Tak for det. Jeg vil nu for pædagogikkens skyld tillade mig at tale hver for sig om de to lovforslag. Jeg skal til en indledning gøre opmærksom på, at jeg for begge lovforslags vedkommende – både L 172 og L 173 – ligeledes taler på vegne af De Konservative, da deres ordfører desværre ikke kunne være til stede i dag.

I L 172 er det sådan, at transportministeren bemyndiges til at undersøge, projektere og miljøvurdere en lang række konkrete projekter, som vil realisere timemodellen. Og timemodellen er sådan set en vision, som både Venstre og Det Konservative Folkeparti deler. Hurtigere togdrift mellem de enkelte landsdele og større byer i landet er en af forudsætningerne for, at danskerne vælger den kollektive transport, og i det her tilfælde toget, til. Andre forudsætninger er rettidighed og koordination med andre transportformer, men det fører vist for vidt at gå yderligere i dybden med det her, men det er dog værd at huske.

Vi vil i udvalgsbehandlingen, for så vidt den angår L 172, gå konstruktivt ind i i diskussionerne om de konkrete linjeføringer. Det er vel ikke for meget at sige, at nogle af de konkrete linjeføringer har påkaldt sig større hurraråb end andre, og derfor vil vi igennem spørgsmål og samråd og andet spørge ind til hensigtsmæssigheden linje for linje. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi ikke er en del af den finansieringspakke, som ligger til grund for disse konkrete linjeføringer og den bemyndigelse, vi skal tage stilling til i dag.

I bemærkningerne til lovforslaget står der direkte, at lovforslaget handler om en realisering af Togfonden DK, og vi er som bekendt ikke udtalt begejstret for at pålægge erhvervslivet yderligere skatter og afgifter. Så det er såmænd ikke, fordi vi ikke ønsker en realisering af timemodellen, men fordi vi er imod finansieringsdelen, at vi finder det rigtigst allerede nu at tilkendegive, at vi med meget stor sandsynlighed vil stemme imod de bemyndigelser til transportministeren, som står beskrevet i nærværende lovforslag.

I forhold til den anden del af dagens togdebat stiller vi os lidt anderledes positive. Lovforslaget er så at sige todelt. På den ene side indføjes der en række bestemmelser om forbud og byggelinjer i jernbaneloven for at give mulighed for, at transportministeren kan sikre projekter mod senere fordyrelser. På den anden side, og det er her, det spændende og givetvis positive ligger, foreslås der også med dette forslag at indsætte bestemmelser i lovgivningen om at fremrykke ekspropriation, med henblik på at borgere, der er i særlige situationer, kan anmode om at blive eksproprieret på et tidligt tidspunkt i processen.

Ifølge bemærkningerne til forslaget sikres borgerne her en bedre retsstilling, når der skal projekteres baneanlæg, idet muligheden for at anmode om fremrykket ekspropriation ikke nødvendigvis behøver at afvente vedtagelsen af en decideret projekteringslov. Men inden jubelen bryder sådan fuldstændig løs, eksisterer der jo fortsat det skisma, at der på den ene side skal tages hensyn til, at den myndighed, der har ansvaret for projekteringen af et planlagt anlæg, kun gennemfører nødvendige, fremrykkede ekspropriationer, således at myndighederne ikke ender med at overtage et stort antal ejendomme i forbindelse med et projekt, som muligvis aldrig bliver til noget. På den anden side skal der tages hensyn til behovet for så tidligt som muligt at hjælpe de lodsejere, som ikke vil kunne anvende deres ejendomme.

Vi vil i udvalgsbehandlingen bruge kræfter på at få boret yderligere ud, hvad der forstås ved »så tidligt som muligt«, og herunder sætte fokus på de forskellige tidsfrister, som er indlagt i forslaget. Som nævnt er vi positive over for intentionerne i forslaget, især de passager, som handler om at forbedre borgernes retsstilling, men vi vil dog også give os selv lidt luft til at tage endelig stilling i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Ja, undskyld, at jeg lige var lidt fraværende. Jeg blev lidt træt af alle Venstres udenomsforklaringer, så jeg tænkte, at jeg trængte til en kop kaffe at styrke mig på.

