettigheder og pligter, som var tillagt ejere af ejerskabsinstrumenter og bestyrelse. Finansiel Stabilitet vil derigennem også kunne vedtage sådanne ændringer i aktiekapitalen, som i en virksomhed eller enhed, der ikke er under afvikling, er henlagt til generalforsamlingen.

Da indehaveren af ejerskabsinstrumentet ved en udvanding opretholder en lille del af sine rettigheder og værdi af ejerskabsinstrumentet, er det en forudsætning for at gennemføre en udvanding, at værdiansættelsen i medfør af kapitel 3 viser en positiv nettoværdi.

Udvandingen vil i den forbindelse ske, som følge af konvertering af enten relevante kapitalinstrumenter, jf. de foreslåede regler om nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter i § 17, eller som følge af konvertering ved bail-in, jf. den foreslåede § 24

I stk. 2 er det præciseret, at for at sikre, at de eksisterende indehavere af ejerskabsinstrumenter tager de første og største tab, skal konverteringssatsen ved en udvanding, jf. stk. 1, nr. 2, indebære en væsentlig udvanding.

Med det foreslåede stk. 3 præciseres, at det er uden betydning, om de pågældende ejerskabsinstrumenter er udstedt eller overført i forbindelse med en kontraktmæssig konvertering eller i forbindelse med en allerede gennemført konvertering af relevante kapitalinstrumenter, jf. § 17.

Begrebet ejerskabsinstrumenter er defineret i § 2, nr. 9, og vil for de omfattede virksomheder og enheder primært omfatte aktier, garantbeviser og andelsbeviser. Desuden er andre instrumenter, der overdrager ejerskab, eller kan konverteres til eller giver ret til at erhverve eksempelvis aktier er omfattet. Definitionen er fastsat så bredt for at sikre, at enhver ejer eller indehaver af et ejerskabsinstrument omfattes af bestemmelsen og dermed tager de første tab.

I medfør af § 61 i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet på forhånd godkende aktionærer eller tilsvarende ejere i en finansiel virksomhed, der erhverver en kvalificeret andel, eller som forøger sin ejerandel til over 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. §§ 61-61 b fastsætter den nærmere procedure herfor. For at sikre, at afviklingsprocessen kan gennemføres hensigtsmæssigt, og inden for en rimelig tidshorisont, forventes det, at Finanstilsynet vil bestræbe sig på at behandle ansøgningen i tide inden anvendelsen af bail-in eller konverteringen af relevante kapitalinstrumenter.

Hvis det ikke er muligt for Finanstilsynet at gennemføre den krævede vurdering i medfør af § 61 i lov om finansiel virksomhed inden iværksættelse af foranstaltningerne, finder det foreslåede § 20, stk. 2-3, anvendelse. Herved vil afviklingsforanstaltningerne fortsat kunne iværksættes, mens Finanstilsynet foretager sin vurdering. For den nærmere beskrivelse af indholdet af undtagelsen henvises til bemærkninger til § 20.

I medfør af det foreslåede stk. 5 bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om iværksættelse og gennemførelse af foranstaltningerne i medfør af stk. 1-3. Som det er nævnt ovenfor indeholder selskabsloven ikke regler, der regulerer anvendelsen af afviklingsforanstaltningerne tilstrækkeligt, både i forhold til nedskrivning eller mortifikation af eksisterende ejerskabsinstrumenter, eller ved konvertering af relevante kapitalinstrumenter eller andre nedskrivningsrelevante passiver. Med bemyndigelsen vil der således kunne fastsættes regler der fraviger eller supplerer selskabslovens regler med henblik på at etablere en procedure for at kunne iværksætte og gennemføre foranstaltningerne i stk. 1-3. Bemyndigelsen forventes anvendt sammen med bemyndigelsen i den foreslåede § 47.

Til § 45

Bestemmelsen gennemfører artikel 50 i BRRD.

Det fastslås i § 45, at når Finansiel Stabilitet gennemfører bail-in og nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter, kan der anvendes forskellige konverteringssatser til forskellige kategorier af kapitalinstrumenter og forpligtelser, alt efter hvor i konkursordenen passivet er placeret.

Ved konverteringssats forstås den sats, som kapitalinstrumenter og forpligtelser konverteres til, det vil sige hvor mange fx ejerskabsinstrumenter en indehaver af kapitalinstrumenter eller kreditor modtager for hver krone kapitalinstrument eller forpligtelse.

Det fremgår yderligere af stk. 2 at den valgte konverteringssats skal repræsentere en passende kompensation til den berørte kreditor for alle tab hidrørende fra anvendelsen af konverteringsbeføjelserne.

Den passende kompensation fastsættes på baggrund af værdiansættelsen i medfør af kapitel 3, og skal afspejle, at ejere og kreditorer i virksomheden eller enheden skal bære tabene, samtidig med at de ikke påføres større tab, end de ville være blevet ved en konkursbehandling af virksomheden eller enheden.

Det uddybes yderligere i stk. 3, at når der anvendes forskellige konverteringssatser i overensstemmelse med stk. 1, skal konverteringssatsen for forpligtelser, der betragtes som ikke-efterstillede forpligtelser i henhold til konkursordenen, være højere end konverteringssatsen for efterstillede forpligtelser, for derved at respektere konkursordenen.

Det fremgår sluttelig af stk. 4, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse af konverteringssatser.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal udstede retningslinjer om fastsættelsen af konverteringssatser. Disse retningslinjer skal navnlig angive, hvorledes berørte kreditorer på passende vis kan kompenseres ved hjælp af konverteringssatsen, og hvilke konverteringssatser der anses for hensigtsmæssige til at tage hensyn til de ikke-efterstillede forpligtelsers prioritet i henhold til den gældende insolvensret. Der vil blive taget hensyn til disse retningslinjer ved udstedelse af bekendtgørelsen.

Til § 46

Bestemmelsen gennemfører artikel 53 i BRRD.

Det fremgår af § 46, at nedskrivning eller konvertering ved bail-in, jf. dette lovforslags § 24, samt nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter, jf. dette lovforslag § 17, har virkning fra det tidspunkt, hvor Finansiel Stabilitet foretager den. Nedskrivningen, konverteringen eller opsigelsen træder således i kraft og er bindende med øjeblikkelig virkning for virksomheden eller enheden under afvikling, samt de berørte kreditorer og kapitalejere. Dette har således direkte effekt og kræver ikke ændringer af de enkelte lånevilkår m.v.

Nedskrivning, konvertering eller bail-in har virkning fra det tidspunkt, Finansiel Stabilitet foretager den, det vil sige på det tidspunkt, hvor Finansiel Stabilitet meddeler den nødlidende virksomhed, at der er truffet afgørelse om at nedskrive eller konvertere virksomhedens relevante kapitalinstrumenter eller gennemføre bail-in.

Det bemærkes, at ved en midlertidig værdiansættelse, jf. § 7, vil nedskrivningen eller konverteringen først være endelig gennemført, når nedskrivningen eller konverteringen er baseret på den endelige værdiansættelse. Dette er dog ikke til hinder for at nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter eller nedskrivning og konvertering af ikke-efterstillede forpligtelser ved anvendelse af bail-in foretages på baggrund af den midlertidige værdiansættelse, og efterfølgende reguleres, når den endelige værdiansættelse er kendt, jf. § 7.

Nedskriver Finansiel Stabilitet et passiv til nul, behandles dette passiv eller krav hidrørende herfra, som ikke er opstået på det tidspunkt, hvor beføjelsen anvendes, som værende afviklet i alle henseender. Der skal ikke fremlægges bevis herfor i en efterfølgende procedure vedrørende virksomheden eller enheden under afvikling eller en efterfølgende enhed i forbindelse med en efterfølgende afvikling.

Nedskriver Finansiel Stabilitet et passiv delvist men ikke fuldstændigt, afvikles passivet i samme omfang som det nedskrevne beløb. Det relevante instrument eller den relevante aftale, der ligger til grund for den oprindelige forpligtelse, finder fortsat anvendelse i forhold til resthovedstolen af passivet eller det udestående beløb, der skal erlægges i forhold til passivet. Aftalerne skal dog fremadrettet respektere enhver ændring af de påløbne rentebeløb for at afspejle nedskrivningen af passivet og enhver yderligere ændring af betingelserne, som Finansiel Stabilitet måtte foretage i kraft af kapitel 5.

Det fremgår af stk. 2, at Finansiel Stabilitet kan afslutte eller kræve afslutning af alle administrative og proceduremæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at kunne udøve en beføjelse som omhandlet i stk. 1. Bestemmelsen skal blandt andet sikre, at situationen, hvor en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed eller enhed har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, kan håndteres. Det vil blandt andet omfatte

1) ændring af alle relevante registre,

2) fjernelse fra lister eller fjernelse fra handelen med ejerskabsinstrumenter eller gældsinstrumenter,

3) optagelse på lister eller optagelse til handel af nye ejerskabsinstrumenter, og

4) genoptagelse på lister eller genoptagelse til handel af gældsinstrumenter, som er nedskrevet, uden krav om udarbejdelse af et prospekt i henhold til reglerne i lov om værdipapirhandel m.v.

Til § 47

Den foreslåede § 47 gennemfører artikel 116 og 119-123 i BRRD.

Med den foreslåede bestemmelse fraviges en række bestemmelser i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og værdipapirhandelsloven, ved iværksættelse og gennemførelse af afviklingsforanstaltninger på en virksomhed eller enhed. BRRD indeholder i de angivne artikler en række fravigelser fra de gældende selskabsretsdirektiver, således at de sættes ud af kraft ved afviklingsforanstaltninger i medfør af direktivet. Oplistningen i det foreslåede stk. 1 indeholder de steder, hvor de fravegne direktivbestemmelser er gennemført samt enkelte bestemmelser i sammenhæng hermed.

Fravigelserne fra de pågældende regler i selskabsloven og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder skal sikre, at afviklingsforanstaltningerne kan gennemføres hurtigt og effektivt. Ved fravigelsen undtages Finansiel Stabilitet således fra at skulle efterleve de nævnte loves regler om fusioner og spaltning og grænseoverskridende fusioner samt selskabslovens regler om overtagelsestilbud. Desuden undtages en række regler i selskabsloven, der skal ses i lyset af, at Finansiel Stabilitet foranlediger en uafhængig værdiansættelse gennemført, der kan træde i stedet for en række krav i selskabsloven om vurderingsberetning i forskellige situationer. Derudover er en række rettigheder for aktionærer i forhold til fx indkaldelsesfrister og konkrete beslutninger fraveget. Dette skal ses i sammenhæng med, at Finansiel Stabilitet ved iværksættelse af afviklingsforanstaltninger kan overtage kontrollen enten direkte eller indirekte med virksomheden eller enheden, og der igennem tillægges de rettigheder, som ellers lå hos aktionærer og bestyrelse. Da Finansiel Stabilitet har overtaget aktionærernes rettigheder, er der ikke behov for de samme beskyttelsesforskrifter ved afviklingsforanstaltningerne.

Desuden finder reglerne om overtagelsestilbud i værdipapirhandelsloven ikke anvendelse. Dette skal sikre mod, at Finansiel Stabilitet kommer i en situation, hvor Finansiel Stabilitet i medfør af reglerne herom er pligtig at fremsætte overtagelsestilbud.

Undtagelserne skal primært ses i forhold til den umiddelbare iværksættelse og gennemførelse af afviklingsforanstaltningerne, hvor det eksempelvis ikke vil være muligt at beskytte afviklingsmålene, hvis gældende indkaldelsesvarsler til generalforsamlinger skal iagttages, eller hvor der foreligger en værdiansættelse, der kan træde i stedet for en vurderingsberetning. Når afviklingsforanstaltningerne er iværksat, og der eksempelvis er etableret et broinstitut, som på et senere tidspunkt skal fusioneres, forventes der som udgangspunkt ikke at ske en fravigelse af fusionsreglerne på dette tidspunkt.

Da der i de konkrete situationer vil være behov for, at Finansiel Stabilitet skal opfylde nogle processuelle krav, dokumentationskrav og registreringskrav m.v., og da der skal ske en yderligere præcisering af den tidsmæssige udstrækning af fravigelserne i de konkrete situationer, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren med det foreslåede stk. 2 til, at fastsætte nærmere regler om procedurer, der træder i stedet for de regler, der i medfør af stk. 1 ikke finder anvendelse. Disse regler vil afspejle årsagen til, at der skal ske fravigelse af de nævnte regler, som gennemgået umiddelbart herover. Dette omfatter blandt andet behovet for at kunne iværksætte og gennemføre afviklingsforanstaltningerne inden for kortere frister end forudsat i selskabsloven, og på tidspunktet, hvor Finansiel Stabilitet direkte eller indirekte har overtaget kontrollen med virksomheden eller enheden fra kapitalejerne og bestyrelsen, at kunne iværksætte og gennemføre afviklingsforanstaltninger uden at skulle iagttage alle kapitalejernes beskyttelsesregler i selskabsloven. Desuden vil reglerne også afspejle, at den vurderingsmandsberetning, der i visse situationer er krævet i selskabsloven, kan erstattes af den uafhængige vurderingspersons værdiansættelse i medfør af dette lovforslags kapitel 3.

Til § 48

Den foreslåede § 48 gennemfører artikel 86, stk. 3, i BRRD.

Med den foreslåede § 48 kan Finansiel Stabilitet anmode domstolene om at udsætte enhver retlig behandling eller procedure, som en virksomhed eller enhed under afvikling er eller bliver part i. Bestemmelsen er bredere end § 14, som alene angår skifteretternes behandling af begæringer om konkurs- eller rekonstruktionsbehandling af virksomheder eller enheder.

I medfør af det foreslåede § 48 kan Finansiel Stabilitet anmode om udsættelse af enhver retlig behandling, herunder civile retssager, som virksomheden eller enheden er part i.

Finansiel Stabilitets anmodning skal gå på, at rettens behandling skal udsættes i en passende periode, der står mål med det ønskede formål, såfremt dette er nødvendigt for at opnå en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjer- og beføjelser. Vurderer Finansiel Stabilitet således, at den kan iværksætte afviklingsforanstaltningerne uden at dette behøver at berøre igangværende retssager, kan Finansiel Stabilitet ikke anvende beføjelsen.

Ved vurderingen af den passende periode kan der samtidig være et væsentligt hensyn at tage til modparterne i eventuelle retssager, hvorfor perioden skal være så kort som muligt.

Domstolene træffer afgørelse i medfør af de almindelige regler herom i retsplejeloven. Udgangspunktet i retsplejelovens § 345 er, at retten kan udsætte behandlingen af en sag, når dette findes påkrævet. Udgangspunktet vil være, at udsættelsen er påkrævet, hvis Finansiel Stabilitet har anmodet herom i forbindelse med iværksættelse og gennemførelse af afviklingsforanstaltninger. Det vil dog være domstolene, der træffer beslutning om udsættelsen, og kan herved også afvise en sådan, hvis der er væsentlige modhensyn, der taler herfor.

Til Kapitel 7

Til § 49

Forslaget gennemfører dele af artikel 73 og 75 i BRRD.

Den foreslåede bestemmelse sikrer opfyldelsen af princippet om, at ingen ejere af ejerskabsinstrumenter eller kreditorer må påføres større tab, end hvis virksomheden eller enheden var blevet afviklet ved konkurs.

Af det foreslåede stk. 1 fremgår således, at når én eller flere afviklingsforanstaltninger er blevet anvendt, skal kapitalejere og de kreditorer, hvis krav ikke er blevet overført, når Finansiel Stabilitet har foretaget delvis overførsel af rettigheder, aktiver og forpligtelser, der tilhører virksomheden eller enheden under afvikling, modtage dækning for deres krav mindst svarende til det, de ville have modtaget, ved konkursbehandling af virksomheden eller enheden under afvikling. Dette omfatter ikke tilfælde, hvor der er sket nedskrivning eller konvertering af kapitalejerne og kreditorerne. Sidstnævnte tilfælde er beskyttet af den foreslåede stk. 2.

Af stk. 2 fremgår, at kapitalejere og kreditorer, hvis krav er blevet nedskrevet eller konverteret til egenkapital, ikke må lide større tab, end ved konkursbehandling af virksomheden eller enheden under afvikling.

I medfør af det foreslåede stk. 3, foretages vurderingen af, om stk. 1 og 2 er overholdt, på grundlag af den efterfølgende værdiansættelse, jf. det foreslåede § 7. Såfremt denne værdiansættelse viser, at en kapitalejer eller kreditor, herunder Garantiformuen, har lidt større tab, end den ville have gjort ved konkursbehandling af virksomheden eller enheden, skal Afviklingsformuen betale forskellen.

Til Kapitel 8

Til § 50

Forslaget gennemfører dele af artikel 83 i BRRD.

I medfør af det foreslåede stk. 1 skal Finansiel Stabilitet sikre, at der foretages fornøden offentliggørelse, når der iværksættes afviklingsforanstaltninger.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at der sker behørig offentliggørelse, når Finansiel Stabilitet iværksætter afviklingsforanstaltninger. Offentliggørelsen kan enten foretages af Finansiel Stabilitet selv eller virksomheden eller enheden under afvikling, men Finansiel Stabilitet skal sikre, at der sker offentliggørelse.

Hvad der skal anses for fornøden offentliggørelse afhænger af den konkrete situation, de trufne afviklingsforanstaltninger og den konkrete virksomhed eller enhed. Offentliggørelsen skal således sikre, at de berørte ejere, kreditorer, kunder m.v. får adgang til information om de gennemførte foranstaltninger, og konsekvensen heraf.

Som udgangspunkt skal der ske offentliggørelse på både Finansiel Stabilitets hjemmeside, samt på Finanstilsynets og Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) hjemmesider. Desuden skal der ske offentliggørelse på virksomhedens eller enhedens hjemmeside samt, hvis der er optaget værdipapirer til handel på et reguleret marked, via de offentliggørelseskanaler, der gælder herfor. Desuden kan der i konkrete tilfælde skulle gives meddeleles direkte til fx kapitalejere, der er registreret som sådanne, afhængig af spredning, visse kontraktparter, m.v.

Den meddelelse, der offentliggøres, skal som udgangspunkt indeholde en opsummering af de afviklingsforanstaltninger, der er iværksat, jf. det foreslåede stk. 2, og konsekvenserne heraf for de berørte kunder, kreditorer, kapitalejere m.fl. Dette indebærer også oplysninger om evt. suspensions- eller begrænsningsvilkår og -periode, som omhandlet i kapitel 5.

Til kapitel 9

Til § 51

Med forslaget til § 51 gennemføres artikel 56-58 i BRRD. Den foreslåede bestemmelse fastsætter muligheden for, at staten undtagelsesvist i helt ekstraordinære tilfælde kan deltage i afviklingen af en virksomhed eller enhed, ved at anvende såkaldte offentlige stabiliseringsinstrumenter i form af kapitaltilførsel eller midlertidigt ejerskab.

Betingelserne for at dette kan komme på tale er, at den pågældende virksomhed eller enhed opfylder afviklingsbetingelserne i § 4, jf. forslaget til stk. 1, nr. 1. I den forbindelse bemærkes, at den omstændighed, at der måtte være behov for at anvende offentlige stabiliseringsinstrumenter, kan indgå i vurderingen af, om virksomheden eller enheden er nødlidende eller forventelig nødlidende.

Det er desuden en betingelse, at alle øvrige afviklingsværktøjer er blevet vurderet og i videst muligt omfang anvendt, jf. forslaget til nr. 2. Hvis virksomhedens eller enhedens situation kan løses ved anvendelse af afviklingsværktøjerne og under hensyntagen til afviklingsmålene, kan der således ikke anvendes offentlige stabiliseringsinstrumenter.

Det er ikke et krav, at alle afviklingsværktøjer faktisk er anvendt, men det skal vurderes, om de kan afhjælpe hele eller dele af situationen, og i givet fald anvendes i videst muligt omfang.

Statens deltagelse forudsætter desuden, at deltagelsen er nødvendig for at undgå betydelige negative virkninger for den finansielle stabilitet, eller for at beskytte offentlighedens interesser. For så vidt angår offentlighedens interesser er det desuden en betingelse, at virksomheden eller enheden tidligere har modtaget ekstraordinær likviditetsstøtte fra Danmarks Nationalbank eller offentlig kapitalstøtte, jf. det foreslåede nr. 3.

Det er derudover en betingelse, at der ved nedskrivning af ejerskabsinstrumenter, nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter, ved bail-in eller på anden vis er ydet bidrag til tabsabsorbering og rekapitalisering på mindst 8 pct. af de samlede passiver i virksomheden eller enheden, jf. det foreslåede nr. 4.

Endelig skal deltagelsen være godkendt af EU-Kommissionen i henhold til Den Europæiske Unions statsstøtteregler, jf. det foreslåede nr. 5.

Når disse betingelser er opfyldt, kan staten anvende offentlige stabiliseringsinstrumenter for at undgå en likvidation eller konkurs af den pågældende virksomhed eller enhed.

Som det fremgår, er der tale om ekstraordinære foranstaltninger, som alene bør anvendes i de situationer, hvor der er tale om en nødlidende virksomhed eller enhed, der er væsentlig for den finansielle stabilitet i kraft af sin størrelse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af dets aktiviteter, eller hvor samfundsmæssige forhold i øvrigt tilsiger det, og hvor alle andre muligheder for afviklingsforanstaltninger er udtømt.

Der kan ikke ved udarbejdelse af afviklingsplaner planlægges anvendelse af offentlige stabiliseringsinstrumenter.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at de offentlige stabiliseringsinstrumenter giver to muligheder. Der kan således enten være tale om en kapitaltilførsel af egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital, eller tale om at staten midlertidigt overtager ejerskabet til virksomheden eller enheden via et selskab oprettet af Finansiel Stabilitet.

En kapitaltilførsel kan ske i form af egentlig kernekapital, jf. § 5, stk. 6, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed, hybrid kernekapital, jf. § 5, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, eller supplerende kapital, jf. § 5, stk. 6, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed.

Forinden der kan træffes beslutning om anvendelse af offentlige stabiliseringsinstrumenter, skal erhvervs- og vækstministeren og Finansiel Stabilitet have vurderet, at betingelserne i stk. 1, nr. 1-5, er opfyldt. Denne vurdering foretages efter høring af Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank, jf. det foreslåede stk. 3.

Det er således en betingelse for anvendelse af de offentlige stabiliseringsværktøjer, at erhvervs- og vækstministeren efter indstilling fra Finansiel Stabilitet, og efter høring af Nationalbanken og Finanstilsynet, har fastslået, at anvendelsen af andre afviklingsværktøjer ikke vil være tilstrækkeligt til at forhindre betydelige negative konsekvenser for den finansielle stabilitet, eller ikke vil være tilstrækkeligt til at beskytte offentlighedens interesser, når virksomheden eller enheden tidligere har modtaget ekstraordinær likviditetsstøtte fra Nationalbanken.

I praksis vil drøftelser om sådanne foranstaltninger ske i Koordinationsudvalget for Finansiel Stabilitet (KFS), der består af repræsentanter fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finanstilsynet og Nationalbanken, ligesom Statsministeriet og Finansiel Stabilitet ofte deltager. Erhvervs- og Vækstministeriet varetager formandskabet. Sigtet med samarbejdet er at opretholde finansiel stabilitet og koordinere parternes håndtering af finansielle kriser, hvis de opstår. Den endelige beslutning og bevilling vil skulle foretages af Folketinget Finansudvalg.

Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at det i praksis vil være Finansiel Stabilitet, der eksekverer en beslutning om anvendelse af de offentlige finansielle stabiliseringsinstrumenter på vegne af staten. Finansiel Stabilitet kan i den forbindelse anvende de beføjelser, som Finansiel Stabilitet er tillagt i medfør af dette lovforslag, med henblik på at gennemføre den pågældende beslutning. Dette indebærer bl.a. at Finansiel Stabilitet kan sikre, at virksomheden eller enheden udsteder den pågældende kapitalbeviser eller lign. i forbindelse med kapitaltilførslen, eller kan overtage ejerskabsinstrumenterne fra indehaverne heraf og overføre disse til et datterselskab til Finansiel Stabilitet med henblik på det midlertidige statslige ejerskab.

Såfremt staten bidrager med en kapitaltilførsel eller midlertidigt overtager ejerskabet, fremgår det af stk. 5, at Finansiel Stabilitet skal sikre, at virksomheden eller enheden drives efter forretningsmæssige og professionelle principper. Ved kapitaltilførsel skal dette gennemføres i det omfang, det pågældende kapitalindskud giver mulighed for at have indflydelse derpå. Virksomheden eller enheden skal overdrages til den private sektor, så snart de forretningsmæssige og finansielle forhold tillader det. For så vidt angår kapitaltilførslen ligger også heri, at der er sket tilbagebetaling eller indfrielse.

