Lovforslag som fremsat

Afsnit I

Formål, anvendelsesområde m.v.

Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens formål er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer og ved tilladelse til projekter med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling ved, at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer samt projekter, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Stk. 2. Formålet med en miljøvurdering er, at der under inddragelse af offentligheden tages hensyn til planers, programmers og projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.

Kapitel 2

Anvendelsesområde

§ 2. Loven finder anvendelse for

1) planer og programmer, jf. dog § 3,

a) som enten fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter eller medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger, og

b) som udarbejdes eller vedtages af en myndighed, udarbejdes med henblik på Folketingets vedtagelse af planer og programmer via en lovgivningsprocedure samt udarbejdes i henhold til love, administrative retsforskrifter eller administrative beslutninger,

2) projekter omfattet af bilag 1 og 2, jf. dog § 4, og

3) høringer af offentligheden og berørte myndigheder over planer, programmer og projekter under udarbejdelse i en anden stat, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet i Danmark.

Stk. 2. Loven finder også anvendelse på ændringer i planer og programmer.

Stk. 3. Planer og programmer efter stk. 1, nr. 1, litra a, som i medfør af lovgivningen tilvejebringes af fysiske eller juridiske personer, er omfattet af loven.

§ 3. Loven finder ikke anvendelse på planer og programmer, der alene tjener et nationalt forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål, og på finansielle- og budgetmæssige planer og programmer.

§ 4. Loven finder ikke anvendelse på projekter eller dele af projekter, der alene tjener et forsvarsformål eller alene tjener et civilt beredskabsformål, hvis forsvarsministeren vurderer, at dette vil skade disse formål.

Stk. 2. Lovens bestemmelser om offentlig høring, jf. § 35, finder ikke anvendelse på projekter, der vedtages i enkeltheder ved lov.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på projekter eller dele af projekter, som i anden lovgivning udtrykkeligt er undtaget herfra.

Stk. 4. Vedkommende minister kan efter forhandling med miljø- og fødevareministeren fastsætte regler, der fraviger lovens bestemmelser for projekter på havområdet.

Kapitel 3

Definitioner

§ 5. I denne lov forstås ved:

1) Offentligheden:

a) En eller flere fysiske eller juridiske personer (selskaber m.v.), som direkte eller indirekte berøres eller forventes berørt af planen, programmet eller projektet, og

b) foreninger og organisationer, der har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur eller miljøinteresser som formål, hvis foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.

2) Berørt myndighed: En myndighed, som på grund af dens specifikke miljøansvar eller lokale og regionale kompetencer kan forventes at blive berørt af planens, programmets eller projektets indvirkning på miljøet, jf. § 31.

3) Miljøvurdering af planer og programmer: En proces, der består af udarbejdelse af en miljørapport, gennemførelse af høringer, hensyntagen til miljørapporten og til resultaterne af høringerne ved beslutningstagning samt underretning om afgørelsen i overensstemmelse med denne lov.

4) Miljørapport: Den del af dokumentationen vedrørende planer eller programmer, som indeholder de oplysninger, der fremgår af § 12 og bilag 4.

5) Miljøvurdering af konkrete projekter: En proces, der består af

a) bygherrens udfærdigelse og fremlæggelse af en miljøkonsekvensrapport, jf. § 20,

b) myndighedens gennemførelse af høringer af offentligheden og berørte myndigheder og andre af projektet berørte stater i henhold til §§ 35 og 38,

c) myndighedens undersøgelse af de i miljøkonsekvensrapporten fremlagte oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger, som bygherren om nødvendigt har fremlagt i overensstemmelse med § 24, samt af eventuelle relevante oplysninger modtaget via høringer i henhold til §§ 35 og 38,

d) myndighedens afgørelse om et projekts væsentlige indvirkninger på miljøet under hensyntagen til resultaterne af den i litra c omhandlede undersøgelse og myndighedens egen supplerende undersøgelse, § 24, stk. 1, og

e) afgørelse om tilladelse efter § 25, og afgørelse om tilladelse efter anden lovgivning som i regler fastsat i medfør af § 15, stk. 4, erstatter en afgørelse om tilladelse efter § 25.

6) Projekt:

a) Gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder, herunder nedrivning.

b) Andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden.

7) Bygherre: Den fysiske eller juridiske person, der ansøger om en afgørelse efter § 21 eller en tilladelse til et privat projekt samt den offentlige myndighed, som tager initiativ til et projekt.

8) Tilladelse: Afgørelse om tilladelse efter § 25 og afgørelse om tilladelse efter anden lovgivning som fastsat i medfør af § 15, stk. 4, erstatter tilladelse efter § 25, der giver bygherren ret til at gennemføre projektet.

Samordnede eller koordinerede fælles procedurer

§ 6. En miljøvurdering, der gennemføres efter reglerne i afsnit II om miljøvurdering af planer og programmer, træder ikke i stedet for den vurdering, der skal foretages efter afsnit III om miljøvurdering af konkrete projekter eller tilsvarende bestemmelser om vurdering af visse offentlige og private projekters virkning på miljøet (VVM) i medfør af anden lovgivning.

§ 7. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om fælles og samordnede procedurer for miljøvurdering af projekter, for hvilke der både gælder krav om at gennemføre en vurdering af indvirkningen på miljøet efter denne lov og krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde samt generelt beskyttede arter efter bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter eller tilsvarende krav efter anden lovgivning.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om fælles og samordnede procedurer for miljøvurderinger efter henholdsvis afsnit II og afsnit III samt for miljøvurderinger, hvor der hidrører krav om vurdering både fra denne lov og fra anden lovgivning, end den omfattet af stk. 1, som gennemfører EU-lovgivning.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med vedkommende ressortminister fastsætte regler om koordinering af myndighedskompetence i sager vedrørende konkrete projekter.

Afsnit II

Miljøvurdering m.v. af planer og programmer

Kapitel 4

Myndighedens kompetence, screening og afgrænsning af miljørapporten

§ 8. Myndigheden skal gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer, hvor disse

1) udarbejdes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omfattet af bilag 1 og 2,

2) medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger, eller

3) vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. stk. 2.

Stk. 2. Myndigheden skal gennemføre en vurdering af, om planer og programmer kan få væsentlig indvirkning på miljøet, når disse

1) er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller angiver mindre ændringer i sådanne planer eller programmer, eller

2) i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser og kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

§ 9. Den myndighed, der udarbejder eller vedtager planer og programmer, skal snarest muligt enten gennemføre en miljøvurdering efter § 8, stk. 1, eller en vurdering efter § 8, stk. 2, af, om sådanne kan få eller kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Screeningsafgørelse

§ 10. Myndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt planer og programmer efter § 8, stk. 2, er omfattet af kravet om miljøvurdering. Ved afgørelsen skal myndigheden inddrage de relevante kriterier i bilag 3 samt resultaterne af høringerne efter § 32.

Afgrænsning af miljørapportens indhold

§ 11. Myndigheden skal forud for udarbejdelsen af miljørapporten for planer og programmer omfattet af § 8, stk. 1, foretage en afgrænsning af miljørapportens indhold.

Kapitel 5

Miljørapport, overvågningsprogram og sammenfattende redegørelse

§ 12. Når myndigheden skal gennemføre en miljøvurdering i henhold til § 8, stk. 1, skal myndigheden udarbejde en miljørapport, der på grundlag af de oplysninger, der er nævnt i bilag 4, vurderer den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse og rimelige alternativer under hensyn til planens eller programmets mål og geografiske anvendelsesområde.

Stk. 2. Miljørapporten skal indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et beslutningsforløb planen eller programmet befinder sig, og hvorvidt bestemte forhold vurderes bedre på et andet trin i det pågældende forløb.

Stk. 3. Oplysninger om planens eller programmets indvirkning på miljøet, der er indhentet på et andet trin af beslutningsforløbet eller som følge af anden lovgivning, og som er omfattet af bilag 4, kan anvendes i miljørapporten.

Stk. 4. Miljørapporten skal indeholde en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning af de væsentlige indvirkninger på miljøet ved planens eller programmets gennemførelse i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 14. Miljørapportens program for overvågning udarbejdes med henblik på at kunne identificere uforudsete negative virkninger på et tidligt trin og træffe enhver hensigtsmæssig afhjælpende foranstaltning. Eksisterende overvågningsordninger kan anvendes i det omfang det er hensigtsmæssigt.

§ 13. Ved den endelige godkendelse eller vedtagelse af planen eller programmet skal myndigheden inddrage miljørapporten, som er udarbejdet efter § 12, herunder miljøpåvirkninger, som ikke i øvrigt varetages efter den miljølovgivning, i henhold til hvilken planen eller programmet tilvejebringes, til resultaterne af en eventuel høring af andre stater efter § 38 og udtalelser fra andre myndigheder og offentligheden efter § 32.

Stk. 2. Myndigheden skal udarbejde en sammenfattende redegørelse for

1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet,

2) hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning,

3) hvorfor den godkendte eller vedtagne plan eller program er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet, og

4) hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger på miljøet af planen eller programmet.

§ 14. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om overvågningens gennemførelse, om indholdet i overvågningen og om, at overvågningen i visse tilfælde skal udøves af andre myndigheder, samt om indberetning til ministeren af resultaterne af overvågningen.

Afsnit III

Miljøvurdering m.v. af konkrete projekter

Kapitel 6

Krav om tilladelse, screeningsafgørelse og myndighedens kompetence

Krav om tilladelse

§ 15. Følgende projekter, der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet må ikke påbegyndes, før myndigheden, jf. § 17, skriftligt har meddelt tilladelse til at påbegynde projektet efter en miljøvurdering af projektets indvirkning på miljøet,

1) projekter omfattet af bilag 1, som en bygherre har indgivet ansøgning om,

2) projekter omfattet af bilag 2, hvorom der er truffet afgørelse efter § 21 om krav om miljøvurdering, og

3) projekter omfattet af bilag 2, hvor en bygherre har anmodet om, at ansøgningen skal undergå en miljøvurdering, jf. § 18, stk. 2.

