Tak for det. Det lovforslag her om offentlig digital post skal føre digitaliseringen af det offentlige et skridt videre, føre det ind i fremtiden. I lighed med det lovforslag, der lige blev behandlet, er det en udmøntning af den fælles offentlige digitaliseringsstrategi fra 2011, som Venstre også har været en central spiller i forbindelse med.

Lovforslaget vil på sigt medføre, at borgere fremover skal modtage deres post fra offentlige myndigheder digitalt. Venstre startede som sagt allerede tilbage i 2001 digitaliseringen af hele den offentlige sektor. Digitaliseringen spiller en helt naturlig nøglerolle, når det kommer til at udvikle og modernisere og effektivisere den offentlige service, den bidrager til samspillet mellem offentlige institutioner, og den letter selvfølgelig også kommunikationen.

Med forslaget kommer alle borgere over 15 år med fast ophold i Danmark som udgangspunkt til at modtage deres post fra det offentlige digitalt. Lovforslaget træder i kraft i tre omgange.

Fra og med andet halvår af 2012 fastslår lovforslaget bl.a. retsvirkningen af at modtage sin post digitalt, det får betydning for de borgere, der tilmelder sig frivilligt, frem til ordningen bliver obligatorisk. Ændringen indebærer, at offentlig digital post til denne gruppe borgere har samme retsvirkning, som var brevet fremsendt med traditionel post.

I løbet af 2013 forventes obligatorisk tilslutning for virksomheder at træde i kraft.

Året efter, i november 2014, forventes obligatorisk tilslutning for alle borgere over 15 år.

Forud for tilslutningen vil alle borgere og virksomheder modtage information om overgangen til obligatorisk digital post. Selve tilslutningen sker automatisk. Det nye initiativ indebærer mange både økonomiske og effektiviseringsmæssige fordele. Samtidig er det et grundlæggende vilkår for at sikre et samfund, der er parat til fremtiden. Desuden åbner de nye standarder for offentlig kommunikation op for en række muligheder, hvad angår produktion og eksport af danske it-løsninger, muligheder, der kan veksles til vækst, arbejdspladser og eksportindtægter.

Men når vi vælger at føre det offentlige system ind i den digitale tidsalder, følger der selvfølgelig også et ansvar med, et ansvar for alle de borgere, der skal vænne sig til den nye kommunikationsform.

Det lader umiddelbart til, at alle, eller i hvert fald de fleste, bruger e-mail, bruger Facebook og betaler deres regninger over netbank med NemID, men det er imidlertid ikke alle samfundsgrupper, der har det lige let online. Derudover er det også afgørende at have et så godt som fejlfrit it-system, hvis en så stor del af den offentlige kommunikation til borgerne skal køre digitalt.

Derfor er der flere ting, vi skal fokusere på i lovgivningsprocessen, vi skal bl.a. være opmærksomme på de svage grupper, eksempelvis nytilkomne udlændinge, der hverken kender sproget eller systemet særlig godt, psykisk syge, handicappede og ressourcesvage ældre; alle personer, der hverken har it-kompetencer eller et netværk, der kan hjælpe dem med it. Den nuværende lovtekst lægger op til, at personer fra disse grupper selv skal søge om at blive fritaget fra de nye regler. Her er det altså afgørende for os, at borgere fra denne gruppe får den påkrævede hjælp til eventuelt at blive fritaget for kravet om digital post.

De tekniske løsninger skal matche de nye behov, som følger med digitaliseringen af den offentlige post. Samtidig skal sikkerheden omkring digital kommunikation mellem borgere og myndigheder selvfølgelig være i orden. Begge dele er helt nødvendigt for at sikre borgernes tillid til de nye systemer og dermed også deres tryghed i forbindelse med at bruge dem. Med tilliden følger lysten til at gøre brug af de nye digitale muligheder selvfølgelig også.

Venstre lægger gerne til stemmer til et forslag, hvor forarbejdet har groet i vores egen baghave. Vi sætter pris på, at den nuværende regering på det her område følger den kurs, som den foregående udstak, en kurs mod yderligere digitalisering af den offentlige sektor og dermed indfrielse af det enorme potentiale, som ligger her.

Dette lovforslag er endnu et lovforslag, der indeholder en øget grad af digitalisering. Her handler det om, at alle borgere og virksomheder skal have en digital postkasse, hvor man fremover vil modtage henvendelser fra det offentlige.

