Tak for det. Regeringen er meget optaget af, at vi i Danmark skal kunne tiltrække dygtige arbejdstagere. Vi skal have en udlændingepolitik, der går på to ben. Danmark skal have en stram og konsekvent udlændingepolitik over for flygtninge og migranter, men vi skal samtidig være åbne over for udlændinge, der kan og vil arbejde, og som vil bidrage til det danske samfund. Dermed kan flere medvirke til at styrke og udvikle Danmark.

Danske virksomheder skal kunne klare sig i den international konkurrence. Det kræver, at virksomhederne kan rekruttere højt kvalificerede og dygtige medarbejdere. Regeringen vil derfor sikre danske virksomheder lettere adgang til den udenlandske arbejdskraft. Ordningerne for udenlandsk arbejdskraft skal målrettes arbejdsmarkedets reelle behov. Hovedvejen til Danmark skal være via arbejde og uddannelse, ikke via familiesammenføring og asyl.

Forslagsstillerne henviser i deres lovforslag til social dumping, men hvor er dokumentationen egentlig for, at beløbsordningen bruges til social dumping? Det her handler ikke om social dumping. Alle er enige om, at udlændinge så vel som danske statsborgere skal arbejde på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår. Det er derfor også et krav for at få opholdstilladelse efter beløbsordningen, at ansættelsen sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Vi må ikke glemme, at 375.000 kr. er et minimumsbeløb. En stor del af lønningerne ligger et pænt stykke over de 375.000 kr.

I stedet for at tale om social dumping bør vi have en politisk drøftelse af, hvem vi ønsker at give adgang til Danmark for at arbejde. Jeg anerkender, at der kan være behov for at ændre ordningerne for udenlandsk arbejdskraft. Regeringen ønsker at se på arbejdsmarkedets reelle behov, og det kan være relevant at se på, om det er tid til også at ændre beløbsordningen. Det har Venstre jo også selv foreslået. Men det skal ske i sammenhæng. Det afgørende er, at ændringerne samlet set gør Danmark mere åben for den udenlandske arbejdskraft, som danske virksomheder efterspørger.

Der kan siges meget om timing, og jeg har godt hørt de kritiske røster, som mener, at regeringen skulle have handlet noget før på det her område. Til det må jeg bare sige, at der jo har været andre dele af udlændingeområdet, som regeringen har brugt rigtig meget tid på, og det tror jeg også mange har forståelse for. Herudover ønsker regeringen simpelt hen ikke det samme på det her område, som forslagsstillerne gør. Forslagsstillerne ønsker enkeltstående stramninger, der gør det sværere for danske virksomheder at få den nødvendige arbejdskraft. Regeringen ønsker at se ordningerne for udenlandsk arbejdskraft som et samlet hele, så vi sikrer, at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, som de har brug for. Hvis virksomhederne ikke har det, risikerer vi, at de flytter fra Danmark med tab af danske arbejdspladser til følge.

Jeg er derfor rigtig ærgerlige over, at det åbenbart er vigtigere for forslagsstillerne, at regeringen kommer i mindretal, end at hjælpe dansk erhvervsliv med at få adgang til den nødvendige arbejdskraft. For det er altså ikke en hjælp til danske virksomheder at gennemføre enkeltstående stramninger af ordninger for udenlandsk arbejdskraft.

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at Socialdemokraterne medvirker til det her lovforslag. Det er blot 2 år siden, at en socialdemokratisk beskæftigelsesminister gennemførte en reform af området, hvor målet var, at virksomheder skulle have lettere adgang til højt kvalificeret arbejdskraft; at der skulle komme flere hertil. Dengang ville Socialdemokraterne ikke ændre på beløbsordningen. Hvorfor vil Socialdemokraterne så ændre ordningen nu, hvor virksomhederne melder om mangel på arbejdskraft og ledigheden er faldende? Jeg er også nødt til at spørge forslagsstillerne om, hvordan de har tænkt sig, at sager, der er verserende, når loven træder i kraft, skal behandles. Det siger lovforslaget nemlig ingenting om. Hvilke beløb skal gælde? I forlængelse af det kunne det også være rart at vide, hvilken dato loven skulle træde i kraft. Hvorfor skal det være så svært for virksomhederne og ansøgerne at gennemskue det her?

