Lovforslag som fremsat

§ 1. Danpilot etableres som en selvstændig offentlig virksomhed.

§ 2. Virksomhedens formål er at foretage lodsninger som bestemt i lodsloven. Virksomheden kan desuden levere ydelser, som er nævnt i lodslovens § 20, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Virksomheden kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder samt indgå samarbejdsaftaler og lignende i Danmark og i udlandet.

Stk. 3. Virksomheden skal drives på forretningsmæssigt grundlag under overholdelse af formålet, der er nævnt i stk. 1.

§ 3. Virksomheden overtager det statslige lodsvæsens hidtidige virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed. Overtagelsen sker i regnskabs- og skattemæssig henseende med virkning fra den 1. januar 2013. Staten hæfter solidarisk med virksomheden for de forpligtelser, der bestod på tidspunktet for overdragelsen.

Stk. 2. Virksomhedens formue holdes adskilt fra statens formue, og virksomheden disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer selv over anlægs- og driftsmidler m.v.

Stk. 3. Tinglysning og anden registrering af virksomhedens rettigheder efter stk. 1 kan ske på grundlag af denne lov og udløser ikke tinglysnings- og registreringsafgift.

§ 4. Erhvervs- og vækstministeren udøver i forhold til virksomheden de beføjelser, der efter selskabsloven og årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet erhvervs- og vækstministeren herved sidestilles med en eneaktionær.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter vedtægter for virksomheden.

Stk.3. I virksomheden afholdes generalforsamling i form af et virksomhedsmøde.

§ 5. Selskabsloven, herunder de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for virksomheden samt virksomhedens eventuelle datterselskaber med de ændringer, der følger af denne lov.

Kapitel 2

Danpilots ledelse

§ 6. Virksomheden ledes af en bestyrelse og en direktion.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren udpeger 4-5 medlemmer af bestyrelsen, herunder formand, næstformand og suppleanter for disse for en periode på højst 2 år. De pågældende kan genudpeges. Ministeren kan til enhver tid på et virksomhedsmøde afsætte de ministerudpegede personer.

Stk. 3. Medarbejderne vælger repræsentanter til bestyrelsen.

Stk. 4. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have de fornødne kompetencer til at varetage virksomhedens formål, herunder den fornødne faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske indsigt.

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestyrelseshonorarer.

§ 7. Bestyrelsen ansætter en direktion til varetagelse af virksomhedens daglige ledelse.

Kapitel 3

Regnskabs- og revisionsmæssige forhold, investeringsbeslutninger, optagelse af lån og forsikring

§ 8. Årsregnskabslovens regler for aktieselskaber om udarbejdelse og indsendelse af årsrapport m.v., herunder de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for virksomheden med de ændringer, der følger af denne lov.

Stk. 2. Virksomheden skal udarbejde og aflægge særskilt regnskab for henholdsvis gennemsejlingslodsninger og regionallodsninger.

Stk. 3. Virksomhedens årsrapport revideres af en statsautoriseret revisor og af rigsrevisor. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revision af statens regnskaber m.m. Den statsautoriserede revisor vælges af erhvervs- og vækstministeren på et virksomhedsmøde for 1 år ad gangen og kan genvælges.

Stk. 4. Den reviderede årsrapport forelægges til godkendelse på virksomhedsmødet.

§ 9. Virksomheden kan optage lån, herunder driftskreditter, med sikkerhed i egen formue.

§ 10. Virksomheden skal tegne de for virksomheden nødvendige forsikringer. Bestyrelsen kan herunder tegne en sædvanlig ansvarsforsikring, der kan omfatte bestyrelsen og direktionen for virksomheden.

Kapitel 4

Personalemæssige forhold

§ 11. Virksomheden kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn og andre ansættelsesvilkår for ansatte i virksomheden.

Kapitel 5

Tilsyn

§ 12. Erhvervs- og vækstministeren fører tilsyn med Danpilots virksomhed, herunder at Danpilot efterlever denne lov.

Stk. 2. Danpilot skal efter anmodning stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for erhvervs- og vækstministeren.

Kapitel 6

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 13. Loven træder i kraft den 15. juni 2013.

Stk. 2. §§ 17-20 har virkning fra og med indkomståret 2013.

§ 14. Medarbejdernes valg af medlemmer til bestyrelsen, jf. § 6, stk. 3, skal finde sted senest 6 måneder efter etableringen af virksomheden.

Stk. 2. 3-års-reglen for selskabs- og koncernrepræsentation i selskabslovens §§ 140 og 141 finder ikke anvendelse ved valg efter stk. 1.

§ 15. Erhvervs- og vækstministeren udpeger straks efter lovens ikrafttræden en statsautoriseret revisor, som vil skulle fungere som medrevisor, jf. § 8, stk. 3. Den statsautoriserede revisor udpeges for perioden indtil første ordinære virksomhedsmøde i 2014.

Kapitel 7

Ændringer i anden lovgivning

§ 16. I lov nr. 567 af 9. juni 2006, lodsloven, som ændret ved § 3 i lov nr. 478 af 30. maj 2012 og § 64 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Det statslige lodsvæsen« til: »Danpilot«, og »det statslige lodsvæsen« til: »Danpilot«.

2. I § 12, stk. 3 , ændres »den i stk. 1, nr. 1, nævnte betingelse« til: »de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte betingelser«.

3. § 21 ophæves.

4. § 23, stk. 2, 2. pkt. ophæves.

