Lovforslag som fremsat

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1634 af 26. december 2013, § 2 i lov nr. 1376 af 16. december 2014 og senest ved § 4 i lov nr. 739 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-tidende 2011, nr. L 64 side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-tidende 2014, nr. L 359, side 1.«

2. I § 3 B indsættes som stk. 10-16:

»Stk. 10. Enhver multinational koncerns ultimative moderselskab, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, skal til told- og skatteforvaltningen indgive en land-for-land-rapport for et indkomstår, hvis koncernen har en konsolideret omsætning på mindst 5,6 mia. kr. i regnskabsåret forud for det indkomstår, der skal rapporteres for. Land-for-land-rapporten skal indgives senest 12 måneder efter den sidste dag i det indkomstår, som land-for-land-rapporten skal indgives for.

Stk. 11. Et koncernselskab, som ikke er det ultimative moderselskab, skal indgive land-for-land-rapporten i overensstemmelse med stk. 10, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) koncernselskabet er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter selskabsskattelovens § 1, og

2) en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

a) koncernens ultimative moderselskab er ikke forpligtet til at indgive land-for-land-rapporten i det land, hvor det er hjemmehørende,

b) der sker ikke automatisk udveksling af land-for-land-rapporterne som følge af, at der ikke eksisterer en aftale mellem de kompetente myndigheder i Danmark og den jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, selv om der er en international aftale om udveksling af skatteoplysninger, eller

c) der er en systematisk fejl vedrørende den jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab har skattemæssigt hjemsted, og told- og skatteforvaltningen har meddelt dette til koncernselskabet omfattet af nr. 1.

Stk. 12. Hvis en eller flere af betingelserne i stk. 11, nr. 2, er opfyldt, og der er mere end et dansk koncernselskab, jf. stk. 11, nr. 1, skal koncernselskaberne udvælge et af koncernselskaberne som ansvarlig for indgivelse af land-for-land-rapporten til told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse med stk. 10. Udvælgelsen skal meddeles til told- og skatteforvaltningen, jf. stk. 14, 1. pkt.

Stk. 13. Et koncernselskab er ikke være forpligtet til at indgive land-for-land-rapport til told- og skatteforvaltningen, selv om en eller flere af betingelserne i stk. 11, nr. 2, er opfyldt, hvis den multinationale koncern indgiver en land-for-land-rapport for det pågældende indkomstår gennem et stedfortrædende moderselskab til den skattemyndighed, hvor det stedfortrædende moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, og følgende betingelser er opfyldt:

1) Den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, kræver indgivelse af land-for-land–rapportering.

2) Den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, har en international aftale om udveksling af oplysninger med Danmark, og der sker automatisk udveksling af land-for-land-rapporter i henhold til en aftale mellem de kompetente myndigheder

3) Der ikke er en systematisk fejl vedrørende den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, eller told- og skatteforvaltningen har undladt at meddele en systematisk fejl til koncernselskabet.

4) Den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, har modtaget en meddelelse, jf. stk. 14, 1. pkt., fra et koncernselskab, som er skattemæssigt hjemmehørende i samme jurisdiktion som det stedfortrædende moderselskab, om at koncernselskabet skal betragtes som det stedfortrædende moderselskab.

5) En meddelelse er blevet givet til told- og skatteforvaltningen, jf. stk. 14, 2. pkt.

Stk. 14. Et ultimativt moderselskab, jf. stk. 10, eller et dansk stedfortrædende moderselskab, jf. stk. 11, i en multinational koncern skal senest inden udgangen af det indkomstsår, for hvilket land-for-land-rapporteringen skal indgives, meddele told- og skatteforvaltningen, at det er forpligtet til at indgive rapporten. Er koncernselskabet i en multinational koncern ikke det ultimative moderselskab eller det stedfortrædende moderselskab, skal koncernselskabet senest inden udgangen af det indkomstår for hvilket land-for-land-rapporteringen skal indgives, meddele til told- og skatteforvaltningen, hvilket koncernselskab, som er forpligtet til at indgive land-for-land-rapporten, og hvor dette koncernselskab er skattemæssigt hjemmehørende.

Stk. 15. Ved følgende begreber i stk. 10-14 forstås:

1) Koncern: en gruppe af virksomheder, der er forbundet med hinanden gennem ejerskab eller kontrol, således at de skal udarbejde et konsolideret koncernregnskab efter de årsregnskabsregler, der anvendes af koncernen, eller skulle have udarbejdet et sådant, hvis et eller flere af selskaberne var børsnoterede.

2) Multinational koncern: en koncern, der har koncernselskaber i mere end én skattejurisdiktion.

3) Koncernselskab:

a) Enhver virksomhed i den multinationale koncern, som optræder som en separat enhed i det konsoliderede koncernregnskab eller ville have optrådt sådan, hvis koncernen skulle have udarbejdet et konsolideret koncernregnskab, hvis et eller flere af selskaberne var børsnoterede.

b) Enhver virksomhed, der er undladt i det konsoliderede koncernregnskab alene på grund af virksomhedens størrelse eller uvæsentlighed.

c) Ethvert fast driftssted af en virksomhed omfattet af litra a eller b, hvis der udarbejdes et separat regnskab for det faste driftssted af hensyn til aflæggelse af årsregnskab eller af skatteregnskab, eller af eksterne tilsynsformål eller koncerninterne managementkontrolformål.

4) Ultimativt moderselskab: et koncernselskab, der i en multinational koncern, opfylder følgende kriterier:

a) Det har direkte eller indirekte tilstrækkelig indflydelse over et eller flere andre koncernselskaber i den multinationale koncern, hvorved selskabet er forpligtet til at udarbejde et konsolideret koncernregnskab efter de regler, der gælder, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende, eller skulle have udarbejdet et sådant, hvis det var børsnoteret, og

b) der ikke er et andet koncernselskab i den multinationale koncern, som direkte eller indirekte har tilstrækkelig indflydelse over selskabet nævnt i litra a.

5) Omsætning: Indtægter, der opstår i forbindelse med en virksomheds ordinære drift, herunder varesalg, levering af tjenesteydelser, honorarer, renter, udbytte og royalties.

6) Stedfortrædende moderselskab: Et koncernselskab, der i overensstemmelse med stk. 12 er udpeget til at indgive land-for-land-rapporten i det land, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende, når en eller flere af betingelserne i stk. 11, nr. 2, er opfyldt.

7) Aftale mellem de kompetente myndigheder: En international aftale mellem de kompetente skattemyndigheder i de relevante jurisdiktioner, som kræver automatisk udveksling af land-for-land-rapporter mellem landene.

8) International aftale om udveksling af skatteoplysninger: Enhver dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, der medfører, at der mellem Danmark og en eller flere jurisdiktioner kan udveksles skatteoplysninger, herunder automatisk udveksling af oplysninger.

9) Systematisk fejl vedrørende en jurisdiktion: Når der eksisterer en aftale mellem de kompetente myndigheder i Danmark og den pågældende jurisdiktion, men jurisdiktionen har suspenderet den automatiske udveksling af andre grunde end dem, der er fastsat i aftalen mellem de kompetente myndigheder, eller på anden måde gentagne gange har undladt automatisk at udveksle land-for-land-rapporter med Danmark i tilfælde, hvor den multinationale koncern har koncernselskaber i Danmark.

Stk. 16. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om land-for-land-rapporten.«

3. § 8 X ophæves.

4. I § 8 Å indsættes som stk. 7 og 8:

»Stk. 7. En person, som der skal indberettes oplysninger om efter regler udstedt i medfør af stk. 1 og 2, underrettes om brud på sikkerheden med hensyn til oplysninger om vedkommende, når det er sandsynligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller vedkommendes privatliv.

Stk. 8. Finansielle institutter, der er indberetningspligtige, skal underrette hver enkelt person, hvorom der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af stk. 1 og 2, om, at oplysningerne om vedkommende vil blive indsamlet og videregivet i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 1, 3, 5 og 6, og skal give disse personer alle de oplysninger, som vedkommende har ret til i henhold til persondatalovens § 28 og 29, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og under alle omstændigheder inden det finansielle institut indberetter oplysninger om den pågældende til Told- og Skatteforvaltningen.«

5. I § 9, stk. 1, og § 9 A, stk. 1 og 3, udgår »§ 8 X, stk. 1,«.

6. I § 10 E, stk. 1, udgår »8 X,«.

7. § 11, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.

8. I § 11, stk. 1, nr. 2, der bliver stk. 1, nr. 1, indsættes efter »direktiv 77/799/EØF«: », som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet«.

9. § 11, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

10. I § 11, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »nr. 2-5« til: »nr. 1-4«.

11. I § 14, stk. 2, udgår »§ 8 X,«.

12. I § 17, stk. 3, ændres »§ 3 B, stk. 5 og 6,« til: »§ 3 B, stk. 5, 6 og 10,«.

§ 2

I arbejdsmarkedsbidragsloven, lov nr. 471 af 12. juni 2009, som ændret ved § 3 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, § 4 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og § 4 i lov nr. 1500 af 18. december 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 2, 3. pkt., ændres »kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra j« til: »kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra i«.

§ 3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, § 3 i lov nr. 922 af 18. september 2012, § 2 lov nr. 1354 af 21. december 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 202 af 27. februar 2015, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel ophæves.

2. § 60, stk. 1, litra h, ophæves.

Litra i-l bliver herefter litra h-k.

3. I § 62 D, stk. 3, og § 88, stk. 2, ændres »EF's bistandsdirektiv (Rådets direktiv nr. 2011/16/EU af 15. februar 2011)« til: »Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet,«.

§ 4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015, som ændret ved lov nr. 997 af 30. august 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 16 H, stk. 2, 2. pkt., ændres »bistandsdirektivet« til: »Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet,«.

§ 5

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 15 C, stk. 1, nr. 6, ændres »direktivet om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter, visse punktafgifter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier« til: »Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og ophævelse af direktiv 77/799/EØF som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, Rådets forordning 389/2012 om det administrative samarbejde på punktafgiftsområdet af 2. maj 2012«.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2 og 12, træder i kraft den 1. juli 2016 og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2016 eller senere. Skattekontrollovens § 3 B, stk. 11, som affattet i denne lovs § 1, nr. 2, har dog først virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2017 eller senere.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 3, for så vidt angår ophævelsen af skattekontrollovens § 8 X, stk. 1-3, 5 og 6, og lovens § 1, nr. 5-11, træder i kraft den 1. juli 2016 og har virkning for indberetning og udveksling af oplysninger for 2016 og senere.

Stk. 4. Lovens § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar 2017. Kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra h, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.december 2010, finder anvendelse på skatteansættelser, der vedrører perioden til og med den 31. december 2016.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I 2013 indledte OECD og G20-landene et projekt, der skulle modvirke udhuling af skattebasen og flytning af overskud (Base Erosion and Profit Shifting (BEPS)). Et af punkterne i projektets handlingsplan (punkt 13) fokuserede på at øge gennemsigtigheden for skattemyndighederne. Dette skal ske ved, at den information og dokumentation vedrørende koncerninterne transaktioner (tranfer pricing dokumentation), som skatteyderne skal tilvejebringe bliver tilstrækkelig til, at skattemyndighederne er i stand til at vurdere risici ved transfer pricing og andre BEPS-relaterede situationer. Handlingsplanen sigter mod at sikre, at multinationale koncerners overskud beskattes der, hvor den økonomiske aktivitet, der har genereret overskuddet, har fundet sted, og hvor værdien er skabt.

OECD og G-20 landene har nu færdiggjort projektet. Der er bl.a. enighed om, at multinationale koncerner årligt skal rapportere om deres økonomiske aktivitet i alle de lande, hvor koncernen opererer. Denne rapport kaldes en land-for-land-rapport og skal indeholde oplysninger om koncernens samlede aktiviteter, globale allokering af indkomst og skattebetaling. Det foreslås, at danske multinationale koncerner med en årlig omsætning på mindst 5,6 mia. kr. forpligtes til at udarbejde land-for-land-rapporter i overensstemmelse med den internationale standard. Omsætningsgrænsen på 5,6 mia. kr. svarer omtrentligt til omsætningsgrænsen på 750 mio. euro i den internationale standard.

Derudover offentliggjorde OECD i 2014 en global standard for indberetning og udveksling af kontooplysninger. Standarden er indført i EU-retten ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet. Det foreslås også at gennemføre denne standard i dansk ret. Som følge af overgangen til denne nye standard bliver rentebeskatningsdirektivet ophævet, og derfor foreslås det, at den danske implementering af dette direktiv ophæves.

I forbindelse med indførelsen i EU-retten af den globale standard for indberetning og udveksling af kontooplysninger er der fastsat nogle særlige underretningspligter for de finansielle institutter og SKAT. Disse særlige underretningspligter indføres med lovforslaget i dansk ret. Endvidere indebærer overgangen til den nye standard og ophævelsen af rentebeskatningsdirektivet, at SKATs hjemmel til udveksling af oplysninger med udlandet skal ændres, så udvekslingen fremover skal ske efter den nye standard og ikke efter rentebeskatningsdirektivet. Endelig fører ophævelsen af rentebeskatningsdirektivet til, at nogle regler om modregning af udenlandsk kildeskat efter direktivet i den danske skat kan ophæves.

Tidligere erfaring har understreget nødvendigheden for, at der på nationalt og globalt plan tages skridt mod at stoppe skatteunddragelse. De to OECD standarder skal bidrage til skattemæssig transparens på beskatningsområdet og være med til at stoppe aggressiv skatteplanlægning og lyssky skatteaftaler. Det er vigtigt for regeringen, at Danmark går forrest i kampen ved allerede nu at implementere de to internationale standarder, som skal bidrage til, at skatter og afgifter retmæssigt tilfalder den danske stat.

2. Lovforslagets formål og baggrund

2.1. Indførelse af land-for-landrapportering for multinationale koncerner

OECD har på baggrund af BEPS-projektet udarbejdet et opdateret sæt dokumentationskrav for transfer pricing-transaktioner. Denne internationale standard bør Danmark følge – også af hensyn til virksomhederne. OECD anbefaler, at dokumentationen fremover skal bestå af tre dele. En fællesdokumentation (master file) indeholdende standardiseret information relevant for alle enheder i en koncern, og en landespecifik dokumentation (local file), som henviser specielt til kontrollerede transaktioner foretaget af den lokale skattepligtige enhed. Tredje del er den såkaldte land-for-land-rapport.

