Lovforslag som fremsat

Kapitel 1

Anlæg af en ny fjordforbindelse ved Frederikssund

§ 1. Transportministeren bemyndiges til:

1) at anlægge en hovedlandevej (4-sporet motortrafikvej), der klassificeres som en statsvej, som føres syd om Frederikssund fra Frederikssundsvej, og som føres over Roskilde Fjord på en højbro til Hornsherred og tilsluttes Skibbyvej, og

2) at anlægge en 2-sporet vej øst for Lyngerup og Lyngerupvej syd for Landerslev, som tilsluttes den i nr. 1 nævnte motortrafikvej, og som klassificeres som statsvej.

Stk. 2. Strækningen, der omfattes af stk. 1, fremgår af lovens bilag 1.

§ 2. Efter åbningen af den nye fjordforbindelse ved Frederikssund, jf. § 1, stk. 1, vil det ikke længere være tilladt for lastbiler eller lastvognstog med en totalvægt på 3,5 t. eller derover at passere Kronprins Frederiks Bro udover i forbindelse med varetagelse af vejbestyrelsesarbejde på nærliggende kommunale veje.

Stk. 2. Vejdirektoratet kan, i overensstemmelse med færdselslovens § 92 og efter forhandling med Frederikssund Kommune og med politiets samtykke, træffe bestemmelser om trafikregulerende foranstaltninger på Kronprins Frederiks Bro og J. F. Willumsens Vej og på de i § 1, stk. 1 nævnte vejstrækninger, jf. lovens bilag 1, der indvirker på vejens udnyttelse og indretning med henblik på at reducere den gennemkørende kørsel. Bestemmelsen i § 5, stk. 1, i lov om offentlige veje om indbringelse af tvistigheder mellem vejmyndigheder til afgørelse af transportministeren finder ikke anvendelse på Vejdirektoratets afgørelser efter dette stykke.

Kapitel 2

Forurening og gener i forbindelse med anlægsarbejdet

§ 3. Transportministeren kan fastsætte regler om forurening og gener, der måtte opstå i forbindelse med gennemførelse af de i § 1, stk. 1, nævnte anlæg.

Stk. 2. Miljøbeskyttelsesloven samt regler udstedt og afgørelser truffet i medfør heraf finder ikke anvendelse på forurening og gener fra de dele af anlægget, der er omfattet af regler udstedt efter stk. 1.

Stk. 3. Ved væsentlige ændringer i anlægget af en ny fjordforbindelse ved Frederikssund, jf. § 1, stk. 1, der kan være til skade for miljøet, og som skyldes regler fastsat efter stk. 1, afgør transportministeren, om der skal udarbejdes en supplerende VVM-redegørelse. Transportministeren forestår udarbejdelsen af VVM-redegørelsen og foretager offentliggørelse med henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder, herunder Frederikssund Kommune. Transportministeren kan herefter godkende ændring af anlægget.

Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af VVM-redegørelsen efter stk. 3.

§ 4. Fastsætter transportministeren regler efter § 3, stk. 1, kan ministeren samtidig fastsætte regler om, at Vejdirektoratet skal tilbyde kompensation til beboere, herunder til ejere af sommerhuse, der af ejerne anvendes som fritids- og feriebolig, som kan udsættes for forurening og gener som følge heraf. Transportministeren kan herunder fastsætte regler om kredsen af de berettigede, størrelsen af kompensationen, udbetaling, frister m.v.

Stk. 2. Opnås der ikke en aftale mellem Vejdirektoratet og den berettigede efter de regler, der er udstedt efter stk. 1, træffer Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne afgørelse om kompensation efter de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1 og § 3, stk. 1. Dog kan Ekspropriationskommissionen fravige den i stk. 1 fastsatte kompensation til gunst for de kompensationsberettigede borgere, hvis der foreligger helt særlige forhold. Sager om kompensation behandles i øvrigt efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 5. Ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Kapitel 3

Arkæologiske forundersøgelser og fremrykket ekspropriation

§ 6. Vejdirektoratet, eller den som transportministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt og mod behørig legitimation og uden retskendelse, adgang til privat ejendom med henblik på at få foretaget de arkæologiske forundersøgelser, der er nødvendige for anlægsarbejdet, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 2. Vejdirektoratet, eller den som transportministeren bemyndiger hertil, skal mindst 28 dage før gennemførelsen af forundersøgelser efter stk. 1 give besked til de berørte grundejere eller brugere. Hvis dette ikke er muligt, skal oplysning herom offentliggøres i lokale medier.

Stk. 3. Erstatning for skade, som måtte blive påført ejeren som følge af de i stk. 1 nævnte undersøgelser, fastsættes, hvis der ikke kan indgås aftale med ejeren herom, ved taksation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 7. Transportministeren kan i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren ekspropriere en ejendom, der berøres særligt indgribende af det i § 1, stk. 1, nævnte anlægsprojekt, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.

Kapitel 4

Etablering af Fjordforbindelsen Frederikssund, formål og ledelse m.v.

§ 8. Transportministeren etablerer den selvstændige offentlige virksomhed Fjordforbindelsen Frederikssund.

Stk. 2. Fjordforbindelsen Frederikssunds formue holdes adskilt fra statens formue, og Fjordforbindelsen Frederikssund disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer selv over anlægs- og driftsmidler, herunder inden for rammerne af vedtægten, jf. § 11, stk. 3.

Stk. 3. Transportministeren kan ændre Fjordforbindelsen Frederikssunds navn.

§ 9. Fjordforbindelsen Frederikssunds formål er at etablere anlæg, jf. § 1, stk. 1. Fjordforbindelsen Frederikssund har endvidere til formål at optage lån, jf. § 14, og har i forlængelse heraf desuden til formål at opkræve betaling for passage af biler, jf. § 17, til brug for tilbagebetaling af lånet, herunder at etablere, drive og vedligeholde et betalingsanlæg.

Stk. 2. Fjordforbindelsen Frederikssund udbyder opgaven med etablering, drift og vedligehold af et betalingsanlæg, samt opgaven med inddrivelse af betaling for passage af den nye fjordforbindelse, jf. stk. 1, til en eller flere operatører.

Stk. 3. Fjordforbindelsen Frederikssund skal anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 i selskabsloven og § 148 i selskabsloven.

Stk. 4. Selskabslovens bestemmelser i kapitel 20 om særlige offentliggørelsespligter mv. for statslige aktieselskaber finder anvendelse på Fjordforbindelsen Frederikssund.

§ 10. Fjordforbindelsen Frederikssund ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der bistås af en forretningsfører, jf. stk. 5. Direktionen i Vejdirektoratet registreres som direktion i Fjordforbindelsen Frederikssund.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges på et virksomhedsmøde af transportministeren for en periode på 2 år. To bestyrelsesmedlemmer udpeges efter indstilling fra Frederikssund Kommune. Transportministeren beslutter, hvem af bestyrelsesmedlemmerne der skal være formand og næstformand. Genudpegning kan ske. Transportministeren kan til enhver tid på et virksomhedsmøde afsætte et eller flere bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. Bestyrelsen skal orientere ejeren om forhold vedrørende Fjordforbindelsen Frederikssunds virksomhed, som er af væsentlig økonomisk, politisk eller strategisk betydning.

Stk. 4. Formanden og næstformanden for bestyrelsen må ikke udføre hverv for Fjordforbindelsen Frederikssund, der ikke er en del af hvervet som bestyrelsesformand og næstformand. Formanden og næstformanden kan dog, hvor der er særligt behov herfor, udføre opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen.

Stk. 5. Vejdirektoratet er forretningsfører og varetager den daglige administration. Forretningsføreren udarbejder og forelægger årsregnskab for bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter ved instruks det nærmere indhold af forretningsførerens opgaver.

Stk. 6. Vejdirektoratet udarbejder som forretningsfører materiale om udbud og indgåelse af kontrakt i forbindelse med anlæg, jf. § 1, stk. 1, samt opgaven med etablering, drift og vedligehold af et betalingsanlæg og opgaven med inddrivelse af betaling for passage, jf. § 9, stk. 1 og 2. Udbudsmateriale og kontrakter forelægges for og godkendes af bestyrelsen.