Stk. 2. For projekter omfattet af stk. 1, nr. 3, skal myndigheden, jf. § 17, stk. 1-6, og regler fastsat i medfør heraf lade projektet undergå en miljøvurdering.

Stk. 3. Tilladelser, som i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 4 helt eller delvis skal erstatte tilladelser efter § 25, skal meddeles på baggrund af en miljøvurdering efter reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør af § 4, stk. 4.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at en afgørelse om tilladelse efter § 25 helt eller delvis kan erstattes af en tilladelse, som udstedes i medfør af anden lov for projekter omfattet af stk. 1.

Screeningsafgørelsen

§ 16. Et projekt omfattet af bilag 2 må ikke påbegyndes, før myndigheden, jf. § 17, skriftligt har meddelt bygherren, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 21.

Myndighedens kompetence

§ 17. Kommunalbestyrelsen er myndighed for behandling af projekter på land omfattet af bilag 1 og 2 og for behandling af bygherrens ansøgninger efter § 18 og dertil knyttede afgørelser efter §§ 21 og 25, jf. dog stk. 2, og 5 og 6.

Stk. 2. Regionsrådet er myndighed for behandling af projekter omfattet af bilag 1 og 2 og for behandling af bygherrens ansøgninger efter § 18 og dertil knyttede afgørelser efter §§ 21 og 25, hvis dele eller hele projektet er omfattet af råstoflovens § 7, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren er myndighed for behandling af projekter på havområdet omfattet af bilag 1 og 2 og for behandling af bygherrens ansøgninger efter § 18 og dertil knyttede afgørelser efter §§ 21 og 25. Dog er kommunalbestyrelsen myndighed for behandling af projekter vedrørende intensivt fiskeopdræt, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten.

Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren er myndighed for følgende projekter på havet:

1) Projekter om efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger m.v. omfattet af bilag 1, nr. 14, 16, 22, 23 og 29 og bilag 2, nr. 2, litra d og e, nr. 3, litra a, nr. 10, litra i, nr. 13, litra a og b.

2) Projekter om etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg omfattet af bilag 2, nr. 3, litra i og j, og nr. 13, litra a.

Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren kan i særlige tilfælde beslutte at overtage kommunalbestyrelsers og regionsråds opgaver og beføjelser efter denne lov i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at ministeren overtager kommunalbestyrelsens eller regionsrådets opgaver og beføjelser angående behandling af bygherrens ansøgninger og dertil knyttede afgørelser efter §§ 21 og 25 for visse projekttyper samt den dertil knyttede tilsynskompetence. Miljø- og fødevareministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal videresende sådanne ansøgninger til Miljø- og Fødevareministeriet. Dette gælder også, såfremt ansøgningerne er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening.

Stk. 7. Vedkommende minister fastsætter, hvem der er myndighed for behandling af projekter, der vedtages i enkeltheder ved lov.

Kapitel 7

Krav til bygherren

Ansøgning

§ 18. Bygherren skal før etablering, udvidelse eller ændring af projekter omfattet af bilag 1 og 2 indgive en skriftlige ansøgning om projektet til den myndighed, der skal behandle ansøgningen, jf. § 17.

Stk. 2. Såfremt bygherren ønsker, at et projekt omfattet af bilag 2 skal undergå en miljøvurderingsproces, skal bygherrens ansøgning indeholde oplysning herom.

§ 19. Bygherrens ansøgning om en afgørelse efter § 21, skal indeholde

1) oplysninger om projektets potentielle indvirkning på miljøet, jf. bilag 5, og

2) tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, der er relevante for det konkrete projekt.

Stk. 2. Ansøgningen efter stk. 1 kan indeholde en beskrivelse af særkender ved projektet eller af de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.

Miljøkonsekvensrapport

§ 20. Bygherren fremlægger en miljøkonsekvensrapport for et projekt omfattet af § 15. De oplysninger, som bygherren efter stk. 2 fremlægger i miljøkonsekvensrapporten, skal være fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet.

Stk. 2. Miljøkonsekvensrapporten skal mindst omfatte følgende oplysninger

1) en beskrivelse af projektet med oplysninger om projektets placering, udformning, dimensioner og andre relevante særkender,

2) en beskrivelse af projektets forventede væsentlige indvirkninger på miljøet,

3) en beskrivelse af projektets særkender eller de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere forventede væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet,

4) en beskrivelse af de rimelige alternativer, som bygherren har undersøgt, og som er relevante for projektet og dets særlige karakteristika, og en angivelse af hovedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen til projektets indvirkninger på miljøet,

5) et ikke-teknisk resumé af de i nr. 1-4 omhandlede oplysninger, og

6) alle yderligere oplysninger omhandlet i bilag 7, som er relevant for de særlige karakteristika, der gør sig gældende for et bestemt projekt eller en bestemt projekttype og for det miljø, der kan forventes at blive berørt.

Stk. 3. Har myndigheden afgivet en udtalelse efter § 23, stk. 1, skal miljøkonsekvensrapporten lægge denne udtalelse til grund. Ved udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten skal der tages hensyn til tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger foretaget i henhold til anden lovgivning.

Stk. 4. De oplysninger, som bygherren skal give for det ansøgte projekt i miljøkonsekvensrapporten, jf. stk. 2, skal på en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer:

1) befolkningen og menneskers sundhed,

2) den biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,

3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima,

4) materielle goder, kulturarv og landskabet, og

5) samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4.

Stk. 5. Virkningerne nævnt i stk. 4 omfatter de forventede virkninger af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker eller katastrofer.

Stk. 6. Bygherren skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten, jf. stk. 1, er udarbejdet af kvalificerede og kompetente eksperter.

Kapitel 8

Screeningsafgørelsen

§ 21. Myndigheden, jf. § 17, træffer på grundlag af bygherrens ansøgning, jf. § 19, afgørelse om, hvorvidt et projekt omfattet af bilag 2 er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse. Ved vurderingen skal myndigheden tage hensyn til kriterierne i bilag 6. Afgørelsen skal endvidere tage hensyn til resultaterne af foreløbig kontrol eller vurderinger af indvirkningen på miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivningen.

Stk. 2. Afgørelsen skal begrundes med hovedårsagerne til afgørelsen og henvisning til de i bilag 6 opførte relevante kriterier. Begrundelsen for en afgørelse om, at et projekt ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, skal endvidere anføre særkender ved projektet eller anføre, hvilke foranstaltninger der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, hvis bygherren har fremlagt en beskrivelse efter § 19, stk. 2.

§ 22. Myndigheden skal træffe afgørelse efter § 21 hurtigst muligt og senest 90 dage fra den dag, hvor bygherren har fremlagt de krævede oplysninger, jf. § 19.

Stk. 2. I særlige tilfælde kan myndigheden forlænge fristen efter stk. 1. Myndigheden skal underrette bygherren skriftligt om årsagerne til forlængelsen og om, hvornår der forventes truffet en afgørelse.

Kapitel 9

Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold

§ 23. For projekter omfattet af § 15, stk. 1, skal myndigheden forud for bygherrens udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport afgive en udtalelse om, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger skal være, som bygherren skal fremlægge i miljøkonsekvensrapporten, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. For projekter på havområdet, jf. § 17, stk. 3 og 4, afgiver myndigheden kun udtalelse efter reglerne i stk. 1, hvis bygherren anmoder herom.

Stk. 3. Myndigheden kan, hvis bygherren anmoder herom, undlader at afgive udtalelse efter stk. 1, hvis myndigheden finder det ubetænkeligt i forhold til det konkrete projekt.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministen kan fastsætte nærmere regler om indholdet af udtalelsen efter stk. 1 samt om myndighedens afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold.

Kapitel 10

Afgørelse om tilladelse til projekter omfattet af krav om miljøvurdering

Oplysningsgrundlaget for myndighedens afgørelse om tilladelse

§ 24. Efter modtagelsen af miljøkonsekvensrapporten fra bygherren, gennemgår myndigheden rapporten med inddragelse af den fornødne ekspertise, med henblik på at sikre, at den opfylder kravene i § 20. Myndigheden kan om nødvendigt indhente yderligere oplysninger fra bygherren til opfyldelse af kravene i § 20, stk. 2.

Stk. 2. Myndigheden skal efter gennemgang af miljøkonsekvensrapporten sende den i høring hos berørte myndigheder og offentligheden i overensstemmelse med § 35, stk. 1, nr. 3, og § 38.

§ 25. Efter høringen skal myndigheden træffe afgørelse, om en ansøgning efter § 18, stk. 1, kan imødekommes. Afgørelsen træffes på grundlag af bygherrens ansøgning, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger, og resultatet af de høringer, der er foretaget. Såfremt projektet kan få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat, kan myndigheden først træffe afgørelse om tilladelse til projektet, når miljø- og fødevareministerens samtykke efter § 38 foreligger.

Stk. 2. Myndigheden træffer afgørelse efter stk. 1 om tilladelse inden for en rimelig frist. Forsinkes myndighedens afgørelse, skal begrundelsen herfor meddeles bygherren.

§ 26. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at myndigheden ikke må meddele tilladelse til at påbegynde er projekt, før der er tilvejebragt det nødvendige plangrundlag for projektet efter lov om planlægning.

§ 27. Træffer myndigheden afgørelse efter § 25, stk. 1, om at tillade det ansøgte projekt, skal afgørelsen indeholde alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, en beskrivelse af alle projektets særkender og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, samt eventuelle overvågningsforanstaltninger.

Stk. 2. Myndigheden kan stille vilkår for tilladelser, jf. stk. 1, med henblik på opfyldelse af lovens formål og inden for dens anvendelsesområde.

Stk. 3. Træffer myndigheden afgørelse om at nægte tilladelse til det ansøgte projekt, skal myndigheden angive hovedårsagerne herfor i afgørelsen.