Fællesdokumentationen (master filen) skal give et overblik over den multinationale koncerns transfer pricing praksis i en global økonomisk, juridisk, finansiel og skattemæssig sammenhæng. Multinationale koncerner skal levere information om deres globale virksomhedsdrift og transfer pricing politikker, koncernens fordeling af indkomst og økonomisk aktivitet, som skal være tilgængelig for de relevante landes skattemyndigheder, således at informationerne kan hjælpe skattemyndighederne med at evaluere tilstedeværelsen af betydelige transfer pricing risici samt indgå i skattemyndighedernes revision af de selvangivne indkomster vedrørende transfer pricing.

Den landespecifikke dokumentation skal indeholde detaljeret information, om de specifikke koncerninterne transaktioner, som det enkelte dokumentationspligtige selskab eller faste driftssted har med de øvrige selskaber og faste driftssteder i koncernen. Denne information supplerer informationen i fællesdokumentationen og skal vise, at den skattepligtige har handlet i overensstemmelse med armslængdeprincippet (dvs. priser og vilkår for handelsmæssige og økonomiske transaktioner mellem koncernforbundne selskaber m.v. sker i overensstemmelse med, hvad der kunne været opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter) i en transfer pricing-transaktion.

Informationen i fællesdokumentationen, den landespecifikke dokumentation og land for land rapporten vil til sammen udgøre det grundlag, som SKAT i fremtiden vil skulle anvende ved vurdering af, om priser og vilkår for den skattepligtiges transaktioner og forbindelser med andre enheder i koncernen er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Når der ses bort fra land-for-land-rapporteringen, stiller det samlede indhold i den nye OECD-standard krav til en transfer pricing dokumentation, som ligner de krav, der også tidligere har været stillet til en dansk transfer pricing dokumentation. Der vil dog i enkelte tilfælde skulle gives oplysninger i videre omfang end hidtil. I fællesdokumentationen stilles der bl.a. krav om oplysninger om koncernens skatteaftaler, immaterielle aktiver og finansiering.

Hidtil har det været op til de enkelte virksomheder i Danmark at vælge, hvordan de ønskede at indgive deres transfer pricing dokumentation, når blot de opfyldte de danske bestemmelser fastsat i bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner. Der har også været mulighed for at udarbejde transfer pricing dokumentationen efter den standard, som er fastsat for en EU transfer pricing dokumentation. Den nye OECD standard minder om EU-transfer pricing dokumentationsstandarden med opdeling i flere dele. Den afgørende forskel er dog, at hvor EU standarden kun indeholder krav om en fællesdokumentation og en landespecifik dokumentation, indeholder OECD standarden også krav om en årlig land-for-land-rapportering. Konceptet med fællesdokumentation og landedokumentation findes således også i EU-transfer pricing dokumentationen.

De eksisterende transfer pricing dokumentationsregler skal dog tilpasses i et vist omfang. Tilpasningen af de eksisterende transfer pricing dokumentationsregler vil ske ved ændring af den nuværende bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner. Det vil bl.a. blive obligatorisk at anvende fællesdokumentationen og landedokumentationen og de nye krav om oplysninger om koncernens skatteaftaler, immaterielle aktiver og finansiering vil indgå i fællesdokumentattionen. Ændringerne vil således ske med udgangspunkt i de standardskabeloner, som er udarbejdet af OECD.

OECDs opdatering af Transfer Pricing Guidelines kapitel V om transfer pricing dokumentation indebærer, at de eksisterende regler skal suppleres med regler for land-for-land-rapportering.

Land-for-land-rapportering er en nyskabelse. Den medfører rapportering, som indeholder bestemt information relateret til en multinational koncerns globale fordeling af indkomst og betalte skatter samt bestemte indikatorer for, hvor den økonomiske aktivitet foregår inden for en koncern. Yderligere skal den multinationale koncern identificere hver enhed i koncernen, angive enhedernes skattemæssige placering og angive de aktiviteter, som hver enhed er involveret i. Lovforslagets formål er derfor at forpligte de store danske multinationale koncerner til at indgive land-for-land-rapporter for hvert år.

Land-for-land-rapportering vil give skattemyndighederne yderligere brugbar information til at vurdere transfer pricing risici, og eksempelvis gøre det lettere for skattemyndighederne at identificere, hvorvidt koncerner har flyttet indkomst til lande, hvor de indkomstskabende aktiviteter ikke er udført.

Udgangspunktet for land-for-land-rapporterne er, at de udarbejdes af det ultimative moderselskab i den multinationale koncern og indrapporteres til skattemyndigheden i det land, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende. Denne skattemyndighed vil herefter automatisk skulle udveksle land-for-land-rapporten med de lande, hvor koncernen opererer via datterselskaber eller faste driftssteder.

Det vil være en forudsætning for udvekslingen af rapporterne, at der både findes en aftale om udveksling af skatteoplysninger, herunder automatisk udveksling, mellem Danmark og det land, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende og en aftale mellem de kompetente skattemyndigheder om de mere specifikke elementer vedrørende den automatiske udveksling af land-for-land-rapporter.

Danmark har et meget bredt netværk af aftaler om udveksling af oplysninger via dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, særlige bilaterale aftaler om udveksling af oplysninger, Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og konventionen om administrativ bistand i skattesager. Skattekontrolloven § 11 giver hjemmel til, at SKAT kan udlevere land-for-land-rapporter til andre skattemyndigheder, når der findes et direktiv eller en aftale om udvekslingen.

Det er samtidig intentionen at indgå i en multilateral udvekslingsaftale med de kompetente skattemyndigheder i de øvrige OECD lande og andre interesserede lande om de specifikke elementer i den automatiske udveksling af land-for-land-rapporterne. Herved vil SKAT kunne modtage land-for-land-rapport for udenlandske multinationale koncerner, der opererer i Danmark. Samtidigt vil SKAT kunne sende de danske multinationale koncerners land-for-land-rapporter til de lande, hvor koncernerne opererer, og som har en aftale med Danmark om udveksling af skatteoplysninger. Det er i den forbindelse væsentligt, at det land, der modtager land-for-land-rapporterne, er forpligtet til at behandle rapporterne som fortrolige. Forpligtelsen til at behandle rapporterne fortroligt vil fremgå som et tydeligt krav i de aftaler, der skal indgås mellem de kompetente myndigheder om automatisk udveksling af rapporterne.

2.2. Gennemførelse af ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og konsekvensændringer som følge af ophævelse af rentebeskatningsdirektivet

Kommissionen har den 18. marts 2015 fremsat et forslag til rådets direktiv om ophævelse af Rådets direktiv 2003/48/EF, også benævnt rentebeskatningsdirektivet. Det forventes, at ophævelsen af rentebeskatningsdirektivet bliver vedtaget den 10. november 2015, idet samtlige EU-lande støtter en ophævelse inden udgangen af 2015.

Formålet med dette lovforslag er at sikre, at der kun er én standard, der gælder for automatisk informationsudveksling vedrørende finansielle konti inden for EU.

Rentebeskatningsdirektivet blev vedtaget i 2003. Formålet med direktivet er bl.a. at sikre en reel beskatning af rentebetalinger til personer, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den, der udfører eller formidler betalingen, er hjemmehørende.

Kommissionen foreslog en række ændringer af direktivet i november 2008 med henblik på mere effektivt at kunne forhindre skatteunddragelse. Ændringerne blev vedtaget af Rådet ved direktiv 2014/48/EU af 24. marts 2014 om ændring af direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger. Medlemsstaterne skal senest den 1. januar 2016 have implementeret ændringen af rentebeskatningsdirektivet, og reglerne vil skulle anvendes fra den 1. januar 2017. På grund af, at rentebeskatningsdirektivet vil blive ophævet, skal ændringsdirektivet ikke gennemføres i dansk ret.

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde den 21. marts 2014 Rådet til at sikre, at EU-retten – med vedtagelsen af en ændret tekst til direktivet om administrativt samarbejde inden udgangen af 2014 – er fuldt ud i overensstemmelse med den nye globale standard for automatisk udveksling af oplysninger, der er udarbejdet af OECD.

Den 12. juni 2013 foreslog Kommissionen ændringer til direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet. Dette ændringsdirektiv blev i en justeret form, der levede op til opfordringen fra Det Europæiske Råd, vedtaget den 9. december 2014 og er nu Rådets direktiv 2014/107/EU. Hovedformålet med direktivet er på EU-plan at gennemføre den nye globale standard. Anvendelsesområdet for ændringsdirektivet er bredere end rentebeskatningsdirektivet, da det dækker alle typer af finansielle produkter (med specifikke undtagelser), som indehaves direkte eller indirekte af fysiske personer eller af ikke-offentlige enheder.

Implementeringsfristen er den 31. december 2015, de nye regler skal anvendes fra den 1. januar 2016, og informationsudvekslingen skal påbegyndes senest i september 2017. Østrig kan dog begynde at anvende direktivet op til et år senere end de øvrige medlemsstater. På tidspunktet for vedtagelsen af direktivet meddelte Østrig imidlertid, at informationsudvekslingen vil blive påbegyndt i september 2017 for en begrænset række af konti, hvorimod undtagelsen vil blive brugt for andre konti.

Ændringsdirektivet om administrativt samarbejde har forrang for det reviderede rentebeskatningsdirektiv, og da der er et markant overlap mellem de to direktiver, ville der kun være få tilfælde, hvor rentebeskatningsdirektivet stadig ville finde anvendelse. Rentebeskatningsdirektivet kunne dog fortsat have fundet anvendelse i nogle få situationer bl.a. som følge af, at alene juridiske personer er indberetningspligtige efter det ændrede direktiv om administrativt samarbejde, mens også fysiske personer kan være indberetningspligtige efter rentebeskatningsdirektivet, og som følge af at det ændrede direktiv om administrativt samarbejde indeholder undtagelser for visse finansielle produkter, hvor risikoen for skatteunddragelse er lav.

Fordelen ved at lade de to direktiver fungere sideløbende vurderedes at være minimal. Eksistensen af to retsinstrumenter med næsten samme anvendelsesområde ville desuden gå ud over klarheden og retssikkerheden, og der ville være byrder forbundet med at skulle anvende to sideløbende indberetnings- og udvekslingssystemer for såvel de indberetningspligtige virksomheder som myndighederne. Omkostningerne hertil ville veje tungere end fordelene ved den ekstra dækning, som rentebeskatningsdirektivet giver.

Ophævelse af rentebeskatningsdirektivet er samordnet tidsmæssigt med anvendelsen af det ændrede direktiv om administrativt samarbejde. Det vil sige, at rentebeskatningsdirektivet ophæves pr. 1. januar 2016, mens reglerne om indberetning og udveksling af oplysninger mellem medlemslandene fortsat finder anvendelse, indtil oplysningerne vedrørende 2015 er indberettet og udvekslet.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Indførelse af land-for-land-rapportering for multinationale koncerner

3.1.1. Gældende ret

Skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B skal give oplysninger om art og omfang af deres kontrollerede transaktioner i tilknytning til selvangivelsen. Der er tale om summariske oplysninger. Skattepligtige er fysiske personer, selskaber, faste driftssteder, fonde, dødsboer m.v.

De skattepligtige skal tillige udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængde vilkår).

Af bekendtgørelse nr. 42. af 24. januar 2006 fremgår det nærmere indhold af en transfer pricing dokumentation. Transfer pricing dokumentationen skal indeholde de oplysninger, som er centrale for en armslængdevurdering, og bekendtgørelsen er i overensstemmelse med OECD’s Transfer Pricing Guidelines (2010-udgaven). Efter bekendtgørelsens § 4-6 skal en transfer pricing dokumentation indeholde en beskrivelse af koncernen og de kontrollerede transaktioner, en sammenlignelighedsanalyse, herunder information om tilgængelige interne og eksterne sammenlignelige uafhængige transaktioner og anvendelse af metode til fastsættelse af priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner. Der skal ifølge bekendtgørelsens § 7 også være indeholdt en beskrivelse af implementeringen af den koncerninterne prisfastsættelse.

Det er som følge af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, også muligt at udarbejde transfer pricing dokumentationen efter en EU-standard. Denne EU standard er udarbejdet af Joint Transfer Pricing Forum, som er en teknisk arbejdsgruppe i EU med deltagelse af både medlemsstater og erhvervsliv. Standarden indeholder to dele, en fællesdokumentation og en landespecifik dokumentation, som tilsammen udgør transfer pricing dokumentationen for en virksomhed. Vælger en virksomhed at udarbejde dokumentationen efter EU’s transfer pricing dokumentationsretningslinjer, skal beskrivelserne, som er fastsat efter de danske krav, være indeholdt i EU transfer pricing dokumentationen, enten som en del af fællesdokumentationen eller som en del af den landespecifikke dokumentation. EU transfer pricing dokumentationen vil i givet fald skulle omfatte både grænseoverskridende transaktioner og transaktioner mellem koncernforbundne danske selskaber.

Små og mellemstore koncerner skal efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 6, alene udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for kontrollerede transaktioner med koncernforbundne parter hjemmehørende i lande uden for EU og EØS, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved små og mellemstore koncerner forstås ifølge skattekontrollovens § 3 B, stk. 6, koncerner, der har under 250 beskæftigede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr.

Transfer pricing dokumentationen skal udarbejdes løbende og senest færdiggøres på selvangivelsestidspunktet, hvilket følger af, at de selvangivelsespligtige efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, skal udfærdige og opbevare dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner, og at dokumentationen på SKATs begæring skal forelægges denne. Såfremt SKAT anmoder den skattepligtige om at indsende dokumentationen i forbindelse med en ligningsmæssig gennemgang af den skattepligtige, har den skattepligtige efter bekendtgørelsens § 2, stk. 4, en frist på 60 dage til at indsende dokumentationen til SKAT.

Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet en transfer pricing dokumentation, eller dokumentationen er mangelfuld, kan den skattepligtige indkomst vedrørende de kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 9, fastsættes skønsmæssigt. Endvidere kan der – såfremt der ikke er udarbejdet en fyldestgørende transfer pricing dokumentation pålægges en bøde efter skattekontrollovens § 17, stk. 3 og 4. Ved vurderingen af, om der skal pålægges en bøde, skal der anlægges en helheds- og proportionalitetsbetragtning.

3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der – efter anbefaling fra OECD – indføres en land-for-land-rapportering, som gør, at SKAT kan få yderligere brugbar information og dokumentation fra multinationale koncerner. SKAT kan herefter langt bedre vurdere, hvorvidt der er transfer pricing risici forbundet med transaktionerne.

Det foreslås først og fremmest, at alle danske multinationale koncerner med en konsolideret omsætning på mindst 5,6 mia. kr., skal indgive en land-for-land-rapport, som herefter via udveksling af skatteoplysninger gøres tilgængelig for alle de lande, hvor koncernen opererer gennem datterselskaber og/eller faste driftssteder. Hvis det ultimative moderselskab i koncernen er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, skal denne land-for-land-rapport indgives til SKAT.

Det foreslås derudover, hvilke andre selskaber i koncernen, som vil skulle indgive land-for-land-rapporten, hvis visse betingelser er opfyldt, herunder hvis det ultimative moderselskab ikke er forpligtet til at indgive en land-for-land-rapport i den jurisdiktion, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende, eller hvis det ultimative moderselskab bef?inder sig i en jurisdiktion, som har en aftale om udveksling af oplysninger med Danmark, men endnu ikke har indgået en specifik aftale om automatisk udveksling af land-for-land-rapporten med Danmark.

Oplysningerne i land-for-land-rapporteringen vil, sammen med de øvrige transfer pricing oplysninger om koncernen og de danske skattepligtige, give skattemyndighederne brugbar information til at vurdere transfer pricing risici. Sammen med transfer pricing dokumentationen vil denne information bl.a. gøre det lettere for skattemyndighederne at identificere, hvorvidt selskaber har fastsat priser og vilkår for deres koncerninterne aktiviteter, som har haft den virkning at flytte betydelige mængder af indkomst til beskatning i andre lande, herunder særligt steder med lempeligere skatteforhold, selv om de indkomstskabende aktiviteter ikke har fundet sted i disse lande.

Det fremgår af OECD’s internationale standard, at land-for-land-rapporterne – udover vurderingen af transfer pricing risici – kan anvendes ved vurderingen af andre risici for skattebaseudhuling eller overskudsflytning samt i forbindelse med økonomisk og statistiks analyse. Informationen kan også anvendes som basis for at lave yderligere undersøgelser af koncernens øvrige skatteforhold i forbindelse med en skattekontrol. Den overordnede land-for-land-rapportering erstatter ikke den detaljerede information i henholdsvis fællesdokumentationen og den landespecifikke dokumentation. Informationen i land-for-land-rapporterne skal ikke anvendes som en erstatning for transfer pricing analyser. Land-for-land-rapporten kan derfor ikke i sig selv udgøre afgørende dokumentation for, om priser og vilkår for den koncerninterne aktivitet er fastsat på armslængde niveau. Informationen må efter den internationale standard ikke anvendes til at lave transfer pricing justeringer på baggrund af en global fordeling af indkomsten. Land-for-land-rapporteringen vil kun omfatte multinationale koncerner med en konsolideret omsætning på mindst 5,6 mia. kroner, hvorfor det antages, at kun 10-15 procent af de multinationale koncerner globalt set vil blive omfattet af rapporteringen.

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om land-for-land-rapporten. Det forventes, at skatteministeren vil fastsætte regler om, at land-for-land-rapporten skal indeholde samlede landespecifikke oplysninger om koncernens omsætning, overskud før skat, betalt selskabsskat, beregnet selskabsskat, vedtaget kapital, akkumuleret fortjeneste, antal medarbejdere samt materielle aktiver for hver jurisdiktion, hvor den multinationale koncerngruppe opererer. Derudover skal land-for-land-rapporten identificere alle selskaber i den multinationale koncerngruppe, selskabernes faste driftssteder og deres (skattemæssige) placering samt deres primære forretningsaktivitet eller aktiviteter.

Land-for-land-rapporten vil skulle indgives i en form identisk med og indeholdende de definitioner og vejledninger, som er indeholdt i standardskabelonen til OECDs Transfer Pricing Guidelines kapitel V.

Det forudsættes i OECD-standarden, at de multinationale koncerners oplysninger i land-for-land-rapporterne vil blive behandlet fortroligt. Skattemyndighederne skal tage alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der ikke sker offentliggørelse af fortrolig information såsom forretningshemmeligheder, videnskabelige hemmeligheder eller andre kommercielle følsomme informationer, som vil være at finde i henholdsvis fællesdokumentationen, den landespecifikke dokumentation og land-for-land-rapporteringen. I Danmark vil transfer pricing dokumentationen være omfattet af den almindelige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17.

Indgives land-for-land-rapporten ikke rettidigt eller slet ikke, vil det være hvert enkelt lands sanktionsordning, som vil være gældende. Det foreslås, at selskaber, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, eller som undlader rettidigt at indsende dokumentation, som de har pligt til at udarbejde vil være omfattet af skattekontrollovens generelle sanktionsbestemmelser og særligt strafbestemmelserne i § 17, stk. 3.

3.2. Indberetning og videregivelse af oplysninger om danske betalingsagenters udbetaling af indkomst fra opsparing til personer i andre stater

3.2.1. Gældende ret

Efter skattekontrollovens § 8 X skal indberetningen om indkomst fra opsparing foretages af den såkaldte betalingsagent, dvs. den økonomiske operatør, som udbetaler (herunder godskriver) til umiddelbar fordel for den retmæssige ejer af betalingen, uanset om agenten er skyldner selv eller pålagt af skyldneren eller den retmæssige ejer at formidle betalingen.

Indberetningspligten påhviler banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber, realkreditinstitutter, værdipapircentraler, advokater og andre, der udbetaler indkomst fra opsparing til retmæssige ejere, der er hjemmehørende i udlandet.

Indberetningen omfatter udbetaling af indkomst fra opsparing på vegne af en fysisk person, som ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, og som er den retmæssige ejer af betalingen, hvad enten indkomsten hidrører fra kilder her i landet eller fra kilder i udlandet. Indberetningspligt omfatter alene udbetaling, hvor den udenlandske modtager er en fysisk person.

Indberetningspligten omfatter også udbetaling af indkomst fra opsparing til en fysisk person, som er selvstændigt erhvervsdrivende.

Den indberetningspligtige skal ved begyndelsen af hvert år indsende en række oplysninger til SKAT vedr. udbetalinger foretaget i det foregående år. Det drejer sig om oplysninger for hver retmæssig ejer, som er hjemmehørende i udlandet, og for hvem den indberetningspligtige foretager udbetaling af indkomst fra opsparing.

Indberetningspligten omfatter på den ene side udbetalinger til fysiske personer, som er hjemmehørende i andre stater, men på den anden side ikke udbetalinger til juridiske personer, andre enheder, der er omfattet af reglerne for generel erhvervsbeskatning i den pågældende stat, samt investeringsinstitutter, der er godkendt efter direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

En indberetningspligtig må derfor undersøge, om den retmæssige ejer af en udbetaling, som den indberetningspligtige foretager, opfylder en række successive tests.

Første test er, om den retmæssige ejer er en fysisk person. Hvis svaret er bekræftende, er der indberetningspligt.

Hvis den indberetningspligtige ikke kan besvare spørgsmålet bekræftende, er næste test, om den retmæssige ejer er en juridisk person. Hvis svaret er bekræftende, er der ikke indberetningspligt.

Hvis den indberetningspligtige ikke kan besvare spørgsmålet bekræftende, er den næste test, om den retmæssige ejer er en anden enhed, der er omfattet af generel erhvervsbeskatning i den pågældende stat. Hvis svaret er bekræftende, er der ikke indberetningspligt.

Hvis den indberetningspligtige ikke kan besvare spørgsmålet bekræftende, er den næste test, om den retmæssige ejer er et investeringsinstitut, der er godkendt efter direktiv 85/611/EØF. Hvis svaret er bekræftende, er der ikke indberetningspligt.

Hvis den indberetningspligtige ikke kan besvare spørgsmålet bekræftende, er der indberetningspligt efter skattekontrollovens § 8 X, stk. 3.

Indberetningspligten efter stk. 3 omfatter alene udbetalinger til modtagere, som er hjemmehørende i udlandet, og som på den ene side ikke er fysiske personer, hjemmehørende i andre stater, og på den anden side hverken er juridiske personer, andre udenlandske enheder, der er omfattet af reglerne for generel erhvervsbeskatning i den pågældende stat, eller investeringsinstitutter godkendt efter direktiv 85/611/EØF.

Den indberetningspligtige skal alene oplyse navn og adresse på modtageren samt det samlede beløb, der er udbetalt til eller godskrevet modtageren.

Indberetningspligten gælder dog ikke, hvis modtageren har forevist en attest fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor modtageren er etableret, om at den har valgt at blive behandlet i denne stat som et investeringsinstitut, godkendt efter direktiv 85/611/EØF.

Hvis den retmæssige ejer af en udbetaling er hjemmehørende i en anden medlemsstat, skal SKAT videresende de indberettede oplysninger til den kompetente myndighed i denne stat, som bestemt i rentebeskatningsdirektivet. Hvis ejeren er hjemmehørende i en anden stat, skal SKAT videresende de indberettede oplysninger til den kompetente myndighed i denne stat, hvis denne stat og Danmark har en overenskomst om bistand med udveksling af oplysninger i skattesager.

3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve skattekontrollovens § 8 X, som fastsætter indholdet af indberetning og videregivelse af oplysninger om danske betalingsagenters udbetaling (herunder godskrivning) af indkomst fra opsparing til personer i andre stater. Grunden til, at denne bestemmelse foreslås ophævet er, at rentebeskatningsdirektivet ophæves som følge af indførelsen af den nye globale standard for automatisk udveksling af oplysninger. Anvendelsesområdet i den nye globale standard for automatisk udveksling af oplysninger er bredere end rentebeskatningsdirektivet.

Indberetningen og udvekslingen af oplysninger om finansielle konti vil herefter skulle ske efter en bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet, der forventes udstedt inden 1. januar 2016, og som implementerer den nye globale standard for automatisk udveksling af oplysninger. Bekendtgørelsen vil blive udstedt med hjemmel i skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1, 3, 5 og 6.

Som en konsekvens af ophævelsen af skattekontrollovens § 8 X skal der indføres hjemmel til, at SKAT fortsat kan modtage udenlandsk identifikationsnummer og fødested i forbindelse med de oplysninger, som SKAT modtager efter skattekontrollovens §§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 Q, 9 B, 10, 10 A og 10 B. Denne hjemmel vil blive etableret i forbindelse med en forestående ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Herefter vil SKAT fortsat kunne udveksle oplysninger, som ikke er omfattet af FATCA (Foreign Account Tax Compliance Act) og CRS-standarden, f.eks. oplysninger om værdipapir på papirniveau. SKATs mulighed for at modtage disse oplysninger er central for, at SKAT fortsat kan understøtte kampen mod skatteunddragelse.

3.3. Underretningspligt

3.3.1. Gældende ret

Skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1, 3, 5 og 6, indeholder hjemmel til udstedelse af regler om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet. Hjemlen forventes udnyttes til udstedelse af en bekendtgørelse inden 1. januar 2016. Rådets direktiv 2014/107/EU blev vedtaget den 9. december 2014. Hovedformålet med direktivet er på EU-plan at gennemføre den nye globale standard for indberetning og udveksling af kontooplysninger. Direktivets regler om indberetning af kontooplysninger kan implementeres med denne hjemmel. Direktivet indeholder dog herudover dels underretningspligt ved brud på databeskyttelsen, dels underretningspligt ved indberetning af oplysninger efter direktivet. Skattekontrollovens § 8 Å indeholder ikke hjemmel til, at direktivets bestemmelser om underretningspligt kan reguleres ved bekendtgørelsen, hvilket betyder, at direktivets underretningspligter foreslås implementeret i skattekontrollovens 8 Å som nye stykker.

3.3.2. Lovforslaget

Det foreslås at indføre en bestemmelse om, at SKAT samt indberetningspligtige institutter er forpligtet til at underrette enhver person, hvorom der indberettes efter regler udstedt i medfør af skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1-2, såfremt der er sket brud på datasikkerheden, når det er sandsynligt, at bruddet kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller vedkommendes privatliv.

Bestemmelsen indeholder således en forpligtelse til, at SKAT eller det indberetningspligtige institut, alt efter hvor bruddet på datasikkerheden har fundet sted, skal underrette berørte personer.

Derudover foreslås det at indføre en bestemmelse om, at indberetningspligtige institutter skal underrette enhver person, hvorom der skal indberettes oplysninger til SKAT efter regler udstedt i medfør af skattekontrollovens § 8 Å stk. 1-2. Den berørte person skal have alle de oplysninger, som vedkommende har krav på i henhold til persondatalovens § 28 og 29 i tilstrækkelig tid til, at personen kan udøve disse databeskyttelsesrettigheder. Underretningen skal under alle omstændigheder ske, inden det finansielle institut indberetter oplysningerne til SKAT.

3.4. Grundlag for udveksling af oplysninger med udenlandske skattemyndigheder

3.4.1. Gældende ret

Skattekontrollovens § 11, stk. 1, indeholder hjemmel til at SKAT udveksler oplysninger med udenlandske skattemyndigheder. Bestemmelsen omhandler både SKATs modtagelse af oplysninger fra udlandet og SKATs afgivelse af oplysninger til udlandet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med skattekontrollovens § 8 Y, der indeholder hjemmel til indhentelse af oplysninger med henblik på afgivelse heraf til udenlandske skattemyndigheder.

Skattekontrollovens § 11, stk. 1, giver hjemmel til udveksling af oplysninger efter rentebeskatningsdirektivet og direktivet om administrativt samarbejde.

Den giver endvidere hjemmel til udveksling af oplysninger efter indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster og administrative indgåede aftaler om administrativ bistand i skattesager.

