Tak, formand. Det har i årtier været en ambition for skiftende danske regeringer og Folketing at forenkle og afbureaukratisere. Og man røber jo nok heller ikke nogen hemmelighed ved at sige, at det nok ikke altid er lykkedes lige godt. Men med det her lovforslag er vi rent faktisk på den rigtige vej. Der kommer en tiltrængt forenkling af processen for udarbejdelse af Natura 2000-planerne, og lovforslaget reducerer de administrative processer og opprioriterer inddragelse og dialog i både planlægningen og gennemførelsen en af de kommende planer i næste planperiode.

Natura 2000-planlægningen er afgørende vigtig, da det er planlægning for en stor del af de danske naturperler og de mest sårbare naturområder. Socialdemokratiet er meget tilfredse med, at den tunge forhøring og idéfase erstattes af krav om inddragelse af interessenterne, og det er også et fremskridt, at de statslige planer fremover bliver mindre detaljerede og vil give mere plads til kommunerne og lokal indflydelse og viden, herunder at det også bliver muligt at ændre i planerne undervejs. For understregningen af, at de kommunale Natura 2000-planer skal koordineres indbyrdes kommunerne imellem og også med de statslige skovhandleplaner, ser Socialdemokraterne også som et vigtigt skridt i forhold til en helhedstænkning på det her område.

Der vil selvfølgelig altid være forskellige interesser, der skal nå sammen: Erhvervene og de grønne og de overordnede målsætninger og kommunerne. Om det lykkes i allersidste ende, vil selvfølgelig kun tiden vise, men jeg har jo noteret mig, at rigtig mange af de høringsberettigede organisationer er meget tilfredse med det her lovforslag, og en helt afgørende forudsætning for Natura 2000-planernes succes er en bred accept af både proces, inddragelse og vidensgrundlag. Det skaber vi forudsætningen for med det her lovforslag, og derfor støtter Socialdemokratiet selvfølgelig varmt dette forslag.

I dag behandler vi en ændring af miljømålsloven, som har til formål at forenkle klageprocessen for Natura 2000-planer og styrke inddragelsen af interessenterne. Ligesom vi har vandplaner, har vi også naturplaner, og her er Natura 2000-planlægningen en meget vigtig del. Det er staten, der har det overordnede ansvar for, at Danmark lever op til EU's direktiver, herunder habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet, men det er kommunerne, der har myndighedsansvaret for det åbne land og for at føre indsatsen ud i livet. Den ansvarsfordeling røres der ikke ved med lovforslaget.

De første planer har imidlertid været kritiseret for at være for detaljerede, og derfor er der i dette lovforslag gjort meget for at forenkle processen og levne mere råderum til kommunerne. Især er der kommet større fokus på forpligtelsen til at inddrage de berørte lodsejere og øvrige interessenter så tidligt i processen som muligt. Der bliver med en kortere statslig proces bedre tid til at gennemføre den lokale dialog. Det vil stadig væk være Naturstyrelsen, der har ansvaret for basisanalysen, men den bliver mindre detaljeret, og det bliver muligt at tilpasse den til de lokale forhold.

De marine Natura 2000-områder hører under staten og handler især om vandkvaliteten, og for de marine områder vil der blive lavet statslige planer, som f.eks. Danmarks Jægerforbund har ønsket at blive inddraget i. Der står i bemærkningerne, at der vil blive inviteret til møde på nationalt niveau, så de interesserede organisationer kan blive inddraget også i den proces.

Der er i det hele taget i høringssvarene bred opbakning til forenkling, og Det Radikale Venstre hilser da også både forenkling og basis for en bredere lokal dialog og inddragelse af interessenter på et tidligt tidspunkt meget velkommen. Vi kan derfor støtte forslaget og ser frem til arbejdet i udvalget med det.

Det, hr. Steen Gade sagde lige før, er jo en sørgelig kendsgerning, nemlig at vi i Danmark beskytter miljø og natur præcis så meget, som EU-reglerne kræver af os. Det ville jo være dejligt, hvis vi brugte den frihed, vi har, til at skabe større biodiversitet, skabe større sammenhængende naturområder og til at beskytte naturen langt mere, end EU's minimumskrav kræver. Det ville jo være rigtig godt, hvis vi bruger de muligheder, vi har, til at gøre det.

Det ville også have været rigtig godt, hvis hr. Jørn Dohrmann havde brugt de sidste 10 år, hvor han havde stor indflydelse på dansk politik, til at kræve, at den danske regering skulle gå i spidsen med hensyn til at beskytte natur og miljø langt ud over, hvad EU kræver af os. I virkeligheden er det vel hr. Jørn Dohrmanns og den daværende VK-regerings ansvar, at hr. Steen Gade i dag med en vis sandhed kan sige, at den beskyttelse af naturen og miljøet, som vi har, er den, EU kræver at vi skal have. Det er ikke godt. Det er skidt. Det burde have været meget bedre.

