Tak for det. Det lovforslag om erhvervsdrivende fonde, som vi her har til første behandling, er et meget vigtigt og et stort og teknisk lovforslag. Det er vigtigt, fordi det er en hovedlov, en grundlov, kan man måske endda kalde det, for de erhvervsdrivende fonde her i landet, og det er typisk nogle af vores allerstørste foretagender, der er organiseret på den måde. Det er virksomheder, koncerner, som betyder rigtig meget for værdiskabelsen i vores samfund, som giver mange arbejdspladser, og som står for valutaindtjeningen og for vækst og udvikling. Det er naturligvis vigtigt, at sådan nogle virksomheder har nogle tidssvarende og gode rammevilkår, og at man har en lovgivning bag sig, som er moderne og til at administrere ud fra.

Det lovforslag her bygger på et meget omfattende forarbejde, og det følger op på den modernisering af selskabslovgivningen, som vi vedtog her i Folketinget i 2009. Vi er i Venstre positive over for erhvervsministerens lovforslag, og jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti, som ikke kan være til stede, og sige, at De Konservative også er positive.

Lovforslaget er uhyre detaljeret. Det definerer og angiver anvendelsesområdet for en erhvervsdrivende fond. Det forklarer noget om kommunikationsrelationerne mellem myndighederne på området. Det angiver krav om frister og registrering, kapitalkrav, krav om revisionsbestemmelser, om udlodninger og anden kapitalafgang, om fusioner og vedtægtsændringer, og om opløsning og overgang mellem erhvervsdrivende og ikkeerhvervsdrivende fonde osv. osv.

Regeringens formål med at fremsætte forslaget er at som nævnt at modernisere lovgivningen, regelsættet bag de erhvervsdrivende fonde. Det er for at øge gennemsigtigheden, transparensen hos de erhvervsdrivende fonde, herunder rammerne for ledelsen, denne sammensætning og uafhængighed. Det knytter som nævnt også an til reformen af selskabslovgivningen fra 2009.

Der er i forbindelse med en sådan omfattende erhvervslovgivning naturligvis nogle spørgsmål, også selv om jeg i høj grad anerkender, at lovforslaget bygger et grundigt forudgående arbejde. Vi vil i udvalgsbehandlingen stille nogle spørgsmål, fordi vi synes, der er lidt, der skal klarlægges, men det er som sagt ud fra en meget positiv tilgang. Vi synes måske nok, at det kunne være interessant lige at få belyst forholdet mellem Civilstyrelsen og Erhvervsstyrelsen. Begge styrelser vil også fremadrettet være fondsmyndighed, men vi skal jo også sikre, at der så er en ligelig og sammenlignelig sagsbehandling og en ligelig og effektiv sagsbehandling i de to styrelser. Og vi skal i den forbindelse sørge for, at vi kan stå inde for retssikkerheden i styrelserne, som administrerer fondsmyndigheden.

Ligeså kunne vi måske overveje lidt at få beskrevet den forskel der er, ved vi har et register, som fortsættes for erhvervsdrivende fonde, men ikke for andre fonde. Ligeledes er der spørgsmålet om § 133, stk. 4, i lovforslaget om dispensationsmuligheder for erhvervsdrivende fonde stiftet før 1985. Det er en dispensation, som giver en fleksibilitet i en intern organisationsopbygning, men man kan spørge, om det ikke skulle være en generel dispensation, som også var fremadrettet, og som gav virksomhederne nogle handlemuligheder.

Endelig vil vi nok gerne i udvalgsarbejdet dyrke selve fondsbegrebet lidt, definitionen af det, og måske også spørge lidt ind til, om det ikke bør tydeliggøres, at skærpelsen af fondsbegrebet ikke finder sted over for eksisterende fonde, sådan som det er tilfældet i et anden lovforslag, vi netop har til behandling.

Endelig vil vi også gerne have belyst, om påbud, anbefalinger fra fondsmyndigheden ikke skal kunne påklages til højere instans.