§ 11, stk. 2 indeholder en regel om automatisk udveksling af oplysninger under rentebeskatningsdirektivet og skal ske efter skattekontrollovens § 8 X, stk. 5, som vedrører SKATs forpligtelse til at videresende oplysninger efter dette direktiv.

3.4.2. Lovforslaget

Det foreslås, at skattekontrollovens § 11, stk. 1, nr. 1, ophæves som følge af ophævelsen af rentebeskatningsdirektivet, da der ikke længere vil skulle udveksles oplysninger efter dette direktiv.

Da Rådets direktiv 2011/16/EU er blevet ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EF foreslås det derfor, at der i § 11, stk. 1, nr. 2 indsættes en henvisning til de senere ændringer, der er foretaget i Rådets direktiv 2011/16/EU.

Som følge af ophævelse af skattekontrollovens § 8 X foreslås en konsekvensændring om, at stk. 2 ophæves, da bestemmelsen vil være overflødig.

3.5. Modregning

3.5.1. Gældende ret

Når en fuldt skattepligtig person modtager renter fra en betalingsagent i Østrig, har Østrig indtil videre opkrævet kildeskat af betalingen. Kildeskatten var på 15 pct. de første tre år, 20 pct. de næste tre år og 35 pct. derefter. De østrigske myndigheder overfører 75 pct. af provenuet af kildeskatten til de danske kompetente myndigheder (dvs. SKAT) uden at oplyse rentemodtagers identitet (Rentemodtager kan dog undgå denne kildeskat enten ved at pålægge betalingsagenten at indberette oplysninger om betalingen til automatisk videresendelse til de danske myndigheder eller ved at forelægge agenten en attest fra personens skattemyndigheder). Ordningen omfattede tidligere flere lande.

Kildeskatten efter rentedirektivet er ikke omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Når en fuldt skattepligtig person har modtaget renter m.v. fra en betalingsagent i Østrig, skal Danmark modregne den østrigske kildeskat i den pågældendes danske skat af renterne m.v. Godtgørelsen skal svare til den opkrævede kildeskat. Hvis godtgørelsen er højere end den skat, som personen skal betale, skal Danmark udbetale det overskydende beløb til den pågældende.

Det fulde beløb af indeholdt udenlandsk kildeskat i en betaling af renter m.v. modregnes således i modtagerens danske slutskat på samme måde, som der sker modregning for indeholdt dansk kildeskat efter kildeskattelovens § 60.

3.5.2. Lovforslaget

Forslaget går ud på at ophæve kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra h, om modregning i den danske slutskat for kildeskatter indeholdt efter rentebeskatningsdirektivet. Det foreslås dog først at ophævelsen sker med virkning fra 1. januar 2017, da rentebeskatningsdirektivet, for Østrigs ved­?kom?­mende, fortsat skal gælde i 2016 for de konti, der ikke overgår til behandling efter det ændrede direktiv om administrativt samarbejde for dette års vedkommende. Dette indebærer for de øvrige medlemslande, at direktivets regler om lempelse for østrigsk kildeskat og medlemslandenes udstedelse af attester til personer, der er hjemmehørende i de pågældende lande, fortsat vil skulle finde anvendelse, så længe dette kan være aktuelt i forhold til Østrigs fortsatte anvendelse af direktivet i 2016.

Det bemærkes, at Belgien og Luxembourg også tidligere har været omfattet af rentebeskatningsdirektivets ordning med indeholdelse af kildeskat. Reglerne om modregning for slutskatten af indeholdte kildeskatter vil tilsvarende gælde ved skatteansættelse vedrørende de år, hvori Belgien og Luxembourg har indeholdt kildeskatter.

Bestemmelsen skal af hensyn til østrigsk kildeskat stadig være gældende for skatteansættelser, der vedrører perioden frem til 31. december 2016, men vil herefter være overflødig.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at ville styrke SKATs kontrolindsats og kan derfor i et vist omfang medføre et merprovenu, der dog ikke lader sig kvantificere.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at der som følge af land-for-land-rapportering skal anvendes 5 mio. kr. til systemudvikling og 1,2 mio. kr. til drift og vedligeholdelse.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

I overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser foreslås implementering af to internationale standarder, hvilket er med til at sikre en korrekt fordeling af beskatningen mellem landene. De administrative konsekvenser for erhvervslivet er søgt minimeret mest muligt ved at følge den internationale standard for transfer pricing dokumentation. En ensartet udmøntning af standarden i så mange lande som muligt vurderes at være en fordel for de enkelte virksomheder, idet dokumentationen herved kan anvendes i alle de lande, der anvender standarden.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at det samlede tidsforbrug for den enkelte koncern vil afhænge af, hvor stort et antal lande koncernen skal indberette land-for-land-rapport for. TER anslår, at tidsforbruget for en regnskabssagkyndig i forbindelse med udarbejdelse af rapporten vil være omkring en halv time pr. land, og for den enkelte koncern vil tidsforbruget dermed kunne være på nogles dages arbejde eller måske op til en uge.

TER vurderer endvidere, at det for de virksomheder, der ikke allerede foretager en opdeling af en række oplysninger i en fællesdokumentation og en landespecifik dokumentation, vil udgøre en administrativ omstillingsbyrde. Dertil kommer, at de få nye oplysninger, som fremover vil skulle indberettes, vil være en løbende administrativ byrde for koncernerne.

Samlet set vurderer TER, at de administrative byrder for erhvervslivet ikke vil overstige 4 mio. kr. årligt på samfundsniveau.

I alle lovforslag skal der foretages en vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Erhvervsstyrelsen har fastsat en bagatelgrænse på 4 mio. kr. for, om der skal foretages en yderligere kvantificering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Idet lovforslagets administrative konsekvenser er vurderet til under 4 mio. kr., er disse ikke nævneværdige, og der foretages ikke yderligere vurderinger.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgere.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Det foreslås at gennemføre ændringen af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet ved Rådets direktiv 2014/107/EU om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet samt ophævelse af Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 18. september til den 16. oktober 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT, CEPOS, Cevea, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen, Team Effektiv Regulering, Finans & Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, InvesteringsFondsBranchen, Kraka, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkreditforeningen, Realkreditrået, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig forening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Fodnoten foreslås affattet således, at det fremgår, at skattekontrolloven indeholder bestemmelser, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-tidende 2011, nr. L 64 side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-tidende 2014, nr. L 359, side 1.

Til nr. 2

Stk. 10

Skattekontrolloven indeholder i dag ikke regler om land-for-land-rapportering.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 10 i skattekontrollovens § 3 B, hvorefter et dansk ultimativt moderselskab, omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 i en multinational koncern med en konsolideret omsætning på mindst 5,6 mia. kr., skal indgive en rapport til SKAT om koncernens økonomiske aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden (land-for-land-rapport).

Det foreslås, at målingen af koncernens konsoliderede omsætning foretages i det regnskabsår, der ligger umiddelbart forud for indkomståret. I en koncern med sammenfaldende indkomstår og regnskabsår vil vurderingen af, om koncernen skal indgive land-for-land-rapport for indkomståret 2017 afhænge af, om koncernens samlede omsætning i regnskabsåret 2016 var på mindst 5,6 mia. kr.

Det foreslås endvidere, at land-for-land-rapporten skal indgives senest 12 måneder efter den sidste dag i det indkomstsår, som land-for-land-rapporten skal indgives for. En koncern, hvor det ultimative moderselskab har kalenderår som indkomstår, vil således skulle indgive land-for-land-rapporten for indkomståret 2017 senest den 31. december 2018.

Det foreslås, at en række centrale begreber defineres i skattekontrollovens § 3 B, stk. 15. Definitionerne omfatter bl.a. koncern, multinational koncern, koncernselskab, ultimativt moderselskab og omsætning. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til stk. 15.

Det foreslås i stk. 11, at et dansk koncernselskab, som ikke er det ultimative moderselskab i en multinational koncern, alligevel vil skulle indgive koncernens land-for-land-rapport, hvis betingelserne i det nye stk. 11 i skattekontrollovens § 3 B er opfyldt.

Den første betingelse er, at koncernselskabet er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter selskabsskattelovens § 1.

Den anden betingelse er, at en eller flere af tre underbetingelser er opfyldte. Det danske koncernselskab vil for det første skulle indgive koncernens land-for-land-rapport, hvis koncernens ultimative moderselskab ikke er forpligtet til at indgive rapporten i den jurisdiktion, hvor det er hjemmehørende. Der vil også skulle indgives land-for-land-rapport, hvis der ikke er indgået en aftale mellem de kompetente skattemyndigheder om automatisk udveksling af land-for-land-rapporter, men der eksisterer en international aftale om udveksling af skatteoplysninger. Endelig vil det danske koncernselskab skulle indgive rapporten, hvis der eksisterer en såkaldt systematisk fejl vedrørende det land, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, og SKAT har meddelt det danske koncernselskab, at denne systematiske fejl eksisterer.

Det foreslås i stk. 12, at såfremt der er flere danske koncernselskaber, som opfylder betingelserne i stk. 11, skal disse udpege et af koncernselskaberne, som vil skulle indgive land-for-land-rapporten til SKAT, jf. forslaget til et nyt stk. 12 i skattekontrollovens § 3 B. Udpegningen skal meddeles til SKAT af det selskab, der er udpeget.

Det foreslås i stk. 13, at en multinational koncern dog også kan vælge at udpege et koncernselskab i et andet land end Danmark, som vil skulle indgive land-for-land-rapporten, når en eller flere af betingelserne i stk. 11, nr. 2 er opfyldt. Dette koncernselskab, som er udpeget til at indgive land-for-land-rapporten i det land, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende, benævnes det stedfortrædende moderselskab, jf. definitionen i stk. 15, nr. 6. Det danske koncernselskab vil i givet fald under visse betingelser være fritaget fra forpligtelsen til at indgive land-for-land-rapporten. Disse betingelser er foreslået i skattekontrollovens § 3 B, stk. 13.

Det stedfortrædende moderselskab skal for det første være forpligtet til at indgive land-for-land-rapport svarende til den internationale standard for land-for-land-rapporteringen i den jurisdiktion, hvor det er hjemmehørende. Det stedfortrædende moderselskab skal samtidig være hjemmehørende i en jurisdiktion, som har en aftale med Danmark om at udveksle land-for-land-rapporter. Endvidere må der ikke være en systematisk fejl vedrørende den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende selskab er hjemmehørende, eller SKAT skal have undladt at meddele den systematiske fejl til det danske koncernselskab. Endelig skal meddelelseskravene i skattekontrollovens § 3 B, stk. 14, 1. og 2. pkt., være opfyldte.

Det foreslås i stk. 14, at det senest inden udgangen af det indkomstår, som land-for-land-rapporten vedrører, skal meddeles til SKAT, hvilket koncernselskab, der skal betragtes som det ultimative eller stedfortrædende moderselskab. Hvis det danske koncernselskab selv er ultimativt eller stedfortrædende moderselskab, skal det meddele dette til SKAT. Hvis det danske koncernselskab ikke er det ultimative eller det stedfortrædende moderselskab, skal det meddele, hvilket koncernselskab, der er forpligtet til at indgive land-for-land-rapporten, og hvor dette koncernselskab er skattemæssigt hjemmehørende.

Hvis rapporteringsåret er indkomståret 2017, betyder ovenstående bestemmelser, at en multinational koncern med en omsætning på mindst 5,6 mia. kr. i regnskabsåret 2016, vil være forpligtet til at indgive en land-for-land-rapport. Hvilket selskab, som vil skulle indgive land-for-land-rapporten, skal i løbet af 2017 meddeles til told- og skatteforvaltningen, hvorefter selve land-for-land-rapporten skal indgives senest ved udgangen af 2018. Det forudsættes, at både indkomståret og regnskabsåret følger kalenderåret.

OECD har defineret en række af de centrale begreber for at sikre en ensartet implementering af rapporteringsforpligtelsen. Det foreslås, at disse centrale definitioner medtages i skattekontrollovens § 3 B, stk. 15. Definitionerne omfatter bl.a. koncern, multinational koncern, koncernselskab og ultimativt moderselskab. De forslåede definitioner følger OECD’s definitioner.

Det foreslås, at en koncern i nr. 1, defineres som en gruppe af virksomheder, der er forbundet med hinanden gennem ejerskab eller kontrol, således at de skal udarbejde et konsolideret koncernregnskab efter de årsregnskabsregler, der anvendes af koncernen, eller skulle have udarbejdet et sådant, hvis et eller flere af selskaberne var børsnoterede.

En multinational koncern, jf. nr. 2, er en koncern, der har koncernselskaber i mere end én skattejurisdiktion.

Et koncernselskab forstås ifølge nr. 3 som a) enhver virksomhed i den multinationale koncern, som optræder som en separat enhed i det konsoliderede koncernregnskab eller ville have optrådt sådan, hvis koncernen skulle have udarbejdet et konsolideret koncernregnskab, hvis et eller flere af selskaberne var børsnoterede, b) enhver virksomhed, der er undladt i det konsoliderede koncernregnskab alene på grund af virksomhedens størrelse eller uvæsentlighed, og c) ethvert fast driftssted af en virksomhed omfattet af litra a eller b, hvis der udarbejdes et separat regnskab for det faste driftssted af hensyn til aflæggelse af årsregnskab eller af skatteregnskab, eller af eksterne tilsyns formål eller koncerninterne managementkontrol formål.

Et ultimativt moderselskab er efter nr. 4 det koncernselskab, der i en multinational koncern opfylder følgende to kriterier:

– det direkte eller indirekte har tilstrækkelig indflydelse over et eller flere af selskaberne eller de faste driftssteder i den multinationale koncern, hvorefter selskabet er forpligtet til at udarbejde konsolideret koncernregnskab efter de regler, der gælder, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende eller ville skulle have udarbejdet et sådant, hvis det var børsnoteret, og

– der ikke er et andet koncernselskab i den multinationale koncern som direkte eller indirekte har tilstrækkelig indflydelse over selskabet.