§ 17. I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 2 i lov nr. 1254 af 18. december 2012, § 17 i lov nr. 1354 af 21. december 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 1394 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1 , indsættes som nr. 2 j:

»2 j) Danpilot,«

2. I § 3, stk. 1, nr. 1 , ændres »og 2 i« til: », 2 i og 2 j«.

3. I § 11, stk. 1, nr. 1 , § 11 B, stk. 1, 1. pkt ., § 11 C, stk. 1, 1. pkt ., to steder i § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt ., og i § 17, stk. 1 , § 17, stk. 2, 1. pkt . og § 31, stk. 1, 1. pkt ., ændres »2 d-2 i« til: »2 d-2 j«.

4. I § 23, stk. 2 , ændres »og Naviair« til: », Naviair og Danpilot«.

§ 18. I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1006 af 26. oktober 2009, som ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 705 af 25. juni 2012 og senest ved lov nr. 581 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 1, litra b, 2. pkt. , ændres »og Naviair« til: », Naviair og Danpilot«.

§ 19. I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 14. november 2012, som ændret ved § 4 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 2 i lov nr. 1255 af 18. december 2012 og § 2 i lov nr. 1402 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 14 indsættes som nr. 16 :

»16) ved fusion af Danpilot, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j, med et helejet datterselskab.«

2. I § 15 c indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved tilførsel af aktiver, der foretages af Danpilot, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j, dog under forudsætning af, at det modtagende selskab beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

§ 20. I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 27. oktober 2010, som ændret ved § 19 i lov nr. 529 af 26. maj 2010 og § 6 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 2 ændres »2 d-2 i« til: »2 d-2 j«.

Kapitel 8

Territorial gyldighed

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de tilpasninger, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. indledning

Formålet med lovforslaget er at omdanne det statslige lodsvæsen til den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot, hvilket vil danne grundlaget for en mere effektiv varetagelse af lodsopgaver i danske farvande og samtidig skabe klare rammer for lodsvæsnets virke. Etableringen af DanPilot som en selvstændig offentlig virksomhed ledet af en bestyrelse med erhvervsøkonomiske og administrative kompetencer vil således skabe grundlaget for en effektiv drift af DanPilot. Herved fremmes sejladssikkerheden og beskyttelsen af miljøet i danske farvande.

Omdannelsen af det statslige lodsvæsen til den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot vil medføre, at DanPilot kan drive sin virksomhed på markedslignende vilkår. Det indebærer, at DanPilot kan fokusere på forretningsmæssige parametre, herunder effektivitet og konkurrencedygtighed, samt at DanPilots forretnings- og kundeorientering, ledelse og interne beslutningsprocesser kan optimeres. DanPilot vil således i højere grad kunne fokusere på at skabe en mere effektiv drift. Omdannelsen følger op på regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark.

Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev det statslige lodsvæsen og Lodstilsynet med tilhørende sagsområder overført fra Forsvarsministeriet til Erhvervs- og Vækstministeriet, hvilket har givet anledning til Erhvervs- og Vækstministeriets undersøgelse af muligheder for øget effektivisering på lodsområdet, herunder via en ændring af lodsvæsenets organisering. Lovforslaget fremsættes på baggrund af denne undersøgelse. Forslaget er endvidere udarbejdet på grundlag af erfaringerne med etablering af DSB, Energinet Danmark og Naviair som selvstændige offentlige virksomheder.

Med lovforslaget gennemføres desuden mindre tilpasninger af lodsloven.

2. Det statslige lodsvæsens historie

Ved indgangen til 2007 bestod det statslige lodsvæsen af tre lodserier med egne ledelser, lodsbestillingstjenester og administrationer spredt over store dele af landet. Lodserierne blev i de efterfølgende år lagt sammen og i 2010 konsolideret i én organisation under én lodsdirektør i ét hovedkvarter i Svendborg. Opbygningen af en enhedsledelse med fælles administration, lodsbestilling og procedurer samt overblik over alle ressourcer og lodsningsoperationer har bl.a. medført stordriftsfordele på ledelses- og administrationssiden. Desuden har den muliggjort iværksættelsen af programmer til optimering af lodsningsoperationerne, herunder forbedret anvendelsen af det operative personale i form af lodser, bådmænd og lodsbestillere, samt omlægninger og forbedret udnyttelse af kapitalapparatet i form af lodsstationer, bådstationer og lodsbåde. Det statslige lodsvæsen har således gennemgået en positiv udvikling siden 2010 med betragtelige effektiviseringsgevinster til følge. Det er vurderingen, at omdannelse af det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed vil medvirke til, at lodsvæsenet kan effektivisere yderligere i de kommende år.

3. Det statslige lodsvæsens/DanPilots virksomhed

3.1. Det statslige lodsvæsens virksomhed

Det statslige lodsvæsen, der benytter forretningsnavnet DanPilot, forestår lodsninger i danske farvande i overensstemmelse med lodsloven (lov nr. 567 af 9. juni 2006 med senere ændringer) med det overordnede formål at bidrage til at sikre sejladssikkerheden og miljøet i danske farvande.

Lodsloven finder anvendelse på lodsning, der foretages på dansk søterritorium eller uden for dansk søterritorium, når lodsningen udøves på grundlag af et dansk lodscertifikat, eller lodsvirksomheden drives fra dansk område. Loven gælder som udgangspunkt ikke for krigsskibe, troppetransportskibe og udenlandske statsskibe.

Lodsloven pålægger det statslige lodsvæsen at forsyne den nationale og internationale skibsfart med lodser døgnet og året rundt overalt i danske farvande inden for et givet varsel, jf. lodslovens § 19. Lodsloven fastsætter desuden krav om lodsningernes kvalitet.

