Tak for det. I Dansk Folkeparti frygter vi, at lovforslaget vil medføre løndumping, da forslaget reelt handler om at indsluse flygtninge på det danske arbejdsmarked via en lavere indslusningsløn.

Vi anerkender sådan set, at der er sket en forbedring siden indgåelsen af trepartsaftalen, i og med at der også kommer et tilskud til igu-elever, men det ændrer ikke ved det grundlæggende, nemlig at der set med vores øjne er tale om løndumping, og det ønsker vi at modvirke. Vi har også noteret os, at der med det andet lovforslag, som behandles i dag, indføres en særskilt bonus til virksomheder, der ansætter flygtninge, som ikke er en del af igu-forløbet. Denne bonus får virksomhederne ikke, hvis de ansætter danskere, og derfor er der jo sådan set samlet set, når man kigger på hele udmøntningen af to- og trepartsaftalerne, tale om diskrimination af danskere, hvilket vi ikke ønsker at støtte fra Dansk Folkepartis side.

Dertil kommer, at Dansk Folkeparti grundlæggende er uenige i, at flygtningene skal integreres. Vi er gået væk fra ideen om, at det kan lykkes at skabe en stabil og velfungerende overgang til det danske samfund. Det ville være dejligt, hvis det kunne lykkes, men al erfaring viser, at det desværre ikke kommer til at ske. Vi er blevet kloge af skade. Vi vil ikke integrere udlændinge med asylstatus. Vi vil hjælpe dem, der kommer til Danmark i en midlertidig periode, og så skal de sendes ud igen. Hele systemet bør bygges op om, at flygtningene kun skal være i Danmark i en begrænset periode. Reglerne på området og den information, som tilgår flygtningene og deres familier, bør indeholde et klart budskab, så de allerede ved ankomsten er klar over, at de er gæster, og at de derfor vil blive sendt ud af landet igen.

Dette lovforslag understøtter ikke en hjemsendelse af flygtningene. Det understøtter mere det, som vi har prøvet, og som vi ved ikke virker. Der er gennemført over 20 integrationsplaner, og ingen af dem har virket. Vi frygter, at det også vil blive resultatet med den her plan, altså at den ikke kommer til at have den store effekt, hverken i forhold til at integrere dem, der er her, og jo slet ikke i forhold til at sende dem hjem, som vi mener skal sendes hjem.

Dertil kommer, at vi synes, det er forkert, at igu'en medfører, at man optjener ret til dagpenge. For selv hvis de ønsker at integrere sig, vil det jo alt andet lige have den effekt, at der, når de så har gennemført forløbet og de har optjent deres ret til dagpenge, er et incitament for dem til at gå på dagpenge i stedet for at komme ud på arbejdsmarkedet. Så selv hvis man ønsker, at de skal ud på arbejdsmarkedet og integreres i større omfang, så vil det her jo sådan set virke mod hensigten.

På den baggrund skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte lovforslaget.

Tak, formand. Så er jeg glad igen. Formanden kan kende forskel på mig og Johanne Schmidt-Nielsen. Det er rigtig godt. Så det skal nok gå alt sammen.

Alle på nær Dansk Folkeparti er jo enige om, at det er en god idé, at flygtninge kommer ud og får sig et ordinært arbejde. Så tjener de deres egne penge, forsøger sig selv, bidrager med flere skattekroner, end de gør, hvis de er på en offentlig ydelse – bidrager til det danske samfund. Det er alle enige om på nær Dansk Folkeparti. Det vil jo samtidig også udstyre dem med nogle kvalifikationer, sådan at de, den dag, de har mulighed for at vende hjem – og de vender hjem, det tror jeg de fleste af dem gør – så vender hjem i en om jeg så må sige meget bedre stand. Og så kan de jo bruge de kvalifikationer til at opbygge deres land.