§ 28. Vil projektet have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, skal myndigheden i tilladelsen stille vilkår, jf. § 27, stk. 2, for bygherrens overvågning heraf.

Stk. 2. Myndigheden kan genoptage en afgørelse efter § 25, og kan om nødvendigt meddele forbud og påbud, herunder tilbagekalde en tilladelse eller fastsætte særlige vilkår i en eksisterende tilladelse, hvis

1) der fremkommer nye oplysninger om projektets væsentlige skadelige indvirkning på miljøet, eller

2) projektets væsentlige skadelige indvirkning ikke kunne forudses ved myndighedens afgørelse om tilladelsen.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om overvågningens gennemførelse, om indholdet i overvågningen og om, at overvågningen i visse tilfælde skal udøves af andre end bygherren, samt om indberetning til ministeren af resultaterne af overvågningen.

Kapitel 11

Bemyndigelser til at fastætte krav til ansøgning, miljøkonsekvensrapport og myndighedernes behandling heraf

§ 29. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at indgivelse af ansøgninger efter §§ 18 og 19 og fremlæggelse af miljøkonsekvensrapport efter § 20 skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening eller indgives digitalt.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger bygherre skal afgive ved ansøgning efter §§ 18 og 19 samt at indgivelse af ansøgninger skal ske på et særligt skema.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger bygherre skal fremlægge i miljøkonsekvensrapporten til myndigheden og i hvilken form oplysningerne skal indgives.

§ 30. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om myndighedens behandling af ansøgninger efter § 19 og om, at sådanne ansøgninger skal afgøres samtidig med visse ansøgninger efter lov om miljøbeskyttelse.

Afsnit IV

Udpegning af berørt myndighed, høring, offentliggørelse m.v.

Kapitel 12

Udpegning af berørte myndigheder

§ 31. Den myndighed, der som en del af udarbejdelsen eller vedtagelsen af en plan eller et program samt ændringer heri foretager en miljøvurdering efter reglerne i afsnit II, eller der foretager en miljøvurdering af bygherrens ansøgning og træffer afgørelse efter reglerne i afsnit III, skal udpege de myndigheder, der kan forventes at blive berørt af planen, programmet eller projektet, jf. § 5, nr. 2.

Stk. 2. Miljø- og Fødevareministeriet er altid berørt myndighed, hvis den myndighed, der foretager miljøvurderingen efter reglerne i afsnit II eller er rette myndighed for at foretage miljøvurderingen og træffe afgørelse efter reglerne i afsnit III, er et ministerium eller anden statslig myndighed.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder der er berørte myndigheder.

Kapitel 13

Høring af offentligheden og myndigheder og offentliggørelse i forbindelse med miljøvurdering m.v. efter afsnit II

Høring i forbindelse med miljøvurdering m.v. efter afsnit II

§ 32. Den myndighed, der som en del af udarbejdelsen eller vedtagelsen af en plan eller et program foretager en miljøvurdering m.v. efter reglerne i afsnit II skal foretage høring af:

1) berørte myndigheder, før der træffes screeningsafgørelse efter § 10,

2) berørte myndigheder, inden der tages stilling til afgrænsningen af miljørapporten, jf. § 11, og

3) offentligheden og berørte myndigheder over udkast til plan eller program samt ledsagende miljørapport, jf.§ 12.

Stk. 2. Myndigheden fastsætter en passende frist for høringer efter stk. 1.

Stk. 3. Er der i medfør af anden lovgivning fastsat regler om offentlighedens inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af planen eller programmet samt ændringer heri, herunder om tidsfrister for indsigelser m.v. mod plan- eller programforslaget, offentlig bekendtgørelse og offentlig tilgængelighed af plan- eller programforslag, finder disse regler anvendelse på såvel udkast til plan- eller program som den ledsagende miljørapport.

Offentliggørelse af afgørelser m.v. efter afsnit II

§ 33. Myndighedens screeningsafgørelse efter § 10 om, at der ikke vil blive gennemført en miljøvurdering af en plan eller et program, skal offentliggøres med begrundelse snarest muligt og før den endelige godkendelse eller vedtagelse af planen eller programmet. Offentliggørelsen skal indeholde oplysning om, hvorvidt afgørelsen kan påklages og fristen herfor.

§ 34. Myndigheden skal offentliggøre den endeligt godkendte eller vedtagne plan eller det endeligt godkendte program, miljørapporten og den sammenfattende redegørelse efter § 13, stk. 2, samt fremsende disse til berørte myndigheder. Offentliggørelsen skal indeholde oplysning om, hvorvidt afgørelsen kan påklages og fristen herfor.

Stk. 2. Når der har været gennemført en høring af andre stater efter § 38, skal myndigheden sende den godkendte eller vedtagne plan eller det godkendte eller vedtagne program vedlagt den sammenfattende redegørelse til miljø- og fødevareministeren, som sikrer, at disse sendes til berørte stater.

Kapitel 14

Høring af offentligheden og myndigheder og offentliggørelse i forbindelse med miljøvurdering m.v. efter afsnit III

Høring i forbindelse med miljøvurdering m.v. efter afsnit III

§ 35. Den myndighed, der foretager en miljøvurdering af bygherrens ansøgning og træffer afgørelse efter reglerne i afsnit III, skal foretage høring af

1) berørte myndigheder, før der træffes en afgørelse efter § 21,

2) offentligheden og berørte myndigheder, ved afgrænsningen af miljøkonsekvensrapportens indhold, og før myndigheden afgiver en udtalelse efter § 23, og

3) de berørte myndigheder og offentligheden over miljøkonsekvensrapporten, som bygherren har fremlagt, herunder ansøgningen om tilladelse, før der træffes en afgørelse om tilladelse.

Stk. 2. Med henblik på høringen efter stk. 1, nr. 2, skal myndigheden offentliggøre en kort beskrivelse af hovedtrækkene i det påtænkte projekt samt følgende oplysninger:

1) Angivelse af, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes samt nærmere oplysninger om fristerne for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål.

2) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til afgørelse, hvis et sådant foreligger, samt efter hvilken lov afgørelsen skal træffes.

3) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af bygherren eller myndigheden til brug for sagens behandling, er til rådighed for offentligheden.

4) Hvor og hvordan de relevante oplysninger stilles til rådighed.

5) Hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på offentlighedens deltagelse i VVM.

Stk. 3. Med henblik på høringen efter stk. 1, nr. 3, skal myndigheden offentliggøre de i stk. 2 nævnte oplysninger med ansøgningen, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger, jf. § 24, og udkast til afgørelse om tilladelse.

Stk. 4. Myndigheden kan fastsætte passende tidsfrister for høringer af de berørte myndigheder, jf. stk. 1, nr. 1-2. Myndigheden fastsætter en frist for høring af offentligheden, jf. stk. 1, nr. 2, på 14 dage. Myndigheden kan fravige denne frist, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. For høring af offentligheden, jf. stk. 1. nr. 3, er høringsfristen mindst 8 uger.

Offentliggørelse af afgørelser m.v. efter afsnit III

§ 36. Myndigheden skal offentliggøre en afgørelse efter § 21.

§ 37. Når der er truffet afgørelse om at give eller nægte tilladelse til et projekt omfattet af § 15, stk. 1, skal myndigheden straks sikre, at følgende oplysninger er tilgængelige for offentligheden og de berørte myndigheder

1) Indholdet af afgørelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet hertil.

2) De vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for afgørelsen, herunder oplysninger om proceduren for offentlig deltagelse.

3) Resuméet af resultaterne af de høringer, der er foretaget.

4) De oplysninger, der er indsamlet i henhold, § 24, stk. 1, 2. pkt., og § 24, stk. 2, jf. §§ 35 og 38, og

5) Hvordan resultaterne og oplysningerne, jf. nr. 3 og 4, er indarbejdet eller på anden måde taget i betragtning, herunder eventuelle kommentarer fra berørte stater.

Stk. 2. Den eller de myndigheder, der har truffet afgørelse om projektet, underretter alle stater, der er blevet hørt, jf. § 38, og fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger.

Kapitel 15

Grænseoverskridende indvirkninger på miljøet

§ 38. Forventes en plan, et program eller et projekt at få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat, skal myndigheden snarest muligt underrette miljø- og fødevareministeren med henblik på gennemførelse af høring efter reglerne i stk. 3 eller 4. Myndigheden må ikke godkende eller vedtage planen eller programmet endeligt eller træffe afgørelse om tilladelse, før ministeren giver samtykke hertil.

Stk. 2. Modtager miljø- og fødevareministeren en henvendelse fra en anden stats myndighed om, at der i Danmark er igangsat udarbejdelsen af en plan eller et program eller anmeldt et projekt, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet i denne anden stat, skal miljø- og fødevareministeren foranledige, at der gennemføres høring efter reglerne i stk. 3 eller 4. Den danske myndighed må ikke godkende eller vedtage planen eller programmet endeligt eller træffe afgørelse om tilladelse, før ministeren giver samtykke hertil.

Stk. 3. For høring over udkast til en plan eller et program skal ministeren fremsende de i § 32, stk. 1, nr. 3, nævnte oplysninger, oplysninger om dens eller dets mulige grænseoverskridende virkninger på miljøet, herunder på sundheden, og oplysninger om beslutningsproceduren, herunder angivelse af en rimelig tidsfrist for afgivelse af bemærkninger.

Stk. 4. For høring over udkast til miljøkonsekvensrapport til et ansøgt projekt, fremsender miljø- og fødevareministeren de i § 35, stk. 3, nævnte oplysninger, oplysninger om dens eller dets mulige grænseoverskridende virkninger på miljøet, herunder på sundheden, og oplysninger om beslutningsproceduren, herunder angivelse af en frist for afgivelse af bemærkninger.