Stk. 7. Vejdirektoratet stiller det nødvendige antal medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed for varetagelse af Fjordforbindelsen Frederikssunds virksomhed, herunder til administrations-, projekterings- og udbud- og kontraktopgaver, samt til varetagelse af Fjordforbindelsen Frederikssunds gælds- og formueforvaltning.

Stk. 8. Fjordforbindelsen Frederikssund betaler Vejdirektoratet for at varetage de nævnte opgaver, jf. stk. 5-7, baseret på kostpris. Transportministeren fastsætter nærmere regler for betalingen.

§ 11. Transportministeren udøver i forhold til Fjordforbindelsen Frederikssund de beføjelser, der efter selskabsloven og årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktionær.

Stk. 2. I Fjordforbindelsen Frederikssund afholdes generalforsamling i form af et virksomhedsmøde.

Stk. 3. Transportministeren fastsætter vedtægter for Fjordforbindelsen Frederikssund.

§ 12. Selskabsloven, herunder de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for Fjordforbindelsen Frederikssund med de ændringer, der følger af denne lov.

Kapitel 5

Regnskabs- og revisionsmæssige forhold, optagelse af lån og forsikring.

§ 13. De regler i årsregnskabsloven, der gælder for aktieselskaber, herunder bestemmelser for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for Fjordforbindelsen Frederikssund med de tilpasninger, som er en konsekvens af denne lov.

Stk. 2. Fjordforbindelsen Frederikssunds årsrapport revideres af en statsautoriseret revisor og af rigsrevisor. Den statsautoriserede revisor vælges af transportministeren på virksomhedsmødet efter indstilling fra bestyrelsen, og valget gælder for ét år ad gangen. Genvalg kan ske.

Stk. 3. Rigsrevisor reviderer endvidere Fjordforbindelsen Frederikssunds regnskaber efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 4. Den reviderede årsrapport forelægges til godkendelse på et virksomhedsmøde.

§ 14. Fjordforbindelsen Frederikssund kan optage lån til varetagelse af sin virksomhed.

Stk. 2. Lån optages efter finansministerens nærmere bestemmelse med henblik på at opnå de bedst mulige vilkår. Finansministeren bemyndiges til at yde garanti af statskassen for betaling af renter og afdrag. Finansministeren er endvidere bemyndiget til i det omfang, det måtte anses for hensigtsmæssigt, at dække Fjordforbindelsen Frederikssunds finansieringsbehov gennem statslige genudlån. Sådanne lån må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som låntager.

Stk. 3. Fjordforbindelsen Frederikssund orienterer transportministeren én gang årligt om status for langtidsbudget, indtægter, udgifter og udvikling i balancen. I tilfælde af, at der efterfølgende sker væsentlige ændringer, orienteres transportministeren herom.

§ 15. Fjordforbindelsen Frederikssund er ikke skattepligtig.

§ 16. Fjordforbindelsen Frederikssund skal tegne de forsikringer, der er nødvendige for virksomheden.

Kapitel 6

Betaling for passage, fastsættelse af takster m.v.

§ 17. Fjordforbindelsen Frederikssund opkræver betaling for passage af biler, jf. færdselslovens § 2, over den i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte højbro, jf. dog §§ 20 og 25.

Stk. 2. Niveauet for betalingerne i form af taksterne og administrative gebyrer fastsættes af Fjordforbindelsen Frederikssunds bestyrelse. Bestyrelsen kan fastsætte rabatordninger, dog således at den forudsatte tilbagebetalingstid på 40 år ikke forlænges.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte takster og administrative gebyrer offentliggøres på Fjordforbindelsen Frederikssunds hjemmeside.

§ 18. Betalingspligten påhviler den, i hvis navn køretøjet er registreret. Hvis køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler betalingspligten dem begge. For danske køretøjer finder § 10, stk. 2-6, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. anvendelse.

§ 19. Betaling for passage sker automatisk ved hjælp af køretøjsudstyr til elektronisk betalingsopkrævning.

Stk. 2. Har køretøjet ikke monteret køretøjsudstyr til elektronisk betaling, jf. stk. 1, eller hvis dette ikke er i funktion på betalingstidspunktet, registreres køretøjet ved hjælp af kameraoptagelse af køretøjets nummerplade.

Stk. 3. Ved registrering via kameraoptagelse, jf. stk. 2, pålægges et administrationsgebyr svarende til de ekstra omkostninger, der er forbundet med denne registreringsmetode. Administrationsgebyr pålægges dog ikke, når registrering via kameraoptagelse skyldes svigt i det tekniske udstyr, den betalingspligtige efter § 18 ikke kan gøres ansvarlig for.

§ 20. Fritaget for betaling for passage efter § 17, stk. 1, er

1) køretøjer, der tilhører forsvaret og redningsberedskabet,

2) køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, og køretøjer, som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende,

3) køretøjer, der tilhører politiet, og

4) køretøjer, der tilhører Vejdirektoratet og anvendes i forbindelse med vejbestyrelsesopgaver på broen og det omkringliggende hovedlandevejsnet.

Stk. 2. En forudsætning for betalingsfritagelse i henhold til stk. 1 er, at køretrøjerne er forsynet med køretøjsudstyr til elektronisk betalingsopkrævning, jf. § 19, stk. 1.

Stk. 3. Transportministeren kan bestemme, at andre nærmere afgrænsede trafikantgrupper kan fritages for betaling for passage.

Kapitel 7

Indhentning og behandling af oplysninger, behandling af trafikdata m.m.

§ 21. Med henblik på opkrævning af betaling og administrationsgebyr, når et betalingspligtigt køretøj har passeret en betalingsportal uden køretøjsudstyr til elektronisk betaling i funktion på registreringstidspunktet, jf. § 19, stk. 2, kan operatøren på vegne af Fjordforbindelsen Frederikssund indhente nødvendige oplysninger i køretøjsregistret.

Stk. 2. Operatøren kan på vegne af Fjordforbindelsen Frederikssund foretage kameraoptagelse fra betalingsportaler samt nærtliggende arealer til brug for registrering af køretøjer, der passerer fjordforbindelsen. Kameraoptagelsen kan opbevares, indtil der enten er sket endelig betaling, truffet endelig afgørelse i en klage over opkrævningen, eller efter endt behandling ved domstolene.

Stk. 3. Operatøren kan på vegne af Fjordforbindelsen Frederikssund om nødvendigt videregive de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger og kameraoptagelser til brug for klagesagsbehandling og sagsbehandling i forbindelse med inddrivelse af fordringer samt sagsbehandling ved domstolene.

§ 22. Transportministeren kan fastsætte regler for Fjordforbindelsen Frederikssund om videregivelse af oplysninger om trafiksammensætningen og trafikviklingen til brug for indsamling, formidling og drift af intelligente transportsystemer og indsamling af data til brug for trafikanalyser, forskning m.m.

Stk. 2. Transportministeren kan bemyndige Fjordforbindelsen Frederikssund til at fastsætte aftalevilkår om, at statistiske oplysning, som nævnt stk. 1, skal videregives fra udbydere af køretøjsudstyr til elektronisk betaling til Fjordforbindelsen Frederikssund.

Kapitel 8

Tilsyn med Fjordforbindelsen Frederikssund

§ 23. Transportministeren fører tilsyn med, at Fjordforbindelsen Frederikssund efterlever bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Fjordforbindelsen Frederikssund skal efter anmodning stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for transportministeren.

Kapitel 9

Offentlighed i Fjordforbindelsen Frederikssund

§ 24. Lov om offentlighed i forvaltningen, med undtagelse af lovens §§ 11-12 of §§ 15-17, finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af Fjordforbindelsen Frederikssund.

Kapitel 10

Fjordforbindelsen Frederikssunds ophør

§ 25. Transportministeren bemyndiges til at opløse Fjordforbindelsen Frederikssund, når Fjordforbindelsen Frederikssunds gæld til finansiering af den nye fjordforbindelse ved Frederikssund og tilkørselsveje, jf. § 1, stk. 1, samt til betalingsanlæg mv., jf. § 9, stk. 1, er tilbagebetalt og eventuelle øvrige forpligtelser er opfyldt. Opløsningen sker i henhold til de almindelige regler for selskabers opløsning i medfør af selskabsloven.