Men i det hele taget vil være konstruktive i udvalgsbehandlingen. Der er mange interesser i det her lovforslag, og det skal vi anerkende. Der er også mange relevante parter, som har spørgsmål – også for at få nogle ting defineret – og det vil vi gå konstruktivt ind i, og det håber jeg også at ministeren vil. Og hvis vi har den tilgang til det alle sammen, ender vi nok med at få et ganske godt og fremadrettet, fornuftigt forslag ud af det.

Det her er jo en lov fra 1985, som bliver revideret, og målet er at skabe ligestilling mellem erhvervsdrivende fonde og andre virksomhedsformer som f.eks. aktieselskaber. Der har været det her udvalg, Erhvervsfondsudvalget, som også er blevet beskrevet af de to foregående ordførere, og som har udført et stort stykke arbejde for at komme med nogle gode anbefalinger om, hvordan man nu kan rette det her til, så det bliver mere tidssvarende og mere lig med det, man kender fra andre lovgivninger. Det er noget mere lig det, man kender fra selskabslovgivningen, og det synes jeg egentlig er ganske positivt.

Noget af det, der er i forslaget, er jo, at man får en øget åbenhed om bestyrelsesaktiviteter og uddelinger. Der bliver også lavet noget om i forhold til fondsmyndighedens beføjelser. En mindre ting er, at fonden skal indgå i navnet, som man kender det i dag fra aktieselskaber osv.

Så der er mange gode ændringer i det, og det eneste, jeg sådan lige vil pille en smule ved, er det med fondsmyndigheden, hvor man opretholder den nuværende todeling af funktionen, kan man sige, hvor det er Civilstyrelsen eller Erhvervsstyrelsen. Nogle har den ene, og nogle har den anden, og man siger så, at det skal de så fremadrettet meget mindeligt have lov til. Jeg kan forstå, at der i Erhvervsfondsudvalget var delte meninger om, hvad de skulle kunne vælge, og jeg tror, at vi i Dansk Folkeparti godt kan se, at det nok ikke kan genere nogen, at det fortsætter på den måde, men vi tænker, at fremadrettet kunne det måske være positivt, hvis man trods alt for nye erhvervsfonde vælger at sige, at de så skal have Erhvervsstyrelsen, mest fordi der så sikres en mere ensartet praksis. Der kan også være nogle administrative lettelser i det. Så vi håber da i hvert fald, at vi kan få erhvervsministeren til at kigge på i udvalgsarbejdet, om ikke det kunne være en mulighed fremadrettet.

En ting, jeg også lige vil nævne, som jeg synes er positiv, er jo, at den her fondsmyndighed skal komme med nogle klare regler for bestyrelsens pligter og også nogle anbefalinger for god fondsledelse. Der er vel ikke nogen, der kan tage skade af, at der ligger nogle gode, klare retningslinjer for det. Det gælder også den del med, at man fremadrettet får mere åbenhed om, hvad der sker af uddelinger fra fondene, at det skal indgå i vedtægternes bestemmelser, eller at de skal offentliggøre det osv. Det synes jeg også er ganske positivt.

Så jeg synes, det er et udmærket forslag, som jeg vil tro at vi i Dansk Folkeparti ender med at stemme for, men der kan selvfølgelig være nogle ting i forhold til det, jeg nævnte med fondsmyndigheden, vi lige skal have kigget på i udvalgsarbejdet.

Tak for det. Jeg synes, at det er et godt forslag til modernisering og, kan man sige, præcisering og til at skabe gennemsigtighed på et område, som vi har en stor interesse i at modernisere. Som andre ordførere har været inde på, er også SF optaget af, at man bevarer den her form for erhvervsdrivende fonde – det tror vi er godt for det danske samfund; andre har argumenteret for det, så det vil ikke bruge mere tid på. Jeg hæfter mig ved nogle af de forbedringer, som jeg synes er i det.

Vi får en definition af begrebet erhvervsdrivende fond, og det tror jeg er vigtigt, for vi har jo i virkeligheden, jeg vil ikke sige et virvar, men rigtig meget uklarhed med hensyn til, hvad der er fonde og foreninger, og hvad der er erhvervsdrivende, og hvad der ikke erhvervsdrivende og sådan, og det er jo den virkelighed, vi har i dag.

