Nu kunne jeg jo indlede den her diskussion om det her lovforslag på samme måde, som jeg gjorde med det forrige, nemlig med at vi trænger til en kulturdebat, og at der er brug for nogle perspektiver og en åben politisk debat om de her ting. Men det skal jeg undlade. For jeg vil gerne takke for ministerens positive tilkendegivelse over for denne ærlige henvendelse i den her debat om at få en debat. Jeg synes, at det er alle tiders, og som ministeren sagde: Det her er et område, som vi kan samarbejde på, og vi vil meget gerne samarbejde.

Vi kan lige så godt tage initiativ, ministeren kan også tage initiativ, men vi kan også gøre det sammen og også med andre partier. Jeg synes bare, at det er vigtigt, at kulturområdet ikke sander til, så det bliver for stift, og administrationen og hele det politiske system ligesom lukker sig, så der ikke bliver den fri debat. Der er ikke noget, der forhindrer den frie debat, men det er, som om systemet gør, at det er svært ligesom at få en ordentlig, seriøs debat om alle de forskellige kulturemner. Men det ser jeg frem til at vi kan få. Jeg synes, det er rigtig positivt, når man sådan her i Folketingssalen kan nå frem til også at tilkendegive, at man gerne vil arbejde sammen, selv om den ene part er i regering, og den anden er i det, man kalder opposition. Det er jeg så ikke i den her sammenhæng.

Der er jo ikke så meget at sige om det her konkrete lovforslag. Det er jo ligesom en opfølgning på det lovforslag, vi havde tidligere, nemlig om reformen, hvor vi nedlægger Statens Kunstråd og udbygger Statens Kunstfond. Men det, der vel er det helt centrale i det her, er, at der er nogle nye kulturformer, som kommer ind i billedet i et stærkere fokus, nemlig det, der står i lovforslaget, at fremme kunst og de kunstneriske dimensioner af arkitektur, kunsthåndværk og design i Danmark og i udlandet. Det er jo fantastisk positivt, at man netop på den måde kan imødekomme denne forøgelse af kulturelementerne, kulturområderne, så de på lige fod med andre på kulturområdet kan få den støtte og det fokus, som de fortjener. Så jeg synes, at det er et meget fint lovforslag, som jo viser, at selv om vi, som jeg sagde, har brug for en åben debat, og at vi skal videre og skal have nogle perspektiver, er det her jo i hvert fald et led i det, nemlig at åbne op, at se tingene på en ny måde.

Alt i alt vil jeg derfor sige, at Venstre støtter det her forslag, og jeg regner med, at jeg ganske snart vil sidde sammen med ministeren og får lagt nogle perspektiver for kulturlivet fremover.

I Dansk Folkeparti er vi meget tilfredse med, at dansk kunsthåndværk og design med dette lovforslag bliver ligestillet med øvrige kunstarter. I udlandet er vi kendt for frembringelser inden for kunsthåndværk og design, og derfor kan det virkelig undre, at de to kunstarter har levet så stedmoderligt inden for kunststøttesystemet.

Når det så er sagt, og hvis det er mig tilladt, vil jeg også knytte et par ord om arkitektur, som i lovforslaget anses for kunst, og hvis hr. Eyvind Vesselbo ønsker en kulturdebat, skal jeg for anden gang i dag opfordre til, at han deltager.

Der har været en tendens, som har været undervejs de sidste små 100 år med større og større styrke, til at anse arkitektur for kunst. Det har haft store følger for menneskets forhold til bygninger. Tidligere var arkitekten menneskets tjener, men med f.eks. Bauhaus og arkitekter som Le Corbusier blev mennesket pludselig bygningernes tjener eller snarere slave.

Jeg er ikke sikker på, at det tjener arkitekturen godt at blive anset for at være udført af en kunstner eller at være kunst. Ordet betyder den første bygmester, ikke kunstner. Da arkitekten stadig opfattede sig som bygmester, fik vi byer og bygninger, vi kunne lide, og som flugtede med tiden, men da arkitekten blev kunstner, blev han pludselig avantgarde, dvs. forud for sin tid og væk fra menneskene. I de senere år har vi dog set en besindelse hos nogle arkitekter. De har så at sige genfundet mennesket, og det kan kun betyde smukkere og mere imødekommende arkitektur. Så jeg er ikke sikker på, at loven hjælper med at skubbe på i den retning. Det vil kun tiden vise.

Med disse bemærkninger kan Dansk Folkeparti dog støtte lovforslaget.

Enhedslisten kan støtte forslaget, som er en del af udmøntningen af aftalen om en reform af kunststøttesystemet.

Vi synes, det er godt, at arkitektur, kunsthåndværk og design nu bliver omfattet af kunststøtten. Lovforslaget passer til den nye struktur i lovforslaget om Statens Kunstfond og har derfor den samme opbygning, som de tilsvarende love om litteratur, musik, film og scenekunst.

Vi har ikke så meget mere at sige om selve lovforslaget, men vi håber på, at der bliver taget højde for de betænkeligheder, som kunsthåndværkerne og designerne har i forbindelse med nedlæggelsen af Danish Crafts.

Med disse ord vil vi sige, at vi stemmer for forslaget.

Som andre har sagt, at det her jo et led i den samlede ændring, som fører til, at vi formentlig vedtager det lovforslag, vi lige har behandlet, om Statens Kunstfond. Her er primært tale om, at der nu i fuldt omfang på linje med det, der gælder andre kunstarter, kan gives projektstøtte til arkitektur, kunsthåndværk og design. Og når man ser det her, siger man næsten til sig selv, at det jo er en selvfølge, at det også må være en lige del af mulighederne for at få projektstøtte, at man udøver sin kreativitet inden for de områder. Man kan jo måske netop sige om arkitektur, kunsthåndværk og design, at det er noget af den kunst, den kreativitet, som vi alle sammen møder i hverdagen, og som når ud til flest mennesker. Derfor er det vigtigt, at man også har de samme muligheder for projektstøtte der.

Så Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget.