1. Ændringsforslag
Klima-, energi- og bygningsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2014 og var til 1. behandling den 1. april 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring, og klima-, energi- og bygningsministeren sendte den 7. februar 2014 dette udkast til udvalget, jf. KEB – bilag 158. Den 26. marts 2014 sendte klima-, energi- og bygningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Concito.
Klima-, energi- og bygningsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.
Deputationer
Endvidere har Concito mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 20 spørgsmål til klima-, energi- og bygningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål til klima-, energi- og bygningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter vedtagelsen af lovforslaget. Det har længe været et politisk ønske fra SF, at Danmark får en klimalov ligesom en række andre lande, vi sammenligner os med. Det var således en meget vigtig prioritet for SF, at indførelse af en klimalov blev fastlagt i regeringsgrundlaget for S-R-SF-regeringen som en central miljøpolitisk markering bl.a. med henvisning til den britiske og skotske klimalovgivning.
SF er tilfreds med, at der er indgået en bred aftale mellem regeringen, SF, EL og KF om, at Danmark skal nå 40 pct. CO2-reduktion i 2020; men vi er skuffede over, at der ikke kan opnås et flertal for at skrive målsætningerne ind i loven, så de bliver juridisk bindende.
Klimaloven er en ramme- og proceslov. Netop derfor er det vigtigt, at rammerne er så præcise som mulig. Efter SF’s opfattelse burde loven således fastlægge delmål for både CO2, vedvarende energi, energibesparelser og energieffektivitet. SF har endvidere påpeget, at lovens formulering af 2050-målsætningen er for usikker og kan dække over andre elementer (som CO2-deponering i undergrunden og atomkraft) end regeringens eget synspunkt om 100 pct. vedvarende energi. SF deler synspunktet om 100 pct. vedvarende energi i 2050 og mener, at det også burde have været indskrevet i lovteksten.
Hvis SF’s synspunkter på disse områder var blevet imødekommet, havde loven fuldt ud levet op til regeringsgrundlagets formuleringer: »Målene skrives ind i en klimalov – inspireret af den britiske og den skotske klimalov« og »Hele vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2050«.
Regeringens afvisning begrundes i en argumentation fra Justitsministeriet, som SF anser for meget uheldig, fordi den grundlæggende konkluderer, at Folketinget ikke kan pålægge regeringen bindende målsætninger. SF mener, at Justitsministeriet i bl.a. svarene på spørgsmål 10 og 19 tilkendegiver en meget forenklet forståelse af lovgivningen, og at argumentationen udhuler respekten for, hvordan forfatningsretlig sædvane kan etableres.
Justitsministeriet henviser til nogle få sider i et juridisk skrift (bilag til svar på spm 10). Juridisk litteratur er naturligvis præget af forskellige vurderinger og er ikke objektive sandheder. Det er ikke mindst sandt, når lovgivningstraditioner beskrives uden tilstrækkelig bredde eller f.eks. understøttes af domme. Det virker for SF, som om kendskabet til miljølovgivningen er begrænset, når ministeriet svarer, som det gør.
I dag kan miljøområdet – og herunder reguleringen af klimaforpligtelser – jo ikke reguleres af Folketinget ved udelukkende at pålægge borgerne forpligtelser. Myndighederne skal også pålægges handleforpligtelser. Det er derfor, miljølovene i dag er fyldt med regler, der ikke er rettet mod borgerne. Der eksisterer ikke en forfatningsretlig sædvane, som begrænser Folketingets muligheder for at løse konkrete opgaver, og Folketinget har da heller ikke opført sig, som om der fandtes en sådan sædvane. Der er derfor love, ikke mindst på miljøområdet, som næsten udelukkende regulerer myndigheder og ikke borgerne.
Klima-, energi- og bygningsministeren svarer (svar på spm. 2) bl.a., at »Juridisk forpligtende mål følger typisk af internationale aftaler eller andre forpligtelser. Hertil kommer, at dansk retstradition tilsiger, at der ikke indføres mål i lovgivning, der ikke forpligter borgerne«.
Men selv en overfladisk gennemgang af lovgivningen på miljøområdet viser, at lovene pålægger myndighederne helt konkrete handleforpligtelser. SF vil fremhæve to eksempler:
1. Planloven (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013) pålægger i § 2, stk. 1, 3 og 4, og § 2 a miljøministeren at gøre noget helt konkret, selv om den konkrete handling ikke er begrundet i EU-lovgivning eller internationale aftaler. Også andre steder i planloven er der bestemmelser, der alene pålægger myndigheder pligter, og som ingen retsvirkninger har i forhold til borgerne, f.eks. § 5 i og § 10 a.
2. Lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven, lov nr. 466 af 17. juni 2008). Her er en lov, der er begrundet i EU-lovgivning (miljøansvardirektivet), og som alene vedrører myndigheders handleforpligtelser. I § 20 findes bl.a. en meget klar forpligtende regel for miljøministeren, der pålægger ministeren at gøre noget helt bestemt i konkrete sager, hvor der er konstateret en miljøskade.
SF mener således ikke, at regeringens juridiske argumentation holder, og vil arbejde videre med problemstillingen, fordi vi anser den for alt for indsnævrende for lovgivningen helt generelt.
Et mindretal i udvalget (V, DF og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 6
Af klima-, energi- og bygningsministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF, EL og KF):
1) Stk. 1 affattes således:
»Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.«
[Fremrykket ikrafttræden for etablering af Klimarådet]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at fremrykke lovens ikrafttrædelsestidspunkt vedrørende de dele af lovens bestemmelser, der knytter sig til etablering af Klimarådet. Dette sker for at sikre den fornødne tid til at etablere Klimarådet, med henblik på at rådet skal kunne påbegynde arbejdet fra den 1. januar 2015. Der skal således sikres tid til udnævnelse af Klimarådets medlemmer, ansættelse af sekretariatsleder og medarbejdere, leje af lokaler og indretning heraf m.v. Klimarådets opstart i 2014 betyder, at der i 2014 forventes afholdt udgifter for op til 1,6 mio. kr., heraf op til 0,7 mio. kr. i lønsum, dog maksimalt svarende til det faktiske forbrug.
Julie Skovsby (S) Jens Joel (S) Karin Gaardsted (S) Jesper Petersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jeppe Kofod (S) Flemming Møller Mortensen (S) Andreas Steenberg (RV) Lone Loklindt (RV) Lotte Rod (RV) Steen Gade (SF) fmd. Karsten Hønge (SF) Per Clausen (EL) Frank Aaen (EL) Lars Dohn (EL) Thomas Danielsen (V) nfmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Ellen Trane Nørby (V) Ulla Tørnæs (V) Eyvind Vesselbo (V) Mikkel Dencker (DF) Liselott Blixt (DF) René Christensen (DF) Kim Christiansen (DF) Villum Christensen (LA) Mike Legarth (KF) Charlotte Dyremose (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Mikkel understreger godt, hvorfor vi overhovedet er i situationen til at begynde med. Forslaget skal selvfølgelig støttes, fordi der altid vil være nogen, der skal gå forrest.
Og det vil jeg gerne være med til.
Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet har skrevet et interessant indlæg om loven: Hvilken lovteknik er den bedste i en klimalov?