Så det med at lave en definition af det, det, at vi får åbenhed om uddeling og vederlag til bestyrelser, det, at bestyrelsernes, kan man sige, pligter og ansvar bliver præciseret – og at vi dermed får skabt mere gennemsigtighed – er vigtigt. Og jeg synes også, at de ting, der ligger her, altså om revisors rolle, der styrkes, og det med indberetningspligten til fondsmyndigheden, hvis en revisors fratræden eller ophør skyldes uenighed mellem bestyrelse og revisor, og det, at man styrker fondsmyndigheden, og det, at man kan indbringe afgørelser til Erhvervsankenævnet, er vigtige ting.

Altså, alle de der ting er jo en nødvendig modernisering, som gør, at vi er sikre på, at det er effektivt, at det er transparent, at det er sammenligneligt med de virksomheder, der drives efter almindelig selskabslovgivning, efter anden selskabslovgivning, og dermed mener jeg faktisk også, det virkelig er en fordel for de erhvervsdrivende fonde.

Det betyder jo ikke, at der ikke godt kan være et par krøller indimellem, altså at nogle af dem så føler sig lidt i klemme. Og det synes jeg ser ud til at være blevet løst rimeligt, ved at man kan få lov til at vælge, hvor man er registreret, og at der er nogle overgangsordninger.

Vi vil selvfølgelig kigge på det i udvalget, men vi er positive over for det og regner som noget sikkert med, at vi kan stemme for den her lovgivning. Vi kunne måske, når vi drøfter det, også benytte lejligheden til i hvert fald at få diskuteret hele resten af fondsverdenen, for måske også at få lidt mere klarhed på det område og se på, hvilken proces der i givet fald skal sættes i gang, for at vi kan få lidt mere tydelighed og lidt mere gennemsigtighed på resten af fondsområdet.

Nu har Enhedslisten nævnt alt det, som vi er mindre begejstret for ved det her lovforslag.

Det er et lovforslag, som er udarbejdet på baggrund af Erhvervsfondsudvalgets rapport fra december 2012. Formålet er at modernisere loven vedrørende erhvervsdrivende fonde. Vi er også positive over for det her lovforslag, og det er vi i vid udstrækning, fordi vi har kunnet konstatere, at høringssvarene generelt er meget positive. Vi vil sådan set ikke stille os i vejen for, at lovforslaget som helhed bliver vedtaget.

Vi deler dog nogle af de synspunkter, som også fremgår af høringssvarene, nogle af de enkelte kritikpunkter, der er, bl.a. det kritikpunkt, som Dansk Erhverv fremfører i deres høringssvar, hvor de fremfører det argument, at der ikke er nogen grund til at opretholde to fondsmyndigheder. Det er et synspunkt, som vi deler. Ministeren kan naturligvis korrekse mig, men det virker, som om der er nogle ældre fonde, som får nogle privilegier her, som de har haft og får lov til at videreføre, idet de har haft en kontakt med Civilstyrelsen. Og som et liberalt parti bryder vi os ikke om, at man får specielle privilegier af magthaverne. Men det kan jo være, at der er en helt anden forklaring på det. Det kan ministeren jo uddybe.

Vi vil da også sige, at det ikke virker hensigtsmæssigt ud fra sådan et administrativt og omkostningsmæssigt synspunkt, at der skal være to fondsmyndigheder.

Dansk Industri har også nogle enkelte kritikpunkter, som vi finder fornuftige, bl.a. om den del af lovforslaget, som omhandler udpegning af medlemmer til en fonds bestyrelse, og der deler vi det synspunkt, at lovforslaget bør tilpasses, således at eksisterende fonde ikke skal ændre den nuværende bestyrelses sammensætning.

Men overvejende er vi positive over for det her lovforslag og vil stille spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejdet. Og det kan jo være, at vi sammen med Venstre, som jeg også forstod havde nogle punkter, de gerne ville have uddybet, kan nå til en eller anden enighed og få vedtaget det her lovforslag.