Tak for det. Da Venstres ordfører ikke kan være til stede, skal jeg oplæse ordførertalen for vedkommende.

Dette lovforslag indeholder to elementer. Den nedsættelse på 5 pct. af ministervederlaget for årene 2011 og 2012, der blev vedtaget i 2010, videreføres for årene 2013, 2014 og 2015, og endvidere at der ved beregning af eftervederlagsperioden for afgåede ministre ikke kan medregnes tidligere ministerperioder, der allerede har udløst eftervederlag.

Venstre kan støtte lovforslaget. Også for Venstre er det naturligt, at ordningen skal gælde yderligere 3 år, for så vidt angår ministervederlag. Med hensyn til den måde, eftervederlaget for ministre beregnes på, finder Venstre, at det er den rigtige måde, at beregning fremover sker, som det er foreslået i lovforslaget. Det skal alene være den seneste sammenhængende ministerperiode, der skal medregnes i eftervederlagsperioden, således at der ikke kan beregnes dobbelt eftervederlagsperiode. Det forekommer at være helt naturligt.

Som sagt, Venstre kan støtte lovforslaget i sin helhed. Tak.

Tak for det. Og tak til regeringen og finansministeren for at fremsætte det her lovforslag, L 158. Man kunne jo lidt spøgefuldt sige, at hvis regeringens ministre gerne ville vise, at de ville gå forrest ved at tage en beskeden lønnedgang fra et jo ellers fornuftigt niveau, men dog en lønnedgang, så skulle der vel i det at gå forrest ligge, at man gik videre end det, man overtog fra den tidligere regering. Men man vil jo gå forrest ved at fortsætte den linje, den tidligere regering har lagt, og det er for så vidt ganske udmærket. Vi kan selvfølgelig støtte, at man fortsætter med det også i 2013, 2014 og 2015.

Det er klart, at med hensyn til den anden del af lovforslaget, der handler om, at man, når man beregner eftervederlag for afgående ministre, ikke skal medregne tidligere ministerperioder, som der jo har været eftervederlag til, og hvilket Rigsrevisionen jo ganske berettiget selvfølgelig har kritiseret i en beretning i 2010, synes vi også, det er glimrende at få på plads.

I forhold til den teknikalitet, som det beskrives som, altså i forhold til hvad man regulerer på baggrund af, vil vi i udvalgsarbejdet lige have sikkerhed for, at det er en rent teknisk korrektion, og at det ikke har nogen økonomisk virkning, heller ikke fremadrettet. En ting er, at det ikke har nogen økonomisk virkning nu og her, men det skal heller ikke have det fremadrettet. Men det tager vi i udvalgsarbejdet.

Så vil jeg bare endelig sige, at der jo pågår en diskussion generelt om politikere herinde i Folketingets lønvilkår, også fordi der er nogle steder, hvor vi i Dansk Folkeparti i hvert fald synes der er nogle åbenlyse urimeligheder, altså hvad angår den tilfældighed, der ligger i, om eftervederlaget kommer, når man stopper midt i en periode eller i forbindelse med valg. Der er jo god grund til at have det synspunkt: Hvorfor skal vi ikke modregnes i lønindkomst? Altså, hvis folk går ud og tager et lønnet job fra dag et, hvorfor skal de så i 1 år have fuld folketingsgage med sig og så først modregnes i år to osv.? Hvad skal det skattefrie tillæg, som folketingsmedlemmer modtager, dække, og er det rimeligt i Danmark anno 2012, at det er sådan?

Det er klart, at hvis der i lyset af de diskussioner om folketingsmedlemmers vilkår er steder, hvor vi kan få nogle af de, synes vi, urimeligheder rettet, så befolkningen i lidt højere grad synes, at politikere underlægges nogle mere sammenlignelige vilkår i forhold til befolkningen, så vil vi også tage det med ind i diskussionen om ministres forhold.

Det skal selvfølgelig ikke gøre, at vi ikke støtter de ting, der er nævnt i det her lovforslag nr. L 158, som jeg allerede har været inde på, men vi synes selvfølgelig, det ville være naturligt, at man så også turde tage den diskussion om, at hvis folketingsmedlemmer skal give køb på nogle ting, så skal ministre måske også, altså så der bliver nogle forhold omkring politikeres aflønning, som befolkningen i højere grad synes er ædruelige og rimelige.

Jeg er her på vegne af vores ordfører og vil meget kort sige, at SF naturligvis støtter lovforslaget og generelt hilser den her debat meget velkommen.

Lovforslaget består af to dele. Jeg vil begynde med den anden del, som handler om, at man vil beregne eftervederlaget for afgåede ministre på en ny måde. Det er en mere rimelig måde, hvor ikke gamle ministergerninger tæller med, og den del af forslaget kan Liberal Alliance sådan set støtte.

Den første del, der handler om ministres lønninger, mener vi derimod er et udtryk for en plat populisme, som har bredt sig her i de senere år. Vi stemte også blankt, dengang VK-regeringen fremsatte det samme forslag. Vi mener sådan set, at hvis man mener noget som helst med det her med lønnedgang, burde man se mere bredt på det og gøre noget, der egentlig havde en effekt. Jeg skal berolige eventuelle lyttere eller måske bekymre andre med, at det ikke er et konkret forslag, jeg kommer med nu, men hvis man f.eks. sparede 5 pct. på alle offentlige lønninger og alle offentlige overførselsindkomster, kunne man spare 32 mia. kr. alene i år. Det vil sige, at vi kunne lave en aktion, der hed: Vi er alle i samme båd. Det ville vi sådan set være åbne over for at diskutere, nemlig at vi sammen påtog os et ansvar for, at landet er i krise. Det er der ikke den store interesse for herinde på Christiansborg, men de symbolpolitiske markeringer vil man gerne stille sig i spidsen for.

Så kan man sige, at andre steder kan det være fint nok at der er en langsommelig lønudvikling – det må man så i øvrigt sige at der har været på ministrenes område, det er jo ikke, fordi det har været plaget af store lønstigninger – men det sker jo generelt, fordi man gerne vil have et øget arbejdsudbud. Det har vi som sådan ikke noget ønske om at der skulle komme i forhold til ministre, og vi har måske også et mere realistisk forslag til, hvordan man kunne spare endnu flere penge. Da den nuværende regering trådte til, øgede man antallet af ministerier fra 19 til 23, og hvis man nu bare skar de fire ministerposter væk, som man er nødt til at have, fordi man har så mange partier i koalitionsregeringen, så kunne man faktisk spare en sum, der er langt større end det her, fordi man ikke alene sparede ministerlønningerne, men også enkelte medarbejdere i ministerierne.

Alt i alt synes vi, at den offentlige debat bliver præget for meget af symbolpolitik og klynk om, at vi ikke kan stå sammen om at tage nogle større initiativer, som kunne have en reel betydning for Danmarks økonomiske udvikling. Og med disse ord skal jeg meddele, at Liberal Alliance undlader at stemme til lovforslaget.