Sagen er jo, at det faktisk er en glædens dag i dag, den 4. april. Det er en historisk dag i dag. Det er togpassagerernes dag i dag. I alt for lang tid har det været sådan i Danmark, at de tog og de jernbaner, vi har haft, har hørt fortiden til. Har man stået og ventet på sin lokale station og set toget komme ind, har man tænkt: Er det mon toget til fortiden, der kommer der? Det har lignet noget, man tog på tur i i 1970'erne, på lejrskole eller med børnehaven. Det er tid til, at der sker noget nyt i dansk jernbanepolitik. Og der er jeg som Socialdemokraternes ordfører på det her område kisteglad for, at vi nu laver en ny strategi på det her område. Alene i den her uge har vi måttet høre om fortidens IC4-skandale, hvor der nu igen er usikkerhed om, om passagererne kan få ordentlige tog, om de kan få sig en siddeplads. Tænk sig, at man i dag i nutidens Danmark løser en billet og så skal være usikker på, om man kan komme til at sidde ned.

I stedet for den taberstrategi, som fortidens transportpolitik har været udtryk for, er der brug for en visionær, fremadrettet vinderstrategi, og det er Togfonden DK. Togfonden DK er en strategi, der handler om at binde Danmark bedre sammen. Det er en strategi, som indskriver sig i historien af rigtig store investeringer. Man ser næsten for sit indre blik Thorvald Stauning med hans cigarrøg og dybe basstemme, da han indviede Lillebæltsbroen.

Vi binder Danmark sammen. Det er det, som det her handler om, og derfor skal vi i dag være glade for at kunne tage første skridt med de her to lovforslag, som netop sætter transportpolitik på dagsordenen og binder os tættere sammen. Med de mange forslag, der ligger her, bliver det nemmere, hurtigere og mere komfortabelt for danske togpassagerer at køre rundt i Danmark. Stiger man på oppe i det skønne Frederikshavn, vil det være sådan, at man kan komme til Københavns Hovedbanegård 1½ time hurtigere end i dag – 1½ time! Det her er virkelig historisk. Stiger man på i Esbjerg, er der også markante tidsforbedringer. Stiger man på i Thisted, vil det være 1¼ time hurtigere at køre fra Thisted til København, end det er i dag.

Så ved vi jo godt, at der er Venstrefolkene. Så er der også De Konservative, men, hov, dem må vi ikke genere, for de er jo ikke mødt op. Så spørger de: Hvor mange kører egentlig til København? Mange skal jo bare pendle på de korte strækninger. Det er jo det gode ved den her plan; det er, at det har den også taget højde for. Stiger man på i Kalundborg og skal ind til København og passe sit arbejde, hvilket mange gør, eller den modsatte vej – for vi ved, at der i Kalundborg, på trods af at der er en Venstreborgmester, som i øvrigt gør det udmærket, det er slet ikke nær det, er en masse vækst, så der er mange, der bor i København, som skal ud til Kalundborg – så kan man gøre det 25 minutter hurtigere, når det her bliver gennemført – 25 minutter hurtigere! Det er helt konkret.

Så tænker folk nok: Kan han blive ved med at stå med det ene konkrete eksempel efter det andet, for nu er vi ved at være trætte af det? Nej, men vi har lavet en hjemmeside, der hedder www.tjektogtiden.dk, og der kan man gå ind og tjekke, ligegyldigt hvad for en by, det er, hvor meget hurtigere det bliver, når den her socialdemokratiske, visionære, fremadrettede transportpolitik bliver til noget. Det er altså dansk politik, når det er allerbedst.

Det, vi har gjort, er jo at lytte til passagererne, at lytte til kritikken og tage den alvorligt og også lytte til passagerernes mange konstruktive forslag og så prøve at gøre det til virkelighed. Vi har ved at lave en mere fair, en mere retfærdig beskatning af aktiviteterne i Nordsøen fundet 28,5 mia. kr., som vi investerer i at gøre dansk togdrift bedre. Samtidig med at vi sikrer, at man kommer hurtigere fra A til B, at det bliver elektrisk, så det bliver mere miljørigtigt – så der ikke kommer partikeludledning, så der ikke kommer CO 2 -udslip – så er der det helt særlige ved det her: Det skaber også arbejdspladser.