Til Kapitel 10

Til § 52

Forslaget til § 52 gennemfører artikel 66, 87, 88, 89, 90, 93, 97 og 98 i BRRD.

Da en række virksomheder og enheder har grænseoverskridende aktiviteter, er det nødvendigt at sikre, at der sker den nødvendige koordinering myndighederne i mellem. Desuden er det med lovforslagets anvendelsesområde, jf. den foreslåede § 1, sikret, at lovforslagets foranstaltninger både kan anvendes på virksomheder her i landet, og på tilsvarende udenlandske virksomheder, som udøver grænseoverskridende aktiviteter her i landet, fx gennem filialer, og på disse udenlandske virksomheders moderselskaber m.v., som måtte være etableret her i landet. Således er det hensigten, at Finansiel Stabilitet også træffer de nødvendige foranstaltninger i samarbejde med udenlandske myndigheder over for koncernenheder her i landet, selvom virksomheden eller enheden under afvikling ikke er etableret her i landet.

Med forslaget til stk. 1 fastslås, at når Finansiel Stabilitet håndtere virksomheder eller enheder under afvikling, der kan få konsekvenser i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finansiel Stabilitet tage behørigt hensyn til de øvrige landes interesser. Dette skal gøres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Hensynene omfatter bl.a., at afviklingsomkostningerne skal holdes så lave som muligt, at foranstaltninger træffes rettidigt og tilstrækkelig hurtigt, at foranstaltningerne træffes på en koordineret og effektiv måde, der tages behørigt hensyn til interesser i de involverede medlemsstater, herunder særligt indvirkningen af enhver foranstaltning eller manglende foranstaltning på disse medlemsstaters finansielle stabilitet, skatteindtægter, afviklingsfinansieringsordning, indskudsgarantiordning eller investorgarantiordning. Der skal desuden tages hensyn til og anvendes de udarbejdede afviklingsplaner, medmindre afviklingsmyndighederne i lyset af sagens omstændigheder vurderer, at afviklingsmålene kan opfyldes mere effektivt ved at træffe foranstaltninger, som ikke er fastsat i afviklingsplanerne.

Som led i afviklingsplanlægningen og afviklingen af grænseoverskridende koncerner inden for Den Europæiske Union etableres såkaldte afviklingskollegier, som Finansiel Stabilitet deltager i, jf. det foreslåede stk. 2. Afviklingskollegier består af følgende medlemmer, der arbejder tæt sammen:

– Koncernafviklingsmyndigheden, der er afviklingsmyndigheden i det land, hvor den konsoliderede tilsynsmyndighed ligger.

– Afviklingsmyndighederne i hver medlemsstat, hvor en dattervirksomhed, der er underlagt konsolideret tilsyn, er etableret.

– Afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor en modervirksomhed til et eller flere af koncernens virksomheder, som er en finansiel holdingvirksomhed, er etableret.

– Afviklingsmyndighederne i de lande, hvor væsentlige filialer er beliggende.

– Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder (tilsyn) i de medlemsstater, hvor afviklingsmyndigheden er medlem af afviklingskollegiet. Er den kompetente myndighed i en medlemsstat ikke medlemsstatens centralbank, kan den kompetente myndighed beslutte at lade sig ledsage af en repræsentant for medlemsstatens centralbank.

– De kompetente ministerier, såfremt de afviklingsmyndigheder, der er medlemmer af afviklingskollegiet, ikke er de kompetente ministerier.

– Den myndighed, der er ansvarlig for indskudsgarantiordningen i en medlemsstat, såfremt den pågældende medlemsstats afviklingsmyndighed er medlem af afviklingskollegiet.

– Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA).

Udover Finansiel Stabilitets deltagelse både som afviklingsmyndighed og som ansvarlig for indskyder- og investorgarantiordningen, vil også Finanstilsynet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og evt. Danmarks Nationalbank, jf. ovenstående oplistning, kunne deltage i afviklingskollegier. Deltagelse fra fx Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og Danmarks Nationalbank må blandt andet forventes i forbindelse med SIFI’er.

Det er koncernafviklingsmyndigheden, der opretter og er formand for afviklingskollegiet. Afviklingskollegiet etableres for at foretage en koordinering på grænseoverskridende plan af bl.a. afviklingsplanlægningen, fjernelse af afviklingshindringer og gennemførelse af afvikling, herunder at foretage evt. koordinering med tredjelandes myndigheder, og sikre den nødvendige informationsudveksling.

I dette samarbejde ligger også, at såfremt en virksomhed eller en enhed i koncernen opfylder afviklingsbetingelserne, skal den pågældende afviklingsmyndighed omgående give besked til afviklingskollegiet med forslag om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes.

Beslutningsproceduren for afviklingskollegierne er fastlagt således, at der tilstræbes en fælles beslutning mellem myndighederne. Kan myndighederne ikke blive enige om eksempelvis en koncernafviklingsplanen, kan en myndighed indbringe sagen for den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, der mægler med bindende virkning i spørgsmålet. Med bindende virkning menes, at afviklingsmyndigheden vil skulle anvende EBA’s afgørelse over for virksomhederne eller enhederne. I forbindelse med afvikling vil en afviklingsmyndighed, hvis der ikke kan opnås enighed, kunne træffe egne foranstaltninger, når dette er meddelt og begrundet, og eventuelt efter EBA har forsøgt at mægle.

EBA skal således bidrage til at fremme og føre tilsyn med, at afviklingskollegiernes drift er både effektiv og konsekvent under hensyntagen til internationale standarder. EBA indbydes til at deltage i afviklingskollegiets møder med henblik herpå. EBA har ikke stemmeret i det omfang, der finder en afstemning sted inden for afviklingskollegiernes rammer.

Der etableres ligeledes europæiske afviklingskollegier, når en virksomhed eller moderselskab fra et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, har datterselskaber eller væsentlige filialer i to eller flere medlemsstater.

Med forslaget til stk. 3 fastlægges, at Finansiel Stabilitet skal sikre relevant samarbejde med myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. I tilfælde, hvor en virksomhed i en koncern har grænseoverskridende aktiviteter, eller datter- eller holdingselskaber, der involverer sådanne lande, skal Finansiel Stabilitet således sikre, at der i relevant omfang sker en koordinering af afviklingsplanlægning og afvikling af virksomheden og dets tilknyttede koncernenheder.

Afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne skal udveksle oplysninger, som er relevante for udøvelsen af myndighedernes opgaver i henhold til dette lovforslag og BRRD. Finansiel Stabilitets videregivelse af oplysninger skal ske i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 61, stk. 5. Udvekslingen af oplysninger skal sikre, at alle har det nødvendige oplysningsgrundlag til at kunne planlægge og gennemføre den mest effektive afvikling myndighederne i mellem.

Det er samtidig en forudsætning, at modtageren af oplysningerne er underlagt en tilsvarende tavshedspligt, således at det fortrolige rum opretholdes. Når fx Erhvervs- og Vækstministeriet modtager oplysninger fra Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet i sådanne sager, vil ministeriet ligeledes blive pålagt tavshedspligt om oplysningerne, jf. § 354, stk. 8, hhv. § 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Ansatte i Erhvervs- og Vækstministeriet omfattes desuden af tavshedspligten i § 66, stk. 3.

Hvis oplysningerne er modtaget fra et tredjelands afviklingsmyndighed, skal tredjelandets afviklingsmyndighed give samtykke til videregivelse af oplysningerne.

Med det foreslåede stk. 4 sikres det, at afviklingsforanstaltninger iværksat i en medlemsstat også kan gennemføres over for ejerskabsinstrumenter eller aktiver, rettigheder eller forpligtelser, der befinder sig her i landet. Dette gælder både ved overførsler af de pågældende aktiver eller forpligtelser eller i forbindelse med konvertering eller nedskrivning. Finansiel Stabilitet skal i videst muligt omfang bistå med at sikre gennemførelsen af sådanne foranstaltninger, hvor dette er nødvendigt.

Til § 53

Forslaget til § 53 gennemfører artikel 94 og 95 i BRRD.

Med den foreslåede § 53 sikres, at Finansiel Stabilitet kan bistå udenlandske myndigheder fra lande uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område i forbindelse med afvikling af virksomheder eller enheder, der har etableret dattervirksomheder eller filialer her i landet, eller på anden måde har aktiver, rettigheder og forpligtelser her i landet, jf. det foreslåede stk. 1. Når Finansiel Stabilitet modtager meddelelse fra en udenlandsk myndighed om, at den har iværksat en afviklingsprocedure over for virksomheden eller enheden uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vurderer Finansiel Stabilitet, hvis det er relevant for virksomhedens eller enhedens aktiviteter her i landet og for gennemførelse af afviklingsproceduren, samt i øvrigt i overensstemmelse med dansk ret, om den udenlandske afviklingsmyndigheds afviklingsprocedure kan anerkendes og håndhæves. Vurderingen foretages efter høring af erhvervs- og vækstministeren.

I de tilfælde virksomheden eller enheden har aktiviteter i flere lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltager Finansiel Stabilitet, forinden den foretager vurderingen, i et eventuelt oprettet europæisk afviklingskollegium herom, jf. det foreslåede stk. 2. Heri ligger også, at der skal ske en høring af de øvrige afviklingsmyndigheder i afviklingskollegiet, inden Finansiel Stabilitet fx træffer beslutning om afvisning af anerkendelse og håndhævelse, jf. stk. 5.

Anerkendelse og håndhævelse af afviklingsprocedurer i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, tilsidesætter ikke den almindelige konkurs- eller rekonstruktionsbehandling i henhold til dansk ret.

I stk. 3 præciseres Finansiel Stabilitets beføjelser udover de foranstaltninger, Finansiel Stabilitet kan træffe direkte over for en virksomhed eller enhed etableret her i landet. Der er således tale om foranstaltninger, som Finansiel Stabilitet kan træffe som led i anerkendelsen og håndhævelsen af den udenlandske afviklingsmyndigheds afviklingsprocedure, jf. stk. 1 og 2.

I medfør af det foreslåede nr. 1 kan Finansiel Stabilitet også udøve afviklingsbeføjelser i forhold til rettigheder og forpligtelser, samt aktiver, der befinder sig her i landet, eller er underlagt dansk lovgivning, og som tilhører en virksomhed i et land uden for EU/EØS eller et moderselskab. Rettigheder og forpligtelser må antages at befinde sig her i landet, når de fx er bogført af virksomhedens filial her i landet eller er underlagt lovgivningen her i landet, eller når fordringer i forbindelse med sådanne rettigheder og forpligtelser kan fuldbyrdes her i landet.

Forslaget til nr. 2 indebærer, at Finansiel Stabilitet også kan gennemføre en overførsel af ejerskabsinstrumenter i en dattervirksomhed, jf. § 1, stk. 1, her i landet som led i afviklingen, ligesom Finansiel Stabilitet i medfør af det foreslåede nr. 3 kan udøve afviklingsbeføjelserne i kapitel 5 om at suspendere visse forpligtelser, begrænse muligheden for at gøre sikkerhedsrettigheder gældende og til midlertidigt at suspendere opsigelsesrettigheder. Der henvises til bemærkningerne til de pågældende bestemmelser for nærmere herom.

Endelig kan Finansiel Stabilitet i medfør af nr. 4 foretage indgreb i aftaler med henblik på gennemførelse af afviklingen. Indgrebene skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i kapital 5.

Med det foreslåede stk. 4 kan Finansiel Stabilitet også træffe afviklingsforanstaltninger over for en finansiel holdingvirksomhed i tilfælde, hvor den udenlandske myndighed uden for EU/EØS har fastslået, at en virksomhed eller enhed i det pågældende land opfylder betingelserne for afvikling i henhold til landets lovgivning. Det er en forudsætning, at afviklingsforanstaltningerne er nødvendige ud fra offentlighedens interesse.

Finansiel Stabilitet kan i den forbindelse anvende alle afviklingsbeføjelser og foranstaltninger i henhold til dette lovforslag, herunder også kapitel 5 om håndteringen af kontrakter i virksomheden eller enheden.

Ved Finansiel Stabilitets beslutning om anerkendelse og håndhævelse af en udenlandsk myndigheds igangsatte afviklingsprocedure, jf. det foreslåede stk. 1, vil Finansiel Stabilitet også kunne afvise proceduren. I det tilfælde, at der er oprettet et europæisk afviklingskollegium, skal en sådan afvisning ske efter høring af de øvrige afviklingsmyndigheder, jf. stk. 2. I det foreslåede stk. 5 er oplistet 5 tilfælde, hvor Finansiel Stabilitet kan afvise den igangsatte afviklingsprocedure.

I medfør af det foreslåede nr. 1 omfatter dette situationen, hvor den afviklingsprocedure, som den udenlandske myndighed har igangsat, vil få negative virkninger for den finansielle stabilitet her i landet, eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Finansiel Stabilitet skal i de tilfælde kunne afvise at gennemføre foranstaltninger her i landet, der kan skade den finansielle stabilitet.

I medfør af det foreslåede nr. 2 kan Finansiel Stabilitet desuden afvise den igangsatte afviklingsprocedure, hvis det er nødvendigt at træffe en uafhængig afviklingsforanstaltning i henhold til det foreslåede § 54 over for en filial her i landet for at opfylde et eller flere afviklingsmål, jf. § 5. Er der således foranstaltninger, der er bedre egnet til at nå afviklingsmålene, fx foranstaltninger der giver en bedre beskyttelse af indskyderne eller bedre videreførelse af kritiske funktioner, kan Finansiel Stabilitet beslutte at træffe sådanne foranstaltninger over for filialen i stedet for de foranstaltninger, den udenlandske myndighed har iværksat.

I medfør af det foreslåede nr. 3 kan Finansiel Stabilitet afvise den igangsatte afviklingsprocedure, hvis denne vil medføre, at kreditorer, som i udgangspunktet har identiske lovfæstede rettigheder, behandles forskelligt, således at kreditorer, herunder indskydere her i landet, stilles ringere.

I medfør af det foreslåede nr. 4 kan Finansiel Stabilitet afvise at anerkende og håndhæve den udenlandske myndigheds afviklingsprocedurer, hvis denne vil have væsentlige negative finansielle konsekvenser her i landet.

Endelig vil Finansiel Stabilitet i medfør af det foreslåede nr. 5 også kunne beslutte at afvise, hvis den afviklingsprocedure, der i givet fald ville blive igangsat, vil stride mod lovgivningen her i landet.

Til § 54

Forslaget til § 54 gennemfører artikel 96 i BRRD.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finansiel Stabilitet kan iværksætte de nødvendige foranstaltninger over for en filial her i landet, som ikke er omfattet af afviklingsprocedurer iværksat af en myndighed i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller som er omfattet af dette lands procedure, men hvor Finansiel Stabilitet i medfør af det foreslåede § 53, stk. 5, har afvist at håndhæve denne over for filialen.

Der er således tale om tilfælde, hvor filialen enten ikke er omfattet af hjemlandets procedurer, eller hvor Finansiel Stabilitet har afvist at håndhæve den procedure, hjemlandets myndighed havde iværksat, jf. § 53, stk. 5.

Hvilke foranstaltninger i henhold til dette lovforslag, som er nødvendige at træffe over for filialen, vil afhænge af den konkrete situation.

Det foreslåede stk. 2 oplister 3 betingelser, hvoraf minimum én skal være opfyldt, for at Finansiel Stabilitet kan træffe foranstaltninger.

I medfør af det foreslåede nr. 1 kan der træffes foranstaltninger, når filialen ikke opfylder eller forventes ikke at opfylde kravene for at blive meddelt tilladelse og udøve virksomhed her i landet, og der ikke er udsigt til, at et tiltag truffet af den private sektor, Finanstilsynet eller det relevante tredjeland, kan bringe filialen i overensstemmelse med lovkravene eller forhindre, at den bliver nødlidende, inden for en rimelig tid. I medfør af § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed er der udstedt nærmere regler om betingelserne for at en virksomhed hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan etablere en filial her i landet. Heraf fremgår bl.a., at filialen skal have en filialkapital, der mindst udgør et beløb svarende til EUR 8 mio.

I medfør af det foreslåede nr. 2 kan Finansiel Stabilitet træffe foranstaltninger, hvis den udenlandske virksomhed er ude af stand til, uvillig til eller forventes ikke at være i stand til at indfri sine forpligtelser over for kreditorer her i landet eller forpligtelser, der er oprettet eller bogført gennem filialen, når de forfalder, og der ikke er eller vil blive indledt afviklingsprocedurer eller insolvensbehandlinger over for virksomheden inden for en rimelig tid i dets hjemland. Ved insolvensbehandling forstås en kollektiv insolvensbehandling, der medfører, at virksomheden eller enheden helt eller delvist mister rådigheden over sine aktiver, og at der udpeges en kurator eller en administrator i det pågældende land. I Danmark vil dette omfatte konkurs- og rekonstruktionsbehandling. Hvis den udenlandske virksomhed således beslutter sig for ikke længere at understøtte filialen, eller virksomheden ikke kan, vil Finansiel Stabilitet kunne træffe de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe situationen.

Endelig kan Finansiel Stabilitet i medfør af det foreslåede nr. 3 træffe foranstaltninger, når der er indledt en afviklingsprocedure over for virksomheden af myndighederne i dets hjemland, eller myndighederne har underrettet Finansiel Stabilitet om, at den agter at indlede en sådan procedure.

Finansiel Stabilitet skal, når den iværksætter en uafhængig foranstaltning over for en filial her i landet, iagttage principperne i § 12, stk. 4. Foranstaltningerne skal iværksættes på grundlag af en værdiansættelse i medfør af kapitel 3, jf. det foreslåede stk. 3.

Til § 55

Bestemmelsen gennemfører artikel 67 i BRRD.

Forslaget til § 55 skal medvirke til at sikre, at afviklingsforanstaltninger, der vedrører aktiver, rettigheder og forpligtelser, der er placeret i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan håndteres effektivt, således at afviklingen kan gennemføres mest hensigtsmæssigt.

Når en afviklingsforanstaltning således omfatter en foranstaltning i forhold til aktiver, der befinder sig i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller ejerskabsinstrumenter, rettigheder eller forpligtelser, som er omfattet af lovgivningen i det land, kan Finansiel Stabilitet anmode om, at administrator, en erhverver eller enhver anden person, der udøver kontrol med virksomheden eller enheden under afvikling, samt det erhvervende selskab er pålagt at iværksætte alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at overførslen, nedskrivningen, konverteringen eller foranstaltningen træder i kraft.

Desuden kan Finansiel Stabilitet anmode om, at en administrator, modtager eller enhver anden person, der udøver kontrol med virksomheden eller enheden under afvikling, forvalter ejerskabsinstrumenter, aktiver eller rettigheder eller afvikler forpligtelserne på vegne af det modtagende selskab, indtil overførslen, nedskrivningen, konverteringen eller foranstaltningen træder i kraft.

Rimelige omkostninger for modtageren ved gennemførelsen af enhver foranstaltning som omhandlet i nr. 1 og 2 afholdes på en af de i § 29 omhandlede måder.

I medfør af det foreslåede stk. 2 kan Finansiel Stabilitet undlade at gennemføre foranstaltninger på aktiver, rettigheder og forpligtelser, der er underlagt lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, når Finansiel Stabilitet vurderer, at det er højst usandsynligt, at foranstaltningen kan gennemføres.

Hvis Finansiel Stabilitet allerede har iværksat overførslen, nedskrivningen, konverteringen eller foranstaltningen, kan Finansiel Stabilitet annullere dette for så vidt angår den pågældende ejendom og de pågældende aktier, instrumenter, rettigheder eller forpligtelser.

Til kapitel 11

Til § 56

§ 56 gennemfører BRRD artikel 100.

Med forslaget til § 56 etableres den i BRRD forudsatte afviklingsfinansieringsordning i dansk ret med Afviklingsformuen. Finansiel Stabilitet råder over og administrerer Afviklingsformuen, der har til formål at sikre, at Finansiel Stabilitet på effektiv vis kan anvende afviklingsforanstaltninger i overensstemmelse med afviklingsmålene fastsat i § 5 samt principperne fastsat i § 12, stk. 4. Finansiel Stabilitet står dermed for håndteringen af ind- og udbetalinger, samt beslutninger om anvendelse af formuen i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelser, jf. § 59.

Afviklingsformuen skal have tilstrækkelige finansielle ressourcer til at varetage sit formål.

Finansiel Stabilitet kan anvende Afviklingsformuen til de i § 59, stk. 1, oplistede forhold. Finansiel Stabilitet skal udøve beføjelserne under hensyntagen til Afviklingsformuens interesser. I det omfang der ved beskrivelsen af afviklingsforanstaltninger i dette lovforslag fremgår, at Finansiel Stabilitet skal foretage handlinger, der kræver tilførsel af midler, for eksempel ved stiftelse af et datterselskab, sker dette som udgangspunkt via Afviklingsformuen i overensstemmelse med § 59, stk. 1.

Med stk. 2 foreslås det, at Afviklingsformuens forpligtelser ikke påhviler Finansiel Stabilitet, og at Finansiel Stabilitets forpligtelser ikke påhviler Afviklingsformuen. Afviklingsformuen hæfter således selvstændigt med egne midler for sine forpligtelser. Afviklingsformuen ejer tilsvarende sine aktiver og har ikke ret til Finansiel Stabilitets øvrige aktiver, ligesom Finansiel Stabilitet ikke har ret til Afviklingsformuens aktiver. Afviklingsformuen udgør således en adskilt gruppe af aktiver og passiver med selvstændig hæftelse og selvstændig økonomisk risiko uafhængig af Finansiel Stabilitets øvrige aktiver og passiver.

Såfremt der bliver behov for udbetalinger, der overstiger midlerne på udbetalingstidspunktet, vil Afviklingsformuen blive genopbygget i forhold til målniveauet i medfør af § 58. Regnskabsmæssigt vil denne pligt til genopbygning af Afviklingsformuen blive optaget som et tilgodehavende i Afviklingsformuens regnskab. Dette svarer til den eksisterende praksis for Garantiformuen.

Med stk. 3 foreslås det, at Afviklingsformuen aktiver og passiver skal holdes adskilt fra Finansiel Stabilitets øvrige aktiviteter. Den får regnskabsmæssig karakter af et segment på samme måde som Garantiformuen i henhold til forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

Som en konsekvens af opdelingen i adskilte formuer med egne segmentregnskaber for Finansiel Stabilitet, Afviklingsformuen og Garantiformuen udarbejder Finansiel Stabilitet interne fordelingsnøgler, der sikrer en fordeling af løn- og administrationsomkostninger mellem de forskellige segmenter.

Med stk. 4 foreslås det præciseret, at Afviklingsformuen ikke udgør en selvstændig juridisk person.

Afviklingsformuen har som følge af den selvstændige hæftelse og ret til aktiver retsevne i visse henseender, idet den for eksempel kan indgå aftaler. Derved er det muligt for virksomhederne at stille kautioner og garantier over for og yde lån til Afviklingsformuen, ligesom det er muligt for Finansiel Stabilitet at yde lån til og indgå andre aftaler med Afviklingsformuen. Afviklingsformuen kan tillige optræde som part i retssager. Da Afviklingsformuen ikke udgør en selvstændig juridisk person, vil Finansiel Stabilitet optræde på vegne af Afviklingsformuen, og når Afviklingsformuen optræder i aftaler m.v. for eksempel i forbindelse med låneoptagelse, sker det i form af Afviklingsformuen ved Finansiel Stabilitet.

Med forslaget til stk. 5, indsættes der en hjemmel for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om Finansiel Stabilitets administration af Afviklingsformuen.

Til § 57

§ 57 gennemfører dele af BRRD artikel 102.

Af det foreslåede stk. 1 følger, at Afviklingsformuen skal udgøre 1 pct. af de dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning i pengeinstitutter og i filialer af kreditinstitutter i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Med henvisningen til § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning præciseres det, at der er tale om en fravigelse af definitionen i § 2, nr. 7, idet indskud dækket i medfør af § 9, stk. 2-6, i nævnte lov ikke skal indgå ved opgørelsen.

De dækkede indskud svarer til Garantiformuens dækning, hvis et pengeinstitut går konkurs. Procentsatsen i Afviklingsformuen beregnes i forhold til dækkede indskud frem for dækkede nettoindskud, som hidtil har været fremgangsmåden i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Adgangen til modregning for udlån bliver fremover indskrænket. For nærmere herom henvises til ændringerne af lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf. § 3 i forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

Formuen skal opbygges ved årlige bidrag fra virksomheder samt filialer her i landet af virksomheder hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

I medfør af den foreslåede § 79 fastslås, at Afviklingsformuen skal opbygges gradvist og have nået det fastsatte niveau senest pr. 31. december 2024. Bidragene skal forsøges fordelt så jævnt som muligt over perioden, men med behørig hensyntagen til den indvirkning som procykliske bidrag kan have på de bidragsydende virksomheders og filialers finansielle stilling. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler herom i medfør af stk. 3.