Stk. 2. Opkrævningen af betaling for passage af fjordforbindelsen, jf. § 17, stk. 1, ophører i forbindelse med opløsning af Fjordforbindelsen Frederikssund. Staten overtager eventuelle forpligtelser, som Fjordforbindelsen Frederikssund måtte have.

Kapitel 11

Klage- og strafbestemmelser

§ 26. Transportministerens afgørelser efter § 3, stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed

Stk. 2. I regler, der udstedes efter § 3, stk. 1, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 12

Ikrafttræden

§ 27. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Med lovforslaget søges om bemyndigelse til at anlægge en motortrafikvej syd om Frederikssund mellem Frederikssundsvej og Skibbyvej i Hornsherred, hvoraf en del af vejen anlægges som en højbro over Roskilde Fjord mellem Marbækvej og Tørslev Hage.

Desuden søges om bemyndigelse til at anlægge en 2-sporet vej mellem den nye motortrafikvej øst for Lyngerup og Lyngerupvej syd for Landerslev.

Endelig søges der om bemyndigelse til at etablere en selvstændig offentlig virksomhed, der får navnet Fjordforbindelsen Frederikssund. Virksomheden får det overordnede ansvar for etablering af projektet samt opkrævning af brugerbetaling for passage af den nye forbindelse.

Lovforslaget er et led i udmøntningen af trafikaftale af 21. marts 2013 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, hvorefter parterne blev enige om at etablere en ny fjordforbindelse ved Frederikssund, der etableres som en højbro, og som finansieres dels ved brugerbetaling og dels ved et statsligt indskud. Det statslige indskud lyder på i alt 659,5 mio. kr.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale forslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

1. Ændringsforslag

Transportministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2014 og var til 1. behandling den 23. oktober 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transportministeren sendte den 14. juli 2014 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del – bilag 340 (folketingsåret 2013-14). Den 10. oktober 2014 sendte transportministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Ekspertmøde

Transportudvalget afholdt den 4. december 2014 et lukket ekspertmøde om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 52 spørgsmål til transportministeren, som denne har besvaret. Udvalget har endvidere stillet 1 spørgsmål til transportministeren og skatteministeren og 1 spørgsmål til transportministeren og finansministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti bemærker:

I forlængelse af det ovennævnte ekspertmøde har ministeren i sit svar på spørgsmål 54 over for udvalget oplyst, at etableringen af kompenserende foranstaltninger og processen herfor fremgår af selve lovforslaget og desuden er beskrevet nærmere i rapporten »Vurdering jf. habitatdirektivets artikel 6 stk. 4«, som er oversendt til Folketinget (rapporten indgår i bilagsoversigten til betænkningen).

Ministeren slår i den forbindelse fast, at såfremt lovforslaget vedtages, vil de miljømæssige foranstaltninger og tiltag, der er beskrevet i lovforslaget, naturligvis blive efterlevet. Processen i forhold til etablering af de kompenserende foranstaltninger, herunder de angivne overvågningsprocedurer, er som følger:

Vejdirektoratet gennemfører en indledende screening med besigtigelse for at finde arealer/lokaliteter, hvor det kan være muligt at etablere nye strandenge og kalkoverdrev. Beskrivelsen af de egnede lokaliteter indeholder planmæssige bindinger, terræn- og jordbundsforhold, naturforhold og potentiale for naturgenopretning. Egnede lokaliteter forelægges Frederikssund Kommune, og ud fra kommunens detailkendskab til områderne tages der i samarbejde med Vejdirektoratet stilling til, hvilke lokaliteter der skal arbejdes videre med.

Vejdirektoratet udarbejder en rapport med beskrivelse af konkrete fysiske tiltag, der skal gennemføres, for at et bestemt område kan udvikle sig til henholdsvis strandeng og kalkoverdrev. De påvirkede arealer vil blive erstattet i nødvendigt og påkrævet omfang og minimum i forholdet 1:2, og arbejdet gennemføres i tæt samarbejde med Frederikssund Kommune.

Vejdirektoratet tager kontakt til lodsejerne af de forskellige lokaliteter, og der indgås aftale vedrørende de konkrete arealer. Ejerne skal være indforstået med, at de pågældende arealer pålægges servitutter med dyrkningsrestriktioner, og at arealet vil indgå i naturbeskyttelseslovens såkaldte § 3-beskyttelse. Lokaliteterne godkendes af Frederikssund Kommune. Andre relevante kommuner i området kan desuden blive inddraget for at finde de mest hensigtsmæssige arealer. Endelig inddrages Naturstyrelsen for at sikre en optimal sammenhæng med statens planlægning i Natura 2000-området og samtidig sikre, at der ikke er overlap mellem myndighedernes aktiviteter og de planlagte kompensationsforanstaltninger.

Hele processen vil være gennemført, inden anlægsarbejdet går i gang i områderne med strandenge og kalkoverdrev.

Overvågning og vurdering af udviklingen af den planlagte naturtype i kompensationsområderne, herunder om der er udlagt tilstrækkeligt kompensationsareal, bruges til at vurdere, om der er brug for yderligere tiltag for at forbedre de fysiske eller biologiske forhold i området. Det kan således eksempelvis blive relevant at udføre/intensivere slåning eller græsning for at fremme en lysåben og varieret vegetation både på strandeng og kalkoverdrev som yderligere tiltag. Bekæmpelse af særligt dominerende eller invasive arter i den tidlige successionsfase for områderne kan også blive nødvendig for at sikre den planlagte naturtypes udvikling.

Overvågningsprogrammet gennemføres årligt de første 5 år efter udlægning af erstatningsarealerne og herefter med større mellemrum, indtil kompensationsområderne har opnået den planlagte tilstand og kan udpeges som habitatnaturtype, hvorefter arealerne indgår i den samlede forvaltning af Natura 2000-området.

Metoden for overvågning vil følge den nationale metode for kortlægning af terrestriske naturtyper (DCE TA-N03). Metoden er anvendt af Naturstyrelsen til registrering af habitatnaturtyper i Natura 2000-områderne som led i NOVANA (National Overvågning af Vand og Natur).

Socialistisk Folkeparti har under behandlingen af lovforslaget lagt vægt på, at der er sket en grundig beskrivelse af de konkrete kompensationsforanstaltninger. SF vil derfor fremhæve den grundige beskrivelse af de fremtidige tiltag, som myndighederne vil foretage sig. SF finder, at den supplerende undersøgelse, Vejdirektoratet har fået foretaget, er sket på så godt et grundlag som muligt set i lyset af den dom, der blev afsagt, mens den oprindelige VVM-redegørelse blev foretaget. SF forventer samtidig, at ministeren vil orientere udvalget om de konkrete kompensationsforanstaltninger, inden anlægsarbejdet sættes i gang i områderne med de berørte naturtyper. SF har naturligvis en begrundet forventning om, at man nøje vil lægge de processuelle krav, der er indeholdt i dommen, til grund for arbejdet med fremtidige VVM-redegørelser – hvilket med dette lovforslag var vanskeligt, alene af den grund at dommen blev afsagt så sent i forløbet.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Trafikforholdene ved Kronprins Fredederiks Bro i Frederikssund er ikke tilfredsstillende – nogle få timer om dagen. Sådan er det overalt på vejnettet i myldretimerne, resten af dagen glider trafikken for det meste jævnt og roligt.

Ikke desto mindre bruges myldretidens trængsel som argument for, at der nu skal anlægges en vejbro syd for byen. At løse trængslen ved at se på alternativerne i form af ombygning af vejene i lokalområdet, udbygning af den kollektive trafik, ændret lokalisering af arbejdspladser og indkøbsmuligheder m.v. er kun forsøgt i ringe grad, om overhovedet. Den vedvarende forringelse af den fjordkrydsende bustrafik, har ej heller gjort situationen bedre.

Som vanligt kendes der kun ét svar på trængsel på vejene: Byg en ny vej eller som her en bro.

Broen placeres i et område, der er belagt med en halv snes naturbeskyttelsesbestemmelser, og som tillige er af stor rekreativ værdi, lokalt som regionalt.