Når det er sådan, at man anlægger nye skinner, sætter elektriske køreledninger op, så er der folk, der går fra arbejdsløshedskøen over til aktiv beskæftigelse. Det er sådan, at selv de mest konservative beregninger siger, at der er op mod 20.000 nye arbejdspladser i det her. Det er den ufaglærte 3F'er, det er smeden, det er elektrikeren, det er ingeniøren, som ellers tidligere har siddet derhjemme og rystet i bukserne over, hvordan der skulle blive råd til næste termin, som vi nu skaber arbejde til – fordi vi bruger fællesskabet, fordi vi bruger samfundet som lokomotiv til at trække os fri af krisen.

Vi skal ikke have krise, arbejdsløshed og nederlag. Vi skal have fremdrift, visioner og begejstring, og det er det, vi skaber med det her forslag. For vi skaber noget, der binder Danmark bedre sammen, noget, der er godt for miljøet, noget, der sikrer, at vores børn ikke skal være så bange for det med klimaforandringerne, og så skaber vi arbejdspladser her og nu, fordi der er noget at rive i til de mennesker, der ulykkeligvis er arbejdsløse. Det er altså socialdemokratisk politik, når det er allerallerbedst.

Så ved vi godt, at der også er bekymringer. Kan vi nu være sikre på, at det nu også er danskere, der får de arbejdspladser, der bliver skabt, og at det ikke bare er polakker osv., der kommer? Nu er der jo ikke noget i vejen med, at der kommer polakker og arbejder i Danmark, så længe de gør det på ordentlige vilkår. Men det, der er en aftale om internt i vores partier, er jo, at vi vil lægge an til, at vi bruger sociale klausuler, sådan at det er danske løn- og arbejdsvilkår, der gælder. Og det, vi også vil aftale, er, at når man skal i gang med så store investeringer, så skal de virksomheder, der er med om bord, altså love, at de tager sig en lærling eller en praktikant. For vi ved, at der er alt for mange, der går derude og rigtig gerne vil være dygtige håndværkere, og det er det, Danmark har brug for, og så kan de ikke få en læreplads. Det er simpelt hen tarveligt, det er ikke rimeligt. Der kan vi gøre en forskel her, og det er det, vi gør, ved at lave uddannelsesklausuler, hvor vi siger: Der skal altså være lærepladser i det her. Tænk på de lykkelige unge mennesker, der nu kan ringe hjem til mormor eller til kæresten og sige: Jeg har fået en læreplads. Vi ved, hvor meget det betyder. Det er det, der gør en forskel. Det er dansk politik, det er socialdemokratisk politik, når det er allerallerbedst.

Så er der andre bekymringer. Vi hørte hr. Troels Lund Poulsen, der er mødt op for at varetage sin kreds' interesser, og stor respekt for det. Vi ved, at der i Hedensted og andre steder er bekymringer om linjeføring, og det er rigtigt, og sådan vil det altid være. Når man skal ændre noget og der er nogle, der risikerer, at det er deres lokalområde, det går ud over, jamen så skal man jo selvfølgelig være sikker på, at det bliver gjort på den rigtige måde. Så stor ros til hr. Troels Lund Poulsen for at møde op og varetage de interesser, for vi skal da være i tæt dialog; det er det, lovarbejde handler om. Og jeg vil sige, at jeg selv har sagt ja til her den 23. april at tage til et lokalområde og være i dialog med de lokale. For det er meget vigtigt for os Socialdemokrater, at der ikke er nogen, der skal føle, at vi bare tromler hen over hovedet på dem og laver noget, de ikke vil have.

Det skal ske i dialog, det skal ske i respekt, det skal ske på den bedste måde. Men vi ved jo også, at når man laver noget, der er så visionært som det her, at når man ændrer så mange ting, så vil der også være ting, som nogle vil opleve som mindre godt. Derfor kan man ikke undgå alle problemer, men vi vil prøve at gøre det så godt, som vi overhovedet kan.

Så afslutningsvis vil jeg sige: Det her er godt for danske togpassagerer. De har fortjent bedre end det, de har oplevet de sidste mange år. Det er godt i forhold til at skabe arbejdspladser. Der er lærlinge, der får noget ud af det her. Det er godt for miljøet og for klimaet. Der er rigtig meget at glæde sig over i dag, og jeg tror, at os, der har været med i salen her den 4. april, kan se tilbage på den dag og ranke ryggen og sige: Det er altså dansk politik, når det er allerbedst.

