L 2: Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020 (Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020.)

L 2: Udgiftslofter for 2020

STATUS I FOLKETINGET

Vedtaget

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Forkastet

Afstemningsresultat

FAKTA OM L 2

Fremsat af: Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)

Fremsat dato: 05.10.2016

Vedtaget dato: 20.12.2016

Samling: 2016-17

Ministerium: Finansministeriet

Udvalg: Finansudvalget (FIU)

L 2 på folketinget.dk

Hvad er et lovforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...

Fremsættelsestalen

Lovforslaget afløser det forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020, der blev fremsat med finanslovsforslaget i august 2016, og som er bortfaldet ved udløbet af Folketingsåret 2015/2016. Lovforslaget har til formål at fastsætte konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020.

Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår.

Udgiftslofterne for 2020 fastsættes med afsæt i den forudsatte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økonomi, hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre ½ pct. af BNP, og hvor de mellemfristede mål for den offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren er opfyldt.

Udgiftslofterne for 2020 er på den baggrund fastsat i overensstemmelse med en mellemfristet fremskrivning til 2025, der er baseret på finanslovforslaget for 2017, grundlaget i Økonomisk Redegørelse, august 2016 samt de konkrete virkninger af prioriteringerne i regeringens 2025-plan (DK2025 – Et stærkere Danmark).

Med lovforslaget fastsættes overordnet tre separate udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det statslige udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsudgifter og indkomstoverførsler. Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver.

Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskrides med henvisning til en samlet overholdelse af summen af udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.

Forslaget har forinden fremsættelse været sendt i høring med frist den 4. oktober 2016. Høringssvarene vil blive fremsendt til finansudvalget forud for 1. behandlingen af forslaget.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
05.10.16
1. behandling
13.10.16
2. behandling
17.11.16
3. behandling
15.12.16

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
05.10.16
Afstemning start
12.10.16
Afstemning slut
15.12.16

Emneord: finanslov

Relaterede forslag:

05.10.2016 L 1: Finanslov for finansåret 2017

28.01.2016 L 104: Tillægsbevilling for finansåret 2015

08.10.2015 L 3: Konsekvenser af regeringens forslag til finanslov for 2016

08.10.2015 L 2: Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019.

06.10.2015 L 1: Finanslov for finansåret 2016

27. Okt 2016 19:56

Jeg synes at regeringens finanslovs forslag grundlæggende er godt. Der er en ting som jeg ikke er helt enig med det er topskattelettelserne som jeg personligt synes skal være hele vejen op. Jeg synes at resten er gode forslag til videre forhandling.

27. Okt 2016 19:57

Jeg synes at regeringens finanslovs forslag grundlæggende er godt. Der er en ting som jeg ikke er helt enig med det er topskattelettelserne som jeg personligt synes skal være hele vejen op. Jeg synes at resten er gode forslag til videre forhandling for de deltagende partier.

27. Okt 2016 20:04

Jeg mener dog også at der kunne være givet mere plads til skattelettelser for alle altså både selskabsskatter, marginalskatten og topskatten plus lavere registreringsafgift afgift.
Jeg mener også at de kunne have begyndt på at gøre den offentligesektor mindre og forsøge at effektivisere den mere. Jeg synes også at pengene til topskattelettelser skulle være hentet et andet sted end på uddannelse. F.eks. Ved at udiffiritere mere af den offentligesektor til private virksomheder blandt andet ældreplejen.

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?