Da Venstres ordfører ikke kan være til stede, skal jeg udtale mig på Venstres vegne i den her sag.

Dette lovforslag fra regeringen har til formål at ophæve en gammel lov fra 1911 om Oprettelse af et Embede som Auditør ved Statsbanerne. Venstre kan støtte lovforslaget, tiderne har jo ændret sig. F.eks. skete ansættelse ved statsbanerne tidligere for en meget stor dels vedkommende som tjenestemænd. Siden 1996 er der generelt ikke sket tjenestemandsansættelse af medarbejdere ved DSB. Endvidere er de beskyttelseshensyn, som i 1911 var baggrunden for oprettelsen af auditørinstitutionen, hensyn, der nu varetages gennem tjenestemandsloven og forvaltningsloven. Der er altså sket en de facto-udvikling og en lovgivningsmæssig udvikling, der gør auditørembedet overflødigt. Når der så samtidig kan spares 1,5 mio. kr. ved nedlæggelsen, er der en god begrundelse for lovforslaget.

Herefter vil det også på Transportministeriets område, som det er tilfældet på andre ministerområder, i stedet være de enkelte institutioner som DSB, Banedanmark m.v.'s ansvar i henhold til tjenestemandslovgivningen at forestå tjenstlige forhør m.v., eventuelt med ekstern bistand. Og som jeg sagde, da jeg startede, kan Venstre støtte det her forslag.

Dansk Folkepartis ordfører kan desværre ikke være til stede, så jeg skal fremføre, hvad Dansk Folkeparti mener om den her sag.

Dansk Folkeparti kan støtte forslaget, som det foreligger. Det er jo en lovgivning, som ikke bliver brugt ret meget mere, og det er en lovgivning tilbage fra 1911. Vi ser ikke, at den har samme virkning i dag, som den tidligere har haft. Lovgivningen, som nu bliver lavet om, har først virkning fra 2014, så man må sige, at der er en vis indkøringsperiode, hvor man har mulighed for at vænne sig til de nye tider.

Dansk Folkeparti kan støtte forslaget.

Som udgangspunkt mener Enhedslisten faktisk, at det her er en dårlig idé. Vi har selvfølgelig konstateret, at antallet af tjenestemænd er kraftigt og hastigt svindende, til gengæld synes vi, at det beløb, man vil spare, altså 1,5 mio. kr., er så forsvindende lille, at vi siger: Hvorfor gå efter det?

Vi har selvfølgelig først og fremmest bemærket os høringssvaret fra Dansk Jernbaneforbund, som jo er meget trygge ved ordningen og især dens uvildighed og uafhængighed, og det er ligesom det, vi holder os til. Tingene er jo strammet til på arbejdsmarkedet i dag. Arbejdsgiverne er – og nu snakker jeg sådan helt generelt – hårdere ved de ansatte, end de var, når der eventuelt trædes forkert rundtomkring på arbejdspladserne. Der indberettes simpelt hen for mindre forseelser, og mange ansatte føler sig jaget. Vi synes ikke, de ansatte sådan skal overlades til arbejdsgivernes forgodtbefindende, som det i stor udstrækning sker på det private arbejdsmarked i hvert fald.

Når vi anker lidt imod det, er det også, fordi vi ikke forstår, at man ikke tager en dialog med Dansk Jernbaneforbund. Som vi læser deres høringssvar, står der, at de jo selv åbner op for, at man jo ikke kan holde liv i en sådan ordning til evig tid, og især ikke, når der ikke er flere tjenestemænd. Men de skriver selv, at skal man have noget nyt, vil de jo meget gerne have, at det i hvert fald bliver en ekstern forhørsleder, der kommer til, så man sikrer uvildigheden og uafhængigheden, og at det kunne være fra en anden statslig institution eller et andet statsligt selskab; de synes også, at det bør være en jurist.

Vi synes, at man egentlig godt kunne imødekomme Dansk Jernbaneforbund på det område, og vi er helt sikre på, at man kan træffe en aftale med dem, inden man, om jeg så må sige, bare kører dem over. Så som udgangspunkt synes vi egentlig, det er en dårlig idé, men vi forbeholder os vores stillingtagen, til vi har været igennem udvalgsbehandlingen.