Stk. 5. Modtager miljø- og fødevareministeren fra en anden stat oplysninger om, at et udkast til en plan eller et program under udarbejdelse i denne stat eller et ansøgt konkret projekt kan få væsentlig indvirkning på miljøet i Danmark, skal ministeren foranledige afholdt fornødne høringer i Danmark over de fremsendte oplysninger, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, for planer og grogrammer, og § 35, stk. 1, nr. 3, og stk. 4 for projekter.

Afsnit V

Administrative bestemmelser, straf, ikrafttræden mv.

Kapitel 16

Administrative bestemmelser

Bortfald af screeningsafgørelser og tilladelser

§ 39. En afgørelse efter § 21 og en afgørelse om tilladelse efter § 25 bortfalder, hvis afgørelsen ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år.

Forebyggelse af interessekonflikter

§ 40. En myndighed, der udarbejder planer eller programmer omfattet af denne lov, må ikke udføre opgaver og beføjelser som berørt myndighed i forhold til disse planer og programmer, medmindre der er sikret en funktionel opdeling af kompetencerne inden for myndigheden.

Stk. 2. En myndighed, der er bygherre for et projekt omfattet af denne lov, må ikke behandle ansøgningen om projektet og træffe afgørelse herom, medmindre der er sikret en funktionel opdeling af kompetencerne inden for myndigheden.

Digital kommunikation, høring og indberetning

§ 41. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder digital selvbetjening, inden for lovens område og om de nærmere vilkår herfor.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved gennemførelsen af høringer. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at underretninger, informationer og høringer skal ske digitalt og ved indberetning i en særlig form til en elektronisk portal eller et register.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at den kompetente myndighed skal indberette visse oplysninger om planer og programmer og om projekter til et landsdækkende digitalt register, herunder regler om, at indberetningen skal ske digitalt og om andre tekniske krav m.v. til indberetningen.

Gebyr

§ 42. Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedens omkostninger ved administration og tilsyn efter loven for projekter.

Delegation m.v.

§ 43. Miljø- og fødevareministeren og energi- forsynings- og klimaministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren og energi- forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bemyndiges til at udøve efter stk. 1.

Internationale overenskomster, EU-retsakter samt ændring af bilag

§ 44. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål. Forberedelse og gennemførelse af overenskomster sker efter forhandling med den berørte ressortminister. Hermed giver Folketinget regeringen et generelt samtykke til indgåelse af fremtidige endnu ikke udarbejdede overenskomster inden for lovens område (forhåndssamtykke).

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler til opfyldelse af overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af Den Europæiske Unions retsakter om forhold, som er omfattet af denne lov.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om ændringer af bilag 1 og 2, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om ændringer af bilag 1 og 2 for projekter omfattet af § 17, stk. 4, nr. 1 og 2.

§ 45. Efter anmodning fra vedkommende minister henholdsvis kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal myndigheder, private virksomheder samt koncessionerede og tilsvarende virksomheder give de oplysninger og foretage de undersøgelser, der er nødvendige for, at myndigheden kan træffe afgørelse vedrørende konkrete projekter.

Kapitel 17

Tilsyn

§ 46. Den i henhold til § 17 kompetente myndighed er tilsynsmyndighed. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet er dog tilsynsmyndighed for miljø- og fødevareministerens afgørelser efter §§ 21 og 25, når ministeren har overtaget disses opgaver og beføjelser i en konkret sag efter § 17, stk. 5.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er fastsat i medfør heraf. Den kompetente myndighed er ligeledes tilsynsmyndighed for de afgørelser, der er truffet efter §§ 21 og 25, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Tilsynsmyndigheden påser, at påbud og forbud efter denne lov og regler fastsat i medfør heraf efterkommes.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til regionsrådet eller den tilsynsførende minister, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold i tilfælde, hvor regionsrådet eller ministeren er tilsynsmyndighed. Samme forpligtelse påhviler regionsrådet i forhold til kommunalbestyrelsen og de tilsynsførende ministre.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren kan bestemme, at tilsynet udøves af en anden myndighed, jf. stk. 1 og 2.

§ 47. Tilsynsmyndigheden og personer med bemyndigelse fra tilsynsmyndigheden har uden retskendelse adgang til enhver ejendom i tilsynsøjemed, jf. § 46, og har efter forudgående underretning til ejeren eller brugeren adgang for at foretage tekniske forarbejder til forberedelse af beslutninger efter denne lov.

Stk. 2. Legitimation skal forevises efter anmodning i forbindelse med adgang efter stk. 1.

Stk. 3. Politiet yder nødvendig bistand til at opnå den i stk. 1 nævnte adgang.

Kapitel 18

Klage og søgsmål

Planer og programmer

§ 48. En afgørelse efter § 10 om, at myndigheden ikke skal gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer eller ændringer deri, kan påklages efter reglerne fastsat i den lovgivning, som planen eller programmet udarbejdes i henhold til.

Stk. 2. Myndighedens afgørelse, som træffes ved gennemførelsen af en miljøvurdering efter § 8, stk. 1, kan påklages efter reglerne fastsat i den lovgivning, som planen eller programmet udarbejdes i henhold til.

Stk. 3. Er planen eller programmet eller ændringer deri ikke udarbejdet i henhold til lov, eller den pågældende lov ikke giver mulighed for klage, kan afgørelsen efter § 10 om, at myndigheden ikke skal gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer eller ændringer deri, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 4. Er planen eller programmet eller ændringer deri ikke udarbejdet i henhold til lov, eller den pågældende lov ikke giver mulighed for klage, kan myndighedens afgørelse, som træffes ved gennemførelsen af en miljøvurdering efter § 8, stk. 1, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse for planer og programmer, der vedtages af Folketinget ved en lovgivningsprocedure.

Projekter

§ 49. Afgørelser efter § 21, for så vidt angår retlige spørgsmål, afgørelser efter § 25, og afgørelser efter § 46 kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at klager over afgørelser efter stk. 1, i visse tilfælde skal behandles af Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

Stk. 3. Afgørelser i henhold til anden lovgivning, som i henhold til regler fastsat i medfør af § 15, stk. 4, erstatter afgørelser om tilladelse efter § 25, kan påklages efter reglerne i den lovgivning, som afgørelsen meddeles i henhold til.

Stk. 4. Energi-, forsyning- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at ministerens afgørelser efter § 21 vedrørende projekter omfattet af § 17, stk. 4, nr. 1 og 2, påklages til Energiklagenævnet og om de nærmere regler herfor.

Klageberettigede

§ 50. Klageberettiget efter § 48, stk. 3 og 4, og § 49, stk. 1, er miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald, og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Stk. 2. Vedkommende minister kan fastsætte særlige regler om klageberettigelse i sager vedrørende projekter på havområdet.

Klagefrist

§ 51. Klage efter § 48, stk. 3 og 4, og § 49, stk. 1, skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter offentliggørelsen af screeningsafgørelsen efter § 10, den vedtagne plan eller det vedtagne program, screeningsafgørelsen efter § 21 samt afgørelsen efter §§ 25 og 46, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 3. Klage efter § 48, stk. 4, kan tidligst indgives, når planen eller programmet er endelig vedtaget.

Indgivelse af klage m.v.

§ 52. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden.

Stk. 2. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.

Stk. 3. Når myndigheden videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Stk. 4. Myndigheden skal straks underrette Natur- og Miljøklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Natur- og Miljøklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.

Stk. 5. Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen, jf. stk. 1, til Natur- og Miljøklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Tilsvarende gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.

Stk. 6. Indgives en klage efter stk. 1 ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 1-3 ikke anvendelse.

Stk. 7. Påklages en afgørelse skal den myndighed, der har truffet afgørelsen sikre, at adressaten for afgørelsen straks underrettes om klagen.

Opsættende virkning

§ 53. Ved rettidig klage efter § 49, stk. 1, kan Natur- og Miljøklagenævnet bestemme, at en afgørelse efter § 21 eller en afgørelse om tilladelse efter § 25 ikke må udnyttes, og at et påbud efter§ 46, stk. 4, ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller anlægsarbejde iværksat, kan Natur- og Miljøklagenævnet påbyde dette standset.

Søgsmål

§ 54. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten. Er afgørelsen offentliggjort, regnes søgsmålsfristen fra offentliggørelsen.

Stk. 2. Ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Kapitel 19

Lovliggørelse og straf

§ 55. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan på ejerens bekostning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal vedkommende myndighed lade påbuddet aflyse fra tingbogen.

Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes inden den i dommen fastsatte frist og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens bekostning.

§ 56. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader at indgive skriftlig ansøgning om afgørelse efter § 21 eller afgørelse om tilladelse, jf. 18, stk. 1,

2) i strid med § 15, stk. 1, påbegynder et projekt, før myndigheden har meddelt tilladelse til at påbegynde projektet,

3) i strid med § 16 påbegynder et ansøgt projekt, før myndigheden skriftligt har meddelt bygherren, at projektet ikke antages at kunne have en væsentlig indvirkning på miljøet,

4) tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter loven eller regler fastsat i medfør af loven, og

5) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller regler fastsat i medfør heraf, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på de interesser som loven tilsiger at beskytte eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved lavere økonomiske omkostninger.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2.

Stk. 4. Forældelsesfristen for strafansvaret efter stk. 1 er 5 år.

Stk. 5. Juridiske personer kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 20

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

§ 57. Loven træder i kraft den 16. maj 2017.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse ved behandling af klager over afgørelser efter lov om miljøvurdering af planer og programmer truffet før lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for planer og programmer, der er under tilvejebringelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer før lovens ikrafttræden. For sådanne planer og programmer finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse ved Energiklagenævnets behandling af klager over afgørelser efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om kontinentalsoklen og lov om fremme af vedvarende energi eller regler udstedt i medfør heraf truffet før lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5. De hidtil gældende regler i lov om fremme af vedvarende energi § 26 og i bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2012 om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet finder fortsat anvendelse på konkrete projekter omfattet af denne lov, hvis

1) Energistyrelsen har truffet screeningsafgørelse, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3, før ikrafttrædelsestidspunktet,

2) ansøgeren har anmodet Energistyrelsen om en udtalelse om, hvilke oplysninger der skal fremlægges i VVM-redegørelsen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 5, før ikrafttrædelsestidspunktet, eller

3) ansøgeren har fremsendt VVM-redegørelsen til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, før ikrafttrædelsestidspunktet.

