Tak for det. Dagens lovforslag omhandler fire områder i sundhedsloven, som Venstres ordfører her har tydeliggjort. Der er tre direkte ændringer og én præcisering.

Jeg vil også indlede med at sige, at det meste af lovforslaget sådan set har været i høring allerede for et år siden, og da indarbejdede man en masse af de bemærkninger, der kom, i lovforslaget, som har været i høring nu. Så det der med den meget korte frist og muligheder for at misforstå tingene: Der har faktisk været et rigtig godt forarbejde, og en af ændringerne er jo sådan set også et resultat af nogle forarbejder, der lå fra den forrige regering. Så det, vi lovbehandler i dag, er sådan set ikke helt nyt.

Men tilbage til min ordførertale. Jeg vil først tage to af ændringerne. Den første ændring – og det er den, der faktisk også lå i den tidligere regerings handlingsplan – er, at mindreårige børn skal kunne beskyttes mod forældres aktindsigt, hvis der er mistanke om kriminelle handlinger over for barnet. Retsvæsenet kan jo ikke ligebehandle en eventuel sigtet i det retslige arbejde, hvis man på den måde har fået indsigt i nogle oplysninger, som andre ikke ville få. Så det er ikke alene en beskyttelse af det pågældende barn til at kunne sige nogle ting, uden at far og mor kan læse det, men også en ligebehandling af mennesker over for retssystemet. Det vil særlig være i forbindelse med incestsager, men også forbindelse med nogle voldssager. Det synes vi faktisk er en rigtig god ændring.

Så er der det forslag om at nedsætte aldersgrænsen for sterilisation, så den følger myndighedsalderen. Der vil jeg så bare nøjes med at sige her, at der også indføres en refleksionsperiode på 6 måneder. Og så kan der også være en undtagelse fra den refleksionsperiode. Hvis f.eks. en gravid forløses ved kejsersnit og samtidig ønsker at blive steriliseret, kan det gøres ved samme lejlighed. Det synes jeg faktisk lyder som noget rigtigt godt.

Så har jeg også noteret mig, at man skal tænke det mere handicapvenligt ind, end det i forvejen er, så døve, der benytter sig af tegnsprog, selvfølgelig også skal kunne få en samtale på det sprog, som de har som deres modersmål, hvis jeg kan tillade mig at kalde det det.

Så er der præciseringen af de to begreber alvorlig bivirkning og alvorlig uønsket hændelse, således at det nu kommer til at fremgå af selve vævsloven og ikke i bemærkningerne til den tidligere lov eller i de bekendtgørelser, som omhandler det. I en tid, hvor flere og flere børn undfanges ved brug af sæd og æg fra donor, fra anden person end moderens partner, er det en meget relevant tydeliggørelse. Så igen oplever jeg også det som en øget retssikkerhed på området.

Den sidste ændring er en tydeliggørelse af adgangen for personer under 18 år til at give gendanneligt væv til søskende eller forældre. Og i praksis er det faktisk, som sundheden og videnskaben er i dag, kun knoglemarv, der tales om. Donation kræver i forvejen fire samtidige kriterier for, at man kan gennemføre den, og det er, at der ikke findes anden egnet donor, at modtageren er en søskende, en forælder eller i særlige tilfælde i nær familie til donor, at det skal være for at skabe mulighed for at redde modtagerens liv, og at den pågældende potentielle donor ikke gør indvendinger. Så selv om man taler om, at et barn er for lille til at give samtykke, kan et barn jo godt komme med indvendinger på anden måde. Derfor er det også vigtigt, at der nu står, at børn skal høres, selv om de er underlagt forældres myndighed, og at deres udsagn skal vægtes i forhold til modenhed og alder, selv om de er mindreårige.

Samtidig med denne tydeliggørelse foreslåes det, at der under helt særlige omstændigheder vil kunne udtages gendanneligt væv fra en voksen, der selv har mistet evnen til at give samtykke. Det kan f.eks. være en forælder eller en søskende, der i sin oprindelige habile tilstand ville have været en potentiel donor til at afgive knoglemarv som livreddende behandling for modtageren. Den inhabile person er således ikke en tilfældig voksen, men en nært beslægtet og kan alene bruges som donor i tilfælde, hvor der ikke er andre egnede donorer. Heller ikke her ligger beslutningen hos det behandlende sundhedspersonale, men hos en værge og med godkendelse i Sundhedsstyrelsen før indgrebet. Så jeg oplever egentlig, at der kommer en ny og styrket retssikkerhed ind, både over for de børn, som kan være potentielle donorer, og over for voksne, som har mistet evnen til selv at give samtykke. Man skal netop se på, om de kommer med andre indvendinger, om der er en anden habil person – deres værge, deres forældre – der giver tilladelse, om det er lægeligt forsvarligt, og at Sundhedsstyrelsen er inde over, før man gør det.