Ganske vist skal der foretages kompenserende tiltag andetsteds, hvor nye habitater vil blive oprettet, spuns nedrammes, og støjskærme opsættes. Det ændrer dog ikke ved, at en bro vil forringe området markant.

Naturbeskyttelsesbestemmelserne har bragt projektet på kollisionskurs med EU’s meget strikse regler om hensynet til habitater. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at der i maj 2014 blev afsagt en dom ved EU-domstolen, der skærpede kravet til, at der skulle foreligge bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Et ønske om at fjerne en kortvarig myldretidstrængsel kan næppe kaldes for en væsentlig samfundsinteresse.

Det hedder bl.a. i habitatsdirektivet, at hvis det på grundlag af konsekvensvurderingen ikke kan afvises, at projektet vil skade Natura 2000-områdets integritet (udpegningsgrundlag), kan projektet ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets artikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt.

De betingelser, der her sigtes til, er, at der skal vælges det mindst miljøbelastende alternativ, og det kan en bro ikke siges af være. En tunnel vil også sætte sine aftryk på den berørte lokalitet, men dog i langt mindre grad end en bro. Af økonomiske årsager er en tunnel fravalgt.

Af habitatsdirektivets art. 6, stk. 4, fremgår det, at ». . . hvis en plan eller et projekt, på trods af at virkningerne på lokaliteten vurderes negativt, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, træffer medlemsstaten alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes. Medlemsstaten underretter Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes. Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art, kan der alene henvises til hensynet til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.« Som nævnt finder Enhedslisten ikke, at projektet tilgodeser væsentlige samfundsinteresser, ligesom ej heller menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet er involveret her. Tværtimod medfører broen i kraft af øget biltrafik en forringelse af miljøtilstanden og af menneskers sundhed.

Krænkelse af de unikke naturområder langs Roskilde Fjord er Enhedslistens primære anke mod projektet, men langt fra den eneste.

Broen er »kun« relevant for de bilister, der skal fra Hornsherred mod København og vestegnskommunerne, men ikke for de mange, der skal til Frederikssund, Frederiksværk, Hillerød og Farum, og det er formodentlig den største del af bilisterne. Broen vil heller ikke være til nogen nytte for de tusinder af sommerhusbeboere, der om sommeren strømmer til Frederikssund for at proviantere. De vil fortsat klumpe sig sammen på Kronprins Frederiks Bro.

Forslaget om, at de bilister, der passerer den nye bro, skal betale for at køre over, er lidet gennemtænkt, for nu kommer det til at koste at køre fra den ene del af kommunen til den anden, enten for de utålmodige eller for køretøjer over 3,5 t.

Er ønsket at omdirigere det meste af biltrafikken til den nye bro, vil en broafgift virke mod sin hensigt, og der vil ikke ske den aflastning af vejnettet i Frederikssund, som man stræber efter.

Blot 44 pct. af de bilister, der i dag kører over Kronprins Frederiks Bro, forventes at køre over den nye bro – og så må man jo spørge til den samfundsmæssige forrentning. Den er ikke god, for her er der en tilbagebetalingstid på ca. 40 år.

Ministeren erkender, at betalingsbroen muligvis vil være den første af flere lignende projekter her i landet. Enhedslisten er ikke tilhænger af, at der skal opkræves afgifter for at passere visse veje eller broer (de store faste forbindelser dog undtaget i kraft af deres størrelse). Afgifterne vil ofte resultere i, at der ikke sker den aflastning af de veje, hvor det var hensigten at mindske trafikken, og kan – som det ses i lande med betalingsveje – føre til, at tung trafik søger ud på de gratis veje, som det jo var meningen at gøre mere trafiksikre.

Enhedslisten undres over den snørklede bureaukratiske knopskydning, der vil opstå i forbindelse med betaling for at passere den nye bro. Hvis det endelig skulle være, så var det dog mest oplagt at lade Sund & Bælt stå for opkrævningen, da Sund & Bælt har mere end en halv snes års erfaringer med den slags på Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Nu sættes både Vejdirektoratet og endnu en virksomhed til at klare den forholdsvis beskedne opgave. I stedet for at stræbe efter forenkling af hensyn til gennemsigtighed og koordination, så går dette lovforslag den stik modsatte vej og involverer endnu flere aktører i opgaven. Det kan kun gøre det hele endnu mere besværligt og dyrere.

Enhedslisten medvirker gerne til, at Frederikssund aflastes for den gennemkørende trafik, og har stillet konkrete forslag om ombygning af vejene i tilknytning til Kronprins Frederiks Bro samt til udbygning af den kollektive trafik. Dette er blevet afvist rutinemæssigt.

Som lovforslaget ligger her, tror Enhedslisten ikke på, at en ny sydlig forbindelse giver den aflastning, som ministeren hævder.

Enhedslisten er af den opfattelse, at lovforslaget fortsat ikke opfylder EU’s habitatdirektivs artikel 6, stk. 4 (undtagelsesbestemmelsen), idet der faktisk er alternativer til den valgte løsning, idet det ikke er beskrevet, hvilke kompenserende foranstaltninger der iværksættes, og idet de kompenserende foranstaltninger ikke vil blive gennemført før tilladelsen efter artikel 6, stk. 4, meddeles.

Enhedslisten forudser derfor, at Danmark vil blive »slæbt for« EU-Domstolen for overtrædelse af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4 – med stor risiko for at tabe sagen.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 10

Af transportministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

1) Stk. 1, 2. pkt., udgår.

[Præcisering af, at Vejdirektoratets direktion ikke personligt indsættes som direktion i Fjordforbindelsen Frederikssund]

2) I stk. 5 indsættes efter »daglige«: »ledelse og«.

[Præcisering af Vejdirektoratets rolle som forretningsfører]

Til § 25

3) I stk. 1 indsættes som 3. pkt.:

»Opløsning kan tillige ske uden likvidation ved overdragelse af aktiver og forpligtelser som helhed til staten.«

[Præcisering af mulighederne for opløsning af Fjordforbindelsen Frederikssund]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Det er lovforslagets intention, at Vejdirektoratet som offentlig myndighed indsættes som direktion i Fjordforbindelsen Frederikssund. Som lovforslaget er fremsat, har formuleringen i § 10 givet anledning til tvivl, om hvorvidt der indsættes en eller flere fysiske personer fra Vejdirektoratets direktion som direktion i Fjordforbindelsen Frederikssund, eller om der var tale om, at Vejdirektoratet som offentlig myndighed indsættes. Ved at fjerne § 10, stk. 1, 2. pkt., præciseres det, at det ikke er en eller flere fysiske personer fra Vejdirektoratet, der personligt indsættes som direktion i Fjordforbindelsen Frederikssund. Det præciseres i forlængelse heraf, at Vejdirektoratet som forretningsfører varetager den daglige ledelse og administration i Fjordforbindelsen Frederikssund.

Til nr. 3

Ændringsforslaget sikrer, at lovforslaget bringes i overensstemmelse med de intentioner for opløsning af Fjordforbindelsen Frederikssund, der fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 25. Deri er det således beskrevet, at opløsning af Fjordforbindelsen Frederikssund sker i henhold til de almindelige regler for opløsning i medfør af selskabsloven. Derudover er det beskrevet, at opløsning skal ske ved iagttagelse af selskabslovens § 253, der netop foreskriver opløsning af selskab uden likvidation ved overdragelse af aktiver og forpligtelser som helhed til den danske stat, hvilket ikke udgør opløsning efter selskabslovens almindelige regler. Lovforslaget har i den form, det blev fremsat, således givet anledning til tvivl, om hvorvidt Fjordforbindelsen Frederikssund kan opløses efter selskabslovens almindelige regler eller efter proceduren i selskabslovens § 253 uden likvidation ved overdragelser af aktiver og forpligtelser som helhed til staten. Den foreslåede bestemmelse sikrer klar hjemmel til, at Fjordforbindelsen Frederikssund kan opløses efter én af de beskrevne procedurer, dvs. enten efter selskabslovens almindelige regler for selskabers opløsning eller efter den procedure, der er beskrevet i selskabslovens § 253.