Fra 2025 og frem skal Afviklingsformuen overholde kravet til størrelse, jf. stk. 1, 1. pkt. Afviklingsformuen kan dog midlertidigt udgøre en mindre andel målt i forhold til de dækkede indskud, når den har været bragt i anvendelse. Bidragenes størrelse skal også i denne situation fastsættes under hensyntagen til en konjunkturperiodes fase og til den indvirkning, som konjunkturforstærkende bidrag kan have på de bidragsydende virksomheders finansielle stilling. Med konjunkturforstærkende bidrag menes her et bidrag, hvor størrelsen af bidraget har en væsentlig negativ effekt på sektoren som helhed i en situation, hvor sektoren allerede er påvirket af dårlige konjunkturer.

I 2. pkt. foreslås det, at bidragspligten ophører, når Afviklingsformuen overstiger 1 pct., jf. 1. pkt. Hvis formuen efterfølgende falder til under 1 pct., skal bidragspligten genoptages for virksomhederne og filialerne her i landet af virksomheder hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, jf. det foreslåede 3. pkt.

Hvis Afviklingsformuen er faldet til under to tredjedele af de fastsatte 1 pct., skal bidragene tilpasses, så formuen formuen genopbygges til kravet i 1. pkt. inden for 6 år, jf. det foreslåede 4. pkt.

De nærmere regler om bidrag mv. vil blive fastsat i medfør af det foreslåede stk. 3, samt det foreslåede § 58, stk. 8.

I medfør af det foreslåede stk. 2 kan Afviklingsformuen opdeles i afdelinger på samme måde, som det kendes fra Garantiformuen. Erhvervs- og vækstministeren kan i medfør af stk. 5 fastsætte nærmere regler herom. Såfremt det besluttes, at opdele formuen i afdeling forventes det samtidig, at der gives mulighed for, at afdelingerne kan låne af hinanden.

I medfør af det foreslåede stk. 3 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere regler om Afviklingsformuen. Erhvervs- og vækstministeren kan i medfør heraf fastsætte nærmere regler om opbygningen af Afviklingsformuen, jf. overgangsbestemmelsen i § 79 om, at formuen skal være opbygget senest 31. december 2024, samt om anvendelsen af stk. 2, 2. pkt., om genetablering af formuen, når den har været anvendt, i opbygningsfasen. Det forventes at fremgå af bekendtgørelsen, at der kan ske en eventuel forlængelse af den fastsatte periode med op til 4 år, hvis der fra Afviklingsformuen er foretaget kumulative udbetalinger på over 0,5 pct. af de dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Med henvisningen til § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning præciseres det, at der er tale om en fravigelse af definitionen i § 2, nr. 7, idet indskud dækket i medfør af § 9, stk. 2-6, i nævnte lov ikke skal indgå ved opgørelsen.

Til § 58

Bestemmelsen gennemfører artikel 103-106 i BRRD.

Afviklingsformuen finansieres ved obligatoriske bidrag fra virksomheder her i landet samt fra filialer her i landet af virksomheder hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, jf. det foreslåede stk. 1.

Opkrævning sker fra de nævnte virksomheder og filialer, og ikke fra eventuelle koncernforbundne enheder som for eksempel finansieringsselskaber eller finansielle holdingvirksomheder, der også er omfattet af lovforslaget. Disse virksomheder er omfattet af lovforslaget grundet deres tilknytning til en omfattet virksomhed, hvorfor opkrævningen sker i disse virksomheder.

De omfattede virksomheder og filialer skal betale et årligt bidrag til Afviklingsformuen. Det afgørende for, om de er omfattet af bidragspligten er, om de pr. 31. december har tilladelse til at udøve den pågældende virksomhed her i landet.

Bidrag opkræves på baggrund af virksomhedens eller filialens indberetning af de dækkede indskud, samt eventuelle øvrige oplysninger til beregning af bidraget. Når formuen er opbygget til målniveauet, vil evt. bidragsopkrævning afhænge af opgørelsen af de dækkede indskud samt om Afviklingsformuen har været anvendt i løbet af året.

Bidragene betales forud for det kommende år. Hvis en virksomhed eller en filial af en virksomhed hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, mister eller indleverer sin tilladelse til at drive virksomhed efter lov om finansiel virksomhed, opgøres bidraget i ophørsåret forholdsmæssigt. Den forholdsmæssige del beregnes fra årets begyndelse til kvartalet efter ophørstidspunktet.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at det årlige bidrag fastsættes af Finansiel Stabilitet på baggrund af virksomheders og filialers passiver fratrukket kapitalgrundlaget og dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Med henvisningen til § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning præciseres det, at der er tale om en fravigelse af definitionen i § 2, nr. 7, i det indskud dækket i medfør af § 9, stk. 2-6, i nævnte lov ikke skal indgå ved opgørelsen.

Desuden foretages en individuel fastsat risikojustering på baggrund af virksomhedens og filialens risikoeksponering, finansieringskilder, finansielle situation og kompleksitet.

Finansiel Stabilitet skal i forbindelse med fastsættelse af bidragets størrelse tage behørigt hensyn til en konjunkturperiodes fase og til den indvirkning, som konjunkturforstærkende bidrag kan have på de bidragsydende virksomheders og filialers økonomiske stilling.

De enkelte bidragsyderes bidrag skal være pro rata deres andel i forhold til de samlede passiver fratrukket kapitalgrundlag og dækkede indskud opgjort for alle bidragsydere. Bidragene afpasses forholdsmæssigt efter bidragsydernes risikoprofil, under hensyntagen til samtlige nedenstående forhold:

a) Bidragsyders risikoeksponering, herunder omfanget af dets handelsaktiviteter, dets ikke-balanceførte eksponeringer og gearingsgrad.

b) Stabiliteten og mangfoldigheden af bidragsyderens finansieringskilder samt ubehæftede, meget likvide aktiver.

c) Bidragsyderens finansielle situation.

d) Sandsynligheden for, at bidragsyderen skal afvikles.

e) I hvilket omfang bidragsyderen tidligere har modtaget ekstraordinær offentlig finansiel støtte.

f) Kompleksiteten af bidragsyderens opbygning og mulighederne for at afvikle det.

g) Bidragsyderens betydning for stabiliteten i det finansielle system eller i økonomien eller i en eller flere medlemsstater eller i Unionen.

h) Den omstændighed, at bidragsyderen er omfattet af en institutsikringsordning.

På grundlag af modtagne indberetningsoplysninger fastsætter Finansiel Stabilitet bidraget for de enkelte virksomheder og filialer. Det forventes, at det årlige bidrag kan fastsættes, således at det forfalder til betaling et passende tidspunkt efter perioden for aflæggelse af årsregnskaber.

Første opkrævning af bidrag vil finde sted i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning af 21. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger.

EU-Kommissionen er beføjet til at præcisere, hvorledes bidrag afpasses forholdsmæssigt. I medfør af det foreslåede stk. 8 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere regler om blandt andet bidragsfastsættelsen. Der skal i den forbindelse tages hensyn til ovenstående samt EU-Kommissionens retsakt. Der kan desuden fastsættes nærmere regler om forfaldstidspunkt for bidragsbetalingen.

Med forslaget til stk. 3, påhviler det Finansiel Stabilitet at sikre, at Afviklingsformuens disponible finansielle midler til enhver tid er proportionale med de potentielle forpligtelser, som Afviklingsformuen har, samt at Afviklingsformuen kun investerer i aktiver med lav risiko. Afviklingsformuen skal således have tilstrækkelig med disponible finansielle midler, således at Afviklingsformuen kan opfylde sine potentielle forpligtelser. Som udgangspunkt skal de disponible midler svare til målformuen på 1 pct. af de dækkede indskud. Ved disponible finansielle midler menes kontanter, indskud og andre aktiver med lav risiko, som kan realiseres inden for en periode, der ikke overstiger udbetalingsfristen på 7 arbejdsdage, samt betalingsforpligtelser op til den tilladte grænse. I det omfang de disponible midler hidrørende fra Afviklingsformuen ikke er proportionale med de potentielle forpligtelser, skal Finansiel Stabilitet sikre sig lånetilsagn, som Afviklingsformuen om fornødent kan trække på.

Ved aktiver med lav risiko menes poster, der er omfattet af de i tabel 1 i artikel 336 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR) angivne kategorier 1 eller 2, eller aktiver, der af Finanstilsynet betragtes som værende tilsvarende sikre. Derudover skal Finansiel Stabilitet sikre, at Afviklingsformuen er tilstrækkelig diversificeret.

Bestemmelsen omhandler alene Afviklingsformuens aktive placering af formuen og er ikke til hinder for, at Afviklingsformuen kan modtage ejerandele i medfør af BRRD. Afkastet herfra tilfalder Afviklingsformuen.

Finansiel Stabilitet kan udover ovenstående tillige opkræve ekstraordinære bidrag i medfør af det foreslåede stk. 4, hvis de finansielle forhold tilsiger det. Det vil sige, hvis de disponible finansielle midler i formuen ikke er tilstrækkelige til at dække tab, omkostninger eller andre udgifter i forbindelse med anvendelsen af Afviklingsformuen. Disse ekstraordinære bidrag fordeles mellem virksomheder og filialer på samme måde som de ordinære bidrag. Ekstraordinære bidrag må ikke i det enkelte år overstige 3 gange det årlige beløb af bidrag, som fastsættes efter stk. 7.

Finansiel Stabilitet kan helt eller delvist fritage en virksomhed eller filial fra det ekstraordinære bidrag til afviklingsfinansieringsordningen, hvis det er nødvendigt til beskyttelse af dens finansielle stilling. Sådanne fritagelser gives ikke for en længere periode end 6 måneder, men kan fornyes efter anmodning fra virksomheden eller filialen. Bidraget skal ydes senere, når betalingen ikke længere er til fare for virksomhedens eller filialens finansielle stilling.

Det følger af det foreslåede stk. 5, at hvis Afviklingsformuen ikke er tilstrækkelig, det vil sige, hvis de beløb, der er opkrævet til Afviklingsformuen i henhold til stk. 1 og 2 ikke er tilstrækkelige til at dække tab, omkostninger eller andre udgifter i forbindelse med anvendelsen af afviklingsforanstaltningerne, og hvis de bidrag, som i medfør af stk. 4 kan opkræves ekstraordinært, ikke er umiddelbart tilgængelige, kan Finansiel Stabilitet på vegne af Afviklingsformuen fremsætte anmodning om lån eller andre former for finansiel støtte via alternative finansieringsmidler. Det vil blandt andet sige via lån fra sektoren eller tredjemand eller relevant risikoafdækning inden for rammerne af stk. 3.

I de tilfælde, hvor et sådan låneoptag er omfattet af udbudsreglerne vil Finansiel Stabilitet udbyde sådanne lånefaciliteter i medfør af de på dette tidspunkt gældende regler for udbud.

Såfremt det ikke er muligt at optage lån eller andre former for finansiel støtte i henhold til det foreslåede stk. 5, eller dette ej heller er tilstrækkeligt til at dække tab, omkostninger eller andre udgifter i forbindelse med anvendelsen af afviklingsforanstaltningerne, kan Finansiel Stabilitet med erhvervs- og vækstministerens godkendelse optage lån hos afviklingsfinansieringsordninger i andre lande i Den Europæiske Union, eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, jf. det foreslåede stk. 6.

Det følger af BRRD, at efter en sådan anmodning, er det op til de enkelte afviklingsmyndigheder at afgøre, om denne vil yde lån til den afviklingsmyndighed, der har fremsat anmodningen, eventuelt efter høring af eller samtykke fra det kompetente ministerium. Beslutningen træffes inden for et passende tidsrum.

Ved tildeling at et lån på tværs af landegrænser følger det endvidere af BRRD, at rentesatsen, tilbagebetalingsperioden og andre vilkår og betingelser for lånene aftales mellem den låntagende afviklingsmyndighed og den eller de långivende afviklingsmyndigheder/formuer. Alle de deltagende afviklingsmyndigheders/formuers lån skal have samme rentesats, tilbagebetalingsperiode og andre vilkår og betingelser, medmindre alle deltagende afviklingsmyndigheder/formuer bliver enige om andet.

Den enkelte afviklingsmyndigheds/formues udlånte beløb skal være pro rata af de dækkede indskud i denne afviklingsmyndigheds/formues medlemsstat i forhold til det samlede dækkede indskud i medlemsstaternes deltagende afviklingsmyndighed/formue. Disse bidragssatser kan varieres efter aftale mellem alle deltagende afviklingsmyndigheder/formuer.

Et udestående lån til en afviklingsmyndighed/formue i en anden medlemsstat i henhold til nærværende artikel skal behandles som et aktiv tilhørende den afviklingsmyndighed/formue, der har ydet lånet, og kan medregnes i denne afviklingsmyndigheds/formues målfinansieringsniveau. Finansiel Stabilitets udlån til en anden afviklingsmyndighed indebærer således ikke i sig selv, at der skal ske yderligere opkrævning fra bidragsydende virksomheder her i landet.

Afviklingsformuen her i landet vil ligeledes med erhvervs- og vækstministerens godkendelse kunne yde lån til andre landes afviklingsformuer, jf. § 59, stk. 4.

Af det foreslåede stk. 7 fremgår, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, at op til 30 pct. af årets bidrag kan udgøres af betalingsforpligtigelser. Der vil derved også kunne fastsættes en lavere procentsats, og fastsættes forskellige procentsatser afhængig af virksomhedstype, -størrelse, -risiko, m.v.

Betalingsforpligtelser skal understøttes af sikkerheder. Sikkerhedsstillelsen for betalingsforpligtelserne skal bestå af aktiver med lav risiko, som står til rådighed for afdelingen. Sikkerhederne må ikke være behæftet med tredjemandsrettigheder. Ved aktiver med lav risiko menes poster, der er omfattet af de i tabel 1 i artikel 336 i forordning (EU) nr. 575/2013 angivne kategorier 1 eller 2, eller aktiver, der af Finanstilsynet betragtes som værende tilsvarende sikre.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (DGSD) udstede retningslinjer vedrørende disse betalingsforpligtelser. Finansiel Stabilitet skal tage disse retningslinjer i betragtning, når det skal vurderes, hvorvidt dele af formuen skal udgøres af betalingsforpligtelser.

Det foreslåede stk. 8 bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om administrationen af Afviklingsformuen, herunder bidragsfastsættelsen, jf. stk. 2, betalingsforpligtelser, indberetning af oplysninger til brug for fastsættelsen af bidrag, og om frist for indbetaling af årlige og ekstraordinære bidrag.

Der henvises til bemærkningerne til stk. 2-4 for nærmere herom.

For så vidt angår indberetning af oplysninger, har Finansiel Stabilitet til brug for fastsættelse af bidraget for de enkelte virksomheder og filialer brug for at modtage en række oplysninger, herunder opgørelse af de dækkede indskud. Det kan ligeledes aftales, at disse oplysninger leveres af virksomhederne via Finanstilsynet.

Der kan derfor fastsættes nærmere regler om en årlig indberetning. Det forventes, at der vil blive fastsat en frist for indberetning primo året baseret på oplysninger pr. 31. december. Denne opgørelsesdato vil sikre, at der i et vist omfang vil blive tale om genbrug af data fra årsrapporten. Der kan desuden fastsættes nærmere regler om, at indberetningen skal attesteres af den generalforsamlingsvalgte revisor.

Det følger af artikel 103, stk. 8, i BRRD at Kommissionen tildeles beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i relation til indberetning og kontrol af bidragsopkrævningen. Der vil ligeledes kunne tages højde herfor ved fastsættelsen af reglerne.

I henhold til lov om en indskyder- og investorgarantiordning foretages opgørelsen af dækkede nettoindskud efter de gældende regler pr. 1. oktober. Af administrative hensyn vil opgørelsesdato og den heraf afledte effekt på indbetalingstidspunkt blive konsekvensrettet i lov om en indskyder- og investorgarantiordningen.

Til § 59

Bestemmelsen gennemfører artikel 101 og 107 og dele af artikel 44 i BRRD.

Afviklingsformuen skal ikke anvendes direkte til at absorbere de tab, som en virksomhed eller enhed har lidt, eller til at rekapitalisere en virksomhed eller enhed. I tilfælde af at anvendelsen af Afviklingsformuen indirekte medfører, at en del af de tab, som en virksomhed, enhed eller en filial har lidt, dækkes af Afviklingsformuen, finder principperne for anvendelse af Afviklingsformuen til bail-in anvendelse.

Det foreslåede stk. 1 oplister de tilfælde, hvor Afviklingsformuen kan anvendes. Dette omfatter, at

1) garantere aktiver og forpligtelser i virksomheden eller enheden under afvikling, dets datterselskaber, et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab,

2) yde lån til virksomheden eller enheden under afvikling, dets datterselskaber, et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab,

3) købe aktiver i virksomheden eller enheden under afvikling,

4) yde kapitalbidrag til et broinstitut og et porteføljeadministrationsselskab,

5) udbetale kompensation til ejere af ejerskabsinstrumenter eller kreditorer i overensstemmelse med § 49

6) yde et bidrag til virksomheden eller enheden under afvikling, undtagen et realkreditinstitut, i stedet for nedskrivningen eller konverteringen af visse kreditorers passiver, når bail-in anvendes, og Finansiel Stabilitet beslutter at udelukke visse kreditorer helt eller delvist fra bail-in anvendelsesområde i overensstemmelse med § 25,

7) yde et bidrag til virksomheden eller enheden under afvikling, undtagen realkreditinstitutter, i medfør af § 26, stk. 4, og

8) iværksætte enhver kombination af de i nr. 1-7 omhandlede foranstaltninger.

I forhold til nr. 6 og 7 bemærkes, at realkreditinstitutter udtrykkeligt er undtaget. Dette er en følge af, at bail-in ikke finder anvendelse på realkreditinstitutterne, hvorfor det heller ikke er muligt at yde bidrag fra Afviklingsformuen til tabsabsorbering og rekapitalisering.

I pengeinstitutter vil afviklingsformuen kunne bidrage, når der er med bail-in samlet er nedskrevet mindst 8 pct. af instituttets passiver, hvilket oftest vil omfatte de nedskrivningsegnede passiver.

Afviklingsforanstaltningerne skal finansieres af Afviklingsformuen, men kan suppleres med ekstraordinære bidragsopkrævninger, lån fra alternative finansieringskilder samt låntagning fra andre landes finansieringsordninger, jf. det foreslåede § 58, såfremt formuens størrelse ikke er fyldestgørende.

I de tilfælde, hvor Afviklingsformuen anvendes til at yde lån til virksomheden eller enheden, dets datterselskab, et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab kan Finansiel Stabilitet kræve, at der stilles sikkerhed herfor. Sikkerhedsstillelse kan bl.a. omfatte aktierne i virksomheden eller enheden eller aktiver med lav risiko. Sikkerhedsstillelsen aftales forud for et eventuelt lån.

Lånene vil blive ydet på markedsmæssige vilkår.

Finansiel Stabilitets mulighed for via Afviklingsformuen at kunne yde lån eller garantere aktiver og forpligtelser til virksomheder eller enheder under afviklings vil fx kunne anvendes til at understøtte likviditet i den første fase, efter at virksomheden/enheden er blevet rekapitaliseret ved bail-in, indtil investorernes tillid er genoprettet.

I de tilfælde, hvor Afviklingsformuen anvendes i forbindelse med afviklingsforanstaltninger over for et grænseoverskridende virksomhed, enhed eller koncern, fastætter det foreslåede stk. 2, at der skal udarbejdes en finansieringsplan mellem afviklingsmyndighederne, således at de enkeltes bidrag fordeles.

Finansieringsplanen udarbejdes af koncernafviklingsmyndigheden efter høring af de involverede afviklingsmyndigheder for den pågældende koncern, og skal blandt andet omfatte den gennemførte værdiansættelse og de tab, der skal anerkendes af den berørte koncernenhed på det tidspunkt, hvor afviklingsværktøjerne anvendes. Desuden skal de tab, som hver klasse af ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer har lidt i de enkelte koncernenheder, samt ethvert bidrag, som indskudsgarantiordninger vil blive pålagt at yde, fremgå. I forhold til Afviklingsformuen skal blandt andet fremgå det samlede finansieringsbehov, det beløb, som hver af de nationale finansieringsordninger i de medlemsstater, hvor der er etableret berørte koncernenheder, skal bidrage med, og grundlaget for beregningen heraf.

Medmindre andet er aftalt i finansieringsplanen, vil grundlaget for beregning af bidrag fra hver enkelt national finansieringsordning navnlig tage hensyn til

1) den del af koncernens risikovægtede aktiver, der indehaves af de omfattede virksomheder, der er etableret i afviklingsfinansieringsordningens medlemsstat,

2) den del af koncernens aktiver, der indehaves af de omfattede virksomheder, der er etableret i afviklingsfinansieringsordningens medlemsstat,

3) den del af tabet, der har givet anledning til et behov for koncernafvikling, og som stammer fra koncernenheder, der er under tilsyn af kompetente myndigheder i afviklingsfinansieringsordningens medlemsstat, og

4) den del af koncernfinansieringsordningernes ressourcer, der i henhold til finansieringsplanen forventes at være direkte til gavn for koncernenheder, der er etableret i afviklingsfinansieringsordningens medlemsstat.

Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at Afviklingsformuens betaling i medfør af § 26, udover det beløb der er til rådighed i Afviklingsformuen, må højst udgøre det beløb, der kan opkræves gennem ekstraordinære bidrag, jf. § 58, stk. 4, 1. og 2. pkt., inden for en periode på 3 år.

Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at Afviklingsformuen udover de i stk. 1 nævnte anvendelsesmuligheder, også efter anmodning fra den pågældende afviklingsfinansieringsordning kan yde lån til andre landes finansieringsordninger efter erhvervs- og vækstministerens godkendelse. Det er ikke en forudsætning, at lånet er til brug for afvikling af en dansk virksomhed eller enhed, eller en virksomhed eller enhed, der har aktiviteter i Danmark.

Til kapitel 12

Til § 60

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 3 i BRRD.

Med dette lovforslag udpeges Finansiel Stabilitet til at varetage en del af de opgaver, som i BRRD er tillagt den såkaldte afviklingsmyndighed. Med dette lovforslag og forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven foretages en opdeling af opgaverne i BRRD, således at de kompetencer og opgaver, der vedrører levedygtige virksomheder, varetages af Finanstilsynet, mens den del, der vedrører afviklingen eller restruktureringen af nødlidende virksomheder, placeres i Finansiel Stabilitet. Fordelingen af afviklingskompetencer og opgaver mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet medfører endvidere, at reelle myndighedsopgaver (som fx afgivelse af påbud, indhentelse af oplysninger) placeres i Finanstilsynet, mens de mere forretningsorienterede opgaver (som fx selve udarbejdelsen, men ikke vedtagelsen, af afviklingsplaner og gennemførelse af afviklingsforanstaltninger) placeres hos Finansiel Stabilitet.

Med lovforslaget foreslås samtidig gennemført en omdannelse af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed.

Finansiel Stabilitet A/S blev stiftet af staten i forbindelse med Bankpakke I i medfør af lov om finansiel stabilitet, jf. lov nr. 1003 af 10. oktober 2008. Finansiel Stabilitet A/S er på nuværende tidspunkt reguleret af lov om finansiel stabilitet. Der udarbejdes med dette lovforslag en samlet lov om den fremadrettede afvikling af de omfattede virksomheder. Det er samtidig hensigten, at lov om finansiel stabilitet skal ophæves, når alle eksisterende aktiviteter i henhold til pågældende lov er afviklet. På denne baggrund, og da der samtidig gennemføres en omdannelse af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed, foreslås det med lovforslaget, at reglerne om Finansiel Stabilitet flyttes til denne nye lov. Bestemmelserne vil samtidig blive ophævet i lov om finansiel stabilitet, jf. § 2 i forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

Ved aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet, blev det aftalt, at Finansiel Stabilitet A/S »i en tilpasset form« skal varetage opgaven som national afviklingsmyndighed, idet Finansiel Stabilitet A/S gennem sit hidtidige virke har opbygget kompetencer og viden herom.

Med lovforslaget gennemføres denne tilpasning i form af, at Finansiel Stabilitet A/S kan omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed. Virksomheden gives de nødvendige beføjelser til at varetage opgaverne som afviklingsmyndighed efter BRRD, når Finanstilsynet har vurderet virksomheden eller enheden nødlidende eller forventelig nødlidende, og der ikke vurderes at være andre løsninger på virksomhedens eller enhedens problemer.

Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse, at erhvervs- og vækstministeren omdanner Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed. Virksomheden indgår ikke i den offentlige forvaltning. Der vil dermed ikke være rekursadgang til erhvervs- og vækstministeren.

