Lovforslag som fremsat
§ 10
I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og senest ved § 4 i lov nr. 1383 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:
1. I § 164 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.«
§ 11
I revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 133 af 24. februar 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende ændring:
1. I § 54 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.«
§ 12
I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 20. april 2012, som ændret ved § 39 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 4 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, ændres »forhandlere af genstande samt auktionsholdere« til: »erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af stk. 1«.
2. I § 2 ændres »Forhandlere af genstande samt auktionsholdere må ikke modtage kontantbetalinger på 100.000 kr.« til: »Erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, må ikke modtage kontantbetalinger på 50.000 kr.«
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, finder anvendelse på konfiskationskrav, der er idømt eller vedtaget før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden.
Stk. 3. §§ 3 og 5-11 finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden.
§ 14
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 4 og 12 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 3, 5-7, 10 og 11 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Strafferammen for bestikkelse
2.1. Gældende ret
2.2. Lovforslagets udformning
3. Strafferammen for insiderhandel og kursmanipulation
3.1. Gældende ret
3.2. Lovforslagets udformning
4. Kendelse på transaktion
4.1. Gældende ret
4.2. Lovforslagets udformning
5. Hemmelig ransagning
5.1. Gældende ret
5.2. Lovforslagets udformning
6. Kortvarig spærring af et kontoindestående
6.1. Gældende ret
6.2. Lovforslagets udformning
7. Forældelse efter selskabsloven mv.
7.1. Gældende ret
7.2. Lovforslagets udformning
8. Forældelse af konfiskationskrav
8.1. Gældende ret
8.2. Lovforslagets udformning
9. Rettighedsfrakendelse
9.1. Gældende ret
9.2. Konkursrådets forslag om konkurskarantæne
9.3. Lovforslagets udformning
10. Strafferammen for medvirken til overtrædelse af en rettighedsfrakendelse
10.1. Gældende ret
10.2. Lovforslagets udformning
11. Hvidvasklovens kontantforbud
11.1. Gældende ret
11.2. Lovforslagets udformning
12. Tiltag inden for politi og anklagemyndighed
13. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
14. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
15. Administrative konsekvenser for borgerne
16. Miljømæssige konsekvenser
17. Forholdet til EU-retten
18. Hørte myndigheder mv.
19. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Den finansielle krise har de seneste år medført en betydelig stigning i antallet af sager om økonomisk kriminalitet, særligt er der i forlængelse af finanskrisen opstået meget omfattende og komplicerede straffesager om bl.a. kursmanipulation, insiderhandel og pantebrevsspekulation. Hertil kommer, at organiseret økonomisk kriminalitet også er udbredt i rocker- og bandemiljøet.
Behandlingen af sager om økonomisk kriminalitet byder på en række store udfordringer, da sagerne bliver mere og mere komplekse, og da sagerne ofte har internationale forgreninger. Disse udfordringer betyder, at sager om økonomisk kriminalitet kan være vanskelige at efterforske og strafforfølge.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række initiativer, som skal sikre de bedst mulige betingelser for at forebygge, efterforske og retsforfølge økonomisk kriminalitet.
Med lovforslaget foreslås ændringer på forskellige områder, hvor der har vist sig behov for at styrke retsgrundlaget. De foreslåede ændringer er udtryk for et generelt eftersyn af reglerne på området for økonomisk kriminalitet. Der henvises til pkt. 2-11 nedenfor.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med, at bekæmpelse af økonomisk kriminalitet er et særligt prioriteret indsatsområde for politiet og anklagemyndigheden. Der er således – og vil også fremover blive – iværksat en lang række initiativer med henblik på at styrke behandlingen af straffesager om økonomisk kriminalitet. Dette er omtalt nedenfor i pkt. 12.
Lovforslaget udmønter bl.a. regeringens og Enhedslistens aftale om finansloven for 2013, for så vidt angår aftalen om at gennemføre lovgivning, der muliggør, at politiet med én retskendelse kan følge en transaktion gennem flere banker mv. (»kendelse på transaktion«), og aftalen om at gennemføre lovgivning, der hæver strafmaksimum for kursmanipulation og insiderhandel fra 4 års fængsel til 6 års fængsel.
1.2. Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
– En forhøjelse af strafmaksimum i straffelovens § 122 om bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv fra 3 års fængsel til 6 års fængsel og i straffelovens § 299, nr. 2, om bestikkelse i private forretningsforhold og § 304 a om bestikkelse af voldgiftsdommere fra 1 år og 6 måneders fængsel til 4 års fængsel.