Jens Joel (S) Karin Gaardsted (S) Rasmus Horn Langhoff (S) fmd. Mette Reissmann (S) Orla Hav (S) Rasmus Prehn (S) Anne Sina (S) Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Lone Loklindt (RV) Anne Baastrup (SF) Jonas Dahl (SF) Henning Hyllested (EL) Per Clausen (EL) Lars Dohn (EL) Thomas Danielsen (V) Martin Geertsen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Hans Christian Schmidt (V) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Leif Mikkelsen (LA) Villum Christensen (LA) Mike Legarth (KF) Tom Behnke (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Kristian Pihl Lorentzen (V)

# 0

Jeg har sagt det før, men nu siger jeg det igen, for det er rigtigt: God fremdrift og vores vejnet er helt afgørende for vækst og jobskabelse rundtomkring i landet. Det gælder også for Frederikssund- og Roskilde Fjord-egnen. Derfor er den nuværende trafikale flaskehals ved Kronprins Frederiks Bro, der blev bygget i 1935, et problem, der skal løses. På denne baggrund er det meget glædeligt, at vi i dag kan førstebehandle anlægsloven for en ny fjordforbindelse ved Frederikssund, så vi kan få bugt med bilkøerne og få genskabt fremdriften over Roskilde Fjord.

Med dette lovforslag bemyndiger vi transportministeren til at anlægge en 8,6 km lang firesporet motortrafikvej mellem Frederikssundsvej og Skibbyvej i Hornsherred, herunder anlægger vi en højbro over Roskilde Fjord imellem Marbækvej og Tørslev Hage. Med denne anlægslov sætter vi altså handling bag ordene i den brede trafikaftale, som vi indgik i marts 2013, hvor vi på grundlag af en omfattende og grundig VVM-undersøgelse besluttede at bygge en ny bro ved Frederikssund.

Projektet forventes at koste godt og vel 2 mia. kr., inklusive 30 pct. i reserve. Heraf finansieres de 660 mio. kr. ved et statsligt bidrag, som vi har fundet i Infrastrukturfonden. Den resterende finansiering sker ved brugerbetaling med en forventet tilbagebetalingstid på 40 år.

Det skal ikke skjules her ved førstebehandlingen, at der har været kritik af denne model med delvis brugerbetaling. Der er tre primære grunde til, at forligskredsen har valgt denne model, som Venstre støtter.

For det første er der et gratis alternativ i form af den eksisterende bro for personbiler, busser, landbrugskøretøjer og tohjulede køretøjer. Der kommer altså ikke en betalingsring ved Roskilde Fjord.

For det andet ville alternativet til brugerbetaling være, at projektet ikke kunne finansieres og realiseres i en overskuelig fremtid, og det ville være til stor skade for udviklingen på egnen. Her har vi fået meget klare meldinger, både fra kommunalbestyrelsen og erhvervslivet i området: Se at få bygget den bro i en fart, selv om der bliver en delvis brugerbetaling. Det har vi så lyttet til.

For det tredje må man sige, at man jo får fuld valuta for pengene ved passage af den nye bro i form af sparet tid, men også sparet brændstof. De præcise takster for passage af broen og de rabatter, der måtte blive besluttet, vil blive fastsat af en kommende bestyrelse for den selvstændige offentlige virksomhed, der skal stå for driften af forbindelsen, når denne engang er bygget.

I lyset af den generelle knaphed på statslige anlægskroner – for der er masser af gode og relevante forslag rundtomkring i landet, men der er knaphed i forhold til behovet for at bygge – forudser jeg, at vi godt kunne komme til at bruge denne model ved tilsvarende projekter andre steder i landet, men det må vi få at se.

Venstre er meget tryg ved den omfattende vurdering, der er foretaget af projektets miljømæssige konsekvenser i kraft af en grundig VVM-undersøgelse. Der er tale om et Natura 2000-område, og derfor skal tingene selvfølgelig være fuldstændig i orden i forhold til habitatsdirektiver m.m. Det er de efter min klare overbevisning til fulde, især med den supplerende vurdering, som ministeren klogeligt har iværksat, af de forskellige linjeføringer. Det gennemfører Vejdirektoratet lige nu, og resultatet skulle vistnok foreligge inden for et par uger, så vi også har det med i behandlingen.

For Venstre er det vigtigt, at vi nu sætter fuld fart på anlæggelsen af denne hårdt tiltrængte forbindelse over Roskilde Fjord. Vi skal ikke tøve længere. Det forventes, at anlægsarbejdet kan starte i 2016, og at den nye bro kan åbne engang i løbet af 2019, og til den tid vil det så være slut med de lange bilkøer ved Frederikssund.

Venstre kan varmt støtte dette lovforslag.

Rasmus Prehn (S)

# 1

Man skal ikke have kørt mange gange over den eksisterende Kronprins Frederiks Bro ved Roskilde Fjord, før man har konstateret, at der er et behov for, at noget skal ske. Der er tale om trængsel; der er tale om, at man spilder sin tid på at holde i kø; der er tale om, at man forurener uhensigtsmæssigt meget ved at holde i tomgang, så der er udstødning, som bare blæser ud til ingen verdens nytte. Derfor har der været en årelang kamp om det – jeg tror, vi skal helt tilbage til 1990'erne og måske endda endnu længere tilbage, hvor man første gang bemærkede, at der var folk, der begyndte at tale om, at der skulle noget nyt til.

I de seneste år, hvor jeg har været Socialdemokraternes transportordfører, og også før det, har jeg noteret mig meget stærke lokale kræfter. Jeg husker selv den meget aktive tidligere S-borgmester Ole Find Jensen, som kom til Christiansborg den ene gang efter den anden med delegationer fra erhvervslivet, fagforeninger og andet og slog på tromme for den her forbindelse. Der er virkelig tale om et gedigent stykke politisk håndværk fra de lokales side, og som også Venstres ordfører var inde på, har det været flot at se, at man lokalt har været villig til at sige: Ja, vi ville egentlig gerne have, at det her var en fuldt ud statsfinansieret løsning, men vi må også konstatere, at der er så meget behov for den her løsning, at vi er villige til at skrue noget sammen, hvor vi selv skal bidrage i form af brugerbetaling. Det er et rigtig flot stykke politisk håndværk, der er blevet lavet af de lokale fra Frederikssund. Og derfor er Socialdemokraterne også rigtig glade for, at vi nu med det her lovforslag kan åbne op for, at arbejdet går i gang, at vi kan få lavet de tilslutningsveje, der skal til, og at vi kan få lavet den bro, der skal laves, så man kan krydse Roskilde Fjor på en ny og mere hensigtsmæssig måde, så vi kan spare tid og spare brændstof.

Det er klart, at når man laver så stort og så omfattende et stykke arbejde, vil der også være bekymringer om, om det støjer for meget, om det er problematisk i forhold til miljøet og andet. Og der er vi fra socialdemokratisk side af den opfattelse, at der er blevet lavet et meget, meget grundigt VVM-undersøgelsesarbejde, så det er på et oplyst grundlag, vi foretager os det her.

Vi har fået henvendelser fra lokale borgere – jeg har selv fået op til flere henvendelser, bl.a. fra den lokale socialdemokratiske folketingskandidat, Malou Lunderød, som har spurgt kritisk ind til det med EU-Domstolen og det her habitatskrav. Og derfor er jeg rigtig, rigtig glad for, at vi også i dag har med, at det er sådan, at vores minister har sikret, at Vejdirektoratet skal lave en supplerende undersøgelse på det her område, så vi ved, at vi er på rette grund, når vi foretager os det her arbejde. Der skal ikke være nogen udeståender i forhold til de her ting. Når der er et Natura 2000-område, er vi ekstra forpligtet til at tage miljømæssige hensyn, og derfor er vi Socialdemokrater glade for, at de også bliver taget.

Så vi er glade for, at vi med det her lovforslag bygger bro til fremtiden, til fremtidens Frederikssund, og at vi endelig får afsluttet det flotte arbejde, der er blevet lavet lokalt af Ole Find Jensen og andre stærke lokale kræfter fra Frederikssund, og at vi kan se frem til, at der står en bro klar i 2019.