Det følger i øvrigt af omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed, at Finansiel Stabilitet i retlig henseende forbliver en selvstændig juridisk person og inden for de begrænsninger, der fastlægges i lovgivning og vedtægter, kan optræde som en sådan. I det omfang staten i dag hæfter for Finansiel Stabilitet A/S' forpligtelser, forbliver denne hæftelse intakt. Der er tale om den samme juridiske enhed før og efter omdannelsen. Dette betyder bl.a., at Finansiel Stabilitet viderefører det hidtidige cvr-nr.

Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke, og med omdannelsen af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed fraviges bestemmelserne om ophør i selskabsloven. Dette skal ses i lyset af, at der ikke er nogen kreditorer, der stilles økonomisk ringere ved omdannelsen, da der ikke som led i omdannelsen går penge ud af selskabet. Der er heller ikke et hensyn til ejeren, idet staten v/erhvervs- og vækstministeren vil være ejer både før og efter omdannelsen.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at omdannelsen af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed anses for sket, når selskabets vedtægter er ændret, således at de opfylder kravene efter dette lovforslag, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Efter omdannelsen vil virksomhedens navn være Finansiel Stabilitet. Erhvervs- og vækstministeren har efter bestemmelsen i stk. 3 mulighed for at ændre Finansiel Stabilitets navn, hvilket i givet fald vil ske på et virksomhedsmøde.

Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at Finansiel Stabilitet skal anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne i selskabsloven. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde virksomhedens navn, adresse, første regnskabsperiode samt fulde navn, stilling og bopæl for bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer. Derudover gælder det bl.a. for vedtægtsændringer, at de skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter, at de er vedtaget, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.

Til § 61

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 84 i BRRD.

Finansiel Stabilitet har til formål overordnet via virksomhedens varetagelse af sine opgaver at medvirke til sikring af finansiel stabilitet i Danmark. Dette sker bl.a. gennem varetagelsen af de opgaver og beføjelser, der henlægges til Finansiel Stabilitet i medfør af dette lovforslag og i medfør af lov om en indskyder- og investorgarantiordning, samt opgaver og beføjelser, som i øvrigt er henlagt til Finansiel Stabilitet ved lov eller af erhvervs- og vækstministeren. Dette er fx afviklingen af de resterende aktiviteter overtaget ved omdannelsen i medfør af § 63 fra Finansiel Stabilitet A/S.

Finansiel Stabilitet skal varetage de opgaver, der er fastlagt i dette lovforslag samt anden lovgivning, herunder lov om finansiel virksomhed og lov om en garantiordning for indskydere og investorer, jf. det foreslåede stk. 1. Dette omfatter bl.a. opgaverne i forbindelse med udarbejdelse af afviklingsplaner i lov om finansiel virksomhed, iværksættelse af afviklingsforanstaltninger i dette lovforslag, og administration af Garantiformuen. Finansiel Stabilitet forventes herudover at få en række mere traditionelle opgaver som tilknyttet til Erhvervs- og Vækstministeriet, såsom ministerbetjening, lovforberedende arbejde og repræsentation af Danmark på ministeriets vegne i relevante internationale fora.

Finansiel Stabilitet vil fortsat have aktiviteter fra de overtagne pengeinstitutter under tidligere afviklings- og krisehåndteringsordninger (Bankpakke I, Kreditpakken, Bankpakke III, Konsolideringspakken og Udviklingspakken), jf. det foreslåede § 63.

Som led i de afviklingsforanstaltninger, som Finansiel Stabilitet kan udøve, vil Finansiel Stabilitet skulle oprette forskellige datterselskaber, samt i øvrigt kunne overtage aktierne i en nødlidende virksomhed eller enhed. Finansiel Stabilitet vil således i en række tilfælde kunne blive ejer af selskaber, der dermed etableres som datterselskaber til Finansiel Stabilitet, jf. det foreslåede stk. 2.

Finansiel Stabilitet kan således som led i varetagelsen af Finansiel Stabilitets opgaver etablere datterselskaber erhverve ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar, samt indgå samarbejdsaftaler m.v. Der vil både kunne være tale om finansielle og ikke-finansielle datterselskaber. Datterselskaberne skal overholde den relevante lovgivning, herunder om regnskabsaflæggelse og revision, som den valgte selskabsform foreskriver.

Med det foreslåede stk. 3 fastslås, at forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen ikke gælder for Finansiel Stabilitet. Opgavefordelingen mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er foretaget således, at de forvaltningsretlige afgørelser over for virksomheder og enheder i medfør af de regler, der gennemfører BRRD, placeres i Finanstilsynet. Finansiel Stabilitets opgaver er af operationel og kommerciel karakter med henblik på at iværksætte de afviklingsforanstaltninger, der er nødvendige i de konkrete tilfælde. Dette er også i overensstemmelse med den fordeling, der er i dag.

For så vidt angår offentlighedsloven bemærkes desuden, at BRRD pålægger Finansiel Stabilitet en tavshedspligt, hvorefter der alene kan videregives oplysninger til en nærmere opremset liste af enheder og personer, jf. også det foreslåede stk. 5 om tavshedspligten for Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitet er i dag som statsligt aktieselskab som udgangspunkt omfattet af offentlighedsloven, men er i medfør af bekendtgørelse nr. 1585 af 19. december 2013 undtaget fra lovens anvendelsesområde. Af bemærkningerne til forslag nr. 144 af 7. februar 2013 til lov om offentlighed i forvaltningen fremgik af bemærkningerne til § 4, der fastsætter anvendelsesområdet for statslige aktieselskaber og muligheden for at undtage herfra, at det vil »være nærliggende under henvisning til karakteren af den virksomhed, der udøves i Finansiel Stabilitet A/S, at undtage dette selskab (sammen med dets datterselskaber) fra offentlighedslovens anvendelsesområde«.

Med forslaget til stk. 3 indsættes denne undtagelse direkte i loven for at tydeliggøre, at undtagelsen gælder. Som gennemgået ovenfor er der tale om en videreførelse af gældende ret.

Finansiel Stabilitet A/S er som statsligt aktieselskab ikke omfattet af forvaltningslovens område. Uanset dette er det besluttet, at Finansiel Stabilitets opgaver i forbindelse med udstedelse af individuelle statsgarantier i medfør af Kreditpakken skulle være underlagt forvaltningslovens regler. Forslaget til stk. 3 ændrer ikke på, at forvaltningsloven i medfør af de gældende regler finder anvendelse på Finansiel Stabilitets opgaver i forbindelse med udstedelse af individuelle statsgarantier i medfør af Kreditpakken.

Med forslaget videreføres gældende ret, hvorefter forvaltningsloven ikke finder anvendelse for Finansiel Stabilitet.

Selvom Finansiel Stabilitet ikke er omfattet af forvaltningsloven direkte, skal Finansiel Stabilitet i sin virksomhed overholde almindelige forvaltningsretlige principper i relevant omfang om fx proportionalitet, ligebehandling, inhabilitet og forbuddet om at sætte skøn under regel, ligesom Finansiel Stabilitet skal kunne begrunde sine beslutninger.

Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at Finansiel Stabilitet omfattes af selskabsloven, herunder reglerne for statslige aktieselskaber, med de tilpasninger, som er en konsekvens af dette lovforslag. At Finansiel Stabilitet er omfattet af de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, indebærer endvidere, at hvad der er fastsat om datterselskaber under statslige aktieselskaber i selskabsloven tilsvarende vil skulle gælde for datterselskaber under Finansiel Stabilitet. De af Finansiel Stabilitets datterselskaber, der er organiseret som aktieselskaber, er således ikke underlagt de i sel­skabs­loven særlige regler for statslige aktieselskaber, jf. sel­skabs­lovens § 352, stk. 1.

Med stk. 5 foreslås det, at kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed skal finde tilsvarende anvendelse på bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer, vurderingspersoner, administratorer samt øvrige ansatte i Finansiel Stabilitet og dets datterselskaber. Hermed fastslås, at denne personkreds er underlagt samme tavshedspligt, som gælder i finansielle virksomheder m.v.

Det indebærer, at der ikke uberettiget må videregives fortrolige oplysninger, som de pågældende er blevet bekendt med under udøvelsen af deres hverv. Den, som modtager oplysninger fra personkredsen, omfattes ligeledes af denne tavshedspligt, jf. § 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Fortrolige oplysninger omfatter som udgangspunkt alle oplysninger, som Finansiel Stabilitet får kendskab til gennem varetagelsen af sine opgaver. Hvis oplysningerne er offentligt tilgængelige, kan oplysningerne ikke anses for fortrolige og omfattes derfor ikke af tavshedspligten.

Tavshedspligten er af afgørende betydning for, at Finansiel Stabilitet kan få den nødvendige indsigt i en virksomheds eller enheds forhold til at kunne gennemføre en værdiansættelse og iværksætte afviklingsforanstaltninger. For at Finansiel Stabilitet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må virksomhederne og deres kunder kunne nære tillid til, at Finansiel Stabilitet ikke videregiver fortrolige oplysninger.

Tavshedspligten er i øvrigt også afgørende for samarbejdet mellem Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. Vurderingen af, hvornår der er tale om en berettiget videregivelse af fortrolige oplysninger, skal således ses i lyset af Finansiel Stabilitets opgaver. I medfør af dette lovforslag og forslaget til ændring af lov om finansiel virksomhed skal Finansiel Stabilitet samarbejde med andre myndigheder i en række sager, herunder Finanstilsynet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Danmarks Nationalbank, og tilsvarende udenlandske myndigheder. Desuden skal Finansiel Stabilitet i en række tilfælde forsøge at sælge eller overdrage hele eller dele af virksomheder eller enheder til private købere, herunder ved åbne og transparente salgsprocesser, som ligeledes kan indebære videregivelse af fortrolige oplysninger.

I medfør af gennemførelsen af BRRD skal Finansiel Stabilitet bl.a. underrette og udveksle oplysninger med andre afviklingsmyndigheder, Finanstilsynet og andre tilsynsmyndigheder, kompetente ministerier, herunder Erhvervs- og Vækstministeriet, centralbanker, herunder Danmarks Nationalbank og indskydergarantiordninger. Modtagerne af oplysninger bliver underlagt tilsvarende tavshedspligt ved modtagelsen af oplysningerne, jf. § 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Det indebærer, at oplysninger fra Finansiel Stabilitet til f.eks. Finanstilsynet er underlagt tavshedspligt efter kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed.

I medfør af den foreslåede § 259 i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, som fremsættes samtidig med dette lovforslag, skal Finansiel Stabilitet udarbejde en indstilling til afviklingsplaner, som herefter vedtages af Finanstilsynet. Afviklingsplaner er et vigtigt arbejdsredskab for Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet til brug for fastlæggelse af en afviklingsstrategi. Den indstilling, som Finansiel Stabilitet sender til Finanstilsynet i medfør af forslag til lov om finansiel virksomhed § 259, vil være omfattet af det foreslåede stk. 5, jf. § 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynet vil dermed være tavshedsbelagt for så vidt angår denne indstilling. Det skal dog bemærkes, at den af afviklingsplanen omfattede virksomhed, vil modtage en sammenfatning af planens vigtigste elementer.

Desuden er Finansiel Stabilitet undergivet Rigsrevisionens forvaltningsrevision, og skal således også videregive oplysninger hertil til brug for Rigsrevisionens opgaver.

Af det foreslåede stk. 6 fremgår, at erhvervs- og vækstministeren konkret kan beslutte at henlægge øvrige opgaver til Finansiel Stabilitet, som ikke fremgår af dette lovforslag. Det kan eksempelvis være opgaver, der følger af et aktstykke vedtaget af Finansudvalget.

Til § 62

Med § 62 foreslås det, at hvis en virksomhed eller enhed erklæres konkurs, kan Finansiel Stabilitet indgå aftale med konkursboet om administration og afvikling af aktiviteterne, med henblik på at benytte Finansiel Stabilitets erfaringer med afvikling af sådanne virksomheder til det bedst mulige resultat for kreditorerne.

Situationen kan opstå, hvor en virksomhed eller enhed ikke opfylder afviklingsbetingelserne, og dermed ikke afvikles efter reglerne i dette lovforslag, og der i øvrigt ikke findes andre løsninger på virksomhedens eller enhedens problemer, hvorfor virksomheden eller enheden tages under konkursbehandling. Kurator har i de tilfælde mulighed for at lade Finansiel Stabilitet bistå med afviklingen af konkursboet på en måde, der i den konkrete situation er bedst egnet.

Afviklingen skal ske i henhold til en aftale mellem konkursboet og Finansiel Stabilitet, og Finansiel Stabilitets omkostninger ved afviklingen, herunder til evt. kapitalisering og funding af datterselskabet, skal afholdes af konkursboet i overensstemmelse med reglerne herfor.

Det skal sikres, at myndigheder orienteres herom, når det er relevant, fx skal kurator indgå aftale med Danmarks Nationalbank, hvor der er behov for at opretholde adgangen til betalingssystemer m.v.

I medfør af det foreslåede stk. 2 bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om Finansiel Stabilitets afvikling af aktiviteter i medfør af stk. 1. Dette skal sikre, at der kan fastsættes nærmere regler til eksempelvis at opfylde krav fra EU-Kommissionen i medfør af statsstøttereglerne.

Til § 63

Alle de eksisterende aktiviteter vedrørende afviklings- og krisehåndtering i medfør af de såkaldte nuværende og tidligere initiativer (Bankpakke I, Kreditpakken, Bankpakke III, Konsolideringspakken og Udviklingspakken), som det fremgår af den gældende lov om finansiel stabilitet, samt afviklingen af Roskilde Bank er samlet i Finansiel Stabilitet A/S og i datterselskaber hertil. Da bankpakkerne håndteres på forskelliges regning (statens, Garantifonden for Indskydere og Investorer (nu Garantiformuen), kreditorers og FIH-koncernen), er koncernstrukturen oprettet således, at der kan udarbejdes selvstændige regnskaber for de overtagne institutter. De relevante dele af lov om finansiel stabilitet opretholdes for de resterende aktiviteter.

Finansiel Stabilitet A/S omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed, således at virksomheden etableres i regnskabsmæssig henseende med virkning fra 1. januar 2015, jf. § 78, stk. 2. Det statslige aktieselskab Finansiel Stabilitet A/S’ aktiver og passiver videreføres i virksomheden.

Den selvstændige offentlige virksomhed viderefører samtlige af Finansiel Stabilitet A/S’ aktiver og passiver og viderefører samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.

I overensstemmelse med princippet i selskabslovens § 41, stk. 6, gennemføres omdannelsen af det statslige aktieselskab til en selvstændig offentlig virksomhed med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2015, idet der er tale om videreførelse af en bestående virksomhed.

Samtlige aktiver og passiver vil blive videreført, hvorfor den selvstændige offentlige virksomheds egenkapitals størrelse er identisk med Finansiel Stabilitet A/S’ ultimo 2014. Eventuelt udbytte til staten fra Finansiel Stabilitet A/S i april 2015 vil således være vist som udbytte i åbningsbalancen.

Det betyder blandt andet at al ejendom og løsøre m.v., og alle passiver og forpligtelser, herunder personalemæssige forpligtelser, videreføres af Finansiel Stabilitet, ligesom virksomheden viderefører alle kontrakter og andre forpligtende retsforhold på samme vilkår, som har været gældende for Finansiel Stabilitet A/S.

I det omfang staten i dag hæfter for Finansiel Stabilitet A/S' forpligtelser, forbliver denne hæftelse intakt.

Selskabet har desuden fortsat adgang til statsligt genudlån. Finansiel Stabilitet vil ligeledes fremadrettet følge reglerne for statslige aktieselskaber, herunder for oplysningspligter.

Finansiel Stabilitet skal sikre, at de eksisterende aktiviteter kan videreføres med henblik på endelig afvikling og holdes afskilt, således at der kan ske afregning i overensstemmelse med de gældende regler. Finansiel Stabilitet vil i den forbindelse kunne gennemføre en endelig afregning med relevante interessenter, kurator og Garantiformuen for de enkelte overtagne institutter eller dele heraf, når de væsentligste risici ved afviklingen er afviklet. Det bemærkes, at for så vidt angår aktiviteter overtaget under Bankpakke I, er der sket endelig afregning. Det bemærkes desuden, at for så vidt angår datterselskabet FS Property Finance A/S, der er aktiviteter overtaget i forbindelse med den såkaldte Udviklingspakke, er det udgangspunktet, at denne afregnes ultimo 2016.

Til § 64

Erhvervs- og vækstministeren vil som følge af omdannelsen af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed være eneejer af Finansiel Stabilitet. Ministeren vil blive sidestillet med en eneaktionær og vil udøve de beføjelser, der normalt varetages af generalforsamlingen i et aktieselskab, jf. det foreslåede stk. 1. De beføjelser, der tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, udøves primært på det årlige ordinære virksomhedsmøde.

Det er hensigten, at ministeren eller dennes stedfortræder i tillæg til virksomhedsmødet vil afholde orienteringsmøder med virksomheden. Erhvervs- og vækstministeren kan herudover indkalde til ad hoc møder, når ministeren finder det hensigtsmæssigt. Vedtægterne, der skal fastlægges i medfør af det foreslåede stk. 3, fastlægger nærmere bestemmelser om orienteringsmøder og ad hoc møder.

Erhvervs- og vækstministerens nærmere beføjelser vedrørende visse konkrete beslutninger fremgår af det foreslåede § 65. Desuden skal ministeren bl.a. godkende årsrapporter, jf. det foreslåede § 73, stk. 3, samt vælge bestyrelsen og fastsætte bestyrelsens vederlag, jf. § 67.

Finansiel Stabilitet skal efter det foreslåede stk. 2 afholde generalforsamling i form af et virksomhedsmøde. Virksomhedsmødet svarer således til generalforsamlingen i et aktieselskab. De nærmere bestemmelser vedrørende afholdelsen af virksomhedsmødet vil fremgå af vedtægterne.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren skal vedtage Finansiel Stabilitets vedtægter. Vedtægterne skal indeholde nærmere retningslinjer for virksomhedens udøvelse. Vedtægterne vil blandt andet indeholde bestemmelser om dispositioner, der skal forelægges erhvervs- og vækstministeren til godkendelse, jf. § 65, ligesom det vil blive fastslået, at Finansiel Stabilitet er forpligtet til at orientere erhvervs- og vækstministeren om sager af væsentlig betydning for virksomheden, jf. § 66. Erhvervs- og vækstministeren kan ændre vedtægterne efter behov. Vedtægterne skal endvidere anmeldes til Erhvervsstyrelsen og vil blive offentligt tilgængelige, jf. det foreslåede § 60, stk. 3.

Til § 65

Den foreslåede § 65 angiver de situationer, hvor beslutningskompetencen i henhold til dette lovforslag er henlagt til erhvervs- og vækstministeren. Ministeren træffer sine beslutninger efter indstilling fra bestyrelsen i Finansiel Stabilitet.

I medfør af nr. 1 omfatter dette for det første beslutninger om valg af afviklingsværktøjer, jf. § 12, for virksomheder eller enheder med systemisk betydning. Dette vil både gælde for et udpeget systemisk vigtigt finansielt institut og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut, jf. §§ 308 og 310 i lov om finansiel virksomhed, men også i tilfælde, hvor fx en flerhed af virksomheder eller enheder er nødlidende og skal afvikles, og det kan have systemisk betydning.

Det er desuden erhvervs- og vækstministeren, der med Folketingets bevilling, træffer beslutning om anvendelse af offentlige stabiliseringsinstrumenter, jf. kapitel 9.

Derudover skal erhvervs- og vækstministeren, jf. det foreslåede nr. 3 og 4, træffe beslutningen, hvis der skal anmodes om lån fra andre landes afviklingsfinansieringsordninger, eller når der skal træffes beslutning om, hvorvidt der skal ydes lån til andre landes afviklingsfinansieringsordninger, jf. det foreslåede § 58, stk. 6, hhv. § 59, stk. 4.

Desuden er det ministeren, der udsteder de bekendtgørelser, der gives hjemmel til i lovforslaget. For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om forhøjelse af Afviklingsformuen, jf. § 57, stk. 3, sker dette ligeledes efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.

Det fremgår af stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren træffer sine beslutninger ved skriftlig meddelelse til bestyrelsen i Finansiel Stabilitet.

Til § 66

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 3, artikel 84 og artikel 90 i BRRD.

Den foreslåede § 66 regulerer Finansiel Stabilitets pligt til at orientere erhvervs- og vækstministeren om forhold, som er af væsentlig økonomisk eller politisk betydning for Finansiel Stabilitet. Ministeren vil således løbende modtage orientering om væsentlige forhold. Der er ikke en egentlig instruktionsbeføjelse udover i de forhold, hvor det udtrykkeligt fremgår af lovforslaget, at ministeren skal godkende eller træffe beslutning. Derudover har erhvervs- og vækstministeren beføjelser som led i ministerens varetagelse af ejerinteresser på virksomhedsmødet i Finansiel Stabilitet, jf. det foreslåede § 65.

I medfør af det foreslåede stk. 1 skal Finansiel Stabilitet orientere erhvervs- og vækstministeren om forhold, som er af væsentlig økonomisk eller politisk betydning. Finansiel Stabilitet vil i medfør heraf også skulle orientere om hændelser, der medfører større fravigelser i tidligere udmeldte forventede økonomiske resultater, væsentlige ændringer i Finansiel Stabilitets strategi eller beslutninger af stor strategisk rækkevidde. Dette er i overensstemmelse med de nuværende forhold i Finansiel Stabilitet A/S, hvor denne orienteringspligt fremgår af Finansiel Stabilitet A/S’ vedtægter.

Underretningspligten omfatter Finansiel Stabilitets beslutninger om iværksættelse af afviklingsforanstaltninger, jf. artikel 90 i BRRD. .

Tilsvarende fremgår det af den i stk. 2 foreslåede oplysningspligt over for erhvervs- og vækstministeren af Finansiel Stabilitets vedtægter. Efter stk. 2 kan ministeren kræve de oplysninger, der vurderes nødvendige for ministerens overordnede tilsyn med Finansiel Stabilitet. Det vil sige, at erhvervs- og vækstministeren kan indhente de oplysninger, der muliggør, at ministeren kan føre et overordnet tilsyn med Finansiel Stabilitet. Erhvervs- og vækstministeren vil fx kunne bede om oplysninger til vurdering af, om de Finansiel Stabilitet har varetaget hensynet til de forvaltningsretlige principper i en konkret sag.

Finansiel Stabilitets videregivelse af oplysninger skal ske under iagttagelse af kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed, jf. det foreslåede § 61, stk. 5.

Det foreslås i stk. 3, at ansatte i Erhvervs og Vækstministeriet, der i medfør af dette lovforslag modtager oplysninger om virksomheder, enheder m.v., under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e har en særlig tavshedspligt i forhold til de oplysninger, som de i den forbindelse opnår kendskab til.

Indførelsen af denne særlige tavshedspligt for de omhandlede personer skal ses på baggrund af karakteren af de oplysninger, som vil blive behandlet i forberedelsen og håndteringen af virksomheder og enheder i henhold til dette lovforslag. Der vil således være tale om fortrolige oplysninger om konkrete virksomheder, herunder om hvordan virksomheden forventes håndteret i en krisesituation. Det er samtidig centralt for at kunne få korrekte og fuldstændige oplysninger fra de omfattede virksomheder samt andre landes myndigheder m.v., at der er tillid til at oplysningerne behandles fortroligt. Det følger derfor også af BRRD, at myndigheder m.v., der modtager oplysninger omfattet af BRRD, skal være underlagt en streng tavshedspligt af hensyn til, at der er tale om meget følsomme oplysninger. Den foreslåede bestemmelse betyder, at ansatte i ministeriet, der kommer i besiddelse af fortrolige oplysninger, er omfattet af en strafbelagt tavshedspligt.

Tavshedspligten vil også gælde efter et eventuelt ansættelses- eller kontraktforholds ophør, jf. straffelovens §§ 152-152 e.

For at sikre at kravene til tavshedspligten overholdes følger det endvidere af BRRD, at der bør udarbejdes interne regler, som skal sikre tavshedspligten omkring de oplysninger, der udveksles mellem personer, der vil være direkte involveret i en afviklingsproces.

Det er således strafbart at videregive oplysninger omfattet af lovforslaget, der modtages fra fx Finansiel Stabilitet som led i arbejdet i henhold til nærværende lovforslag. Den foreslåede særlige tavshedspligtsbestemmelse vil i øvrigt have den virkning, at der ikke vil være aktindsigt efter offentlighedsloven i de omhandlede oplysninger. Den foreslåede bestemmelse udelukker dog ikke fuldstændigt at videregive oplysninger modtaget som led i udførelsen af opgaver i medfør af lovforslaget. Det vil således være muligt at videregive oplysninger til andre involverede parter, fx Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet eller myndigheder i andre lande som led i et grænseoverskridende afviklingskollegier, jf. nærmere det foreslåede § 52.

