Lovforslag som fremsat

§ 10

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og senest ved § 4 i lov nr. 1383 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 164 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.«

§ 11

I revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 133 af 24. februar 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 54 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.«

§ 12

I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 20. april 2012, som ændret ved § 39 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 4 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »forhandlere af genstande samt auktionsholdere« til: »erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af stk. 1«.

2. I § 2 ændres »Forhandlere af genstande samt auktionsholdere må ikke modtage kontantbetalinger på 100.000 kr.« til: »Erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, må ikke modtage kontantbetalinger på 50.000 kr.«

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, finder anvendelse på konfiskationskrav, der er idømt eller vedtaget før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden.

Stk. 3. §§ 3 og 5-11 finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden.

§ 14

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 4 og 12 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 3, 5-7, 10 og 11 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Strafferammen for bestikkelse

2.1. Gældende ret

2.2. Lovforslagets udformning

3. Strafferammen for insiderhandel og kursmanipulation

3.1. Gældende ret

3.2. Lovforslagets udformning

4. Kendelse på transaktion

4.1. Gældende ret

4.2. Lovforslagets udformning

5. Hemmelig ransagning

5.1. Gældende ret

5.2. Lovforslagets udformning

6. Kortvarig spærring af et kontoindestående

6.1. Gældende ret

6.2. Lovforslagets udformning

7. Forældelse efter selskabsloven mv.

7.1. Gældende ret

7.2. Lovforslagets udformning

8. Forældelse af konfiskationskrav

8.1. Gældende ret

8.2. Lovforslagets udformning

9. Rettighedsfrakendelse

9.1. Gældende ret

9.2. Konkursrådets forslag om konkurskarantæne

9.3. Lovforslagets udformning

10. Strafferammen for medvirken til overtrædelse af en rettighedsfrakendelse

10.1. Gældende ret

10.2. Lovforslagets udformning

11. Hvidvasklovens kontantforbud

11.1. Gældende ret

11.2. Lovforslagets udformning

12. Tiltag inden for politi og anklagemyndighed

13. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

14. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

15. Administrative konsekvenser for borgerne

16. Miljømæssige konsekvenser

17. Forholdet til EU-retten

18. Hørte myndigheder mv.

19. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Den finansielle krise har de seneste år medført en betydelig stigning i antallet af sager om økonomisk kriminalitet, særligt er der i forlængelse af finanskrisen opstået meget omfattende og komplicerede straffesager om bl.a. kursmanipulation, insiderhandel og pantebrevsspekulation. Hertil kommer, at organiseret økonomisk kriminalitet også er udbredt i rocker- og bandemiljøet.

Behandlingen af sager om økonomisk kriminalitet byder på en række store udfordringer, da sagerne bliver mere og mere komplekse, og da sagerne ofte har internationale forgreninger. Disse udfordringer betyder, at sager om økonomisk kriminalitet kan være vanskelige at efterforske og strafforfølge.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række initiativer, som skal sikre de bedst mulige betingelser for at forebygge, efterforske og retsforfølge økonomisk kriminalitet.

Med lovforslaget foreslås ændringer på forskellige områder, hvor der har vist sig behov for at styrke retsgrundlaget. De foreslåede ændringer er udtryk for et generelt eftersyn af reglerne på området for økonomisk kriminalitet. Der henvises til pkt. 2-11 nedenfor.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med, at bekæmpelse af økonomisk kriminalitet er et særligt prioriteret indsatsområde for politiet og anklagemyndigheden. Der er således – og vil også fremover blive – iværksat en lang række initiativer med henblik på at styrke behandlingen af straffesager om økonomisk kriminalitet. Dette er omtalt nedenfor i pkt. 12.

Lovforslaget udmønter bl.a. regeringens og Enhedslistens aftale om finansloven for 2013, for så vidt angår aftalen om at gennemføre lovgivning, der muliggør, at politiet med én retskendelse kan følge en transaktion gennem flere banker mv. (»kendelse på transaktion«), og aftalen om at gennemføre lovgivning, der hæver strafmaksimum for kursmanipulation og insiderhandel fra 4 års fængsel til 6 års fængsel.

1.2. Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

– En forhøjelse af strafmaksimum i straffelovens § 122 om bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv fra 3 års fængsel til 6 års fængsel og i straffelovens § 299, nr. 2, om bestikkelse i private forretningsforhold og § 304 a om bestikkelse af voldgiftsdommere fra 1 år og 6 måneders fængsel til 4 års fængsel.

– En ny overbygningsbestemmelse i straffeloven om insiderhandel og kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder. Forslaget indebærer, at strafmaksimum forhøjes fra 4 års fængsel til 6 års fængsel.

– En ny bestemmelse i retsplejeloven, som giver mulighed for editionspålæg over for flere banker på baggrund af én retskendelse (»kendelse på transaktion«), så en transaktion lettere kan følges fra bank til bank. Dermed får politi og anklagemyndighed lettere ved at følge pengestrømmen, så risikoen for, at et beløb forsvinder ud af syne, mindskes.

– En udvidelse af retsplejelovens regler om muligheden for at anvende hemmelig ransagning til også at omfatte efterforskning af bl.a. visse former for alvorlig økonomisk kriminalitet, der typisk begås i mere organiseret form.

– En ny bestemmelse i retsplejeloven om kortvarig spærring af et kontoindestående, hvis der er grund til at antage, at beløbet har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, uden at det krav om mistanke med rimelig grund, som i dag er en betingelse for beslaglæggelse, er opfyldt. Forslaget vil styrke mulighederne for beslaglæggelse og senere konfiskation af udbyttet fra alvorlige strafbare forhold, herunder i sager om kædesvig.

– En forlængelse af forældelsesfristerne for strafansvaret for overtrædelse af en række love på det erhvervsretlige område, herunder bl.a. selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, fra 2 år til 5 år.

– En ændring af straffelovens regler om forældelse af idømte eller vedtagne konfiskationskrav, så forældelsesfristen for sådanne krav fremover svarer til forældelsesfristen efter forældelsesloven for fordringer med tilsvarende retsgrundlag, og så forældelseslovens almindelige regler i øvrigt finder anvendelse på forældelse af konfiskationskrav. Forslaget indebærer navnlig, at forældelsesfristen i alle tilfælde vil være 10 år, og at der, hvis forældelse afbrydes eksempelvis ved udlæg, vil løbe en ny forældelsesfrist på 10 år.