Vi har modtaget mange bekymrede mails, der siger, at det her er overgreb på folk, som er inhabile. Jeg oplever faktisk, at det er en tydeliggørelse af spillereglerne, og jeg vil også gerne slutte med at sige, at det her altså ikke handler om, at man kan foretage indgreb på bevidstløse mennesker. Det er nogle andre beslutninger. Så det er ikke en glidebane. Det er ikke til forskning, det er for at tilgodese nogle mennesker, der i forvejen ville have hjulpet hinanden. Så Socialdemokraterne kan støtte forslaget.

Tak for det. Det lovforslag, vi diskuterer i dag, vedrører forskellige ting. Det drejer sig om forældreindehaveres adgang til aktindsigt i mindreåriges patientjournaler; der vil her i visse tilfælde være tale om en indskrænkning af forældrenes rettigheder. Der er derudover tale om levende donorers samtykke til donation, idet der sker en udvidelse af reglerne for børn og for personer, der mangler evnerne til at give samtykke. Endelig vedrører loven sterilisation, idet der bliver tale om en nedsættelse af den generelle alder for tilladelse til sterilisation og for en udvidelse af tilladelsen for udviklingshæmmede personer.

Jeg tror, at rigtig mange mennesker vil have det sådan, at de, hvis de kun læser overskriften på de her forslag, vil undre sig og spørge sig selv, om det virkelig kan være rigtigt, om det er det, det danske Folketing og den danske regering vil. Men for dem, der ulejliger sig med at læse videre, vil det forhåbentlig også fremgå tydeligt, at selv om der er tale om forslag på områder, der helt ubestrideligt indeholder væsentlige etiske dilemmaer, er der også tale om justeringer af den gældende lovgivning, som hver for sig er menneskeligt rimelige og for nogles vedkommende vil bringe loven i overensstemmelse med den gode praksis, vi har på området i forvejen. Det er derfor også samlet set ændringer, som Det Radikale Venstre kan støtte.

Vi synes nemlig, at det er rimeligt, at hvis forældre har begået overgreb mod deres børn, skal de ikke kunne bruge en patientjournals beskrivelser til at fremme deres eget forsvar i forhold til børnene.

Vi synes, det er rimeligt, at forældre, der, måske efter en ulykke, bliver syge og får en hjerneskade eller bliver demente og derfor ikke kan give et samtykke, stadigvæk kan være donorer over for deres eget barn, når det bliver nødvendigt, hvis der er tale om et kronisk sygdomsforløb, og det har været fuldstændig klart, at det ville have været forældrenes ønske.

Vi synes også, det er rimeligt, at man, når man er 18 år og myndig i det her samfund og kan træffe beslutning om alt i sit liv, selvfølgelig også skal kunne træffe beslutning om sterilisation, men vi anerkender, at 18-årige er unge, og derfor synes vi, det er en god idé med den obligatoriske refleksionsperiode på 6 måneder.

Endelig er der spørgsmålet om sterilisation af udviklingshæmmede. Her taler rapporterne fra Abortankenævnet deres tydelige sprog, nemlig at der er en klar udvikling i retning af flere tilladelser til sterilisationer af udviklingshæmmede, fordi også udviklingshæmmede får kærester, og også udviklingshæmmede bliver gravide, selv om de ikke vil kunne tage vare på et barn. Her er det så oftest forældrene til de udviklingshæmmede, som ønsker sterilisation frem for den evige frygt for en graviditet, der efterfølgende bliver til en abort.

Vi er kun halvvejs i talerrækken nu, men jeg vil sige, at jeg personligt er meget glad for, at det tyder på, at vi får en debat om de her forslag, hvor der er en vilje til et for et at diskutere de helt konkrete forslag og de fortolkninger, der måtte være lagt ned over dem. Jeg synes, at vi i udvalgsarbejdet skal gøre rigtig meget for at få vendt hver en sten og få stillet de spørgsmål, der kan være, hvis der er tvivl om, hvordan de enkelte forslag vil blive fortolket. Men vi skal også sikre, at vi ikke samlet set bidrager til at nære den række af misforståelser, som jeg er overbevist om at vi alle sammen er stødt på i vores indbakke, og som går på, at folk, der af den ene eller anden grund er bevidstløse i en kort periode, skulle kunne vågne op og finde ud af, at de har været donorer. Det er ikke på nogen måde det, der vil være tale om her. Det siger jeg også, selv om jeg hører, at Dansk Folkeparti har reservationer over for dele af forslaget.