Det vil også være muligt at videregive oplysninger i summarisk eller sammenfattende form til andre end de involverede myndigheder, hvis det sikres, at de enkelte virksomheder eller enheder ikke kan identificeres, eller at virksomheden eller enheden som oplysningerne omhandler, har givet sit samtykke til videregivelsen. Desuden skal der forinden en eventuel videregivelse foretages en vurdering af, om oplysningerne kan have indflydelse på offentlighedens interesser for så vidt angår finanspolitik, valutapolitik eller økonomisk politisk, eller på fysiske og juridiske personers forretningsmæssige interesser samt på formålet med inspektioner, undersøgelser eller revision. Herudover skal vurderingen særligt forholde sig til effekten af en eventuel videregivelse og indvirkningen på indholdet af og detaljerne i genopretningsplaner eller afviklingsplaner.

Det kan ligeledes ske videregivelse af oplysninger til Rigsrevisionen i overensstemmelse med rigsrevisorloven. Derudover er Erhvervs- og Vækstministeriet omfattet af Folketingets Ombudsmands virksomhed og er fortsat forpligtet til at meddele ombudsmanden de oplysninger samt udlevere de dokumenter m.v., som forlanges af ombudsmanden efter ombudsmandsloven. Dermed er det ikke hensigten med den særlige tavshedspligt at ændre på gældende særregler om pligtmæssig udlevering af oplysninger til brug for tilsyn og kontrol. Endelig kan ministeren videregive oplysninger til Folketinget under hensyntagen til denne særlige tavshedspligt, hvor der skal træffes afgørelse om en konkret bevilling.

Til § 66

Finansiel Stabilitet vil efter det foreslåede stk. 1 blive ledet af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen skal sikre, at Finansiel Stabilitet drives forsvarligt og i overensstemmelse med sit formål. Bestyrelsen træffer beslutning i alle spørgsmål, som er af væsentlig betydning, herunder den overordnede tilrettelæggelse af Finansiel Stabilitets arbejde inden for de retningslinjer, som er fastlagt af erhvervs- og vækstministeren. Bestyrelsen vil være ansvarlig for Finansiel Stabilitets organisation og virksomhed over for erhvervs- og vækstministeren og kan ifalde ansvar efter dansk rets almindelige regler. Bestyrelsen ansætter en direktion, jf. det foreslåede § 68.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at Finansiel Stabilitet skal ledes af en bestyrelse på op til 7 medlemmer, herunder en formand og næstformand. Erhvervs- og vækstministeren vælger denne bestyrelse på virksomhedsmødet. Der sker derved ikke en ændring heraf som følge af omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed. Med henvisningen til at selskabsloven finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger, jf. § 61, stk. 4, følger, at bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer.

Erhvervs- og vækstministeren vælger hvert medlem for op til et år ad gangen med mulighed for at genvælge dem. Bestemmelsen er indsat med henblik på at sikre løbende fornyelse og kontinuitet i bestyrelsens sammensætning. Perioden er i overensstemmelse med den generelle praksis for statslige aktieselskaber og anbefalingerne fra komitéen for god selskabsledelse fra 2013, hvor der lægges op til, at det øverste ledelsesorgan hvert år bør evaluere sin personsammensætning med henblik på at øge værdiskabelsen og sikre den nødvendige fornyelse sammenholdt med ønsket om kontinuitet.

For samtidig at sikre, at den erfaring og viden, man som bestyrelsesmedlem kommer i besiddelse af, bevares i bestyrelsen, er der hvert år mulighed for forlængelse af posten som bestyrelsesmedlem for et år. Der sættes ingen begrænsninger for, hvor mange gange et bestyrelsesmedlem kan blive genvalgt. Det er således ikke hensigten, at hele bestyrelsen udskiftes hvert år, idet det er væsentligt at bevare opbygget viden og erfaring, men samtidig også give mulighed for, at der løbende kan ske valg af nye bestyrelsesmedlemmer for derigennem at sikre fornyelse.

Bestyrelsen vil almindeligvis træffe afgørelse ved simpelt flertal, og formandens stemme er afgørende ved stemmelighed. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden for sit virke indeholdende retningslinjer for mødefrekvens, mødeform, opgaver m.v., jf. det foreslåede stk. 3.

Ved erhvervs- og vækstministerens valg af bestyrelsesmedlemmer på virksomhedsmødet bør det tilstræbes, at den fornødne faglige viden om Finansiel Stabilitets opgaver er repræsenteret i bestyrelsen, jf. stk. 4. Bestyrelsen skal sammensættes, så den samlet set har de fornødne kompetencer til at varetage virksomhedens formål, herunder den fornødne faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske indsigt. Dette indebærer, at der i bestyrelsen bl.a. skal være kompetencer inden for drift af de omfattede virksomheder, forretningsmæssig indsigt, indsigt i forbruger- og investorforhold samt erfaring med salg af hele eller dele af virksomheder.

Med det foreslåede stk. 5 fastslås, at medarbejderne i Finansiel Stabilitet ikke har ret til at vælge medlemmer til Finansiel Stabilitets bestyrelse og medarbejderne i Finansiel Stabilitets datterselskaber har ikke ret til at vælge koncernrepræsentanter til Finansiel Stabilitets bestyrelse. Der vil dermed ikke blive valgt medarbejderrepræsentanter til Finansiel Stabilitets bestyrelse. Dette skal ses på baggrund af typen af beslutninger, Finansiel Stabilitets bestyrelse skal træffe. Desuden vil Finansiel Stabilitets datterselskaber typisk alene være datterselskaber i en periode indtil Finansiel Stabilitet gennemfører afvikling eller frasalg, hvor koncernrepræsentation vil være uhensigtsmæssig.

Bestemmelsen ændrer ikke på medarbejderes ret til repræsentation i datterselskaber i henhold til selskabsloven.

I medfør af det foreslåede stk. 6 fastsætter erhvervs- og vækstministeren bestyrelsens honorar på det ordinære virksomhedsmøde. Vederlaget til bestyrelsen fastsættes for tiden frem til næste ordinære virksomhedsmøde under hensyntagen til hvervets art og arbejdets omfang. Honoraret fastsættes under hensyntagen til, at der er tale om en selvstændig offentlig virksomhed, og må forventes at følge statens lønpolitik for statslige aktieselskaber, som blandt andet stiller krav om ikke at være lønførende, som det også er tilfældet i dag.

Til § 68

Bestyrelsen ansætter en direktion, der forestår den daglige ledelse af Finansiel Stabilitet på baggrund af bestyrelsens retningslinjer. Bestyrelsen fastsætter den nærmere opgavefordeling mellem bestyrelsen og direktionen i en direktionsinstruks.

Til § 69

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 3, 40 og 42 i BRRD.

De foreslåede stk. 1-3 er en videreførelse af det eksisterende § 6, stk. 3-5, i lov om finansiel stabilitet, der implementerede og videreførte bestemmelserne i aktstykke 17 af 5. november 2009 i lov om finansiel stabilitet. I det omfang, der allerede er truffet beslutning om skadesløsholdelse, opretholdes denne.

Efter akt 17 af 5. november 2009 og den efterfølgende tekstanmærkning på tillægsbevillingsloven er erhvervs- og vækstministeren med virkning fra selskabets stiftelse bemyndiget til at skadesløsholde medlemmerne af bestyrelsen for Finansiel Stabilitet for ethvert erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmerne som følge af udøvelsen af deres hverv som bestyrelsesmedlemmer, medmindre der er tale om krav efter dansk ret, der gøres gældende ved en dansk domstol og udgifter til sagsomkostninger m.v. i forbindelse med retssager, hvor bestyrelsesmedlemmet er holdt skadesløs. Det foreslås, at denne bemyndigelse, der var indsat i lov om finansiel stabilitet, fremover videreføres i dette lovforslag. Forslaget indebærer ikke nogen udvidelser af bemyndigelsen.

Baggrunden for akt 17 er, at det i forhold til Finansiel Stabilitets ledelse – bestyrelse og direktion – som forestår ledelsen af Finansiel Stabilitets anliggender og repræsenterer Finansiel Stabilitet udadtil er og har været vurderingen, at Finansiel Stabilitet på flere måder adskiller sig fra andre statslige aktieselskaber.

Finansiel Stabilitet har således efter den generelle statsgaranti haft en forpligtelse til at sikre nødlidende pengeinstitutter ved at overtage aktiver og forpligtelser og garantere for gæld og sikkerhedsstillelse fra disse. Finansiel Stabilitets aktiviteter tager i høj grad udgangspunkt i et bundet mandat, hvor selskabets bestyrelse og direktion ofte under et ikke uvæsentligt tidspres er pålagt at gennemføre finansielle transaktioner.

Finansiel Stabilitet og dets ledelse – bestyrelse og direktion – er som følge af selskabets særlige virksomhed og de lovgivningsmæssigt fastsatte vilkår for udøvelsen af denne virksomhed derfor særligt eksponeret over for erstatningskrav rejst af tredjepart; det gælder også i forhold til søgsmål efter fremmed ret. Som også anført i akt 17 er det således vurderingen, at risikoen for bestyrelse og direktion er særlig stor, hvis søgsmålet anlægges efter fremmed ret, eller hvis der er tale om krav, der rejses ved udenlandske domstole.

Hertil kommer, at erhvervs- og vækstministeren er bemyndiget til at give afkald på at rejse regreskrav for erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v., som staten har betalt til tredjemand, omfattet af skadesløsholdelsen for så vidt angår erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v., som bestyrelsesmedlemmet ikke skulle have afholdt ved dom afsagt af en dansk domstol efter dansk ret.

Endvidere er erhvervs- og vækstministeren bemyndiget til at give afkald på at gøre erstatningskrav gældende over for bestyrelsesmedlemmerne for tab, der er påført staten eller Finansiel Stabilitet, og som overstiger forsikringsdækningen i henhold til bestyrelsesansvarsforsikringen, hvis bestyrelsesmedlemmet alene har udvist simpel uagtsomhed, jf. det foreslåede stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan tillige tilslutte sig bestyrelsens beslutning om, at give afkald på at gøre erstatningskrav gældende over for direktionen for tab, der er påført staten eller Finansiel Stabilitet, og som overstiger forsikringsdækningen i henhold til ansvarsforsikringen for direktionen, hvis direktøren alene har udvist simpel uagtsomhed, jf. det foreslåede stk. 3. I det omfang der allerede er truffet beslutning om skadesløsholdelse, opretholdes denne.

Ledelsen i Finansiel Stabilitet vil tilsvarende kunne beslutte at skadesløsholde ledelsen i datterselskaber og eventuelt udpegede administratorer.

I medfør af det foreslåede stk. 4 omfatter skadesløsholdelsen i medfør af stk. 1-3 ligeledes forhold i Finansiel Stabilitet A/S forud for omdannelsen i medfør af § 60.

Til § 70

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 3 i BRRD.

Finansiel Stabilitets bestyrelse og direktion har ansvaret for, at virksomheden er indrettet til at kunne varetage de opgaver, det er tillagt. Dette skal ske under hensyntagen til de rammer, der er fastlagt i lov og fastlægges på finansloven.

Det fremgår af BRRD, at medlemsstaterne bl.a. er forpligtet til at sikre, at der er de nødvendige ressourcer til rådighed.

Behovet for i nogle situationer at kunne øge de personalemæssige ressourcer er en allerede kendt problemstilling i det nuværende Finansiel Stabilitet A/S, der fx i forbindelse med overtagelse af nødlidende institutter har anvendt ekstern bistand. Der er for Finansiel Stabilitet foreslået en finansieringsmodel, der gør det muligt at anvende de nødvendige omkostninger, når det er nødvendigt under iagttagelse af skyldige økonomiske hensyn.

Det er vurderingen, at spørgsmålet om medarbejderressourcer er en ledelsesmæssig opgave. Det vil således være Finansiel Stabilitets ledelse, der skal sikre, at der er de nødvendige ressourcer til rådighed i virksomheden, herunder i nødvendigt omfang at sikre adgang til midlertidigt at justere fx medarbejderressourcerne ved aftaler med andre myndigheder, organisationer eller virksomheder.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 60, vurderes det, at Finansiel Stabilitet kan videreføre den viden og erfaring om krisehåndtering af institutter, der er opbygget i Finansiel Stabilitet A/S.

Til § 71

Det fremgår af lovforslagets § 71, at Finansiel Stabilitets formue skal holdes adskilt fra statens formue. Det vil sige at Finansiel Stabilitets formue ikke indgår i statens løbende budgettering, herunder ikke medtages på finansloven.

BRRD stiller krav om, at Afviklingsformuen skal være separeret fra Garantiformuen, men tillader at Afviklingsformuen administreres ud fra samme administrative struktur som Garantiformuen. Finansiel Stabilitet vil derfor både administrere Garantiformuen og Afviklingsformuen, men det er forudsat, at de to formuer placeres som særskilte forretningsområder med egne regnskabssegmenter.

Det fremgår derfor yderligere af forslaget til stk. 1, at Garantiformuen og Afviklingsformuen er adskilte. Samtidig holdes de to formuer adskilt fra Finansiel Stabilitets øvrige formue. Dette skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 56 samt § 1 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

Regnskabsmæssigt betyder dette, at Finansiel Stabilitet aflægger 1 regnskab for virksomheden, som dog indeholder særskilte segmentregnskaber for henholdsvis Garantiformuen og Afviklingsformuen.

I tilfælde, hvor de to formuer grundet udbetalinger, har optaget lån for at dække den enkelte formues forpligtelser, jf. dette lovforslag og lov om en indskyder- og investorgarantiordning, optager den enkelte formue regnskabsmæssigt en betalingsforpligtelse (tilgodehavende), hvorved de to formuer er afgrænset fra at have en negativ formue. Dette er en videreførelse af den praksis, som er anvendt Garantifonden for Indskydere og Investorer.

Det fastslås endvidere i stk. 2, at Finansiel Stabilitet ikke hæfter for Garantiformuen eller Afviklingsformuen, og at disse formuer kun hæfter for egne forpligtelser. Denne bestemmelse skal ses i lyset af, at finansiering af de to formuer sker på baggrund af bidrag fra de omfattede virksomheder. Med bestemmelsen sikres det, at krav mod henholdsvis Finansiel Stabilitets formue, Garantiformuen eller Afviklingsformuen ikke kan rettes mod de andre formuer.

Det fastslås sluttelig i stk. 3, at Finansiel Stabilitet ikke kan udlodde overskud eller egenkapital ved udbytteudlodning eller på anden måde til staten. 1. pkt. omfatter ikke aktiviteter videreført ved omdannelsen i medfør af § 60.

Til § 72

Finansiel Stabilitet indgår i medfør af det foreslåede § 72 ikke i det statslige overenskomst- og aftalesystem, men kan selv forhandle løn- og ansættelsesvilkår for sit personale, herunder indgå kollektive overenskomster. Det er således op til ledelsen i Finansiel Stabilitet at forhandle ansættelsesvilkårene inden for rammerne af allerede tilsluttede overenskomster, og de ansatte i Finansiel Stabilitet vil således ikke blive omfattet af det statslige overenskomstsystem. Finansiel Stabilitet A/S er i dag medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Ved omdannelse af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed videreføres alle aftaler. Så længe Finansiel Stabilitet er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, vil virksomheden være forpligtet af de overenskomster, der er indgået mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet i overensstemmelse med medlemskabet.

Efter omdannelsen af Finansiel Stabilitet A/S til den selvstændige offentlige virksomhed fortsætter medarbejderne deres ansættelsesforhold og bevarer de rettigheder og pligter, der gjaldt for dem under ansættelsen i det statslige aktieselskab.

Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at medarbejderne og ledelsen i Finansiel Stabilitet efter udløb af gældende aftaler kan indgå aftaler om nye ansættelsesvilkår m.v.

Til § 73

Finansiel Stabilitet A/S aflægger i dag regnskab efter reglerne i lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Finansiel Stabilitet også fremover skal aflægge regnskab i medfør af reglerne for finansiel holdingvirksomheder i lov om finansiel virksomhed. Finansiel Stabilitet vil som udgangspunkt blive omfattet af reglerne for finansielle holdingvirksomheder i lov om finansiel virksomhed, jf. definitionen i § 5, stk. 1, nr. 10, når Finansiel Stabilitet har en virksomhed, jf. § 2, nr. 19, i dette lovforslag, som datterselskab. Med bestemmelsen sikres det, at Finansiel Stabilitet ikke vil skulle skifte mellem forskellige regnskabsregler, afhængig af hvilke datterselskaber, Finansiel Stabilitet har på det pågældende tidspunkt.

Finansiel Stabilitet vil som udgangspunkt skulle overholde reglerne i lov om finansiel virksomhed for finansielle holdingvirksomheder i øvrigt, når Finansiel Stabilitet opfylder definitionen. I medfør af det foreslåede § 14 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed får Finanstilsynet mulighed for at undtage Finansiel Stabilitet fra at opfylde kravene for finansielle holdingvirksomheder i lov om finansiel virksomhed og i regler udstedt i medfør heraf, samt kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR). For nærmere herom henvises til forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

Det foreslåede stk. 2 fastslår at regnskabet revideres i medfør af lov om finansiel virksomhed samt lov om revisionen af statens regnskaber m.m. samt at revisionen gennemføres af én statsautoriseret revisor og rigsrevisor. Den statsautoriserede reviser skal være certificeret af Finanstilsynet i medfør af § 199 i lov om finansiel virksomhed.

Finansiel Stabilitet er, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., omfattet af Rigsrevisionens revision. Efter samme lovs § 2, stk. 2, 1. pkt., kan revisionen af Finansiel Stabilitets regnskaber udføres i samarbejde med andre revisorer, når dette er bestemt ved lov. Brugen af statsautoriseret revisor i forening med Rigsrevisor, vurderes på denne baggrund at være hensigtsmæssigt, da Finansiel Stabilitet også fremadrettet vil have driftsmæssige forretninger samt vil kunne have datterselskaber med driftsmæssige aktiviteter, som vil være underlagt lov om finansiel virksomhed/årsregnskabsloven. Derved sikres en ensartet tilgang til den finansielle revision på tværs af moder- og datterselskaber.

Regnskaberne for Finansiel Stabilitets datterselskaber påtegnes alene af én statsautoriseret revisor, Rigsrevisionen har dog revisionsadgang, jf. § 2, stk. 1, og § 4, stk. 2, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. I det tilfælde, hvor et datterselskab er underlagt bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerners bestemmelser om intern revision - vil dette dog ikke gælde for Finansiel Stabilitet på koncernniveau.

Det fremgår af det foreslående stk. 3 at årsrapporten forelægges til godkendelse på virksomhedsmødet, hvilket er en parallel til at årsrapporten i et aktieselskab skal godkendes på generalforsamling.

Til § 74

Det foreslås med § 74, at Finansiel Stabilitets løbende administrationsomkostninger i forbindelse med varetagelse af opgaver i medfør af dette lovforslag og lov om finansiel virksomhed dækkes af de omfattede virksomheder. Finanstilsynet forestår opkrævningen af afgifter fra virksomhederne og overfører dette til Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet opkræver afgifterne i medfør af det foreslåede § 360, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven. For nærmere herom henvises til nævnte lovbemærkninger. De løbende administrationsomkostninger omfatter også ministerbetjening samt bistand til Finanstilsynet og andre myndigheder.

Formålet med BRRD og de foreslåede regler er, at staten ikke skal bærer omkostningerne til restrukturering og afvikling af virksomheder og enheder, og Finansiel Stabilitets opgaver i den forbindelse. Hertil kommer, at EU kommissionen har udtalt at Afviklingsformue ikke kan anvendes til brug for den løbende driftsfinansiering. De løbende administrationsomkostninger til varetagelse af opgaver i medfør af dette lovforslag opkræves derfor som en årlig afgift fra de omfattede virksomheder.

Finansiel Stabilitets omkostninger i forbindelse med, at der konkret træffes afviklingsforanstaltninger over for en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed eller enhed, afholdes ved anvendelsen af foranstaltningerne i overensstemmelse med forslagets § 29.

For så vidt angår de aktiviteter, Finansiel Stabilitet viderefører i medfør af det foreslåede § 63, afholdes omkostningerne hertil uændret. De nærmere regler herom fremgår af forslaget til ændringer i lov om finansiel stabilitet.

Alle finansieringsomkostninger og eventuelle omkostninger til risikoafdækning afholdes direkte af Afviklingsformuen. Dette omfatter bl.a. finansieringsomkostninger ved likviditetsfaciliteter og låneoptag samt omkostninger til afdækning af risikoen for store udbetalinger under Afviklingsformuen, hvis sådanne anvendes.

Efter den foreslåede stk. 2 skal de løbende administrationsomkostninger i forbindelse med varetagelse af opgaver i medfør af lov om en indskyder- og investorgarantiordning dækkes af de omfattede virksomheder som hidtil, jf. lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

Det fremgår af forslaget til stk. 3 at hvis andre opgaver henlægges til Finansiel Stabilitet, end de i dette lovforslag anførte opgaver, vil finansieringen af sådanne opgaver skulle fastsættes konkret med udgangspunkt i de enkelte opgaver.

Det fremgår slutteligt af forslaget til stk. 4, at Finansiel Stabilitet har adgang til at optage statslige genudlån. Dette er en videreførelse af den nuværende bestemmelse i lov om finansiel stabilitet § 3, stk. 3, hvoraf det fremgår, at der kan ydes statslige genudlån til Finansiel Stabilitet A/S.

Fremadrettet vil Finansiel Stabilitet også kunne optage genudlån til brug for lånefinansiering af Afviklingsformuen eller Garantiformuen. Formuerne skal betale de hertil hørende finasieringsomkostninger, herunder omkostningerne forbundet med det finansielle beredskab og afdækningen af finansielle risici.

Anvendelse af genudlån til lånefinansiering af formuerne vil først ske, når mulighederne for alternative finansieringskilder i markedet er afsøgt. Det vil således i lyset af den konkrete situation fx kunne blive relevant, hvor det af tidsmæssige årsager ikke er muligt at rejse den fornødne likviditet via bidrag eller i markedet, til brug for restruktureringen af en virksomhed eller enhed. Det vil være bidragsyderne via formuerne, der hæfter for evt. lån.

Til § 75

Det foreslås, at Finansiel Stabilitets bestyrelse får mulighed for, at lukke virksomhedsmøder for pressen hvis hensynet til varetagelsen af Finansiel Stabilitets formål, beføjelser og opgaver begrunder dette.

Dette vil være særligt relevant, hvis der er behov for at træffe beslutning om forhold, der er af fortrolig karakter, som forudsætter drøftelse af fortrolige oplysninger, eller som kan påvirke bestemte markeder eller virksomheder væsentligt.

Den foreslåede vedrører alene pressen, da der ikke i øvrigt vil være adgang til virksomhedsmøder for offentligheden, jf. det foreslåede § 61, stk. 4, og reglerne for statslige aktieselskaber.

Til kapitel 13

Kommunikation

Til § 76

Der er tale om en videreførelse af det gældende § 8 a i lov om finansiel stabilitet.

Med forslaget til stk. 1 skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finansiel Stabilitet, om forhold som er omfattet af dette lovforslag eller regler udstedt i medfør af dette lovforslag, skal foregå digitalt.

Med forslaget får erhvervs- og vækstministeren mulighed for at fastsætte regler, der bl.a. indebærer, at skriftlige henvendelser m.v. til Finansiel Stabilitet om forhold, som er omfattet af lovforslaget eller af regler, som er udstedt i medfør af lovforslaget, ikke anses for modtaget hos Finansiel Stabilitet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Hvis oplysninger m.v. sendes til Finansiel Stabilitet på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, at Finansiel Stabilitet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.

Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finansiel Stabilitet, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at kommunikere digital med Finansiel Stabilitet, om hvilke forhold og på hvilken måde.

Ved henvendelser til Finansiel Stabilitet kan Finansiel Stabilitet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til Finansiel Stabilitet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til at underrette Finansiel Stabilitet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættes regler om, at Finansiel Stabilitet kan sende visse meddelelser til de pågældende virksomheders digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post.

I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes undtagelser fra pligten til digital kommunikation. Undtagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.

Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til undtagelse fra pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.

Med bemyndigelsen i stk. 2 giver mulighed for i visse særlige tilfælde at fritage fra kravet om digital kommunikation, jf. herunder. Fravigelse fra kravet om digital kommunikation kan også i særlige tilfælde ske af hensyn til virksomhedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, at Finansiel Stabilitet reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.