– En ny overbygningsbestemmelse i straffeloven om insiderhandel og kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder. Forslaget indebærer, at strafmaksimum forhøjes fra 4 års fængsel til 6 års fængsel.
– En ny bestemmelse i retsplejeloven, som giver mulighed for editionspålæg over for flere banker på baggrund af én retskendelse (»kendelse på transaktion«), så en transaktion lettere kan følges fra bank til bank. Dermed får politi og anklagemyndighed lettere ved at følge pengestrømmen, så risikoen for, at et beløb forsvinder ud af syne, mindskes.
– En udvidelse af retsplejelovens regler om muligheden for at anvende hemmelig ransagning til også at omfatte efterforskning af bl.a. visse former for alvorlig økonomisk kriminalitet, der typisk begås i mere organiseret form.
– En ny bestemmelse i retsplejeloven om kortvarig spærring af et kontoindestående, hvis der er grund til at antage, at beløbet har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, uden at det krav om mistanke med rimelig grund, som i dag er en betingelse for beslaglæggelse, er opfyldt. Forslaget vil styrke mulighederne for beslaglæggelse og senere konfiskation af udbyttet fra alvorlige strafbare forhold, herunder i sager om kædesvig.
– En forlængelse af forældelsesfristerne for strafansvaret for overtrædelse af en række love på det erhvervsretlige område, herunder bl.a. selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, fra 2 år til 5 år.
– En ændring af straffelovens regler om forældelse af idømte eller vedtagne konfiskationskrav, så forældelsesfristen for sådanne krav fremover svarer til forældelsesfristen efter forældelsesloven for fordringer med tilsvarende retsgrundlag, og så forældelseslovens almindelige regler i øvrigt finder anvendelse på forældelse af konfiskationskrav. Forslaget indebærer navnlig, at forældelsesfristen i alle tilfælde vil være 10 år, og at der, hvis forældelse afbrydes eksempelvis ved udlæg, vil løbe en ny forældelsesfrist på 10 år.
– En ændring af reglerne om rettighedsfrakendelse i straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., så de omfatter deltagelse i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Med forslaget udvides muligheden for rettighedsfrakendelse til også at omfatte bl.a. kommanditselskaber og udenlandske selskaber. Forslaget skal ses i sammenhæng med det lovforslag om at indføre regler om konkurskarantæne, som justitsministeren fremsatte den 30. januar 2013 (L 131).
– En ophævelse af den særlige regel i straffelovens § 131, stk. 2, om medvirken til, at en person, der er frakendt retten til at udøve en virksomhed, udøver denne. Sådan medvirken vil efter forslaget i stedet være omfattet af den almindelige bestemmelse om medvirken i straffelovens § 23. Forslaget indebærer, at strafferammen for sådan medvirken ændres fra bøde eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder til bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
– En ændring af hvidvasklovens kontantforbud. Forslaget indebærer en udvidelse af personkredsen omfattet af hvidvasklovens kontantforbud. Endvidere nedsættes kontantforbuddets beløbsgrænse fra 100.000 kr. til 50.000 kr.
2. Strafferammen for bestikkelse
2.1. Gældende ret
2.1.1. Regler om bestikkelse af personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, findes i straffelovens §§ 122 og 144.
Straffelovens § 122 angår den såkaldte aktive bestikkelse. Efter bestemmelsen straffes den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Straffelovens § 144 angår den såkaldte passive bestikkelse. Efter bestemmelsen straffes den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, med bøde eller fængsel indtil 6 år.
2.1.2. Regler om bestikkelse i private retsforhold (returkommission) findes i straffelovens § 299, nr. 2.
Efter straffelovens § 299, nr. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, som, uden at betingelserne for at anvende § 280 om mandatsvig foreligger, ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel.
Efter straffelovens § 305, stk. 1, påtales overtrædelser af § 299, nr. 2, kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.
2.1.3. Regler om bestikkelse af voldgiftsdommere findes i straffelovens § 304 a.
Efter straffelovens § 304 a, stk. 1, straffes den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der her i landet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, en gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget under udøvelse af dette hverv, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Efter straffelovens § 304 a, stk. 2, straffes på samme måde den, der her i landet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, og som under udøvelse af dette hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel.