Ja, jeg hørte godt en helt usædvanlig mavesur Venstremand på talerstolen før, som rakkede det ned, og der var ingen grænser for, hvor dårligt det var. Det vil jeg ikke bruge så meget tid på. Jeg har noteret mig, at Venstre i alverdens kronikker, læserbreve, taler, reklamer, foldere og alt muligt andet har sagt: Vi vil det samme, hallo, vi vil det samme. Men sagen er bare den, at de ikke har fundet pengene til det. Det kan danskerne jo godt gennemskue. De ved godt, at Venstre ved man, hvor man har: De lover en masse og gør ikke noget ved det.

Alle os, der er med i det her, bredt i Folketinget – Venstre og de der Konservative, vi ikke må kritisere, fordi de ikke er her i dag, står udenfor, og, undskyld, Liberal Alliance er også hoppet med på den vogn – er med til at skabe et Danmark, der hænger bedre sammen. Det er da en glædens dag. Det vil jeg tage hatten af for. Tak for ordet.

I dag er en stor dag for dansk jernbane, for lovforslaget, som vi førstebehandler nu, betyder, at arbejdet med regeringens togfond kan gå i gang. Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti indgået en aftale om at investere 28,5 mia. kr. i en grøn, hurtig og moderne jernbane.

Vi har i Danmark efter vores opfattelse en håbløst umoderne jernbane, der er langsom og tit er forsinket, fordi infrastrukturen er for ringe og for gammel. Der er simpelt hen ikke plads nok på vores skinner til at kunne afvikle den stigende togtrafik. Det giver forsinkelser og for få pladser i togene. Vi skal øge mængden af baner, så der kan komme flere tog ud at køre, og så vi kan undgå kø og forsinkelser. Vi bør samtidig ombygge jernbanen, så vi kan køre hurtigere og dermed skabe et konkurrencedygtigt produkt til privatbilismen.

Togfonden DK sikrer netop de hensyn. På stort set alle strækninger mellem landsdelene i Danmark vil toget med vores investering i dag blive hurtigere end bilen. Der har været rigtig meget fokus på, at rejsetiden mellem Århus og København bliver 2 timer, men det er ikke kun Århus og København, der bliver tættere bundet sammen. Rejsetiden mellem eksempelvis Thisted og København bliver afkortet med hele 2 timer med alle de investeringer, vi laver.

Danmark bliver bundet bedre sammen, og investeringerne kommer også ud på landet, fordi strækninger over det meste af Danmark bliver opgraderet, så alle får glæde af investeringerne. Vi bygger ekstra baner på Vestfyn, ved Vejle og i Østjylland, hvor der er flaskehalse. Det skal sikre, at togene kan køre hurtigere, men ikke mindst, at der er plads nok på skinnerne til togene, så de ikke skal vente på hinanden og blive forsinkede.

Togfonden DK indeholder også en anden vigtig mærkesag for Radikale Venstre, nemlig elektrificering til godt 9 mia. kr. Det betyder, at vi kan køre med eltog på strøm fra vindmøllerne i stedet for som i dag på diesel. Det er grønnere, og det er billigere, fordi eltog ikke koster så meget i drift og vedligeholdelse som dieseltog. Vi forventer også, at vi kan købe nogle tog, der virker, fordi de fleste andre lande kører med eltog. Så vi bør kunne finde noget, der er mere afprøvet end IC4, og som virker. Eltog vil også mindske CO 2 -udledningen med ¼ mio. t, så derfor bidrager togfonden også til vores grønne ambitioner.

Til sidst vil jeg sige, at jeg er helt enig med hr. Lars Løkke Rasmussen og hr. Lars Barfoed, da de i 2008 skrev i en kronik i Jyllands-Posten:

» I fremtiden skal den kollektive transport løfte det meste af væksten i trafikken. Derfor skal det være nemmere, hurtigere og mere attraktivt at rejse med tog. Og derfor er den grønne linje i VK-regeringens investeringsplan en massiv satsning på skinner frem for asfalt.«

Der bliver også nævnt, at flagskibet er den såkaldte timemodel. Det var altså i 2008. I dag er jeg ikke enig med de to Lars'er, for de mener nemlig ikke mere det samme. De stemmer, som vi tidligere fik frem i debatten, nemlig ikke for det lovforslag her. Så meget for især Venstres ord om, at Venstre ikke skifter holdning. Det kan vi jo se her at man gør.