Det statslige lodsvæsen tager betaling for lodsninger efter bekendtgørelse nr. 1050 af 15. november 2011 om takster for lodsninger foretaget af det statslige lodsvæsen (takstbekendtgørelsen), der er udstedt med hjemmel i lodslovens § 19, stk. 4. Taksten for en lodsning sammensættes som udgangspunkt af et grundbeløb, der er ens for alle skibe, et tillæg til grundbeløbet, der varierer med skibets størrelse målt efter længde, bredde og dybgang plus milepenge, der også varierer med skibets størrelse.

Det statslige lodsvæsen kan i tilknytning til udførelsen af lodsninger vælge at levere ydelser som nævnt i lodslovens § 20. Det statslige lodsvæsen kan således mod betaling videresende modtagne lods-bestillinger, der er adresseret til private lodserier, samt transportere private lodser til og fra skibe.

Lodsmarkedet er opdelt i to former for lodsning; regionallodsninger og gennemsejlingslodsninger, og det statslige lodsvæsens forsyningspligt omfatter begge former for lodsning.

3.1.1. Regionallodsninger

Regionallodsninger er lodsninger, der påbegyndes eller afsluttes i dansk havn. Regionallodsninger er konkurrenceudsat, således at det i dag er tilladt for private lodserier at udføre disse lodsopgaver. Det statslige lodsvæsen betjener dog størstedelen af markedet. Det samlede marked for regionallodsninger anslås skønsmæssigt at være på ca. 100 mio. kr. Det statslige lodsvæsen havde i 2011 indtægter på 73,5 mio. kr. svarende til en markedsandel på ca. 75 pct. Baggrunden herfor er, at det statslige lodsvæsen har forsyningspligt for så vidt angår regionallodsninger, og dermed skal varetage de lodsopgaver, som private lodserier ikke kan eller vil udføre.

For regionallodsninger gør det sig endvidere gældende, at der er lodspligt for skibe med særlig risikabel last såsom olie, kemikalier, radioaktivt materiale eller lignende.

3.1.2. Gennemsejlingslodsninger

Gennemsejlingslodsninger er lodsninger af skibe, der passerer igennem dansk søterritorium uden at lægge til i dansk havn. I modsætning til regionallodsninger er denne type lodsninger ikke konkurrenceudsat. Således har det statslige lodsvæsen eneret på at foretage denne type lodsninger og havde i 2011 en omsætning på 243,0 mio. kr. på dette marked.

I modsætning til regionallodsninger er der ikke på samme vis lodsningspligt for skibe, der bærer særlig risikabel last. Det skyldes, at Danmark har tiltrådt internationale konventioner, der forhindrer indførslen af sådanne regler. Den Internationale Maritime Organisation (IMO) har dog indført klare anbefalinger om, at visse større skibe bør benytte lods ved gennemsejling af Øresund og Storebælt – en anbefaling som 96,2 pct. af alle de skibe, som anbefalingerne omfatter - og 99,6 pct. af olietankskibene efterlevede i 2011.

3.1.3. Konkurrenceudsættelse

Det statslige lodsvæsen havde indtil 2006 eneret på lodsning i danske farvande bortset fra lodsninger i nogle få havne med egne havnelodserier. Med den gældende lodslov fra 2006 blev regionallodsninger konkurrenceudsat, imens det statslige lodsvæsens eneret blev opretholdt for gennemsejlingslodsninger. Formålet hermed var at give private lodsoperatører adgang til at foretage regionallodsninger og dermed medvirke til effektivisering af lodssektoren gennem priskonkurrence.

3.2. Overvejelser om revision af lodsloven

Den gældende lodslovs målsætning om mere konkurrence på lodsningsmarkedet er kun indfriet delvist. Regeringen har derfor som led i regeringens konkurrenceudspil fra oktober 2012 iværksat en analyse af lodsmarkedet. Analysen vil bl.a. se på, hvordan der kan skabes øget konkurrence på lodsområdet og derigennem et mere effektivt lodsmarked med skarpere priser, så det bliver mere attraktivt at anvende lodser, under hensyntagen til sejlads- og forsyningssikkerheden. I analysen vil bl.a. indgå de erfaringer med konkurrenceudsættelse af regionallodsninger, der er opnået siden 2006. Som led i analysen undersøges, om de eksisterende rammer for konkurrenceudsættelse af regionallodsninger skal juste­res, og om der kan ske yderligere konkurrenceudsættelse med bibeholdelse af eksisterende stordriftsfordele på gennemsejlingsområdet. Det er hensigten, at analysen skal danne grundlag for en revision af lodsloven i folketingsåret 2013/2014.

Det vurderes dog, at det vil være hensigtsmæssigt i nærværende lovforslag at foretage mindre tilpasninger af lodsloven.

Det bemærkes, at erhvervs- og vækstministeren i februar 2013 har fremsat et lovforslag vedrørende bl.a. skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande. Heri foreslås bl.a. indført mulighed for at fastsætte lodspligt for skibe, hvis sejlads i arktiske farvande udgør en særlig risiko for ombordværende på skibet eller det arktiske miljø. Det sker for at forbedre sejladssikkerheden. Det forventes i lyset af den stigende sejlads med udenlandske passagerskibe i grønlandske farvande, at bestemmelsen bl.a. vil blive benyttet til at fastsætte krav om lods for passagerskibe, som sejler med et stort antal personer. Det indgår i tilknytning hertil i forslaget, at såvel det statslige lodsvæsen/DanPilot, som de private lodserier kan foretage lodsninger ved Grønland.