Gerningsindholdet i bestemmelsens stk. 1 svarer til straffelovens § 122 om aktiv bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv, mens bestemmelsens stk. 2 svarer til straffelovens § 144 om sådanne personers modtagelse af bestikkelse.
2.1.4. Danmark ratificerede konventionen om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner (OECD-bestikkelseskonventionen) den 5. september 2000, og konventionen trådte i kraft for Danmark den 4. november 2000.
Formålet med OECD-bestikkelseskonventionen er at indføre et globalt forbud mod bestikkelse i forbindelse med internationale forretningstransaktioner.
Ved konventionen forpligter de deltagende stater sig på grundlag af en fælles definition af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd til at betragte sådan adfærd som en strafbar handling og til at fastsætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner.
Til OECD-bestikkelseskonventionen knytter sig en række rekommandationer.
OECD-bestikkelseskonventionen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 228 af 4. april 2000 om ændring af straffeloven (Grov momssvig, EU-svig og bestikkelse af udenlandske tjenestemænd mv.).
2.1.5. Danmark ratificerede Europarådets strafferetskonvention om korruption (Europarådets korruptionskonvention) den 2. august 2000, og konventionen trådte i kraft for Danmark den 1. juli 2002.
Formålet med Europarådets korruptionskonvention er at styrke det internationale samarbejde om bekæmpelse af korruption. Ved konventionen påtager de deltagende stater sig at samordne kriminaliseringen af korruption og at forbedre det internationale strafferetlige samarbejde om bekæmpelse af korruption. Endvidere forpligter de sig gennem Gruppen af Stater mod Korruption (GRECO) til at underkaste sig en gensidig evaluering af den lovgivning og praksis, som det enkelte medlem har vedtaget med henblik på gennemførelse af korruptionskonventionen.
Europarådets korruptionskonvention er gennemført i dansk ret ved lov nr. 228 af 4. april 2000 om ændring af straffeloven (Grov momssvig, EU-svig og bestikkelse af udenlandske tjenestemænd mv.).
Endvidere ratificerede Danmark en tillægsprotokol til Europarådets korruptionskonvention den 16. november 2005, og protokollen trådte i kraft for Danmark den 1. marts 2006.
Formålet med tillægsprotokollen er at supplere Europarådets korruptionskonvention ved at kriminalisere aktiv og passiv bestikkelse af voldgiftsdommere, nævninger, domsmænd og sagkyndige retsmedlemmer.
Tillægsprotokollen til Europarådets korruptionskonvention er gennemført i dansk ret ved lov nr. 553 af 24. juni 2005 om voldgift.
2.1.6. Til begge de nævnte konventioner er der knyttet en evalueringsmekanisme, som for OECD’s vedkommende varetages af OECD’s arbejdsgruppe om bestikkelse i forbindelse med internationale forretningstransaktioner (WGB), og som for Europarådets vedkommende varetages af Gruppen af Stater mod Korruption (GRECO).
2.1.6.1. I forbindelse med den skriftlige opfølgning på fase 2-evalueringen af Danmarks implementering af OECD-bestikkelseskonventionen har WGB i juni 2008 anbefalet Danmark at hæve strafferammen i straffelovens § 122 for at sikre, at straffen er effektiv, proportional og afskrækkende, og overveje en yderligere forhøjelse af strafferammerne for overtrædelse af straffelovens §§ 296 og 302 om grove overtrædelser af regnskabs- eller bogføringslovgivningen eller af lovgivningen om juridiske personers forhold. WGB har endvidere anbefalet, at Danmark gør det muligt i sager om bestikkelse af udenlandske tjenestemænd at anvende særlige efterforskningsskridt som f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter.
Justitsministeriet tilkendegav i tilknytning hertil over for WGB at ville overveje disse spørgsmål i samarbejde med Rigsadvokaten.
Evalueringen af Danmark under evalueringsprogrammets tredje fase (fase 3-evalueringen) blev indledt i sommeren 2012 og forventes afsluttet i foråret 2013. Fase 3-evalueringen fokuserer på tiltag, som det evaluerede land har gennemført siden fase 2, både i relation til gennemførelsen af konventionen og de tilhørende instrumenter i national ret og i relation til håndhævelsen heraf.
OECD’s anbefalinger om forhøjelse af strafferammerne vil blandt andet blive genstand for OECD’s fase 3-evaluering i begyndelsen af 2013.