Stk. 6. De hidtil gældende regler i lov om anvendelsen af Danmarks undergrund 28 a, lov om kontinentalsoklen § 4 a og i bekendtgørelse nr. 1419 af 3. december 2015 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore, finder fortsat anvendelse på konkrete projekter omfattet af denne lov, hvis

1) Energistyrelsen har truffet screeningsafgørelse, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3, før ikrafttrædelsestidspunktet,

2) ansøgeren har anmodet Energistyrelsen om en udtalelse om, hvilke oplysninger der skal fremlægges i VVM-redegørelsen, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 4, før ikrafttrædelsestidspunktet, eller

3) ansøgeren har fremsendt VVM-redegørelsen til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, før ikrafttrædelsestidspunktet.

Stk. 7. Loven finder ikke anvendelse ved Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klager over afgørelser efter lov om planlægning, lov om råstoffer, lov om kystbeskyttelse og lov om beskyttelse af havmiljøet eller regler udstedt i medfør heraf truffet før lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 8. De hidtil gældende regler i lov om planlægning § 11 g-11 i og bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015 finder fortsat anvendelse på konkrete projekter omfattet af denne lov, hvis:

1) den kompetente VVM-myndighed, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 5, har truffet screeningsafgørelse, jf. bekendtgørelsens § 3, før ikrafttrædelsestidspunktet, eller

2) den kompetence VVM-myndighed, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 5, har offentliggjort en kort beskrivelse af hovedtrækkene af det påtænkte anlæg med henblik på at indkalde ideer og forslag fra offentligheden og berørte myndigheder til brug for afgrænsning af VVM-redegørelsens indhold, jf. bekendtgørelsens § 4, før ikrafttrædelsestidspunktet

Stk. 9. De hidtil gældende regler i § 23 i lov om råstoffer og i kapitel 3 og bilag 4 i bekendtgørelse nr. 1306 af 24. november 2015 om efterforskning og indvinding af råstoffer fra søterritoriet og kontinentalsoklen, finder fortsat anvendelse på konkrete projekter omfattet af denne lov, hvis

1) Naturstyrelsen har truffet screeningsafgørelse, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2, før ikrafttrædelsestidspunktet,

2) ansøgeren har anmodet Naturstyrelsen om en udtalelse om, hvilke oplysninger der skal fremlægges i VVM-redegørelsen, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 2, før ikrafttrædelsestidspunktet, eller

3) ansøgeren har fremsendt VVM-redegørelsen til Naturstyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 3, nr. 10, jf. § 11, stk. 1, og bilag 4, før ikrafttrædelsestidspunktet.

Stk. 10. De hidtil gældende regler i lov om beskyttelse af havmiljøet § 24 a og i bekendtgørelse nr. 382 af 25. april 2012 om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten, finder fortsat anvendelse på projekter omfattet af denne lov, hvis Miljøstyrelsen har truffet screeningsafgørelse, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, før ikrafttrædelsestidspunktet.

Stk. 11. De hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 579 af 29. maj 2013 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet, finder fortsat anvendelse på konkrete projekter omfattet af denne lov, hvis

1) Kystdirektoratet har truffet screeningsafgørelse jf. bekendtgørelsens § 3, før ikrafttrædelsestidspunktet,

2) Kystdirektoratet har sendt de i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, nævnte oplysninger i høring hos berørte myndigheder, før ikrafttrædelsestidspunktet, eller

3) Kystdirektoratet har modtaget en VVM-redegørelse, som ansøger har udarbejdet og indsendt efter bekendtgørelsens § 5, før ikrafttrædelsestidspunktet.

§ 58. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10. december 2015, ophæves.

§ 59. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Med dette lovforslag foreslås en ny samlet lov om miljøvurdering af både planer og programmer og konkrete projekter, som giver en samlet og forenklet fremstilling af de regler, der gælder for miljøvurderinger på forskellige stadier. Lovforslaget indebærer, at de to centrale EU-proceduredirektiver inden for den miljøretlige regulering – miljøvurderingsdirektivet og VVM-direktivet - implementeres samlet.

De to processer for miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) har en række lighedspunkter, og i mange tilfælde vil der skulle gennemføres miljøvurderinger på begge stadier frem mod realiseringen af et konkret projekt. Derfor vil en sammenskrivning give et bedre overblik over det samlede sæt af procedureregler, der gælder for miljøvurderinger, herunder miljøvurderingernes indhold og om offentlighedens inddragelse, til gavn for bygherrer og offentligheden.

Lovforslaget vil derudover sikre, at der sker en fuld central implementering af direktiverne med en ensartet anvendelse på henholdsvis land og på havet med de undtagelser, der følger af lovforslaget og undtaget de få projekttyper, som i henhold til anden sektorlovgivning undtages fra lovens regler om miljøvurdering af konkrete projekter - projekter om husdyrbrug og visse projekter på Transport – og Bygningsministerens område.

Anledningen til, at lovforslaget fremsættes, er en række ændringer i 2014 af VVM-direktivet, som skal være gennemført i dansk ret senest den 16. maj 2017.

Udgangspunktet for lovforslaget er i øvrigt at videreføre implementeringen af miljøvurderingsdirektivet og VVM-direktivet med de tilpasninger, der følger af den nye lovgivningsmæssige ramme.

I forhold til den gældende implementering indeholder lovforslaget bl.a. følgende ændringer:

Der fastsættes en frist (hurtigst muligt og højst 90 dage) for myndighedernes konkrete vurdering af, om et projekt skal gennemgå en fuld miljøvurdering (den såkaldte screening). Der indføres krav om en såkaldt ”one stop shop”, som indebærer, at en bygherre kun skal henvende sig til én myndighed, når et konkret projekt både kræver en VVM-vurdering og en vurdering i henhold til andre EU-direktiver som f.eks. EU-habitatdirektivet. Det tydeliggøres, at det er bygherren, der har ansvaret for at udarbejde en miljøkonsekvensrapport (tidligere VVM-redegørelse), som bygherren skal lade udarbejde af kompetente eksperter. Samtidig skal VVM-myndigheden sikre, at den har eller kan rekvirere den fornødne ekspertise til at vurdere miljøkonsekvensrapporten. Hvis et projekt antages at have væsentlige skadelige virkninger på miljøet, kan VVM-tilladelsen til projektet som noget nyt indeholde vilkår om overvågning.

Det generelle udgangspunkt for lovforslaget er, at EU-reglerne i de to direktiver implementeres så direktivnært som muligt for at sikre, at der ikke bliver tale om overimplementering, bortset fra nogle ganske få elementer, hvor det vurderes at være mest hensigtsmæssigt at gå lidt videre end direktiverne kræver.

Dette gælder også gennemførelsen af direktivets bilag I og II, som angiver, hvilke projekttyper der altid skal underkastes en miljøvurdering (VVM), og hvilke projekttyper der skal screenes med henblik på afgørelse om, hvorvidt projektet skal miljøvurderes. Projekttyperne på lovforslagets bilag 1 og bilag 2 svarer således med ganske få undtagelser til direktivets kategorisering. Dette indebærer at en række projekttyper ikke længere vil være obligatorisk VVM-pligtige, og at visse andre projekttyper helt udgår af bilagene. Samtidig foreslås, at der skal være mulighed for, at bygherren kan bede om fra starten at få behandlet et bilag 2-projekt som om, det var VVM-pligtigt på bilag 1.

Visse typer af konkrete projekter ønsker regeringen sikkerhed for altid undergives en fuld miljøvurdering (VVM) under hensyn til projekternes særlige karakter og potentielle store indvirkninger på miljøet, selvom det ikke er et krav efter direktivet. Det foreslås derfor, at disse projekttyper skal være obligatorisk VVM-pligtige. Det gælder anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning eller udvinding af skifergas og visse råstofindvindingsprojekter.

Lovforslagets bilag 2, viderefører også enkelte udvidelser i forhold til direktivet. Der vil således fortsat være krav om screening og evt. miljøvurdering af projekttyper, som f.eks. visse enkeltstående vindmøller, jordkabler og transformatorstationer.

På baggrund af de hidtidige gode erfaringer foreslås endvidere at videreføre obligatorisk scoping (afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold) i forhold til konkrete projekter på land og at inddrage offentligheden allerede i denne tidlige fase, selvom det ikke er et krav i direktivet. Forslaget vurderes at indebære fordele for bygherre, som på et tidligt tidspunkt i processen får kendskab til offentlighedens ideer og synspunkter og myndighedernes mere præcise krav til miljøkonsekvensrapportens indhold.

Endelig foreslås det, at fristen for offentlighedens afgivelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten for VVM-pligtige projekter skal fastsættes til mindst 8 uger.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 16. maj 2017.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Lea Wermelin (S)

# 0

Tak for det. For os socialdemokrater er miljøvurdering af planer, programmer og projekter meget vigtigt. Vi vil gerne have en god miljøbeskyttelse i Danmark, der sikrer naturen og miljøet både nu, men også for kommende generationer. Derfor stiller vi store krav, og det synes vi at vi skal fortsætte med. Vi synes, det er sund fornuft, at vi får en mere samlet og forenklet fremstilling af de regler, som gælder for miljøvurderinger, og det er jo det, vi opnår ved at skrive de to ting sammen, og at vi i det hele taget får et bedre overblik i en meget kompleks lovgivning – også i forhold til offentlighedens og myndigheders inddragelse undervejs i miljøvurderingerne.

Vi synes også, det er positivt, at vi f.eks. får en one stop-shop med den her lovgivning, som gør det lettere, hvis der er flere afgørelser i en sag.