– En ændring af reglerne om rettighedsfrakendelse i straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., så de omfatter deltagelse i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Med forslaget udvides muligheden for rettighedsfrakendelse til også at omfatte bl.a. kommanditselskaber og udenlandske selskaber. Forslaget skal ses i sammenhæng med det lovforslag om at indføre regler om konkurskarantæne, som justitsministeren fremsatte den 30. januar 2013 (L 131).

– En ophævelse af den særlige regel i straffelovens § 131, stk. 2, om medvirken til, at en person, der er frakendt retten til at udøve en virksomhed, udøver denne. Sådan medvirken vil efter forslaget i stedet være omfattet af den almindelige bestemmelse om medvirken i straffelovens § 23. Forslaget indebærer, at strafferammen for sådan medvirken ændres fra bøde eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder til bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

– En ændring af hvidvasklovens kontantforbud. Forslaget indebærer en udvidelse af personkredsen omfattet af hvidvasklovens kontantforbud. Endvidere nedsættes kontantforbuddets beløbsgrænse fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

2. Strafferammen for bestikkelse

2.1. Gældende ret

2.1.1. Regler om bestikkelse af personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, findes i straffelovens §§ 122 og 144.

Straffelovens § 122 angår den såkaldte aktive bestikkelse. Efter bestemmelsen straffes den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Straffelovens § 144 angår den såkaldte passive bestikkelse. Efter bestemmelsen straffes den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, med bøde eller fængsel indtil 6 år.

2.1.2. Regler om bestikkelse i private retsforhold (returkommission) findes i straffelovens § 299, nr. 2.

Efter straffelovens § 299, nr. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, som, uden at betingelserne for at anvende § 280 om mandatsvig foreligger, ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel.

Efter straffelovens § 305, stk. 1, påtales overtrædelser af § 299, nr. 2, kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.

2.1.3. Regler om bestikkelse af voldgiftsdommere findes i straffelovens § 304 a.

Efter straffelovens § 304 a, stk. 1, straffes den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der her i landet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, en gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget under udøvelse af dette hverv, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Efter straffelovens § 304 a, stk. 2, straffes på samme måde den, der her i landet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, og som under udøvelse af dette hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel.

Gerningsindholdet i bestemmelsens stk. 1 svarer til straffelovens § 122 om aktiv bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv, mens bestemmelsens stk. 2 svarer til straffelovens § 144 om sådanne personers modtagelse af bestikkelse.

2.1.4. Danmark ratificerede konventionen om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner (OECD-bestikkelseskonventionen) den 5. september 2000, og konventionen trådte i kraft for Danmark den 4. november 2000.

Formålet med OECD-bestikkelseskonventionen er at indføre et globalt forbud mod bestikkelse i forbindelse med internationale forretningstransaktioner.

Ved konventionen forpligter de deltagende stater sig på grundlag af en fælles definition af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd til at betragte sådan adfærd som en strafbar handling og til at fastsætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner.

Til OECD-bestikkelseskonventionen knytter sig en række rekommandationer.

OECD-bestikkelseskonventionen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 228 af 4. april 2000 om ændring af straffeloven (Grov momssvig, EU-svig og bestikkelse af udenlandske tjenestemænd mv.).

2.1.5. Danmark ratificerede Europarådets strafferetskonvention om korruption (Europarådets korruptionskonvention) den 2. august 2000, og konventionen trådte i kraft for Danmark den 1. juli 2002.

Formålet med Europarådets korruptionskonvention er at styrke det internationale samarbejde om bekæmpelse af korruption. Ved konventionen påtager de deltagende stater sig at samordne kriminaliseringen af korruption og at forbedre det internationale strafferetlige samarbejde om bekæmpelse af korruption. Endvidere forpligter de sig gennem Gruppen af Stater mod Korruption (GRECO) til at underkaste sig en gensidig evaluering af den lovgivning og praksis, som det enkelte medlem har vedtaget med henblik på gennemførelse af korruptionskonventionen.

Europarådets korruptionskonvention er gennemført i dansk ret ved lov nr. 228 af 4. april 2000 om ændring af straffeloven (Grov momssvig, EU-svig og bestikkelse af udenlandske tjenestemænd mv.).

Endvidere ratificerede Danmark en tillægsprotokol til Europarådets korruptionskonvention den 16. november 2005, og protokollen trådte i kraft for Danmark den 1. marts 2006.

Formålet med tillægsprotokollen er at supplere Europarådets korruptionskonvention ved at kriminalisere aktiv og passiv bestikkelse af voldgiftsdommere, nævninger, domsmænd og sagkyndige retsmedlemmer.

Tillægsprotokollen til Europarådets korruptionskonvention er gennemført i dansk ret ved lov nr. 553 af 24. juni 2005 om voldgift.

2.1.6. Til begge de nævnte konventioner er der knyttet en evalueringsmekanisme, som for OECD’s vedkommende varetages af OECD’s arbejdsgruppe om bestikkelse i forbindelse med internationale forretningstransaktioner (WGB), og som for Europarådets vedkommende varetages af Gruppen af Stater mod Korruption (GRECO).

2.1.6.1. I forbindelse med den skriftlige opfølgning på fase 2-evalueringen af Danmarks implementering af OECD-bestikkelseskonventionen har WGB i juni 2008 anbefalet Danmark at hæve strafferammen i straffelovens § 122 for at sikre, at straffen er effektiv, proportional og afskrækkende, og overveje en yderligere forhøjelse af strafferammerne for overtrædelse af straffelovens §§ 296 og 302 om grove overtrædelser af regnskabs- eller bogføringslovgivningen eller af lovgivningen om juridiske personers forhold. WGB har endvidere anbefalet, at Danmark gør det muligt i sager om bestikkelse af udenlandske tjenestemænd at anvende særlige efterforskningsskridt som f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter.

Justitsministeriet tilkendegav i tilknytning hertil over for WGB at ville overveje disse spørgsmål i samarbejde med Rigsadvokaten.

Evalueringen af Danmark under evalueringsprogrammets tredje fase (fase 3-evalueringen) blev indledt i sommeren 2012 og forventes afsluttet i foråret 2013. Fase 3-evalueringen fokuserer på tiltag, som det evaluerede land har gennemført siden fase 2, både i relation til gennemførelsen af konventionen og de tilhørende instrumenter i national ret og i relation til håndhævelsen heraf.

