Jeg ved ikke rigtig, om det kan give mening at forsøge at se på, om man måske, regeringsfarven taget i betragtning, kan finde den røde tråd, der går gennem det her næste lovforslag i forhold til de mange delforslag, der er indeholdt i lovforslaget. For godt nok har de alle det tilfælles, at de indeholder ændringer af sundhedsloven, men så tror jeg også, at den nærmere sammenhæng mellem de specifikke elementer begynder at ophøre. Så lad mig derfor forsøge at kommentere nogle af de væsentligste elementer i lovforslaget.

Hvad angår lovforslagets første del, vedrører det en ændring, der i øvrigt følger op på og skal ses i sammenhæng med den seneste overenskomst for almen praksis, hvormed der etableres hjemmel til, at regionerne undtagelsesvis kan etablere klinikker på almenpraksisområdet. Der åbnes altså op for, at man i nogle konkrete og helt specifikke situationer vil kunne skabe nogle fleksible løsninger lokalt, som også kan være med til, at der tages højde for nogle af de store regionale og lokale forskelle, som der i dag er i forhold til f.eks. lægedækningen og dermed til betjeningen af de patienter, som i dag står uden læge. Denne del skal selvfølgelig også ses i sammenhæng med den igangværende strukturelle tilpasning af sygehusvæsenet, der er, herunder samlingen af sygehusenes fælles akutmodtagelser, der jo som en helt selvstændig faktor skaber et behov for, at vi hele tiden ser på nye samarbejdsmuligheder mellem de offentlige myndigheder.

Der er allerede under den tidligere VK-regering blevet etableret en hjemmel til at skabe en række nye samarbejdsmuligheder i lovgivningen, ligesom der sidste år blev udmøntet 600 mio. kr. til lægehuse samt til sundheds- og akuthuse, og vi synes sådan set, at det her lovforslag følger fint op på og understøtter disse initiativer. Vi er derfor også positive over for, at samarbejdsmulighederne nu udvides til, at det også kan omfatte udleje af udstyr m.v., så længe det naturligvis sker på markedsvilkår og der i øvrigt er fuld gennemsigtighed, og så længe det vel at mærke sker undtagelsesvist. Vi bemærker desuden, at ministeriet på baggrund af høringssvarene fra bl.a. Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har foretaget en række justeringer og præciseringer i forhold til lovforslagets bemærkninger.

Hvad angår lovforslagets anden del, vedrører den muligheden for, at speciallægerne i Team Danmarks sportsmedicinske team, der besidder helt specielle kompetencer inden for sportsmedicin, kan få adgang til at henvise Team Danmarks indplacerede eliteidrætsudøvere til diagnostiske undersøgelser. Vi deler i Venstre ikke den kritik, som jeg kan se at de i bl.a. Danske Regioner, i hvert fald i deres første høringssvar, har rejst – de har efterfølgende sendt et nyt – og det skal i den forbindelse også understreges, som ministeriet også gør i høringsnotatet, at forslaget jo på ingen måde indebærer ændringer i det offentlige sygehusvæsens prioritering af patienter, der er på venteliste til diagnostiske undersøgelselser. Tværtimod er vi sådan set enige i Team Danmarks argumentationen om, at forslaget kan være med til at sikre, at vi ikke unødigt forbruger offentlige ressourcer på noget, som også kunne karakteriseres som overflødige mellemled.

Hvad angår lovforslagets tredje del, støtter vi Medicintilskudsnævnets ønske om, at nævnet udvides med et medlem, der skal repræsentere patient- og forbrugerinteresser. Til gengæld undrer vi os måske i al stilfærdighed over, at regeringen kun foreslår denne ene ændring af Medicintilskudsnævnets arbejde. Vi kan f.eks. skrue tiden sådan bare et år tilbage og se, at Socialdemokraterne jo her lovede, at man ville imødekomme dem, der havde været kritiske over for Lægemiddelstyrelsens tilskudsomlægning, hvis man kom til magten. Det er man jo så kommet nu, og derfor kan vi undre os over, at svaret fra regeringen i dag er en blank afvisning af at gøre, som man selv lovede. Man kunne måske også sige, at det er en anelse paradoksalt, at de eneste, som lovede at ændre en hel masse, er de samme partier, som nu afviser at foretage disse ændringer. Men sådan er det jo. Der er desværre ikke tale om nogen undtagelse fra reglen i forhold til den her regering.

Hvad angår lovforslagets fjerde element, følger det op på den tidligere økonomiaftale, der blev indgået under VK-regeringen, og dermed, at der skal etableres et nationalt patientindeks, som kan sikre et samlet overblik over alle væsentlige digitale oplysninger om en patient. Vi bakker op om denne del, om end vi selvfølgelig er fuldt ud opmærksomme på, at det afgørende bliver, at der sikres strenge krav til registerets sikkerhed og dermed til datasikkerheden inden for rammerne af persondataloven. Vi har store forventninger til det her og tror faktisk, at det kan være med til at blive et væsentligt kvalitetsværktøj. Vi anser det måske blot i forhold til nogle af de bemærkninger, som bl.a. Datatilsynet er kommet med omkring sikkerheden i forbindelse med det her, for godt, at vi i det videre udvalgsarbejde kan få belyst nogle af de problemstillinger, som der kan være på det her område.