Efter det foreslåede stk. 2 kan der i den af erhvervs- og vækstministeren udstedte bekendtgørelse specificeres krav om anvendelse af bestemte It-systemer, digitale formater og digitale signatur eller lignende.

Heraf følger, at det også vil være muligt i bekendtgørelsen at fritage nærmere afgrænsede grupper af virksomheder eller personer og sagområder generelt fra kravet om digital kommunikation. Endvidere vil det være muligt at dispensere fra fastsatte krav om digital kommunikation i særlige tilfælde.

Hensigten med dette er at sikre, at de omfattede virksomheder og personer ikke forhindres i at opnå de muligheder og indfri de pligter efter dette lovforslag.

Da der hovedsagelig vil være tale om kommunikation om erhvervsforhold, vil fritagelsesmuligheden dog som udgangspunkt kun blive anvendt, når ganske særlige omstændigheder taler for det.

Fritagelsesmuligheden tænkes f.eks. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer. Den kan derudover også anvendes, hvis materialet er af en sådan beskaffenhed, at det ikke egner sig til digital fremsendelse. Desuden vil der blive fritaget for krav om digital kommunikation, hvor der er behov for at kunne fremlægge originaldokumenter. Endvidere vil udenlandske virksomheder m.v. blive fritaget for krav om digital kommunikation, hvis dette vil være i strid med EU-retten eller andre internationale forpligtelser.

I bekendtgørelserne kan der stilles krav om, at virksomheden eller personen indsender en skriftlig ansøgning eller lignende, som godtgør, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan berettige til fritagelse for kravet om digital kommunikation.

Det foreslåede stk. 3 fastsætter, hvornår en digital meddelelse efter dette lovforslag må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen.

For meddelelser, der sendes til Finansiel Stabilitet, er Finansiel Stabilitet adressat for meddelelsen. For meddelelser, som Finansiel Stabilitet sender, er det pågældende selskab eller fysiske person, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finansiel Stabilitet på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for Finansiel Stabilitet, dvs. når Finansiel Stabilitet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Dette kan være relevante fx ved overholdelse af eventuelle anmeldelses- eller klagefrister.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til den digitale signatur.

Der henvises i øvrigt til forslag nr. 16 af 3. oktober 2012 til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. (Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverførsel m.v.).

Til § 77

Der er tale om en videreførelse af det gældende § 8 b i lov om finansiel stabilitet.

Efter den foreslåede stk. 1, fastsættes regler om, at Finansiel Stabilitet kan udstede breve og andre dokumenter efter lov om finansiel stabilitet eller regler udstedt i medfør af dette lovforslag uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt brevet eller dokumentet.

Bestemmelsen afviger fra tilsvarende bestemmelser i andre love, i det Finansiel Stabilitet ikke træffer forvaltningsretlige afgørelser i henhold til dette lovforslag. Bestemmelsen vil imidlertid fortsat kunne anvendes på andre breve og dokumenter, som Finansiel Stabilitet udsender, for eksempel til berørte kreditorer og kunder m.v. i forbindelse med restrukturering og afvikling af en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed eller enhed.

Desuden kan der efter stk. 2 fastsættes regler om, at breve og andre dokumenter, der udelukkende er udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Finansiel Stabilitet som afsender som hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som Finansiel Stabilitet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post.

Der henvises i øvrigt til forslag nr. 16 af 3. oktober 2012 til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. (Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverførsel m.v.).

Til kapitel 14 (ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.)

Til § 78

Det følger af forslaget til stk. 1, at lovforslaget træder i kraft den 1. juni 2015, jf. dog § 79.

I medfør af det foreslåede stk. 2 sker Finansiel Stabilitets overtagelse af Finansiel Stabilitet A/S’ hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver dog i regnskabsmæssig henseende med virkning fra den 1. januar 2015. Dette indebærer, at Finansiel Stabilitets åbningsbalance pr. 1. januar 2015 vil være identisk med Finansiel Stabilitet A/S' aktiver og passiver i henhold til det godkendte regnskab for 2014.

Til § 79

Afviklingsformuen skal i medfør af det foreslåede § 57, stk. 1, udgøre 1 pct. af de dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. For at sikre en gradvis opbygning foreslås en overgangsbestemmelse herom.

Formuen skal være opbygget til målniveauet senest den 31. december 2024. Det er ikke på nuværende tidspunkt hensigten, at formuen skal være opbygget til målniveauet inden dette tidspunkt. Erhvervs- og vækstministeren kan i medfør af det foreslåede § 57, stk. 3, fastsætte nærmere regler herom.

Formuen skal opbygges ved årlige bidrag fra virksomheder samt filialer her i landet af ikke EU/EØS-institutter. Bidragene skal fordeles så jævnt som muligt over perioden indtil målniveauet er nået, men med behørig hensyntagen til en konjunkturperiodes fase og til den indvirkning, som konjunkturforstærkende bidrag kan have på de bidragydende virksomheders finansielle stilling.

I medfør af det foreslåede § 57, stk. 3, hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler om Afviklingsformuen, herunder om opbygningen af den, kan ministeren også fastsætte en eventuel forlængelse af den fastsatte periode med op til 4 år, hvis der fra Afviklingsformuen er foretaget kumulative udbetalinger på over 0,5 pct. af de dækkede indskud. Det forventes, at bekendtgørelsen, der udstedes i medfør af § 57, stk. 3, vil indeholde nærmere regler herom.

Til § 80

Af bestemmelsen fremgår det, at lovforslaget ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Det overordnede formål med lovforslaget er tilsammen med lovforslag nr. L 105 at gennemføre et nyt regelsæt for restrukturering og afvikling af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I m.v.

Forslaget til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder gennemfører de dele af direktivet, der vedrører håndteringen af et nødlidende eller forventeligt nødlidende pengeinstitut, realkreditinstitut og fondsmæglerselskab I, samt tilknyttede finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter.

Med det nye regelsæt for restrukturering og afvikling indføres et sæt af værktøjer og beføjelser til henholdsvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, i forbindelse med genopretning og afvikling af nødlidende eller potentielt nødlidende pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I m.v.  Formålet er at give myndighederne mulighed for at kunne gribe ind tilstrækkelig tidligt og hurtigt over for disse virksomheder, for at sikre kontinuiteten i den pågældende virksomheds kritiske finansielle og økonomiske funktioner. En hurtig indgriben vil samtidig minimere virkningen på samfundsøkonomien og det finansielle system samt beskytte kunder og indskydere. Som et væsentligt led heri indføres der krav om udarbejdelse af henholdsvis genopretningsplaner og afviklingsplaner for virksomhederne.

Et vigtigt element i det nye regelsæt er, at det fastholdes at tab i forbindelse med håndtering af nødlidende finansielle virksomheder, som er omfattet af lovforslagene, i første række skal bæres af aktionærerne og dernæst af kreditorerne. Dette medvirker til at bryde linket til staten og dermed minimere risikoen for omkostninger for skatteyderne.

Som led i gennemførslen af det nye regelsæt indføres en mulighed for erhvervs- og vækstministeren for at omdanne Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed. Endelig oprettes en Afviklingsformue, som skal opbygges gennem indskud fra den finansielle sektor, og som, lig Garantiformuen, kan yde bidrage ved afvikling af de omfattede virksomheder.

Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

1. Ændringsforslag

Erhvervs- og vækstministeren har stillet 25 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. december 2014 og var til 1. behandling den 20. januar 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den 8. oktober 2014 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm del – bilag 2. Den 19. december 2014 sendte erhvervs- og vækstministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpå er oprykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, RV, SF, KF og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag. Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at Enhedslisten støtter, at der indføres mere kontrol med den finansielle sektor, og at aktionærer og kreditorer står først i køen af dem, der skal betale, hvis et pengeinstitut går ned. Men forslaget indebærer, at en del af regningen, der kan være meget stor, sendes videre til skatteyderne, og det kan Enhedslisten ikke støtte.

Liberal Alliances medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget har til hensigt at øge robustheden i realkreditsektoren og anerkender, at det er et ønskværdigt mål. Liberal Alliance er dog af den overbevisning, at gældsbufferen på 2 pct. er en unødig dyr måde at nå dette mål på. Forslaget kommer – som følge af denne unødig høje buffersats – til at øge de samlede omkostninger for realkreditsektoren, og Liberal Alliance frygter, at disse omkostninger vil blive lagt over på boligejerne i form af høje bidragssatser, gebyrer, etc. Efter Liberal Alliances opfattelse opvejer de positive konsekvenser ved lovforslaget altså ikke de negative konsekvenser i form af højere omkostninger.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og LA):

1) Efter nr. 13 indsættes som nye numre:

»14) Fondsmæglerselskab I: Virksomheder omfattet af definitionen i § 5, stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed.

15) Hverdag: Enhver anden dag end en lørdag, søndag eller helligdag.«

Nr. 14-19 bliver herefter nr. 16-21.

[Definition af »fondsmæglerselskab« og »hverdag«]

Til § 6

2) I stk. 5, nr. 3, indsættes efter »optegnelser«: »,«.

[Korrektion]

Til § 7

3) I stk. 1 ændres »2-6« til: »2-5«.

[Korrektion]

Til § 15

4) I stk. 1 ændres »dets« til: »virksomhedens eller enhedens«.

[Korrektion]

Til § 16

5) Stk. 3, 2. pkt., udgår, og i stedet indsættes:

»Administratoren afrapporterer til Finansiel Stabilitet om virksomhedens eller enhedens økonomiske og finansielle situation og om de handlinger, administratoren har udført i forbindelse med sine opgaver. Rapporteringen skal ske løbende samt ved begyndelsen og afslutningen af administratorens mandat og på anmodning fra Finansiel Stabilitet.«

[Korrektion]

Til § 21

6) I stk. 3 ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.«

[Korrektion]

Til § 23

7) I stk. 4 indsættes efter »afvikling«: »eller fra broinstituttet«.

[Præcisering af, at overførslen også kan ske fra et broinstitut]

8) I stk. 7 indsættes efter »afvikling«: »eller broinstituttet«.

[Præcisering af, at overførslen også kan ske fra et broinstitut]

Til § 25

9) I stk. 2, nr. 1, ændres »kapitalgrundlaget« til: »kapitalgrundlag«.

[Korrektion]

10) I stk. 3, nr. 3, ændres »stk. 9« til: »stk. 8«.

[Korrektion]

11) I stk. 3, nr. 6, udgår »og«.

[Korrektion]

Til § 26

12) I stk. 3 indsættes efter »usikrede«: »ikkeprivilegerede«, og efter »indskud« indsættes: »og forpligtelser omfattet af § 25, stk. 3 og 4,«.

[Præcisering]

Til § 28

13) Stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Restruktureringsplanen skal indeholde de foranstaltninger, som har til formål inden for en rimelig tidsfrist at restrukturere levedygtigheden på langt sigt af virksomheden eller enheden eller relevante dele af dens aktiviteter.«

[Korrektion]

14) I stk. 5 indsættes som 2. pkt.:

»Finansiel Stabilitet sender rapporteringen til Finanstilsynet.«

[Præcisering af, at Finanstilsynet også skal modtage rapporten om gennemførelse af restruktureringsplanen]

Til § 43

15) I stk. 4, nr. 1, indsættes efter »overført«: »,«.

[Korrektion]

16) I stk. 5, 2. pkt., ændres »enhver« til: »nogen«, og »udeladelse« ændres til: »undladelse«.

[Korrektion]

Til § 44

17) I stk. 1, nr. 2, udgår »og eventuelt i kombination med nr. 1,«.

[Korrektion]

18) I stk. 3 ændres »hvor« til: »når«.

[Korrektion]

Til § 47

19) I stk. 1 indsættes efter »84,«: »87,«, »93-97, 99« ændres til: »93-99«, og efter »virksomheder« indsættes: », § 67 i lov om finansiel virksomhed«.

[Undtagelse fra krav til generalforsamlinger i forbindelse med afviklingsforanstaltninger]

20) I stk. 2 indsættes efter »værdipapirhandel«: »m.v., lov om finansiel virksomhed«.

[Konsekvensrettelse]

Til § 52

21) I stk. 1 ændres »Afvikler Finansiel Stabilitet« til: »Foretager Finansiel Stabilitet afvikling af«.

[Korrektion]

22) I stk. 3 ændres »et land« til: »lande«.

[Korrektion]

Til § 54

23) I stk. 2, nr. 1, ændres »forhindre, at den bliver nødlidende inden for en rimelig tid« til: »inden for en rimelig tid forhindre, at den bliver nødlidende«.

[Korrektion]

Til § 55

24) I stk. 1, nr. 1, indsættes efter »afvikling«: »,«.

[Korrektion]

Til § 74

25) I stk. 2 udgår »i overensstemmelse«.

[Korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at indsætte en definition af fondsmæglerselskaber I. Virksomhedstypen defineres med henvisning til § 5, stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed og forstås således i overensstemmelse med definitionen i lov om finansiel virksomhed. I medfør heraf er et fondsmæglerselskab I et fondsmæglerselskab, som har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, nævnte aktiviteter, eller som opbevarer kunders midler eller værdipapirer.

Der foreslås indsat en definition af »hverdag«, der anvendes i lovforslagets §§ 32-34, for at undgå tvivl om, at dette omfatter alle andre dage end lørdage, søndage og helligdage.

Til nr. 2, 4, 5, 9, 11, 13, 15, 16, 18, 21, 22, 23, 24 og 25

Der er tale om sproglige korrektioner.

Til nr. 3

Der er tale om en lovteknisk korrektion, da § 7 alene indeholder fem stykker.

Til nr. 6

Der er tale om en lovteknisk korrektion, da henvisningen rettelig skal være til stk. 2, 3. pkt.

Til nr. 7 og 8

Der er tale om præciseringer, idet overførslen ved adskillelse af aktiver også kan ske fra et broinstitut, hvorfor broinstituttet også skal nævnes i stk. 4 og 7.

Til nr. 10

Der er tale om en lovteknisk korrektion, idet det tidligere § 3, stk. 9, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er blevet til § 3, stk. 8, ved lovændringen i § 4, nr. 4, i lov nr. 268 af 25. marts 2014.

Til nr. 12

Med den foreslåede tilføjelse af »ikkeprivilegerede« præciseres det, at bestemmelsen finder anvendelse, når alle usikrede simple kreditorer er nedskrevet eller konverteret. Dette bringer ordlyden i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 (BRRD).

Med indsættelsen af henvisningen til forpligtelser omfattet af § 25, stk. 3 og 4, præciseres dog samtidig, at der ved opgørelsen af, om alle usikrede ikke-privilegerede forpligtelser er nedskrevet, kan ses bort fra de forpligtelser, der er undtaget fra bail-in i medfør af § 25, stk. 3 og 4.

Til nr. 14

Ændringsforslaget præciserer, at Finanstilsynet ud over selve restruktureringsplanen, som Finanstilsynet skal godkende, også skal modtage de løbende rapporteringer om gennemførelsen af restruktureringsplanen. Dette skal ses i lyset af, at Finanstilsynet også skal godkende eventuelle efterfølgende revideringer af restruktureringsplanen, hvorfor det også er relevant for Finanstilsynet at være bekendt med den løbende gennemførelse af restruktureringsplanen.

Til nr. 17

Der er tale om en lovteknisk korrektion, da det allerede fremgår af indledningen i stk. 1, at nr. 1 og 2 kan anvendes i kombination.

Til nr. 19

Det foreslås, at § 47 udvides med undtagelser fra §§ 87 og 98 i selskabsloven og § 67 i lov om finansiel virksomhed. § 47 indeholder en oplistning af bestemmelser, som ikke finder anvendelse ved Finansiel Stabilitets iværksættelse og gennemførelse af afviklingsforanstaltninger på en virksomhed eller enhed omfattet af loven. Undtagelserne skal sikre, at Finansiel Stabilitet effektivt kan anvende afviklingsforanstaltningerne inden for de nødvendige tidsrammer. Derfor er der f.eks. undtaget fra visse frister og dokumentationskrav.

Ved at indsætte henvisningen til § 87 i selskabsloven undtages fra kravet om, at generalforsamlinger skal afholdes på et kapitalselskabs hjemsted, medmindre vedtægterne bestemmer, at den skal eller kan afholdes på andet nærmere angivet sted. Dette skal sikre, at Finansiel Stabilitet kan gennemføre generalforsamlingen et sted, hvor det er praktisk muligt inden for de givne tidsrammer.

Ved at indsætte selskabslovens § 98 undtages fra kravet om, at dagsordenen og de fuldstændige forslag i aktieselskaber skal gøres tilgængelige til eftersyn for aktionærerne senest 2 uger før generalforsamlingen. Undtagelsen skal ses i lyset af, at der også er undtaget fra indkaldelsesfrister.

Endelig undtages fra § 67 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter indkaldelser til generalforsamlinger i en finansiel virksomhed eller et repræsentantskabsmøde i en sparekasse skal være offentligt tilgængelige og i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser, ligesom pressen skal have adgang. En indkaldelse kan afhængigt af situationen skulle ske med meget kort eller ingen frist.

De nærmere regler, der træder i stedet for de undtagne, vil blive fastsat i medfør af lovforslagets § 47, stk. 2. Heraf vil det også fremgå, at det i videst muligt omfang skal tilstræbes, at pressen fortsat har adgang til generalforsamlingen i en nødlidende eller forventelig nødlidende finansiel virksomhed i overensstemmelse med § 67 i lov om finansiel virksomhed under hensyntagen til effektivt at kunne gennemføre afviklingsforanstaltningerne. Generalforsamlingen vil kunne afholdes med kort varsel.

Til nr. 20

Ændringen er en konsekvens af tilføjelsen af § 67 i lov om finansiel virksomhed til lovforslagets § 47, stk. 2, jf. ændringsforslag nr. 22.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Trine Bramsen (S) Julie Skovsby (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S) fmd. Thomas Jensen (S) Ole Sohn (S) Ida Auken (RV) Nadeem Farooq (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Steen Gade (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Uffe Elbæk (ALT) Kim Andersen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

1. Ændringsforslag

Erhvervs- og vækstministeren har stillet 25 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. december 2014 og var til 1. behandling den 20. januar 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den 8. oktober 2014 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm del – bilag 2. Den 19. december 2014 sendte erhvervs- og vækstministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpå er oprykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, RV, SF, KF og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag. Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at Enhedslisten støtter, at der indføres mere kontrol med den finansielle sektor, og at aktionærer og kreditorer står først i køen af dem, der skal betale, hvis et pengeinstitut går ned. Men forslaget indebærer, at en del af regningen, der kan være meget stor, sendes videre til skatteyderne, og det kan Enhedslisten ikke støtte.

Liberal Alliances medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget har til hensigt at øge robustheden i realkreditsektoren og anerkender, at det er et ønskværdigt mål. Liberal Alliance er dog af den overbevisning, at gældsbufferen på 2 pct. er en unødig dyr måde at nå dette mål på. Forslaget kommer – som følge af denne unødig høje buffersats – til at øge de samlede omkostninger for realkreditsektoren, og Liberal Alliance frygter, at disse omkostninger vil blive lagt over på boligejerne i form af høje bidragssatser, gebyrer, etc. Efter Liberal Alliances opfattelse opvejer de positive konsekvenser ved lovforslaget altså ikke de negative konsekvenser i form af højere omkostninger.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og LA):

1) Efter nr. 13 indsættes som nye numre:

»14) Fondsmæglerselskab I: Virksomheder omfattet af definitionen i § 5, stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed.

15) Hverdag: Enhver anden dag end en lørdag, søndag eller helligdag.«

Nr. 14-19 bliver herefter nr. 16-21.

[Definition af »fondsmæglerselskab« og »hverdag«]

Til § 6

2) I stk. 5, nr. 3, indsættes efter »optegnelser«: »,«.

[Korrektion]

Til § 7

3) I stk. 1 ændres »2-6« til: »2-5«.

[Korrektion]

Til § 15

4) I stk. 1 ændres »dets« til: »virksomhedens eller enhedens«.

[Korrektion]

Til § 16

5) Stk. 3, 2. pkt., udgår, og i stedet indsættes:

»Administratoren afrapporterer til Finansiel Stabilitet om virksomhedens eller enhedens økonomiske og finansielle situation og om de handlinger, administratoren har udført i forbindelse med sine opgaver. Rapporteringen skal ske løbende samt ved begyndelsen og afslutningen af administratorens mandat og på anmodning fra Finansiel Stabilitet.«

[Korrektion]

Til § 21

6) I stk. 3 ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.«

[Korrektion]

Til § 23

7) I stk. 4 indsættes efter »afvikling«: »eller fra broinstituttet«.

[Præcisering af, at overførslen også kan ske fra et broinstitut]

8) I stk. 7 indsættes efter »afvikling«: »eller broinstituttet«.

[Præcisering af, at overførslen også kan ske fra et broinstitut]

Til § 25

9) I stk. 2, nr. 1, ændres »kapitalgrundlaget« til: »kapitalgrundlag«.

[Korrektion]

10) I stk. 3, nr. 3, ændres »stk. 9« til: »stk. 8«.

[Korrektion]

11) I stk. 3, nr. 6, udgår »og«.

[Korrektion]

Til § 26

12) I stk. 3 indsættes efter »usikrede«: »ikkeprivilegerede«, og efter »indskud« indsættes: »og forpligtelser omfattet af § 25, stk. 3 og 4,«.

[Præcisering]

Til § 28

13) Stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Restruktureringsplanen skal indeholde de foranstaltninger, som har til formål inden for en rimelig tidsfrist at restrukturere levedygtigheden på langt sigt af virksomheden eller enheden eller relevante dele af dens aktiviteter.«

[Korrektion]

14) I stk. 5 indsættes som 2. pkt.:

»Finansiel Stabilitet sender rapporteringen til Finanstilsynet.«

[Præcisering af, at Finanstilsynet også skal modtage rapporten om gennemførelse af restruktureringsplanen]

Til § 43

15) I stk. 4, nr. 1, indsættes efter »overført«: »,«.

[Korrektion]

16) I stk. 5, 2. pkt., ændres »enhver« til: »nogen«, og »udeladelse« ændres til: »undladelse«.

[Korrektion]

Til § 44

17) I stk. 1, nr. 2, udgår »og eventuelt i kombination med nr. 1,«.

[Korrektion]

18) I stk. 3 ændres »hvor« til: »når«.

[Korrektion]

Til § 47

19) I stk. 1 indsættes efter »84,«: »87,«, »93-97, 99« ændres til: »93-99«, og efter »virksomheder« indsættes: », § 67 i lov om finansiel virksomhed«.

[Undtagelse fra krav til generalforsamlinger i forbindelse med afviklingsforanstaltninger]

20) I stk. 2 indsættes efter »værdipapirhandel«: »m.v., lov om finansiel virksomhed«.

[Konsekvensrettelse]

Til § 52

21) I stk. 1 ændres »Afvikler Finansiel Stabilitet« til: »Foretager Finansiel Stabilitet afvikling af«.

[Korrektion]

22) I stk. 3 ændres »et land« til: »lande«.

[Korrektion]

Til § 54

23) I stk. 2, nr. 1, ændres »forhindre, at den bliver nødlidende inden for en rimelig tid« til: »inden for en rimelig tid forhindre, at den bliver nødlidende«.

[Korrektion]

Til § 55

24) I stk. 1, nr. 1, indsættes efter »afvikling«: »,«.

[Korrektion]

Til § 74

25) I stk. 2 udgår »i overensstemmelse«.

[Korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at indsætte en definition af fondsmæglerselskaber I. Virksomhedstypen defineres med henvisning til § 5, stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed og forstås således i overensstemmelse med definitionen i lov om finansiel virksomhed. I medfør heraf er et fondsmæglerselskab I et fondsmæglerselskab, som har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, nævnte aktiviteter, eller som opbevarer kunders midler eller værdipapirer.

Der foreslås indsat en definition af »hverdag«, der anvendes i lovforslagets §§ 32-34, for at undgå tvivl om, at dette omfatter alle andre dage end lørdage, søndage og helligdage.

Til nr. 2, 4, 5, 9, 11, 13, 15, 16, 18, 21, 22, 23, 24 og 25

Der er tale om sproglige korrektioner.

Til nr. 3

Der er tale om en lovteknisk korrektion, da § 7 alene indeholder fem stykker.

Til nr. 6

Der er tale om en lovteknisk korrektion, da henvisningen rettelig skal være til stk. 2, 3. pkt.

Til nr. 7 og 8

Der er tale om præciseringer, idet overførslen ved adskillelse af aktiver også kan ske fra et broinstitut, hvorfor broinstituttet også skal nævnes i stk. 4 og 7.

Til nr. 10

Der er tale om en lovteknisk korrektion, idet det tidligere § 3, stk. 9, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er blevet til § 3, stk. 8, ved lovændringen i § 4, nr. 4, i lov nr. 268 af 25. marts 2014.