Kim Christiansen (DF)

# 2

Jamen det er jo en glædens dag for Frederikssund efter mange års kamp og massivt pres fra et næsten enigt byråd. Der var kun en enkelt socialdemokrat, der ikke var enig, så vidt jeg er orienteret, så det var altså et langt overvejende flertal, der var enig om at indstille til os politikere herinde på Christiansborg, at man havde et varmt ønske om også at lave den her brugerfinansieret løsning, som er lidt nytænkning. Men som andre har været inde på, havde alternativet nok været, at der var gået måske 10-15 år endnu, inden der var kommet en løsning på de trafikale problemer omkring Frederikssund.

Det her er et løft til erhvervslivet. Der er ingen tvivl om, at det også vil være et kæmpe løft til bosætningen i området, så derfor hilser vi naturligvis også i Dansk Folkeparti det her velkommen. Vi har været med til aktivt at presse på, for at vi også kunne få bevilget de ekstra penge; det viste sig faktisk i ellevte time, at der lige pludselig var lidt behov for yderligere midler. Det var godt, at vi kunne enes om i forligskredsen at finde dem.

Det er rigtigt, som nogle også har været inde på, at der er rejst en lille smule tvivl i forhold til habitatsområdet, og jeg hilser også velkommen, at ministeren nu beder Vejdirektoratet om at kigge en ekstra gang på den VVM-redegørelse, der er lavet. Jeg har nu fuld tiltro til, at folkene i Vejdirektoratet og dem, der har lavet den VVM-redegørelse, har fuldt styr på det, hvilket jeg måske ikke altid har tillid til at man har nede i EU; de er jo også lidt langt fra Frederikssund, kan man sige.

Så mon ikke vi kan være nogenlunde sikre på, at det store forarbejde, der er lavet, også holder hele vejen hjem, for det er vigtigt, at det her projekt ikke bliver yderligere forsinket. Der må vi politisk står sammen om at få det her kørt igennem inden for den tidsplan, der er skitseret. Det er som sagt vigtigt af hensyn til ikke mindst erhvervslivet i Frederikssund, men også af hensyn til de mange borgere der hver dag holder i kø enten den ene eller den anden vej for at passe deres gøremål.

Så vi ser frem til både anden og tredje behandling og en endelig vedtagelse af det her lovforslag, og vi ser endnu mere frem til, at gravemaskinerne kommer i gang.

Helle Løvgreen Mølvig (RV)

# 3

En lille korrektion: Jeg er ikke ordfører, men som nyt folketingsmedlem er jeg utrolig glad for, at jeg har kunnet overtage Lovforslag nr. L 21 fra Radikale Venstres ordfører på området, hr. Andreas Steenberg. Og jeg har jo et særligt forhold til netop den her lov, da jeg er repræsentant for Frederikssundkredsen. Så kære minister, kære ordførere og kære kommende brugere: Ja, den kommende fjordforbindelse i Frederikssund Kommune har vi allerede døbt Frederikssundbroen.

Helt tilbage fra 1960'erne har en ny fjordforbindelse været ønsket og diskuteret, og endelig kommer den. Vi er rigtig mange – borgere, erhvervsliv, pendlere og byrådspolitikere – der er glade, fordi det nu bliver muligt at komme på arbejde uden for meget spildtid, fordi det bliver muligt at udvikle egnen og kommunen, og fordi der skabes rum til flere arbejdspladser og vækst for virksomhederne.

Loven er et led i udmøntningen af trafikaftalen af den 21. marts 2013 om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen m.v., og den udmønter en række aftaler, hvor der afsættes lige godt 660 mio. kr. til en sydlig højbro, der indgår i en en 8,6 km. lang firsporet motortrafikvej mellem den planlagte tredje etape af Frederikssundmotorvejen og Skibbyvej i Hornsherred. Resten af finansieringen af den nye fjordforbindelse vil blive fundet via brugerbetaling med en beregnet tilbagebetalingstid på 40 år. Der er således tale om det samme koncept, som ved f.eks. Storebæltsbroen.

I dag betjener den nuværende forbindelse – den tosporede Kronprins Frederiks Bro, som er en klapbro fra 1935 – over 20.000 biler i døgnet. Det er rigtig mange. Det er primært borgere fra Frederikssund Kommune, der hver dag pendler til og fra arbejde inden for eller uden for kommunegrænsen. Det er med bil eller bus, og mange skal videre med tog. På hverdage er køerne på og omkring broen enorme og langsommelige, og op til weekenderne fylder sommerhusgæsterne ekstra op og gør det mildt sagt til et kaos. Udrykningskøretøjer har svært ved at komme frem, og busserne forsinkes unødigt.

Radikale Venstre er derfor utrolig glade for, at fjordforbindelsen ved Frederikssund nu bliver til noget, så rigtig mange borgere kan få en lettere hverdag med mindre spildtid. Busserne kan nå togafgangene, og ambulancer kan passere og redde liv.

Det har været en lang proces, og Radikale Venstre vil her gerne takke den gamle kommunalbestyrelser i Frederikssund for et godt samarbejde. I Radikale Venstre er »tag ansvar« vores motto, og det må man sige at det gamle byråd gjorde. De tog ansvar for at sige ja til brugerbetaling, så broen kunne sættes gang nu, i stedet for at man skulle vente på, at staten havde alle pengene. Derfor har vi i Radikale Venstre støttet, at staten afsætter 660 mio. kr.

På et tidspunkt blev det forslået, at der både skulle være brugerbetaling på den gamle og den nye bro, og Radikale Venstre havde den holdning, at det ville være helt uacceptabelt, hvis borgere lige pludselig skulle betale for at køre over deres bro, som de havde gjort i næsten 80 år. Radikale Venstre støttede derfor, at det stadig skulle være gratis at benytte den gamle bro, og derfor tog vi aktivt del i at finde de 660 mio. kr., som var kravet, hvis projektet skulle gennemføres nu. Vi er glade for, at der er fundet en løsning, som nyder bred støtte både her i Folketinget og lokalt, og derfor ser vi frem til at fortsætte samarbejdet i de kommende år – også med det nye byråd – om anlæg af broen. Det er til gavn for både borgere, erhvervsliv, turister og andre med ærinde i Frederikssund Kommune.

Derfor støtter Radikale Venstre med glæde forslaget fuldt ud. Tak for ordet.

Anne Baastrup (SF)

# 4

I mange år har man drøftet, hvorledes Frederikssund kan få en bymidte, som er værdig for byens borgere. I mange år har der været bekymring for, hvor længe Kronprins Frederiks Broen kunne holde til presset. Kommune, borgere og erhvervsliv har presset på for at få løst problemet. Adskillige udredningsarbejder ligger bag. Forskellige modeller er opsat – nord for, syd for, knap så meget syd for, tunnel, højbro osv. Men de landede jo også i et finansieringsproblem. Det var en udfordring for os at få prioriteret Frederikssundsbroen alene over statslige penge, så derfor har det været en fornøjelse at opleve den medvindsdiskussion, vi har haft i Frederikssund, om at få løst udfordringen på en anden måde.

Jeg føler mig overbevist om, at den her selvstændige offentlige virksomhed, som nu skal fastlægge taksterne for at køre over broen, rent faktisk finder en model, som gør, at både borgere i Frederikssund oplever, at de kan få den fornødne rabat, men også at trafikken, der blot kører forbi, fordi det er hurtigere, også kommer til at betale. Sagen er jo den, at vi skal have pengene hjem i løbet af 40 år. Så jeg ser frem til, at denne bro vil fremme Frederikssunds muligheder for at få et godt erhvervsliv og nogle gode forhold for de borgere, der bor der.

Så alt i alt ser det smukt ud. Der er bare en enkelt detalje, som vi skal bruge en del tid i udvalget på at få udredt. Ministeren og ministeriet har jo i deres bemærkninger til lovforslaget gjort meget ud af, hvordan forholdet er for de forskellige dyrearter, der lever i Natura 2000-området, og hvordan man i øvrigt kan kompensere og sikre, at der kommer den nødvendige erstatningsnatur, den nødvendige erstatningsskov op for de problemer, som højbroen giver.