Regeringen vil senere komme med et udspil om ændringer at ordningerne for udenlandsk arbejdskraft. Det vil være et udspil, der tager højde for virksomhedernes reelle behov for arbejdskraft. Dette er et område, der er meget vigtigt, og som jo også giver anledning til stor politisk debat. Jeg håber, at Folketingets partier til den tid vil være villige til at indgå i en konstruktiv dialog, for det vigtigste for regeringen er at sikre, at ordningerne for udenlandsk arbejdskraft målrettes arbejdsmarkedets reelle behov. Det sikres altså ikke ved sådanne enkeltstående stramninger. Derfor kommer regeringen til at stemme imod det her forslag.

Nu kender jeg selvsagt ikke det spørgsmål, som hr. Finn Sørensen har stillet til beskæftigelsesministeren, men det kan jo godt være sådan generelt set, at arbejdsmarkedet er nogenlunde velfungerende, samtidig med at der kan være flaskehalse rundtomkring. Derudover er det ofte sådan, at nogle type virksomheder står og mangler specifikke medarbejdere. Der ønsker vi bare fra regeringens side at der skal være en så smidig adgang som overhovedet muligt til det danske arbejdsmarked – netop fordi vi ønsker en udlændingepolitik, der går på to ben, skal Danmark for dem, der kan og vil, være et meget åbne land, mens vi for dem, der ikke vil, skal være et lukket land.

Lige præcis den gruppe er jo ikke højt kvalificeret arbejdskraft, og det er da også understreget i det oplæg, som Venstre lagde på bordet i sin tid. Det handler om, at i tilfælde af, at vi står og mangler arbejdskraft, skal der også være plads til en lille gruppe, som kan komme ind på en ret lav beløbsordning.

Men som der også står i oplægget, er det i de tilfælde, hvor vi mangler arbejdskraft, og der skal i øvrigt også være en kvote, der bliver fastsat med høringsret til arbejdsmarkedets partier, og det vil sige, at fagbevægelsen vil blive hørt.

Dermed ikke sagt, at fagbevægelsen nødvendigvis kommer til at bestemme, men de vil blive hørt i det tilfælde.

For Venstre er det afgørende, at Danmark fører en konsekvent udlændingepolitik. Vi har fra dag et i regering strammet udlændingepolitikken op, så strømmen af mennesker, der kommer hertil som asylansøgere og illegale migranter, bliver begrænset mest muligt. Jeg mener, at vi har lavet omkring fyrre asylstramninger, der gør, at vi i dag har den nok strammeste asylpolitik, vi nogen sinde har haft i Danmark.

Men det er også vigtigt at understrege, at Venstres udlændingepolitik går på to ben. Samtidig med at vi strammer op, sigter vi også imod, at Danmark er i stand til at tiltrække den arbejdskraft, som vores erhvervsliv efterspørger. Det er højt kvalificeret arbejdskraft, som vores virksomheder måske ikke har adgang til, eller som der rent faktisk er mangel på i Danmark. De virksomheder vil Venstre naturligvis hjælpe.

Derfor er Venstre også afvisende over for at støtte dette lovforslag, som omhandler en forhøjelse af grænsen i beløbsordningen. For selv om Venstre deler forslagsstillernes holdning om at revidere ordninger, der ikke virker efter hensigten, mener vi ikke, at enkeltstående tiltag, hvor man bare lukker af for arbejdskraft, er vejen frem. I stedet vil Venstre hellere bakke op om løsninger, der er balancerede, og hvor vi lytter til de krav og tiltag, som virksomhederne efterspørger. Det vil vi gøre, samtidig med at vi selvfølgelig ønsker at luge ud i ordninger, der bliver misbrugt.

Jeg kan forstå, at Socialdemokratiet er vendt rundt på en tallerken på det her område. Det er ellers ikke mere end 2 år siden, at S-regeringen gennemførte en reform af netop den her ordning, som man nu bare ønsker at afskaffe sammen med forslagsstillerne. Dengang ville man nemlig ikke røre ved beløbsordningen, men jeg har selvfølgelig forståelse for, at virkeligheden kan være en anden, når man er i opposition.