Hvad angår de to sidste mindre ændringer, kan vi også tilslutte os dem. Det kan være, at vi følger op med nogle uddybende spørgsmål i det videre udvalgsarbejde.

Men i Venstre kan vi altså alt i alt udtrykke generel opbakning til lovforslaget, og vi vil medvirke positivt i det videre udvalgsarbejde.

Først vil jeg gerne sige, at når man har sådan en lovpakke her, hvor der er så mange forslag, så synes jeg, det er lidt synd for behandlingen af de forslag, for der er mange af dem, der er vidt forskellige. Jeg mener, det ville være lidt synd, hvis man som parti ikke kan støtte et af dem, og så må sige nej til alle de andre forslag. Men det er noget, jeg vil tage op i udvalgsbehandlingen.

Jeg vil tage de emner, som jeg synes har været vigtigst. Noget af det, der er allervigtigst i det her lovforslag, er Det Nationale Patientindeks. Vi støtter om, at vi nu skal have et nationalt patientindeks, som netop skal samle alle de vigtige, relevante informationer om patienterne. Det vil øge patientsikkerheden og sammenhængen i det enkelte patientforløb, som går på tværs af regioner, kommuner og de praktiserende læger.

Der skal blot være en sikkerhed for, at patienterne bliver informeret om, at de har ret til at frabede sig, at der bliver indhentet oplysninger om deres person. Det er utrolig vigtigt for os, at den enkeltes ret til egne oplysninger bliver respekteret hele vejen rundt. Dette emne er netop noget, som vi flere gange har diskuteret og har haft møder med Det Etiske Råd omkring. Det skal sikres, at persondatalovens bliver overholdt, samt at man indbygger en sikkerhed i systemet, der mindsker risikoen for misbrug. Det skal samtidig sikres, at der i journalen står, hvem der logger ind på ens journal, så man altid kan se, hvem det er, der har været inde og se på ens egne oplysninger.

Samtidig vil man som borger nemt kunne gå ind på nettet og se sine egne oplysninger. Vi mener blot, at der også her kan være en udfordring med de mennesker – specielt ældre mennesker – som ikke har adgang til et net, og derfor har brug for at få en anden hjælp, så de kan komme ind og se deres egen journal.

Samtidig mener vi også, at der skal udarbejdes en ny vejledning om disse forhold, da de nuværende retningslinjer kun gælder for papirjournalerne og derfor ikke er tidssvarende.

Med lovforslaget får speciallæger i Team Danmark samme adgang som alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger til at henvise deres patienter til diagnostiske undersøgelser i det offentlige sygehusvæsen. Speciallægerne i Team Danmark har en høj faglig viden, og derfor vil det kunne spare nogle omveje og nogle udgifter for det offentlige sundhedsvæsen, og derfor kan vi sagtens støtte dette forslag.

I Dansk Folkeparti er vi også meget tilfredse med, at man indsætter en patient- og forbrugerrepræsentant i Medicintilsynsnævnet. Det er meget vigtigt for os, at man får inddraget forbrugerne. Det er dem, der betaler medicinen. Det er dem, der tager medicinen, og det er også dem, der får både virkninger og bivirkninger af medicinen.

Lovforslaget sikrer også en udvidelse af det samarbejde mellem regioner og kommuner, som der er på sundhedsområdet. På grund af vanskeligheden med at rekruttere praktiserende læger, gives der her mulighed for, at regionerne i visse tilfælde kan oprette klinikker. Vi mener dog også, at man skal se på, om et eventuelt samarbejde med privatklinikker kan indgå i en løsning. Dansk Folkeparti var netop dem, der sikrede midler til, at man i tyndt befolkede områder kunne etablere lægeklinikker, sundhedshuse og akuthuse, så er der er mulighed for sundhedsfaglig bistand i nærområderne.

Vedrørende justering af tilskud til medicin undrer det undertegnede, at man ikke måske havde ladet loftet stå eller havde nedjusteret det. Jeg ved, at S og SF var utrolig meget imod, at vi hævede det, da vi skulle have nogle HPV-vacciner for at sikre piger mod at få livmoderhalskræft. Her havde man måske haft muligheden for at lade det stå, så det ikke bare steg, men man går ind og justerer, så det igen bliver satsreguleret. Men jeg glæder mit til det forestående udvalgsarbejde. Tak.

Lovforslaget indeholder flere justeringer i sundhedsloven, som flere allerede har været inde på. Jeg synes, at Venstres ordfører gav en meget grundig gennemgang af lovforslaget, så jeg har blot et par enkelte kommentarer til det. Nogle gange skal man også uddele ros. Nu kan jeg se, at ordføreren er yderst tilfreds med det.