OECD’s anbefalinger om forhøjelse af strafferammerne vil blandt andet blive genstand for OECD’s fase 3-evaluering i begyndelsen af 2013.

2.1.6.2. GRECO har i sin tredje evalueringsrapport fra juli 2009 bl.a. anbefalet Danmark at overveje at forhøje strafferammen i straffelovens § 122.

GRECO har i samme rapport endvidere anbefalet, at strafferammen for bestikkelse i den private sektor (straffelovens § 299, nr. 2) og bestikkelse af voldgiftsdommere (straffelovens § 304 a) forhøjes.

Justitsministeriet har over for GRECO tilkendegivet, at der efter ministeriets opfattelse er grundlag for at hæve strafmaksimum i straffelovens § 122 til fængsel indtil 6 år og for at hæve strafmaksimum i straffelovens § 299, nr. 2, og § 304 a til fængsel indtil 4 år.

2.2. Lovforslagets udformning

2.2.1. Det foreslås at hæve strafmaksimum for aktiv bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv, jf. straffelovens § 122, fra 3 års fængsel til 6 års fængsel.

Det foreslås endvidere at hæve strafmaksimum for bestikkelse i den private sektor og for bestikkelse af voldgiftsdommere, jf. straffelovens § 299, nr. 2, og § 304 a, fra 1 år og 6 måneders fængsel til 4 års fængsel.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at en sådan forhøjelse af strafferammen vil kunne bidrage til at styrke det strafferetlige værn mod bestikkelse, der udgør en alvorlig forbrydelse mod den offentlige og finansielle sammenhængskraft. Forhøjelsen af strafmaksimum vil sikre, at der fortsat vil være et væsentligt råderum for strafudmålingen også i forhold til særligt grove sager om bestikkelse.

Forhøjelsen vil samtidig bringe strafmaksimum for aktiv bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv på linje med strafmaksimum for sådanne personers modtagelse af bestikkelse, jf. straffelovens § 144, og for en række formueforbrydelser. Således kan tyveri, afpresning og åger af særlig grov beskaffenhed straffes med fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 286, stk. 1. Tilsvarende straffes overtrædelser af markedsføringslovens § 19 om erhvervshemmeligheder eller af immateriallovene under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens §§ 299 a og 299 b, med fængsel indtil 6 år. Endvidere indeholder straffelovens § 299 c en bestemmelse med en strafferamme på fængsel indtil 6 år for under særligt skærpende omstændigheder at indgå en kartelaftale.

Justitsministeriet har drøftet forhøjelsen af strafferammerne med Rigsadvokaten, som har tilsluttet sig, at strafmaksimum for bestikkelse bør hæves.

De foreslåede forhøjelser af strafmaksimum for bestikkelse har navnlig til formål at skabe rum for udmåling af en passende straf i særligt grove tilfælde. Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i de straffe, der i dag udmåles for overtrædelse af straffelovens § 122, § 299, nr. 2 eller § 304 a.

Straffelovens § 299, nr. 2, er i dag subsidiær i forhold til straffelovens § 280 om mandatsvig, der som udgangspunkt har en strafferamme på fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. § 285, stk. 1. Den foreslåede forhøjelse af strafmaksimum i straffelovens § 299, nr. 2, til fængsel i 4 år indebærer, at § 299, nr. 2, vil få et højere strafmaksimum end straffelovens § 280 om mandatsvig. Det foreslås derfor, at § 299, nr. 2, fremover ikke skal være subsidiær i forhold til § 280.

2.2.2. Med de foreslåede forhøjelser af strafferammerne for bestikkelse opfylder Danmark OECD’s anbefaling om at hæve strafferammen for bestikkelse af udenlandske tjenestemænd og GRECO’s anbefaling om at hæve strafferammen for bestikkelse i den private sektor og for bestikkelse af voldgiftsdommere.

Forslaget om at forhøje strafmaksimum for bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv til 6 års fængsel medfører desuden, at der i disse sager bliver mulighed for – når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt – at anvende indgreb i meddelelseshemmeligheden eller at gøre brug af agenter ved efterforskningen af sådanne sager, jf. retsplejelovens § 754 a om anvendelse af agenter og § 781 om indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Forslaget opfylder dermed også OECD’s anbefaling om at gøre det muligt i sager om bestikkelse af udenlandske tjenestemænd at anvende særlige efterforskningsskridt som f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter.

Justitsministeriet har sammen med Rigsadvokaten overvejet, om der er grundlag for at hæve strafferammen for overtrædelse af straffelovens § 296 om grove overtrædelser af lovgivningen vedrørende juridiske personers forhold og for overtrædelse af straffelovens § 302 om

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række initiativer, som skal sikre de bedst mulige betingelser for at forebygge, efterforske og retsforfølge økonomisk kriminalitet.

Den finansielle krise har de seneste år medført en betydelig stigning i antallet af sager om økonomisk kriminalitet, særligt er der i forlængelse af finanskrisen opstået meget omfattende og komplicerede straffesager om bl.a. kursmanipulation, insiderhandel og pantebrevsspekulation. Hertil kommer, at organiseret økonomisk kriminalitet også er udbredt i rocker- og bandemiljøet.

Behandlingen af sager om økonomisk kriminalitet byder på en række store udfordringer, da sagerne bliver mere og mere komplekse, og da sagerne ofte har internationale forgreninger. Disse udfordringer betyder, at sager om økonomisk kriminalitet kan være vanskelige at efterforske og strafforfølge.

Med lovforslaget foreslås ændringer på forskellige områder, hvor der har vist sig behov for at styrke retsgrundlaget. De foreslåede ændringer er udtryk for et generelt eftersyn af reglerne på området for økonomisk kriminalitet.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med, at bekæmpelse af økonomisk kriminalitet er et særligt prioriteret indsatsområde for politiet og anklagemyndigheden. Der er således – og vil også fremover blive – iværksat en lang række initiativer med henblik på at styrke behandlingen af straffesager om økonomisk kriminalitet.

Lovforslaget udmønter bl.a. regeringens og Enhedslistens aftale om finansloven for 2013, for så vidt angår aftalen om at gennemføre lovgivning, der muliggør, at politiet med én retskendelse kan følge en transaktion gennem flere banker mv. (”kendelse på transaktion”), og aftalen om at gennemføre lovgivning, der hæver strafmaksimum for kursmanipulation og insiderhandel fra 4 års fængsel til 6 års fængsel.