3.3. Den foreslåede ordning

Den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot foreslås at overtage det statslige lodsvæsens eksisterende opgaver efter lodsloven, således at lodslovens gældende regulering af det statslige lodsvæsens virksomhed vil gælde for DanPilots virksomhed. DanPilot tillægges ikke andre opgaver end de opgaver, det statslige lodsvæsen kan varetage.

Den gældende konkurrenceudsættelse på lodsområdet ændres dermed ikke med lovforslaget. Omdannelsen af det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed, der ledes af en bestyrelse med indsigt i forretningsdrift og konkurrencebetingelserne i det private erhvervsliv, vil dog skabe grundlaget for, at DanPilot kan agere på et mere konkurrenceudsat lodsmarked.

4. Organisering af det statslige lodsvæsen

4.1. Gældende ret

Det statslige lodsvæsen har siden ressortomlægningen af 3. oktober 2011 været organiseret som en statslig enhed i Erhvervs- og Vækstministeriet. Det statslige lodsvæsen ledes af en direktør og indgår i det almindelige administrative hierarki. Erhvervs- og vækstministeren har instruktionsadgang over for det statslige lodsvæsen.

4.2. Overvejelser om det statslige lodsvæsens fremtidige organisering

Det vurderes, at det statslige lodsvæsen med fordel kan omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed, idet det statslige lodsvæsen har et forretningsmæssigt grundlag, det er muligt at indkapsle sektorpolitiske hensyn i relation til det statslige lodsvæsens virksomhed (forsyningssikkerheden, sejladssikkerheden og en effektiv løsning af lodsningsopgaverne), og der foreligger en hensigt om markedsorientering.

Omdannelsen af det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed vil desuden skabe en klar måladskillelse for det statslige lodsvæsen, der efter omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed får til formål at drive virksomhed med effektivitet og værdiskabelse for øje. Den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot skal fortsat bidrage til sejladssikkerheden, men vil ikke skulle opfylde andre politiske målsætninger, og DanPilots ledelse vil derfor kunne fokusere på virksomhedens drift, mens hensynet til miljø- og sejladssikkerheden varetages af Erhvervs- og Vækstministeriet. Endelig kan der med omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed inddrages kompetencer fra den private sektor i DanPilots bestyrelse eksempelvis viden om logistik, kundeorientering og selskabsret.

Det statslige lodsvæsen minder i sin produktion desuden en del om Naviair, der forestår en sikker afvikling af lufttrafikken i dansk luftrum og dermed på linje med det statslige lodsvæsen varetager en vital rolle for infrastrukturen i Danmark. Naviair har siden 2010 været en selvstændig offentlig virksomhed, og de hensyn, der lå til grund for etablering af Naviair som en selvstændig offentlig virksomhed, foreligger i vid udstrækning også for det statslige lodsvæsen, jf. herved forslag nr. 139 til lov om Naviar som fremsat af den daværende transportminister den 25. februar 2010.

Det vurderes på den baggrund, at det statslige lodsvæsen bør organiseres som en selvstændig offentlig virksomhed.

4.3. Den foreslåede ordning

4.3.1. Selvstændig offentlig virksomhed

Med lovforslaget omdannes det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed, dvs. en selvstændig forvaltningsenhed, der i henhold til lov varetager en bestemt del af den offentlige forvaltning og har en selvstændig indtægt og formue. DanPilot betegnes i lovforslaget som en ”selvstændig offentlig virksomhed”, idet DanPilot er en selvstændig forvaltningsenhed, der løser opgaver af forretningsmæssig karakter. DanPilot vil som følge af sin nye selvstændige status ikke længere indgå i det almindelige statslige, administrative hierarki. Erhvervs- og vækstministeren vil således ikke på samme vis som inden for den almindelige statsforvaltning have instruktionsadgang over for DanPilot udover de beføjelser, der fastsættes i lovforslaget, og der vil ikke være rekursadgang til erhvervs- og vækstministeren. Erhvervs- og vækstministeren vil dog føre tilsyn med DanPilot, og DanPilot vil på baggrund af sin karakter som selvstændig forvaltningsenhed fortsat være omfattet af arkivloven, forvaltningsloven, ligestillingsloven, offentlighedsloven, lov om Folketingets Ombudsmand samt de almindelige forvaltningsretlige principper.

Etableringen af DanPilot som en selvstændig offentlig virksomhed ledet af en bestyrelse med en kombination af erhvervsøkonomiske og administrative kompetencer har bl.a. til formål at skabe grundlaget for, at det fortsat er attraktivt at anvende lods. Dermed tilgodeses sejladssikkerheden og miljøet i danske farvande.

Ledelsesmæssige forhold

Erhvervs- og vækstministeren vil som følge af organiseringen af DanPilot som en selvstændig offentlig virksomhed være eneejer af virksomheden. Ministeren vil blive sidestillet med en eneaktionær og vil som følge heraf udøve de beføjelser, der normalt varetages af generalforsamlingen i et aktieselskab. Dette vil primært ske på et årligt virksomhedsmøde. På mødet vil regnskabet for det foregående år blive godkendt og bestyrelsen blive udpeget. Ud over virksomhedsmødet er det hensigten, at erhvervs- og vækstministeren skal afholde 1-2 årlige orienteringsmøder med virksomheden, typisk repræsenteret ved bestyrelsens formand, næstformand og den administrerende direktør samt eventuelt andre fra bestyrelsen, direktionen, revisor eller øvrige personer. På orienteringsmøderne orienteres ministeren om DanPilots status og udvikling, halvårsrapporten samt øvrige væsentlige forhold. Vedtægterne fastlægger nærmere bestemmelser om møderne.