Men så er der jo kommet den her dom fra maj 2014, og den skal vi selvfølgelig tage højde for i den endelige udformning af kompensationer, erstatninger, eller hvad man nu i øvrigt må kalde det i EU-sprog, således at der ikke skal herske tvivl om, at vi naturligvis lever op til principperne i Natura 2000- og habitatdirektivet, og så der ikke rejses tvivl til fortolkningen af, om det er artikel 6, stk. 3, eller artikel 6, stk. 4. Det ved jeg at man i Frederikssund er opmærksom på. Man har jo fra kommunens side virkelig gjort meget for hele tiden at have blikket rettet mod: Gør vi nu det rigtige for at sikre vores natur i området? Der skal vi fra udvalgets side også lægge op til, at vi godt vil understøtte, hvis der er noget, man kan gøre derudover, således at vi ikke under nogen omstændigheder ender med en domstolssag i EU-systemet.

Så jeg ser frem til et relativt hårdt arbejde i Transportudvalget, for det er en vigtig sag. Jeg vil foreslå, at vi tager et samarbejde med Miljøudvalget. De er jo noget mere inde i de her forskellige direktiver og bestemmelser om de enkelte artikler i habitatdirektivet, således at vi ikke løber ind i kritik fra vores kollegers side her i Folketinget. Men der skal ikke herske tvivl om, at i SF synes vi, at en forbindelse syd om Frederikssund er en god idé. Vi skal bare have fuldstændig styr på det hele.

Sarah Nørris (EL)

# 5

Tak for det. I betragtning af at en fast forbindelse ved Roskilde Fjord har været drøftet i virkelig lang tid, og i betragtning af at EU-Domstolen i maj i år skærpede habitatsbestemmelserne, er det for os uforståeligt, at ministeren pludselig har travlt med at haste lovforslaget igennem Folketinget, uden at vi har fuld klarhed over, om kendelsen betyder, at der skal anlægges en tunnel i stedet for en bro. Det er mærkeligt, at den supplerende vurdering kan gennemføres på kun nogle få uger, i betragtning af at det skal genvurderes, hvorvidt en bro er det mindst skadelige alternativ i forhold til alternative linjeføringer. VVM-redegørelsen sætter et stort spørgsmålstegn ved dette, hvorfor det kan blive nødvendigt at skrinlægge planerne om en bro og erstatte disse med en tunnel, og så skal processen jo næsten gå helt om igen.

Enhedslisten tvivler på, at denne supplerende vurdering vil blive uvildig, hastværket taget i betragtning. Der er derfor al mulig grund til at udsætte behandlingen af det her lovforslag til f.eks. efter nytår, så vi ved, hvad det er, vi behandler, og så den supplerende vurdering ikke bliver en skueproces, og så der bliver gennemført en reel høringsfase af denne supplerende vurdering. Sporene fra Metrocityringen skræmmer.

Dette er også kun den seneste fadæse, der knytter sig til det her lovforslag. Den største bommert er naturligvis, at man overhovedet er kommet på den tanke at anlægge en ny bro gennem et område, der er belagt med så mange naturbeskyttelsesbestemmelser, og hvor der er så store rekreative interesser. Jo, vi har godt nok fået at vide, at der vil ske kompenserende tiltag andre steder, oprettelse af nye habitater, opsættelse af støjskærme m.v. Det ændrer dog ikke ved, at en bro vil forringe området omkring Roskilde Fjord markant. En tunnel sætter også sine spor, om end i langt mindre grad. Skal der endelig bygges, vil en tunnel helt klart være den mindst ringe variant.

Uacceptabelt er det, at regeringen ikke vil se seriøst på de realistiske alternativer: en ud- og ombygning af Kronprins Frederiks Bro og det tilstødende vejnet, men også på en markant genopretning af den offentlige bustrafik, der gennem mange år systematisk er blevet forringet. Oven i de graverende fejl er kronen på værket, at bilisterne skal betale for at passere broen. Det skal nok afholde rigtig, rigtig mange fra at køre over og få dem til fortsat tage den gratis vej over Kronprins Frederiks Bro. Det antages, at kun ca. 4.000 færre biler vil køre over Kronprins Frederiks Bro, som det var meningen skulle aflastes. Da dette imidlertid ikke er nok til at kunne tilbagebetale den nye, delvis lånefinansierede bro, skal trafikken over Kronprins Frederiks Bro lægges hindringer i vejen. Det sker bl.a. ved forbud mod biler over 3½ t.

Enhedslisten medvirker meget gerne til, at Frederikssund aflastes for de mange gennemkørende biler. Som forslaget ligger her, tror vi ikke på, at en ny sydlig forbindelse giver denne aflastning, som ministeren påstår. Vi stiller en række spørgsmål til forslaget, bl.a. til, at der skal oprettes en selvstændig offentlig virksomhed, der udelukkende skal opkræve betaling for at køre over broen. Som sagt synes vi, det er tåbeligt at afgiftsbelægge denne forbindelse – og hvilke andre forbindelser planlægger ministeren i øvrigt at lægge afgift på? Men når nu ministeren insisterer, ville det være mere oplagt at lade Sund & Bælt stå for opgaven i stedet for at etablere endnu en bureaukratisk knopskydning.

Enhedslistens stemmer nej til forslaget – hvis I ellers skulle være i tvivl om det. Tak for ordet.

Villum Christensen (LA)

# 6

Tak for det. Liberal Alliance er forligspartner, endda af flere omgange, i forhold til den her nyskabelse, når der skal bygges broer, og vi kan derfor støtte lovforslaget om anlæg af den her fjordforbindelse. Uanset hvad man mener om projektet, jævnfør forrige taler, må det være hævet over enhver tvivl, at der er et behov for forbedret adgang over fjorden.

Grundlæggende er vi også af den opfattelse, at store infrastrukturinvesteringer stort set altid lønner sig, også selv om der ofte er modstand i forberedelsesfasen. De seneste opgørelser viser f.eks., at det samfundsmæssige afkast fra Storebæltsbroen nu er oppe på 14 pct., samtidig med at miljø- og biodiversitet på Sprogø jo stort set aldrig har været bedre.

Selv om vi skal helt tilbage til før kommunesammenlægningen og til det gamle Frederiksborg Amt, hvor de første analyser blev udarbejdet i det her projekt, så synes jeg, at det er rigtig vigtigt, at der er lokal opbakning – og den er faktisk meget intensiv, ikke mindst fra Frederikssund Kommune – når der som her indføres et helt nyt koncept for regionale broer ved indførelse af delvis brugerbetaling. Det har også været omtalt tidligere. Det er jo en nyskabelse.

Et er dog at vedtage den her anlægslov, noget andet er at finde den rette balance for de takster, der skal få det hele til at hænge sammen. Trafikprognoser er jo, som ordet siger, kun prognoser, så der udestår en meget vigtig delopgave for bestyrelsen, når der skal tages stilling til de vigtige takster, som også skal være robuste på lang sigt, hvilket også understreges i høringssvarene – ikke mindst for erhvervslivet. Der skal tages stilling til rabatordninger, pendlerforhold osv., og man skal sikre, at afskrivningsperioden også holder.

Vi synes også, det er rigtigt, at der fastholdes et gratis alternativ, og at der foretages en regulering af små og store køretøjer, som det er foreslået, inklusiv landbrugsmaskiner. Det er klart, at der er mange afbalanceringer i sådan et forslag, og mange ting må på dette tidspunkt bero på et skøn. Så det er vores håb, at bestyrelsen i realiteten vil få vide beføjelser til også at rette på betingelserne, hvis det skulle vise sig nødvendigt, når man får nogle erfaringer med broforbindelsens både direkte og indirekte virkninger.

Ja, det skal være vores indstilling til forslaget.

Mike Legarth (KF)

# 7

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti bakker op om lovforslaget. Der er glæde og jubel i Frederikssund i den her tid, og med god grund. Det har været et langt sejt træk for at nå dertil. Men nu beslutter vi altså ved førstebehandlingen med et forhåbentlig massivt flertal, at vi skal have en anlægslov, der sætter gang i, at vi kan få bekæmpet den trængsel og kø, der er i området, fordi der ikke er tilstrækkeligt med fremkommelighed og mobilitet. Der bygges nu en firesporet motortrafikvej. Prisen er ikke ubetydelig. 660 mio. kr. fra statens side, resten er brugerbetalt. Den samlede pris er omkring 1,3 mia. kr., og der er brugerbetaling over 40 år.