Problemet er, at det jo ikke fungerer, hvis danske lønmodtagere ikke får en garanti for, en tryghed for, at flygtningenes indtog på det danske arbejdsmarked ikke fører til fortrængning af ordinære job, hvis vi ikke får en garanti for, at flygtningen ikke bliver misbrugt som billig arbejdskraft. Det vil jo tværtimod modvirke integration; det vil puste til en splittelse mellem herboende og flygtninge; og det vil stille flygtningene i en rigtig dårlig situation.

Det samme vil jo ske, hvis man i sin iver efter at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet ikke bare slækker kravene til løn, men også slækker på de tilbud, de bør have i forhold til uddannelse, både sprogundervisning og almen uddannelse. Det her lovforslag, der jo også skal ses i sammenhæng med det, vi skal behandle lige om lidt, lægger desværre op til den forkerte udvikling.

Særlige elevforløb kan være en god idé for en bestemt gruppe flygtninge, der ikke har nogen kompetencer overhovedet, og som mangler både sproglige kundskaber og almene skolekundskaber, men her har vi fået det i den værst tænkelige udgave. Den her lov gør, at det bliver pivåbent som en ladeport for misbrug og løndumping, og der er ikke noget reelt uddannelsesperspektiv i det for flygtningene. Lovgivningen overlader fuldstændig magten til arbejdsgiverne. Det kan lave aftaler direkte med den enkelte flygtning uden om tillidsrepræsentanter, uden om lokale fagforeninger, uden om faglige udvalg, uden om kommunerne. Folk på den pågældende arbejdsplads er også koblet af. Ja, de skal høres i henhold til lovgivningen om det og om aftaler om samarbejdsudvalg, men nogen reel indflydelse har de ikke. Når man ser det i sammenhæng med de lønninger, som det er muligt at arbejde for, så er der desværre kun én konklusion på det her: Den her aftale fører til, at hvis flygtninge kommer ind i de her forløb, fortrænger de ordinære job.

Det er også en dårlig aftale for flygtningene. Der er stort set ikke noget uddannelsesperspektiv i den. Kun i sølle 20 uger ud af 124 ugers integrationselevforløb er der krav om uddannelse. Der er ikke nogen krav til uddannelsens indhold i lovgivningen eller til praktikforløbet i øvrigt. Men den enkelte flygtning bliver stavnsbundet til virksomheden i op til 2 år.

Der er kun en eneste positiv ting i det her forslag, og det er, at flygtningene får mulighed for at optjene dagpengeret. Der må jeg sige til Dansk Folkeparti, at det er at skyde sig selv i foden at nægte flygtningene ret til at optjene dagpenge, for det vil jo bare medføre, at flygtningene er endnu mere ilde stedt, end de er i forvejen, og at de derfor vil være endnu mere tilbøjelige til at tage et hvilket som helst et job til en hvilken som helst løn. Det vil sige, at hver eneste gang man skærer i den sociale tryghed for flygtningene, er man med til at understøtte en udvikling, hvor de bliver misbrugt som billig arbejdskraft.

Så har jeg en lang stribe på ti kritikpunkter af det her lovforslag, og jeg har endda sorteret nogle fra, og jeg når ikke dem alle sammen alligevel, men lad mig alligevel prøve at komme ned igennem listen:

Målgruppen: Den her lov kan bruges over for alle flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 40 år, men der er ingen krav til vurdering af deres kompetencer, og allerede der er kæden jo hoppet af. Det her handler ikke om et uddannelsesforløb. Arbejdsgiverne kan bruge den her lovgivning til at ansætte flygtninge, der har masser af kompetencer. Det er igen en klar misbrugsmulighed.

