Lovforslaget her vil indføre en jobpræmie som en 2-årig forsøgsordning for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Formålet med det er at finde ud af, om det vil reducere antallet af de langtidsledige på kontanthjælp. Forslaget indebærer, at målgruppen får en ekstra økonomisk gevinst ved at skaffe sig et arbejde. Det er altså et incitament til at gøre sig umage med jobansøgningerne. Ordningen skal gælde i perioden fra den 1. juni 2012 til og med den 31. maj 2014. Dem, der er omfattet af dette forsøg, vil modtage en præmie på højst 600 kr. skattefrit om måneden, hvis de altså finder et job. Der bliver også foreslået nogle mindre ændringer, og de skal sikre, at en udbetalt jobpræmie ikke tæller med i beregningen af f.eks. det beløb, man får udbetalt i kontanthjælp m.v.

Det her forslag virker umiddelbart som et godt forslag, og VK-regeringen har jo også for 2 år siden fremsat et, der mindede meget om det her. Men der er alligevel to grunde til, at vi i Venstre ikke kan støtte dette. For det første er det et meget dyrt forslag, hvor de samlede omkostninger løber op i næsten 95 mio. kr., og så er der den væsentlige detalje, at vi ikke ligefrem er begejstrede for finansieringen af det her. Det skal jo ske via finanslovaftalen mellem regeringen og Enhedslisten, der øger skatter og afgifter med mere end 5 mia. kr. For det andet blev der sat et lignende forsøg i gang for enlige forsørgere på kontanthjælp i forbindelse med VK-regeringens tidligere forslag. Det forsøg er endnu ikke afsluttet, og derfor mener vi, at vi bør vente på resultaterne, før vi iværksætter flere forsøg af samme slags. Der er jo f.eks. eksperter, der mener, at vi ikke kan være sikre på, at en jobpræmie vil have en motiverende effekt på langtidsledige.

Det kan sagtens være, at det forsøg, som L 162 lægger op til, vil være med til at belyse, om lokkemad i form af penge kan få de ledige til at skrive nogle ekstra gode jobansøgninger, men det forsøg er jo iværksat, og jeg mener, at beskæftigelsesministeren burde prioritere anderledes her. Ministeren burde bruge al sin energi på at få nogle virkelig effektive ting sat i værk. Det kunne f.eks. være den bebudede kontanthjælpsreform, eller også kunne man jo overveje, om det ville have en større effekt, hvis man genindførte kontanthjælpsloftet og starthjælpen.

Efter min mening er det i hvert fald en forkert prioritering at bruge tid på det her forslag. Det vil som sagt sætte et forsøg i gang, som vi allerede er ved at lave og mangler resultaterne af. Så i Venstre støtter vi ikke op om L 162, men vi vil meget gerne bidrage til at finde ud af at iværksætte ting, der på andre måder kan få flere ledige i arbejde.

Tak, hr. formand. Om det her lovforslag kan man jo sige, at det måske er en fortsættelse af det tidligere lovforslag om en forsøgsordning for enlige forsørgere med at komme ud på arbejdsmarkedet. Og i den forbindelse synes vi i Dansk Folkeparti, det måske havde været rimeligt, at man lige havde ventet på en evaluering af det tidligere forsøg, inden man satte et nyt forsøg i gang, så vi fik en viden om, hvordan det virkede. Det kunne jo godt være, at det her måske skulle være skruet anderledes sammen i forhold til det eksisterende forsøg. Det ved vi ikke noget om, for vi har ikke rigtig fået nogen oplysninger om det. Det er muligt, at ministeren ligger inde med nogle oplysninger om, hvordan det er gået med den eksisterende forsøgsordning, men som ordførere har vi i hvert fald ikke set noget til det. I Dansk Folkeparti synes vi, at det kunne være rart at have haft en viden om, hvorvidt det har haft nogen virkning, eller hvordan det står til på det område.

