Lovforslag som fremsat

§ 1

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af prospektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1« til: », dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af prospektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 (ændring af gennemsigtighedsdirektivet), EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13«

2. I § 4 g udgår »for långivere«.

3. § 14, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Den godkendte årsrapport for et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse og senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 2. Den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten samt for selskaber med intern revision tillige den interne revisionschefs revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen efter stk. 1.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

4. § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Finanstilsynet kan efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen samt regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at årsrapporterne skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt.«

5. I § 23, stk. 8, 1. pkt., udgår », og regler om godkendelse af fysiske personer og små og mellemstore virksomheder som kvalificerede investorer«, og 2. pkt. ophæves.

6. § 27, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. En udsteder af omsættelige værdipapirer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, som er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning offentliggøre den af det øverste ledelsesorgan godkendte årsrapport. Udstederen skal ligeledes offentliggøre den af det øverste ledelsesorgan godkendte halvårsrapport for regnskabsårets første 6 måneder. Offentliggørelsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst muligt og senest 3 måneder efter udløbet af halvårsperioden. Udstederen skal sikre, at årsrapporter og halvårsrapporter er tilgængelige for offentligheden i mindst 10 år. De offentliggjorte årsrapporter og halvårsrapporter for udstedere her fra landet og fra andre lande inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal være udarbejdet i overensstemmelse med regnskabslovgivningen i det land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted, herunder den lovgivning der gennemfører artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF samt artikel 3 og 4 i Kommissionens direktiv 2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF. De offentliggjorte årsrapporter og halvårsrapporter for udstedere med registreret hjemsted i et land udenfor Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal være udarbejdet i overensstemmelse med regler, der fastsættes i medfør af stk. 12.«

7. § 27, stk. 8, ophæves.

Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.

8. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »Stk. 7 og 8 finder« til: »Stk. 7 finder«.

9. I § 27, stk. 11, der bliver stk. 10, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF), den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) og andre mekanismer oprettet med henblik på at opretholde Den Europæiske Monetære Unions finansielle stabilitet ved at yde midlertidig finansiel bistand til de medlemslande, der har euroen som valuta.«

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

10. I § 27, stk. 11, nr. 5, der bliver stk. 10, nr. 6, udgår »og 8«.

11. I § 27 indsættes som stk. 12:

»Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, hvilke krav årsrapporter og halvårsrapporter fra udstedere med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal opfylde.«

12. I § 27 a, stk. 5, ændres »§ 29, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 29, stk. 1, 2. pkt.«.

13. § 28 ophæves.

14. I § 28 a, stk. 1, 1. pkt., ændres », jf. § 28, stk. 3« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.

15. § 29 affattes således:

»§ 29. Enhver, der direkte eller indirekte besidder aktier i et selskab, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde straks give meddelelse til selskabet og Finanstilsynet om besiddelse af aktier i selskabet. Efter modtagelsen af meddelelsen skal selskabet hurtigst muligt offentliggøre indholdet af meddelelsen. 1. og 2. pkt. gælder for selskaber, der har en eller flere aktieklasser optaget til handel

1) på et reguleret marked i Danmark eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis selskabet har registret hjemsted i Danmark eller af anden årsag har Danmark som hjemland ifølge regler fastsat i medfør af § 30, eller

2) på en alternativ markedsplads i Danmark, uanset hvor selskabet har registeret hjemsted.

Stk. 2. Meddelelse om besiddelse efter stk. 1 skal gives, når besiddelsens størrelse udgør, overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalen eller stemmerettighederne.