Det foreslås, at DanPilot skal ledes af en bestyrelse på 6-8 medlemmer, som skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af virksomheden. Heraf udpeger erhvervs- og vækstministeren 4-5 medlemmer, herunder formand og næstformand, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer udpeges af medarbejderne. Antallet af bestyrelsesmedlemmer er det samme som for Naviair, der minder om DanPilot i størrelse og produktionsvirksomhed. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en 2-årig periode med mulighed for genudnævnelse. Betingelserne for bestyrelsesmedlemmernes virke, herunder tidstermin og bestyrelseshonorar, fastsættes af erhvervs- og vækstministeren i DanPilots vedtægter. Det er hensigten, at bestyrelsesmedlemmerne skal have erhvervsmæssig erfaring og såvel erhvervsøkonomiske som administrative kompetencer, der gør dem egnede til at lede DanPilot på hensigtsmæssig vis, jf. bemærkningen til den foreslåede § 6.

Bestyrelsen skal bl.a. sikre, at DanPilots effektiviseringsinitiativer fastholdes og udbygges med henblik på gennemgang og trimning af alle former for produktionsomkostninger via udnyttelse af f.eks. stordriftsfordele, bedre arbejdsdeling og synergieffekter. Bestyrelsen skal således påse, at DanPilot benytter alle muligheder for at sænke omkostningsniveauet gennem anvendelse af ny teknologi, indkøb efter udbud og for at levere ydelser af højere kvalitet uden omkostningsstigninger. Desuden skal bestyrelsen medvirke til, at DanPilots operative og administrative procedurer tilrettelægges så rationelt som muligt. Det drejer sig bl.a. om at substituere dyrere produktionsfaktorer med billigere, justere organisationsstrukturen samt forbedre anvendelsen af personalet og kapitalapparatet fx gennem samarbejde med andre operatører.

Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige drift af virksomheden, og bestyrelsen skal sikre, at DanPilot drives ansvarligt og i overensstemmelse med sit formål.

Erhvervs- og vækstministeren vil fastsætte DanPilots vedtægter med udgangspunkt i selskabslovens krav til aktieselskaber samt de særlige krav, der gælder for statslige aktieselskaber.

Opgave- og ansvarsdelingen mellem e

Formålet med lovforslaget er at omdanne det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed. Omdannelsen skal danne grundlag for en mere effektiv varetagelse af lodsopgaver i danske farvande og skaber klare rammer for lodsvæsnets virke. Der foretages i tilknytning hertil enkelte mindre tilpasninger af lodsloven.

Med lovforslaget omdannes det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed med navnet DanPilot, der herefter ikke vil indgå i det almindelige statslige, administrative hierarki. Staten, repræsenteret ved erhvervs- og vækstministeren, vil efter omdannelsen være eneejer af DanPilot, og ledelsen vil blive varetaget af en bestyrelse og en direktion.

Etableringen af DanPilot som selvstændig offentlig virksomhed indebærer, at virksomhedens økonomi udskilles fra statens. Den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot overtager det statslige lodsvæsens virksomhed og opgaver. Omdannelsen bygger på erfaringer med etablering af DSB, Energinet Danmark og Naviair som selvstændige offentlige virksomheder.

Lovforslaget udgør første skridt i den planlagte effektivisering af lodsvæsenet. Næste skridt er en analyse af, hvordan der kan skabes øget konkurrence på lodsområdet og derigennem et mere effektivt lodsmarked med skarpere priser, så det bliver mere attraktivt at anvende lodser, under hensyntagen til sejlads- og forsyningssikkerheden. Analysen følger op på regeringens konkurrenceudspil og forventes færdig i 1. halvår 2013.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Preben Bang Henriksen (V)

# 0

Tak for det. Indledningsvis skal jeg beklage stemmen. Foråret er kommet lidt bag på ikke bare Folketinget, men også mig, men jeg håber, man kan forstå det alligevel.

Det forslag, vi skal behandle i dag, er forslag om omdannelse af en statsaktivitet til en såkaldt selvstændig offentlig virksomhed – forkortet til SOV. Staten, der i dag er eneejer af Danpilot, vil også fremtidig være eneejer, vil nærmest være stillet som en eneaktionær. Det skulle indebære nogle omfattende driftsmæssige fordele ifølge forslaget og dets bemærkninger. Allerførst skal jeg dog lige understrege, hvad der egentlig forstås ved en selvstændig offentlig virksomhed. Ifølge Moderniseringsstyrelsens hjemmeside er en selvstændig offentlig virksomhed en juridisk person, der varetager en bestemt del af den statslige forvaltning, altså ikke meget anderledes, end tilfældet ville være med et aktieselskab, og det er også det, der er henvist til i lovmaterialet. Det skulle altså indebære omfattende driftsmæssige fordele, at man på den her måde skifter skal, men jeg vil tillade mig at betvivle det. Hvis jeg driver en aktivitet i personlig virksomhed i interessentskabsform, i anpartsform, eller hvilken form det nu måtte være, så er det jo ikke sådan, at den virksomhed pludselig giver et væsentlig andet resultat, fordi skallen ændres til eksempelvis et aktieselskab eller en hvilken som helst anden skal.

Så jeg synes nok, at vi mangler en nærmere dokumentation for, hvorfor det driftsmæssige resultat pludselig skulle være anderledes, henset til at det jo fremgår af materialet, at alle aktiver og alle passiver overtages; al personale, alle aktiviteter, ja, ethvert hjørne af virksomheden overtages jo af denne SOV, den her selvstændige offentlige virksomhed. Så at det skulle give bedre driftsmæssige resultater, har jeg svært ved at se.