Skulle jeg komme med en enkelt kritisk bemærkning også i forhold til regeringen, ville den være, at jeg da også ville ønske, at regeringen på det område hurtigt tog nogle initiativer, som ville gøre, at vi kunne sige, at det der med at diskutere, hvordan vi overholder EU's minimumsdirektiver på det her område, er forholdsvis ligegyldigt, fordi vi er langt på den anden side af det.

Nu handler lovforslaget her faktisk om de her Natura 2000-områder, så lad mig vende tilbage til lovforslaget. Efter Enhedslistens opfattelse indeholder det her lovforslag en række grundlæggende gode elementer. For det første forenkler man processen. Det er faktisk i sig selv rigtig godt, at man laver nogle processer, som er mere gennemskuelige for mennesker.

Det andet, man gør, er, at man, samtidig med at man forenkler, faktisk giver bedre mulighed for folkelig inddragelse og deltagelse. Det gør man faktisk ofte, når man gør ting enklere, for når ting bliver enklere, er det også nemmere for mennesker at finde ud af, hvornår de skal agere og reagere. Altså, man sikrer en større mulighed for en større folkelig deltagelse og en større inddragelse af dem, der i det juridiske sprogbrug hedder interessenter. Men man åbner også op for, at de, der er interesserede, også har en mulighed for at komme på banen. Det synes jeg er rigtig godt.

Så er lovgivningsprocessen her jo også en lille smule eksemplarisk, fordi man faktisk starter processen med at spørge folk, som har en særlig interesse i det her område, om, hvordan de kunne tænke sig, at lovgivningen skulle indrettes. Så laver man på den baggrund et lovforslag. Så er der en høringsproces, og hvis man læser høringsnotatet, vil jeg bare sige, at det er helt usædvanligt at se, i hvor stor udstrækning der er taget hensyn til de høringssvar, der er kommet. Det er helt usædvanligt i forhold til tidligere regeringer, men såmænd også helt usædvanligt i forhold til den nuværende regering. Indimellem lytter man måske også til nogle, hvorom jeg har tænkt: Behøver man også at lytte til dem, for de plejer sjældent at have noget godt sige? Men man lytter til dem og inddrager det på en fornuftig og konstruktiv måde. Det synes jeg faktisk er rigtig eksemplarisk.

Så jeg synes, at det her er et rigtig godt lovforslag, og det er et lovforslag, der er blevet til på en måde, som jeg synes meget gerne måtte danne skole for, hvordan man i øvrigt griber den slags ting an.

Det er måske også derfor, at lovforslaget, når det ligger her i salen, ikke rigtig kalder på den store modstand, fordi man har forsøgt at inddrage rigtig mange mennesker og rigtig mange organisationer i processen. Det har man så gjort ud fra den præmis og på den betingelse, at det faktisk handlede om at skabe mere og bedre naturbeskyttelse, for det er selvfølgelig afgørende, at slutresultatet af den her lovgivning ikke bare er, at tingene er blevet enklere, og at flere mennesker deltager i rundkredssamtaler, men at vi faktisk sikrer, at der bliver gjort en indsats for at beskytte natur og miljø i Danmark. Det er der god brug for.

Så der skal altså ikke være nogen tvivl om, at Enhedslisten er positiv over for det lovforslag, der ligger her.

Tak, hr. formand. Også fra Konservatives side skal der lyde positive ord om det her lovforslag. Når jeg sidder med et helt nyt lovforslag og læser det, spørger jeg tit mig selv: Vil det her lovforslag gøre nogle borgere glade, tilfredse, eller vil dem, lovforslaget rammer, blive glade for det, eller er det bare endnu et lovforslag med en hel masse nye regler og bureaukrati, man skal følge? Men der er jo faktisk nogle, som bliver rigtig glade for det her lovforslag, så også jeg vil gerne kvittere for ministerens lydhørhed over for de mange høringssvar, der er givet, også over for, at vi som udvalg faktisk har fået en teknisk gennemgang forud for, at vi står og behandler lovforslaget i dag. For som konservativ synes jeg altid det er positivt, når vi kan forenkle nuværende regler, og det er rigtig positivt, når vi kommer til at inddrage de interessenter, der er, meget mere, end de bliver i dag.

Ministeren har lyttet til ønsket om, at lodsejerne nu bliver indført i lovgivningen, deres inddragelse, og at der er også i bemærkningerne til loven sker uddybende kommentarer til hvem, hvad og hvor der skal ske interessentinddragelse, så man som borger ikke sidder derude og synes, at man alligevel er blevet overhørt.

Fra Konservatives side vil vi meget gerne have mere natur, og vi vil vel og mærke gerne have meget mere natur, som det enkelte menneske også vil bruge, og derfor må vi sige: Alt i alt ser vi positivt på det her forslag.