Men jeg vil også gerne sige, at vi er lidt bekymrede for, om regeringen hugger en hæl og klipper en tå i forhold til miljøbeskyttelsen. Vi deler i hvert fald bekymringen i de kritiske høringssvar, når det bl.a. handler om høringsfrister, klageadgang og projekter, der skal VVM'es. Så vi er glade for at se, at ministeren allerede har rettet lidt ind i forhold til de høringssvar, der er kommet, bl.a. ved at sætte nogle af fristerne op igen. Det synes vi er det rigtige at gøre. Men vi vil også gerne sikre os, at lovforslagene her ikke på nogen måde forringer miljøbeskyttelsen.

Så vi mener sådan set, at vi skal holde fast i, at vi fortsat skal være langt fremme, når det handler om inddragelse, både fordi det giver et bedre miljø, når folk bliver hørt, men også af hensyn til de borgerrettigheder, som ligger i lige forlængelse af Århuskonventionen – en konvention, der jo som bekendt blev forhandlet på plads her i Danmark tilbage i 1998 af den daværende miljøminister Svend Auken. Den er fortsat vigtig, så her er vi meget enige med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, CO-industri m.fl., som påpeger, at de sådan set også har nogle bekymringspunkter i forhold til den del af det. Så vi vil gerne bruge udvalgsbehandlingen til at få boret nogle af de her usikkerhedsmomenter ud – også nogle af de kritikpunkter, som er blevet rejst i høringerne. Det ser vi frem til.

Pia Adelsteen (DF)

# 1

Tak for det, formand. Sådan som jeg forstår de to forslag, er der sket det, at man i EU har ændret VVM-direktivet, og at de regler nu skal implementeres i dansk lovgivning. Samtidig har man et miljøvurderingsdirektiv, og man vurderer i Danmark, at det vil være rigtig klogt at sige, at vi putter VVM-direktivet og miljøvurderingsdirektivet sammen, for så gør vi det nemmere netop for offentligheden og for virksomheder – ja, for alle – at gå ét sted hen for at finde ud af, hvad det er, man skal gøre, når man nu skal have et projekt op at stå. Det vil sige, at man laver en sammenskrivning, der simpelt hen vil give et bedre overblik over de regler, der er, for miljøvurderingerne.

Der er også den sammenskrivning, som gør, at lovforslaget skal sikre en ensartet anvendelse både på land og på havet. Det er vi sådan set positive over for i Dansk Folkeparti.

Sådan som jeg også har læst det, vil man gøre de implementeringer, man har, så direktivnære som overhovedet muligt. Det kan jeg som tidligere EU-ordfører kun hilse positivt velkommen. Vi havde beslutningsforslag nr. B 52, som netop gør det her, altså at vi siger, at når vi implementerer ting fra EU, skal det gøres så direktivnært som overhovedet muligt, hvis vi ønsker at gøre yderligere ting – for det kan man sagtens have en velbegrundet holdning til osv. – men så skal vi også gøre det med åbne øjne, og så skal det være noget, vi helt præcis ønsker.

Det er der faktisk også i forslaget, for der har man nogle ekstra ting, man gerne vil, nemlig vedrørende de to bilag – bilag 1 og bilag 2 – i direktivet, hvor bilag 1 beskriver nogle projekter, der skal miljøvurderes, og hvor bilag 2 beskriver nogle projekter, der kun skal screenes for, om de skal miljøvurderes. Der har regeringen i deres forslag sagt: Jamen hvis en virksomhed eller en person, der har et projekt, ønsker at få lavet en miljøvurdering, selv om det ikke kræves, er det helt okay. Jeg synes egentlig, at det er rigtig positivt, for det giver også en mulighed for en virksomhed for at sige: Uanset om det er påkrævet eller ej, ønsker vi rent faktisk den her miljøvurdering, fordi vi vil være sikre på, at folk også ved, at vi altså ikke er nogle store grisebasser herude. Så jeg synes faktisk, det er ganske positivt.

Jeg synes også, det er positivt, at man som noget nyt kan lave et krav om noget overvågning af overholdelsen af miljøreglerne. Det er jo også noget ekstra, vi har lagt på her i Danmark, men noget, som jeg rent faktisk finder positivt. Man siger: I får en godkendelse, I kan lave det her projekt, men vi holder altså øje med, at tingene ikke går værre, end vi havde regnet med. Så på den måde finder jeg og Dansk Folkeparti det ganske positivt, og vi kan som sådan støtte forslagene.

Erling Bonnesen (V)

# 2

Tak for det. Det glæder mig, at vi i dag står med disse to lovforslag, som skal gøre det muligt at lave en ny samlet lov for miljøvurderinger. Det er en ny lov, som skal give en samlet og forenklet fremstilling af de regler, der gælder for miljøvurderinger, og som samtidig også er en lov, som skal sikre, at man implementerer miljøvurderingsdirektivet og VVM-direktivet fuldt ud i dansk ret. En samling og forenkling af reglerne vil give bedre overblik over det samlede sæt regler for miljøvurderinger. Det er til gavn for bygherrerne, og faktisk er det til gavn for alle de parter, der inddrages i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten, herunder også offentligheden, som jo inddrages i miljøkonsekvensrapporten.

Med lovforslaget foretages der nogle mindre ændringer i forhold til den gældende implementering, og fælles for ændringerne er, at lovforslaget implementeres så direktivnært som muligt, og dermed undgår vi unødig overimplementering, og kun de steder, hvor det er hensigtsmæssigt for Danmark at gå lidt længere, gør vi det. Vi vil nemlig ikke ødelægge vores konkurrenceevne. Det har vi ikke råd til i Danmark.

Med den foreslåede nye lov er vi med til at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau ved vedtagelse af planer, programmer og projekter, og med andre ord er vi med loven med til at gøre procedurerne for nye planer, programmer og projekter lettere at gennemskue, og samtidig er vi med til at skabe gode rammer for, at vi kan integrere miljøhensyn i udarbejdelsen af nye planer, programmer og projekter.

På det grundlag stemmer Venstre for lovforslaget.

Maria Reumert Gjerding (EL)

# 3

De to lovforslag, vi i dag behandler, handler om VVM-reglerne. På normalt dansk handler det om vurderinger af konsekvenserne af påvirkningerne på miljøet ved nye projekter, og det handler om at sikre, at offentligheden bliver hørt i den fase, hvor nye projekter bliver planlagt, netop fordi det er helt afgørende at høre befolkningen, inden større projekter etableres i nærheden af, hvor mennesker bor og lever.

Helt konkret handler lovforslagene om implementering af et EU-direktiv på dette område og om samling af lovgivning om miljøvurderinger. Der er hovedsagelig tale om teknik og fornuftige forenklinger. Dog er der også enkelte indholdsmæssige ting, der for Enhedslisten giver grund til bekymring. Det drejer sig f.eks. om, at der gennemføres ændringer, som betyder, at en række projekttyper ikke længere vil være obligatorisk VVM-pligtige, herunder visse havbrug og vindmøller, og at andre projekttyper helt udgår af bilagene, bl.a. de såkaldte risikovirksomheder. Det er dog uklart, hvor stor praktisk betydning dette vil få, så det er noget, vi får brug for, at der bliver kastet lys over i den kommende udvalgsbehandling.

I lovforslagene havde man oprindelig lagt op til at forkorte høringsfristerne for miljøkonsekvensrapporten. Efter høringen har man i ministeriet besluttet at fastholde høringsfristerne på 8 uger. Vi glæder vi os rigtig meget over i Enhedslisten, at man har valgt at lytte og imødekomme kommentarerne fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, CO-industri, DOF og Friluftsrådet og fastholdt rimelige høringsfrister. Dog er der stadig mulighed for kun 14 dages høring i forbindelse med klager over afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold, hvilket kritiseres af en række miljøorganisationer. Det kritiseres af KL og Dansk Industri. Det er en kritik, som vi i Enhedslisten er enige i, og som vi også vil tage op i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslagene.

Selv om lovforslagene generelt lægger sig meget op ad direktivet, har man valgt at gå længere end direktivteksten, da man fastholder, at det skal være obligatorisk med en VVM-undersøgelse i forbindelse med frakturering i forbindelse med efterforskning efter eller udvinding af skifergas. Det samme gælder, hvor der gives tilladelser gældende for mere end 10 år til udvinding af råstoffer uden for de graveområder, der er udlagt i råstofplanen. Det er vi positivt stemt over for i Enhedslisten.

Så helt overordnet er vi positivt stemt over for de to lovforslag, men vi må indrømme, at det er temmelig kompliceret stof, så vi har brug for, at en række ting bliver belyst i det kommende udvalgsarbejde, før vi kan tage endelig stilling. Tak for ordet.

Carsten Bach (LA)

# 4

Tak for det. Det er jo et stort og meget uoverskueligt område med mange ikke særlig konkrete spidsfindigheder. Det ser man, når man enten dykker ned i eller graver sig ned i VVM-området. De to lovforslag, L 147 og L 148, dækker, som det allerede er blevet nævnt flere gange her fra talerstolen i dag, over implementering at to EU-direktiver, henholdsvis det eksisterende direktiv om miljøvurdering af planer og programmer og det ændrede VVM-direktiv, samt jo ikke mindst sammenhængen mellem de to direktiver. Det er jo altid glædeligt for en liberal ordfører, som jeg er, når der fra regeringens side kommer forslag til en bedre samtænkning og forenkling af konkret lovgivning, der så oven i købet i hvert fald på papiret kan medføre administrative lettelser for 4 mio. kr. årligt til erhvervslivet.

Det er vi i Liberal Alliance glade for, og personligt glæder det mig også meget, at det virker til, at vi her står med et helt ned i detaljen meget gennemarbejdet lovforslag. Så jeg vil rose embedsværket nede i hjørnet for et meget flot stykke arbejde, og specielt vil jeg rose for meget overbevisende at have imødekommet og indarbejdet vel stort set alle høringssvar, hvilket i den her sammenhæng ikke siger så lidt endda.