Af de foreslåede ændringer kan særligt fremhæves følgende forslag:

– En ny overbygningsbestemmelse i straffeloven om insiderhandel og kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder. Forslaget indebærer, at strafmaksimum forhøjes fra 4 års fængsel til 6 års fængsel.

– En ny bestemmelse i retsplejeloven, som giver mulighed for editionspålæg over for flere banker på baggrund af én retskendelse (”kendelse på transaktion”), så en transaktion lettere kan følges fra bank til bank. Dermed får politi og anklagemyndighed lettere ved at følge pengestrømmen, så risikoen for, at et beløb forsvinder ud af syne, mindskes.

– En udvidelse af retsplejelovens regler om muligheden for at anvende hemmelig ransagning til også at omfatte efterforskning af bl.a. visse former for alvorlig økonomisk kriminalitet, der typisk begås i mere organiseret form.

– En ny bestemmelse i retsplejeloven om kortvarig spærring af et kontoindestående, hvis der er grund til at antage, at beløbet har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, uden at det krav om mistanke med rimelig grund, som i dag er en betingelse for beslaglæggelse, er opfyldt. Forslaget vil styrke mulighederne for beslaglæggelse og senere konfiskation af udbyttet fra alvorlige strafbare forhold, herunder i sager om kædesvig.

– En ændring af straffelovens regler om forældelse af idømte eller vedtagne konfiskationskrav, så forældelsesfristen for sådanne krav fremover svarer til forældelsesfristen efter forældelsesloven for fordringer med tilsvarende retsgrundlag, og så forældelseslovens almindelige regler i øvrigt finder anvendelse på forældelse af konfiskationskrav. Forslaget indebærer navnlig, at forældelsesfristen i alle tilfælde vil være 10 år, og at der, hvis forældelse afbrydes eksempelvis ved udlæg, vil løbe en ny forældelsesfrist på 10 år.

– En ændring af reglerne om rettighedsfrakendelse i straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., så de omfatter deltagelse i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Med forslaget udvides muligheden for rettighedsfrakendelse til også at omfatte bl.a. kommanditselskaber og udenlandske selskaber. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget om at indføre regler om konkurskarantæne (L 131).

– En ændring af hvidvasklovens kontantforbud. Forslaget indebærer en udvidelse af personkredsen omfattet af hvidvasklovens kontantforbud. Endvidere nedsættes kontantforbuddets beløbsgrænse fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Karsten Lauritzen (V)

# 0

Mange tak. Lovforslaget, som vi behandler her i dag, giver jo en række bedre muligheder for at forfølge økonomisk kriminalitet, økonomiske transaktioner og en række andre ting – nu skal jeg lige have styr på mine papirer her – herunder en række forhøjelser af strafniveauet i sager om f.eks. bestikkelse, bestikkelse i private forretningsforhold, bestikkelse af voldgiftsdommere osv. I sager om kursmanipulation og insiderhandel foreslår man at lave en strafforhøjelse fra 4 års fængsel til 6 års fængsel. Man gør det også muligt for politiet at kunne nøjes med kun at anmode om én retskendelse ved editionspålæg ved transaktioner mellem flere konti, f.eks. via flere banker, altså »kendelse på transaktion«, som det populært hedder. Man udvider muligheden for hemmelige ransagninger til også at anvendes ved efterforskning af alvorlig økonomisk kriminalitet, typisk organiseret kriminalitet. Man giver også mulighed for kortvarig spærring af et kontoindestående, hvis der er grund til at antage, at beløbet har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Man justerer også på forældelsesfristen i nogle af de her sager.

Det er jo en lang række forslag, som er en del af den aftale, regeringen lavede med Enhedslisten i forbindelse med finansloven – det, der populært sagt vistnok blev kaldt indsatsen mod banditter i habitter.

Vi synes, der er en række positive ting i det her lovforslag, men vi synes også, at der er en række problemer. Og jeg vil godt understrege, at Venstres holdning til økonomisk kriminalitet er klar: at berige sig på andres bekostning er utilstedeligt, uanset om gerningsmanden kravler gennem nattens mulm og mørke eller gemmer sig bag en computerskærm, på en dyr adresse eller i et skattely. Vi har selv været med til at skærpe indsatsen og lovgivningen på det område, og det er med vores stemmer, at politiet og anklagemyndigheden har fået adgang til at anvende de redskaber, som regeringen nu ønsker at tage i brug i kampen mod økonomisk kriminalitet, men dengang var de designet til bl.a. indsatsen mod alvorlig personfarlig kriminalitet, terrorisme og andet.

Økonomisk kriminalitet er en hån mod det flertal, der følger loven. Det forstyrrer vores økonomi og undergraver tilliden til aftaler, produkter og virksomheder, og der er ingen tvivl om, at et samfund uden økonomisk kriminalitet ville være et bedre samfund. Men berettiger det til, at vi tager redskaber i anvendelse, som i dag bruges i kampen mod terror og opklaring af grov personfarlig kriminalitet?

Jeg er ærlig talt en smule skeptisk over for nogle af de ting, der ligger i det her lovforslag, og det samme er en række af høringssvarene. Vi er ikke så meget skeptiske over for strafskærpelserne – vi undrer os lidt over, at regeringen ikke har anvist finansiering til det, da det jo er noget, de går meget op i, i forhold til strafskærpelser, men det er der ikke så meget fokus på på det her område – som at vi er oprigtigt bekymrede for de muligheder, som lovforslaget giver for at anvende hemmelige ransagninger i en lang række sager om økonomisk kriminalitet.

Hemmelige ransagninger udgør et meget stort indgreb i den private frihed og den enkeltes adgang til et privatliv. Skal vi give politiet adgang til at ransage et hjem eller en virksomhed uden ejerens vidende, blot fordi vedkommende er under mistanke for at have begået økonomisk kriminalitet? Det er det spørgsmål, der rejser sig med det her lovforslag.

Spærring af indestående på bankkonti i 1 dag eller 1 uge uden rimelig mistanke er også et stort indgreb og kan få store konsekvenser, hvis pengene var afsat til en legitim transaktion. I så fald kan det medføre yderligere omkostninger, eller en handel kan gå i vasken. Og derfor er det som fremhævet i flere af høringssvarene nødvendigt, at spærring anvendes varsomt.

Selv om vi er enige med regeringen om målet, er vi nødt til at tage hensyn til retssikkerheden – ikke blot for den enkelte, men også for den enkelte virksomhedsejer og den enkelte virksomhed. Det er jo ikke ulovligt at tjene penge, og at skabe arbejdspladser er ikke en forbrydelse. Det er tværtimod en forudsætning for, at vi har råd til skoler, hospitaler og omsorg for vores svageste.

Derfor skal vi hverken skyde med spredehagl eller bruge det store trawl. Indsatsen skal målrettes, så den ikke generer dem, der bygger vores økonomi op, men alene dem, der undergraver den. Jeg vil imidlertid gerne kvittere for, at regeringen agerer og sætter fokus på den økonomisk kriminalitet. Det er et område, hvor bagmændene desværre bliver mere kyniske og udspekulerede, og som lovgivere er vi nødt til at svare igen.

Højere straf for kursmanipulation, insiderhandel og bestikkelse sender et klart signal til de kriminelle og personer, der måske kunne forfalde til urent trav eller lade sig friste af en hurtig gevinst. Højere strafferamme for insiderhandel og kursmanipulation giver samtidig adgang til telefonaflytning i efterforskning af de sager, hvor der er tale om særlig skærpende omstændigheder, og denne mulighed bør også anvendes med respekt for retssikkerheden.

Samlet set er vi i Venstre bekymrede for nogle af de ting, der ligger i lovforslaget, og vi vil i udvalgsbehandlingen se nærmere på, i hvilket omfang man har tænkt sig at benytte det, under hvilke vilkår man har tænkt sig at benytte det, og jeg kan derfor ikke give tilsagn om, at Venstre støtter lovforslaget, på det foreliggende grundlag.

Ole Hækkerup (S)

# 1

Tak, fru formand. Som det måske allerede er fremgået af debatten, kan Socialdemokraterne støtte det her lovforslag. Og som det også allerede er fremgået under den forrige ordførers ordførerindlæg, skyldes det jo en aftale, vi har truffet med Enhedslisten. Som det er blevet nævnt, strammer forslaget op på en række forhold: Bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller i private forretningsforhold, og så er der en skærpelse af straffen for insiderhandel og kursmanipulation. Hemmelig ransagning har været nævnt, og så er der længere forældelsesfrister og kendelse på transaktion. Det sidste betyder, som jeg også tror hr. Karsten Lauritzen kort nævne, at én retskendelse er nok til at følge en transaktion, også selv om den er gået igennem flere banker. Det vil øge risikoen for at blive opdaget og dermed hjælpe med opklaringen og i øvrigt også virke afskrækkende.

Alt i alt kan man sige, hvis man kigger på lovforslaget samlet set, at det stiller politi og anklagemyndighed stærkere, når det gælder om at efterforske og opklare kriminalitet, og når det gælder om at give de skyldige en dom. Det er vigtigt, for der er både et hensyn til retsfølelsen og et hensyn til det at afskrække fra at lave den slags forbrydelser i fremtiden.

Så har der været en ordveksling om det her med hemmelige ransagninger. Jeg tror i den forbindelse, det er vigtigt at holde sig for øje, at en hemmelig ransagning foretages, når det er nødvendigt for at hemmeligholde en efterforskning, der er i gang, hvor man ikke ønsker, at den, man efterforsker, opdager, at man er på sporet af dem. Samtidig er en af de gevinster, der kan opnås ved en hemmelig ransagning, at man kan få fat i medgerningsmænd, som man i øjeblikket ikke kender.

Så skal jeg måske sige, at det jo ikke er sådan, at man kan lave en hemmelig ransagning, når man lige har lyst. Som det gælder for en hvilken som helst anden ransagning, skal det selvfølgelig ind omkring en dommer, det vil sige, at der skal være en væsentlig grund til det, for på den måde fungerer retsstaten jo i Danmark. Men for mig at se er det rigtigt, at vi får det værktøj og særlig, når vi får brug for at bruge det værktøj i forhold til nogle af dem, der begår økonomisk kriminalitet i Danmark. For vi ved, at de er meget avancerede, og vi ved, at lige præcis den her type forbrydelser er noget, der er tænkt rigtig meget over af nogle af dem, der har fået de allerlængste uddannelser i samfundet, som så sidder og gør alt, hvad de overhovedet kan, for i god tid at planlægge og undersøge det, og som så unddrager samfundet og alle os andre og i virkeligheden også det store flertal i dansk erhvervsliv, der opfører sig ordentligt og følger reglerne.

Det er lige præcis derfor, at vi skal være så konsekvente og komme efter dem, der laver den økonomiske kriminalitet. For det er dybest set dem, der overholder reglerne, der bliver ramt af den økonomiske kriminalitet. Og det er lige præcis dem, der overholder reglerne, vi som Socialdemokrater først som sidst bekymrer os om.

Hans Kristian Skibby (DF)

# 2

Tak. Med hensyn til det her lovforslag vil jeg så allerførst sige, at vi ikke er så forskrækkede som Venstre, og vi er heller ikke så forskrækket som De Konservative. Vi tager sådan set udgangspunkt i lovforslagets indhold. Vi har jo også hørt grammofonpladen fra Enhedslisten om, at når de kom til magten, skulle de komme efter banditter i habitter. Derfor var jeg også fuld af spænding, da jeg skulle læse, hvad det så var, der var indholdet i det her lovforslag. Der må man jo så endnu en gang kunne konstatere, at det i hvert fald ikke er Enhedslistens jagt på hæderlige erhvervsfolk, der er indeholdt i det her lovforslag.

I Dansk Folkeparti anerkender vi, at det er en stor udfordring med den grænseoverskridende kriminalitet. Det er større og større og mere komplekse sager. Det er it-professionelle kriminelle, som forstår at udnytte de muligheder, der er ved at begå kriminalitet på kryds og tværs af landegrænser.

I Dansk Folkeparti er vi sådan set glade for, at det her lovforslag gør op med mange af de ting og de udfordringer, der har været en mangelvare netop set i forhold til, at man har kunnet efterlyse nogle bedre værktøjer i forbindelse med sanktioner og sager imod de her kriminelle typer. Kursmanipulation, insiderhandel og bestikkelse, som der også er indeholdt i det her lovforslag, er selvfølgelig også nogle af de områder, hvor vi siger, at det da er fint, at vi får en større strafferamme for de her personer, som begår den her form for forsætlig kriminalitet.

Men der skal også være lidt kritik af justitsministeren, fordi nu blev ministeren jo så glad lige før, da jeg sagde, at vi støttede lovforslaget, men det undrer os jo lidt, at man vælger at holde det her omkring destruktion af bevismateriale, makulering osv., ude af det her lovforslag. Hvorfor får man dog ikke det med ind? Når man kan bevise, at folk forsætligt eller culpøst har valgt at fjerne bevismateriale, som kunne bruges i en eventuel retssag, så er det jo en skærpende omstændighed, og vi synes, at justitsministeren skal få det med ind i det her lovforslag. Når vi nu alligevel er i gang, synes vi, at det vil være en god idé. Det er også noget, som Dansk Folkeparti gentagne gange har foreslået her i Folketinget.

Men generelt synes vi, at det er fornuftige ting, som der er i det her lovforslag, og vi anerkender også, at det er værktøjer, som vil blive brugt, måske ikke alle sammen i så høj en grad, men de vil blive brugt, og det vil være nogle muligheder, man har i forhold til at komme efter de mennesker, som ikke vil overholde landets love og regler.

Det er jo også sådan, at det er et af de indsatsområder, som der ligger hos politi og klagemyndighed, netop det her med, at den økonomiske kriminalitet skulle være et parameter, som vi skulle fokusere ekstra meget på rent lovgivningsmæssigt.

Så vi er faktisk glade for det her forslag, men vi synes jo så også, at justitsministeren måske kunne lave en transparens set i forhold til, at også de bandekriminelle kunne få et lignende serviceeftersyn her i Folketinget. Det her er jo et serviceeftersyn, er der blevet sagt, af de retslige præmisser, der ligger i forhold til bl.a. økonomisk kriminelle og deres ageren i Danmark, men der vil vi også gerne endnu en gang – det har vi gjort ofte her i Folketinget – have præciseret, at det altså også må være på sin plads, at vi snart får et serviceeftersyn af hele problematikken, den eskalerende problematik, der er med hensyn til bandekriminalitet Danmark.

Men med de ord vil vi kvittere for forslaget. Vi er ikke forskrækkede. Vi støtter forslaget.

Jeppe Mikkelsen (RV)

# 3

Tak for ordet, fru formand. Økonomisk kriminalitet er et stort problem, som vi radikale gerne vil være med til at bekæmpe. Derfor kan vi bakke op om dette lovforslag, der gør det sværere at være økonomisk kriminel. Særligt i krisetider kan det være fristende at begå økonomisk kriminalitet. Det afspejler sig også i en markant stigning i antallet af sigtelser for økonomisk kriminalitet de seneste år.

Derfor er det rigtig fornuftigt, at regeringen tidligere har sat ekstra midler af til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, og det bliver nu fulgt op af dette lovforslag, som går hånd i hånd med det tidligere fokus. Lovforslaget indeholder en lang række ændringer, som er blevet præsenteret fint af de tidligere ordførere, men lidt firkantet sagt kan man jo sige, at det gennemfører to ting:

For det første skærper det straffene på en række områder, f.eks. straffene for kursmanipulation og insiderhandel samt straffen for bestikkelse af personer i offentlig tjeneste. For det andet giver vi nu anklagemyndigheden og politiet mulighed for at bekæmpe økonomisk kriminalitet endnu bedre, f.eks. bliver det nemmere at følge suspekte transaktioner på tværs af pengeinstitutter, når blot en kendelse er indhentet; hvidvasklovens kontantforbud sænkes til 50.000 kr., og det udvides til at gælde alle erhverv. Frem for alt bliver forældelsesfristen for en række forbrydelser forlænget.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi i fællesskab følger udviklingen nøje. Økonomisk kriminalitet er ikke statisk, men er noget, der hele tiden ændrer sig, og derfor må vi hele tiden se til, om der opstår nye økonomisk kriminalitets mønstre. Det er vi fra Radikale Venstres side glade for at være med til med dette lovforslag, som alt i alt indeholder en række gode tiltag. Derfor kan vi samlet set fra radikal side bakke op om dette forslag.

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

# 4

Tak for ordet. Økonomisk kriminalitet er jo en alvorlig sag. Vi er grundlæggende nødt til at kunne have tillid til de økonomiske strukturer i vores samfund. Det gælder, hvad enten vi taler om den lille småsparers penge eller den store erhvervsvirksomheds. Med det her lovforslag bliver strafferammen for insiderhandel og kursmanipulation hævet fra 4 til 6 år. Jeg synes, at lige præcis her giver det mening at lave en strafskærpelse. Til forskel fra mange andre forbrydelser er der her tale om en meget høj grad af planlægning og en afvejning af risiko. Så muligheden for en præventiv effekt er helt sikkert til stede her, fordi det er noget, der indgår i beregningerne, når man laver noget af den her slags.

Vi må også bare sige, at vi har set nogle sager, for nylig endda, hvor der er foregået noget lignende. Nu skulle man jo passe på med at udtale sig, når det er ankesager, der kører, men i sidste uge faldt der faktisk dom i et par sager om grov kursmanipulation. Det mest opsigtsvækkende var, at de dømte var bankdirektører. Det er jo afgørende, at vi sikrer, at sådan noget ikke finder sted i fremtiden.

Samtidig får politiet nogle fornyede og forbedrede redskaber i forbindelse med efterforskningen. Jeg synes f.eks., at det er værd at nævne, at det er vigtigt, at man på en bedre måde kan følge transaktioner gennem banker. Det er faktisk vigtigt, for i disse elektroniske tider risikerer vi, at svimlende summer forsvinder for næsen af os. Det er vigtigt at kunne gøre noget rigtig hurtigt.

Hvad angår ransagninger, de hemmelige ransagninger, som vi også har drøftet en del i salen i dag, giver det her mulighed for at kunne sikre en kopi eller en backup af f.eks. en computer og kan være det, der gør, at man får hul på en sag om økonomisk kriminalitet. Jeg er ganske tryg ved, at der skal en kendelse til at sætte det her i værk, og at det kun handler om de grovere forbrydelser. Det synes jeg er en velovervejet balance. Jeg har virkelig svært ved at forstå Venstres tilgang til lige præcis det her forslag. Det virker, som om man er meget uvillig til at sætte foden ned over for dem, der har de gode uddannelser og nøje og kynisk kalkulerer og planlægger økonomisk kriminalitet.

Det her forslag giver mening, og derfor stemmer vi i SF for.

