Der er god grund til, at vi skærper kravene til uddannelse af revisorer. Senest har sagen om revisionen af Tønder Bank vist, at der desværre kan sættes spørgsmålstegn ved revisorers arbejde på det finansielle område. Onlinemediet FinansWatch har gennemgået det revisionsfirma, der konkret reviderede Tønder Bank. Man har i dette tilfælde fundet, at halvdelen af revisorerne i den pågældende virksomhed tidligere havde medvirket i revisionen af senere krakkede banker – i de fleste tilfælde, som jeg kan forstå det, uden at man havde lavet regnskabsanmærkninger.

Selve Tønder Bank-sagen kører hos myndighederne. Vi skal selvfølgelig ikke dømme nogen på forhånd – og slet ikke her – men derfor er det bestemt også godt, at Revisionskommissionen har afleveret et så gennemarbejdet forslag som det, der ligger til grund for det lovforslag, som vi her behandler. Lovforslaget har overordnet set tre elementer, som jeg lige kort vil gennemgå.

Det første element i lovforslaget er en skærpelse af kravene til efteruddannelsen af revisorer, der reviderer finansielle virksomheder og andre virksomheder af offentlig interesse. Helt konkret stiller vi krav om, at en ekstra efteruddannelse skal finde sted, en efteruddannelse, som udgør mindst 60 timer i emner rettet mod finansierel revision. Det er almindelig praksis inden for revisionsområdet, at man opgør efteruddannelseskrav i timekrav.

Lovforslagets andet element er indførelsen af en certificeringsordning. Den skal sikre, at en revisor, der arbejder med det finansielle område, med finansielle virksomheder, også har tilstrækkelig praktisk erfaring med området. Certificeringsordningen skal administreres af Finanstilsynet. Revisoren skal for at opnå certificering have gennemgået den påkrævede efteruddannelse. Det vil også være muligt for Finanstilsynet at fratage nogen en certificering. Hvis en revisor f.eks. ikke længere opfylder de nødvendige krav, eller hvis man vurderer, at man har fundet fejl eller tilsvarende mangler ved revisionen, så kan man altså fratage vedkommende certifikatet. Det skal siges, at der indføres en overgangsordning for de revisorer, der ved lovforslagets ikrafttræden er valgt som underskrivende revisor for en finansiel virksomhed. Det vil konkret betyde, at revisorerne kan fortsætte deres hverv uden certificering, indtil den førstkommende ordinære generaforsamling, som finder sted efter lovens ikrafttræden, nemlig den 1. januar 2014.

Det tredje og sidste element i lovforslaget er en modernisering af selve uddannelsen til revisor. En sådan modernisering af revisoruddannelsen skal gøre uddannelsen tidssvarende og passe til de krav, der i dag stilles til revisorer. Branchen har efterspurgt en sådan modernisering, og forslaget er også baseret på Revisorkommissionens anbefalinger. Konkret vil der fremover kun være én type revisor, nemlig en, der har titlen statsautoriseret revisor. Det svarer stort set til det gældende niveau for statsautoriserede revisorer. Hvad angår det eksisterende regelgrundlag for registrerede revisorer, bevares deres nuværende rettigheder og pligter, samtidig med at vi etablerer en overgangsordning for registrerede revisorer, som ønsker at overgå til titlen statsautoriseret revisor.

Der er her tale om en relativt lang overgangsordning, en blød løsning, kan man fristes til at sige, så de virksomheder, det omfatter, har god tid til at omstille sig, særdeles god tid. Det samme gør sig gældende i forhold til den særbestemmelse, der er om registrerede revisorer ansat i de landøkonomiske foreningers rådgivningskontorer. Den nuværende særregel er i strid med EU-retten.

I 2006 vedtog Europa-Kommissionen 8. direktiv om lovpligtig revision i EU, som bl.a. skærpede kravene til revisors uafhængighed og ledelse. Revisorkommissionen har vurderet, at særbestemmelsen om landøkonomiske revisorer er uforenelig med direktivets bestemmelser om ejerforhold. Jeg har stor respekt for Revisorkommissionen og dens vurdering på dette punkt.

Konkret stiller direktivet krav om, at revisionsvirksomheder skal være ejet af godkendte revisorer. Det er på den baggrund vurderingen, at de landøkonomiske foreninger ikke opfylder direktivkravene til ejerskab, da ejerne af de landøkonomiske rådgivningskontorer er landbrug og landmænd. Som sagt finder vi dog, at der med det foreslåede er blevet fundet et kompromis, der giver særdeles rigelig tid til, at man kan tilpasse sig de nye strukturer også på dette område.

