Offentlig rejsesygesikring

VIS HELE RESUMEET | SKJUL RESUMEET

Offentlig rejsesygesikring

Lovforslag som fremsat

§ 1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 904 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 50 ophæves.

2. Overskriften før § 260 ophæves.

3. § 260 ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2014.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for ophold i udlandet, der påbegyndes inden lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Med lovforslaget ophæves den offentlige rejsesygesikring, der dækker visse udgifter til sygehjælp til personer under midlertidigt ophold i EU-/EØS-lande, Schweiz, enkelte småstater (Andorra, Isle of Man, Kanaløerne, Monaco, San Marino, Vatikanstaten) og Færøerne og Grønland. Lovforslaget udmønter dele af finanslovsaftalen 2014 indgået mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Forslaget indebærer, at offentlig dækning af dansk sygesikrede personers udgifter til sygehjælp under ferie- eller studieophold i et andet EU-/EØS-land fremover primært sker efter EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsordninger (det blå EU-sygesikringskort). Derudover gælder også en række andre regler, der kan sikre offentlig dækning for dansk sikredes udgifter til sygehjælp i udlandet.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse finder, at de EU-/EØS-retlige regler om koordinering af de sociale sikringsordninger på tværs af landegrænser i EU-/EØS-lande giver en rimelig og tilstrækkelig sygesikring til personer, der gennemfører ferie- eller studierejser inden for EU-/EØS. Udover den fælleseuropæiske dækning har borgerne mulighed for at tegne en privat rejseforsikring, på samme måde som borgerne allerede gør ved rejser til lande uden for EU-/EØS og Schweiz.

Den offentlige dækning vil med forslaget svare til den, som sikrede i andre EU-/EØS-lande og Schweiz har, f.eks. Sverige og England.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.1.1. Den offentlige rejsesygesikring

Sundhedslovens kapitel 50 om den offentlige rejsesygesikring (det gule sundhedskort) fastsætter rammen for den offentlige rejsesygesikring. Det fremgår af § 167, stk. 1, at regionsrådet kan yde tilskud til sygehjælp m.v. til personer under midlertidigt ophold i udlandet, på Færøerne og i Grønland efter nærmere regler, der fastsættes af ministeren for sundhed og forebyggelse. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 896 af 10. juli 2007 om den offentlige rejsesygesikring, som senere ændret ved bekendtgørelse nr. 749 af 24. juni 2013 om ændring af bekendtgørelse om den offentlige rejsesygesikring.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at den offentlige rejsesygesikring omfatter dækning af udgifter i forbindelse med akut opstået sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, der indtræder under den første måned af dansk sikredes ferie- eller studierejse i andre EU-/EØS-lande, i Schweiz og enkelte småstater samt på Færøerne og Grønland.

Ordningen omfatter alle udgifter til læge- og hospitalsbehandling og udgifter til lægeordineret medicin.

Adgangen til dækning er ikke betinget af, at behandlingen udføres på en offentlig klinik. Udgifter til behandling på privathospitaler dækkes dog normalt alene svarende til almindelig sygehusklasse (dvs. 2-sengs stue) i det pågældende land.

Den offentlige rejsesygesikring dækker endvidere hjemtransport af dansk sikrede, der er afgået ved døden i et andet EU-/EØS-land, Schweiz og enkelte småstater samt Færøerne og Grønland under den første måned af ferie- eller studierejsen.

Den offentlige rejsesygesikring dækker imidlertid ikke udgifter til lægeordineret hjemtransport, bortset fra hjemtransport fra Færøerne og Grønland.

Regionsrådene er ansvarlige for og afholder udgifterne til ordningen.

Ordningen administreres for regionsrådene af SOS International, der også driver en døgnbemandet alarmcentral, hvortil borgerne kan rette telefonisk henvendelse for assistance, typisk i forbindelse med alvorlig sygdom med hospitalsindlæggelse i udlandet. Vilkårene for administrationsaftalen er fastlagt ved en privatretlig kontrakt mellem parterne, som kan opsiges med 6 måneders varsel.

Sundhedslovens § 167, stk. 2, bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, hvorvidt dækning efter andre sikringsordninger i henhold til overenskomst med anden stat eller til EF-retten træder i stedet for dækning efter den offentlige rejsesygesikring. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 896 af 10. juli 2007 om den offentlige rejsesygesikring.

2.1.2. Andre sikringsordninger

Den offentlige rejsesygesikring (det gule sundhedskort) er ikke den eneste ordning, som sikrer patienter dækning for udgifter til sygehjælp i et andet EU-/EØS-land.

Den offentlige rejsesygesikring suppleres efter gældende ret af en række andre regelsæt, der ligeledes kan sikre offentlig dækning for dansk sygesikredes udgifter til sygehjælp ved ferierejse, studierejse eller andet midlertidigt ophold i et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Færøerne og Grønland:

? EU-regler om koordinering af sociale sikringsordninger (det blå EU-sygesikringskort),

? EU-rettens indre markeds-regler om varers og tjenesteydelsers fri bevægelighed, herunder reglerne i patientmobilitetsdirektivet, der trådte i kraft den 25. oktober 2013 og forventes gennemført i dansk ret ved lovforslag L 33, jf. afsnit 2.1.2.2,

? Nordisk Konvention om Social Sikring, og

? Lovgivningen på Færøerne og i Grønland

Hertil kommer muligheden for dækning ved tegning af en privat rejseforsikring. Privat rejseforsikring er i øvrigt den eneste dækningsmulighed ved rejser, der ikke er omfattet af de nævnte regelsæt, f.eks. rejser uden for EU-/EØS.

2.1.2.1. EU-regler om koordinering af sociale sikringsordninger

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger er der til støtte for den fri bevægelighed mellem EU-/EØS-lande fastsat regler om koordinering af EU-/EØS-landenes offentlige sundhedsordninger i situationer, hvor personer tilknyttet et EU-/EØS-lands sikringsordning, rejser mellem EU-/EØS-lande (det blå EU-sygesikringskort). Vejledning af 14. juni 2010 om koordinering af sundhedsydelser og visse sociale ydelser for borgere, der rejser mellem EU-landene (Del III), uddyber reglerne.

Retten til sygehjælp efter forordningens koordineringsregler dokumenteres ved et blåt EU-sygesikringskort. I 2012 havde 34 % af den danske befolkning et blåt EU-sygesikringskort.

Personer, der i henhold til disse regler er dansk sikrede, har under midlertidigt ophold i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz ret til den sygehjælp, som bliver medicinsk nødvendig under opholdet, idet der tages hensyn til opholdets længde og sygehjælpens karakter, dvs. behovsbestemt sygehjælp.

Ved »midlertidigt ophold« i relation til forordningen forstås efter fast praksis ophold af indtil 1 års varighed, f.eks. ferie, studierejse, studieophold eller erhvervsrejser.

Sygehjælp gives på samme vilkår som til borgere, der er offentligt (lovpligtigt) sygeforsikret i opholdslandet. Det betyder, at man skal betale (en del af) udgifterne til behandlingen selv, hvis borgerne i opholdslandet i en tilsvarende situation skulle betale. Sygehjælp på private hospitaler er alene dækket, i det omfang et privathospital er omfattet af en aftale med den offentlige sygeforsikring i opholdslandet.

Efter EU-koordineringsreglerne skelnes der ikke mellem bestående lidelser og akut opstået sygdom. Behandling for kroniske sygdomme samt fødsel og behandling af gravide, som det efter en medicinsk vurdering er nødvendigt at gennemføre under ophold i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, dækkes af det blå EU-sygesikringskort.

Retten til behovsbestemt sygehjælp indebærer imidlertid ikke, at man kan udskyde en nødvendig behandling og tage til udlandet med det formål at få behandling. Behovet for behandlingen skal opstå under det midlertidige ophold.

Udgifter til sygehjælp i udlandet efter EU-rettens koordineringsregler afholdes af staten. I praksis sendes regningerne mellem landene via medlemslandenes centrale forbindelsesorganer. Det danske forbindelsesorgan er Patientombuddet, som således afregner udgifter til behandling af dansk sikrede udført i andre EU-/EØS-lande eller Schweiz.

EU-rettens koordineringsregler omfatter ikke grænseoverskridende hjemtransport ved sygdom eller ulykkestilfælde, bortset fra særlige regler om arbejdsskader.

Forordningen dækker heller ikke hjemtransport i tilfælde af død.

Tredjelandsborgere, der er sikret i Danmark, er i mange tilfælde ikke omfattet af EU-rettens koordineringsregler, bortset fra ved rejser i andre nordiske lande, jf. Nordisk Konvention om Social Sikring.

Som eksempel på brug af det blå EU-sygesikringskort kan nævnes følgende:

Hr. Olsen får blindtarmsbetændelse og får behov for sygehjælp under ferie i Spanien. Hr. Olsen har adgang til sundhedspersoner i Spanien, der er omfattet af en aftale med den spanske offentlige sygesikring, samt til offentlige hospitaler. Udgifterne til sygehjælpen i Spanien afregnes direkte mellem de spanske og danske myndigheder, når patienten med det blå EU-sygesikringskort kan dokumentere at være dansk sikret. Hr. Olsen skal alene betale en eventuel egenbetaling for behandlingen og ved f.eks. køb af medicin på samme vilkår som spanske offentligt sygesikrede.

Har hr. Olsen ikke vist kortet til hospitalet og er han derfor afkrævet fuld betaling, kan hr. Olsen efterfølgende rette henvendelse til sin danske hjemkommune og anmode om hjælp til at indhente refusion svarende til den offentlige dækning i Spanien.

2.1.2.2. Tilskud til varer og tjenesteydelser, der købes i et andet EU-/EØS-land

TEUFs artikel 56 fastsætter regler om varer og tjenesteydelsers fri bevægelighed (EU-rettens indre marked regler), som EU-domstolen ved flere lejligheder har fortolket. Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. november 2008 om adgang til tilskud efter sundhedsloven til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land (ydelsesbekendtgørelsen).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (patientmobilitetsdirektivet) udfolder traktatens principper og domstolens praksis og skaber en fælles ramme om patienters adgang til behandling i andre EU-/EØS-lande. Direktivet trådte i kraft den 25. oktober 2013.

Med henblik på at gennemføre de dele af direktivet, der ikke allerede i dag er en del af dansk ret, har ministeren for sundhed og forebyggelse den 3. oktober 2013 fremsat L33 – forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Forslaget er fortsat under behandling i Folketinget, men forventes at kunne træde i kraft pr. 1. januar 2014.

I medfør af implementeringen forventes det, at omfanget af sundhedsydelser i et andet EU-/EØS-land, der kan opnås tilskud til, udvides. Således vil dansk sikrede have adgang til refusion for udgifter til et bredt spektrum af sundhedslovens ydelser, der er modtaget i et andet EU-/EØS-land. Herunder også adgang til hel eller delvis refusion for udgifter til lægemidler.

Der er også adgang til refusion af udgifter til sygehusbehandling, der søges i et andet EU-/EØS-land. I nogle tilfælde betinges refusionsadgangen af en forhåndsgodkendelse fra regionens side, hvilket dog ikke omfatter akut sygehusbehandling.

Dansk sikrede skal efter disse regler selv betale for ydelsen og kan derefter søge refusion hos enten regionsrådet eller kommunalbestyrelsen. Der kan kun refunderes udgifter til samme eller lignende behandling/ydelse, som patienten ville være blevet tilbudt i Danmark. Refusionen udgør det beløb, der svarer til, hvad samme eller lignende behandling koster i det offentlige sundhedsvæsen her i landet.

Reglerne om tilskud til varer og tjenesteydelser, herunder regler med afsæt i patientmobilitetsdirektivet, anvendes i praksis primært i de tilfælde, hvor dansk sikrede tager til et andet EU-land med det direkte formål at søge en sundhedsydelse i landet og altså ikke i den situation, hvor man under en ferierejse får behov for sygehjælp.

2.1.2.3. Nordisk Konvention om Social Sikring

Den 18. august 2003 blev en nordisk konvention om social sikring undertegnet, jf. bekendtgørelse nr. 40 af 10. december 2004 om Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring.

Konventionen indebærer bl.a., at de EU-retlige koordineringsregler udvides til også at gælde for tredjelandeborgere, der rejser mellem de nordiske lande. En tyrkisk borger, der er sygesikret i Danmark, har derfor også ret til medicinsk nødvendig behandling under ophold i f.eks. Norge.

Endvidere sikrer konventionen alle dansk sikrede patienter dækning for merudgifter ved lægeordineret hjemtransport fra et andet nordisk land i tilfælde af sygdom under ophold i et andet nordisk land.

Der er mellem de nordiske lande en aftale om ikke at gennemføre mellemstatslig afregning af udgifter til sygehjælp. Det er således behandlingslandet, der afholder udgifter til sygehjælp og hjemtransport.

2.1.2.4. Lovgivningen på Færøerne og i Grønland

Ved ophold på Færøerne eller i Grønland er personer med bopæl i Danmark sikret adgang til akut sygehjælp efter færøsk eller grønlandsk lovgivning. For Færøerne henvises til lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på Færøerne. På Grønland gælder hjemmestyrets landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser og den tilhørende grønlandske bekendtgørelse nr. 17 af 13. september 2006 om sundhedsvæsenets ydelser til personer med bopæl på Færøerne eller i Danmark under midlertidigt ophold i Grønland.

2.1.3. Finansiering og sammenhæng mellem ordningerne

Regionsrådene afholder udgifterne til den offentlige rejsesygesikring, herunder udgiften til, at SOS International administrerer ordningen. Den offentlige rejsesygesikring behandlede i 2012 i alt ca. 51.000 anmeldte skader (inkl. medicinsk forhåndstilsagn). Der er overvejende tale om behandling uden sygehusindlæggelse.

Staten afholder udgifterne til sygehjælp i udlandet efter EU-rettens koordineringsregler (det blå EU-sygesikringskort).

Udgifter til tilskud til varer og tjenesteydelser, der købes i et andet EU-/EØS-land efter EU-rettens indre marked regler, afholdes af regionsrådene eller kommunalbestyrelserne.

Udgifterne til sygehjælp m.v. efter Nordisk Konvention om Social Sikring samt efter færøsk og grønlandsk lovgivning afholdes af behandlingslandet.

Dansk sikrede, der har ret til refusion efter den offentlige rejsesygesikring, EU-rettens koordineringsregler eller reg­ler­ne om tilskud til varer og tjenesteydelser, der købes i et andet EU-/EØS-land, kan selv vælge, hvilken ordning borgerne ønsker at anvende.

Typisk søges dækning for læge- og hospitalsudgifter og medicin til akutbehandling under den offentlige rejsesygesikring, der som hovedregel yder bedre dækning end dækningen ved det blå EU-sygesikringskort, idet den offentlige rejsesygesikring som nævnt dækker alle private behandlingssteder og den fulde behandlingsudgift.

EU-rettens koordineringsregler (det blå EU-sygesikringskort) dækker ikke kun akut opstået sygdom, men det lidt bredere begreb »medicinsk nødvendig behandling«. Til gengæld risikerer den dansk sikrede så en egenbetaling, hvis dette er et vilkår i behandlingslandet.

Som nævnt ovenfor anvendes reglerne om tilskud til varer og tjenesteydelser primært i de tilfælde, hvor dansk sikrede tager til et andet EU-land med det direkte formål at søge en sundhedsydelse i landet. Den sikrede skal også selv betale for behandlingen i udlandet og kan efterfølgende søge refusion hos enten regionsrådet eller kommunalbestyrelsen.

2.2. Ministeriets overvejelser

Som det fremgår af pkt. 2.1.2, har danske turister, som rejser inden for EU-/EØS-landene m.v., mulighed for at få dækket udgifter til sygehjælp under det midlertidige ophold gennem flere offentlige ordninger.

Den offentlige rejsesygesikringsordning (det gule sundhedskort) er særlig for Danmark, og der findes således ikke tilsvarende ordninger i andre sammenlignelige lande som f.eks. Sverige og England.

Det er ministeriets holdning, at det blå EU-kort m.v. sikrer borgerne en rimelig offentlig dækning.

På den baggrund foreslås at ophæve den offentlige rejsesygesikring.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft pr. 1. august 2014. Hermed får borgerne mulighed for at indrette sig på ophævelsen, og regionsrådene kan inden den 1. februar 2014 opsige administrationsaftalen med SOS International pr. 1. august 2014 med 6 måneders varsel.

Uden den offentlige rejsesygesikring vil dansk sikrede fortsat kunne få offentlig dækning af udgifter til »behovsbestemt sygehjælp« i et andet EU-/EØS-land og Schweiz efter EU-rettens koordineringsregler (det blå EU-sygesikringskort). Det blå kort dækker bredere end adgangen til akut sygehjælp efter den offentlige rejsesygesikring. Endvidere omfatter EU-koordineringsreglerne også ferie- og studierejser af længere varighed end én måned.

Som det fremgår af afsnit 2.1.2.1. skelner EU-rettens koordineringsregler ikke mellem bestående lidelser og akut opstået sygdom. Behandling for kroniske sygdomme samt fødsel og behandling af gravide, som det efter en medicinsk vurdering er nødvendig at gennemføre under ophold i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, dækkes af det blå EU-sygesikringskort, når behovet for behandling opstår under det midlertidige ophold.

Hertil kommer offentlig dækning af udgifter til akut sygehjælp under ophold på Færøerne og Grønland på samme vilkår som færøsk hhv. grønlandsk sikrede.

For de dansk sikrede vil afskaffelsen af den offentlige rejsesygesikring i nogle tilfælde kunne indebære en egenbetaling, hvis det er et vilkår for offentlig sikring i behandlingslandet. Endvidere afskæres dansk sikrede for dækning af udgifter til behandling på private klinikker, der ikke har en aftale med den offentlige sygesikringsordning i behandlingslandet.

I de tilfælde, hvor det blå EU-sygesikringskort ikke kan anvendes, kan dansk sikrede under visse betingelser efter reglerne om tilskud til varer og tjenesteydelser selv betale udgifterne til behandling i udlandet og efterfølgende søge udgifterne refunderet svarende til det danske tilskud. Er behandlingen dyrere i udlandet end herhjemme, vil patienten således fortsat have en egenbetaling.

Med ophævelsen af den offentlige rejsesygesikring bortfalder dækningen af udgifter til hjemtransport af dansk sikrede, der er afgået ved døden i et andet EU-/EØS-land, Schweiz og enkelte småstater samt Færøerne og Grønland, samt lægeordineret hjemtransport fra Færøerne og Grønland af syge eller tilskadekomne dansk sikrede.

Det forventes, at sygehjælp i stigende grad vil blive ydet på baggrund af de EU-retlige koordineringsregler (det blå EU-sygesikringskort), hvilket betyder, at disse udgifter flyttes fra regionsrådene til staten.

Pr. 1. januar 2008 blev den offentlige rejsesygesikring ændret, således at det geografiske dækningsområde blev mindre og ordningen ikke længere omfattede lægeligt ordineret hjemtransport. Som følge heraf er dansk sikrede allerede nu opmærksomme på, at der kan være behov for at tegne en privat rejseforsikring. Det samme gælder i øvrigt også allerede i dag ved ferie- eller studierejser uden for EU-/EØS–lande m.v. samt for længerevarende rejser og rejser med andre formål.

Også uden den offentlige sygesikring vil dansk sikrede, der rejser inden for EU-/EØS-landene, Schweiz, Færøerne og Grønland være markant bedre dækket end dansk sikrede, der rejser uden for disse lande. For at sikre sig yderligere kan der, som tidligere nævnt, tegnes en privat rejseforsikring.

Det kan særligt være relevant for de borgere, der ikke er dækket af EU-rettens koordineringsregler, typisk tredjelande borgere, eller hvis man ønsker en bedre og bredere dækning f.eks. for egenbetaling, behandling på private klinikker og hjemtransport i tilfælde af sygdom eller dødsfald.

De nærmere udgifter forbundet med private rejseforsikring er ikke afklaret, men forventes at udgøre en begrænset merudgift for den enkelte borger.

En rejseforsikring som dækker sygehjælp og hjemtransport for rejser uden for EU-/EØS-lande anslås i dag at koste mellem 300 – 2.400 kr. årligt, afhængig formentlig af den sikredes og husstandens øvrige forsikringsforhold og dækningsomfang. Rejseforsikring kan også være inkluderet under et kreditkort.

Borgerne vil med ophævelsen ikke længere have mulighed for at kontakte en offentligt finansieret døgnbemandet alarmcentral for assistance vedr. rejsesygesikring. Forsikringsbranchen har oplyst, at der er en alarmcentral tilknyttet de private rejseforsikringer.

2.3. Informationskampagne

Der planlægges en omfattende offentlig informationskampagne for at sikre borgerne grundig information om ophævelsen af den offentlige rejsesygesikring og konsekvenserne heraf, herunder hvilke andre dækningsordninger, der findes, og hvorledes borgerne kan forberede sig inden afrejse, f.eks. at dansk sikrede bør anskaffe sig det blå EU-sygesikringsskort.

Ligeledes kan der informeres om, at der kan tegnes en privat rejseforsikring, hvis man vil sikre sig bredere dækning.

Ved ændringen af den offentlige rejsesygesikring pr. 1. januar 2008, hvor det geografiske dækningsområde blev indskrænket, og dækningen af udgifter til hjemtransport blev indskrænket betragteligt, blev borgerne gennem omfattende informationskampagner, dels initieret af Danske Regioner og det daværende Indenrigs- og Sundhedsministeriet informeret om ændringerne der efter en medicinsk vurdering er nødvendigt at gennemføre under ophold i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, dækkes af det blå EU-sygesikringskort, når behovet for behandling opstår under det midlertidige ophold. Informationskampagnen gav borgerne mulighed for at tilpasse sig den ændrede dækning.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Ved en ophævelse af rejsesygesikringen bortfalder regionsrådenes udgifter hertil, der for 2012 var ca. 152 mio. kr.

Størrelsen af den offentlige besparelse ved ophævelsen af den offentlige rejsesygesikring afhænger imidlertid af en række ukendte faktorer vedr. bl.a. markedets forsikringsprodukter, herunder pris, dækning samt betingelser vedr. f.eks. dækning som supplement til det blå EU-sygesikringskort m.v.

Besparelsen for det offentlige ved ophævelse af ordningen vurderes således at ligge i et spænd fra et konservativt skøn, hvor al sygehjælp ved ferie- og studierejse i stedet dækkes efter det blå EU-sygesikringskort, til et øvre skøn, hvor anslået 60 pct. af sygehjælpen i stedet dækkes af en privat rejseforsikring.

På den baggrund vurderes det, at ophævelsen af den offentlige rejsesygesikring vil give offentlige mindreudgifter i størrelsesordenen 80 mio. kr. årligt fra og med 2015.

I 2014 forventes ophævelsen af den offentlige rejsesygesikring at føre til offentlige merudgifter på ca. 12,5 mio. kr. Det skyldes engangsudgifter til udstedelse af nye sundhedskort til alle borgere, da oplysninger om den offentlige rejsesygesikring findes på bagsiden af det nuværende gule sundhedskort. Derudover skal der iværksættes en informationskampagne til borgerne.

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

Vurderingen af de administrative konsekvenser afhænger af flere elementer:

Der er mulighed for at bestille det blå EU-sygesikringskort ved selvbetjening over nettet på borger.dk. Der må imidlertid fortsat påregnes et vist merarbejde for kommunalbestyrelserne i forbindelse med udstedelse af blå EU-sygesikringskort til det stigende antal borgere, som må forventes at ønske at sikre sig efter EU-rettens koordineringsregler, idet ikke alle borgere anvender automatisk bestilling af kortet.

Selvom flere borgere vil søge vejledning og rådgivning i kommunerne om EU-reglerne, vil afskaffelsen af den offentlige rejsesygesikring samtidig betyde, at kommunerne ikke længere skal rådgive om den offentlige rejsesygesikring, eller om sammenhængen mellem de to regelsæt.

Det forventes endvidere, at forslaget vil medføre øget merarbejde i staten i forbindelse med modtagelse, kontrol og betaling af væsentligt flere regninger og ansøgninger om refusion efter EU-rettens koordineringsregler (det blå EU-sygesikringskort).

Hertil kommer i staten en større opgave for at yde vejledning og rådgivning af borgerne, dels generelt om dækningen ved brug af EU-sygesikringskortet, men også i et vist omfang ved »her og nu« rådgivning til borgere, der er blevet syge i udlandet.

Det nærmere omfang af merarbejdet for kommunalbestyrelser og stat som følge af den forventede øgede udstedelse og anvendelse af det blå EU-sygesikringskort og anvendelse af EU's indre markedsregler, herunder ydelsesbekendtgørelsen, afhænger af, hvordan borgeren og forsikringsbranchen indretter sig på ophævelsen.

Samlet set vurderes forslagets administrative konsekvenser for kommunalbestyrelserne at være ubetydelige.

Forslagets væsentligste administrative konsekvenser forventes for staten.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Med lovforslaget kan der forventes at opstå et nyt marked for forsikringsselskaberne, hvorfor forslaget kan medføre en stigende omsætning og dermed også en stigende skadesagsbehandling for forsikringsselskaberne.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget medfører, at borgerne formentlig i højere grad vil benytte sig af adgangen til refusion af udgifter til sygehjælp efter EU-rettens koordineringsregler (det blå EU-sygesikringskort) og regler baseret på EU’s indre markedsregler, herunder ydelsesbekendtgørelsen.

I medfør heraf kan der i visse tilfælde være en egenbetaling for borgerne og som følge heraf også mindre administrative konsekvenser.

Endvidere må det forventes, at borgerne i øget omfang vil tegne privat rejseforsikring for bl.a. de udgifter til f.eks. egenbetaling, som det blå EU-sygesikringskort ikke dækker – i det omfang de ikke allerede har tegnet en sådan privat rejseforsikring, hvilket endvidere indebærer mindre administrative konsekvenser.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Ophævelse af rejsesygesikringen vedrører ikke i sig selv EU-retten, men forventes at føre til en øget anvendelse af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Herudover gælder regler baseret på EU’s indre markedsregler, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder ved grænseoverskridende sundhedsydelser. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.1.2.1. og 2.1.2.2.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. november 2013 til den 9. december 2013 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Ortopædisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesforeningen, Ergoterapeutforeningen, FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen for Evnesvage (LEV), Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Patientombuddet, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigsrevisionen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Sygeforsikringen »danmark«, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Yngre Læger, ÆldreForum, Ældremobiliseringen og Ældresagen.

Endvidere har Danmarks Rejsebureau Forening bidraget til høringen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 1

Til nr. 1.

Forslaget indebærer, at kapitel 50 i sundhedsloven ophæves.

Det betyder, at bestemmelsen i sundhedslovens § 167 ophæves. Det fremgår af bestemmelsen, at regionsrådet kan yde tilskud til sygehjælp m.v. til personer under midlertidigt ophold i udlandet, på Færøerne og i Grønland efter nærmere regler, der fastsættes af ministeren for sundhed og forebyggelse.

Ligeledes ophæves stk. 2, hvorefter ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om, i hvilket omfang ydelser i henhold til overenskomst med en anden stat eller til EF-retten træder i stedet for ydelser efter stk.1.

Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 896 af 10. juli 2007 om den offentlige rejsesygesikring, som samtidig bortfalder.

Forslaget indebærer, at dansk sygesikrede, der inden for den første måned bliver akut syge eller kommer ud for et ulykkestilfælde under ferie- eller studierejser i andre EU-/EØS-lande, i Schweiz og enkelte småstater samt på Færøerne og Grønland, ikke længere kan få dækket alle udgifter til læge- og hospitalsbehandling og udgifter til lægeordineret medicin m.m. efter den offentlige rejsesygesikring.

Dansk sikrede har fortsat ret til offentlig dækning af udgifter til »behovsbestemt sygehjælp« under midlertidigt ophold i et andet EU-/EØS-land og Schweiz efter EU-rettens koordineringsregler.

Det betyder som nævnt i afsnit 2.1.2.1. , at dansk sikrede under midlertidigt ophold i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz har ret til den sygehjælp, som bliver medicinsk nødvendig under opholdet, idet der tages hensyn til opholdets længde og sygehjælpens karakter.

Denne ret dokumenteres ved et blåt EU-sygesikringskort.

Ved »midlertidigt ophold« i relation til forordningen forstås efter fast praksis ophold af indtil 1 års varighed, f.eks. ferie, studieophold eller erhvervsrejser.

Sygehjælp gives på samme vilkår som til borgere, der er offentligt (lovpligtigt) sygeforsikret i opholdslandet. Det betyder, at man skal betale (en del af) udgifterne til behandlingen selv, hvis borgerne i opholdslandet i en tilsvarende situation skulle betale. Sygehjælp på private hospitaler er alene dækket, i det omfang et privathospital er omfattet af en aftale med den offentlige sygeforsikring i opholdslandet.

Udgifter til sygehjælp i udlandet efter EU-rettens koordineringsregler dækkes af staten. I praksis sendes regningerne mellem landene via centrale forbindelsesorganer. Det danske forbindelsesorgan er Patientombuddet.

Endvidere har dansk sikrede mulighed for dækning efter EU’s indre markedsregler, herunder ydelsesbekendtgørelsen, samt efter Nordisk Konvention om Social Sikring samt efter færøsk og grønlandsk lovgivning til akut sygehjælp under ophold på Færøerne og Grønland på samme vilkår som færøsk hhv. grønlandsk sikrede.

Hertil kommer muligheden for at borgerne kan tegne privat rejseforsikring, som det også gælder ved rejser, der ikke er ferie- eller studierejse, samt rejser uden for EU-/EØS-landene, Schweiz, enkelte småstater og Færøerne og Grønland.

Til nr. 2 og nr. 3.

Som en konsekvens af, at den offentlige rejsesygesikring ophæves, er der ikke længere brug for en hjemmel for regionernes udbetaling af dækning efter ordningen. Derfor foreslås udbetalingshjemlen ophævet og som konsekvens heraf ophæves også den tilhørende kapiteloverskrift.

§ 2

Til nr. 1.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. august 2014.

I stk. 2 foreslås en overgangsordning, således at de hidtidige regler i kapitel 50 og bekendtgørelse nr. 896 af 10. juli 2007 om den offentlige rejsesygesikring samt § 260 forbliver i kraft for rejser, der påbegyndes senest den 31. juli 2014.

Det indebærer, at sikrede, der får behov for sygehjælp m.v. ved ferie- og studierejser, der påbegyndes senest den 31. juli 2014, under rejsens første 4 uger fortsat kan benytte SOS Internationals døgnservice og også efter hjemkomsten efter den 1. august 2014 kan søge dækning efter reglerne om offentlig rejsesygesikring.

Det bemærkes, at Danske Regioner har overenskomst med SOS International om administration af rejsesygesikringen. Overenskomsten kan opsiges med en frist på 6 måneder, og det forventes, at den samlede overenskomst opsiges pr. 1. februar 2014 med virkning fra lovforslagets ikrafttræden den 1. august 2014, dog med en udfasningsperiode, hvor SOS International afslutter anmeldte sager.

Med lovforslaget ophæves den offentlige rejsesygesikring, der dækker visse udgifter til sygehjælp til personer under midlertidigt ophold i EU/EØS-lande, Schweiz, enkelte småstater og Færøerne og Grønland. Lovforslaget udmønter dele af finanslovsaftalen 2014 indgået mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Forslaget indebærer, at offentlig dækning af dansk sygesikrede personers udgifter til sygehjælp under ferie- eller studieophold i et andet EU-/EØS-land fremover primært sker efter EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsordninger (det blå EU-sygesikringskort). Derudover gælder også en række andre regler, der kan sikre offentlig dækning for dansk sikredes udgifter til sygehjælp i udlandet.

Regeringen finder, at de EU/EØS-retlige regler om koordinering af de sociale sikringsordninger på tværs af landegrænser i EU/EØS-lande giver en rimelig og tilstrækkelig sygesikring til personer, der gennemfører ferie- eller studierejser inden for EU/EØS. Udover den fælleseuropæiske dækning har borgerne mulighed for at tegne en privat rejseforsikring, på samme måde som borgerne allerede gør ved rejser til lande uden for EU/EØS.

Uden den offentlige rejsesygesikring vil dansk sikrede fortsat kunne få offentlig dækning af udgifter til »behovsbestemt sygehjælp« i et andet EU/EØS-land og Schweiz efter EU-rettens koordineringsregler (det blå EU-kort). For de dansk sikrede vil afskaffelsen af den offentlige rejsesygesikring i nogle tilfælde kunne indebære en egenbetaling, hvis det er et vilkår for offentlig sikring i behandlingslandet. Endvidere afskæres dansk sikrede for dækning af udgifter til behandling på private klinikker, der ikke har en aftale med den offentlige sygesikringsordning i behandlingslandet.

Den offentlige dækning vil med forslaget svare til den, som sikrede i andre EU/EØS-lande har.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft pr. 1. august 2014 med en overgangsordning, således at den offentlige rejsesygesikring fortsat dækker ferie- og studierejser, der påbegyndes senest den 31. juli 2014.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1. Ministeren for sundhed og forebyggelse har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. december 2013 og var til 1. behandling den 19. december 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

Dispensation fra § 8 a, stk. 2, i Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelse af betænkningen, til lovforslaget behandles 2. gang af Folketinget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for sundhed og forebyggelse sendte den 29. november 2013 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – bilag 164. Den 17. december 2013 sendte ministeren for sundhed og forebyggelse de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig borgerhenvendelse.

Ministeren for sundhed og forebyggelse har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 100 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

11 af udvalgets spørgsmål og ministeren for sundhed og forebyggelses svar er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.

Flertallet lægger vægt på, at afviklingen af en særlig dansk rejsesygesikring indgår i sammenhæng med finanslovaftalen for 2014, som indeholder markante forbedringer på velfærdsområdet, herunder en særlig indsats for at nedbringe tvang i psykiatrien, bedre hjemmehjælp i kommunerne, midler til etablering af et partikelkræftcenter til behandling af bl.a. kræftramte børn samt fremrykning af allerede vedtagne skatte- og afgiftslettelser.

Regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti lægger vægt på, at det blå EU-sygesikringskort sikrer danskere, som rejser inden for EU, adgang til de samme sundhedsydelser, som borgerne i det land, man rejser til. Det skal fremhæves særskilt, at det europæiske sygesikringskort – i modsætning til rejsesygesikringen, som nu afskaffes – også dækker sundhedsydelser, som måtte følge af kronisk sygdom. Det blå EU-sygesikringskort dækker medicinsk nødvendig behandling, uden der er noget krav om forhåndsvurdering. Hermed opnår personer med kroniske sygdomme og sjældne diagnoser og handicappede personer samme dækning som alle andre.

Regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti noterer sig i øvrigt forsikringsbranchens tilkendegivelse af, at det ikke er dyrere for f.eks. personer med kroniske sygdomme at tegne en rejseforsikring end for andre. Der foretages en individuel lægelig vurdering af bl.a. personer med kroniske sygdomme forud for en rejse, og denne vurdering kan føre til forbehold i dækningen.

Regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti ønsker at understrege, at rejsende inden for EU, som opsøger lægehjælp, udelukkende risikerer en egenbetaling i det omfang, det følger af de lokale regler og på linje med landets egne borgere. Hvis man som rejsende ønsker at sikre sig yderligere, er der mulighed for at tegne en almindelig rejseforsikring, som mange kender fra rejser til lande uden for EU. Lovforslaget ændrer ikke på adgangen til og betaling for sundhedsydelser i Danmark.

Et mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget gør opmærksom på, at danskerne siden 1971 har haft en sygesikringsordning, der samtidig sikrede, at man havde en rejsesygeforsikring i en del af vore nærtliggende lande samt i EU.

Dansk Folkeparti ser derfor med bekymring på endnu en EU-lov, der ved implementering forringer danskernes rettigheder, når de foretager en udenlandsrejse.

Det vil for den almindelige dansker betyde en større udgift, når man skal udenlands, og det vil samtidig betyde, at man bliver nødt til at tegne en rejseforsikring, uanset om man skal holde ferie i vores eget rigsfællesskab, et af de nordiske lande eller andre lande, hvor det gule sundhedskort tidligere har fungeret.

I svar på spørgsmål 1 svarer ministeren, at personer med bopæl i Danmark, der rejser til Færøerne eller Grønland enten på ferie eller studierejse, i medfør af denne lov ikke længere vil have offentlig dækning for hjemtransport ved sygdom. Dette synes Dansk Folkeparti er under al kritik i forhold til, at det er en del af vores rigsfællesskab – et rigsfællesskab, hvor man burde og skulle kunne rejse rundt uden at have tegnet en rejseforsikring.

Det er samtidig kritisabelt, at vi i Danmark implementerer EU-regler, der medfører ringere forhold for danskere, mens man i Danmark tilbyder en bedre behandling af andre EU-borgere. I svaret på spørgsmål 53, svarer ministeren netop bl.a. »Den danske sundhedslovgivning er mere vidtgående end EU-reglerne. Alle personer, der opholder sig her i landet, har således ret til akut sygehusbehandling i medfør af sundhedslovens § 80, jf. § 8 – uanset om det er personer, som ikke er sygesikret i et andet EU-land, eller personer fra tredjelande. Udgiften til behandlingen afholdes af regionen. De nærmere bestemmelser herom er fastsat i § 5 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. (sygehusbekendtgørelsen).

En person, der opholder sig her i landet, har også ret til behandling ud over akut behandling, når det efter de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet, jf. § 5, stk. 2 i sygehusbekendtgørelsen. Regionen kan opkræve betaling herfor, men regionen kan yde behandlingen vederlagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt, jf. sygehusbekendtgørelsens § 5, stk. 3-4.«

Ministeren svarer flere gange, at man med det blå EU-sygesikringskort nu vil være bedre dækket, selvom ministeren i svar på spørgsmål 4 bl.a. udtaler:

»For at opnå samme dækning af (de væsentligste) ydelser omfattet af den offentlige rejseforsikring, jf. dækning og vilkår omfattet af bekendtgørelse nr. 896 af 10. juli 2007 om den offentlige rejsesygesikring med senere ændring, kan den enkelte borger overveje sit behov for en privat rejseforsikring i forhold til dækning af udgifter til følgende risici:

– Hjemtransport af en dansk sikret, der er afgået ved døden, og af en eventuel ledsager og medrejsende børn under 16 år, under den første måned af pågældendes ferie- eller studierejse i et andet EU/EØS-land eller Schweiz og enkelte småstater samt Færøerne eller Grønland.

– Evt. egenbetaling, der ikke dækkes af det blå EU-sygesikringskort/den færøske eller grønlandske sundhedslovgivning. Er der en kendt risiko for behandling vil forsikringsselskaberne typisk stille krav om forhåndsvurdering i relation til den kendte risiko, jf. alm. forsikringsretlige principper.

– Læge- og hospitalsbetaling m.m. på private klinikker og private hospitaler, hvor EU-sygesikringskortet ikke kan anvendes, eller hvor den færøske eller grønlandske sundhedslovgivning ikke dækker.

– Lægeligt ordineret hjemtransport af en sikret fra Færøerne eller Grønland på grund af sygdom eller tilskadekomst, og af en ledsager samt medrejsende børn under 16 år.

– Ekstraudgifter til lægeordineret hotelophold m.m.

– Dækning af udgifter under den offentlige rejsesygesikring ved rejser til geografiske områder, hvor EU-sygesikringskortet ikke kan anvendes, dvs. til en række europæiske småstater, der ikke er medlem af EU (Andorra, Isle of Man, Kanaløerne, Monaco, San Marino, Vatikanstaten). Under ophold på Isle of Man er danske borgere dog sikret ret til akut sygehjælp på samme vilkår som britiske sikrede, jf. den dansk-britiske konvention om social tryghed fra 1959.«

Dansk Folkeparti kan ikke se fordelene, men kan i stedet se, at danskerne får en større brugerbetaling, når de ønsker at feriere.

Dansk Folkeparti undrer sig over ministerens svar på spørgsmål 72, 73, 74 og 75, hvor ministeren bl.a. svarer, at refusion kun er relevant, hvis man opholder sig i et land, hvor det er praksis, at borgerne lægger ud for behandlingsudgiften med henblik på refusion, eller hvis man ikke fremviser et blåt EU-sygesikringskort. Vel vidende at mange lande ikke i dag respekterer det blå EU-sygesikringskort og man derfor i EU-regi kører sager mod eksempelvis Spanien, fordi de ikke accepterer kortet.

Dansk Folkeparti spørger derfor også – med henvisning til en personsag i Frankrig, hvor sundhedsmyndighederne ikke vil se det blå kort, men blot have betaling – om ministeren stadig mener, at man er bekendt med det blå EU-sygesikringskort i andre EU-lande, jf. spørgsmål 97. Ministeren svarer ikke på spørgsmålet, men netop sager fra flere lande i EU viser, at lande som Portugal, Grækenland og Spanien kræver betaling og er ligeglade med det blå EU-sygesikringskort.

Dansk Folkeparti er betænkelig ved, at vi i fremtiden vil se flere tilfælde, hvor danskere vil blive afkrævet betaling for en behandling, som de ikke burde betale for, og at vi vil se borgere, der ikke kan betale regningen og derfor havner i en gældsfælde.

Hvis en borger får en større regning, som borgeren betaler, fordi man ikke accepterer EU-sygesikringskortet, svarer ministeren, at så kan man få det refunderet. Tiden for betaling af refusion er dog så lang, at den for en almindelig dansker vil være ødelæggende for den almindelige husførelse. Derfor bør ministeren sikre, at betaling af refusion kan ske hurtigere.

Endnu en stor forringelse er nedlæggelsen af den døgnbemandede vagtcentral, der i dag yder assistance, når man er ude for et uheld, eller har brug for behandling i et land, der i dag accepterer det gule sundhedskort. Ministeren henviser til, at man kan finde information på Patientombuddets hjemmeside. Dette kan dog være en udfordring, når man ferierer og måske ikke lige er i nærheden af en computer.

I spørgsmål 48 stiller Dansk Folkeparti spørgsmålet, om ikke vi burde gøre som i Italien, hvor det blå EU-sygesikringskort bliver trykt på bagsiden af det hjemlige sundhedskort. Dette ville kunne spare borgerne for at huske det enkelte kort, og samtidig vil det automatisk blive udsendt. Det glæder os, at ministeren svarer, at man vil lave en analyse af de økonomiske aspekter, og at man vil overveje at få sat billede på.

Dansk Folkeparti er bekymret for, at en del danskere ikke får bestilt det blå EU-sygesikringskort eller glemmer, når det skal fornyes. Derfor stiller vi et ændringsforslag, der vil kunne sikre, at alle borgere får kortet og dermed den information, der er vigtig, for at de ikke står i en situation på en ferie, hvor de kommer til at betale for en behandling, de ikke burde.

Dansk Folkeparti håber, at flertallet vil støtte ændringsforslaget.

Med dette lovforslag vil der for de mennesker, der ønsker at rejse til udlandet, nu blive etableret betingelser, som gør det helt umuligt at overskue konsekvenser af sygdom, ulykker og død uden for hjemlandet. Ministeriet er ikke i stand til at redegøre for, hvorledes borgeren skal forholde sig i de konkrete situationer i de enkelte EU-lande, og ingen borger har mulighed for, inden afrejsen til det fremmede, at overskue og sikre sig mod alvorlige livssituationer som derhjemme. Turistrejser, som skulle være en fornøjelse for danskere, bliver inden for det område, som borgeren kender hjemmefra med det gule sundhedskort, nu gjort til et lotterispil i forhold til eget helbred.

Dette har ikke noget at gøre med statsøkonomi, men med borgernes mulighed for at kunne bevæge sig frit og sikkert ud i Europa i tillid til de principper, der er tilvejebragt for vore egne borgere.

I realiteten indskrænker man borgernes mulighed for fri bevægelighed, i hvert fald, når det ikke drejer sig om arbejdskraft, men almindelig menneskelig kontakt over grænserne.

Derfor kan Dansk Folkeparti ikke tilslutte sig lovforslaget.

Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at lovforslaget med al tydelighed demonstrerer, at regeringen med sin finanslov har prioriteret skattelettelser over den almindelige danskers interesser – i dette tilfælde i form af adgangen til offentlig rejsesygesikring. Lovforslaget medfører en øget brugerbetaling for danske statsborgere, hvis de bliver syge, når de er på ferie i et andet europæisk land. Det betyder, at man, hvis man kommer ud for en ulykke eller rammes af sygdom, eller hvis man skulle være så uheldig at dø, mens man er ude at rejse, fremover selv skal betale for enten hele eller dele af behandlingen eller hjemtransporten. Det er Enhedslisten imod. Enhedslisten ønsker, at man også fremover som dansk statsborger skal have en sikkerhed for, at man får den behandling i Europa, man har behov for, hvad enten det skyldes, at man brækker benet, at man får et hjertestop eller noget tredje. I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget har regeringen henvist til, at man kan tegne en privat rejsesygeforsikring, hvis man skal ud at rejse til et europæisk land. Det argument, der fremføres, er, at de, der ikke rejser, ikke skal betale til ordningen. Det argument åbner op for en meget bred tolkning i forhold til at indføre brugerbetaling på sygdom. Enhedslisten ønsker at fastholde, at vi alle over skatten betaler til, at man får en behandling, når man bliver syg – også hvis man tilfældigvis befinder sig i et europæisk land den dag, det sker. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af ministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL):

1) Nr. 1 affattes således:

»1. Kapitel 50 affattes således:

»Kapitel 50

Rejsesygesikring

§ 167. Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til at fastsætte nærmere regler, der skal sikre, at det blå EU-sygesikringskort udsendes automatisk.««

[Bemyndigelse til ministeren til at sikre automatisk udsendelse af det blå EU-sygesikringskort]

Af ministeren for sundhed og forebyggelse, tiltrådt af udvalget:

2) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 224 udgår », 167«.

02. I § 227, stk. 2, ændres »§§ 140 b og 167,« til: »§ 140 b«.«

[Konsekvensrettelser]

Bemærkninger

Til nr. 1

Lovforslaget medfører omfattende ændringer for danske borgere, som skal på ferie i Europa, idet den offentlige rejsesygesikring med virkning fra august 2014 ophæves. Fremover vil offentlig dækning af udgifter til sygehjælp under ferie m.v. primært ske efter EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsordninger, dvs. via det blå EU-sygesikringskort. I modsætning til det gule sundhedskort skal man som borger selv bestille det blå EU-sygesikringskort ved hjælp af selvbetjening over nettet.

Med ændringsforslaget sikres det, at borgere i Danmark, der har ret til at få udstedt et blåt EU-sygesikringskort, automatisk vil få det tilsendt frem for at skulle bestille det selv. Der vil være en række fordele forbundet hermed:

For det første ville man sikre alle borgere – også borgere uden adgang til eller mulighed for at anvende it – lige adgang til sygesikringskortet.

For det andet ville man sikre, at alle borgere blev klar over ændringerne. Hvis man sendte kortet ud sammen med en folder, der beskrev ændringerne, ville man eventuelt også kunne spare en større informationskampagne.

For det tredje ville en automatisk udsendelse gøre det nemmere for borgerne at huske kortet i forbindelse med ferierejser. Det ville mindske risikoen for, at danskere strander i udlandet, fordi de ikke har fået det blå EU-sygesikringskort med på rejsen.

Til nr. 2

Der er tale om konsekvensrettelser.

Sundhedslovens § 224 handler om regionsrådenes kompetence, herunder til at træffe afgørelse efter § 167 om ydelser efter den offentlige rejsesygesikring.

Sundhedslovens § 227 handler om Regionernes Lønnings- og Takstnævn. I medfør af stk. 2 skal en udtalelse fra nævnet indhentes, inden ministeren udnytter bemyndigelsen i § 167 til at fastsætte nærmere regler om offentlig rejsesygesikring.

Som følge af at § 167 med forslaget ophæves, skal henvisningerne til § 167 også udgå af §§ 224 og 227.

Annette Lind (S) fmd. Flemming Møller Mortensen (S) Poul Andersen (S) Karen J. Klint (S) Anne Sina (S) Kirsten Brosbøl (S) Orla Hav (S) Camilla Hersom (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Anne Baastrup (SF) Eigil Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Stine Brix (EL) Per Clausen (EL) Hans Andersen (V) nfmd. Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Sophie Løhde (V) Hans Christian Schmidt (V) Eyvind Vesselbo (V) Finn Thranum (V) Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Thyra Frank (LA) Mai Mercado (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

1. Ændringsforslag

Ministeren for sundhed og forebyggelse har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. december 2013 og var til 1. behandling den 19. december 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Udvalget afgav betænkning den 15. januar 2014. Lovforslaget var til 2. behandling den 16. januar 2014, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Henvendelser

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget skriftlige henvendelser fra Danske Regioner og Forsikring & Pension.

Ministeren for sundhed og forebyggelse har over for udvalget kommenteret henvendelsen fra Forsikring & Pension. Ministerens kommentar til henvendelsen fra Danske Regioner forventes at foreligge inden 3. behandling.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 6 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål 101-105. Spørgsmål 106 forventes besvaret inden 3. behandling.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF, EL og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er glade for, at de øvrige partier var villige til at trække behandlingen af forslaget tilbage i udvalget, og at ministeren for sundhed og forebyggelse under den fornyede udvalgsbehandling er kommet med ændringsforslag, som – i overensstemmelse med det, Dansk Folkeparti har ønsket – sikrer, at danskere, der rejser i rigsfællesskabet, ikke får en ekstra regning, hvis de bliver syge og skal transporteres hjem, når de er på ferie eller studietur i Grønland eller på Færøerne.

Derudover er Dansk Folkeparti dog af den klare opfattelse, at lovforslaget med al tydelighed viser, at der er tale om en hastelov, der sjuskes igennem og derfor vil give en række udfordringer for danskerne i fremtiden.

Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti ville desværre ikke stemme for Dansk Folkepartis ændringsforslag om at sende det blå EU-sygesikringskort ud automatisk. Dette kunne ellers have sikret, at alle blev informeret om ændringerne, og at alle ville have et gyldigt kort med på deres rejse.

Alt i alt bliver en lille del af lovforslaget bedre med ændringsforslagene fra ministeren for sundhed og forebyggelse, men ikke nok til, at Dansk Folkeparti kan stemme for lovforslaget. Lovforslaget vil give danskerne forringede vilkår i forhold til tidligere og vil skabe større problemer ved sygdom i lande, vi ellers bevæger os frit rundt i.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af ministeren for sundhed og forebyggelse, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 1 affattes således:

»1. Kapitel 50 affattes således:

»Kapitel 50

Offentlig rejsesygesikring inden for rigsfællesskabet

§ 167. Regionsrådet kan yde tilskud til sygehjælp m.v. til personer under midlertidigt ophold i Grønland og på Færøerne efter nærmere regler, der fastsættes af ministeren for sundhed og forebyggelse.

Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang ydelser i henhold til overenskomster med Grønland og Færøerne træder i stedet for ydelser efter stk. 1.««

[Offentlig rejsesygesikring bibeholdes inden for rigsfællesskabet]

2) Nr. 2 udgår.

[Konsekvens af, at § 167 opretholdes i ændret formulering]

3) Nr. 3 udgår.

[Konsekvens af, at § 167 opretholdes i ændret formulering]

4) Nr. 4 affattes således:

»4. Overskriften før § 260 affattes således:

»Offentlig rejsesygesikring inden for rigsfællesskabet.««

[Offentlig rejsesygesikring bibeholdes inden for rigsfællesskabet]

5) Nr. 5 affattes således:

»5. § 260 affattes således:

»§ 260. Regionsrådene afholder udgifter til offentlig rejsesygesikring inden for rigsfællesskabet efter § 167.««

[Opretholdelse af udbetalingshjemmel]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslag nr. 1 bibeholdes offentlig dækning for ferie- og studierejser til Grønland og Færøerne, som den kendes i dag. Den offentlige rejsesygesikring omfatter efter den foreslåede formulering af § 167 ikke rejser til lande uden for rigsfællesskabet.

Der foreslås en adgang til, at regionsrådet kan yde tilskud til sygehjælp m.v. til personer under midlertidigt ophold i Grønland og på Færøerne efter nærmere regler, der fastsættes af ministeren for sundhed og forebyggelse. Det vil sige, den gældende bestemmelse om at yde offentlig rejsesygesikring opretholdes, for så vidt angår dækning inden for rigsfællesskabet.

Som efter de gældende regler vil bestemmelsen blive udmøntet med en afgrænsning til skader, der indtræder under den første måned af en sikrets ferie- eller studierejse til Grønland eller Færøerne. Svarende til de gældende regler vil bemyndigelsen ikke blive udnyttet til at sikre dækning for udgifter til sygehjælp m.v. for erhvervsrejser, studieophold, erhvervspraktik eller rejser i øvrigt, der har andre formål end ferie- eller studierejse i Grønland eller på Færøerne.

Allerede i dag ydes vederlagsfri sygehjælp til dansk bosiddende under midlertidigt ophold i Grønland og på Færøerne efter grønlandsk og færøsk lovgivning. Der henvises til det fremsatte lovforslag og svar på spørgsmål 33 og 34.

Den gældende bekendtgørelse nr. 896 af 10. juli 2007 om den offentlige rejsesygesikring (med senere ændringer) omfatter generelt ikke dækning for udgifter til hjemtransport ved sygdom eller tilskadekomst. Der er dog en særregel om dækning for hjemtransport af en sikret fra Færøerne eller Grønland, der på grund af sygdom eller tilskadekomst erklæres nødvendig af en læge, og af en ledsager samt medrejsende børn under 16 år efter ordination af en læge. Denne dækning vil blive opretholdt ved udnyttelse af bemyndigelsen.

Den foreslåede bemyndigelse vil tillige blive udnyttet til at sikre offentlig dækning af udgifter i forbindelse med dødsfald, der indtræder under den første måned af en sikrets ferie- eller studierejse i Grønland eller på Færøerne som den offentlige dækning, der gælder i dag.

Det skønnes, at der vil være et begrænset antal sager årligt om offentlig dækning fra Danmark i forbindelse med ferie- eller studierejse til Grønland eller Færøerne og således også begrænsede udgifter til f.eks. hjemtransport og hjemtransport af døde. Det er vurderingen, at dette kun i ubetydeligt omfang vil have indvirkning på det skønnede provenu af at ophæve den offentlige rejsesygesikring i øvrigt.

For så vidt angår offentlig dækning for udgifter til sygehjælp ved rejse til andre lande, henvises til de øvrige ordninger, særlig EU-rettens koordineringsregler (det blå EU-sygesikringskort) som beskrevet i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag.

Endvidere opretholdes med det foreslåede § 167, stk. 2, bemyndigelsen til, at ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang ydelser i henhold til overenskomster med Grønland og Færøerne træder i stedet for offentlig dækning efter den foreslåede 167, stk. 1. Bestemmelsen vil blive relevant, i det omfang der måtte blive indgået aftaler om offentlig dækning for rigsfællesskabet eller bilateralt mellem Danmark og Færøerne henholdsvis Grønland, der kan træde helt eller delvis i stedet for dækningen efter den foreslåede formulering af § 167.

Til nr. 2

Som en konsekvens af, at § 167 foreslås opretholdt i en ændret formulering, vil det fortsat være relevant, at § 167 fremgår af den beskrivelse af regionsrådenes kompetence, der oplistes i § 224.

Til nr. 3

Som en konsekvens af, at § 167 foreslås opretholdt i en ændret formulering, vil det fortsat være relevant, at en udtalelse fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn indhentes, inden ministeren udnytter bemyndigelsen i § 167.

Til nr. 4

Som følge af ændringsforslag nr. 1 konsekvensrettes også overskriften til § 260 om afholdelse af udgifter til den offentlige dækning inden for rigsfællesskabet som beskrevet i bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 5

Som følge af  ændringsforslag nr. 1 konsekvensrettes også formuleringen af § 260, således at hjemmelen til at afholde udgifter til offentlig rejsesygesikring afgrænses inden for rigsfællesskabet som beskrevet under nr. 1.

Annette Lind (S) fmd. Flemming Møller Mortensen (S) Poul Andersen (S) Karen J. Klint (S) Anne Sina (S) Kirsten Brosbøl (S) Orla Hav (S) Camilla Hersom (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Anne Baastrup (SF) Eigil Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Stine Brix (EL) Per Clausen (EL) Hans Andersen (V) nfmd. Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Sophie Løhde (V) Hans Christian Schmidt (V) Eyvind Vesselbo (V) Finn Thranum (V) Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Thyra Frank (LA) Mai Mercado (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Sophie Løhde (V)

# 0

Tak. Det var jo næsten rent insiderspil fra den tidligere sundhedsminister, der hjælper den nuværende sundhedsminister. Sådan må man jo engang imellem assistere hinanden, også her i Folketingssalen.

I lovforslaget her foreslår regeringen at ophæve den såkaldte offentlige rejsesygesikring, der i dag dækker visse udgifter til sygehjælp til personer, der f.eks. er på ferie i et andet EU-land. Ordningen er sådan set lidt særlig for Danmark forstået på den måde, at den ikke findes i andre sammenlignelige lande, og man kan dermed sige, at vi med lovforslaget her ligestiller danske borgere med de ordninger, der i øvrigt gælder for øvrige borgere inden for EU. Alle danske statsborgere er i øvrigt i forvejen dækket af det blå EU-sygesikringskort, der både i dag og fremover dækker udgifter til behandling, der kan blive medicinsk nødvendig under et ophold.

Men lovforslaget her indebærer altså, at der for danske statsborgere, når de er på rejse eller er på et midlertidigt ophold i et andet EU-land, fremover kommer til at gælde de samme vilkår som for de borgere, hvis land de besøger. Det vil sige, at hvis man som dansker rejser til Tyskland, så gælder der de vilkår for f.eks. egenbetaling eller andet, som gælder for tyske statsborgere. Det vil også sige, at hvis det f.eks. koster lidt at gå til den praktiserende læge i Sverige, så indebærer regeringens lovforslag, at danske statsborgere også skal betale for at gå til den praktiserende læge, medmindre man har tegnet en privat forsikring. Hvis vi skal tale lige ud af posen, så betyder det altså, at man med lovforslaget her fra regeringens side foreslår ny brugerbetaling – og med den her regering må man vist tilføje: igen.

Der er selvfølgelig behov for, at alle borgere bliver grundigt informeret om de her nye ændringer, herunder jo også, hvordan man selv har mulighed for at kunne kompensere via en privat rejseforsikring, som man jo i øvrigt allerede gør i dag, når man som borger rejser til lande udenfor EU. I den forbindelse er det jo også vigtigt at nævne, at lovforslaget her netop følges op af en omfattende informationskampagne.

Forslaget udmønter en del af finanslovsaftalen, og vi står naturligvis på mål for alle de aftaler, som vi har indgået, omend det her jo ikke er et forslag, som vi har taget med til finanslovsforhandlingerne. Men vi står ved alle aftaler, vi har indgået, herunder også den her.

Flemming Møller Mortensen (S)

# 1

Tak. Det her er et lovforslag, som udspringer af finanslovsforhandlingerne om finanslovsaftalen for 2014, som er en god finanslovsaftale, og som er indgået af regeringspartierne sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Det er en finanslov, som jo klart er med til at sikre mere velfærd, nye job og bedre forhold for syge og udsatte borgere i Danmark. Det her lovforslag er ikke et spørgsmål om at indføre mere brugerbetaling i sundhedsvæsenet i Danmark på nogen som helst måde; det er et spørgsmål om, at man laver en regulering, så hvis man rejser på ferie, hvis man rejser ud af Danmark, kommer man til at få de samme rettigheder i sundhedsvæsenets betjening og behandling som borgerne i det land, man rejser til.

Med lovforslaget ophæves den offentlige rejsesygesikring, som er med til at dække visse udgifter i forbindelse med sygehjælp i udlandet. Forslaget indebærer, at den offentlige rejsesygesikring, som vi kender den med det gule sygesikringskort, ikke længere kan bruges til at få dækket alle udgifter af det offentlige, hvis der opstår akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald under den første måneds ophold på ferie eller studierejse i andre EU-lande. Danske sikrede er i forvejen dækket af EU's koordinationsregler, som vi kender det i forhold til det blå kort, som man gør brug af, når man rejser til udlandet. Dette kort giver imidlertid ikke mulighed for at få dækket alle udgifter, hvis forholdet er sådan, at borgerne i det land, man rejser til, har en egenbetaling for sundhedsassistance og -hjælp.

Forskellen er, at sygehjælp fremover gives på nøjagtig de samme vilkår, som de borgere, i de lande, som man også gør ophold i forbindelse med ferie eller studieophold, har. Der er altså med andre ord ikke tale om, at borgere i de lande, man rejser til, betaler hverken mere eller mindre end det, som en dansk rejsende skal betale, hvis vedkommende kommer til et andet land.

I dag er det sådan, at det gule sygesikringskort dækker alle udgifter. Ingen andre lande i EU har en ordning på samme måde som Danmark, hverken Sverige eller England eller andre lande.

Kritikpunkterne i forhold til det her lovforslag vil givetvis være, at man siger: Jamen nu bliver der mulighed for, at man skal til at betale mere af egen lomme. Fra socialdemokratisk side vil vi sige, at det, der er tilfældet i dag, er, at de, der ikke rejser, er med til at betale for dem, der rejser. Og vi synes, det er helt i orden at sige, at der skal man sørge for selv at dække sig ind med sin egen forsikring. Jeg har selv undersøgt det forud for ordførertalen her i dag, og det viser sig rent faktisk, at ud over at jeg har tegnet en egen privat forsikring for min husstand, har jeg også flere andre steder, hvor rejseforsikring er dækket.

Det er baggrunden for, at Socialdemokraterne og regeringspartierne har sagt, at man med det blå kort har en rimelig og ordentlig dækning, og vi synes dermed, at det er helt i orden, at man laver den her justering. Det har hele tiden været sådan, at hvis man rejser til et andet EU-land, og hvis man opholder sig der i mere end 1 måned, har man allerede nu den forpligtelse at sørge for, at man har sin forsikring i orden.

Det er også vigtigt at sige, at det blå kort, som gælder i hele EU, er et gratis kort, som alle kan få, og det er også vigtigt at sige – måske især, fordi fru Sophie Løhde slog noget an om øget brugerbetaling – at det her ikke påvirker nogen sygehusbehandling eller anden form for behandling i sundhedsvæsenet, når man er i Danmark.

Det er naturligvis vigtigt, når man laver en ændring som den her, at den så bliver introduceret og der bliver informeret om den på en rigtig, rigtig god og effektiv måde. Derfor er der lavet en aftale om, at man sammen med Danske Regioner i de første måneder af 2014 frem til ikrafttrædelsen den 1. august 2014 vil sikre, at der bliver en rigtig god information til den danske befolkning. Det er grundlaget for den her lovændring, og jeg skal sige, at Socialdemokraterne naturligvis støtter det her lovforslag. Og de høringssvar, der er givet, synes jeg har været opklarende, har været gode, og de har også afstedkommet nogle ting, som jeg kan se at sundhedsministeren allerede har taget ad notam. Men jeg vil også håbe, at vi får en rigtig god og konstruktiv debat frem mod tredjebehandlingen af det her lovforslag.

Liselott Blixt (DF)

# 2

Jamen så ser vi endnu en EU-lov, der kryber ind under huden på danskerne. Det skyldes EU-retten, skrives der, men det betyder en forringet sundhedsbehandling for danskerne. Utroligt er det, at vi med et af de højeste skattetryk skal betale for andre EU-borgeres sundhedsbehandling, mens vi selv skal have pengepungen op i de andre lande. Det er en skævvridning, hvor vi i Danmark betaler for vores gode velfærd. Mest utroligt er det dog, at en rød regering nu øger brugerbetalingen i vores sundhedsvæsen – en regering, som har tordnet imod privatforsikringer, tordnet imod ulighed i sundhed, tordnet imod brugerbetaling samt sagt, at man skal arbejde for de svageste.

Hvem er det, den her lov rammer? Det er da ikke mig; jeg kan gå ud og købe en rejseforsikring – jeg tror endda, man har en igennem Folketinget, igennem vores arbejde. Det er da ikke dem, der har pengene, der er velbjærgede, der rejser rundt, når de kan og vil. Det er mange af de syge og handicappede, som måske ikke engang kan få en rejseforsikring. Det er nogle af dem, der skal skaffe en lægeerklæring, hver eneste gang de skal ud at rejse. Det er dem, der kommer til at betale.

Det er tilfældet, hvis det er, du ikke er opmærksom på, at du kommer afsted uden et kort eller med et, der er løbet ud, eller hvis du dør i det land, du er i. Vi kan se ud fra nogle af de høringsforslag, der er kommet, at man allerede ved, at der er problemstillinger i nogle lande, hvor der er folk, der bliver syge eller dør, og som skal have hjemtransport. Det ved ministeren også, for nogle af sagerne havner på ministerens bord.

Sygesikringen har altid været en offentlig ordning, der har garanteret borgerne gratis behandling eller delvis brugerbetaling i tilfælde af sygdom. Den har eksisteret siden 1971, hvor sygekasseordningen blev afskaffet, og den danske sygesikring indeholdt også en rejsesygesikring. Det er det, man gør op med i dag.

Men nu skal man åbenbart yderligere forsikre sig. Vi skal have flere private forsikringer, hvad man ellers har tordnet imod fra den røde lejr. Det er utroligt, at en regering, som i så mange år har skreget op om, at vi havde ulighed i sundhed, og at det kun var de velbjergede, der have råd til en privat forsikring, nu går ind og forringer den offentlige sygesikring og hermed anbefaler folk at købe sig en privat forsikring. Det er da den omvendte verden.

Ud fra de forudsætninger undrer det mig ikke, at Venstre og Konservative har sagt ja til at gøre det. Jeg vil vædde på, at forslaget har ligget i skuffen fra deres tid. Det eneste, der undrer mig, er selvfølgelig, at Venstre gik til valg på, at det ikke skulle være dyrere at være dansker i det offentlige sundhedssystem. Og alligevel har man nu hævet prisen på at blive syg som dansker.

Dette forslag betyder, at man ikke længere er dækket af det gode, gamle, gule sygesikringsbevis, når man færdes i et EU-land. Det betyder, at der flere steder vil være en egenbetaling i det land, man er i, samt at man skal tegne en rejseforsikring for at blive dækket som før. For visse grupper af kronisk syge eller handicappede vil det betyde, at de, hver gang de skal rejse, skal bede om en lægeerklæring, som de selv skal betale, samt sikre sig, at de i det hele taget kan få en forsikring. Mange af dem vil se, at de skal betale en hel del mere, og andre måske at de ingen forsikring kan få.

Vi ser allerede i dag danskere, som er strandet, fordi de ikke havde fået et blåt kort eller havde købt en rejseforsikring. De har været fanget på hospital, meget syge, og har ikke kunnet komme hjem. Jeg skrev med en, der måtte køre ned til Spanien i bil og hente en syg far hjem, der havde fået en blodprop i hjernen. Men det er jo ikke ministerens problem. De er ude af landet, og så må de klare sig selv.

Men jeg vil love ministeren, at jeg vil sende alle de henvendelser videre, som jeg får fra borgerne. Og jeg vil stille en masse spørgsmål for at få opklaret, hvad der gælder, når den her lov skal igennem, for den bliver hastet igennem. Jeg har sendt en del spørgsmål afsted, som jeg glæder mig til at høre svarene på. Mange tak.

Camilla Hersom (RV)

# 3

Tak for det. Vi førstebehandler i dag L 102 om den offentlige sygeforsikring, og flere af de foregående ordførere har jo allerede redegjort for, at det her forslag er med til at skaffe et provenu til finansloven for 2014, helt præcis 80 mio. kr. årligt, når man er nået på den anden side af den informationskampagne, som selvfølgelig skal til for at fortælle borgerne om de nye regler.

Fra Det Radikale Venstres side kan vi selvfølgelig støtte forslaget, men jeg finder også anledning til at sige, at helt isoleret finder vi, at det er et fuldstændig rimeligt forslag. Selv hvis der ikke var behov for pengene i en finanslovssammenhæng, ville vi støtte det her forslag. Og hvorfor det? I Danmark har vi jo et fantastisk godt sundhedssystem – et system, som sikrer let og lige adgang til sundhed for alle danskere, og vel at mærke samtidig et system, som det i en international sammenhæng lykkedes at håndtere udgifterne til på en rimelig kontrolleret måde. Det kan man ikke sige er tilfældet i alle verdens lande. Så det er altså et system, som mange mennesker misunder os, men også et system, som mange lande misunder os – og måske især deres regeringer.

Det skal vi værne om, og hvis vi skal det, skal vi jo være parate til hele tiden at se på vores sundhedssystem og de ydelser, der er, og den måde, vi finansierer det på, for at finde ud af, om vi bruger pengene rigtigt. Prioriterer vi det væsentlige, og prioriterer vi det rimelige? Nogle gange hænger de ting sammen, men jo ikke altid. Og i det her tilfælde mener vi sådan set at det er fuldstændig på sin plads, at hvis man vælger at tage på ferie i Europa og man gerne vil have ting dækket, som ikke er dækket via det blå sygesikringskort, som i forvejen er en flot dækning, som vi får qua vores EU-medborgerskab, så tegner man en forsikring.

Vi er nemlig også optaget af den europæiske integration i Europa, og der er det jo klart, at det, der er udgangspunktet her, jo ikke er, at der er fuldstændig bar mark. Sådan er det, hvis man tager til alle andre egne i verden, men hvis man tager på ferierejser eller andet inden for Europa, er man altså dækket fuldstændig på niveau med landets egne borgere. Hvis man så ønsker yderligere dækning, kan man tegne en forsikring. Det gælder også, hvis man ønsker en bagageforsikring. Det er op til folk selv, men efter vores opfattelse kan enhver med det blå sygesikringskort trygt tage på ferie i et andet EU-land. Det gælder også kronikere, det gælder også gravide, det gælder også mennesker med særlige sygdomme, og det gælder resten, det vil sige alle de ganske almindelige danskere, som i udgangspunktet ikke fejler noget, men som kan komme til at gøre det, mens de er på ferie.

