Nordsøenheden og Nordsøfonden varetager som bekendt statens deltagelse i kulbrintelicenser. Det er licenser, som er af betydelig værdi, og derfor er det naturligvis i vores alles interesse, at Nordsøenheden får de bedste forudsætninger for at varetage statens og dermed vores alles interesser – med andre ord, at Nordsøenheden får de bedste forudsætninger for at skabe størst mulig værdi for det danske samfund. Derfor vil vi gerne styrke rammerne for Nordsøenheden og Nordsøfonden. Det gør regeringen ved at lægge Nordsøenheden om, og fra at være en statslig enhed ønskes den omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed, en såkaldt SOV. Det giver god mening at ændre styringsmodellen, så Nordsøenhedens struktur kommer til at ligne en selvstændig virksomhed. Det er også set i andre statslige sammenhænge, og det er giver også erhvervsmæssige fordele.

Nordsøenheden vil i modsætning til i dag få en bestyrelse, og på den måde vil der for første gang være mulighed for at trække på en masse relevante kompetencer, og det giver mulighed for at give endnu større kvalitet i de beslutninger, som skal træffes, og så vil det signalere fokus på det, som fokus skal være på, nemlig de forretningsmæssige interesser, og ikke mindst vil Nordsøenhedens arbejde, dens rolle og dens ansvar, i endnu højere grad komme til at matche de andre licensdeltagere, som i sagens natur også har kommercielle interesser. Omdannelsen til en SOV understøtter med andre ord Nordsøenhedens arbejde, dens rolle og dens ansvar, der i stigende grad svarer til de øvrige kommercielle licensdeltagere.

Lovforslaget åbner, som Venstres ordfører også nævnte, op for, at der i de kommende vedtægter for Nordsøfonden gives mulighed for, at fonden kan erhverve andele i nabolicenser. De foreslåede ændringer vil bidrage til en styrkelse af statsdeltagelsen og dermed til udbytte for undergrunden og ligger derfor i en naturlig forlængelse af de initiativer, som regeringen allerede har taget på området, eksempelvis i »Vækstplan for Energi og Klima« fra efteråret 2013, hvor der tages initiativ til et samarbejde med branchen, som vil udarbejde en langsigtet strategi for en optimering af indvindingen af olie og gas fra felterne i Nordsøen.

Nordsøenheden vil altså på alle mulige måder være bedre rustet til at skabe værdi for det danske samfund med dette forslag, og til det har jeg kun at sige, at Socialdemokraterne støtter forslaget.

Da Det Radikale Venstres ordfører ikke kan være til stede i dag, læser jeg lige følgende tale op:

For Radikale Venstre er det vigtigt, at der bliver skabt størst mulig værdi for staten og dermed for danskerne i forbindelse med statens deltagelse i indvinding af olie og gas i den danske undergrund. Nordsøfonden trådte i 2012 ind i Dansk Undergrunds Consortium; derfor er det nødvendigt at justere rammerne for Nordsøenheden og Nordsøfonden. Nordsøenheden skal fortsat administrere Nordsøfonden, men med dette lovforslag bliver Nordsøenheden omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed med egen bestyrelse. Bestyrelsen skal sammen med ledelsen sikre kvaliteten i alle trufne beslutninger. Som offentlig virksomhed vil Nordsøenheden bedre kunne matche de øvrige kommercielle aktører, og der kommer større klarhed omkring Nordsøenhedens arbejde, rolle og ansvar.

Vi ændrer også lidt i finansieringen af Nordsøenheden. I stedet for at blive finansieret særskilt over finansloven, kan Nordsøenheden nu finansieres af en del af Nordsøfondens indtægter. Derudover justeres i Nordsøfondens mulighed for at erhverve licenser, og Nordsøfonden gøres skattepligtig for såvel indvindingsvirksomhed som tilknyttede aktiviteter. På den måde sidestilles Nordsøfonden med andre private aktører og kommer dermed til at operere på lige fod med sine samarbejdspartnere.