Socialdemokraterne kan på baggrund af disse bemærkninger støtte forslaget. Så skal jeg på vegne af SF's ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, meddele, at SF også kan støtte forslaget.

For nylig krakkede Tønder Bank, selv om revisionen havde vist, at banken var en sund virksomhed. Det er selvfølgelig et problem i forhold til tilliden til bankerne, når den slags sker. Og tillid er jo vigtigt for os kunder, hvis vi skal sætte vores penge i banken, men det er også vigtigt for de investorer, som skal låne penge til banken, så banken kan låne dem videre til kunderne. For at få tilliden tilbage vil vi nu med det her lovforslag skærpe kravene til revisorer, der skal revidere banker og andre finansielle virksomheder. Det sker ved at indføre nogle krav til efteruddannelse og ved at indføre en certificeringsordning. Det tror vi på vil sikre, at revisionen af banker fungerer med høj kvalitet, og sådan at man kan have tillid til den revision, der foregår.

Et led i det her lovforslag er også, at vi indfører Revisorkommissionens anbefaling til en ny uddannelse. Og der kan man jo se af de høringssvar, der er kommet, at det er noget, branchen har efterspurgt, og vi synes, det er rigtig godt, at vi nu får det på plads.

Det sidste led i det her lovforslag drejer sig om § 17 i revisorloven, som giver landmændenes forening, de såkaldte landøkonomiske foreninger, mulighed for at bedrive revision af deres ejere, altså af landmænd. Og det er jo et bærende princip i den her lov, at dem, der har et revisorselskab, skal være uafhængige og altså ikke kan være ejet af dem, de skal bedrive revision hos. Der har altså været den her undtagelse, som ogå er blevet udfordret af et EU-direktiv, fordi EU også lægger vægt på, at der skal være uafhængighed mellem den, der ejer revisionen, og den, som revisionen foretager revision hos. Derfor laver vi nu en lempelig udfasning af den her særordning, der har været for landbruget, sådan at man fra 2019, mener jeg det er, ikke længere uddanner registrerede revisorer, som kan sidde og revidere landmændene, selv om de er ejet af landmændene.

Vi synes, det er vigtigt, at det princip bliver overholdt, også på det her område, selv om jeg også har læst, at Landbrug & Fødevarer beklager det. Men det er som sagt et princip, og Radikale Venstre har altid haft det svært med at indføre særregler på bestemte områder for bestemte grupper og imod bestemte grupper, som det kan være i andre tilfælde, og derfor støtter vi også op om den ændring.

Samlet set kan vi støtte lovforslaget.

Det Konservative Folkeparti er positiv over for forslaget. Det er vigtigt med en modernisering af selve revisoruddannelsen i lyset af de udfordringer, der er inden for den finansielle sektor, men i det hele taget med den kompleksitet og med den måde, som man interagerer på de enkelte brancher imellem. Derfor er vi positive over for tiltaget med at modernisere uddannelsen.

Der er mange forskellige elementer i selve forslaget her. Vi har også spørgsmål til, hvorfor det er nødvendigt ikke mere at have to typer revisorer. Jeg ved godt, at de på organisationsplan er slået sammen, men det har indtil nu fungeret ganske glimrende, så hvad er de gode begrundelser for det? Hvad er retssikkerheden, når en myndighed, når man først har fået en uddannelse og er blevet certificeret som statsautoriseret revisor, kan trække den certificering tilbage? Hvad skal der til for det, så der ikke bare er vilkårlighed i det? Er det, hvis man f.eks. ser sig sur på en revisor, fordi han eller hun har begået en fejl en gang, eller hvad er parametrene for det? Kort fortalt egner det her sig klart til, at vi borer det ud under udvalgsbehandlingen.

Vi er positive over for flere af tiltagene, men vi vil godt have sikret retssikkerheden og have forklaringer på forskellen mellem registrerede revisorer og statsautoriserede revisorer. Vi vil også godt vide, hvilke konsekvenser det vil få for et erhverv, at man udelukker nogle fra at gå ind og lave rådgivning. Her tænker jeg specielt på landbruget. Så vi er foreløbig positive, men vi afventer udvalgsbehandlingen til at kunne se på, om vi endeligt stemmer ja til forslaget.