Vi har sammen en forpligtelse til at skabe klarhed og ikke myter, og det synes jeg at debatten tyder på at vi kan gøre i fællesskab. Så tak for det. Det Radikale Venstre kan støtte forslaget.

Jeg vil også kommentere på lovforslagets enkelte dele en ad gangen, og jeg beklager, hvis der bliver mange gentagelser. Men det er tekniske ting, så jeg tror, at der er behov for, at man ligesom får præciseret, hvad det egentlig er, inden man kommer med sin kommentar til det.

Men den første del om begrænsning af adgang til mindreåriges journaler for en indehaver af forældremyndigheden synes vi i Enhedslisten også er fornuftig både af hensyn til barnets tarv og også, som flere har været inde på, i forbindelse med en eventuel retssag mod en, der er indehaver af forældremyndigheden. For os er det vigtigt, at det naturligvis er sådan, at såfremt en mistanke bliver frafaldet, gælder de almindelige regler naturligvis igen. Lige så vel som i forbindelse med at der rejses en tiltale, går vi også ud fra, at det så er sådan, at der vil være indsigt i journalen, så man har mulighed for at føre et forsvar. Men i de sager, hvor der er en mistanke undervejs og man simpelt hen er ved at undersøge, om der skal rejses en sag, kan vi godt se en fornuft i det.

Så er der delen om levende donorers samtykke til donation, og her er, som flere har været inde på, to forskellige grupper. Der er dels mindreårige under 18 år, hvor der er tale om en præcisering i forhold til den gældende praksis, dels er der så voksne inhabile, som vi har været inde på, f.eks. demente eller hjerneskadede. For os er det vigtigt, at de betingelser, som er skitseret i bemærkningerne, er understreget. Det er betingelserne om, at der kun er tale om væv, som er gendanneligt, f.eks. knoglemarv, at der ikke kan findes en anden egnet donor, som har evne til at give samtykke, at modtageren er en bror, søster, barn, forælder eller i helt særlige tilfælde et andet nært familiemedlem, og at donationen skal skabe mulighed for, at man redder modtagerens liv, og endelig – og det er også meget, meget vigtigt – at den pågældende donor ikke gør indsigelse. Med de betingelser kan vi godt tilslutte os forslaget.

Jeg har også bemærket i høringssvarene, at LEV, som er organisationen for udviklingshæmmede, betragter forslaget som velbegrundet og relevant, og at Institut for Menneskerettigheder også er positiv over for det. Det synes jeg er værd at bide mærke i.

Så vil jeg også bemærke, at vi fra Enhedslistens side har været kritiske over for, at man åbnede op tidligere for at bruge ægsortering til at finde velegnede donorer, men det regulerer det her forslag ikke for mig at se, så derfor kan vi godt tilslutte os ændringen.

Så er der som den tredje del sterilisation af både habile og inhabile voksne, og der er, som flere har været inde på, også to ændringer. For det første sænker man aldersgrænsen for sterilisation fra 25 til 18 år og indfører en samtidig refleksionsperiode på ½ år og for det andet, at man ændrer reglerne for inhabile voksne fra, hvor det før var sådan, at anden prævention skulle være udelukket, til, at det nu skal være sådan, at anden prævention skal være overvejet.

Til det første om sænkelsen af aldersgrænsen vil jeg sige, at det kan vi også støtte. Vi synes også, at det giver god mening, at aldersgrænsen flugter med myndighedsalderen. For det andet kan vi også godt støtte den forandring, og jeg er klar over, at det også på det her område af historiske årsager automatisk fører til, at der er mange, der lige løfter øjenbrynene en gang, og det synes jeg sådan set også er klogt at man gør. Der har været historier med tvangsterilisationer tidligere, og derfor er det meget, meget vigtigt for os, at det er understreget så klart i lovforslaget, at det her ikke åbner op for tvangsterilisation. Igen vil jeg også bemærke, at både LEV og Danske Handicaporganisationer, Institut for Menneskerettigheder og Socialpædagogernes Landsforbund er positive over for den foreslåede ændring.

Så med de bemærkninger kan vi støtte lovforslaget fra Enhedslistens side.

Som flere har nævnt her på talerstolen i dag i forbindelse med det her lovforslag, har vi at gøre med et forslag, der indeholder tre meget forskellige elementer. Jeg vil også som de andre ordførere lige knytte nogle kommentarer til de enkelte elementer.

Den første del af lovforslaget vil gøre det muligt at nægte en forældremyndighedsindehaver, der er mistænkt for at have udøvet incest på sit barn, adgang til at få oplysninger i barnets patientjournal. I dag er det kun muligt at sige nej til den mistænkte forældremyndighedsindehaver, såfremt det vil skade barnet. Det betyder, at der i de sager, hvor det ikke er tilfældet, skal gives adgang til patientjournalen, selv om det er til skade for efterforskningen. For at man kan retsforfølge vedkommende på lige fod med andre krænkere, skal det ikke være muligt for en mistænkt forældremyndighedsindehaver at tilpasse sin forklaring, alt efter hvad der står i barnets patientjournal. Derfor støtter vi i Det Konservative Folkeparti muligheden for at nægte adgang til barnets patientjournal.

Den anden del af forslaget drejer sig om, at det skal være muligt at udtage gendanneligt væv fra personer, som mangler evnen til at give samtykke til en donation. Det vil sige, at man ifølge det her forslag skal kunne donere væv til en nærtstående, selv om man ikke kan give samtykke. Det er et ekstremt følsomt område, hvad flere af ordførerne også har fremhævet, og det rejser en række spørgsmål. Det kræver helt klart, at der er nogle meget klare regler og nogle meget klare procedurer. Og det skal være en meget klar forudsætning, at den pågældende donor ikke har nogen som helst indvendinger.

Vi har alle sammen fået rigtig mange mails, der rummer masser af bekymringer, men også mange misforståelser. Derfor er det også vigtigt, at vi får manet de her misforståelser i jorden. Forslaget kommer med nogle meget klare betingelser – der er 4 stk. af dem – for at der overhovedet kan forekomme donation af gendanneligt væv fra personer, der ikke kan give samtykke, og det er betingelser, som Sundhedsstyrelsen skal sikre er opfyldt. Det er fire klare betingelser, der også klart definerer, hvem det egentlig er, der kan modtage gendanneligt væv, så derfor vil det jo ikke være sådan, som det fremføres i nogle af de mails, vi har fået, at man kommer bevidstløs ind på hospitalet, og så kaster de sig over én og tager noget knoglemarv ud af én. Nej, det skal være til et barn, f.eks. fra en far, der kan donere noget knoglemarv til sit barn.

Sundhedsstyrelsen skal ind som en godkendende myndighed. Det synes vi er rigtigt, og vi synes også, at forslaget, sådan som det er skitseret – også i nogle af de tilhørende bemærkninger – er klogt, for det gør det muligt for f.eks. en far, der har fået et slagtilfælde, og som ikke kan give samtykke, faktisk at gå ind at redde sit barn, som måske har fået leukæmi, når det viser sig, at faderen er den eneste brugbare knoglemarvsdonor. Jeg tror, at stort set alle forældre vil gøre hvad som helst for at redde deres børns liv, hvis de har muligheden for det – også selv om de er blevet inhabile. Men som sagt rejser det her forslag en masse bekymringer, og det er nogle bekymringer, som vi under behandlingen i udvalget skal have manet i jorden.

Den sidste del af forslaget handler om at sætte aldersgrænsen for sterilisation ned fra 25 år til 18 år, at lempe på nogle kriterier, og at få indført en obligatorisk refleksionsperiode på 6 måneder for dem, der er mellem 18 og 25 år, og som ønsker at få foretaget en sterilisation. Det er en refleksionsperiode, som også indeholder nogle samtaletilbud. Sædvanligvis er det jo sådan, at når man fylder 18 år, er man myndig, og så har man faktisk mulighed for at træffe nogle ret afgørende beslutninger i ens liv. Man må tage et lån i banken, man har stemmeret, og man kan selv bestemme rigtig mange andre væsentlige ting i ens liv. Derfor er det svært at forklare, hvorfor man som myndig ikke må træffe beslutning om sterilisation.

Men det er et indgreb med varig betydning, og derfor er refleksionsperioden på de 6 måneder meget afgørende for, at vi kan gå med ind at støtte den del af forslaget. Det gælder også bemærkningerne i lovforslaget om, at det skal sikres, at f.eks. et menneske med udviklingshæmning også kan vælge at få foretaget et indgreb, men at det er meget væsentligt, at den enkeltes selvbestemmelsesret så absolut er i højsædet, ligesom det fremgår af bemærkningerne, at dette lovforslag på ingen måde ændrer ved, at der ikke er hjemmel i sundhedsloven til at kunne foretage sterilisation af tvangsmæssig karakter.

Med de bemærkninger kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget, men som sagt lægger vi meget vægt på, at de bekymringer, der er i forhold til den del, der handler om donation af gendanneligt væv, er noget, som vi får givet svar på, og som vi får manet i jorden, sådan at der ikke er nogen tvivl om, hvad denne del af forslaget indeholder og vil betyde.