Der er heller ikke nogle af de sædvanlige krav, der er til ansættelser på særlige vilkår. Det må man sandelig sige at det her. Der er nemlig nogle krav om, at der skal være tale om merbeskæftigelse, at rimelighed kravet skal opfyldes, og at parterne på virksomheden skriftligt sammen skal tilkendegive, at reglerne er overholdt. Bare sådan en minimal sikring, der findes i forhold til løntilskudsjob f.eks., har ikke taget med her. Sådan kunne jeg blive ved, men det får jeg ikke lov til, for der er kun 5 sek. tilbage af min taletid. Så til ministerens store overraskelse vil sige, at Enhedslisten stemmer imod det her lovforslag.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler her i dag, om oprettelsen af en integrationsgrunduddannelse er en del af trepartsaftalen mellem arbejdsmarkedets parter. I Alternativet er vi positive over for, at det er lykkedes parterne i trepartsforhandlingerne at skabe bedre rammer for integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked. Det nuværende system halter på flere områder – det er også noget af det, vi skal behandle senere i dag – og erfaringerne har vist, at vi er nødt til at gøre noget mere aktivt.

Denne aftale om et igu-forløb, som vi forkorter det, virker som udgangspunkt som en god mulighed for, at flygtninge kan få en periode, hvor de introduceres til det danske arbejdsmarked, og hvor de har mulighed for at kombinere erhvervserfaring med kurser, der kan styrke kvalificeringen til det danske arbejdsmarked.

Uanset hvor god en uddannelse en flygtning er kommet med, er det helt naturligt svært at konkurrere på lige vilkår med andre arbejdssøgende fra dag et, og derfor har mange flygtninge måttet bruge mange af deres første år i Danmark uden for arbejdsmarkedet, mens de lærte dansk og lærte om forhold på det danske arbejdsmarked, som er særegne eller kræver tilpasninger. Med den her ordning ser Alternativet at der er en god mellemvej.

Der kan være bekymring for, om der overhovedet bliver åbnet tilstrækkeligt med igu-pladser hos virksomhederne, for det har også med hensyn til den finansiering, man giver virksomhederne, været diskuteret, om det er rimeligt, at vi skal finansiere, at virksomhederne tager imod de her flygtninge ude på arbejdspladserne. Men omvendt er det en del af en trepartsaftale, og vi kan bakke op om, at der bliver givet et særligt tilskud til de virksomheder, der vil modtage de her igu-personer.

Men det er klart, at vi skal holde et vågent øje med, at den her model ikke skævvrider forholdene på arbejdsmarkedet, og der hæfter jeg mig ved, at det er en treårig forsøgsordning – og det synes jeg er fornuftigt – og det vil sige, at man selvfølgelig skal følge nøje med i, om det fortrænger anden arbejdskraft, og om ordningen i det hele taget fungerer.

Men når det er sagt, hæfter vi os meget ved, at det netop er en fælles aftale mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen, og at der må være stor opbakning til at gå konstruktivt ind i de udfordringer, der måtte være.

Så i vores optik er ordningen fornuftigt balanceret, og vi vil gerne kvittere for parternes arbejde. På den baggrund skal jeg sige, at vi bakker op om forslaget.

Vi skal jo blive langt bedre til at integrere de mennesker, der kommer her til landet. I stedet for passivt at se ind på samfundet og ind på arbejdsmarkedet, skal alle have en chance for at blive aktive samfundsborgere. Det er til glæde for hver enkelt, som får større mulighed for at blive herre i eget liv, det er til glæde for samfundet, og det er til glæde for erhvervslivet. Uddannelse og arbejde kan blive den trædesten ind i samfundet, som mange mennesker har brug for. Derfor støtter SF ideen om at kombinere uddannelse med job i et forløb, som kan skabe plads til nye danskere.