Opsummeret deler Venstre forslagsstillernes intention om, at ordningerne for udenlandsk arbejdskraft skal ændres, hvis de bliver misbrugt, eller hvis de ikke virker efter hensigten. Men vi mener ikke, at enkeltstående tiltag som det her, hvor vi begrænser virksomhedernes muligheder for at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, er vejen frem. I stedet ser Venstre frem til, at regeringen kommer med et samlet udspil, hvor vi både retter op på de ordninger, som ikke virker optimalt, samtidig med at vi holder døren åben, således at virksomhederne kan tiltrække den kvalificerede arbejdskraft, som de behøver.

På den baggrund kan Venstre ikke støtte forslaget.

Det er med beklagelse, at Liberal Alliance har modtaget dette lovforslag. I virkeligheden er det, fordi vi tilbage i 2014 indgik en aftale med den daværende regering bestående af Socialdemokraterne og Radikale Venstre samt Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en reform af international rekruttering og lettere adgang til højt kvalificeret arbejdskraft. Den aftale vil vi gerne stadig stå på mål for, selv om vi også godt kunne have nogle ønsker til at ændre dele af den i en måske lidt anden retning, end der her er lagt op til, men dog alligevel.

Det er jo helt basalt vigtigt for det danske samfund, at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, som de har brug for. Hvis vi skal få gang i væksten igen efter 15 års tørke, handler det om, at væksten skal drives fra den private sektor, fra det private erhvervsliv. Det lovforslag, vi behandler her, er jo fuldstændig fremmed over for den virkelighed, der handler om, hvor pengene kommer fra, hvor væksten bliver skabt, og hvordan økonomien dermed hænger sammen i et avanceret samfund som det danske.

Så vil man ændre beløbsgrænsen med 25.000 kr. Det er lidt svært at finde ud af hvorfor. Jeg kunne forstå på Enhedslistens ordfører, at 25.000 kr. nærmest er så lidt, at det er ligegyldigt, og andre siger uha, lønniveauerne har ændret sig lidt siden 2008, og så må vi hellere få det op. Hr. Dan Jørgensen fra Socialdemokraterne mente, at det handler om, at i it-branchen får man åbenbart nogle meget gode lønninger. Jeg var lige inde at tjekke PROSAs hjemmeside, altså fagforeningen for de folk, der er beskæftiget, og der er altså visse kategorier af it-ansatte, der har en startløn, der er lavere end de 300.000 kr., der her lægges op til. Jeg synes da, det er ærgerligt, at man dermed lukker ned for, at nogle af arbejdstagerne kan få de pågældende job.

Danmark mangler kvalificeret arbejdskraft. Heldigvis kommer der rigtig mange kvalificerede europæere igennem de ordninger, der er, på grund af EU og EØS-landene, som gør det muligt at komme hertil og søge med arbejdskraftens frie bevægelighed. Omkring 100.000 europæere arbejder her, men når virksomhederne har brug for arbejdskraft uden for EU og EØS, må det jo også være rimeligt, at der er let adgang til det.

Man kan jo også se på de høringssvar, der kommer, at der er en række af de virksomheder og institutioner, som i dag benytter sig af de her ordninger, der regner med, at den eneste konsekvens, det her får, er, at de skal have øgede lønudgifter. Det vil sige, at det, vi opnår ved det her, i bedste fald måske bare er at pålægge private virksomheder og offentlige institutioner øgede udgifter. Det synes jeg ikke er særlig smart. I værste fald risikerer vi, at der er virksomheder og institutioner, der kommer til at mangle den arbejdskraft, som de har brug for, og det er jo også tåbeligt.

Under alle omstændigheder er konsekvensen af det her forslag, at det kun kan ende på de 2 måder, og begge dele er løsninger, der ender med at øge omkostningerne for både det private erhvervsliv og for offentligt ejede institutioner.

Vi stemmer nej.