Desuden synes vi, at der er noget, der er uafklaret, bl.a. det, jeg spurgte hr. Leif Lahn Jensen om vedrørende jobpræmien i forbindelse med løntilskud og selvstændig virksomhed. Det er i hvert fald noget, vi lige vil have spurgt lidt ind til i forbindelse med udvalgsarbejdet. Jeg er lidt uforstående over for det, for jeg har altid forstået det sådan, at hvis man opretter selvstændig virksomhed som kontanthjælpsmodtager, giver det en masse problemer. Det er ikke noget, man bare sådan lige kan gøre på deltid; man skal være på fuld tid, når man opretter selvstændig virksomhed. Man kan i hvert fald, så vidt jeg ved, ikke sådan lige for kontanthjælp, når man har selvstændig virksomhed. Det er muligt, at man kan, men det kan vi få afklaret i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Der er også noget andet, som vi undrer os lidt over, for det er en del af finanslovaftalen med Enhedslisten, og så er det lidt mærkværdigt, at hr. Finn Sørensen, socialordfører for Enhedslisten, som også er meget aktiv på arbejdsmarkedsområdet, skriver, at det vist kun er de mennesker, der fodrer Finansministeriets regnemaskine, som tror på, at denne jobpræmie vil få flere i arbejde. Jeg må sige, at det er lidt mærkværdigt, at regeringen har indgået aftaler med Enhedslisten, som ikke tror på det her. Det må være, fordi Enhedslisten siger: O.k., vi får så store afgifter på andre områder, at vi kan bruge penge på at hæve kontanthjælpsområdet med starthjælp, så vi kan godt acceptere det her. Det er i hvert fald ikke troen på det, der har fået dem til at sige ja til det – ikke efter, hvad hr. Finn Sørensen siger. Og jeg tror da på, at hr. Finn Sørensen har en del at skulle have sagt på det her område. Men det må tiden jo vise. Men altså, i forbindelse med at indgå en aftale undrer det mig – der har været nogle enkelte Socialdemokrater, der tidligere er gået op og har tordnet imod det, de selv har aftalt. Og de er stadig væk herinde i Folketinget, i hvert fald et par stykker af dem. Det kan godt være, at Enhedslisten skal til at overtage den rolle, altså at gå op og tordne imod det, man selv har aftalt, men jeg tror nu, at Enhedslistens ordfører vil gå op og rose det til skyerne, og så kan hr. Finn Sørensens ord stå modsagt af Enhedslistens ordfører på området. Jeg glæder mig egentlig til at høre, hvordan Enhedslisten tager det.

Men i Dansk Folkeparti vil vi vente med at sige noget endeligt, til vi har fået en afklaring på vores spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejdet. Vi vil ikke udelukke, at det kan være en god ting med en jobpræmie, men vi ville bare gerne lige have haft lidt viden om, hvordan det er gået med den eksisterende ordning med jobpræmie, inden vi skulle tage endelig stilling til det her.

Når man kigger på det her forslag, indeholder det en mindre forbedring for kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde. De kan få op til 600 kr. skattefrit om måneden, og de bliver ikke modregnet i nogen anden ydelse. Det er i en 2-årig forsøgsperiode, fordi vi tror på, at der kan komme lidt flere mennesker i arbejde, men spørgsmålet er hvor mange.

Først og fremmest synes jeg, at Enhedslisten har andre forslag, der kan forbedre muligheden for, at kontanthjælpsmodtagere med langvarig arbejdsløshed kan komme ind på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Først og fremmest skal der skabes flere arbejdspladser, så der rent faktisk bliver job til også kontanthjælpsmodtagerne. Der skal f.eks. oprettes tusindvis af nye grønne job. Serviceniveauet i den offentlige sektor skal forbedres. Vi skal derfor undgå nedskæringer og afskedigelser i stat, kommuner og regioner. I stedet skal de fyrede pædagoger, lærere, sygeplejersker og SOSU-assistenter genansættes.

Når vi snakker om kontanthjælpsmodtagere, synes jeg også, det er vigtigt at sige, at revalideringsindsatsen skal styrkes. Revalidering er en af de mest positive og konstruktive foranstaltninger, som samfundet kan anvende. Det er den bedste vej til at sikre, at en person med begrænsninger i erhvervsevnen kan blive hjulpet videre i tilværelsen og få et fast, varigt arbejde og blive i stand til at forsørge sig selv og sin familie fremover. Det skal være lettere at få bevilliget revalidering. Langvarig arbejdsløshed hos kontanthjælpsmodtagere, hvor mange aldrig har fået en uddannelse eller er kommet ud på arbejdsmarkedet, bør være en tilstrækkelig begrundelse for at bevilge en revalidering.