Lovforslaget sigter bl.a. på, at der bliver skabt bedre mulighed for regionalt og kommunalt samarbejde, samtidig med at grundlaget for sammenhængende patientforløb styrkes med Nationalt Patientindeks. Det betyder i sidste ende, at sundhedspersonalets muligheder for at få adgang til et samlet overblik over den enkelte patients relevante helbredsoplysninger, bliver styrket. Det var også det, den radikale ordfører var inde på. Fra SF's side er det helt afgørende, at vi netop sikrer nogle bedre patientforløb, og det er det, det her tilsigter, netop at der nu bliver nogle bedre muligheder for den enkelte patient til at få et bedre behandlingsforløb, i og med at sundhedspersonalet nu får mulighed for at have den her adgang til et samlet digitalt overblik.

Ydermere indeholder lovforslaget en styrkelse af områderne omkring de kliniske kvalitetsdatabaser, som i sidste ende kan øge kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsen, noget, som vi fra SF's side er meget tilfredse med, netop at vi får sat hele spørgsmålet i forhold til kvalitet i vores sundhedsvæsen højt på dagsordenen, og der er det selvfølgelig nødvendigt, at vi også har datamateriale, der er tilgængeligt og leverer en tilstrækkelig kvalitet på det område.

Det foreslås desuden, at speciallæger i Team Danmarks sportsmedicinske team får samme adgang til at henvise patienter til diagnostisk undersøgelse i det offentlige sundhedsvæsen, som allerede alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger har. Det er jo dybest set en forenkling, men igen noget, som forhåbentlig kan betyde, at vi får bedre og hurtigere og mere effektiv behandling.

Sidst, som flere også har været inde på, sker der den ændring i forhold til Medicintilskudsnævnet, at det udvides med en repræsentant, som repræsenterer patient- og forbrugerinteresser. Det er for mig at se helt afgørende, at vi sikrer, at patienter og forbrugere i højere grad nu netop bliver inddraget i den proces, der foregår i Medicintilskudsnævnet.

Endelig foretages der en række mindre ændringer i det her lovforslag i forhold til fastsættelse af bemyndigelsesbestemmelser vedrørende afregning af ydelser til færdigbehandlede patienter og patienter på hospice og afregning af genoptræningsydelser.

Alt i alt er det mange rigtig gode forslag, der som et samlet hele tror jeg forhåbentlig kan betyde et løft for vores sundhedsvæsen, hvilket vi har brug for. Så med de bemærkninger kan SF tilslutte sig forslaget.

Lovforslaget indeholder forslag om at give regionerne lov til selv i visse tilfælde under særlige omstændigheder at etablere lægeklinikker. Det sker som følge af en aftale, regionerne har indgået med de praktiserende læger for at sikre lægedækning i hele landet. Det synes vi i Liberal Alliance er fint. At give kommunerne og regionerne mulighed for at være mere fleksible, når de skal løse deres opgaver på en så hensigtsmæssig måde som muligt, er også et tiltag, vi kan tilslutte os.

Man ønsker at give speciallæger ansat i Team Danmarks sportsmedicinske team adgang til at henvise patienter direkte til diagnostiske undersøgelser i sundhedsvæsenet i stedet for at skulle sende dem via en praktiserende læge eller en speciallæge. Det er en fin rationalisering, som Liberal Alliance også kan støtte.

Da jeg læste det, kom jeg dog til at tænke på, at jeg i min karriere, hvor jeg har haft tæt tilknytning til Team Danmarks sportsmedicinske team, aldrig nogen sinde har skullet gå til min praktiserende læge for at blive henvist til diagnosticering i det offentlige sundhedsvæsen. Det fik mig til at tænke på, at vi måske nogle gange lovgiver om ting herinde, som man udmærket godt selv kan finde ud af ude i den virkelige verden, ved at man i dette tilfælde har taget telefonen og fået sat en aftale op kollegaer imellem, men sådan er det. Det er jo godt, at det nu også bliver skrevet ind i loven, at man godt må.

Opdateringen af beløbsgrænserne for medicintilskuddet til 2012-niveau er fint. At Medicintilskudsnævnet ønsker et medlem mere, vil vi heller ikke modsætte os.

Så foreslås det, at man etablerer et Nationalt Patientindeks, som vil gøre det lettere at få overblik over en patients situation, ikke mindst i patientforløb på tværs af regionerne. Dermed vil man lette arbejdsgangene for personalet på sygehusene. Dette støtter vi naturligvis også.

At give ministeren mulighed for at fastsætte de nærmere regler for afregning af ydelser til færdigbehandlede patienter og patienter på hospice samt afregning af genoptræningsydelser kan vi også tilslutte os. Kort sagt kan vi tilslutte os lovforslaget. Tak.