Med den foreliggende sammenskrivning af lovgivningen om miljøvurderinger skabes der en god og formentlig også tiltrængt kontinuitet og sammenhæng i processen i forbindelse med miljøvurderinger helt fra den indledende planlægning og frem til det konkrete projekt. Der vil således forhåbentlig mere tydeligt fremstå en rød tråd, imellem hvilke parametre der indgår i vurderingen af planarbejdet og indholdet af VVM-rapporten, i et efterfølgende konkret projekt. Det kan jo så måske i første omgang synes som ekstraarbejde for myndighederne, der skal bruge mere tid på miljøvurderinger af deres egne planer, men på sigt er jeg helt overbevist om, som også ministeren giver udtryk for, at både myndigheder og virksomheder og eventuelt bygherrer, der skal gennemføre VVM-pligtige projekter, vil opleve det som en administrativ lettelse og en forenkling af processen.

Et godt resultat kræver som bekendt et godt forarbejde. Men for at det gode forarbejde kan udføres, bør der formentlig nok udarbejdes en vejledning, der kan være til brug for myndigheder og private aktører og sikre en ensartet fortolkning af loven ved alle myndigheder og instanser landet over. F.eks. vil der formentlig blive brug for vejledning i anvendelse af kumulationsprincippet, der tidligere har været en del af bekendtgørelsen, og som nu bliver ophøjet til lovtekst.

Men jeg mener også, at jeg et eller andet sted faktisk har set, at ministeriet har tænkt sig at barsle med en sådan vejledning. Vejledningen kan blive et særdeles afgørende redskab ude i kommunerne, når vi forhåbentlig snart med en reform af planloven giver kommunerne mere frihed og mere selvbestemmelse til lokalplanlægning.

Så kort opsummeret vil jeg sige, at vi i Liberal Alliance er tilfredse med forarbejdet og vil meget gerne kvittere for et grundigt, gennemarbejdet og forenklet lovforslag, som vi derfor støtter.

Christian Poll (ALT)

# 5

Grundlæggende har vi at gøre med et meget stort stykke arbejde, som er endt i en overordnet god implementering her. Der er bl.a., som flere andre også har nævnt, det her one stop-shopping-princip. Og det er også meget positivt, at der er blevet lyttet undervejs, og at høringsfristerne overvejende er bragt tilbage til det, vi kender i dag. Det er meget vigtigt for demokratiet, at borgerne føler enten direkte eller igennem de foreninger, der repræsenterer borgerne, at man bliver hørt og kan påvirke processer af den her karakter.

Vi synes, der er en lang række gode høringssvar. Det er i alt blevet til 88 siders høringssvar. Det er meget spændende læsning. Jeg kan blandt de hørte parter fremhæve Friluftsrådet, Aalborg Universitet og Danmarks Naturfredningsforening. Vi deler nogle af de bekymringer, som fremføres i de her høringssvar. F.eks. slår det mig, at der er den her danske undersøgelse, der viser, at der faktisk er en dårlig sammenhæng imellem de elementer, der tages frem i miljøvurderingsrapporten, og den efterfølgende tilladelse, der gives. Hvis der er påpeget et miljøproblem i en VVM-redegørelse, så er det ikke altid sådan, at den bliver adresseret, så der kommer et krav i en efterfølgende tilladelse, der adresserer det her problem. Der er en problemstilling, som er helt grundlæggende, og som jeg håber vi kan få en debat om i udvalget på et eller andet niveau.

Men jeg vil også f.eks. fremhæve, at havbrug er endt ovre i bilag 2. Vi ser havbrug som noget, der generelt har et negativt potentiale for at påvirke miljøet. De hører måske ikke til der; nærmere i bilag 1. Vi undrer os også lidt over, at den samlede implementering ikke dækker husdyrbrug. Det kan der være en fordel ved. Jeg kan ikke helt gennemskue, om det er en fordel eller en ulempe, men det er i hvert fald centralt, at man så får opdateret kravene i husdyrbrugsreguleringen, for de er underimplementeret for øjeblikket, som jeg forstår det.

Så undrer vi os også lidt over, hvorfor transportområdet er holdt udenfor. Jeg savner lidt en miljømæssig begrundelse for det. Og så er der den her problemstilling med råstofgravene, hvor jeg forstår, at der er en slags shopping. Man søger altså tilladelser til noget, der ligger lige under grænserne for størrelse, og på den måde kan man have flere råstofgrave i et lokalområde, der giver en samlet stor påvirkning, men som altså ikke udløser krav om en VVM-redegørelse.

Så der er nogle aspekter, som vi skal arbejde med i udvalgsarbejdet, og som er vigtige for os. Det bliver også foreslået i et høringssvar, at man udvider rammerne for selve vurderingen til også at dække nogle af de emner, der ligger i cirkulær økonomi, så man altså også her kan få en højere grad af genanvendelse og fremme cirkulære materialestrømme og på den måde få nogle bedre løsninger for vores samfund for fremtiden.

Overordnet set synes vi det er et godt lovforslag, men der er en række knaster, der skal arbejdes med i udvalgsarbejdet.

Andreas Steenberg (RV)

# 6

Dagligdagen her på Christiansborg er jo, at man ikke helt ved, hvornår debatterne kører hernede, og derfor sad jeg simpelt hen i et andet møde, da vi havde debatten om L 137 om dyreværnsloven. Jeg vil gerne undskylde over for Tinget og formanden, at jeg desværre ikke nåede ned til det, men jeg vil bare meddele, at Radikale Venstre støtter det lovforslag, så det bliver skrevet til protokols også.

Dette lovforslag er en udmøntning af et arbejde, som SR-regeringen og vores normale ordfører på området, fru Ida Auken, satte i gang, da hun var miljøminister. Man prøvede at lægge de her love sammen for at give nogle administrative lettelser til erhvervslivet og til borgere og ikke mindst til staten, og derfor er vi varme tilhængere af, at det nu også bliver ført ud i livet. Som andre ordførere er vi glade for, at det her med høringsfristerne er blevet ændret, så der stadig er god tid til, at man kan blive hørt som borger, når der skal laves et eller andet om i ens lokalområde.

Radikale har nogle af de samme ting med, som både Enhedslisten og Alternativet har nævnt, så det vil jeg ikke gentage, men det regner jeg bestemt med vi kan løse gennem udvalgsbehandlingen, så vi kan få en bred vedtagelse af det her lovforslag, når vi kommer frem til tredjebehandlingen.

Så tak for at gøre vores arbejde færdigt til Venstre og den nye regering. Det er vi glade for. Jeg tror, at vi får lavet en rigtig god lov, når vi bliver færdige.

Lisbeth Bech Poulsen (SF)

# 7

Det er klogt at forenkle lovgivningen ved at samle reguleringen i én lov. Det er også klogt at søge at gøre lovgivningen mest mulig kompatibel med EU-lovgivningen, selv om det nok mere er et mantra om at forhindre overimplementering, der er styrende for regeringen. Men det vil alt andet lige gøre det enklere at tilrettelægge den danske lov, når EU-lovgivningen ændres. Når det er sagt, vil jeg sige, at der er tale om meget kompleks lovgivning, og der er behov for en ret detaljeret vurdering af forslagets enkelte elementer i udvalgsarbejdet. Men jeg vil også ligesom tidligere ordførere heroppefra rose embedsmændene for et ret omfattende og flot stykke arbejde.

Politisk vil vi i SF sætte fokus på syv punkter, i hvert fald indtil videre, i udvalgsarbejdet: 1) Punkter, som regeringen med sine briller ser som havende noget at gøre med overimplementering, 2) yderligere projekter, som altid bør være VVM-pligtige – det er noget, vi mener vi bør kigge på, f.eks. havbrug, 3) forholdet til andre relevante direktiver, f.eks. Natura 2000 og vandrammedirektivet, 4) husdyrbrug er undtaget fra loven, fordi regeringen hævder, at reguleringen allerede implementerer direktiverne, hvorimod Danmarks Naturfredningsforening hævder, at husdyrregulering underimplementerer, og det vil vi gerne diskutere 5) spørgsmålet om usikkerheden om, hvornår en miljøgodkendelse kan erstatte VVM, idet Danmarks Naturfredningsforening hævder, at der tværtimod bliver brug for flere VVM'er, hvilket vi gerne vil diskutere og have svar fra ministeren om 6) kumulative effekter, der skal sikres inddraget – det er usikkert for os, og vi kan i hvert fald ikke læse ud fra lovforslaget, om det er tilfældet, hvilket vi gerne vil have svar på og 7) spørgsmålet om høringsfrister og involvering af befolkningen.

Så det var en række punkter – de skal nok komme skriftligt også – som vi gerne vil diskutere, men overordnet synes vi selvfølgelig på linje med andre ordførere, det er et rigtig godt forslag, men det er også meget kompliceret. Der er mange ting i det, så vi fremsætter i hvert fald de her punkter skriftligt og glæder os også til diskussionen. Det bliver også meget enklere for både virksomheder og borgere at forholde sig til det her, og det er jo altid godt.

Mette Abildgaard (KF)

# 8

Som flere andre ordførere også har været inde på, indføres der med det her nye lovforslag en ny samlet lovgivning, som giver en forsimpling, der vil give et bedre overblik. Det kan vi alle sammen være interesserede i. Det er afgørende, at det, vi laver herinde, er til at orientere sig i for de mennesker, hvem det berører i hverdagen, og man må sige, at der nok har været noget at ønske på det her punkt. Så det i sig selv er et rigtig godt første skridt. Stor ros for det.