Er det så er problem med brugerbetaling? Normalt har vi det jo sådan i Det Konservative Folkeparti, at vi ikke vil have mere brugerbetaling, fordi det betragter vi som en skat oven på det, vi betaler i forvejen. Men her er der en alternativ rute, en alternativ vej, man kan tage, og derfor er der ikke noget problem i det, og derfor er det et princip, som jeg synes man kan bruge også andre steder i landet, nemlig, at når der er alternative strækninger, så er det okay at lave det på den her måde. Det er også det, der er efterspurgt. Man er helt enig om det her i lokalområdet. Så det kan vi kun støtte op om.

Der har jo været en meget grundig naturvurdering, VVM-redegørelse, tingene er undersøgt til bunds. Vi har i dag hørt, at der så her på falderebet er rejst tvivl om habitatskrav, Natura 2000, men vi er blevet beroliget af ministeren, der foretager en ekstraordinær runde for at være sikker på, at tingene er, som de skal være. Jeg har også fuld tillid til, at det er de. Jeg synes også, det ville være en fuldstændig stopklods, at der skulle til at etableres nye høringer og nye runder. Altså, vi har fagfolk og eksperter til at hjælpe os med at skabe et lovgrundlag, og når de har nikket til det, så ved jeg, at så er der også grund til at tro på, at det er holdbart og fuldstændig inden for lovgivningens rammer. Og sådan skal det selvfølgelig til enhver tid være. Så der er ikke nogen grund til at stikke en kæp i hjulet, hvilket jeg synes at SF og fru Anne Baastrup lægger op til.

Vi håber, at vi kan få gravemaskinerne i gang hurtigst muligt, sådan at højbroen, Fjordforbindelsen Frederikssund, er færdig og klar til indvielse i 2019.

Jeg kan se, hr. formand, at der er et spørgsmål nede fra fru Anne Baastrup.

Transportministeren (Magnus H)

# 8

( Den fg. formand (Bent Bøgsted): Så slap transportministeren for at redegøre for det). Jamen tak for det, formand. Det er jo sandt. Sådan hænger det sammen i arbejdet her i Folketinget.

Tak til ordførerne for indlæggene. Lad mig lige give et kort rids af lovforslagets indhold og baggrund. Først og fremmest handler det jo om en bemyndigelse til at anlægge en firesporet motorvej, der føres fra Frederikssund syd om Frederikssund, og som tilsluttes Skibbyvej i Hornsherred. Vejen føres over Roskilde Fjord på en højbro. Lovforslaget omfatter desuden en bemyndigelse til at anlægge en tosporet vej, der tilsluttede den nye motorvej med Lyngerupvej øst for Lyngerup.

Som vi også i dag har hørt, er det sådan, at de trafikanter, der daglig benytter den eksisterende Kronprins Frederiks Bro over Roskilde Fjord – og angående navngivningen vil jeg sige, at det ikke er den nuværende kronprins Frederik, der har lagt navn til den her forbindelse, for det er en gammel forbindelse, vi her har med at gøre – mere end nogen kender behovet for fornyet kapacitet og for en ny forbindelse. Der er støt stigende trafik over den eksisterende Kronprins Frederiks Bro, og der er tilsvarende stigende problemer med fremkommelighed på strækningen. Det fører til forsinkelser på begge sider af fjorden.

Nu hørte vi om det i dag – det har måske været på tale i endnu længere tid – men det, jeg har kunnet grave frem i Transportministeriets arkiver, er, at i hvert fald tilbage siden 1990'erne har en ny fjordforbindelse været på tale. Fra 2007 til 2010 foretog Vejdirektoratet en VVM-undersøgelse. Jeg er glad for at konstatere, at et bredt, bredt flertal i Folketinget har valgt at bakke op om den linjeføring, Vejdirektoratet har foreslået.

Lovforslaget her i dag er således en udmøntning af aftalen, som har det mundrette navn: En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen m.v. Det er så m.v., vi her er under, kan man regne ud. Den er fra 21. marts 2013, indgået mellem regeringen, SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. I aftalen er der enighed om, at forbindelsen etableres som en højbro syd om Frederikssund, og den finansieres dels ved et statsligt bidrag, dels ved brugerfinansiering.

For bl.a. at håndtere opkrævningen af brugerbetaling for passage af den kommende fjordforbindelse indeholder forslaget desuden en bemyndigelse til at etablere en selvstændig offentlig virksomhed, der får navnet Fjordforbindelsen Frederikssund. Ud over opkrævning af betaling er det virksomhedens formål at etablere broen med tilhørende vejanlæg, optage lån til finansiering, etablering og drift af et betalingsanlæg m.v. Virksomheden får dermed det overordnede ansvar for projektet.

Når den kommende fjordforbindelse så er færdig, vil det jo betyde et markant løft, til hele regionen sådan set. Kort fortalt medfører en ny forbindelse, at tilgængeligheden øges, trængslen mindskes, og rejsetiden forkortes for mange af de personer, der i dag dagligt benytter Kronprins Frederiks Bro.

Som jeg nævnte, foretog Vejdirektoratet altså en ganske omfattende og langvarig VVM-undersøgelse, altså en miljøundersøgelse, i årene 2007-2010, hvor en række forskellige alternativer blev undersøgt grundigt, og hvor resultatet i sidste ende blev en anbefaling af den sydlige linjeføring med en højbro. Den indstilling var baseret på en samlet afvejning af de trafikale, de økonomiske og de miljømæssige konsekvenser ved hvert enkelt alternativ.

Som flere ordførere har nævnt, og som jeg også har oplyst Folketinget om, så har jeg bedt Vejdirektoratet om at foretage en supplerende vurdering af den indstilling. Baggrunden for det er en dom fra EU-Domstolen, der er afsagt for ganske nylig, og som har betydning for projekter, der berører et udpeget Natura 2000-område. Og da området omkring Roskilde Fjord er udpeget til Natura 2000-område, vil den kommende fjordforbindelse også være omfattet af dommen. Selve indholdet af dommen er ret teknisk. Den drejer sig om, at hvis et projekt benytter sig af såkaldte kompensationsforanstaltninger i forhold til det beskyttede område, så skal visse nærmere betingelser i EU-habitatdirektivet være opfyldt. Det er altså en ny praksis. De enkelte betingelser er derfor naturligt nok ikke gennemgået minutiøst i den allerede foreliggende VVM-undersøgelse, som altså blev færdig i 2010. Derfor går Vejdirektoratets nu igangværende arbejde kort fortalt ud på at sikre, at projektet fortsat er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, også efter den her nye praksis. Jeg kan også sige, at arbejdet udføres med hjælp fra en ekstern rådgiver, og resultatet vil blive forelagt Folketinget ganske snart, således at vi kan få det med i Transportudvalgets behandling af det her lovforslag.

Men på baggrund af projektets vigtighed og den store betydning, som vi har hørt rigtig mange ordførere tale om i dag, især selvfølgelig for lokalområdet ved Frederikssund, som jo i den grad har sukket efter en løsning i årtier, har jeg truffet den beslutning at opretholde lovforslagets tidsplan, for at projektet kan færdiggøres til tiden. Jeg mener, at det vil være uhensigtsmæssigt at udsætte Folketingets behandling af lovforslaget på det foreliggende grundlag, og derfor har jeg altså valgt den her procedure, som jeg har skitseret, for at sikre, at alle hensyn under disse omstændigheder varetages på den bedst mulige måde.

Jeg vil gerne takke for Folketingets opbakning til lovforslaget og ser frem til den videre behandling i Folketingets Transportudvalg.

Transportministeren (Magnus H)

# 9

Tak for den melding, det sætter jeg pris på. Der er et behov på mange områder, det ved vi jo, men her er vi altså ude at betræde ny jord, også bogstavelig talt en ny konstruktion, en ny måde at finansiere trafik på, et kæmpe stort projekt, et meget, meget vigtigt projekt, og derfor er det vigtigt, at man også går konstruktivt ind i det, og sådan opfatter jeg indlægget her fra Hans Andersen, altså at man er konstruktiv. Det kommer vi også til at være, når jeg, så snart jeg har Vejdirektoratets resultater, sender dem videre til Folketinget, således at man kan kaste sig over dem og det kan indgå i Transportudvalgets arbejde.

Der er endnu ingen debatindlæg...