I Danmark fremgår forpligtelsen til at udarbejde konsolideret koncernregnskab af enten årsregnskabsloven eller af den internationale regnskabsstandard, som koncernen anvender. Efter årsregnskabsloven vil den tilstrækkelige indflydelse for, at der foreligger en koncern, være bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når modervirksomheden direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse efter årsregnskabsloven, hvis modervirksomheden har

1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,

2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale,

3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan, og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden, eller har

4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden.

Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner af kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal efter årsregnskabsloven tages i betragtning ved vurderingen af, om en virksomhed har beføjelse til at styre en anden virksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der i årsregnskabslovens bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden selv eller dens dattervirksomheder.

I nr. 5 foreslås en definition af omsætning. Det foreslås, at omsætning er indtægter, der opstår i forbindelse med en virksomheds ordinære drift, herunder varesalg, levering af tjenesteydelser, honorarer, renter, udbytte og royalties. Denne definition svarer overordnet til forståelse af omsætning i den internationale regnskabsstandard IAS 18.

I nr. 6 foreslås, at et stedfortrædende moderselskab er et koncernselskab, der i overensstemmelse med stk. 12 er udpeget til at indgive land-for-land-rapporten i det land, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende, når en eller flere af betingelserne i stk. 11, nr. 2, er opfyldt.

Det foreslås i nr. 7, at der ved en aftale mellem de kompetente myndigheder forstås en international aftale mellem de kompetente skattemyndigheder i de relevante jurisdiktioner, som kræver automatisk udveksling af land-for-land-rapporter mellem landene.

I nr. 8 foreslås det, at en international aftale om udveksling af skatteoplysninger er enhver dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, der medfører, at der mellem Danmark og andre jurisdiktioner kan udveksles skatteoplysninger, herunder automatisk udveksling af oplysninger. Dette omfatter også Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Endelig foreslås det i nr. 9, at systematisk fejl vedrørende en jurisdiktion betyder, at jurisdiktionen har suspenderet den automatiske udveksling af andre grunde end dem, der er fastsat i aftalen mellem de kompetente myndigheder i Danmark og den pågældende jurisdiktion, eller på anden måde gentagne gange har undladt automatisk at udveksle land-for-land-rapporter med Danmark i tilfælde, hvor den multinationale koncern har koncernselskaber i Danmark.

Det foreslås i stk. 16, at skatteministeren skal fastsætte de indholdsmæssige krav ved bekendtgørelse. Disse krav vil følge den internationale standard for land-for-land–rapporter. Den internationale standard indeholder følgende tre tabeller til brug for afrapporteringen.

Efter den internationale standard skal rapporterne i tabel 1 indeholde samlede opgørelser om koncernens omsætning, overskud (eller underskud) før skat, betalt selskabsskat, beregnet selskabsskat, vedtaget kapital, akkumuleret fortjeneste, antal medarbejdere samt materielle aktiver for hver jurisdiktion, hvor den multinationale koncerngruppe opererer. Der er således ikke tale om en opgørelse for hvert koncernselskab, men for hvert land.

Rapporten skal afspejle indkomståret for det ultimative moderselskab. Med hensyn til de øvrige koncernselskaber skal opgørelsen i rapporten afspejle enten 1) information for koncernselskabernes eget indkomstår, der ender samtidigt med det ultimative moderselskabs indkomstår, eller ender inden 12 måneder fra dette tidspunkt, eller 2) information for koncernselskaberne i det ultimative moderselskabs indkomstår. Det ultimative moderselskab skal være konsistent i metodevalget.

Der skal også være konsistens fra år til år for så vidt angår kilden til oplysningerne i rapporten. Det følger af den internationale standard, at der er fleksibilitet med hensyn til kilden til oplysningerne. Oplysningerne kan således hentes fra enten koncernens konsoliderede årsregnskab, de enkelte koncernselskabers årsregnskaber, lovregulerede finansielle regnskaber eller interne driftsregnskaber. Det er ikke nødvendigt at afstemme omsætningen, overskuddet og skattebeløbene i rapporten til det konsoliderede årsregnskab. Hvis de enkelte koncernselskabers årsregnskaber anvendes som kilde til oplysningerne, skal alle beløb omregnes til det ultimative moderselskabs funktionelle valuta ved anvendelse af den gennemsnitlige valutakurs for det pågældende år. Den gennemsnitlige valutakurs skal angives som yderligere information i tabel 3. Det er derimod ikke nødvendigt at foretage justeringer for forskelle i regnskabsprincipper mellem skattejurisdiktionerne.

De enkelte begreber, der anvendes i land-for-land-rapportens tabel 1, som er gengivet ovenfor, er defineret nærmere i den internationale standard.

I tabellens første kolonne skal koncernen liste alle de skattejurisdiktioner, hvor koncernen har koncernselskaber (som defineret i stk. 15, nr. 3, dvs. datterselskaber eller faste driftssteder). En skattejurisdiktion er både selvstændige stater og ikke-selvstændige jurisdiktioner, der har selvstændig skatteautonomi. En særlig række i tabellen skal indeholde eventuelle koncernselskaber, der efter koncernens opfattelse ikke er hjemmehørende i nogen skattejurisdiktion. Hvis et selskab m.v. er hjemmehørende i mere end en skattejurisdiktion, vil dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser skulle anvendes til at fastslå, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende. Hvis der ikke findes en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil selskabet blive anset for at være hjemmehørende i den skattejurisdiktion, hvor sædet for den virkelige ledelse findes. Sædet for den virkelige ledelse skal fastslås på baggrund af bestemmelsen i artikel 4 i OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster. Faste driftssteder indgår i opgørelsen for den skattejurisdiktion, hvor det faste driftssted er beliggende. Indkomst, der erhverves af et foretagende ved drift af skibe eller fly i international trafik, skal i land-for-land-rapporten inkluderes i den skattejurisdiktion, som efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har beskatningsretten til indkomsten, dvs. typisk det land, hvor den virkelige ledelse findes.

I de næste tre kolonner i tabellen skal der indrapporteres information om den samlede omsætning, som koncernselskaberne i den pågældende jurisdiktion har fra transaktioner med koncernforbundne selskaber, den samlede omsætning, som koncernselskaberne i den pågældende jurisdiktion har fra transaktioner med uafhængige selskaber og den samlede omsætning. Omsætning omfatter indtægter, der opstår i forbindelse med en virksomheds ordinære drift, herunder varesalg, levering af tjenesteydelser, honorarer, renter, udbytte og royalties. Omsætningen omfatter ikke koncerninterne betalinger, der anses for at være udbyttebetalinger i betalerens skattejurisdiktion.

I den femte kolonne skal årets overskud (eller underskud) før indkomstskat for alle koncernselskaber indrapporteres pr. skattejurisdiktion. Overskuddet (eller underskuddet) før skat skal inkludere alle indtægter og udgifter, inklusive ekstraordinær indkomst.

I den sjette kolonne i tabellen skal det samlede indkomstskattebeløb, der er indbetalt i det pågældende indkomstår, indrapporteres pr. skattejurisdiktion. De betalte skatter omfatter kontant betalte skatter, som er betalt af koncernselskaberne i den pågældende skattejurisdiktion – uanset om de er betalt til den pågældende skattejurisdiktion eller til andre skattejurisdiktioner. Betalte skatter omfatter kildeskatter betalt af andre selskaber (både koncernforbundne og uafhængige selskaber) i forbindelse med betalinger til koncernselskaberne. Hvis f.eks. et selskab i skattejurisdiktion A oparbejder en rentebetaling fra skattejurisdiktion B, skal skat, der er indeholdt i skattejurisdiktion B, indrapporteres for selskabet i skattejurisdiktion A.

I den syvende kolonne i tabellen skal indkomstårets beregnede indkomstskat af det skattepligtige overskud (underskud) indrapporteres pr. skattejurisdiktion. Den beregnede indkomstskat skal alene afspejle årets aktiviteter – og skal ikke omfatte udskudte skatter og hensættelser for usikre skatteforpligtelser.

I den ottende kolonne i tabellen skal der ske indrapportering af den samlede vedtagne kapital i koncernselskaberne pr. skattejurisdiktion. Med hensyn til faste driftssteder skal kapitalen medregnes hos selskabet, medmindre der findes kapitalkrav for det faste driftssted i reguleringsøjemed i den skattejurisdiktion, hvor det faste driftssted er beliggende.

I den niende kolonne i tabellen skal der ske indrapportering af den samlede akkumulerede fortjeneste i koncernselskaberne pr. skattejurisdiktion. Med hensyn til faste driftssteder skal den akkumulerede fortjeneste medregnes hos selskabet, som det faste driftssted er en del af.

I den tiende kolonne i tabellen skal der ske indrapportering af det samlede antal af medarbejdere opgjort på fuldtidsbasis i koncernselskaberne pr. skattejurisdiktion. Antallet af medarbejdere kan rapporteres som antallet af medarbejdere ved årets udgang, som det gennemsnitlige antal medarbejdere over året eller enhver anden metode blot den anvendes konsistent år efter år. Medarbejdere hos uafhængige entreprenører, der deltager i ordinære driftsaktiviteter, kan medregnes som medarbejdere. Det vil være tilladt at fortage rimelige afrundinger eller skøn over antallet af medarbejdere, forudsat at det ikke medfører forvridninger i den relative fordeling af antallet af medarbejdere mellem forskellige skattejurisdiktioner. Tilgangen til opgørelsen skal være konsistent fra år til år og mellem koncernselskaberne.

I den ellevte og sidste kolonne i tabel 1 skal den samlede bogmæssige værdi af materielle aktiver indrapporteres for koncernselskaberne pr. skattejurisdiktion. Aktiver i faste driftssteder skal rapporteres i feltet for den skattejurisdiktion, hvor det faste driftssted er beliggende. Materielle aktiver omfatter ikke kontanter, kontantlignende aktiver, immaterielle aktiver eller finansielle aktiver.

Land-for-land-rapporten skal derudover indeholde en tabel 2, som skal identificere hvert koncernselskab i den multinationale koncern og dets (skattemæssige) hjemsted samt primære forretningsaktivitet eller aktiviteter, og anføre hvor det er skattemæssigt hjemmehørende. Hvis et selskab er indregistreret eller organiseret i et andet land end der, hvor det er hjemmehørende, skal det anføres separat. Faste driftssteder skal i forbindelse med tabel 2 anføres under den skattejurisdiktion, hvor det faste driftssted er beliggende. Navnet på selskabet, som det faste driftssted er en del af, skal noteres. Tabel 2 er gengivet ovenfor.

Endelig skal land-for-land-rapporterne indeholde en tabel 3, som ligeledes er gengivet ovenfor. I denne tabel vil det være muligt at angive andre oplysninger, der er nødvendige eller letter forståelsen af de første to tabeller. Der skal bl.a. gives en kort beskrivelse af kilden til oplysningerne i rapporten. Hvis der sker en ændring i kilden til oplysninger fra et år til et andet, skal koncernen forklare baggrunden for denne ændring og dens konsekvenser.

Til nr. 3

Det foreslås at ophæve skattekontrollovens § 8 X, da bestemmelsen gennemførte rentebeskatningsdirektivet, som af EU-Kommissionen er foreslået ophævet som følge af indførelsen af den nye globale standard for automatisk udveksling af oplysninger. Forslaget forventes vedtaget inden udgangen af 2015. Standarden implementeres ved en bekendtgørelse i dansk ret med hjemmel i skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1, 3, 5 og 6. Der forventes således udstedt en bekendtgørelsen om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet, der implementerer standarden, inden udgangen af 2015. Efter bekendtgørelsen skal finansielle institutter indberette oplysninger om kundernes navne, adresser, kontonumre samt kontienes saldo og værdi til SKAT, hvorefter oplysningerne videresendes til de kompetente myndigheder i de lande, hvor den person, hvorom der er indberettet om, er skattemæssig hjemmehørende.

Danmarks første informationsudveksling skal finde sted i september 2017, men bekendtgørelsen skal træde i kraft den 1. januar 2016, hvor de første forpligtelser efter standarden træder i kraft, og den første indberetning til SKAT skal foretages for 2016 og senere kalenderår.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Rådets direktiv 2014/107/EU indeholder regler om, at registrerede personer skal underrettes om brud på datasikkerheden med hensyn til oplysninger om den pågældende, samt at finansielle institutter har en oplysningspligt ved indberetning af oplysninger.

Til stk. 7

For så vidt angår reglen om underretning ved datasikkerhedsbrud indeholder persondataloven ikke regler, der eksplicit pålægger den dataansvarlige en oplysningspligt i tilfælde af datasikkerhedsbrud. Det følger imidlertid af Datatilsynets praksis, at reglen i persondatalovens § 5, stk. 1, om god databehandlingsskik medfører, at den dataansvarlige som udgangspunkt skal underrette de berørte personer.

Ved vurdering af spørgsmålet om underretning må den dataansvarlige ifølge Datatilsynets praksis blandt andet tage oplysningernes karakter og de mulige konsekvenser for de berørte personer i betragtning.

Imidlertid stiller direktiv 2014/107/EU krav om, at der skal ske underretning i alle situationer, hvor der er sket brud på datasikkerheden og, hvor det er sandsynligt, at bruddet kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller vedkommendes privatliv.

På den baggrund foreslås det at indføre en forpligtelse til, at registrerede personer skal underrettes om brud på datasikkerheden med hensyn til oplysninger om den pågældende, når det er sandsynligt, at bruddet kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller vedkommendes privatliv.

Bestemmelsen betyder, at SKAT eller det indberetningspligtige institut vil skulle underette personer, hvorom der skal indberettes oplysninger til SKAT efter regler udstedt i medfør af skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1-2, såfremt der er sket brud på databeskyttelsen.

Underretningen skal ske, når det er sandsynligt, at dette brud på datasikkerheden kan skade beskyttelsen af person?o?plysningerne om den pågældende eller vedkommendes privatliv.

Underretningspligten påhviler den dataansvarlige for den behandling med hvilken bruddet på datasikkerheden har fundet sted, og underretningen skal foretages straks efter, at det står klart, at det er sandsynligt, at bruddet på datasikkerheden kan skade beskyttelsen af personoplysninger. Det vil i praksis sige, at hvis SKAT eller et indberetningspligtig institut bliver opmærksom på, at der er sket brud på datasikkerheden, som kan skade beskyttelsen af personoplysninger, er SKAT eller det indberetningspligtige institut forpligtet til at underrette de berørte personer. Denne forpligtelse består, selv om bruddet omfatter et større antal personer, som endnu ikke er identificeret. I dette tilfælde må den underretningspligtige underrette samtlige personer, der kan være berørt af bruddet på datasikkerheden.

