Da Venstres sundhedsordfører, fru Sophie Løhde, ikke kan være til stede i dag, skal jeg oplæse følgende.

Først og fremmest vil Venstre gerne takke regeringen for at fremsætte det her lovforslag, som giver erstatningsadgang for kvinder, der ikke har modtaget tilbud om deltagelse i et screeningsprogram for livmoderhalskræft. I to redegørelser fra Danske Regioner er det kommet frem, at der ved en gennemgang af det it-system, som håndterer invitationer til undersøgelse, til screening for livmoderhalskræft, er konstateret en fejl, som har medført, at omkring 145.000 kvinder er blevet frameldt et screeningsprogram for livmoderhalskræft i perioden 1981-2007.

Efter de gældende regler for behandling af patientskader i klage- og erstatningsloven vil de berørte kvinder ikke have ret – ikke have ret – til erstatning for skader påført før 1. juli 1992, hvor patienterstatningsordningen trådte i kraft. Derudover vil de gældende regler medføre, at nogle kvinder vil få afvist deres erstatningskrav som forældet. Der er her tale om en omfattende systemfejl, som har berørt et stort antal kvinder. Det her er en ulykkelig situation, hvor der er sket det, der ikke må ske.

Kræft er en sygdom med store omkostninger for den sygdomsramte såvel som de pårørende, og derfor er det afgørende, at der ikke opstår systemfejl, så kræften ikke bliver opdaget i tide. Derfor er det også en ulykkelig situation, at et stort antal kvinder ikke har modtaget tilbud om screening for livmoderhalskræft. Screeningen skal netop nedsætte forekomst og dødelighed af livmoderhalskræft ved at opspore og behandle sygdommens forstadier, inden de potentielt udvikler sig til kræft.

Jeg vil i den sammenhæng godt kvittere for, at ministerens forgænger har bedt regionerne om løbende at orientere om, hvordan det skrider frem med screeningen af de berørte kvinder og i øvrigt få sagen undersøgt til bunds. Der er desværre ingen, der kan ændre ved, at det, der ikke må ske, er sket, men vi kan sørge for, at de kvinder, som har lidt skade på grund af denne systemfejl, ret og rimeligt får mulighed for at søge erstatning, selv om forældelsesfristen er overskredet. Det her lovforslag, som vi behandler i dag, betyder nemlig, at de omfattede kvinder kan få mulighed for at få sagen behandlet af patienterstatningen, uanset hvornår skaden er sket inden for den omtalte periode.

På den baggrund støtter Venstre det her lovforslag varmt og vil gerne igen takke regeringen for at have taget initiativ til at få fremsat et sådant lovforslag.

Tak for det, formand. Lovforslaget handler om erstatningsadgang for kvinder, der ikke har modtaget tilbud om deltagelse i et screeningsprogram for livmoderhalskræft.

Kræft er en alvorlig sygdom, og desværre rammes rigtig mange af kræft. Vi har taget en række initiativer fra Folketingets side med hensyn til forebyggelse af sygdommen, heriblandt screening for livmoderhalskræft. Kvinder mellem 23 og 49 år tilbydes screening for livmoderhalskræft hvert tredje år. Derefter tilbydes de undersøgelsen hvert femte år, indtil man fylder 65.

Formålet med screeningen er at finde og behandle forstadier til livmoderhalskræft, inden det udvikler sig til kræft. Forstadier udvikler sig langsomt, ofte over 10-15 år. Celleforandringer kan være forstadier til kræft, men forstadier er ikke kræft. Forstadier kan behandles, så det ikke udvikler sig til kræft. Undersøgelser viser, at to tredjedele at dem, der får livmoderhalskræft, ikke er blevet screenet regelmæssigt. Kvinder, der deltager i screening, nedsætter deres risiko for at få livmoderhalskræft med mindst 80-90 pct.