Radikale Venstre står stadig væk ved den timemodel, som vi sammen med Venstre lagde visionen for, og derfor støtter vi i dag lovforslaget med stor glæde.

Vi synes, i modsætning til Venstre, at noget af det bedste ved Togfonden, som vi jo så vedtager i dag i form af de lovforslag, der ligger, faktisk er finansieringen. Vi synes, det er rigtig godt, at store infrastrukturinvesteringer i jernbanen tages fra investeringer i, eller man kan sige overskuddene fra olieselskaberne, som udvinder olie og gas i Nordsøen. Vi synes næsten ikke, det kan blive bedre, end at man tager overskuddet, om man så må sige, fra fossilt brændstof og putter det i grøn og bæredygtig transport. Deri ligger også, at med de dramatiske rejsetidsforkortelser, som der jo er tale om i forbindelse med Togfonden, så bliver toget – og det synes vi er en helt afgørende ting ved togfondinvesteringerne – maksimalt konkurrencedygtigt med bilen, og det synes vi er en rigtig vigtig ting.

Desuden ser vi med Togfonden en række rejsetidsforkortelser i hele landet – ikke bare mellem de store byer, men i hele landet. I den forbindelse skal man selvfølgelig diskutere de mange togskift, som der lægges op til i den fremlagte timemodel, men det var jo bare ét eksempel på en køreplan. Enhedslisten gjorde meget ud af i forhandlingerne at sige, at det jo bare er ét eksempel på en køreplan, som i øvrigt først skal sættes i værk om 10 år. Vi kan sagtens forestille os, at der bliver andre muligheder. Vi har selv nævnt, at man selvfølgelig skal stoppe i Ringsted, som er et centralt trafikknudepunkt på Sjælland, ikke mindst for togtrafikken, og vi kan også sagtens forestille os, at der skal flere direkte tog end det, som den fremlagte timemodel lægger op til. Men det er jo nogle af de korrektioner, som sagtens kan foregå i forbindelse med udmøntningen, som skal foregå over en 10-15-årig periode. Der er ikke noget problem der, så vidt vi kan se.

Vi glæder os selvfølgelig også over, at elektrificeringen også gennemføres fra Vejle til Herning-Struer, på grund af de klimamæssige og miljømæssige gevinster, det jo giver. Togtransport er miljøvenlig grøn transport; vi får et mindre CO 2 -udslip, og vi får et mindre partikeludslip, og da især, hvis strømmen leveres af vedvarende energi fra vindmøller, solceller, og hvad vi ellers har.

Det har også været utrolig vigtigt for Enhedslisten i forhandlingerne – og det fremgår også af Togfonden og af lovforslagene – at der kommer hastighedsopgraderinger på en lang række regionalbanestrækninger. Det giver hurtigere rejsetid, selv om målet ikke er de store byer og mellem de store byer. Det giver hurtigere rejsetid, også mellem mindre byer i dele af landet, som i høj grad også har brug for det. Dermed er Togfonden ikke bare et spørgsmål om at kunne rejse hurtigt mellem de store byer – det er det også, det er det i høj grad – men søreme også på regionalbanestrækningerne og i yderdistrikterne, yderområderne af Danmark. Så der er tale om dramatiske rejsetidsforkortelser.

Der kan være nogle problemer i det, vi her vedtager. Vi synes f.eks., det er ærgerligt, at Svendborgbanen ikke kom med, når vi nu skulle snakke opgraderinger. Det mener vi også at man måske kan genoverveje, især i lyset af de stationslukninger, som Trafikstyrelsen nu lægger op til på Svendborgbanen. Og der kunne man måske overveje, om de 114 mio. kr., vi ofrer på kystbanen, måske er fornuftigt set i forhold til Svendborgbanen. Kystbanen er godt betjent i forvejen, og spørgsmålet er, om man kan udnytte hastighedsopgraderinger på kystbanen, fordi der er meget kort imellem stationerne. Det kan jeg ikke stå her og give et endeligt svar på i dag, men det var da noget af det, man måske kunne overveje. Jeg mener faktisk også, der er plads til at foretage den slags korrektioner, hvis vi synes, at det er nødvendigt hen ad vejen.