SKAT og de virksomheder, der omfattes af indberetningspligten, skal sikre sig, at sikkerhedsbruddet håndteres i overensstemmelse med gældende regler. Dette skal gælde for både SKAT og de indberetningspligtige institutter selv og som led i aftalerne med de relevante databehandlere.

Underretningen skal ske ved meddelelse direkte til den berørte person og skal som minimum bestå af oplysninger, der giver vedkommende mulighed for at varetage sine interesser.

Formålet med den foreslåede regel er, at den berørte person skal have mulighed for at varetage sin interesser, og det er dermed forudsat, at underretningen skal ske uden ugrundet ophold, når det står klar, at det er sandsynligt, at bruddet på datasikkerheden kan skade beskyttelsen af personoplysninger eller personers privatliv.

Indførelsen af en underretningspligt ved datasikkerhedsbrud vil i visse tilfælde være en forbedring af registreredes retsstilling, men må generelt anses for at være et supplement til reglerne i persondataloven, herunder § 5, stk. 1, om god databehandlingsskik og praksis ved sikkerhedsbrud.

Til stk. 8

For så vidt angår oplysningspligten for indberetningspligtige institutter ved indsamling af oplysninger, der skal indberettes til SKAT, indeholder persondatalovens kapitel 8 generelle regler om den dataansvarliges oplysningspligt. Reglerne om oplysningspligt betyder, at den dataansvarlige af egen drift har pligt til at give den registrerede underretning om behandlingen af oplysninger om den pågældendes oplysninger.

Det påhviler derfor som udgangspunkt de indberetningspligtige institutter efter persondatalovens §§ 28 og 29 at give den registrerede meddelelse om indsamlingen, når oplysningerne indsamles af de indberetningspligtige institutter.

Persondatalovens §§ 28-30 indeholder imidlertid en række undtagelser til udgangspunktet om underretningspligt.

Direktiv 2014/107/EU stiller krav om, at finansielle institutter i alle tilfælde skal underrette den, hvorom der skal indberettes efter direktivets regler.

På den baggrund foreslås det, at der indføres en ubetinget underretningspligt for de indberetningspligtige institutter, når institutter har identificeret en person eller selskab som én, der skal indberettes om til SKAT efter regler udstedt i medfør af skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1-2.

Det finansielle institut skal af egen drift opfylde denne oplysningspligt. I de tilfælde hvor der benyttes tjenesteydere til at opfylde forpligtelsen, bevarer det indberetningspligtige institut ansvaret for, at underretningen foretages i overensstemmelse med loven.

Underretningen skal som minimum bestå af de oplysninger, som personen har ret til i henhold til persondataloven. Underretningen skal foretages direkte til den berørte person.

Det betyder også, at det konkret i den enkelte situation under hensyn til modtageren skal vurderes, om og i givet fald hvilke yderligere oplysninger, der skal gives, således at den indberetningspligtige person kan varetage sine interesser.

Underretningen bør foretages i tilstrækkelig god tid til, at personen kan varetage sine interesser, og under alle omstændigheder før, oplysningerne sendes til SKAT.

Der gælder ikke noget krav om, at oplysninger skal gives skriftligt, men i tvivlstilfælde skal det indberetningspligtige institut kunne dokumentere, at fornøden underretning er foretaget i overensstemmelse med loven.

Indførelsen af en ubetinget underretningspligt vil i visse tilfælde være en forbedring af registreredes retsstilling, men må generelt anses for at være et supplement til reglerne i persondataloven.

Underretningspligten ved indsamling af oplysninger og ved datasikkerhedsbrud gælder i forhold til såvel fysiske som juridiske personer, idet begrebet skal forstås i overensstemmelse med direktiv 2014/107/EU.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 og 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, idet skattekontrollovens § 9, stk. 1, 9 A, stk. 1 og 3, samt § 11 E, stk. 1, indeholder henvisning til skattekontrollovens § 8 X, som ved lovforslags § 1, nr. 3, foreslås ophævet. Disse henvisninger foreslås derfor at udgå.

Til nr. 7

Det foreslås at ophæve skattekontrollovens § 11, stk. 1, nr. 1, da der for 2016 og senere ikke længere skal udveksles oplysninger efter rentebeskatningsdirektivet som følge af dets ophævelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF er blevet ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU. Derfor foreslås det, at skattekontrollovens § 11, stk. 1, nr. 2, der henviser til direktivet, ændres således, at der henvises til de senere ændringer, der er foretaget med Rådets direktiv 2014/107/EU.

Til nr. 9

Skattekontrollovens § 11, stk. 2, omhandler automatisk udveksling af oplysninger efter rentebeskatningsdirektivet og indeholder alene en reference til skattekontrollovens § 8 X, stk. 5, som vedrører SKATs forpligtelse til at videresende oplysninger efter dette direktiv. Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, da SKAT ikke længere skal videresende oplysninger efter rentebeskatningsdirektivet, der forventes ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Der er tale om konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, idet skattekontrollovens § 11, stk. 3, indeholder en henvisning til nr. 2-5, som efter den foreslåede ophævelse ved lovforslagets § 1, nr. 7, bliver til nr. 1-4. Henvisningen foreslås derfor ændret.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, idet skattekontrollovens § 14, stk. 2, indeholder henvisning til skattekontrollovens § 8 X, som ved lovforslags § 1, nr. 3, foreslås ophævet. Denne henvisning foreslås derfor at udgå.

Til nr. 12

Efter den nuværende formulering af skattekontrollovens § 17, stk. 3, er der adgang til sanktioner, hvis der ikke rettidigt indsendes en transfer pricing dokumentation eller en erklæring fra revisor. I OECDs skabelon til implementeringen af land-for-land-rapporten er det angivet, at man regner med, at landene vil lade deres nuværende strafbestemmelser vedrørende transfer pricing dokumentation finde anvendelse for reglerne om land for land rapportering.

Det foreslås, at der kan straffes med bøde, hvis der forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlades rettidigt at indsende land-for-land-rapporten. Land-for-land-rapporten er et væsentligt redskab for, at skattemyndigheder kan få brugbar information om de multinationale koncerners globale fordeling af omsætning, overskud og skatter samt bestemte indikatorer for, hvor den økonomiske aktivitet foregår inden for en koncern. Selskaber, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, eller som helt undlader rettidigt at indsende den pågældende dokumentation, vil blive omfattet af de nuværende generelle sanktionsordninger som skattekontrollovens § 14, stk. 1, samt særligt skattekontrollovens § 17, stk. 3.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 2, idet arbejdsmarkedsbidragslovens § 6, stk. 2, indeholder en henvisning til kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra j, som efter den foreslåede ophævelse ved lovforslagets § 3, nr. 2, bliver til litra i. Henvisningen foreslås derfor ændret.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ophæves som følge af ophævelsen af kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra h, som implementerer dele af Rådets direktiv 2003/48/EF.

Til nr. 2

Det foreslås at ophæve kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra h, som følge af ophævelsen af rentebeskatningsdirektivet. Ophævelsen skal dog først have virkning fra 1. januar 2017, da rentebeskatningsdirektivet for Østrigs vedkommende fortsat skal gælde i 2016 for de konti, der ikke overgår til behandling efter det ændrede direktiv om administrativt samarbejde for dette års vedkommende. Bestemmelsen skal stadig finde anvendelse på skatteansættelse, der vedrører perioden frem til 31. december 2016, jf. således lovforslagets § 6, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Som følge af vedtagelse af direktiv 2014/48/EU af 24. marts 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet foreslås det, at henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til direktivets senere ændringer.

Til § 4

Til nr. 1

Som følge af vedtagelse af direktiv 2014/48/EU af 24. marts 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet foreslås det, at henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til direktivets senere ændringer.

Til § 5

Til nr. 1

Som følge af vedtagelse af direktiv 2014/48/EU af 24. marts om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet foreslås det, at henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til direktivet med senere ændringer.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2016 med de undtagelser, der følger af stk. 2-4. Det indebærer, at de forslag, der implementerer Rådets direktiv 2014/107/EU, i lovforslagets § 1, nr. 1 og 4, og § 1, nr. 3, for så vidt angår ophævelsen af skattekontrollovens § 8 X, stk. 4, § 3, nr. 3, § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1, træder i kraft på denne dato.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 2, og 12, om land-for-land-rapportering træder i kraft den 1. marts 2016, og at bestemmelserne har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2016 eller senere. Det foreslås dog, at skattekontrollovens § 3 B, stk. 11, om rapporteringspligt for stedfortrædende danske datterselskaber, hvor det ultimative moderselskab ikke er forpligtet til at indgive rapport i hjemlandet, først har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2017 eller senere. Herved pålægges danske datterselskaber ikke en byrde som følge af, at der måtte være enkelte lande, der ikke har lovgivningen på plads med virkning for 2016. Der er således enkelte lande, inkl. lande, der er medlemmer af OECD, som har meddelt, at de har behov for mere tid af hensyn til deres lovgivningsprocedure og derfor først vil have lovgivningen på plads senere.

Det foreslås i stk. 3, at forslagets bestemmelser, der relaterer sig til ophævelsen af rentebeskatningsdirektivet i dansk ret, i lovforslagets § 1, nr. 3, for så vidt angår ophævelsen af skattekontrollovens § 8 X, stk. 1-3, 5 og 6, § 1 nr. 5-11, først træder i kraft den 1. juli 2016. Ophævelsen skal først have virkning for indberetning og udveksling af oplysninger for 2016 og senere. Hermed sikres det, at indberetning og udveksling af oplysninger, der relaterer sig til 2015, bliver indberettet og udvekslet efter de gældende regler.

Det foreslås i stk. 4, at forslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1 og 2, vedrørende ophævelsen af modregning for betalt kildeskat træder i kraft den 1. januar 2017 og har virkning for skatteansættelser i perioden frem til 31. december 2016. Bestemmelsen er nødvendig for skatteansættelser i perioden frem til 31. december 2016 som følge af, at Østrig vil kunne opkræve kildeskat, når en fuldt skattepligtig person modtager renter fra en betalingsagent i Østrig.

Når en fuldt skattepligtig person modtager renter fra en betalingsagent i Østrig, har Østrig indtil videre opkrævet kildeskat af betalingen. Kildeskatten var på 15 pct. de første tre år, 20 pct. de næste tre år og 35 pct. derefter. De østrigske myndigheder overfører 75 pct. af provenuet af kildeskatten til SKAT uden at oplyse rentemodtagers identitet.

Når en fuldt skattepligtig person har modtaget renter m.v. fra en betalingsagent i Østrig, skal Danmark modregne den østrigske kildeskat i den pågældendes danske skat.

Denne ordning fortsætter for Østrig i 2016, og den foreslåede bestemmelse sikrer således, at den betalte østrigske kildeskat – også vedrørende 2016 – kan modregnes i den danske skat.

I overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser foreslås implementering af to internationale standarder, hvilket er med til at sikre en korrekt fordeling af beskatningen mellem landene. Lovforslaget bidrager i den forbindelse til at øge gennemsigtigheden for medlemsstaternes skatteadministrationer ved at give dem tilstrækkelige informationer på beskatningsområdet. Dermed opnås større sikkerhed for, at indkomst bliver beskattet der, hvor den økonomiske aktivitet og værdi er genereret. Lovforslaget indeholder følgende forslag til ændringer:

- Indførelse af den nye internationale transfer pricing standard, som bl.a. indeholder krav om, at alle store multinationale koncerner med en omsætning på mindst 750 mio. euro (svarende til 5,6 mia. kr.) på koncernniveau skal udarbejde en årlig land-for-land-rapportering. Rapporten skal indeholde information om koncernens indkomst, skatter og økonomiske aktivitet for hvert land, som koncernen opererer i. Forpligtelsen vil som følge af omsætningsgrænsen alene omfatte de allerstørste danske koncerner.

Den nye internationale standard for transfer pricing dokumentation indeholder også andre elementer. Disse elementer kan dog implementeres ved, at der udstedes en ny bekendtgørelse om transfer pricing dokumentation.

- Indførelse af OECDs globale standard for indberetning og udveksling af kontooplysninger, som er indført i EU-retten ved en ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Som følge af overgangen til denne nye standard bliver rentebeskatningsdirektivet ophævet, idet rentebeskatningsdirektivet efter vedtagelsen alene vil have en marginal betydning. Fordelene ved at opretholde direktivet overskygges dermed af byrderne ved at opretholde rentebeskatningsdirektivets system ved siden af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Lovforslaget vurderes at ville styrke SKATs kontrolindsats og kan derfor i et vist omfang medføre et merprovenu, der dog ikke lader sig kvantificere.

Regeringen har stor fokus på at prioritere bekæmpelse af skattely og skatteunddragelse. Som skatteminister er jeg samtidig af den overbevisning, at skattely bedst muligt bekæmpes gennem internationale aftaler og et stærkt samarbejde på tværs af landegrænser. Det er vigtigt, at Danmark ikke går enegang i kampen mod skatteunddragelse, da det er fejlagtigt at tro, at skattely alene kan bekæmpes gennem stramninger herhjemme. Lovforslaget bidrager til at øge gennemsigtigheden og styrke samarbejdet mellem myndigheder på tværs af grænser.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Jesper Petersen (S)

# 0

Grænseoverskridende skatteunddragelse og skattelykonstruktioner i forskellige jurisdiktioner er en betydelig udfordring for det internationale samfund og har været det længe. De senere år er det jo piblet frem med politisk vilje til at gøre noget. Man kan godt mene, at det skal gå stærkere, at man skal gå længere, men der er dog fremskridt, og der er jo også kommet ekstra fokus på hele området, bl.a. i kraft af den her sag om Luxleaks, hvor man kan se, hvordan der er blevet spekuleret i udbyttebeskatningen, og at der flyttes profit og beskatning fra forskellige lande for at undgå at betale skat.