Til gengæld indrømmer man jo klart og tydeligt, at der i hvert fald er nogle udgifter forbundet med at etablere en sådan SOV her, og herudover er der altså også årlige udgifter, og det drejer sig jo altså om årlige udgifter til en bestyrelse på 6-8 mennesker til revision, til konsulentbistand. Der er herudover engangsudgifter til åbningsbalance, der er engangsindskud fra statens side. Jeg kan ikke se nogen tal i det her forslag, der illustrerer størrelsen af de her udgifter, og jeg kan for så vidt heller ikke se nogen tal, der illustrerer de forventede ekstra indtægter, der skulle komme ud af det. Så på det foreliggende grundlag kan Venstre ikke tilslutte sig forslaget. Etablering af en SOV i den her situation vil i realiteten betyde, at man udlægger ansvaret til en fremmed bestyrelse og i realiteten væk fra statsmagten, væk fra ministerens instruktionsbeføjelse. Så på det her grundlag kan Venstre ikke tilslutte sig forslaget.

Under udvalgsbehandlingen vil vi imidlertid også gerne have belyst nærmere, hvad det egentlig er for tal, der ligger bag forslaget. Jeg tænker her på størrelsen af statens engangsindskud, jeg tænker på etableringsomkostningernes størrelse, jeg tænker på størrelsen af de årlige ekstraomkostninger til bestyrelse, til direktion, til revision og til konsulentbistand, som også er nævnt i forslaget, og jeg tænker på åbningsbalancens størrelse. Tak.

Karin Gaardsted (S)

# 1

Tak for det. I 2006 vedtog vi her i Folketinget en lov på området for lodsning i danske farvande. Lodslovens målsætning var at skabe mere konkurrence på markedet for lodsning. Efter 7 år er den målsætning kun delvis blevet indfriet, og det er naturligvis ikke tilfredsstillende.

Derfor har Socialdemokraterne sammen med resten af regeringen iværksat et arbejde med at modernisere det danske marked for lodsning. Dagens lovforslag skal derfor ses som en væsentlig del af dette arbejde. Formålet med lovforslaget er at omdanne det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed ved navn Danpilot. Det er nødvendigt for at sikre, at vi fortsat kan have et effektivt og moderne lodsvæsen.

Etableringen af Danpilot som en selvstændig offentlig virksomhed skal skabe grundlag for en mere effektiv varetagelse af lodsopgaverne i de danske farvande. Herudover skal det være med til at skabe klare rammer for lodsvæsenets virke i fremtiden.

Omdannelsen af det statslige lodsvæsen vil medføre, at Danpilot kan drive sin virksomhed på mere markedslignende vilkår og hermed skabe et mere konkurrencedygtigt og kundeorienteret udgangspunkt for den fremtidige varetagelse af de danske lodsopgaver.

I det fremsatte lovforslag foreslås det, at den selvstændige offentlige virksomhed, Danpilot, overtager det statslige lodsvæsens eksisterende opgaver efter lodsloven. Det betyder, at lodslovens gældende regulering af det statslige lodsvæsens virksomhed fremover vil komme til at gælde for Danpilots virksomhed. Og det gør vi for at sikre, at den forsyningspligt, som det statslige lodsvæsen har i dag, fuldt ud overtages af Danpilot.

På sigt forventes det, at omdannelsen af det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed vil skabe grundlag for, at det danske lodsvæsen vil blive endnu bedre til at varetage sin opgave med at få skibe trygt og sikkert igennem de danske farvande. Derudover er det sandsynligt og også forventeligt, at omdannelsen på sigt kan bidrage til at nedbringe lodstaksterne til glæde for skibserhvervet.

Dagens lovforslag har været sendt i høring hos 46 myndigheder, organisationer og virksomheder fra februar til marts i år, og det overordnede billede fra høringen er, at de hørte parter er positive over for lovforslaget. De hørte parters positive tilbagemeldinger er med til at bekræfte, at vi er på rette kurs i forhold til at modernisere det danske marked for lodsning.

For nylig har regeringen igangsat en analyse af lodsmarkedet, hvori der bl.a. skal ses nærmere på, hvordan der kan skabes øget konkurrence på lodsområdet, uden at man forringer sejlads- og forsyningssikkerheden. Analysen skal danne grundlag for en kommende revision af lodsloven. Jeg ser frem til at læse de anbefalinger, som denne analyse vil føre til, og at vi sammen på tværs af Folketingets partier kan gennemføre tiltag, som er med til at sikre, at vi fortsat har et effektivt og moderne marked for lodsning i Danmark.

Med disse ord kan Socialdemokraterne tilslutte sig det fremsatte lovforslag.

Hans Kristian Skibby (DF)

# 2

Det lovforslag, som vi behandler nu, er et lovforslag, som Dansk Folkeparti har sympati for. Vi synes, det er en god måde at organisere det statslige lodsvæsen på, at man udskiller det i en decideret statslig virksomhed med de rettigheder, pligter og muligheder, som det medfører efterfølgende.

For nogle år siden havde vi jo en ændring af lodsloven, som også medførte ændringer af, hvor der skulle være lodsninger og hvordan de skulle gennemføres. Dengang var der en stor bekymring netop i forhold til det her med, at der de steder, hvor det var en overskudsforretning at gennemføre lodsning, jo var private udbydere, som gerne ville byde ind. Men der var ikke så mange, der ville byde ind med lodsning de steder, hvor det var lovpligtigt, men hvor det ikke var en overskudsforretning at have beredskabet til rådighed.