Pernille Skipper (EL)

# 5

Tak for det. Enhedslisten har indgået en finanslovaftale med regeringen. Den tror jeg ikke nogen herinde eller andre steder er i tvivl om vi ikke på alle områder er synderlig stolte af, men den indebar bl.a. også en styrket indsats mod økonomisk kriminalitet, og det er et rigtig vigtigt element. Systematisk og organiseret økonomisk kriminalitet er et kæmpe problem for sammenhængskraften i vores samfund. Det er ikke kun krænkende for vores alle sammens retsfølelse at se økonomisk kriminelle slippe af sted uden straf, fordi de har råd til dyre forsvarsadvokater og har begået en kriminalitet, som er meget kompliceret og svær at opklare, nej, det er også dyrt for vores fælles samfund, for statskassen og i nogle tilfælde for ganske almindelige mennesker, som kommer i klemme.

Når regeringen og Enhedslisten bl.a. har aftalt at skærpe straffen for insiderhandel og kursmanipulation, gjorde vi det, fordi disse ting kan have enorme konsekvenser. Sådan nogle lovovertrædelser kan føre til bobler, finansbobler, og i sidste ende og samlet set en økonomisk krise, som vi stadig mærker i dag. Vi gjorde det også, fordi forebyggelse af den her form for meget beregnende kalkulerende kriminalitet rent faktisk kan ske igennem tilstrækkelig høje straffe, fordi det har en afskrækkende effekt, i modsætning til f.eks. højere straffe for den mere tilfældige og uigennemtænkte kriminalitet.

Derudover aftalte regeringen og Enhedslisten, at vi også skulle indføre muligheden for såkaldt kendelse på transaktion. Det lyder kringlet, men det betyder, at det, man i daglig tale kalder bagmandspolitiet, har mulighed for at følge en pengestrøm igennem flere pengeinstitutter med kun en enkelt retskendelse fra domstolene i hånden, og det er et vigtigt redskab imod kædesvig – en form for økonomisk kriminalitet, der ikke kun bliver begået af fine herrer i dyre habitter, men også af rockere med rygmærker på lædervesten, og det er et kæmpe problem for vores samfund.

Ud over de elementer, som indgår i Enhedslisten og regeringens aftale om finansloven for 2013, er der også nogle yderligere elementer i lovforslaget; det gælder bl.a. justeringen af forældelsesfrister, og bl.a. at man kan afbryde forældelsesfristen ved konfiskationskrav. Det betyder i folkemunde eller i lægmandstermer, at man ikke kan få lov til at beholde de penge, man har tjent på at begå økonomisk kriminalitet, hvis man bare gemmer dem tilstrækkelig længe og tilstrækkelig godt. Det er selvfølgelig også et element, som Enhedslisten er rigtig positiv over for.

Der er også nogle elementer i lovforslaget, som vi vil stille nogle spørgsmål til i løbet af udvalgsbehandlingen, men overordnet set er vi positive.

Simon Emil Ammitzbøll (LA)

# 6

Enhedslisten har fået regeringen til at fremsætte lovforslag nr. L 164, som handler om en styrket indsats over for økonomisk kriminalitet. Det er selvfølgelig altid godt, at man vil gøre noget ved kriminaliteten, og at man vil styrke kriminalitetsbekæmpelsen, men det er sådan set lidt spøjst, at man netop vælger at gøre det, når det gælder den økonomiske kriminalitet. Det er faktisk sådan, at hvad angår antallet af sigtelser i perioden 2009-2011, så er det steget ret markant. Det er faktisk steget fra 10.417 sigtelser i 2009 til nær ved det dobbelte, 19.969, i 2011. Antallet af tiltaler er steget med 85 pct. Det går altså rigtig godt med at få gjort noget ved det her område.

Men da Enhedslisten var gået til valg på at gøre noget ved området, selv om problemerne faktisk allerede var løst, er man nødt til at foretage yderligere lovgivningsmæssige initiativer. En af de ting, man gør, er at øge strafmaksimum fra 4 til 6 års fængsel. Det er vi ikke særlig positive over for i Liberal Alliance. Det er ikke, fordi vi ikke mener, at man nogle gange skal hæve straffene. Det mener vi man bør gøre i forhold til vigtige kriminalitetsområder som mord, vold, voldtægt, børnemishandling og trusler, men andre steder har vi svært ved at se, hvad det skulle gavne.

Er der nogen, der forestiller sig, at der er megen af den kriminalitet, vi ser, der ikke ville foregå, hvis vi gik fra 4 til 6 års fængsel på det her område? Og er der egentlig nogle af de mennesker, det handler om, som er så farlige, at vi ikke kan have dem gående ude på gaden efter 4 års fængselsophold, hvor de forhåbentlig har lært en lektie?

En anden ting er udvidelsen af retsplejelovens muligheder for at anvende hemmelige ransagninger – ikke et klassisk synspunkt for retssikkerhedsbegejstrede partier, men det må de jo selv redegøre for. Det må have gjort ondt i Det Radikale Venstre og SF, da Enhedslisten øjensynlig tvang disse partier til at gøre op med almindelige retssikkerhedsprincipper. I Liberal Alliance kan vi i hvert fald ikke støtte den øgede adgang til disse hemmelige ransagninger, som vi generelt er stærkt skeptiske over for.

Endelig indføres der en bestemmelse i retsplejeloven om kortvarig spærring af kontoindeståender, hvor der ikke nødvendigvis skal være de almindelige krav om mistanke med rimelig grund, og det kan man i hvert fald også godt være skeptisk over for. Måske er der en pointe, vi vil i hvert fald spørge ind til den del af lovforslaget i udvalgsbehandlingen.

Alt i alt er vi skeptiske, for ikke at sige negative over for det her lovforslag. Man kan sige, at med den bandekonflikt, vi har om os i øjeblikket, med projektiler flyvende om ørerne på folk må man gå ud fra, at regeringen virkelig vil slå til på det område. For her er der tale om et område, hvor man har stor succes, hvor man har løst problemerne, hvor der intet er at komme efter, og der skal der strammes op. Hvad så med de områder, hvor regeringen ikke har leveret? Der må der virkelig skulle tages nogle initiativer, så vi glæder os i Liberal Alliance til at se de straffe, som bandemedlemmerne vil blive stillet over for fremadrettet.

Men måske er det sådan, at vi har en regering og også en Enhedsliste, som er mere optaget af at straffe bankdirektører end af at straffe bandemedlemmer.