Med de ord kan vi støtte lovforslaget.

Özlem Sara Cekic (SF)

# 4

Tak, formand. Med lovforslaget ophæves den offentlige rejsesygesikring, der dækker visse udgifter til sygehjælp til personer under midlertidigt ophold i EU- og EØS-lande, Schweiz, enkelte små stater, Færøerne og Grønland. Lovforslaget udmønter dele af finanslovsaftalen 2014, indgået mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Forslaget indebærer, at offentlig dækning af dansk sygesikrede personers udgifter til sygehjælp under ferie og studieophold i et andet EU- eller EØS-land fremover primært sker efter EU-rettens regler om koordinering af sociale sygesikringsordninger, dvs. det blå EU-sygesikringskort. Derudover gælder også en række andre regler, der kan sikre offentlig dækning for dansk sikredes udgifter til sygehjælp i udlandet.

Regeringen finder, at de EU- og EØS-retlige regler om koordinering af de sociale sikringsordninger på tværs af landegrænser i EU-lande giver en rimelig og tilstrækkelig sygesikring for personer, der gennemfører deres ferie eller studierejse inden for EU. Ud over den fælles europæiske dækning har borgerne mulighed for at tegne en privat rejseforsikring, på samme måde som borgerne allerede gør ved rejser til lande uden for EU.

Den offentlige dækning, forslaget medfører, svarer til sikringen i andre EU-lande, f.eks. Sverige og England. Naturligvis støtter vi forslaget.

Stine Brix (EL)

# 5

Først tak til SF's ordfører for at give nogle klare svar til sidst – man skal også kvittere, når man så får det, man efterlyser.

Jeg synes, at det er klart med det her forslag, at regeringen med sin finanslov prioriterer skattelettelser frem for det, der ligger her, nemlig en offentlig rejsesygeforsikring. Det lovforslag, vi behandler, er jo en udløber af den finanslovsaftale, som vi behandlede, og som Folketinget vedtog her i formiddag.

I forbindelse med den finanslovsaftale, som vi forhandlede med regeringen, sagde vi mange gange nej tak til det her forslag, men det kom ind i sidste 6.-7. time i forhandlingerne med Venstre og Konservative, hvor man jo som bekendt skulle finde en finansiering til en række skattelettelser. Det er en prioritering; det er ganske legitimt at prioritere, men det er en prioritering, som vi er uenige i.

Lovforslaget her betyder, som vi har talt om i debatten, en øget brugerbetaling for danske statsborgere, hvis de bliver syge, når de er på ferie i et andet europæisk land. Det betyder, at man, hvis man kommer ud for en ulykke eller rammes af sygdom, eller hvis man skulle være så uheldig at dø, mens man er ude at rejse, fremover selv skal betale for enten hele eller dele af behandlingen eller hjemtransporten. Lovforslaget betyder også, at man ikke længere kan få hjemtransport, hvis man er så syg, at man ikke kan rejse almindeligt fra Grønland eller Færøerne.

I stedet henviser regeringen så til, at man kan tegne en privat rejsesygeforsikring, hvis man skal ud at rejse, eller hvis man skal på studietur med klassen, eller hvad der nu ellers kan være årsagen til, at man befinder sig i et andet europæisk land.

Argumentet, som vi har hørt flere gange her i debatten, om, at det er dem, der ikke rejser, der betaler for dem, der rejser, synes jeg egentlig er lidt plat. Altså, sådan set betaler vi jo alle sammen over skatten, og det, vi betaler til, er, at der er behandling, når man bliver syg. Vi har så en ordning, der gør, at man også får behandling, hvis man – hvad skal jeg sige? – tilfældigvis er i et andet europæisk land den dag, man bliver syg. Og det er det, der er kernen i det her, nemlig at man som dansk statsborger har en sikkerhed for, at man får den behandling, man har behov for, hvad enten det skyldes, at man brækker benet, at man får et hjertestop eller noget tredje.

Så med de bemærkninger vil jeg på vegne af Enhedslisten sige, at vi ikke kan støtte det her lovforslag.

Simon Emil Ammitzbøll (LA)

# 6

Det her forslag handler om, at det gule sygesikringskort skal give en mindre dækning i andre lande. Er det en god idé, eller er det en dårlig idé? Det kan for så vidt være en god idé, hvis det er sådan, at borgerne bliver kompenseret – så synes vi sådan set godt, det kan være en god idé. Og vi vil da bestemt ikke afvise, at vi kan gå ind for det, hvis man sørger for, at borgerne får et råderum, der gør, at de så kan tegne den forsikring, det var meningen, de skulle tegne. Det lægger man imidlertid ikke op til. I vores folketingsgruppe har vi været meget optaget af at finde ud af, hvad man vil bruge de her penge på, og det er faktisk lidt svært at finde ud af.

Enhedslisten har bragt på bane, at det skulle være til fremrykning af diverse skatte- og afgiftslettelser, som regeringen har aftalt med Venstre og Konservative. Men det er det næppe, for det er jo bare nogle engangsskattelettelser, der kommer, men de skal vel ikke finansieres af en varig besparelse i 2014, 2015, 2016, 2017, og indtil jeg rammer formanden i øjnene. (Munterhed hos formanden). Det giver jo ikke rigtig nogen mening. Så kommer Socialdemokraterne med et andet forslag, og nu har jeg siddet og læst den der aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative flere gange, og det kan være, jeg har overset noget, og så vil jeg gerne belæres.

Men så vidt jeg kan se, kan man heller ikke finde varige udgifter for et tilsvarende beløb inden for sundhedsområdet, om end jeg medgiver, at der er mange af de gode ting, man gør på sundhedsområdet, som koster mange penge, men ligesom mere har engangsudgiftens karakter.

Så vi ved faktisk ikke, hvad den her besparelse skal bruges til, men vi ved, det ikke er til skattelettelser, ergo må det være til andre offentlige udgifter, som regeringen ikke vil fortælle os præcis hvad er. Det er jo ikke sikkert, at de udgifter, der kommer i stedet, er bedre, end dem, vi fjerner. Det skal man jo altid være opmærksom på, hvis udgiftsniveauet er det samme. Man kan vælge at tro, at det er de, jeg tror, det er 70 mio. kr. i affaldssorteringsudgifter, som de skal bruges til. Og hvis det handler om rejsesygeforsikring kontra affaldssortering, vælger vi altså rejsesygesikringen og synes, det er en dårlig idé med besparelsen.

Jeg kan heller ikke lade være med at sige, at jeg synes, der er nogle lidt spøjse ting fra i hvert fald to af regeringspartierne i forhold til det her. Man må medgive, at Radikale Venstre har det her som politik, og det er vel så fair. Fra Socialdemokraternes side synes jeg, det er mærkeligt, at hr. Flemming Møller Mortensen igen og igen argumenterer med, at det ikke er noget, der går ud over sundhedssystemet. Nej, nej, det er borgerne, der bliver ramt, ikke systemet. Det er jo rigtigt nok, og det er klart, at Socialdemokraterne tit har den her systemtankegang, hvor man ser på, hvad der sker med systemet. Vi andre prøver så bare at se på, hvad der sker med borgerne, og det synes jeg ikke den socialdemokratiske ordfører forholdt sig til i de fire-fem spørgsmål, der var under ordførertalen.

Så er der SF fru Sara Özlem Cekic, der plejer at være fortaler for, at der skal være mere lighed i sundhed, og det er så, kan jeg forstå, ikke noget, man går ind for på det område. For man må dog gå ud fra, at det er dem med de mindste indtægter, der bliver ramt hårdest, lige meget hvad man i øvrigt måtte mene om forslaget. Jeg synes bare, det er rart at få brudt den der evige tale om mere lighed i sundhed. Det kan så bruges i andre debatter senere, og det vil jeg se frem til at kunne gøre.

Det største hykleri ved det her forslag var dog, da vi havde åbningsdebatten i Folketinget, og jeg stod jeg her som ordfører for Liberal Alliance. Og uha da hvor blev jeg kritiseret af spørgere fra S, SF og De Radikale, fordi vi i Liberal Alliance tillader os at diskutere brugerbetaling i den offentlige sektor. Jeg fik at vide, at det var helt forfærdeligt, at vi ønsker en brugerbetalingskommission, så man kan undersøge de forskellige områder og veje fordele og ulemper og se på, hvordan man kan indrette skattesystemet, hvis der skal være mere brugerbetaling. Og nu kan jeg forstå, hvorfor man var så forarget.

Det er, fordi man foretrækker en model, hvor man ikke fortæller vælgerne noget som helst, og hvor man slet ikke opregner fordele og ulemper, men bare laver det – var det på 7 timer? – med Venstre og De Konservative ovre i Finansministeriet, uden at et menneske har hørt om det på forhånd. Så jeg kan forstå, at det er, fordi man ikke vil diskutere brugerbetaling. Det er bare noget, man indfører, når man har lyst, uden at vælgerne skal involveres i det. Så blev det i hvert fald afklaret.

Liberal Alliance stemmer nej til det foreliggende forslag.

Benedikte Kiær (KF)

# 7

Vi står her med et forslag fra regeringen, som også er en del af den samlede finanslov.

Flere ordførere har beskrevet, at det her forslag går ud på, at det fremadrettet skal være sådan, at man skal have sit blå sygesikringskort med sig. Man bliver så dækket på det niveau, som andre borgere i de enkelte EU-lande bliver dækket, når man kommer ud for et eller andet akut på sundhedsområdet, og ellers må man sørge for at have forsikret sig på forhånd. Det er som sagt, hvis man rejser i et EU-land eller EØS-land, i hvad der svarer til 4 ugers tid, for hvis man rejser over 4 uger, skulle man jo også have forsikret sig i forvejen.

Som sagt er det her en del af finansloven, og det er også baggrunden for, at Det Konservative Folkeparti støtter forslaget, men vi lægger meget vægt på den informationskampagne, som skal sættes i gang for at informere om de nye regler, og også, at udstedelsen af de nye kort forløber ordentligt. Det er noget af det, vi lægger meget vægt på, og selvfølgelig også vil følge nøje i det kommende år.

Der er endnu ingen debatindlæg...