Til nr. 12

Med den foreslåede tilføjelse af »ikkeprivilegerede« præciseres det, at bestemmelsen finder anvendelse, når alle usikrede simple kreditorer er nedskrevet eller konverteret. Dette bringer ordlyden i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 (BRRD).

Med indsættelsen af henvisningen til forpligtelser omfattet af § 25, stk. 3 og 4, præciseres dog samtidig, at der ved opgørelsen af, om alle usikrede ikke-privilegerede forpligtelser er nedskrevet, kan ses bort fra de forpligtelser, der er undtaget fra bail-in i medfør af § 25, stk. 3 og 4.

Til nr. 14

Ændringsforslaget præciserer, at Finanstilsynet ud over selve restruktureringsplanen, som Finanstilsynet skal godkende, også skal modtage de løbende rapporteringer om gennemførelsen af restruktureringsplanen. Dette skal ses i lyset af, at Finanstilsynet også skal godkende eventuelle efterfølgende revideringer af restruktureringsplanen, hvorfor det også er relevant for Finanstilsynet at være bekendt med den løbende gennemførelse af restruktureringsplanen.

Til nr. 17

Der er tale om en lovteknisk korrektion, da det allerede fremgår af indledningen i stk. 1, at nr. 1 og 2 kan anvendes i kombination.

Til nr. 19

Det foreslås, at § 47 udvides med undtagelser fra §§ 87 og 98 i selskabsloven og § 67 i lov om finansiel virksomhed. § 47 indeholder en oplistning af bestemmelser, som ikke finder anvendelse ved Finansiel Stabilitets iværksættelse og gennemførelse af afviklingsforanstaltninger på en virksomhed eller enhed omfattet af loven. Undtagelserne skal sikre, at Finansiel Stabilitet effektivt kan anvende afviklingsforanstaltningerne inden for de nødvendige tidsrammer. Derfor er der f.eks. undtaget fra visse frister og dokumentationskrav.

Ved at indsætte henvisningen til § 87 i selskabsloven undtages fra kravet om, at generalforsamlinger skal afholdes på et kapitalselskabs hjemsted, medmindre vedtægterne bestemmer, at den skal eller kan afholdes på andet nærmere angivet sted. Dette skal sikre, at Finansiel Stabilitet kan gennemføre generalforsamlingen et sted, hvor det er praktisk muligt inden for de givne tidsrammer.

Ved at indsætte selskabslovens § 98 undtages fra kravet om, at dagsordenen og de fuldstændige forslag i aktieselskaber skal gøres tilgængelige til eftersyn for aktionærerne senest 2 uger før generalforsamlingen. Undtagelsen skal ses i lyset af, at der også er undtaget fra indkaldelsesfrister.

Endelig undtages fra § 67 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter indkaldelser til generalforsamlinger i en finansiel virksomhed eller et repræsentantskabsmøde i en sparekasse skal være offentligt tilgængelige og i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser, ligesom pressen skal have adgang. En indkaldelse kan afhængigt af situationen skulle ske med meget kort eller ingen frist.

De nærmere regler, der træder i stedet for de undtagne, vil blive fastsat i medfør af lovforslagets § 47, stk. 2. Heraf vil det også fremgå, at det i videst muligt omfang skal tilstræbes, at pressen fortsat har adgang til generalforsamlingen i en nødlidende eller forventelig nødlidende finansiel virksomhed i overensstemmelse med § 67 i lov om finansiel virksomhed under hensyntagen til effektivt at kunne gennemføre afviklingsforanstaltningerne. Generalforsamlingen vil kunne afholdes med kort varsel.

Til nr. 20

Ændringen er en konsekvens af tilføjelsen af § 67 i lov om finansiel virksomhed til lovforslagets § 47, stk. 2, jf. ændringsforslag nr. 22.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Trine Bramsen (S) Julie Skovsby (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S) fmd. Thomas Jensen (S) Ole Sohn (S) Ida Auken (RV) Nadeem Farooq (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Steen Gade (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Uffe Elbæk (ALT) Kim Andersen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Kim Andersen (V)

# 0

De to lovforslag, vi her har til behandling – det er, som formanden sagde, L 100 og L 105 – er jo udløbere af den efterhånden langvarige og dybe finanskrise, vi har været igennem. Det er en krise, der trækker skygger, og det er en krise, der har kaldet på efterfølgende rigtig meget detaljeret regulering af den finansielle sektor. Det er så også det, vi ser med de to forslag her.

Med forslagene gennemføres og implementeres i dansk lov BRRD-direktivet og DGSD-direktivet. Allerførst, kære ministeren: Det er efterhånden mange mærkelige og ret besynderlige bogstavkombinationer og betegnelser, der er for de her direktiver. Jeg må indrømme, at jeg synes, det er lidt svært at blive ved med at holde dem adskilt; lur mig, om ikke ministeren indimellem kan have den samme følelse. Så kunne vi ikke vænne os til, når vi starter med at beskrive de her direktiver, lige lave en parentes, hvor vi forklarer, hvad de bogstaver egentlig står for? Blot som lidt forbrugervejledning til de mennesker, der nu arbejder med det.

Med forslagene her præciseres en ny kompetence- og opgavefordeling mellem Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet som en følge af direktiverne. Der introduceres også en række nye beføjelser og værktøjer. Alt sammen med det sigte at sørge for en hurtigere og mere tilstrækkelig indgriben over for nødlidende banker eller potentielt nødlidende banker. Herudover giver lovforslaget mulighed for at omdanne Finansiel Stabilitet til en selvstændig offentlig virksomhed, en såkaldt SOV, og Garantifonden for Indskydere og Investorer opløses og omdannes til Garantiformuen. Så langt, så godt.

Jeg ville være glad for, hvis ministeren vil sørge for, at vi i forbindelse med udvalgsarbejdet med de her lovforslag får et notat over, som klart, entydigt og i almindelig dansk menneskesprog prøver at forklare, hvad det så er for nogle flere beføjelser, Finanstilsynet får som følge af det her.

Vi er i Venstre tilfredse med den klare opgavefordeling mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, som der nu lægges op til. Vi er glade for, at det så tydeligt og klart fremgår af lovforslaget, at levedygtige virksomheder vil blive varetaget af Finanstilsynet, mens afviklingen eller rekonstrueringen af nødlidende eller forventeligt nødlidende virksomheder vil blive varetaget af Finansiel Stabilitet. Det sikrer en klar opgave- og kompetencefordeling, som vil betyde, at de to institutter vil kunne opbygge helt klare kompetencemæssige kvaliteter, som kan aktiveres i samarbejde eller hver for sig.

Vi ser også positivt på de nye konkrete værktøjer og beføjelser, som lovforslaget og direktivet giver de to institutioner, især hilser vi de nye udbyggede krav til genopretningsplanerne velkommen.

Derudover er vi tilfredse med, at der er lagt vægt på at sikre samarbejdet mellem de to institutioner og også samarbejdet på europæisk plan. Jeg vil navnlig gerne fremhæve afviklingskollegierne, som Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet nu skal oprette med henblik på samarbejde på EU-plan, som noget særdeles positivt, for med en hurtigere og samarbejdende og mere effektiv indgriben over for nødlidende og potentielt nødlidende finansielle institutter minimeres den negative virkning på både den danske og den europæiske samfundsøkonomi, som der som regel altid følger med eksempelvis et pengeinstituts eller et realkreditinstituts problemer. Dermed beskyttes indskydere og kunder, ja, hele samfundet mod uforholdsvis store tab.

Det er en beskyttelse, der ydermere forstærkes af, at lovforslaget sigter mod – så vidt det er muligt – at undgå, at offentlige midler skal anvendes til afvikling af nødlidende eller potentielt nødlidende institutter. Fremover skal sektoren nemlig selv finansiere udgifterne til finansiel stabilitet eller afholdes direkte af den nødlidende virksomhed eller enhed i forbindelse med afviklingen.

De omfattede finansielle virksomheder bidrager desuden til afviklingsformuen. Det hilser vi også velkomment, for selv om vi igennem en række bankpakker har sørget for sikringen af nogle af vores vigtigste finansielle virksomheder herhjemme, er det nu på tide, at sektoren selv betaler det bolværk, som skal til, for at modstå rystelserne fra en finansiel virksomhed i knibe. Det sikrer ikke alene en større forbrugertillid; det betyder ganske enkelt også, at der ikke, om man så må sige, kan gambles med skatteborgernes penge. Det er jo ganske fornuftigt.

Vi kan også støtte op om omlægningen af Finansiel Stabilitet til en selvstændig offentlig virksomhed, herunder ændringerne af ejerforholdet for Finansiel Stabilitet, og om opløsningen af og omdannelsen af Garantifonden for Indskydere og Investorer.

Til slut vil jeg gerne sige, at vi er glade for, at regeringen har valgt at implementere – som det i hvert fald siges – så direktivnært, som tilfældet er. Der vil jeg så også godt bede ministeren om at få udarbejdet et notat, som helt klart og på almindelig dansk forklarer os, hvor det så alligevel er, at det her lovforslag adskiller sig fra direktiverne, sådan at vi også kan argumentere for udsagnet om det direktivnære. Det burde jo være reglen frem for undtagelsen, at vi implementerer direktivnært. Jeg er glad for, hvis det er noget, som vi kan knæsætte med det her forslag. Jeg synes til slut også, at det fortjener at blive bemærket, når det endelig sker, at vi kan tage sådan et skridt. Så vil jeg gerne med det notat, jeg nu har bedt om, også lægge grundlaget for, at vi efterfølgende kan følge op i forhold til en så tæt og nær implementering af direktiverne, som det overhovedet lader sig gøre. Det er noget, vi i Venstre lægger vægt på, og det er noget, vi har understreget ved behandlingen af det her lovforslag så sent som i dag på vores gruppemøde.

Vi er positive over for forslagene, men lad mig så alligevel til sidst slutte af med noget, der godt må høres som et lille suk, og som samtidig er et spørgsmål til ministeren i håbet om, at han om ikke kan, så i det mindste vil forsøge at besvare det her i dag: Er det så snart ved at være slut med detailregulering af den finansielle sektor? Det gør jo heller ikke noget, hvis Folketinget og måske endda også berørte ministerier og i hvert fald sektoren sådan synes, at de kan følge med, forstå og se meningen i al den regulering, der foregår, for der har været meget. Det er ikke, fordi vi siger, at det ikke var nødvendigt, for det var det, men der kommer også en dag, hvor man skal lade tingene hvile og lade dem virke i praksis og lade folk få en mulighed for at føle sikkerhed i det regelsæt, der nu engang er etableret. Er vi ikke ved at nå dertil?

Vi er positive over for forslagene. Tak.

Lennart Damsbo-Andersen (S)

# 1

Tak for det. Da Socialdemokratiets ordfører desværre ikke kan være til stede her i dag, skal jeg oplæse hans tale.

I dag sambehandler vi L 100 og L 105, der handler om genopretning og afvikling af finansielle virksomheder samt institutionen Finansiel Stabilitet. Den finansielle sektor er afgørende for, at vores samfund fungerer, og derfor er det vigtigt, at borgere og virksomheder kan stole på, at der er sikkerhed for de penge, der står i banken. Det er også vigtigt, at bankerne kan yde risikovillig kapital til at investere i udviklingen af vores samfund. Bankerne har således en helt central rolle i samfundet, og lige præcis derfor er det vigtigt, at vi som borgere og virksomheder kan have tillid til de danske banker.

I kølvandet på den finansielle krise blev det klart, at ikke alle banker har handlet ansvarligt. Derfor synes jeg at det er positivt, at vi nu ser, at der fra EU's side er kommet to direktiver, der sørger for at skabe nogle realistiske rammer for at holde den finansielle sektor i kortere snor. På et globaliseret marked, som den finansielle sektor jo er, er det vigtigt for danske virksomheder, at de kan konkurrere på lige vilkår med virksomheder fra resten af EU, og derfor er det godt for danske virksomheder, at reglerne nu harmoniseres.

L 100 handler om omdannelse af Finansiel Stabilitet fra et aktieselskab til en selvstændig offentlig virksomhed. Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative har aftalt, at Finansiel Stabilitet i en tilpasset form skal varetage opgaven som national afviklingsmyndighed. På den måde kan der bygges videre på de kompetencer og den viden, der er opbygget i Finansiel Stabilitet. Med omdannelsen sikres det, at det fremtidige Finansiel Stabilitet fortsat har det rette grundlag til at kunne gennemføre de forretningsmæssige og kommercielle beslutninger, som Finansiel Stabilitet træffer i forbindelse med krisehåndtering.

Det skal understreges, at der ikke ændres på opgavefordelingen mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet. De forvaltningsretlige afgørelser over for virksomheder i medfør af de regler, der gennemfører BRRD, er placeret i Finanstilsynet. Finansiel Stabilitets opgaver er af operationel og kommerciel karakter med henblik på at iværksætte og gennemføre rekonstrueringen eller afviklingen af virksomheden. Endelig sikres det, at driften af Finansiel Stabilitet kan finansieres via opkrævninger fra sektoren.

I forhold til L 105 har det sigte på det overordnede formål, nemlig at gennemføre et nyt regelsæt for rekonstruering og afvikling af finansielle virksomheder. Med det nye regelsæt gives Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet en række nye beføjelser til brug for genopretning eller afvikling af nødlidende eller potentielt nødlidende finansielle virksomheder.

Med de foreslåede regler om tidlig indgriben kan Finanstilsynet gribe tidligt ind over for en finansiel virksomhed, hvis virksomheden som følge af en hastig eller betydelig forværring af virksomhedens finansielle situation overtræder eller, hvad der er meget sandsynligt, vil overtræde kravene i lov om finansiel virksomhed. Det vil i praksis sige reglerne om kapital- og likviditetskrav.

Hvordan er det så, Finanstilsynet konkret kan gribe ind? Finanstilsynet vil efter de foreslåede tidligere indgribensbeføjelser bl.a. kunne påbyde virksomheden at iværksætte eller ændre sin genopretningsplan eller at udarbejde en egentlig handlingsplan til håndtering af et konkret problem. Finanstilsynet vil også kunne påbyde, at virksomhedens øverste myndighed indkaldes, eller at et eller flere medlemmer af bestyrelsen eller direktionen ligefrem får besked om at nedlægge deres hverv.

Virksomheden kan også påbydes at ændre strategi eller struktur eller kontakte potentielle købere med henblik på at forberede dem på afvikling. Endelig vil Finanstilsynet kunne påbyde virksomheden at indsætte en eller flere midlertidige administratorer. Så alt i alt er det effektive instrumenter, som kan tages i brug.

Formålet med genopretningsplaner er først og fremmest at forebygge, at en finansiel virksomhed kommer i så alvorlige vanskeligheder, at det bliver nødvendigt at afvikle virksomheden. Genopretningsplanen er et ledelsesværktøj, som sammen med de foreslåede regler om tidlig indgriben skal være med til at sikre, at der kan reageres hurtigt på problemer, og at de omfattede virksomheder sætter de tiltag i værk, som følger af genopretningsplanen med henblik på at sikre virksomhedens levedygtighed.

Der ændres i Garantiformuens dækning i forhold til de indskud, der er dækket fuldt ud i dag. Udgangspunktet for Garantiformuens dækning er fortsat, at indskuddet dækkes med et beløb op til 100.000 euro pr. indskyder, dvs. i omegnen af 760.000 dkr. Med lovforslaget vil en række indskud, som i dag ikke har fuld dækning, blive omfattet af den almindelige dækning på 100.000 euro. Dette gælder eksempelvis indskud på børneopsparinger. Visse andre indskud, som ikke tidligere har haft fuld dækning, vil med lovforslaget få en udvidet dækning i en begrænset periode. Det er vigtigt for mig understrege, at pensionsopsparinger fortsat vil være dækket fuldt ud.

Af høringssvarene kan man se, at parterne generelt er positive over for de nye tiltag. Det er dog blevet påpeget, at det er problematisk, at Finansiel Stabilitet undtages fra offentlighedsloven, men det er dog ikke helt så mærkeligt, at det er sådan. Undtagelsen fra offentlighedsloven skal ses i lyset af, at BRRD-direktivet pålægger Finansiel Stabilitet en tavshedspligt, hvorefter der alene kan videregives oplysninger til en nærmere liste af enheder og personer.

Derfor fastlås det, at Finansiel Stabilitet er underlagt tavshedspligten i lov om finansiel virksomhed, som også finder anvendelse for finansielle virksomheder. Det skal samtidig understreges, at Finansiel Stabilitet i sin virksomhed skal overholde almindelige forvaltningsretlige principper om proportionalitet, ligebehandling, inhabilitet osv., ligesom Finansiel Stabilitet skal kunne begrunde sine beslutninger.

Bankerne driver forretning, men de bærer også et samfundsansvar, og det er derfor positivt, at vi med denne direktivnære implementering af EU-reglerne holder de finansielle virksomheder i kortere snor. De to lovforslag bidrager til, at vi som borgere og virksomheder kan være mere trygge, fordi de finansielle virksomheder bliver kigget i kortene.

Socialdemokratiet støtter naturligvis forslaget.

Hans Kristian Skibby (DF)

# 2

Som Venstres erhvervsordfører var inde på i sine kommentarer til de her to lovforslag, er det jo sådan, at en del af de ting, der ligger i de her to lovforslag, er nogle, som bliver sat i søen, i forhold til at vi vil prøve på at blive klogere og lære af den finanskrise, som vi har været igennem, og som vi stadig væk oplever langt hen ad vejen. Det er jo rigtigt, at vi ønsker et stabilt og bæredygtigt finansielt system i Danmark, hvor der er høj tillid og troværdighed til de danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og også fondsmæglervirksomhederne.

Det lovforslag, som er her, indeholder jo så en del elementer, som er ganske fornuftige. Det er jo fornuftigt, at vi i Danmark udformer lovforslagene sådan, at vi kan bruge de værktøjer, der er nødvendige set i forhold til at sikre Finanstilsynet gode arbejdsbetingelser og stille krav over for de virksomheder, som er i finansiel krise, eller dem, som decideret skal afvikles. Der er det jo, at de her lovforslag er med til at give nogle værktøjer, som bliver bedre, end de har været hidtil.

Der, hvor udfordringen så kommer i forhold til de her lovforslag, er jo, at de er af meget divergerende karakter. Der er mange forskellige delelementer i de her lovforslag. De omhandler to forskellige EU-direktiver. Det, der hedder BRRD-direktivet, er et direktiv, som Dansk Folkeparti har sagt nej til i EU-Udvalget, og det er sådan, at det direktiv, som også er med her om indskudsgarantiordninger – det er så det, der hedder DGSD – er et direktiv, som vi har stemt ja til. Det giver jo selvfølgelig nogle udfordringer i forhold til de lovforslag, som er her, fordi vi kan jo ikke både stemme for og imod et lovforslag. Sådan er det trods alt ikke i parlamentet i Danmark.

Det, der så også er en udfordring, er selvfølgelig, når man kigger på de kommentarer, der er fra Erhvervs- og Vækstministeriet. I det notat, vi har fået, af 18. december 2014 står der på side 1, at de her lovforslag dels gennemfører dele af de her omtalte EU-direktiver, dels at der også med de her forslag følges op på den politiske aftale af 10. oktober 2013. Der var det, vi indgik en aftale om bankpakke VI, og det er jo også en bankpakke, som Dansk Folkeparti har tilsluttet sig.

Så vi har nogle udfordringer i forhold til at støtte hele lovforslaget, fordi dels indeholder de nogle ting, som er med i nogle politiske aftaler, som vi er med i, dels indeholder de nogle EU-direktiver, som vi ikke sådan bare uden videre har kunnet stemme for, og som vi også har stemt imod. Vi skal jo bl.a. ikke glemme, at vi står foran en diskussion om en eventuel dansk deltagelse i en kommende bankunion, og der opererer man med de her omtalte afviklingsmekanismer og med et fælles finanstilsyn, og man arbejder også med en udvidet indskydergarantiordningsmodel.

Det er jo nogle vidtgående ting, som også vil afgive en form for suverænitet fra Danmark og fra vores eget nationale parlament til at styre vores krisehåndtering i forhold til at sikre vores finansielle struktur med realkredit- og pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber osv. Vi går selvfølgelig ind i udvalgsarbejdet, men er umiddelbart kritiske.

Vi ønsker i øvrigt, at vi får lavet en oversigt over de konkrete lovmæssige bindinger, som de her to lovforslag vil få i forhold til en eventuel dansk tiltrædelse til en kommende bankunion. Vi synes, at det vil være helt på sin plads, at vi får det illustreret, ikke mindst set i forhold til, at vi jo har behov for at få den udredning for at vurdere, om vi kan støtte det samlede lovforslag eller ej.

Så vi går ind i forhandlingerne, og vi støtter op om, at vi skal have styrket vores troværdighed i forhold til vores finanssektor, og det får vi også med mange af de her delelementer i de lovforslag, men vi skal samtidig også sikre, at det ikke bliver sådan en form for minidøråbning til en kommende bankunion. Tak for ordet.

Nadeem Farooq (RV)

# 3

Tak for det. Uanset hvad den enkelte måtte mene om vores finansielle virksomheder, kan vi ikke komme uden om, at de finansielle virksomheder, de finansielle markeder i Europa er integreret og indbyrdes forbundet via mange finansielle virksomheder og aktiviteter. De agerer cross border, dvs. på tværs af nationale grænser. Et stød til eller en brist i f.eks. et pengeinstitut kan derfor påvirke stabiliteten på de finansielle markeder i de andre lande i EU.

Derfor har vi som politikere især i kølvandet på finanskrisen gennemført lovgivning, som skal sikre en mere sund, konkurrencedygtig finansiel sektor, men også for at sikre, at udfordringer og problemer i den finansielle sektor ikke berører resten af realøkonomien.

Med det nye regelsæt for restrukturering og afvikling indføres et sæt værktøjer og beføjelser til henholdsvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i forbindelse med genopretning og afvikling af nødlidende eller potentielt nødlidende pengeinstitutter og realkreditinstitutter osv. Formålet er at give myndighederne mulighed for at kunne gribe ind tilstrækkelig tidligt – det vil sige, at det er noget med timing – og hurtigt over for disse virksomheder for at sikre stabiliteten i den pågældende virksomheds kritiske finansielle og økonomiske funktioner.

En hurtig indgriben vil samtidig minimere virkningen på samfundsøkonomien og realøkonomien og det omgivende finansielle system og ikke mindst beskytte kunder og indskydere. Her vil jeg også nævne, at det netop er derfor, at vi også stiller krav om udarbejdelse af henholdsvis genopretningsplaner og afviklingsplaner for virksomhederne.

Et vitalt element i det nye regelsæt er, at det fastholdes, at tab i forbindelse med håndteringen af nødlidende finansielle virksomheder, som er omfattet af lovforslagene, i første række skal bæres af aktionærerne og dernæst af kreditorerne. Det er jo netop for at medvirke til at bryde linket til staten og dermed minimere risikoen – jeg vil gerne understrege »minimere risikoen« – for omkostninger for skatteyderne, og jeg håber dermed også, at det er et svar på Enhedslistens spørgsmål.

Samlet set mener jeg at de her regelsæt, vi står og behandler i dag, trækker i den rigtige retning, og derfor kan Radikale udtrykke opbakning til forslaget.

Steen Gade (SF)

# 4

Tak. De to forslag er jo omfangsrige, og der er også svære formuleringer og tekster i dem. Nu tog jeg dem med herop, så man lige kan blive opmærksom på, hvor meget papir der er i de her lovforslag. Jeg siger det selvfølgelig også, fordi det, jeg siger her ved første behandling, er de der overordnede meldinger om, hvordan SF stiller sig til hele modellen, der ligger her, vel vidende at der er mange detaljer i den.

Vi mener, at den lære, vores samfund skal drage af finanskrisen, er: et styrket Finanstilsyn, et styrket indsyn og mere stabile systemer i den finansielle sektor. Så kunne man spørge: Er det det, der står i de her forslag? Og det er det. Det er en gennemførelse af de EU-direktiver, som jeg er enormt glad for at vi har fået på det her område, for vi ved jo godt, at den finansielle sektor er dybt integreret internationalt, og at EU-regulering derfor er nødvendigt for at kunne gennemføre det her. Jeg kunne også lige komme med et lille pip om, at det godt kan være, at det også har hjulpet med til at få en rigtig bred tilslutning til det her, for den måde, som myndighederne kan gå ind på, er jo faktisk rimelig omfangsrig. Det er korrekt at styrke Finanstilsynet og også at styrke Finansiel Stabilitet og præcisere forskellen på de to elementer, der er her.

Det afgørende er, at myndighederne kan koncentrere sig om forebyggelse, før det går galt, og det koncentrerer sig også om tidlig indgriben. Det gælder både, når det drejer sig om krav til en genopretningsplan, og når det drejer sig om en afviklingsplan – altså at Finanstilsynet, hvis det tidligt går ind og ser, at der er tegn på overskridelser i firmaet, at der er tegn på ustabilitet, så kan kræve en genopretningsplan.