Jeg synes, at vi nu, efter den tid, der er gået siden vi havde diskussionen her i Folketinget, hvor jeg også selv var ordfører, i hvert fald kan konstatere, at DanPilot, som det drejer sig om i det her tilfælde, og som er et statsligt lodsvæsen, i hvert fald har vist sig til fulde at leve op til de forventninger og de intentioner, der lå bag lovgivningen på daværende tidspunkt. Vi kan jo også se på de regnskabstal, der ligger, at man faktisk har fået tallene vendt fra underskud til overskud, og at man har styr på driften i DanPilot.

Så i Dansk Folkeparti er vi egentlig positive over for det her lovforslag, og vi synes sådan set, at det er fornuftigt at tilrettelægge arbejdet på den her måde. Vi har også tiltro til, at vi, netop ved at gøre det her i god tid, også vil sikre os, at vi står i en bedre situation på det her område, hvis det skulle ske, at konkurrencen inden for lodsvæsenets ressortområde bliver endnu mere intensiv.

Der er et sted, hvor jeg gerne vil rose erhvervsministeren. Jeg synes, erhvervsministeren har fortjent det, og jeg tror egentlig også, hun trænger lidt til det med al den modgang, der har været, kan man sige. Men jeg synes jo, det er dejligt, at erhvervsministeren slår bremsen lidt i, bl.a. i svaret til det grønlandske selvstyre, som jo i deres høringssvar ligesom anmoder om at få en fast repræsentation i bestyrelsen i den her virksomhed. Og det har vi i Dansk Folkeparti meget svært at se fornuften i, al den stund det er korrekt, at vi kan se frem til øget lodsning i Grønlandsområdet, fordi vi jo får flere og flere sejladser nordøst og nordvest om Grønland. Men det er en anden diskussion; det anerkender jeg. Men det betyder jo også bare, at når det er Danmark, der tilsyneladende skal betale gildet, så er det også Danmark, der skal have lov til at bestemme, hvem der skal sidde i bestyrelsen.

Så kan det godt være, at der er en fra Grønland, som kommer til at sidde i bestyrelsen, og det er jo en af dem, erhvervsministeren så vil udpege. Det har vi stor respekt for, men det der med at nogle automatisk skal have særstatus og have en fast plads i bestyrelsen er i hvert fald ikke noget, som Dansk Folkeparti kan tilslutte sig. Så vi er faktisk glade for de kommentarer, der er kommet til høringssvarene fra erhvervsministerens side – i øvrigt også med hensyn til bestyrelsessammensætningen. På den baggrund kan Dansk Folkeparti anbefale lovforslaget til vedtagelse.

Andreas Steenberg (RV)

# 3

Lovforslaget handler om at omdanne Danpilot til en selvejende offentlig virksomhed. Danpilot står for at lodse skibe i danske farvande, så de kommer sikkert igennem dem. Vi har set et eksempel i Nordjylland på et skib, der sejlede ind i en bro, som nu har været lukket i et års tid. Det er jo et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt, at lodsning virker og også bliver brugt.

Det her lovforslag mener vi vil være med til at sikre en effektiv og professionel drift af Danpilot. Der vil eksempelvis komme en ledelse med administrative og erhvervsøkonomiske kompetencer. Det skal gerne sikre en mere økonomisk ansvarlig drift end tidligere og dermed også, at prisen for lodsning bliver mindst muligt, så virksomhederne ikke skal betale en overpris.

Derfor kan vi støtte lovforslaget.

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

# 4

Det her lovforslag bygger jo videre på de erfaringer, vi har haft med bl.a. DSB og Energinet, som er blevet til selvstændige offentlige virksomheder. Det ønsker vi nu også at det statslige lodsvæsen skal være.

Baggrunden er, at vi ønsker et mere effektivt system med klare juridiske rammer for lodsvæsenets virksomhed. Dertil kommer, at man jo får en professionel bestyrelse, og at man kan fungere på markedsvilkår.

Det er vigtigt for mig at sige, at opgaverne stadig væk er de samme, og at der ikke skal slækkes på hverken miljøbeskyttelse eller sejladssikkerhed. Derfor kan SF støtte det her forslag.

Stine Brix (EL)

# 5

Jeg skal på vegne af vores ordfører, hr. Henning Hyllested, som ikke kunne være til stede her i dag, læse hans ordførertale op.

Var denne lov blevet fremsat af den tidligere regering, ville det have været i fuld harmoni med VK-partiernes opfattelse af den offentlige sektor, nemlig at det er noget, der med tiden enten skal fungere på markedsvilkår eller helt privatiseres. At dette også skulle være en bestræbelse for den nuværende regering, er svært at forstå. Ikke desto mindre er det det, der lægges op til med dette lovforslag, hvor den statslige lodstjeneste skal omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed. Lodstjenesten skal fungere på markedsvilkår og gøres klar til senere salg og privatisering. Det sker angiveligt, for at Danpilot, som den statslige lodstjeneste hedder, kan blive mere effektiv og dermed billigere i drift og dermed kan bane vej for billigere takster – som om markedsgørelse er den eneste vej til dette.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det jo, at Danpilot som statslig institution har gennemført en omfattende og succesrig effektivisering ved bl.a. at samle hele administrationen af lodstjenesten, herunder lodsbestillingerne, i en organisation med hovedsæde i Svendborg. Man har af samme grund været i stand til ekstraordinært hurtigt at nedbringe den enorme gæld, som var opbygget frem til 2010. Så på den måde modsiger bemærkningerne til lovforslaget i virkeligheden formålet med lovforslaget. Statslige institutioner under direkte politisk styring kan sagtens være effektive og konkurrencedygtige. Vi mangler derfor et svar på Danpilots manglende effektivitet, og på hvorvidt en effektivisering af Danpilot kun kan ske ved at tage markedsøkonomiske redskaber i brug.