Der implementeres samtidig et EU-direktiv, og det gør man meget direktivnært. Det er som udgangspunkt en god ting. Der er også områder, hvor det giver mening at fravige den her direktivnære implementering. Det gælder bl.a. høringsfristerne. Vi blev meget kede af, at der blev sendt et forslag i høring, hvor man lagde op til at skære høringsfristerne for offentligheden fra de her 8 uger til 4 uger. Vi syntes egentlig, det er en lille smule arrogant over for befolkningen. Når vi vil have dem til at levere noget til det offentlige, så er der bare deadlines, og det skal gå hurtigt, men man lagde omvendt op til her, at man kan sende en stor VVM-redegørelse ud i høring, som måske kan være på flere hundrede sider. Man kunne i teorien gøre det hen over en juleferie eller sommerferie og så sige: Værsgo, det har I 4 uger til at orientere jer i. Det synes vi simpelt hen ikke var fair, og derfor var vi meget kede af, at man lagde op til de her 4 uger, og derfor er vi også modsat meget, meget glade over og tilfredse med, at ministeren har lyttet både til os, men selvfølgelig også til de høringssvar, der er kommet, som har peget på, at det her er problematisk. Så ja, direktivnær implementering er godt, når det giver mening, men når vi kan tilbyde noget bedre i vores eksisterende lovgivning, skal vi naturligvis bibeholde det.

Jeg skal ikke gennemgå slavisk, hvad der ligger i det. Det er blevet gjort af de andre ordførere, men jeg vil jeg bare pege på en enkelt ting, som ikke er blevet berørt så meget. Det er den her nye mulighed for one stop-shop, som bliver indført for bygherrerne, og som giver bygherrerne mulighed for kun at henvende sig et sted. Hvis deres projekter både er underlagt VVM og også andre EU-direktiver som f.eks. habitatsdirektivet, skal de kun henvende sig et sted hos det offentlige, og på den måde får de en nemmere behandling af deres sager. Det er også glædeligt.

Til sidst vil jeg nævne det her med, at der er en række projekter, der ikke længere vil være VVM-pligtige, men skal screenes, for at se, om der er en nødvendighed. Det kan sagtens være, at der er nogle uhensigtsmæssigheder i den opdeling, man har lavet der, af, hvad der tilhører hvilken kategori. Det må vi se på i løbet af udvalgsarbejdet. Jeg synes umiddelbart, at det, der lå, så fornuftigt ud.

Men alt i alt er det en rigtig god lovgivning, der lægges op til her, og vi er meget glade og taknemmelige for at være blevet imødekommet i spørgsmålet om den høringsfrist på 8 uger.

Miljø- og fødevareministeren (Esben Lu)

# 9

Tak for det, formand. Tak til ordførerne for kommentarerne til lovforslaget. Det glæder mig, at så mange har taget positivt imod det. Vi skal passe på vores miljø, samtidig med at vi giver plads til vækst og udvikling i en god balance, og her er reglerne om miljøvurdering helt centrale. På den ene side skal de sikre, at vi træffer beslutningerne på et oplyst grundlag og inddrager offentligheden, og på den anden side skal reglerne sikre, at kravene til miljøvurdering er ensartede, gennemsigtige og forudsigelige for bygherren.

Med lovforslaget gør vi lovgivningen om miljøvurdering enklere og mere gennemskuelig. For det første samler vi med enkelte undtagelser alle procedureregler og miljøvurderinger af projekter i én lov, så bygherrer og myndigheder kun skal kigge ét sted. For det andet sammenlægger vi reglerne for miljøvurdering af planer og programmer med reglerne om miljøvurdering af projekter. De to processer minder i forvejen meget om hinanden og hænger ofte sammen. Inden et konkret projekt kan blive til virkelighed, skal der ofte gennemføres en miljøvurdering, først af planlægningen af arealanvendelsen og senere af et konkret projekt. Nu bliver det lettere både for bygherrer og myndigheder at overskue den samlede proces.

Samtidig opdaterer vi den danske lovgivning, så vi er på linje med EU's VVM-direktiv og de seneste ændringer. Og det gør vi så direktivnært som muligt, så danske virksomheder og iværksættere får mindst lige så gode forhold som deres kollegaer i vores nabolande, dog med få afvigelser, som jeg gerne vil vende tilbage til.

Det er helt afgørende for den danske konkurrenceevne, at vi ikke spænder ben for vores virksomheder med unødig overimplementering. Derfor vil man også kunne se, at lovforslagets bilag 1 og 2 nu med få undtagelser svarer til VVM-direktivets bilag 1 og 2. På den anden side skal vi ikke hoppe med på laveste fællesnævner, når der er en god grund til overimplementering. Bl.a. har vi valgt, at det for projekter på land fortsat skal være obligatorisk, at myndigheden foretager en afgrænsning af, hvad rapporten skal indeholde, inden bygherren udarbejder miljøkonsekvensrapporten.

Vi holder også fast i, at offentligheden og de berørte myndigheder skal høres i afgrænsningsfasen. Det gør vi, fordi det i sidste ende vil hjælpe bygherren at kende til de væsentlige indvirkninger på miljøet, som offentligheden og myndighederne forventer. Det er simpelt hen for dyrt, både for bygherren og for miljøet, hvis konsekvenserne først bliver tydelige, når bygherren har smidt millioner af kroner i de nye anlæg og det derefter viser sig, at placeringen eller anvendelsen ikke er acceptabel.

Så vil man kunne se afvigelser i bilag 1 og bilag 2. F.eks. holder vi fast i, at enkeltstående vindmøller fortsat skal være screeningspligtige, selv om direktivet kun kræver screening af vindmølleparker. Det gør vi, fordi vi i Danmark bor så tæt, at selv enkelte vindmøller i det åbne land med den størrelse, de har i dag, kan give anledning til potentielle konflikter i forhold til forskellige beskyttelsesinteresser. Og VVM-reglerne er et godt instrument til at afdække de relevante forhold, der kan give anledning til konflikter. De eneste, der bliver undtaget, er de små enkeltstående husstandsmøller. De vil ikke længere være screeningspligtige i landzone.

Vi holder også fast i, at offentlighed og myndigheder skal have mindst 8 ugers frist til at kommentere miljøkonsekvensrapporten for konkrete projekter på land, hvilket også er nævnt af flere ordførere. De nationale ordninger og særlige bilagspunkter er uddybet i lovforslagets bemærkninger, for det skal være nemt at være virksomhed i Danmark, og med lovforslaget her skulle det gerne blive endnu nemmere.

Med det ændrede VVM-direktiv indføres der en tidsfrist for myndigheden til at træffe screeningsafgørelser på op til 90 dage, som myndigheden kun i særlige konkrete tilfælde vil kunne overskride. Her vil erhvervslivet som udgangspunkt også kunne høste administrative gevinster som følge af faste sagsbehandlingstider og administrative lettelser.

En yderligere lettelse består i, at der indføres det såkaldte one stop shop, som også er nævnt af flere ordførere, og som knæsætter princippet om, at en bygherre kun skal henvende sig til én myndighed, når et konkret projekt både kræver en VVM-vurdering og en vurdering i forhold til andre EU-direktiver som f.eks. EU's habitatsdirektiv. Afhængigt af den konkrete udformning af ordningen kan der være tale om at samkøre forskellige tilladelses-, dispensations- og godkendelsesordninger. Selve organiseringen af one stop shop-ordningen sker ved at fastlægge samordnede og/eller fælles procedurer, der opfylder kravene i disse direktiver, hvor det er relevant.

I forhold til fristen for høring af offentligheden på 8 uger kan man måske spørge, hvorfor danske bygherrer skal arbejde med en høringsfrist på mindst 8 uger i stedet for mindst 30 dage, som EU har fastsat. Det er et politisk valg. Vi ønsker at skabe de bedst mulige rammer for vækst og udvikling, samtidig med at vi bevarer det høje niveau af miljøbeskyttelse og borgerinddragelse, som vi har i Danmark. Det gør vi ved at sikre, at vi får væsentlige konsekvenser på bordet, inden investoren har bundet sine penge i mursten og teknologi. En god høringsproces forebygger ubehagelige overraskelser, som kan blive meget dyre, både for bygherren og for miljøet.

Derudover betyder lovforslaget, at en del projekter fremover ikke længere er obligatorisk VVM-pligtige. Det giver en lettelse for de projekter, som screeningen sorterer fra, og som derfor slipper for miljøkonsekvensvurdering. Der er tale om komplicerede regler. Miljø- og Fødevareministeriet er derfor opmærksom på, at der er et stort behov for vejledning om, hvordan reglerne kan fungere smidigt i praksis, både for myndigheder og bygherrer.

Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser, og bekendtgørelserne vil blive udarbejdet efter samme overordnede principper som lovforslaget: direktivnær implementering med færrest mulige administrative byrder. Relevante interessenter vil selvfølgelig blive inddraget i arbejdet med udarbejdelsen af både reglerne og den opfølgende vejledning.

Flere ordførere har udtrykt holdninger til spørgsmålet om, hvilke konkrete projekttyper der skal være omfattet af krav om obligatorisk VVM-pligt, de såkaldte bilag 1-projekter, og hvilke typer af projekter der alene skal være VVM-pligtige på baggrund af en konkret vurdering, altså den såkaldte screening, også kaldet bilag 2-projekter. Jeg vil meget gerne svare Folketinget grundigt og fyldestgørende på disse og andre spørgsmål, men jeg mener, de er bedst egnede til skriftlig besvarelse og drøftelse i løbet af udvalgsbehandlingen. Der blev også anført en række forhold af SF's ordfører i forhold til den proces.

Der er som sagt tale om centrale procedureregler inden for den miljøretlige regulering, og derfor håber jeg, vi får en god dialog i udvalget, så vi kan opnå et bredt flertal for lovforslagene. For mig og regeringen er det væsentlige, at vi samler den relevante lovgivning mest muligt, så bygherrer og myndigheder kun skal kigge ét sted, at vi implementerer miljøvurderingsdirektivet og VVM-direktivet så direktivnært som muligt, at vi holder fast i de gode principper og hensyn, vi har i Danmark, og at vi ikke pålægger erhvervslivet eller myndighederne unødige administrative byrder.

Jeg ser frem til en god viderebehandling af lovforslaget i udvalget og takker for debatten.

Der er endnu ingen debatindlæg...