Sagsbehandlingen i jobcentrene og forvaltningerne skal have et løft. Der skal anlægges et helhedssyn i sagsbehandlingen, hvor kontanthjælpsmodtagere skal have en og kun en sagsbehandler, der kan yde individuel rådgivning og vejledning og koordinere arbejdet omkring borgeren og sammen med borgeren forsøge at løse de sociale problemer, som borgeren kan have. Vi skal her henvise til, at det vurderes, at ca. to tredjedele af kontanthjælpsmodtagerne har problemer ud over arbejdsløsheden, og hvis man ikke tager højde for, at disse problemer skal løses, kommer kontanthjælpsmodtagerne ikke nærmere til arbejdsmarkedet.

Tak for det, formand. Det skal kunne betale sig at arbejde. Det har vi efterhånden diskuteret rigtig mange gange i den her sal og også oppe fra den her talerstol. Men det burde jo bare være logisk og helt naturligt, at vores velfærdssamfund var indrettet sådan, at det kunne betale sig at gå på arbejde frem for at være på forsørgelse. Sådan er det ikke. For gevinsten ved at tage et arbejde og undlade at være på passiv forsørgelse er blevet forringet, siden den dag regeringen trådte til, og der er stadig væk ikke noget, som tyder på, at det vil ændre sig foreløbig.

Alle hårdtarbejdende danskere, som hver dag knokler, må føle sig noget snydt. Kort før jul blev regeringens forslag om at afskaffe kontanthjælpsloftet og starthjælpen vedtaget. Hvad er regeringens svar på, at forskellen mellem at stå op og gå på arbejde og at være på passiv forsørgelse er på omkring 50 kr. om dagen? Hvad er regeringens svar til den kassedame, der står op kl. 4.00 for at tage på arbejde, som arbejder 37 timer om ugen og betaler sin skat, eller den medarbejder på et gartneri, som også står tidligt op og ligeledes bidrager til vores fællesskab? Hvordan kan man retfærdiggøre, at det bedre kan betale sig at lade kassedamen, rengøringsassistenten og gartnerimedarbejderen knokle og så selv være på passiv forsørgelse? Er det solidarisk?

Som konservativ mener jeg, at der skal være en økonomisk gevinst ved at gå på arbejde, at det skal kunne betale sig at arbejde. Med det her lovforslag vil man nu give en præmie til langtidsledige på kontanthjælp for at komme i job. Man skal altså nu have en præmie for at gøre sin pligt. Helt nøjagtigt skal man have 1.800 kr. hvert kvartal, som jo er udbetalingskadencen. Så er jeg helt med på, at der lige nu er en tilsvarende forsøgsordning for enlige forsørgere i dag, og lad mig egentlig sige det ret klart: Den slags politik er ikke helt min kop te. Det ville jo have været rart, om regeringen havde ventet, til evalueringen af den her ordning forelå. Så kunne man have set, om det havde været et godt og effektivt redskab, om man havde fået de resultater, man forventede, eller hvilke effekter der nu havde været.

Jeg er helt overbevist om, at de 95 mio. kr., som forsøget vurderes at koste, kan bruges bedre, og det er jeg tilsyneladende ikke alene om at mene. For hverken kommuner, socialrådgivere eller Rådet for Socialt Udsatte tror rigtig på, at de her 600 kr. om måneden vil have en positiv effekt. Står det til Konservative, skulle de penge jo bruges på initiativer til at få flere unge ledige i arbejde – ungeledigheden er stadig væk rigtig, rigtig høj – og gøre en ekstra indsats for dem. Vi ved, at hver tiende ung er ledig, og vi risikerer, at får de ikke foden indenfor på arbejdsmarkedet, er det ikke sikkert, at de nogen sinde kommer ind.

Konservative kan ikke støtte lovforslaget.