Tanken om igu-forløb er sådan set godt tænkt, men desværre har regeringen i det lovforslag, der ligger, valgt at ødelægge en stor del af ideen. Det har man på flere måder, men da især ved at benytte et lønniveau fra det offentlige, som lægger så langt fra, hvad der er rimeligt og i øvrigt er gældende på arbejdsmarkedet. Det vil jo sandsynligvis især blive det offentlige, som skal tage det store træk af igu-aftaler. Partierne, der støtter aftalen, henviser bl.a. til, at lønnen er aftalt af arbejdsmarkedets parter. Men FOA, som jo faktisk er den fagorganisation, der bærer overenskomsten, tager stærkt afstand fra aftalen. FOA mener, at det er misbrug af deres overenskomst, de føler sig misbrugt og misforstået. Tilsvarende har fagforbundet PROSA en række indvendinger. Hvis igu-forløb skal modtages på en positiv måde, kan da ikke nytte, at vi kommer til at sætte lighedstegn mellem igu og løndumping. I øvrigt betyder den lave igu-løn for det offentlige, at en enlig forsørger på integrationsydelse vil tabe ca. 2.100 kr. om måneden. Jeg er også sikker på, at det vil være med til at skabe ro om ordningen og forståelse blandt kollegerne på arbejdspladsen, hvis tillidsrepræsentanten og den lokale fagforening får det sidste og afgørende ord, når der skal ansættes igu-elever.

SF ser altså positivt på ideen om en slags indslusningsforløb til en slags lærlingeløn. Men i den udgave, som ligger på bordet, kan vi ikke støtte lovforslaget, da det vil skabe flere problemer, end det vil løse.

Jeg vil gerne takke for alle de bemærkninger, der har været til lovforslaget her i dag. Jeg kan jo konstatere, at der heldigvis er et meget bredt flertal for forslaget, men der er også faldet, om jeg så må sige, nogle kritiske bemærkninger fra andre kanter.

Jeg vil også gerne endnu engang benytte lejligheden til at takke for det ansvar og den samarbejdsvilje og evne til nytænkning, som både arbejdsgivere og fagbevægelsen har udvist i forbindelse med trepartsforhandlingerne. For det er væsentligt at minde om, at lovforslaget udmønter et fælles forslag fra DA og LO om en 2-årig integrationsuddannelse, som regeringen og arbejdsmarkedets parter valgte at tiltræde med trepartsaftalen om integration. Alle parter har kunnet se, at vi har en fælles opgave, en fælles interesse og et fælles ansvar, hvis vi skal løfte integrationsopgaven, og det skal vi.

Vi har fornemmet konsekvenserne, hvis vi ikke er i stand til at løse opgaven, og vi har kunnet se behovet for en helt ny tilgang til integration med ét klart fokus, og det er job. For det er kun rimeligt, at man så hurtigt som muligt giver et bidrag til det danske samfund, når man er kommet hertil. Samtidig ved vi, at det er helt afgørende for den enkeltes integration i det danske samfund, at man kommer ud på arbejdsmarkedet, at man møder danskerne, det danske sprog, danske normer og værdier, at man kort sagt får Danmark ind under huden.

Udfordringerne med integrationen eller mangel på samme er jo til at tage at føle på, og de bliver bestemt ikke mindre med den store tilstrømning mod Europa og dermed også Danmark, som vi ser i øjeblikket. Kun hver anden er i job, når vi måler på indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse. Og for de nyankomne flygtninge, som vi ser nu, at tallene endnu mere deprimerende.

Regeringen har netop beregnet, at flygtningepresset vil udløse en samlet ekstraregning på 6,4 mia. kr. fra 2017-2020, og regningen bliver ikke mindre i fremtiden, hvis vi ikke gør noget. Det kan vi ikke byde hverken de hårdtarbejdende danskere, der er her, eller de rigtig dygtige virksomheder, som har skabt velstanden. Af samme grund er jeg også glad for, at denne regering så som sin første opgave at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og at skabe knivskarpe incitamenter for nytilkomne til netop at komme ud på arbejdsmarkedet. Jeg skal konkret nævne integrationsydelsen som en blandt flere væsentlige stramninger af opholdsvilkårene for nytilkomne.