Det Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Jo, men der er da gode ting i forslaget, f.eks. er der muligheden for at købe licenser i nabodistrikter eller på anden måde at udvide sin aktivitet. Det er vi sådan set positive over for. Men et eller andet sted er det her jo i familie med DONG-diskussionen. Nu er det ikke sådan, at man vil sælge dele af det her selskab til Goldman Sachs, og tak for det, at det ikke har bredt sig – den uskik.

Men det er jo alligevel lidt samme tankegang, at staten, når den har et energiselskab, skal optimere ud fra økonomiske interesser. Det er jo også det, der gennemsyrer det her forslag: at det er de økonomiske interesser i forhold til olieudvinding og energiproduktion, som skal være det dominerende. Og så vil man importere en masse af de ledelsesinstrumenter, man kender fra den private sektor, sådan forstår jeg i hvert fald forslaget, nemlig at man også er i stand til at kunne ansætte en direktion og give den løn til en direktion, som direktioner får, og den er jo som bekendt ikke ret lille, den er sådan set stor, altså i det hele taget indføre økonomiske principper i ledelsen af selskabet Nordsøfonden.

Det gør, at vi godt nok kan se de positive elementer i forslaget, men at vi nok ender med at stemme imod det, fordi vi ikke synes, at fonden af hensyn til statens interesser og den magt, staten jo i virkeligheden har fået i forhold til DUC og andre selskaber ude i Nordsøen, kun skal ledes ud fra økonomiske principper, og det kan jeg godt forstå, men alligevel.

Man siger: Hvad tjener skatteyderne talt i penge bedst? I stedet for kunne man måske sige: Hvad tjener skatteyderne bedst i forhold til klimaet, i forhold til samfundsøkonomien som helhed, i forhold til miljøet? Jeg synes, der er mange ting, som burde være de faktorer, som staten arbejder efter, og som er de vigtigste, og der er økonomi selvfølgelig en af dem, men absolut ikke den eneste.

Så det er altså ikke sådan, at vi synes, at det er vigtigt, at vi ikke tjener penge ude på Nordsøen, vi synes, vi skal tjene så mange penge som overhovedet muligt på Nordsøen, men i virkeligheden synes vi man skal gennemtænke udvindingen af olie i Nordsøen i forhold til den samlede danske energipolitik. Vi går jo ind for, at man skal nedbringe CO 2 -udledningen, og der er jo en modsætning her. For jo mere olie, man hiver op fra Nordsøen, jo større er CO 2 - problemet i virkeligheden, og der bruger vi så penge på andre områder til at nedbringe CO 2 -udledningen og dermed forbedre klimaet.

Det skulle man måske tænke meget mere ind, end bare det at tænke ind, at vi ud fra økonomiske interesser skal have det maksimale ud af olien ude i Nordsøen; måske skal man tænke det ind i den samlede energipolitik. Måske var det den ansvarlige for regeringens energipolitik, der skulle sidde her i dag, og ikke erhvervsministeren, for måske er det her mere energipolitik, end det er erhvervspolitik.

Derfor tror jeg som sagt ikke, vi stemmer for forslaget, selv om der er positive elementer i det, vi synes, det er forkert at lave så ensidig en satsning på, at det er økonomiske interesser, der skal være styrende for statens engagement ude i Nordsøen.

Der er betydelige samfundsressourcer knyttet til Nordsøfonden og Nordsøenheden. Der er betydelige interesser på spil, så jo mere man kan sikre tidssvarende regler, jo mere man kan give mulighed for, at man så at sige ved at omdanne Nordsøenheden til en selvstændig offentlig virksomhed kan sørge for, at vi kan komme ud og tage del i licensjagten og forøgelsen af værdiskabelsen af enheden og de ressourcer og de aktiver, vi har, jo bedre. Forslaget her lægger jo op til, at man kan drage nytte af den viden, der er, og at man så at sige kan sørge for at modernisere muligheden for, at vi får mere ud af vores ressourcer ved at omdanne det til et SOV. Så vi er fra konservativ side positive over for lovforslaget.