På grund af en it-fejl i regionerne er flere kvinder ikke blevet indkaldt til screeningsprogrammet, og det skyldes ikke, at kvinden havde frameldt sig. Desværre er der nogle af disse kvinder, der har fået kræftsygdommen. De får nu helt ekstraordinært mulighed for at søge om erstatning. Med særloven kan de kvinder, som uberettiget ikke er blevet inviteret til screeningsprogrammet i årene 1979-2007 og efterfølgende har fået livmoderhalskræft, søge erstatning i Patienterstatningen. Efter de nuværende gældende regler er det udelukkende kvinder, der har fået konstateret sygdommen inden for de seneste 10 år, der kan komme i betragtning til erstatning. Denne forældelsesfrist bliver suspenderet med dette lovforslag.

Med lovforslaget udvider ministeren samtidig det tidsrum, hvor kvinderne kan søge erstatning. Oprindelig var der lagt op til, at man senest den 1. juli 2015 skulle have anmeldt en patientskade, men efter at bl.a. Kræftens Bekæmpelse har meldt ud, at det er for kort tid, har sundhedsministeren besluttet, at fristen først udløber den 1. januar 2017. Efterladte, der eksempelvis har mistet en ægtefælle, fordi kræftsygdommen ikke blev opdaget i tide, vil også have mulighed for at søge erstatningen.

I Dansk Folkeparti finder vi det her lovforslag positivt, og vi kan støtte det.

Jeg vil ikke gentage så meget af det, som de forrige ordførere har sagt. Der er fuldstændig enighed om det lovforslag, i hvert fald fra SF's side. Vi mener, det er et rigtig, rigtig godt initiativ, sundhedsministeren har taget i den her sag. Det viser også en minister, der faktisk gerne vil handle og ikke alene holde ølkassetaler.

Det værste, der kan ske i en sådan situation, er, at det system, man tror på og har tillid til, faktisk svigter. Det er det, der er sket i det her tilfælde. Systemet har svigtet, og det betyder så desværre også for nogle kvinder, at de har betalt med livet for den fejl. Nu kan vi så rette op på fejlen, ved at det bliver muligt, at man kan få prøvet sin sag hos Patienterstatningen. Det er vi rigtig, rigtig glade for, især fordi nogle af de her sager jo er faldet for forældelsesfristen, og nu bliver det muligt at tage sagen op.

Derfor vil jeg bare helt kort afslutningsvis sige, at vi støtter lovforslaget, og vi håber også, at vi kan kigge lidt yderligere på det her screeningsprogram, som nogle gange faktisk også skaber en falsk tryghed. Det er ikke nødvendigvis en screening, der gør, at man kan føle sig tryg og tænke: Nu er jeg blevet screenet, og nu er jeg blevet erklæret rask. I det her tilfælde er det jo mere det omvendte, nemlig at man slet ikke er blevet screenet, men efterfølgende er blevet syg.

Vi fortsætter, kan man sige, i samme tema som med det forrige lovforslag, nemlig det her med alvorlige sygdomme, i det her tilfælde livmoderhalskræft. Der er jo ikke nogen tvivl om for os, at når det er sådan, at der er begået fejl af det offentlige, skal det selvfølgelig ikke komme borgerne til skade. Det kan man sige at det jo så desværre alligevel kommer i de her sager, hvis det var meningen, at der var noget sygdom, nogle skulle have været screenet for, men ikke er blevet det og derfor ikke har opdaget sygdommens udvikling i tide.

Men vi synes, at det er et rimeligt og meget fornuftigt lovforslag, som ministeren har fremsat, om, at man kan om ikke gøre det skete om igen, men i hvert fald sørge for at give mulighed for, at folk kan søge en erstatning inden for en tidsramme, der også går længere end den, der er normalt er. Vi synes sådan set, at det både er fornuftigt og sympatisk, at ministeren fremsætter det her forslag, og det vil vi meget gerne have lov til at bakke op om.