Det kan godt være, at der er nogle, der ville sige: Jamen er det ikke vældig indgribende, at en myndighed kan det i en bank? Det er i hvert fald meget mere indgribende, end det har været før. Og det er nødvendigt, for det er det, vi har lært, altså at vi ikke bare kan lade dem køre, som de værste har lyst til. Jeg snakker jo ikke om de bedste, jeg snakker om de værste. Men for nu at være helt ærlig, må man sige, når vi ser på, hvordan den finansielle krise forløb, ikke mindst i det her land, at der var nogle, der virkelig var de værste, men der var rigtig mange, der ikke var på plads og gjorde, hvad de skulle – rigtig, rigtig mange. Det var jo også derfor, at den tidligere regering i huj og hast måtte lave den redningsplan for den danske finansielle sektor, som blev lavet.

Vi er tilhængere af lovforslagene. Og i forhold til hele diskussionen om undtagelse fra offentlighedsloven og den kritik, som nogle måtte rejse, vil jeg sige, at vi synes, at det mere er indsynet i, hvordan de her institutioner arbejder, der sådan set er diskussionen, og den kunne man måske bruge lidt tid på. For man kan ikke have decideret offentlighed i de institutter, som kigger folk og firmaer i kortene på et meget tidligt tidspunkt for at kunne være forebyggende, det kan jeg godt se, men det er jo ikke det samme, som at man ikke skal have et betydeligt indsyn og have en sikkerhed for, at det går, præcis som ønsket politisk.

SF støtter.

Frank Aaen (EL)

# 5

Jeg synes, det har været en meget fin debat. Nu var vi lige inde på landbruget her for lidt tid siden. Landbruget har i mange år været fritaget for noget skat – ikke skattestigninger, de har i virkeligheden fået nogle skattelettelser – noget, som de skulle have betalt, men som man ikke har turdet opkræve hos dem. De har simpelt hen fået nogle skattelettelser på jordværdibeskatningen, bare fordi man ikke turde opkræve skatten.

Hovedårsagen til, at vi ikke turde – ikke os i Enhedslisten, men flertallet i Folketinget – var, at de havde taget lån i schweizerfranc. Det var de blevet rådet til af deres banker. Og hvis vi så havde opkrævet den skat, de skulle have betalt, samtidig med at schweizerfrancen steg voldsomt i værdi og deres spekulation udviklede enorme tab, så kunne vi have væltet alle mulige landbrug og dermed nogle banker, som havde været hjælpsomme med at give dem de her spekulative lån.

Jeg tror, det er flere hundrede millioner kroner om året, som den danske statskasse har mistet, fordi vi ikke turde opkræve den aftalte skat, fordi der var frygt for, at de landbrug på grund af spekulation, som de med hjælp af deres banker havde gennemført, ville blive væltet. Det viser sådan set meget godt, at det er nødvendigt at gøre noget for ikke at komme i samme situation igen, og den diskussion har vi også lige i øjeblikket.

Selvfølgelig, som alle har sagt her: De første, der taber noget, er aktionærerne. Ja, okay, sådan er det. Det har ikke altid været sådan. Altså, Danske Bank var faktisk gået konkurs, men den danske stat hjalp dem, så de ikke gik konkurs, og siden da har dem, der havde aktier i Danske Bank og beholdt dem, fået en kæmpemæssig kursgevinst. Men de skal i princippet betale, det er klart. Investorer, der har spekuleret voldsomt, skal også betale, hvis de taber deres penge. Der har vi så været inde flere gange med garantier, for det skulle de ikke alligevel.

Så har vi sagt, at vi vil have mere kontrol. Det støtter vi fuldstændig. Det er en fin idé at gå ind og sige: Vi vil have mere kontrol med den finansielle sektor. Men det står altså alligevel tilbage, at hvis nu først aktionærerne har tabt deres penge, og hvis nu først investorerne har tabt deres penge – spekulanterne – så skal skatteyderne alligevel betale. Det er det, der undrer mig, nemlig at man kan lave sådan et lovforslag, hvor det stadig væk er sådan, at det er skatteyderne, der hænger på den ultimative regning. Og det er en af grundene til, at vi selvfølgelig er imod det her lovforslag. Vi støtter mere tilsyn, vi støtter alle de andre ting heri, men ikke det ultimative, at skatteyderne skal betale.

Det får mig til at spørge – og det gør jeg jo altid med stor glæde, når jeg har erhvervs- og udviklingsministeren, er det ikke sådan, det hedder? (Formanden: erhvervs- og vækstministeren); erhvervs- og vækstministeren, undskyld, det er måske udvikling, måske det modsatte: Altså, hvorfor sætter vi ikke spørgsmålstegn ved, om den finansielle sektor i Danmark skal se ud, som den gør? Jeg har ikke noget imod, at vi har spekulanter, der roder i den ene eller den anden bank. Jeg har ikke noget imod, at folk tror på, at de ikke kan tabe penge, bare de er sikre på, at de også, hvis de vinder, skal beskattes, og at hvis de taber, skal de i hvert fald som minimum selv betale tabet. Men her har vi altså en minister, der siger, at vi i princippet opretholder den samme sektor, som vi har i dag.

Skulle vi ikke prøve at overveje, når vi nu også hele tiden med god grund hører om, at folk ude i Udkantsdanmark, Vandkantsdanmark, eller hvad man nu vil – altså de steder i Danmark, hvor man ikke får meget mulighed for at udvikle sig økonomisk – ikke kan sælge deres boliger, om ikke de i højere grad skulle hjælpes med en statsbank? Jeg mener: Hvor bliver den principielle debat af i dag – altså den principielle debat om, om vi bare skal opretholde det system, vi har, eller om vi måske skal lave det grundlæggende om? Det synes jeg er det, der mangler sådan en dag som i dag, minister.

Joachim B. Olsen (LA)

# 6

Disse to lovforslag gennemfører BRRD- og DGSD-direktiverne i dansk lovgivning. Direktiverne sikrer, at der er nogenlunde ens regler og procedurer på tværs af EU for håndtering af nødlidende eller potentielt nødlidende penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglervirksomheder. Målet med de her direktiver er, at et nødlidende institut eller et institut, som må afvikles, eller en finansiel virksomhed, som må afvikles, ikke kommer til at belaste staten og dermed skatteborgerne, og naturligvis også, at et potentielt nødlidende institut eller et institut eller en finansiel virksomhed, som kommer i problemer, kan rettes op, inden det går galt. Det er en rigtig god hensigt, og det er bestemt en intention, som vi kan bakke op om.

Siden finanskrisen har omfanget af ny regulering af den finansielle sektor været overvældende. Jeg tror – for at være helt ærlig – at det er de færreste politikere, der kan overskue omfanget af den her lovgivning og også konsekvenserne af den her lovgivning. Jeg synes i hvert fald, at det er tankevækkende, at når man snakker med folk i sektoren, har de meget svært ved at gennemskue den her lovgivning. Men en ting er i hvert fald sikkert, og det er, at den her lovgivning og den her regulering kommer til at sikre, at advokater og jurister med speciale i finansiel lovgivning går meget, meget gyldne tider i møde.

Høringssvarene giver udtryk for, at direktiverne er implementeret direktivnært, som det kaldes, og det skal regeringen have ros for. Dog påpeger Realkreditrådet, at den buffer på 2 pct., som pålægges realkreditsektoren, er unødvendig høj, og at der her er tale om et rent nationalt anliggende – altså, det er noget, vi ikke er pålagt i direktiverne at indføre. En unødvendig høj buffer vil ikke styrke robustheden i realkreditsektoren, men vil føre til unødvendige omkostninger for danske boligejere.

Baggrunden for finanskrisen har været omdiskuteret, og som jeg sagde før, tror jeg, det er de færreste, der kan overskue konsekvenserne af den meget store mængde lovgivning, som vælter ned over den her sektor. Vi har indført SIFI-lovgivning, og det drejer sig om, at vi har pålagt bestemte institutter, som man åbenbart har erkendt er for store til at gå ned, ekstra kapitalkrav osv., men som i sidste ende har en eller anden garanti for, at staten vil komme og redde dem. Og så må man altså indføre lovgivning som den, vi ser her i dag, og som gør, at man mindsker et eventuelt tab for staten, i tilfælde af at instituttet skulle blive nødlidende.

Vi har rigtig mange spørgsmål til den her lovgivning – specielt vil jeg gerne bede om svar på det, som Realkreditrådet har rejst i forhold til det her 2-procentskrav. Men generelt set har vi rigtig mange spørgsmål til den her lovgivning, og det vil vi benytte os af i udvalgsarbejdet. Men intentionen kan vi i hvert fald støtte. Tak.

Brian Mikkelsen (KF)

# 7

Der er nu gået 6 år, siden Lehman Brothers krakkede i september 2008. Hele den finansielle struktur væltede, institutionerne holdt ikke længere, der var kviksand under hele vores finansielle system.

Det har jo medført et væld af lovgivning og et væld af initiativer fra dansk, europæisk og global side for at sikre fundamentet under den finansielle sektor. Vi vil ikke risikere en ny situation som i efteråret 2008, hvor det hele væltede og der blev skabt usikkerhed i hele den almindelige globale økonomi. Det havde for øvrigt katastrofale følgevirkninger for de fleste lande.

Derfor har de mange initiativer været velvalgte, og for flertallets vedkommende har de også ramt rigtig godt. Det har været med til at sikre stabilitet og tryghed og tillid til den finansielle sektor. Men det er også en tid, hvor man lige stopper op og tænker, om der nu er brug for flere initiativer. Er der brug for mere lovgivning? Er der brug for flere restriktioner for, at den finansielle sektor kan udøve deres erhverv?

For den finansielle sektor er jo et lokomotiv, en muskel og en drivkraft for, at vi har vækst i vores samfund, så der kan investeres og lånes penge ud til forskellige udvidelser, produktionsprocesser og nye arbejdspladser osv. Og der er det altså vigtigt, at man har en finansiel sektor, som har musklerne til at kunne investere og agere.

De to EU-direktiver, som er basis for de to lovforslag, vi diskuterer her i dag, kan vi helt klart bakke op om. Det er vigtigt med et fornuftigt regelsæt for restruktureringer og afvikling af banker. Det er klart, at man kan komme i nogle situationer – det har vi jo set i 2008, 2009, 2010 og 2011 – hvor man har måttet lukke banker hurtigt og sælge dem hurtigt videre, for at der ikke opstod mistillid til vores økonomiske system, og det skal gøres på en fornuftig måde. Og det er lykkedes for de flestes vedkommende.

Det regelsæt og de værktøjer og redskaber, vi diskuterer nu her i dag, kan vi godt støtte. De betyder, at man kan gribe hurtigere og også mere effektivt ind, når nogen står til at vælte eller skal til at restruktureres. Så fra konservativ side kan vi godt støtte forslaget her.

Erhvervs- og vækstministeren (Henrik S)

# 8

Jeg skal sige tak for den altovervejende positive modtagelse af forslagene og også for de mange spændende aspekter, der er blevet bragt ind i debatten her i dag, og jeg skal prøve at se, om jeg kan adressere et par af dem.

Men må jeg ikke starte med at sige, at udgangspunktet for, at vi i dag står med så kompleks og omfattende en lovgivning, som det også korrekt er blevet fremført fra den konservative ordførers side, jo er, at vi for 6 år siden fik en alvorlig finansiel krise. Det er mit og det er regeringens udgangspunkt, at en af de væsentligste årsager til, at vi havde den finansielle krise, var, at politikerne i alt for stort omfang deregulerede den finansielle lovgivning, sådan at vi overlod det til markederne at styre sig selv, og det kunne de ikke.

Det, vi efterfølgende har gjort, både i Danmark med seks forskellige bankpakker og på europæisk plan, har været at gå i den modsatte retning ved at sørge for at opstille en lang række spilleregler, der gør, at vi i videst muligt omfang garderer os, sådan at vi ikke havner i samme situation en gang til. Det er i regeringens optik sund fornuft. Det her krisehåndteringsdirektiv og afviklingsdirektiv er jo så det sidste større lovgivningsinitiativ i det store arbejde.

Jeg blev spurgt af Venstres ordfører, om jeg nu kunne sige, om det også var det sidste initiativ, vi kunne komme med på det finansielle område. Det tør jeg ikke love. Det afhænger jo helt af, hvilke ulykker der ellers bliver begået derude. Man skal jo aldrig nogen sinde kunne gardere sig i forhold til at sige, at der er nogle steder, hvor vi skal gribe ind. For jeg tror, og regeringen tror, at det, vi skal gøre, er at udvise en ret aktiv deltagen i at sørge for, at den finansielle sektor ikke bare får lov til at køre derudad, for markedet er ikke godt nok til at regulere sig selv. Så det er tankegangen bag det her.

Jeg blev også spurgt af ordføreren, om jeg ville sørge for – på godt dansk – at oversende adskillige notater. Det kan jeg heller ikke love. Noget af det er umuligt at oversætte til godt dansk. Det her er kompliceret stof, og det må man nok tage med som udgangspunkt. Men jeg mener faktisk, at vi har lavet et forlig i forbindelse med bankpakker og andet, som jeg synes på forholdsvis klart dansk udtrykker vores intentioner i forbindelse med lovgivningsarbejdet her. Men vi skal da godt gøre et forsøg, hvis der bliver stillet spørgsmål om det, og det gælder alle dem, der har været oppe at efterlyse at få besvaret spørgsmål; det stiller vi selvfølgelig til rådighed.

For lige at vende tilbage til det her med, om man kan garantere, at der ikke kommer mere lovgivning, sad jeg, lige inden jeg skulle i Folketingssalen i dag, og så en nyhedsudsendelse, hvor der kom nogle spændende beretninger fra en netkorrespondance, der havde været. Her var der nogle uheldige mennesker – det må man vel godt kalde dem – der havde gjort sig den erfaring, at de havde spekuleret via Saxo Bank's spilleautomat. De havde gearet deres investeringer voldsomt, og havde som følge af, at schweizerfrancen var brudt sammen, lige pludselig påtaget sig kæmpemæssige tab, og der var tale om studerende og andre. Der blev jo stillet det udmærkede spørgsmål, om de ikke selv var ude om det. Jo, det kan man vel sige de var. Man kunne også spørge: Er nogle af de her mennesker ruineret for livet? Ja, det er de.

Synes vi, at vi alle sammen får et bedre samfund af, at folk kan få lov til at sidde og trykke på knappen på den spilleautomat, som hedder valutaspekulation? Jeg er ikke sikker på det, det er jeg ikke, og derfor synes jeg, at det at opstille nogle adfærdsregler, nogle færdselsregler, om, hvordan vi i det hele taget agerer, også i forhold til den finansielle sektor, er meget, meget fornuftigt. Vi så under den finansielle krise eksempler på, eksempelvis fra Roskilde Bank, hvordan meget små indkomster var blevet gearet med meget, meget høje beløb, og hvordan man havde påført folk en uoprettelig gæld som følge af, at man ikke havde opført sig ordentligt. Mange af de ting har vi taget højde for her. Valutaspekulation har vi så trods alt ikke taget højde for, men det kan da være, at vi også skal begynde at interessere os for det. Jeg synes i hvert fald, det er uskønt at kigge på det, der foregår dér.

Dansk Folkeparti havde en lang række spørgsmål her, og jeg blev også spurgt, både fra Dansk Folkepartis side, tror jeg, og fra Venstres side, om, hvor direktivnært vi gør det her. Vi gør det ret direktivnært. Men der var også en kritik i forhold til direktivet. Jeg er lidt usikker på noget, men det må vi så få opklaret i forbindelse med udvalgsarbejdet. Jeg kan ikke se, at der i forbindelse med det her lovforslag skulle være noget, som er i strid med eller er mere vidtgående i forhold til de aftaler, vi har lavet i forbindelse med Bankpakke VI, men vi må så i givet fald få opklaret, om der måtte være et problem dér eller ej. Jeg håber i hvert fald stadig væk, at Dansk Folkeparti vil stå bag forslaget.

Må jeg så ikke også prøve at adressere spørgsmålet – jeg kan jo lige så godt være på forkant, inden hr. Frank Aaen får trykket sig ind, det skal han nok gøre alligevel, tænker jeg, men alligevel – om, hvorvidt skatteyderne har et problem med det her forslag eller ej. Se, hele meningen med det, vi laver i den her forbindelse, er jo at undgå, at skatteyderne skal betale noget, modsat hvad der ellers var tilfældet i forbindelse med at den finansielle krise dukkede op. Der kan jeg og Enhedslisten jo være enige om, at det var uhørt, i hvilket omfang den danske stat skulle ind at kautionere for noget, som faktisk var foregået ude på de finansielle markeder. På et tidspunkt tror jeg vi kaster hele bruttonationalproduktet efter det, og det er voldsomt.

Derfor går den her lovgivning og helt specifikt de her forslag jo ud på at sikre, at i det øjeblik vi får øje på, at der er et realkreditinstitut, en bank eller nogen som helst andre finansielle institutter af en vis størrelse, som kommer i problemer, så ser vi det i tide, og så har vi på forhånd lavet en genopretningsplan, så vi lige præcis ved, hvad vi skal gøre, i tilfælde af at der lige pludselig kommer problemer med det pågældende institut, eller hvad det er for noget, og så kan vi gå ind og gøre en forskel dér.

Skulle det endelig gå så galt, at man kom ud i en afviklingssituation, så laver vi med forslaget her det, vi kalder living will, et levende live-testamente, hvor vi også præcis ved, hvordan vi afvikler en bank. Vi ved præcis, hvordan man gør det, sådan at det ikke er skatteyderne, men alle mulige andre, der får lov til at betale. Det er det, der er hele meningen med konstruktionen her.

Så det burde jo egentlig som udgangspunkt have gjort Enhedslisten henrykt, at vi er kommet på den idé, frem for det modsatte, tænker jeg, for det er faktisk lige præcis principperne for bankpakke III, som man har fået gennemført i resten af Europa, og som vi gør her.

Jeg tror, at rækkefølgen vel nogenlunde er sådan, at skulle vi endelig gå ind i forhold til en afvikling, så taber først aktionærerne pengene. Så er der investorer, der ligger inde med juniorkapital eller andet, hybridkapital, kernekapital, eller hvad vi nu kalder det, som også får lov til at betale. Så får nogle af de større indskydere lov til at betale, og så kan vi sætte gang i hele afviklingsfonden, men der står faktisk ingen steder, at man skal komme nogen skatteydere til undsætning; det står der ingen steder. Hvordan den makroøkonomiske situation ser ud, i tilfælde af at et meget, meget stort pengeinstitut vælter, og vi har brugt alle de andre metoder, er søreme et spændende teoretisk scenarie; jeg vil virkelig ikke håbe, at noget samfund nogen sinde kommer i den situation.

For som hr. Steen Gade også oplyste, har man i forbindelse med den finansielle krise i Europa på baggrund af den her lovgivning stresstestet eller er gået igennem samtlige scenarier for alle de pengeinstitutter, som kom i vanskeligheder i forbindelse med den finansielle krise, og der var ikke et eneste af dem, som vi ikke havde kunnet få dækket ind i forbindelse med den her bailinordning, ikke et eneste af dem. Så vi er her på ret sikker grund.

Så derfor mener jeg, at det faktisk imødekommer det, der var Enhedslistens spørgsmål med hensyn til problemer i forhold til skatteyderne. Det har i hvert fald haft som intention hele vejen igennem at sørge for, at det er alle andre, der bærer tabene, måtte der igen komme en finansiel krise. Der er det så meningen, ligesom det i øvrigt er med alle de andre ting, vi laver, at vi aldrig nogen sinde når så langt, lige indtil der måtte komme et eller andet ulykkeligt flertal, som begynder at deregulere igen. Og så skal Enhedslisten og jeg og de andre komme på banen, for det skal vi sørge for ikke sker igen. For det kan markedet ikke selv finde ud af; der skal vi andre hjælpe lidt til.

Erhvervs- og vækstministeren (Henrik S)

# 9

Jeg vil jo mene, at al den lovgivning, vi har gennemført, i forbindelse med EU, altså som vi har implementeret i Danmark via de her seks bankpakker, gør, at der ikke længere er nogen grund til at opdele bankerne – sådan som det også er foreslået af Erkki Liikanen, tror jeg det er – altså fordi der skulle være styr på det i forbindelse med den måde, hvorpå det er indrettet i dag. Det kommer jo til at stille ret skrappe krav til, hvilken type af kapital, hvilke henlæggelser man har, hvilke interne modeller der bliver brugt rundtomkring i bankerne og andre steder, sådan at det ikke længere foregår med sådan fuldstændig vilde gearinger og derivater, som ingen længere har overblik over.

Så jeg mener faktisk, at der er styr på det i øjeblikket, og derfor er der ingen grund til at opdele dem. Men helt at garantere, at der ikke kan findes en eller anden uheldig vej til, at vi havner i en ny finansiel fiasko, kan jeg jo ikke. Og jeg kan jo så sent som i dag konstatere, at der findes festlige spekulationsforetagender, som kan påføre andre mennesker meget, meget store tab. Sådan er det, desværre.

Erhvervs- og vækstministeren (Henrik S)

# 10

Der er vi jo så gået den anden vej, og vi har eksempelvis udpeget nogle til SIFI-banker – det er dem, som er for store til, at vi vil lade dem vælte – og så har vi stillet nogle ekstra store og skrappe kapitalkrav til de banker for på den måde at sikre, at de ikke går nedenom og hjem, plus at vi via Finanstilsynet holder meget nøje øje med det, plus at vi via diverse lovgivning hele tiden stiller en række specifikke krav, herunder i den her lovgivning, som vi behandler i dag, om, at selv de største – selv de største – af bankerne jo får en afviklingsplan, så vi ved, hvordan det vil gå, såfremt at man lige pludselig skulle få nogle meget, meget store tab.

Så vi har altså valgt at gå den vej, og vi mener faktisk, at vi skulle være på den sikre side med den lovgivning, vi har i dag.

Erhvervs- og vækstministeren (Henrik S)

# 11

Jeg tror desværre, jeg vil opfordre spørgeren til at gå hjem og prøve at slå op i ordbogen og læse på, hvad forskellen på frie kapitalbevægelser og deregulering er. Det er ikke nødvendigvis det samme. Jeg er tilhænger af frie kapitalbevægelser; det synes jeg sådan set kun er fint. Men samtidig at stille krav i en lovgivning, specifikke krav, regler, synes jeg er meget, meget fornuftigt. At afskaffe de regler, der er i og omkring bankerne og pengeinstitutterne, i forhold til hvordan man behandler kapital – altså deregulering – synes jeg var ufornuftigt. Det er forskellen.

Så er spørgeren forundret og synes, det er dybt mærkeligt, at jeg nævner en specifik virksomhed, som så, og det drejer sig lige præcis om Saxo Bank, som det fremgår af dagens presse – og det er også omtalt på tv, men jeg ved ikke, om man har ringet og klaget der – ikke desto mindre er endt i nogle alvorlige vanskeligheder som følge af, at de jo har spekuleret meget, meget kraftigt op imod schweizerfrancen. Jeg nævner bare, at jeg så en række eksempler. Jeg tror, det blev gengivet, at det var studerende, som havde påtaget sig en gæld, som de aldrig nogen sinde kommer af med, fordi man har ligget og gearet kapitalen meget, meget kraftigt op imod schweizerfrancen.

Så er det, jeg reflekterer over det og spørger: Synes jeg, at det er særlig godt, at sådan noget foregår? Og svaret er et klokkeklart nej, det synes jeg ikke.

Erhvervs- og vækstministeren (Henrik S)

# 12

Jeg er ganske enkelt ikke enig i, at konklusionen på årsagen til den finansielle krise er, at dereguleringen ikke var en medvirkende årsag. Det mener jeg er et fuldstændig gennemgående tema i stort set samtlige af de evalueringer, der har været, af den finansielle krise. Alle har jo mere eller mindre stillet sig op og sagt, at det, vi har manglet, har været noget specifik, konkret og ordentlig lovgivning, som kunne forhindre, at man lige pludselig røg ud i de her kriser. Derfor er jeg helt uenig i det. Frie kapitalbevægelser er og bliver altså noget andet. Det er jeg nødt til sige.

Og til spørgsmålet om, hvorvidt en kommune skal investere i schweizerfranc eller ej, vil jeg svare, at det glade budskab er, at den her regering som en af sine første gerninger har forbudt, at man som kommune kan spekulere i schweizerfranc. Så kan man glæde sig over det. Jeg kan ikke huske, hvad Liberal Alliance stemte til den sag, men det vil jeg gå hjem og slå op.

Der er endnu ingen debatindlæg...