2.1.6.2. GRECO har i sin tredje evalueringsrapport fra juli 2009 bl.a. anbefalet Danmark at overveje at forhøje strafferammen i straffelovens § 122.
GRECO har i samme rapport endvidere anbefalet, at strafferammen for bestikkelse i den private sektor (straffelovens § 299, nr. 2) og bestikkelse af voldgiftsdommere (straffelovens § 304 a) forhøjes.
Justitsministeriet har over for GRECO tilkendegivet, at der efter ministeriets opfattelse er grundlag for at hæve strafmaksimum i straffelovens § 122 til fængsel indtil 6 år og for at hæve strafmaksimum i straffelovens § 299, nr. 2, og § 304 a til fængsel indtil 4 år.
2.2. Lovforslagets udformning
2.2.1. Det foreslås at hæve strafmaksimum for aktiv bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv, jf. straffelovens § 122, fra 3 års fængsel til 6 års fængsel.
Det foreslås endvidere at hæve strafmaksimum for bestikkelse i den private sektor og for bestikkelse af voldgiftsdommere, jf. straffelovens § 299, nr. 2, og § 304 a, fra 1 år og 6 måneders fængsel til 4 års fængsel.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at en sådan forhøjelse af strafferammen vil kunne bidrage til at styrke det strafferetlige værn mod bestikkelse, der udgør en alvorlig forbrydelse mod den offentlige og finansielle sammenhængskraft. Forhøjelsen af strafmaksimum vil sikre, at der fortsat vil være et væsentligt råderum for strafudmålingen også i forhold til særligt grove sager om bestikkelse.
Forhøjelsen vil samtidig bringe strafmaksimum for aktiv bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv på linje med strafmaksimum for sådanne personers modtagelse af bestikkelse, jf. straffelovens § 144, og for en række formueforbrydelser. Således kan tyveri, afpresning og åger af særlig grov beskaffenhed straffes med fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 286, stk. 1. Tilsvarende straffes overtrædelser af markedsføringslovens § 19 om erhvervshemmeligheder eller af immateriallovene under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens §§ 299 a og 299 b, med fængsel indtil 6 år. Endvidere indeholder straffelovens § 299 c en bestemmelse med en strafferamme på fængsel indtil 6 år for under særligt skærpende omstændigheder at indgå en kartelaftale.
Justitsministeriet har drøftet forhøjelsen af strafferammerne med Rigsadvokaten, som har tilsluttet sig, at strafmaksimum for bestikkelse bør hæves.
De foreslåede forhøjelser af strafmaksimum for bestikkelse har navnlig til formål at skabe rum for udmåling af en passende straf i særligt grove tilfælde. Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i de straffe, der i dag udmåles for overtrædelse af straffelovens § 122, § 299, nr. 2 eller § 304 a.
Straffelovens § 299, nr. 2, er i dag subsidiær i forhold til straffelovens § 280 om mandatsvig, der som udgangspunkt har en strafferamme på fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. § 285, stk. 1. Den foreslåede forhøjelse af strafmaksimum i straffelovens § 299, nr. 2, til fængsel i 4 år indebærer, at § 299, nr. 2, vil få et højere strafmaksimum end straffelovens § 280 om mandatsvig. Det foreslås derfor, at § 299, nr. 2, fremover ikke skal være subsidiær i forhold til § 280.
2.2.2. Med de foreslåede forhøjelser af strafferammerne for bestikkelse opfylder Danmark OECD’s anbefaling om at hæve strafferammen for bestikkelse af udenlandske tjenestemænd og GRECO’s anbefaling om at hæve strafferammen for bestikkelse i den private sektor og for bestikkelse af voldgiftsdommere.
Forslaget om at forhøje strafmaksimum for bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv til 6 års fængsel medfører desuden, at der i disse sager bliver mulighed for – når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt – at anvende indgreb i meddelelseshemmeligheden eller at gøre brug af agenter ved efterforskningen af sådanne sager, jf. retsplejelovens § 754 a om anvendelse af agenter og § 781 om indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Forslaget opfylder dermed også OECD’s anbefaling om at gøre det muligt i sager om bestikkelse af udenlandske tjenestemænd at anvende særlige efterforskningsskridt som f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter.