De beløb, fællesskabet bliver snydt for, er store. Sagerne om virksomheder og enkeltpersoner, der aggressivt spekulerer i ikke at betale skat i det land, hvor de har tjent deres penge, er aktuelle og mange. Alene i EU antages det, at medlemslandene årligt går glip af samlet 1.000 mia. euro i skatteindtægter på grund af skatteunddragelse og skattespekulation. Det er lige så mange penge, som der er afsat til hele EU's næste 7-årige budget. Ifølge FN mister udviklingslande årligt et trecifret milliardbeløb på grund af multinationale firmaers skatteunddragelse.

I sin natur er det jo et grænseoverskridende fænomen, som også langt hen ad vejen skal bekæmpes internationalt. Vi skal gøre, hvad vi kan, nationalt og tage de tiltag, vi kan her, og støtte, at den her type spekulation bliver benhårdt bekæmpet via EU, OECD og i andre af de internationale sammenhænge, som Danmark indgår i. Vi bør være et førende land i arbejdet med yderligere tiltag imod skattelylandene og den spekulation og skatteunddragelse, de huser.

Da vi havde regeringsansvaret, havde vi vedvarende fokus på at bekæmpe spekulation og skattely. Vi gennemførte flere skattelypakker. Også med finansloven for 2015 blev der sat ind med tiltag mod skattely og aggressiv skatteplanlægning, der gik over stregen.

Det her lovforslag ligger i fin forlængelse af den politik, vi førte dengang. Med lovforslaget bliver det foreslået at implementere to internationale standarder, som skal være med til at sikre en korrekt fordeling af beskatningen mellem landene og sørge for, at man bidrager til skattemæssig transparens på beskatningsområdet, og være med til at stoppe aggressiv skatteplanlægning og lyssky skatteaftaler. Der skal indføres den her nye internationale transferpricingstandard, som bl.a. indeholder krav om, at danske multinationale koncerner med en årlig omsætning på mindst 5,6 mia. kr. bliver forpligtet til at udarbejde land for land-rapporter i overensstemmelse med den her internationale standard. Det er omtrent de her 750 mio. euro, som er i den internationale standard. Samtidig gennemfører vi OECD's globale standard for indberetning og udveksling af kontooplysninger.

Det er indført i EU-retten ved en ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, og det er rigtig godt at komme videre med land for land-rapporteringen. Jeg har beskæftiget mig med det her område i endda nogle år efterhånden. Det har været noget, vi har efterlyst igennem mange år, så det bliver synligt og tydeligt, hvad det er for en omsætning og indtjening, der er i de forskellige lande i de her koncerner, så man kan sørge for, at der er korrekt beskatning. Det er et helt afgørende instrument til bl.a. at få bremset profit shifting, altså at man får flyttet profitten fra et land, hvordan der er en højere skat, til et land, hvor der ingen skat er eller kun en meget lille.

Forslaget sætter så grænsen for selskaber på 5,6 mia. kr., og det er jo så det, der er aftalt også internationalt nu. Vi synes jo, at det bliver relativt få multinationale selskaber, der bliver omfattet af det, når man sætter beløbet så højt. Vi kunne godt tænke os, at det ad åre bliver arbejdet længere ned, så flere selskaber altså bliver omfattet af at skulle lave de her regnskaber, så man for endnu flere selskaber kan sikre gennemsigtighed og korrekt beskatning.

Jeg synes også, det er værd at påpege, at når det kommer til ulandene – jeg omtalte jo et meget stort tab for dem – gør det det uligt sværere for dem at sørge for en god udvikling i deres lande, når de ikke har ressourcerne til at sørge for, at der er en ordentlig beskatning. De kan ikke benytte sig af de samme informationsudviklingsaftaler, som vi indgår i, og som gør vores lovgivning endnu skarpere nu. De omfatter endnu flere lande, også dem, der i EU hidtil har været smertensbørn. Men de har altså svært ved at udnytte de samme muligheder, og det er også et punkt, hvor vi bør arbejde videre for, at ulandene får bedre muligheder for at sikre sig den korrekte beskatning. De mister langt flere penge, end der bliver givet i ulandsbistand, og det er et væsentligt tiltag for at sørge for, at de kan få en bedre udvikling fremover.

Vi har efterlyst, at den her regering prioriterer arbejdet mod skattely lige så højt, som den gamle gjorde. Og vi har været bekymrede for, om den ville gøre det. Det her er et positivt lovforslag, og vi bakker op om det og vil holde øje med, om man fortsætter kursen fra den nye regerings side.

Jan Rytkjær Callesen (DF)

# 1

Tak. Med det her punkt på dagsordenen førstebehandler vi et lovforslag, hvis formål er at gøre det lettere at bekæmpe skattely og skatteunddragelse. Det sker ved at implementere to internationale standarder, som skal være med til at sikre en korrekt fordeling af beskatningen imellem de enkelte lande. Det er rigtig positivt, at der er fokus på det, for det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at beskatningen sker der, hvor værdierne skabes og pengene tjenes. Med dette lovforslag er der en større chance for, at det sker, og det vil blive mere gennemsigtigt, hvor værdierne skabes.

Hvis vi kigger på det mere konkrete forslag, ser vi, at det handler om, at man vil indføre nye internationale standarder for transferpricing. Standarderne indeholder bl.a. et krav om, at virksomheder, der har en omsætning på koncernniveau på 5,6 mia. kr., fremover skal udarbejde en årlig land for land-rapportering. Den viser virksomhedens indkomst, skat og økonomiske aktiviteter i hvert land. Den højere omsætningsgrænse gør, at det ikke alene er den allerstørste virksomhed, som bliver pålagt dette, hvilket også er rimeligt nok. Det er også der, hvor der potentielt kan snydes med flest penge. Det skal også siges, at det giver en mindre administrativ byrde for de enkelte virksomheder. Det er også fint. Dermed er det ikke alle virksomheder, der pålægges dette.

Det andet, der foreslås med dette lovforslag, er indførelse af OECD's globale standarder for indberetninger og udveksling af kontooplysninger. Det er en standard, som er indført i EU-retten ved en ændring af direktivet om administrativt samarbejde på skatteområdet.

Som jeg nævnte i starten af min ordførertale, er bekæmpelse af skattely og skatteunddragelse vigtigt for Dansk Folkeparti. Vi er helt enige i, som der også står i forslaget, at det bedst bekæmpes gennem internationale aftaler. Derfor er det positivt, at vi implementerer de to internationale standarder på området.

Med de ord kan jeg sige, at DF derfor kan støtte dette forslag.

Louise Schack Elholm (V)

# 2

Tak. Med dette lovforslag implementeres to OECD-standarder, der bidrager til kampen mod skattely og skatteunddragelse. Den første standard udspringer af Base Erosion and Profit Shifting-projektet, som OECD og G20-landene igangsatte i 2013. På baggrund af dette projekt har OECD udarbejdet en række dokumentationskrav, der medfører, at multinationale koncerner årligt skal rapportere om deres økonomiske aktivitet i alle de lande, hvor koncernen opererer. Dokumentationskravene vil som følge af omsætningsgrænsen på 5,6 mia. kr. kun berøre de allerstørste danske koncerner. Denne land for land-rapportering, som den kaldes, gør det lettere for skattemyndighederne at finde ud af, om koncernerne flytter indkomst til lande, hvor de indkomstskabende aktiviteter ikke er udført, men hvor beskatningen er mere gunstig.

Den anden standard udspringer af OECD's globale standard for indberetning og udveksling af kontooplysninger. Den standard blev indført i EU-retten i december 2014. Med lovforslaget indføres denne standard i dansk ret. Standarden er med til at øge gennemsigtigheden og lette samarbejdet på tværs af landegrænser. Venstre mener helt grundlæggende, at de virksomheder, der arbejder og opererer i Danmark, skal betale den skat, som de er forpligtede til i Danmark. Det er forkert, hvis de igennem skattely og skatteunddragelse forsøger at undslå sig den skat. Kampen mod skattely og skatteunddragelse er dog ikke en kamp, vi kan tage alene i Danmark. Det er afgørende, at denne kamp tages internationalt. De to standarder, som dette lovforslag omhandler, er netop med til at sikre et bedre internationalt samarbejde.

Venstre støtter derfor lovforslaget.

Pelle Dragsted (EL)

# 3

Enhedslisten støtter selvfølgelig det her lovforslag, med hvilket vi jo styrker indsatsen mod store multinationale selskabers muligheder for at undslippe eller begrænse deres betaling af skat. Det er fuldstændig urimeligt og uacceptabelt, at der er nogle virksomheder, også danske, med meget stor omsætning, der ikke bidrager til fællesskabet på det niveau, de skal. Det er stærkt provokerende for alle andre skatteydere og selvfølgelig også for de mange små virksomheder, som bidrager til fælleskassen med deres skattebetaling.

Enhedslisten og før os andre venstrefløjspartier har jo gennem årene arbejdet med det her spørgsmål om at få de multinationale selskaber til at betale skat. Der er også sket nogle fremskridt. Helt tilbage fra 1970'erne rejste vi spørgsmålet om den manglende skattebetaling for nordsøolien, og fra starten af 90'erne genrejste hr. Frank Aaen diskussionen, da vi kunne konstatere, at der trods løfter om forbedringer stadig var enorme huller i skattelovene og skattekontrollen. Hr. Frank Aaen fremdrog bl.a., af et selskab som Coca-Cola trods meget stor omsætning i Danmark ikke betalte skat, hvad de i øvrigt stadig ikke gør. Hr. Frank Aaen fortsatte jo i mange år arbejdet og lavede selv en meget grundig research, der afslørede, at en række store multinationale selskaber ikke betalte skat i Danmark. Det har ført til en række opstramninger, og i øvrigt har også den fokus på profit shifting, altså problemerne med at rykke overskud ud af landet, ført til en række store retssager. Jeg synes, det tjener til hr. Frank Aaens ære, at han nok er et af de folketingsmedlemmer, der egenhændigt har bragt flest penge i statskassen som følge af en mangeårig indsats på det her område.

Det sidste, der er lykkedes for os under den foregående regering, var jo, at for at vi skulle slippe for, at hr. Frank Aaen hvert år skulle gennemgå de multinationale selskabers regnskaber, fik vi det, der hedder åbne skattelister. Vi fik altså indsigt i de store selskabers skattebetaling, så borgerne og andre, små virksomheder kunne se, hvilke virksomheder der bidrager, og hvilke virksomheder der ikke bidrager med skat. Det er desværre et initiativ, som den nuværende regering administrativt har lukket for. Det er en skam, og det er et tilbageskridt. På den baggrund kan man kun glæde sig over dagens forslag om land for land-rapportering. Det er et vigtigt skridt. Det er et skridt, som vi også har arbejdet for i mange år, og det vil gøre det sværere for store selskaber at flytte rundt på deres indtægter til forskellige lande eller, skal vi sige, eksotiske øsamfund, hvor der er ingen eller meget, meget lav skat.

Derfor støtter vi lovforslaget, men vi må også sige, at der ligger en række begrænsninger i forslaget, som vi ikke er tilfredse med. Andre ordførere har også nævnt, at det er et meget højt beløb. Det vil være meget få selskaber, der vil blive omfattet. Det er en skam. For vi har også danske selskaber, som opererer globalt, som ikke har en omsætning i det her omfang, men som også burde ses efter i sømmene.

Så ser vi også et problem i den manglende åbenhed, altså det, at der ikke er offentlighed. Nu sagde Socialdemokraternes ordfører, at det vil blive mere synligt. Det er jo desværre kun for myndighederne, at det vil blive mere synligt, og ikke for offentligheden, og det er et problem, for vi kan se, at den her debat gennem årene har været båret frem af netop offentlighedens engagement i det. Det er jo, når Ekstra Bladet har kunnet lave forsider på baggrund af hr. Frank Aaens research om, at virksomheder slipper med 0 kr. Det drejer sig f.eks. om et firma som Q8, som har opereret i Danmark i årtier, men aldrig har betalt en krone i skat. Det har været den opmærksomhed, der har ført til, at der er blevet lavet en række opstramninger. Og derfor er det ærgerligt, at der ikke også er åbenhed og offentlighed om den her land for land-rapportering.

Endelig, som Socialdemokraternes ordfører også var inde på, er det et problem, at de her regler ikke i tilstrækkeligt omfang omfatter ulandene, for ulandene er om nogle hårdt ramt, endnu mere end de udviklede lande i OECD. Det er også fremgået af noget af den kritik, der er kommet fra nogle af ulandsorganisationerne i Danmark, nemlig at udviklingslandene heller ikke har været inddraget undervejs i udarbejdelsen af den her rammeaftale. Det er rigtig ærgerligt, og vi må fra dansk side arbejde for, at man fremadrettet vil sikre, at de også bliver omfattet, også med den tekniske assistance og bistand, der skal til, for at det kan lade sig gøre.

Til sidst og lidt i forlængelse af det vil jeg gerne rose regeringen for det her forslag. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men det er lidt ærgerligt i forbindelse med høringen, at man ikke har inddraget netop de danske udviklingsorganisationer. En organisation som IBIS, som virkelig har været optaget af det her længe og har haft fokus på det, har faktisk nogle mennesker med meget stor viden på det her område.

Men Enhedslisten kan støtte forslaget, fordi det trods de mangler er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Merete Riisager (LA)

# 4

Tak. L 46 handler om at bekæmpe skattely og skatteunddragelse. I Liberal Alliance skelner vi skarpt mellem ulovlig skatteunddragelse og lovlige prioriteringer, som danske og internationale virksomheder måtte tage for at drive deres forretning. Vi ønsker skatteregler, der er så enkle og gennemskuelige som muligt, hvilket vil gøre det lettere for virksomheder at efterleve reglerne og samtidig gøre det lettere at retsforfølge dem, der ikke gør. Samtidig ønsker vi at nedsætte selskabsskatten til 12,5 pct. for derved at gøre Danmark mere attraktiv i forhold til investeringer. En sådan prioritering fra dansk side vil bidrage enormt til vores muligheder for at skabe velstand i fremtiden.