Der refereres også til erfaringerne fra bl.a. Naviair og til DSB. Og med de problemer, der har været i DSB og stadig er, er der da grund til at reflektere over, om der ikke bør findes andre modeller for statslige selskaber end et SOV, der på den ene side skal lege med på markedets vilkår, men på den anden side også skal have underkastet stram politisk styring og således bliver et miskmask af privat virksomhed og offentlig forvaltning.

Forslaget er tillige uden forståelse for de dårlige erfaringer, der har været med at indsætte erhvervsfolk i statslige bestyrelser. Disse er jo ikke per automatik de bedst egnede, blot fordi de kommer fra erhvervslivet. En vis portion faglig erfaring inden for det område, man skal bestyre, er jo nok ikke er vejen.

Et af formålene med hele denne øvelse med Danpilot er at skaffe billigere takster for rederierne, men hvor er den saglige begrundelse for det? Gennemsejlingslodseriet er som følge af internationale konventioner frivilligt for skibene. Alligevel tog 96,2 pct. af de større skibe, som IMO anbefaler at tage lods om bord, og 99,6 pct. af olietankskibene i 2011 lods om bord. Hvad er problemet, ud over, naturligvis, at rederierne altid ønsker sig billigere omkostninger? De er helt umættelige.

Enhedslisten er samtidig bekendt med, at man vil slække på kravene til lodsernes uddannelse, hvilket i værste fald kan medvirke til at øge uheldsrisikoen. Logikken er naturligvis, at jo lavere uddannelse, jo mindre løn. Det stærke fokus på taksterne er kortsigtet og harmonerer ikke med beskyttelsen af det maritime miljø, kysterne og de store broer samt sikkerheden til søs. Enhedslisten ser altså forslaget som en begyndende privatisering af lodstjenesten. Er nogen i tvivl, så læs høringssvarene fra dele af branchen. Lodstjenesten er en del af den offentlige forsyningsstruktur. I et land med vores geografi og maritime traditioner er der brug for, at den forbliver på offentlige hænder, og Enhedslisten stemmer derfor nej til forslaget.

Mette Bock (LA)

# 6

Det er meget sjovt at følge lige efter Enhedslisten i behandlingen af det her lovforslag, for vi ser også det her forslag som en begyndende privatisering. Det synes vi faktisk er rigtig positivt, og derfor er vi som udgangspunkt positive over for forslaget. Men der er ikke nogen som helst tvivl om, at det, vi ønsker i Liberal Alliance, er en fuld og hel liberalisering af lodsvæsenet. Vi kan sagtens følge intentionerne, nemlig at vi skal have et mere effektivt og konkurrenceudsat erhverv. Det kan vi sagtens følge, og jeg synes det er rigtig skønt at høre bl.a. Socialdemokratiets ordfører tale om, at vi jo ved, at når man lægger ting ud, konkurrenceudsætter, bliver det mere effektivt, billigere osv. Det er rigtig dejligt at høre Socialdemokraterne være med på den tankegang. Man skal fortsætte ad det spor, så kan vi gøre rigtig meget godt for Danmark sammen, det er jeg helt sikker på.

Til gengæld vil jeg sige, at det jo kun er et lillebitte skridt. Det vil stadig væk være sådan, at der er monopol på en række af de her opgaver. Monopoler er alt andet lige en rigtig dårlig ting. Jeg vil også sige, at vi i Liberal Alliance ikke er specielt store beundrere af den måde, som DSB, Energinet.dk og Naviair er blevet effektiviseret på, efter at de er blevet gjort til selvstændige, offentlige virksomheder. Så vores forhåbninger er sådan set ikke alt for store, men vi mener, at det er et skridt i den rigtige retning, og vi vil presse på for en yderligere liberalisering af området på længere sigt.

Selv om jeg nu siger, at vi er positive, fordi vi synes, at det er et skridt i den rigtige retning med større armslængde i forhold til en stor og tung og detailregulerende stat, vil jeg også sige, at vi meget gerne i udvalgsarbejdet vil have belyst, hvorfra finansieringen af de meromkostninger, der vil være i forbindelse med etableringen af DanPilot, skal tilvejebringes fra. Det fremgår ikke noget sted, og det synes vi selvfølgelig er vigtigt at få belyst. Men som udgangspunkt er vi positive.

Brian Mikkelsen (KF)

# 7

Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget. Vi synes, at det er positivt, at man markedsgør, at man giver mulighed for reel konkurrenceudsættelse af lodsvæsenet. Jeg tror, at det også vil betyde, at vi får et mere effektivt system til gavn for erhvervslivet, til gavn for sejladser i det hele taget. Vi håber også på, at det er første skridt i retning af en liberalisering af hele området, i første omgang af alle gennemsejladslodsningerne, og at man i det hele taget får fokus på, hvordan det her kan gøres mere effektivt og konkurrenceparat, samtidig med at vi får omkostningerne ned.

Indtil vi får en reel liberalisering af hele lodsområdet, synes vi, at der skal holdes meget fokus på, hvad DanPilot må, hvad angår nye ejerandele, nye aktiviteter og datterselskaber, så man formår at holde DanPilot i en slags lomme for sig selv. Men vi er positive over for forslaget og kan støtte forslaget.

Der er endnu ingen debatindlæg...