Det samme kunne man jo sige med hensyn til stationslukninger, og det samme kunne man sige med hensyn til de nye spor, de hårdt tiltrængte nye spor på Vestfyn. Det virker jo helt hul i hovedet, at man nu netop med Togfonden planlægger at lave nye spor, at forøge kapaciteten dramatisk på Vestfyn, hvorefter vi ser en stationsrapport fra Trafikstyrelsen, hvor man vil lukke fire stationer. Det hænger bare ikke sammen, og det mener vi også skal tages af bordet. Men det er jo så ikke lige Togfondens domæne.

Vi er også rigtig glade for fra Enhedslistens side, hvilket vi gjorde meget ud af i forhandlingerne, at få sat fokus på godstransporten på jernbane. Og det er jo også blevet en del af Togfonden, en del af de her lovforslag. Vi har haft meget fokus på Hirtshals, hvor der kommer rigtig meget gods – til og fra Hirtshals – fra Norge. Det er helt oplagt, at mange af de løstrailere, der kommer over dér, mange af de containere, der kommer over dér, bliver omladet til togtransport, og derfor er der jo også lagt op til, at strækningen fra Hjørring til Hirtshals også skal elektrificeres – foruden elektrificeringen i øvrigt. Og der bliver også lagt op til, at der skal foregå en række baglandsinvesteringer og opgraderinger omkring Hjørring Station og af banenettet fra Hjørring til Aalborg. Det bliver også helt nødvendigt, hvis der pludselig skal køre mange godstog på den strækning.

Vi mener også, at man i langt højere grad skulle have fokus på Nordvestjylland. Der er rigtig, rigtig meget gods til og fra Nordvestjylland, som kunne fragtes på jernbane ved hjælp af opgraderinger af Holstebro-Herning-banen, netop som alternativ til flere motorvejsbyggerier. Godstransport på jernbane vil jo i høj grad afhjælpe trængslen – ikke mindst på E45 – og mindske behovet for motorvej i en tid, hvor vi snakker hærværksmotorvej og jeg skal give dig. Så vil også forøget godstransport ligesom forøget passagertransport jo her være et godt alternativ.

Så glæder vi os selvfølgelig over, at det bliver en jernbane – det er vi da helt overbevist om, at det bliver – der føres til Billund. Vi mener også, at den burde elektrificeres, i og med at det giver en større fleksibilitet og giver mulighed for at køre direkte tog til Billund – og Billund Lufthavn ikke mindst.

Men der er da ting som vi måske godt kunne have tænkt os bedre. Det har været en forhandling; det her er et forlig mellem flere partier. Vi var fra starten af meget skeptiske i forhold til Vejlefjordbroen. Vi prøvede i forhandlingerne igennem lang tid og igennem rigtig, rigtig mange spørgsmål – 120 spørgsmål, som ikke gik alene på det; men det var det antal, vi stillede under hele gennemgangen af lovforslaget – om man kunne finde de minutter, som Vejlefjordbroen giver, andre steder på banelinjen. Men vi må erkende, at ud fra de svar, vi har fået, så er det ikke muligt. Og der er ikke bare tale om 8-10 minutter. Når det kommer til stykket, bliver det måske i virkeligheden snarere 15 minutter. Men det var ikke muligt i forhold til de svar, vi har fået.

Derfor kan man jo godt diskutere linjeføringen i det pågældende område. Jeg tror nu – ud fra det, vi har fået forelagt – at man har fundet en forholdsvis nænsom linjeføring, hvor man er forholdsvis skånsom over for de fredede arealer, der er i området, over for Natura 2000-området. Det i hvert fald det, vi kan se på de faktaark, vi har fået. Men lad os diskutere det, når den endelige udformning kommer i forbindelse med VVM.

Der er også Stilling syd for Aarhus. Der kan man diskutere det samme. Der er også nogle naturskønne områder, og man kunne i høj grad overveje linjeføringen deromkring. Elektrificering til Billund har jeg nævnt, og man kunne også nævne, at der måske er brug for et dobbeltspor gennem Grejsdalen, så man kan få den kapacitet, der skal til, hvis der skal flere tog til Billund og til Herning-Struer.

Nu diskuterer man også, om der skal køres 160 eller 200 km/t på strækningen Hobro-Aalborg. Det er åbenbart uafklaret. Hvis der skal køres 200 km/t, skulle man måske bruge lejligheden til igen at kigge på Skørping og Svenstrup stationer og underføringer og overføringer der, for det vil kræve, at man alligevel skal omlægge spor og perroner. Derfor må man høre, hvad der er Banedanmarks tidsplan.