Danmark er skabt som en åben nation, og danske virksomheder er blevet dygtigere, større og stærkere, fordi vi har kunnet tiltrække alle de dygtige. Og når danske virksomheder er dygtige, er det jo netop, fordi de er befolket af mennesker, der hele tiden får nye ideer, er motiverede og har kolleger at sparre med. Når danske virksomheder er dygtige, skaber de nye job til flere mennesker, og så lægger de og deres medarbejdere penge i statskassen.

Det er jo sådan ret enkelt, og det er det, der giver os mulighed for at udvikle vores velfærdssamfund og investere i uddannelse og forskning, grøn omstilling, sundhed, vores børn og udsatte mennesker. Hvis man vælger at prioritere det – det er klart – for hvis man ikke har arbejspladser og virksomheder, har man ikke de muligheder.

Derfor er det altså decideret hul i hovedet at forhindre danske virksomheder i at kunne rekruttere den arbejdskraft, som de har behov for, ved at sætte beløbsordningen yderligere op. I en tid, hvor det går fremad, og hvor der i øjeblikket skabes nye job i Danmark hver dag og virksomhederne råber højere og højere om flaskehalse og mangel på arbejdskraft, mener vi Radikale, at det er direkte uansvarligt at afskære danske virksomheder fra at kunne besætte de jobs. Det sætter dem i stå, eller får dem allerværst til at sige nej til nye opgaver.

Der er nu et flertal i Folketinget, der hellere vil sende job ud af landet end have dem besat med mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk. Sådan lyder det for mig, og det er virkelig forstemmende.

Når danske virksomheder f.eks. ikke kan hyre de it-kompentencer, de har brug, så ender de jo med at flytte enten virksomheden eller it-afdelingen til Indien, og så er vi jo ikke nået så langt. Det samme gælder i en række andre brancher, og det er meget kortsigtet og ikke til gavn for nogen af de mennesker, der i dag ønsker et job, men ikke har et – tværtimod.

Derved sender man job ud af landet i stedet for at lade virksomhederne besætte de stillinger, de har ledige, og skabe nye job i Danmark. Det gør Danmark til et mindre attraktivt land at investere i og et mere lukket land. Og det gør i sidste ende Danmark til et dummere land og et fattigere land. Derfor er Radikale imod.

Det er vigtigt at skelne mellem asylpolitik, flygtningepolitik og så indvandringspolitik. Det er vigtigt at gå på to ben; det er vigtigt at byde den arbejdskraft, de personer, der gerne vil til Danmark og bidrage med deres arbejdskraft, velkommen. Og så skal vi være kompromisløse over for dem, der ikke vil.

Hvad angår indvandringspolitik, får Danmark og danske virksomheder indimellem behov for højt kvalificeret arbejdskraft. Det er vigtigt for vores virksomheder, det er vigtigt for vores eksport, vækst, velstand og velfærd.

Der bliver flere og flere ældre, og ungdomsårgangene bliver mindre – derfor er vi nødt til at sikre, at man kan få arbejdskraft. Det handler om, at vi fortsat skal have et velfærdssamfund i Danmark. Og vi skal ikke gøre det svært for de danske virksomheder at få den arbejdskraft, de har brug for. Vi kan nemlig komme i en situation, hvor virksomhederne ikke kan få den arbejdskraft.

En af mulighederne for at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft er beløbsgrænsen, som vi diskuterer nu. Efter beløbsgrænsen er det et krav, at man er tilbudt et arbejde med en årlig løn på minimum 375.000 kr. Man skal kunne fremvise en jobkontrakt eller et konkret jobtilbud, hvoraf løn- og ansættelsesvilkår fremgår.

Vi Konservative kan ikke støtte dette beslutningsforslag. Tværtimod har vi et ønske om at sænke beløbet fra de nuværende 375.000 kr. om året til 315.000 kr. om året. Beløbsgrænsen er så sat ud fra startlønnen for en nyuddannet bachelor i Danmark; det vil sige, at har man en kontrakt med en virksomhed på 315.000 kr., er man velkommen, og den dag, man ikke længere har et arbejde, så siger vi farvel og tak.