Men tallene understreger også behovet for en ny integrationspolitik, og at vi ikke bare iværksætter mere af det samme, mere af alt det, der ikke virker, men at vi ændrer selve tilgangen til integration. Dermed skal der iværksættes mere af det, vi ved virker, og som er blevet brugt alt for lidt tidligere, nemlig at man kommer ud i virksomhederne. Det betyder, at vi skal kræve noget mere af dem, der kommer hertil. Man kan nemlig efter min mening godt bidrage, også selv om man ikke taler flydende dansk og man lige er kommet til landet.

Det betyder også, at vi ikke skal stille for høje og unødvendigt rigide krav til dem, der skal løfte opgaven, nemlig kommunerne og landets virksomheder. De mange nytilkomne skaber behov for større smidighed, som sagt nye løsninger.

Sådan en løsning er igu'en, og det er jo den, vi behandler lige nu. Den er som bekendt foreslået af DA og LO, der deler regeringens ambitioner om en ny tilgang. Derfor lagde DA og LO et fælles forslag til en ny 2-årig integrationsuddannelse, som skal være en ny og ubureaukratisk trædesten til arbejdsmarkedet, på bordet. Det er en ordning, hvor virksomheder og flygtninge selv aftaler en ansættelse.

Igu'en betyder, at flygtninge får mulighed for at arbejde og opkvalificere sig, selv om deres kvalifikationer ikke rækker til et job på fuld løn. Det bliver muligt, fordi lønniveauet svarer til elevsatserne for praktikforløb under erhvervsuddannelserne, og fordi staten betaler for opkvalificering. Virksomheder, der tager igu-elever, får udbetalt en bonus.

Samtidig, det har parterne nemlig lagt meget vægt på, værner igu'en i øvrigt om den danske arbejdsmarkedsmodel og går mod social dumping. Igu-elever er nemlig omfattet af den kollektive overenskomst, som gælder for virksomhederne. Det gælder bl.a. i forhold til arbejdstid, genebetaling, opsigelsesvarsler og andet, ligesom det er sikret, at virksomheder, der ansætter igu-elever, skal høre deres medarbejdere efter gældende overenskomst eller lov.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter ser ikke udfordringerne på beskæftigelsesområdet som et enten-eller, men som et spørgsmål om både-og mellem flygtninge og andre grupper. Derfor har vi også aftalt følgende, og jeg citerer både fra trepartsaftalen og lovforslaget:

»Det er helt centralt, at igangsætningen af en IGU-ordning for flygtninge og familiesammenførte ikke forringer andre gruppers muligheder for varig tilknytning til det danske arbejdsmarked via andre målrettede ordninger, som f.eks. erhvervsgrunduddannelsen (egu)«.

Derfor sikrer lovforslaget også, at der indføres en bonus mere til virksomhederne, der har ansat elever efter erhvervsgrunduddannelsen, helt på lige fod med den bonus, der foreslås indført for igu'en. Derfor har regeringen i de videre trepartsforhandlinger lagt op til at drøfte, hvordan vi kan løse udfordringerne med manglende praktikpladser, så flere vælger at færdiggøre en erhvervsuddannelse.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er naturligvis også meget optaget af at sikre, at ordningen bliver til virkelighed i harmoni med de gode intentioner, som der ligger her. Derfor har vi også aftalt at følge ordningen tæt og evaluere den i samarbejde med parterne.

Jeg håber selvfølgelig på en velvillig behandling også ved andenbehandlingen her, så vi kan få det forslag, der ligger her, vedtaget, så flere flygtninge kan komme i gang på arbejdsmarkedet. For som sagt mener jeg, at det er helt rimeligt, at når man kommer til Danmark, skal man også bidrage.