Indtil nu har Banedanmark argumenteret med, at der ikke var tid til det, og at man ville forsinke signalprogrammet og den slags ting, hvis man skulle lægge om i Skørping og Svenstrup eller gøre noget andet, i Skørping især. Jeg vil gerne se Banedanmarks tidsplan og se, om det virkelig er rigtigt, at det er sådan. Det må afklares, hvis man alligevel skal køre 200 km/t og alligevel skal til at gøre perroner bredere eller flytte spor.

Så lægger vi stor vægt på det høringssvar, der er kommet fra Dansk Handicap Forbund, som klart gør opmærksom på, at der er et efterslæb med hensyn til øget tilgængelighed. Og det her har en hovedprioritet for Enhedslisten.

På trods af de problemer, jeg har nævnt, og på trods af de ting, som vi fortsat vil fremhæve og tage med til de fortsatte forhandlinger om udmøntningen af Togfonden, synes vi jo, det her er en rigtig, rigtig god dag for den danske jernbane. Det er en rigtig god dag for den kollektive trafik.

Man kan allerede høre Venstre, Konservative og Liberal Alliance sige: Nu har jernbanen vist fået sit, og når vi kommer til magten, skal det igen handler om motorveje. Og det er også det, som ligger i kortene, når man hører Venstres transportordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen, tage rundt i det ganske land og love motorvej til højre og venstre – nu her sidst hærværksmotorvejen ned igennem Jylland.

Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Mike Legarth, kan ikke være til stede i dag, da han er forhindret på grund af møder i Jylland, som han ikke har kunnet tilsidesætte, da den her dagsorden blev fastlagt. Det var egentlig ikke meningen, at jeg ville tage ordet, men da nu både ministeren og hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet har angrebet Det Konservative Folkeparti, på trods af at vi ikke er til stede med en ordfører, så har jeg besluttet mig til at gå herned.

For jeg forstår, at de to herrer beklagede sig over, at der ikke var lejlighed til at angribe Det Konservative Folkeparti. Det skal de sandelig have lov til, så vær velkommen til at gøre det. Jeg vil bare sige, at det er mangel på ordentlighed og mangel på respekt for den tradition, der er i det her hus, at man udtaler sig på den måde, som de to herrer har gjort her i dag. Men de skal være velkomne til at angribe, for nu er vi her altså. Så I kan bare fyre løs.

Så vil jeg bare sige, at det her med tog, der er en time om at køre mellem store byer, sådan set er noget, der blev lagt som en plan og som en målsætning, da jeg var transportminister. Det stod nemlig i den plan for den kollektive trafik, som jeg på VK-regeringens vegne fremlagde. Det er ikke en opfindelse, som den her regering har gjort.

Jeg skal også sige, at der er to forskelle på den her regering og VK-regeringen på det her område. Den ene forskel er, at vi investerede langt flere ressourcer i kollektiv trafik, end den her regering præsterer. Det vil jeg sige til den der bemærkning før fra hr. Karsten Hønges side, om, at vi var beskyttere af privatbilisme og oliekapitalisme. Det er rigtigt nok, at vi også vil investere i veje. Det er muligvis sådan, at Socialistisk Folkeparti ikke ønsker at gøre det, men det vil vi også gerne investere i, for vi synes også, at man skal have respekt for de mennesker, der kører i bil. Men vi investerede langt flere ressourcer i kollektiv trafik end den regering, som SF lige har forladt. Så den ene forskel er, at vi bruger flere ressourcer på kollektiv trafik end den nuværende regering.

Den anden forskel er, at vi havde pengene, før vi brugte dem. Den her regering opfinder nogle penge, som den slet ikke ved om kommer i kassen, og så bruger den pengene, inden den har dem. Det betyder også, at man skaber ændrede forudsætninger for olieselskaberne, hvilket skaber mistillid til overhovedet at investere i Danmark, og det undergraver Danmarks velstand på sigt og undergraver dermed også vores muligheder for at foretage sådan nogle investeringer som dem her. Så det er meget uklogt.

Men med de indledende betragtninger har jeg så stillet mig til rådighed, så de herrer kan få lejlighed til at angribe Det Konservative Folkeparti, siden de har så stor lyst til det. Værsgo.