Tom Behnke (KF)

# 7

Jeg tror, jeg vil starte med at sige, at vi fra konservativ side faktisk er enige i behovet for, at vi får kigget på den her økonomiske kriminalitet, især den meget grove økonomiske kriminalitet, og ikke mindst det, der hedder kædesvig, altså der, hvor et firma hyrer underentreprenører til at løse opgaver, som gerne gør det til alt for lav en pris, men hvor man ligesom har en forståelse parterne imellem om, at lige så snart der skal afregnes, sørger underleverandørerne for, at firmaet går konkurs eller lukker på anden vis, og så står man tilbage med, at der ikke er blevet betalt skat, at der ikke er blevet betalt moms, at der ikke er afregnet noget som helst. Og den manglende indbetaling af skat og moms har man taget med allerede på forhånd som en del af beregningen af, hvad man skal have ud af det her. Det er i virkeligheden organiseret sort arbejde, og det er det, som kædesvig er.

Det er der desværre flere og flere der kaster sig ud i, som tidligere har bedrevet andre former for kriminalitet, og nu er det her pludselig blevet et interessant område, for der kan være rigtig, rigtig mange penge i det. Og der skal vi selvfølgelig som lovgivningsmagt følge med og sørge for, at når de kriminelle skifter gear, følger vi med og sørger for at begrænse dem i deres aktiviteter.

Vi har som konservative det udgangspunkt, at det ikke må kunne betale sig at begå kriminalitet, og derfor skal vi både have en lovgivning og et system, der er indrettet på en sådan måde, at man ikke kan sidde og kalkulere med, at her er et område, hvor det faktisk godt kan betale sig at lave noget kriminelt, fordi gevinsten er større end den sanktion, man får, hvis man overhovedet bliver opdaget og sanktioneret for det, man har gjort.

I den kontekst kommer det her lovforslag sådan set meget godt til sin ret, men der er dog én ting, som vi savner fra konservativ side i forslaget – det var også det, som Dansk Folkeparti nævnte – nemlig det fælles beslutningsforslag, som Konservative og Dansk Folkeparti har fremsat, om skærpet straf for at bortfjerne bevismateriale. For det er jo altså en væsentlig forudsætning for, at man overhovedet kan komme efter de her kriminelle, at der er noget dokumentation for den kriminalitet, der er blevet begået. Det forslag har vi behandlet her i Folketinget tidligere i samlingen, og der var regeringen jo lodret imod og ville overhovedet ikke høre tale om, at vi skulle skærpe straffene på det område. Og det er lidt ærgerligt og lidt synd, for så er der stadig væk det smuthul for de kriminelle, altså at sørge for, at beviserne forsvinder, og så kan man nøjes med at betale en bøde for det, og slipper så for at komme ind og ruske tremmer. Så der er altså et vakuum der, som vi skal have fyldt ud, men det kræver nok, at vi får en ny regering. Men den tid, den glæde.

Så er der i forslaget her tale om, at ministeren foreslår, at vi skal have nogle strafskærpelser i de groveste sager omkring insiderhandel og kursmanipulation, og det har vi ingen problemer med. Altså, det at lave en overbygningsbestemmelse til en eksisterende paragraf og sige, at i særlig grove sager har vi så en udvidet strafferamme, er sådan set meget logisk og meget hensigtsmæssigt, især de steder, hvor der er behov for at man gør det. Så det har vi ingen problemer med. Vi har heller ikke nogen problemer med, at man på én dommerkendelse kan få lov til at følge flere transaktioner, altså følge de samme penge, der flyttes fra bank til bank til bank i et forsøg på at skjule pengene. Der skal politiet selvfølgelig ikke rende ned til dommeren hver eneste gang og få en ny dommerkendelse, for så kan man simpelt hen ikke fysisk nå at følge med den pengestrøm, der er. Så det er fint, at myndighederne får mulighed for med én transaktion at følge pengestrømmen, hvorend den går hen.

Det er jo lidt det samme, vi gjorde i forhold til at få en kendelse på en person i stedet for en kendelse på en telefon, sådan at man kan følge personens mobilsnakkeri, uanset hvor meget vedkommende skifter mobiltelefon. Det var så noget af det, som Enhedslisten var imod, men altså, lad det nu ligge. Nu gør man det så her i forhold til transaktioner, og det giver god mening og ligger i god forlængelse af det.

Vi er også enige i, at man forlænger forældelsesfristen på konfiskationskrav og nu sætter den op til 10 år. Det er ganske rimeligt. Det må være muligt, hvis man efterfølgende pludselig finder pengene, at de kan konfiskeres.

Vi ønsker så fra konservativ side yderligere belysning af behovet for at nedsætte grænsen for kontantkøb, kontantbeløb, som i dag er på 100.000 kr. Det ønsker regeringen sat ned til 50.000 kr., og jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om, hvad det er for et behov, der er opstået, og hvad dokumentationen er for, at det er nødvendigt at sætte beløbet ned. Det er mest for lige at holde regeringen i kort snor, for hvad bliver det næste? Er det så 10.000 kr., 5.000 kr., 800 kr.? Til sidst kan man ikke gå på loppemarkedet og købe en gammel blikspand for 6 kr., uden at man skal gøre det ved elektronisk pengeoverførsel. Altså, der må et eller andet sted være en grænse for, hvor langt vi kan gå ned, og der savner jeg lidt flere og gode argumenter for det.

Vi ønsker også mere belysning af behovet for hemmelig ransagning i sager om økonomisk kriminalitet. Sådan som jeg har forstået det, er det i forbindelse med den omfattende organiserede grove kriminalitet. Så kan der måske godt være behov for det, men vi savner en mere målrettet dokumentation for det.

Til sidst skal jeg bare sige, at det, som vi så er meget skeptiske over for i forslaget, er den her kortvarige spærring af et kontoindestående. Der er vi fra konservativ side af den opfattelse, at det er tidslen i den her buket, og det vil vi forfølge meget nøje. For vi er stærkt skeptiske over for, at man sænker kravet til, hvad myndighederne skal have af mistanke – altså, fremover skal man faktisk slet ikke have nogen mistanke; der skal man bare have en anelse om, at det er det, der gør sig gældende, og så kan man gå ind og indefryse, spærre konti. Det er vi meget bekymrede over. Der knækker retssikkerheden set med vores øjne, men det kan være, at ministeren har nogle supergode argumenter i ærmet, og dem lytter vi til. Foreløbig er vi skeptiske over for den del, men vi tager det, som det kommer, og håber, at vi kan få nogle fornuftige svar.

Der er endnu ingen debatindlæg...