Justitsministeriet har sammen med Rigsadvokaten overvejet, om der er grundlag for at hæve strafferammen for overtrædelse af straffelovens § 296 om grove overtrædelser af lovgivningen vedrørende juridiske personers forhold og for overtrædelse af straffelovens § 302 om
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række initiativer, som skal sikre de bedst mulige betingelser for at forebygge, efterforske og retsforfølge økonomisk kriminalitet.
Den finansielle krise har de seneste år medført en betydelig stigning i antallet af sager om økonomisk kriminalitet, særligt er der i forlængelse af finanskrisen opstået meget omfattende og komplicerede straffesager om bl.a. kursmanipulation, insiderhandel og pantebrevsspekulation. Hertil kommer, at organiseret økonomisk kriminalitet også er udbredt i rocker- og bandemiljøet.
Behandlingen af sager om økonomisk kriminalitet byder på en række store udfordringer, da sagerne bliver mere og mere komplekse, og da sagerne ofte har internationale forgreninger. Disse udfordringer betyder, at sager om økonomisk kriminalitet kan være vanskelige at efterforske og strafforfølge.
Med lovforslaget foreslås ændringer på forskellige områder, hvor der har vist sig behov for at styrke retsgrundlaget. De foreslåede ændringer er udtryk for et generelt eftersyn af reglerne på området for økonomisk kriminalitet.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med, at bekæmpelse af økonomisk kriminalitet er et særligt prioriteret indsatsområde for politiet og anklagemyndigheden. Der er således – og vil også fremover blive – iværksat en lang række initiativer med henblik på at styrke behandlingen af straffesager om økonomisk kriminalitet.
Lovforslaget udmønter bl.a. regeringens og Enhedslistens aftale om finansloven for 2013, for så vidt angår aftalen om at gennemføre lovgivning, der muliggør, at politiet med én retskendelse kan følge en transaktion gennem flere banker mv. (”kendelse på transaktion”), og aftalen om at gennemføre lovgivning, der hæver strafmaksimum for kursmanipulation og insiderhandel fra 4 års fængsel til 6 års fængsel.
Af de foreslåede ændringer kan særligt fremhæves følgende forslag:
– En ny overbygningsbestemmelse i straffeloven om insiderhandel og kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder. Forslaget indebærer, at strafmaksimum forhøjes fra 4 års fængsel til 6 års fængsel.
– En ny bestemmelse i retsplejeloven, som giver mulighed for editionspålæg over for flere banker på baggrund af én retskendelse (”kendelse på transaktion”), så en transaktion lettere kan følges fra bank til bank. Dermed får politi og anklagemyndighed lettere ved at følge pengestrømmen, så risikoen for, at et beløb forsvinder ud af syne, mindskes.
– En udvidelse af retsplejelovens regler om muligheden for at anvende hemmelig ransagning til også at omfatte efterforskning af bl.a. visse former for alvorlig økonomisk kriminalitet, der typisk begås i mere organiseret form.
– En ny bestemmelse i retsplejeloven om kortvarig spærring af et kontoindestående, hvis der er grund til at antage, at beløbet har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, uden at det krav om mistanke med rimelig grund, som i dag er en betingelse for beslaglæggelse, er opfyldt. Forslaget vil styrke mulighederne for beslaglæggelse og senere konfiskation af udbyttet fra alvorlige strafbare forhold, herunder i sager om kædesvig.
– En ændring af straffelovens regler om forældelse af idømte eller vedtagne konfiskationskrav, så forældelsesfristen for sådanne krav fremover svarer til forældelsesfristen efter forældelsesloven for fordringer med tilsvarende retsgrundlag, og så forældelseslovens almindelige regler i øvrigt finder anvendelse på forældelse af konfiskationskrav. Forslaget indebærer navnlig, at forældelsesfristen i alle tilfælde vil være 10 år, og at der, hvis forældelse afbrydes eksempelvis ved udlæg, vil løbe en ny forældelsesfrist på 10 år.
– En ændring af reglerne om rettighedsfrakendelse i straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., så de omfatter deltagelse i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Med forslaget udvides muligheden for rettighedsfrakendelse til også at omfatte bl.a. kommanditselskaber og udenlandske selskaber. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget om at indføre regler om konkurskarantæne (L 131).
– En ændring af hvidvasklovens kontantforbud. Forslaget indebærer en udvidelse af personkredsen omfattet af hvidvasklovens kontantforbud. Endvidere nedsættes kontantforbuddets beløbsgrænse fra 100.000 kr. til 50.000 kr.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
Der er endnu ingen debatindlæg...