Når man diskuterer digitalisering, er det vigtigt, at det ikke bliver en for og imod-diskussion, som jeg også sagde under behandlingen af den sidste lovforslag, for der kan f.eks. være mange gode ting ved digitalisering, man kan bruge de offentlige penge bedre, fordi det giver nogle effektiviseringsgevinster, som man eventuelt kan bruge på varme hænder og omsorg, og man kan lave nogle arbejdsgange, så man kan spare en masse ressourcer – folk, der sidder og laver rent papirnusseri – og det synes vi da er rigtig fint.

Man giver også mulighed for, at folk kan tilgå, i det her tilfælde deres digitale postkasse, lige meget hvor de er henne i verden, og ikke kun tilgå deres dokumenter, hvis de sidder derhjemme.

Det, der så bare er vigtigt at have in mente, er bl.a., at det også skal være en serviceforbedring for borgerne, hvor borgerne også føler, at de får bedre løsninger, som både er brugervenlige og tilgængelige. Der må jeg sige, at vi allerhelst fra Dansk Folkepartis side ville have det sådan, at man kunne lave de her løsninger som nogle frivillige ordninger, som man f.eks. har eksempler på med netbank, noget, jeg også spurgte til under behandlingen af det sidste lovforslag. Hvis man køber flybilletter eller togbilletter online, tror jeg, at der er mange mange af os, der synes, at det er rigtig dejligt, at man kan gøre det som en frivillig løsning. Hvis det stod til os, ville vi allerhelst have, at det var frivilligt, i stedet for at det er noget, som skal trækkes ned over hovedet på folk, men nu, hvor det ligger på bordet, må vi forholde os til det.

Når det kommer til det her forslag, vil jeg sige, at det vigtige er, at vi sørger for, at alle kan være med på det, og at der er nogle gode regler for de mennesker, som ikke kan benytte de digitale muligheder, for vi må indrømme, at der jo er nogle grupper i befolkningen, som ikke kan være med. Der skal vi sørge for, at der er de her undtagelsesregler.

Jeg synes ikke helt, at der er de samme klare regler i det her forslag, som der var i det foregående forslag, som jeg roste meget, fordi man var meget konkret, man kom med konkrete eksempler på, hvornår folk var undtaget. Der synes jeg der er en total mangel i det her forslag, modsat i det foregående. Man skriver, at finansministeren på et senere tidspunkt må komme med en bekendtgørelse, der ridser reglerne op for, hvornår man kan undgå at have en digital postkasse. De regler vil vi meget gerne fra Dansk Folkepartis side vide noget mere om, inden vi siger ja til det her forslag, for det er ret væsentligt for de udsatte grupper, som kan have svært ved at benytte det her.

Så er der en anden ting, vi godt kunne tænke os at få kigget på under udvalgsbehandlingen, og det er, at der ikke er en mulighed for at anke afgørelsen, hvis den består i, at man er tvunget til at have en digital postkasse. Jeg synes, at det er en uskik, når man laver lovgivning, som kan pådutte borgerne en ting, at de ikke har mulighed for at få prøvet deres sag en ekstra gang. Og det synes jeg vi skal have kigget på og få med i det her lovforslag, for det er en god skik at have med i lovgivningen.

Så er der en tredje ting, jeg også kunne tænke mig vi fik kigget noget mere på, og som jeg synes mangler i forslaget. Det er den del, hvor man ser på, hvordan vi så får de mennesker med, typisk den ældre befolkning fra måske 75 år og opefter, som ikke har de it-kompetencer på nuværende tidspunkt. Hvordan får vi dem med på vognen og får dem uddannet osv.? Der kunne vi godt bruge, at der stod noget mere om det i det her lovforslag.

Man kan sige, at det selvfølgelig er positivt, at Dansk Folkeparti fik presset på for, og at de andre i forliget var med på at sætte nogle penge af til det i satspuljeforliget, så vidt jeg husker var det 22 mio. kr. til mere uddannelse på it-området, men der kunne godt bruges nogle flere midler på at sørge for, at vi får folk med.

Så vil jeg godt komme med en sidste ting, som måske ikke så meget drejer sig om et spørgsmål, men mere er en ting, jeg synes man burde overveje. For det er jo sådan i dag, at når man siger, at alle over 15 år skal bruge en digital postkasse, er det omkring 4,2 millioner mennesker, det vedrører. Ud af dem er der altså 3.100.000, som ikke i dag har en digital postkasse, en e-boks, og der kunne man godt frygte, at vi står i en situation, når alle lige på kort tid skal have sådan en, at systemet bryder ned. Der kunne jeg godt tænke mig, at finansministeren får kigget på, at vi nu sikre på, at de her systemer også kan bære det tryk.