Der er p.t. ikke nogen nye tiltag, men jeg vil sige – og det tror jeg godt jeg kan uden at røbe for meget fra de forhandlinger, som vi har haft, også med Dansk Folkeparti – at noget, der har været drøftet ad flere omgange, også med Dansk Folkeparti, er, hvordan vi sikrer, at de mennesker, der ikke har ret til at være i Danmark, rent faktisk bliver sendt ud igen. Et af de tiltag, som vi jo har taget sammen med Dansk Folkeparti, er netop, at opholdstilladelserne bliver givet for en kortere periode, og det mener jeg sådan set må trække i den rigtige retning i forhold til det, Dansk Folkeparti ønsker.

Jeg er faktisk enig med hr. Christian Langballe i, at der er forskel på, om man kommer fra et europæisk land, eller om man kommer fra et mellemøstligt land. Det er jeg fuldstændig enig i, og dermed er jeg også enig i, at opgaven er langt større i forbindelse med dem, der kommer fra et mellemøstligt land og dermed også en anden kulturkreds – fuldstændig enig.

Men det ændrer bare ikke på mit synspunkt. Jeg mener, at man skal bidrage på arbejdsmarkedet, mens man er her. Og hr. Christian Langballe er jo ikke helt fair, synes jeg, når han siger, at et er arbejde, og at noget andet er integration. For Dansk Folkeparti ønsker jo netop ikke, at man skal arbejde, når man er her som flygtning, altså heller ikke i den tid, man er her. Der mener Dansk Folkeparti, at de skal bo i flygtningelandsbyer uden mulighed for at arbejde, mens hr. Christian Langballe og jeg skal forsørge dem.

Det ændrer bare ikke på, at der er taget udgangspunkt i overenskomsterne, og at de er ført direkte over i den her aftale, og at den er indgået mellem arbejdsmarkedets parter og så regeringen, altså en helt klassisk trepartsaftale, som jeg synes er godt at man fortsat kan. Igen vil jeg bare sige, og det er jeg jo så glad for at hr. Karsten Hønge også anerkender, at der er mere i den her aftale eller bare lige lønninger, men at det netop er en trædesten eller en adgangsbillet til det danske arbejdsmarked.

Jeg tror, det er almindeligt anerkendt, at der også kommer flygtninge hertil med f.eks. traumer i bagagen. Derfor er det jo helt naturligt, at man ikke fra dag et kan arbejde på samme niveau som alle andre. Nu var hr. Christian Langballe også inde på, at der er stor forskel på, hvilken kulturkreds man kommer fra. Så derfor kan det jo godt være, der skal en ekstra hånd til, og det er sådan set det, der er lagt op til her.

Det er da i virkeligheden sådan en lidt underlig tilgang – og lidt en asocial tilgang – hr. Finn Sørensen har til det her spørgsmål, synes jeg. Altså, vi har en fagbevægelse, og vi har nogle arbejdsgivere, der i fællesskab slår dørene op, der lægger et forslag på bordet for at hjælpe de flygtninge, der er kommet til Danmark, ind på arbejdsmarkedet, så de kan forsørge sig selv. Så ville det da være lidt underligt, hvis man fra Folketingets side skulle vende ryggen til.

Jeg synes da tværtimod, at vi skal være stolte af, at vi har en arbejdsmarkedsmodel i Danmark, der gør, at det netop ikke er politikere, der sidder og bestemmer alting, men at arbejdsmarkedets parter kommer frem til en aftale. Det har man så gjort her sammen med regeringen, netop i en trepartsaftale, som jo på en eller anden måde er diamanten, når man taler om den danske arbejdsmarkedsmodel.

Helt bestemt. Og jeg kan sige, at jeg selv har været ude på virksomheder, som også tidligere har arbejdet med flygtninge, for at søge inspiration til, hvordan vi letter adgangen til også det private arbejdsmarked. Jeg tror faktisk, at der er mange også mindre erhvervsdrivende, der godt kunne have lyst til at tage en flygtning ind, hvis rammerne ellers er i orden, altså hvis man ikke løber imod en bureaukratisk mur.