Multinationale koncerner, både danske og udenlandske, fremlægger allerede i dag en lang række data, der skal gøre det let at se dem i kortene. Vi har ikke noget imod gennemsigtighed, men vi har også en interesse i, at nye standarder ikke udgør en unødig byrde for virksomhederne, og at oplysninger, der gives til myndighederne, behandles med fuldstændig fortrolighed, da der kan være tale om informationer, som er af afgørende betydning for virksomhedens konkurrenceevne. Multinationale virksomheder er vant til at håndtere skrappe krav for dokumentation, men det er ikke nødvendigvis en tilstrækkelig grund til at kræve mere.

Jeg agter at følge L 46 i lovbehandlingen, så vi kan vurdere betydningen af de nye byrder, der pålægges virksomhederne, og dermed også deres rimelighed og funktionalitet i forhold til det, man fra regeringens side ønsker at opnå med lovforslaget.

René Gade (ALT)

# 5

I Alternativet ser vi også meget positivt på det her, og vi bakker op om det. Og så synes jeg generelt, at hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten markerer noget væsentligt, for det er jo ikke offentligt tilgængeligt eller åbent, hvis det kun er skattemyndighederne, der har adgang til oplysningerne. Derfor ligger det her op til en generel debat og en gennemgang af de høringssvar, vi har fået, og en videre undersøgelse af, hvad det egentlig er, vi mener, når vi taler om, at noget er åbent her i Folketinget. Det nytter ikke rigtig noget, hvis journalister og ngo'er ikke har adgang til de her data, og det ligger i lukkede fora. Så vi bakker op, men glæder os til at blive klogere undervejs i udvalgsbehandlingen.

Lisbeth Bech Poulsen (SF)

# 6

Det er et rigtig fint lovforslag, vi behandler i dag. Det er jo noget, som vi har diskuteret i mange år – i hvert fald i de 4 år, jeg har siddet herinde – og også lavet skattelyaftaler om. Jeg synes, at hr. Pelle Dragsted var meget venlig over for regeringen. Man kan sige, at det jo selvfølgelig er rigtig fint, at regeringen implementerer det her i dansk lovgivning, men hvis vi skal være helt ærlige – og det gjaldt jo egentlig også den tidligere regering – så hverken gik eller går Danmark i front. Altså, OECD kan man sige mange ting om, men de har virkelig lagt sig i selen for at sætte en international dagsorden og få os andre med, kan man sige. Ja, selv Kommissionen kom jo med 29 forslag i 2012 til medlemslandene om, hvad man kunne gøre i forhold til skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning.

Men det er et rigtig godt lovforslag, og selvfølgelig stemmer vi for det. Der er nogle problemer, som særlig mine kolleger fra Alternativet og Enhedslisten også har været inde på, i forhold til lukkethed. Herhjemme kan vi jo heller ikke med det her lovforslag få at vide, hvorfor en lang række danske virksomheder agerer, som de gør – det kunne f.eks. være, hvorfor en af Danmarks allerstørste virksomheder har en meget række selskaber på Bermuda. Hvorfor er det lige på Bermuda, de skal ligge? Og det giver både medierne herhjemme, men jo også os som folkevalgte en indskrænkning i vores muligheder for virkelig at køre den her dagsorden videre.

Som også mine kolleger fra Socialdemokratiet var inde på, er det her jo et kolossalt problem. Det drejer sig om 1.000 mia. euro alene i EU. Det er 12 gange mere i ulandsbistand i udviklingslandene end det, vi giver i udviklingsbistand. Vi kunne jo sige, at hvis vi fik løst det her problem, at hvis de selv fik det løst, at hvis der ikke var så meget skattesnyd i udviklingslandene, så var det 12 gange mere værd end den udviklingsbistand, vi giver. Korruption er jo en af de største barrierer for det her, men det er også vigtigt, at vi i endnu højere grad, end vi faktisk gør, hjælper med at opbygge gennemsigtige strukturer og skattesystemer i de her lande. For de er fanget i en gældsfælde, når der på mystisk vis aldrig er overskud fra guldminer i Ghana eller diamantminer i andre afrikanske lande, som er nogle af de seneste eksempler, vi har set på.

Men land til land-rapportering er rigtig godt. Det giver ikke hundrede procent åbenhed, men det bliver i hvert fald nemmere at følge de her datterselskaber. Det samme gælder transferpricing, som heller ikke er den endegyldige løsning, men det giver dog et bedre indblik i, hvordan man flytter profit, flytter overskud fra et land til et andet ved f.eks. at overbetale for ydelser eller ved køb af varer.

Så jeg vil gerne kvittere den nuværende regering og også den tidligere – selv om vi godt kunne ønske os endnu mere – for, at det her er noget, vi bliver ved med at tage del i. Jeg kunne godt tænke mig, at Danmark virkelig gik forrest. Men i hvert fald deltager vi i det samarbejde, som foregår i EU og specielt i OECD og også andre steder.

En slutbemærkning er, at dem, den her aggressive skatteplanlægning og skattesnyd, går allermest ud over, er de fattigste lande i verden. Der bliver kanaliseret milliarder ud, når man hiver guld, mineraler osv. op. Det er også derfor, det er rigtig ærgerligt, at der i det OECD-samarbejde, som jeg ellers har rost heroppefra, er så stor lukkethed, er så lidt inddragelse af udviklingslandene og egentlig også af organisationer. Og der ville jeg synes det kunne være rigtig godt, hvis den danske regering i højere grad tog civilsamfundet med ind – det er jo dem, der arbejder rigtig, rigtig meget med det her og har gjort det i mange år. Så det er bare en stille opfordring til det.

Men det er et godt skridt på vejen, og SF støtter op om det.

Brian Mikkelsen (KF)

# 7

Det er positivt, det er godt, og det er også relevant, at Danmark får implementeret de to internationale standarder, så man kan få en mere korrekt fordeling af beskatningen mellem landene. Vi støtter fra konservativ side generelt set mere åbenhed om skattebehandlingen, og vi støtter også en mere effektiv skattekontrol. Det er kun ret og rimeligt, at man betaler skat i de lande, man opererer og arbejder i, og er med til at finansiere det samfund, vi lever i. Og vi støtter også et tættere samarbejde mellem de forskellige landes skattemyndigheder. Og det lægger de to standarder jo op til, både med hensyn til de nye internationale transfer pricing-standarder, men også med hensyn til at vi indfører OECD's globale standarder for indberetning.

Så på grund af at det giver mere transparens, mere åbenhed, fordi det giver en mere effektiv skattekontrol og et tættere samarbejde myndighederne imellem, kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Skatteministeren (Karsten )

# 8

Tak for den positive modtagelse af lovforslaget. Jeg har også, selv om Det Radikale Venstre ikke sidder i salen i dag, noteret mig, at hr. Martin Lidegaard fra Det Radikale Venstre støtter forslaget. Regeringen har stort fokus på at minimere og begrænse skattely og skatteunddragelse og bekæmpe det i det omfang, det er muligt. Regeringen er samtidig af den overbevisning, at skattely bedst minimeres og begrænses gennem internationale aftaler og et stærkt internationalt samarbejde. Danmark skal ikke gå enegang i arbejdet mod skatteunddragelse. Vi kan ikke begrænse, minimere og bekæmpe skattely alene igennem stramninger herhjemme. Derfor er det regeringens holdning, at indsatsen mod skatteunddragelse også skal ske i internationalt regi mellem myndigheder på tværs af grænserne.

Med lovforslaget foreslås det jo, som en række ordførere allerede har været inde på, i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser at implementere to internationale standarder, som begge har til formål at øge gennemsigtigheden og styrke myndighedssamarbejdet på tværs af landegrænser. Forslaget er altså med til at sikre, at SKAT har de bedste forudsætninger for at sætte ind over for skattepligtige, der forsøger at skjule formuer og indkomst i skattely.

For det første foreslås det at indføre nye internationale transferpricingstandarder. Standarden pålægger multinationale koncerner med en omsætning på mindst 760 mio. euro, altså 5,6 mia. kr., årligt at udarbejde en land for land-rapport. Land for land-rapporten skal bl.a. indeholde informationer om virksomhedens indkomst, skatter og økonomiske aktivitet.

For det andet foreslås det at indføre OECD's globale standarder for indberetning og udveksling af kontooplysninger. Som følge af implementeringen af den nye internationale standard foreslås det, at rentebeskatningsdirektivet ophæves, idet direktivet kun vil have marginal betydning. Omkostningen ved at have to sideløbende systemer vil her veje tungere, i hvert fald efter regeringens opfattelse. Så lovforslaget, som en bred kreds af ordførere også har været inde på, understøtter en begrænsning og minimering af skattely og skatteunddragelse gennem internationale aftaler.

Så er der selvfølgelig spørgsmålet om åbenhed, som bliver rejst af et par ordførere. Der vil jeg bare sige, at land for land-rapporterne behandles fortroligt, og det gør de, fordi de skal det. Der er jo tavshedspligt for fortrolige forretningsoplysninger, og det skal der være, og derfor er det altså væsentligt, at de bliver behandlet fortroligt. Land for land-rapporten kan jo potentielt indeholde forretningsfølsomme oplysninger, der f.eks. kan påvirke en virksomheds konkurrenceevne, såfremt oplysningerne offentliggøres. Derfor er det jo også en del af det internationale samarbejde. Der er altså tale om en international standard, og det er som et led i standarden, at oplysningerne behandles fortroligt. Danmark vil således ikke kunne deltage i det internationale samarbejde, hvis vi begynder at gøre rapporterne offentligt tilgængelige, som nogle ønsker.

Så er der selvfølgelig også spørgsmålet, som nogle har rejst, om IBIS og andre, som gør et stort stykke arbejde for, at man betaler skat i udviklingslandene. Det er også et spørgsmål, som indirekte behandles her. Jeg vil sige, at jeg synes, at IBIS gør godt og stort stykke arbejde. Jeg har dog lidt svært at se, hvordan de sådan lige passer ind i det her lovforslag, men jeg lægger bestemt mærke til det, når IBIS siger noget på det her område, særlig når det handler om at opbygge skattesystemer i udviklingslandene, som er noget, som denne regering varmt og helhjertet støtter. For det, at udviklingslandene får etableret deres eget indtægtsgrundlag, gør, at man i mindre grad skal give udviklingsbistands og -hjælp.

Afslutningsvis vil jeg takke for den debat, der har været, og jeg ser frem til en god og konstruktiv udvalgsbehandling.

Skatteministeren (Karsten )

# 9

I forhold til IBIS ved jeg faktisk ikke om de står på høringslisten. De har ikke givet noget høringssvar, men jeg skal gerne give det tilsagn, at hvis der kommer et lovforslag, der ligger inden for det internationale skatteområde, så sætter vi dem på høringslisten. Så kan de jo komme med deres bidrag, og hvis det er et godt og konstruktivt bidrag, der passer ind i regeringens politik, så vil vi også lytte til dem. Det er jo ikke nogen garanti, jeg kan give, men det er i hvert fald rammen.

Så er der spørgsmålet om åbne skattelister, og der har jeg det faktisk på samme måde som den konservative ordfører, som jeg synes på glimrende vis fik illustreret, at årsagen til, at virksomheder ikke betaler skat, selvfølgelig kan skyldes, at de laver skatteunddragelse. Men det kunne jo også skyldes, og det tror jeg er mere rigtigt, at de ikke tjener penge, eller at de på fuldstændig lovlig vis bruger de fradrag, der er. Og det synes jeg fortsat de skal have lov til uden at blive hængt ud for det.

Skatteministeren (Karsten )

# 10

Jeg ville sådan set være enig med hr. Pelle Dragsted, hvis vi så bare havde en nuanceret debat. Problemet er – og det viser sig, hvis man åbner en avis – at nuancerne ikke altid kommer med, og jeg forstår sådan set godt, at der er nogle virksomheder, der føler sig hængt noget ud, som f.eks. teleselskabet 3.

Hvis jeg ikke tager meget fejl, har de på fuldstændig lovlig vis haft et underskud, og det har så ført til, at de ikke har betalt skat i nogle år. Jeg tror, jeg læste en artikel for lidt tid siden, hvor de sagde, at det regnede de så med at gøre i 2015.

Men jeg forstår godt, der er nogle, der føler sig hængt ud, og derfor skal man jo overveje, om man vil have åbne skattelister. Jeg vil sige, at det ikke er noget, regeringen på nuværende tidspunkt har taget stilling til, selv om jeg godt ved, der har været en offentlig debat, hvor nogle partier har krævet det.

Skatteministeren (Karsten )

# 11

Regeringen har i hvert fald det udgangspunkt, at vi skal arbejde for at minimere og begrænse skatteunddragelse og skattely via internationale aftaler. I det ligger jo også, at der er ønske om at gå videre end det, man nu er blevet enige om. Men det skal jo gå til på ordentlig vis. Jeg tror ikke, jeg her i dag kan give tilsagn eller sige, hvad regeringens politik skal være i fremtidige internationale aftaler. Men når man har formuleret den politik og vi ved – det er åbenlyst – at det finder sted, jamen så ønsker man at gå længere ned ad den her vej internationalt.

Så det er et tilsagn om at bevæge sig længere ned ad den vej, vi nu har med den her land for land-rapportering, hvor grænsen er 750 mio. kr., hvilket jo ikke skal udelukke, at den beløbsgrænse kan blive lavere. Det, der er vigtigst for mit parti, for Venstre og for regeringen, er, at det foregår som led i et internationalt samarbejde og ikke er dansk enegang.

Skatteministeren (Karsten )

# 12

Men det tilsagn kan jeg i hvert fald give, at vi i udvalgsbehandlingen kan få fuldstændig afklaret, hvordan regeringen vil sætte ind internationalt. Grunden til, at jeg ikke giver tilsagnet her i dag, er for at være helt ærlig, at jeg ikke har sat mig fuldstændig ind i vores forhandlingsposition, og selv om jeg synes, det, hr. Jesper Petersen argumenterer for, giver god mening og er sund fornuft, så kan der jo være andre måder, hvorpå man kan nå målet – som jo er at minimere og begrænse skattely – end blot at udvide den gruppe af selskaber, der er omfattet af land for land-rapporteringen. Men det får vi afklaret i udvalgsbehandlingen.

Der er endnu ingen debatindlæg...