På samme måde er der over 1,3 millioner borgere, som i dag ikke har NemID. Der bliver altså et værre run på, når der pludselig er så mange borgere, der skal have systemet på samme tid. Der har vi altså mange gange før oplevet, når folk skal på de offentlige hjemmesider på samme tid, at de bryder ned. Så der vil jeg godt være lidt forudseende og bede om, at man får kigget på lidt på det, for der er helt sikkert en problemstilling der.

Så er der en sidste ting, som jeg er blevet gjort opmærksom på af en borger, og det er benyttelsen af cookies, altså om folk kan være trygge ved, at deres data ikke videregives. Så vidt jeg er orienteret, har man i e-boks-løsningen i dag valgt at bruge cookies, hvor man bl.a. hiver oplysninger ind, som man bl.a. kan sælge til tredjepart, og det synes jeg da er helt uacceptabelt. Når man går ind og tvinger folk til at benytte en offentlig løsning, skal de også være sikre på, at oplysningerne ikke kan gå videre til andre. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, om finansministeren vil være med til at se på, om man kunne lave en løsning, hvor man netop ikke bruger cookies, så vi sikrer, at borgerne i hvert fald kan have tryghed fra den kant.

Som sagt er der en del ting, vi gerne vil have kigget på under udvalgsarbejdet, inden vi kan tage endelig stilling til det her lovforslag.

Tak. Jeg føler mig så ikke fristet til at gentage hele min tidligere tale, men vil blot sige, at i SF synes vi naturligvis, at i en tid med pressede ressourcer – og selv om vi ikke var i sådan en tid – giver det selvfølgelig kun mening at effektivisere der, hvor man kan. I forhold til DF's ordfører og hans bekymring vedrørende de borgere, som ikke er i stand til at modtage digital post, vil jeg bare sige, at jeg tror, vi alle sammen herinde er enige om, at den mulighed selvfølgelig skal være til stede, og at jeg læser lovforslaget sådan, at det har den samme intention som det foregående lovforslag, nemlig at der kan ydes dispensation til borgere, der ikke vil være i stand til at opfylde det her. Men det er jeg sikker på at ministeren vil fortælle os lidt om i de afsluttende bemærkninger. Men jeg læser det i hvert fald sådan, at intentionen er nøjagtig den samme, og at vi selvfølgelig skal yde den støtte til borgere, der ikke vil have mulighed for det.

Jeg vil ikke sige så meget mere om det. Der er blevet sagt en del fra de tidligere ordførere, og jeg og SF støtter selvfølgelig op om, at vi får brugt den teknologiske udvikling, så vi kan bruge pengene på velfærd i stedet for.

Tak for det. Ved afslutningen af det sidste lovforslag udtalte finansministeren, at de her sparede penge jo kunne bruges bedre, og der blev så nævnt en række områder, hvor de så kunne bruges. Jeg vil sige til finansministeren, at nu kunne de også spares – det var en anden mulighed, og en person, som har et problem på 100 mia. kr., skulle måske overveje den øvelse i stedet for den første tanke, som var, at de så kunne bruges til noget andet. Det er bare en god idé til finansministeren, for nu ligger der sådan set lidt potentiale i det her lovforslag også, hvor man sikkert kan bruge de samme bemærkninger.

Umiddelbart er vi positive over for det her lovforslag, som jo ligger i forlængelse af det, vi har behandlet, og egentlig skal jeg ikke gentage de elementer, der ligger i det, men det er klart, at der er en forskel for os, og jeg vil gerne lægge mig i kølvandet på Dansk Folkepartis ordfører i forbindelse med det, at folk nu bliver tvunget, at det ikke er til at få øje på frivilligheden, spørgsmålet om anvendelse af cookies – og det er ikke chokoladekage i den her sammenhæng, men det er finansministeren sikkert opmærksom på. Så der er en række spørgsmål, som skal afklares i udvalgsarbejdet, i det her lovforslag med hensyn til retssikkerheden og sikkerheden for, at den frivillighed, der bør være, den accept, der bør være, også skal være reel.

Vi tror på, at de forslag kan besvares så tilfredsstillende, at vi kan støtte lovforslaget, for det er klart, det er en smidiggørelse, det er den rigtige retning at gå, men der er altså en række uklarheder, som betyder, at vi skal have spørgsmål besvaret, inden vi endeligt kan sige, om vi støtter lovforslaget. Men vi er overvejende positive.