Stk. 3. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter også stemmerettigheder, som enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve, og som

1) besiddes af en tredjemand, med hvem den fysiske eller juridiske person har indgået en aftale, der forpligter parterne til ved samordnet brug af deres stemmeret at føre en langsigtet, fælles politik over for selskabets ledelse,

2) besiddes af en tredjemand i henhold til en aftale, der er indgået med den fysiske eller juridiske person om midlertidig overdragelse af stemmerettighederne til gengæld for en modydelse,

3) er knyttet til aktier, som er stillet til sikkerhed over for den fysiske eller juridiske person, forudsat at personen kontrollerer stemmerettighederne og erklærer at have til hensigt at udøve dem,

4) er knyttet til aktier, hvorover den fysiske eller juridiske person har livslang dispositionsret,

5) besiddes eller kan udøves som nævnt i nr. 1-4 af en virksomhed, der kontrolleres af den fysiske eller juridiske person,

6) er knyttet til aktier deponeret hos den fysiske eller juridiske person, og som denne kan udøve efter eget skøn, når der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktionærerne,

7) besiddes af en tredjemand på egne vegne for den fysiske eller juridiske persons regning, eller

8) den fysiske eller juridiske person kan udøve ved fuldmagt, og som personen kan udøve efter eget skøn, når der ikke foreligger specifikke instrukser fra aktionærerne.

Stk. 4. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på enhver, der direkte eller indirekte besidder

1) finansielle instrumenter, der i henhold til aftale giver indehaveren ubetinget ret til at erhverve eller valgfrihed til at erhverve allerede udstedte aktier i selskaber nævnt i stk. 1, 3. pkt., eller

2) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af nr. 1, men som er baseret på allerede udstedte aktier i selskaber nævnt i stk. 1, 3. pkt., og som har økonomisk virkning, der kan sidestilles med virkningen af de i nr. 1 omfattede finansielle instrumenter, uanset om de giver ret til at erhverve aktierne.

Stk. 5. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på enhver fysisk eller juridisk person, hvis den andel af stemmerettighederne eller af aktiekapitalen, der direkte eller indirekte besiddes af personen i henhold til stk. 1 og 3, sammenlagt med den andel af stemmerettighederne eller aktiekapitalen, der er knyttet til finansielle instrumenter, som besiddes direkte eller indirekte i henhold til stk. 4, udgør, overstiger eller falder under grænserne i stk. 2. Meddelelsen skal indeholde en opdeling i andelen af stemmerettigheder og andelen af aktiekapitalen, der er knyttet til aktier, som besiddes i henhold til stk. 1 og 3, og andelen af stemmerettigheder og andelen af aktiekapitalen, som er knyttet til finansielle instrumenter i henhold til stk. 4.

Stk. 6. Pligten til at offentliggøre besiddelser og give Finanstilsynet meddelelse, som nævnt i stk. 1, gælder også for et selskabs besiddelse af egne aktier, stemmerettigheder, som selskabet er berettiget til at erhverve, afhænde eller udøve og finansielle instrumenter, jf. stk. 1-5, hvad enten selskabet besidder disse selv eller gennem en fysisk eller juridisk person, der handler i eget navn, men for selskabets regning. 1. pkt. gælder dog ikke for selskaber, der alene har aktier optaget til handel på en alternativ markedsplads her i landet.

Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om besiddelse og meddelelse om besiddelse af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder og finansielle instrumenter efter stk. 1-6 og om beregningsgrundlaget for besiddelser af finansielle instrumenter. Finanstilsynet kan endvidere fastsætte regler om undtagelse for flagningspligterne i stk. 1-6 og meddelelsespligten i stk. 1.«

16. Efter § 29 indsættes:

»§ 29 a. Ved manglende, for sen eller mangelfuld meddelelse efter § 29, stk. 1-5, regler fastsat i medfør af § 29, stk. 7, eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF med senere ændringer kan Finanstilsynet suspendere aktionærens udøvelse af stemmerettigheder, der er knyttet til aktiebesiddelser i et selskab, som der skal gives meddelelse til. Suspension efter 1. pkt. kan alene ske ved grove eller gentagne overtrædelser.«

17. I § 30, 1. pkt., udgår », samt om indholdet af periodemeddelelser«, og i 2. pkt., udgår »og 8«.

18. I § 30, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om«: »udstederes hjemland og«.

19. I § 37, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres », jf. § 28, stk. 3« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.

20. I § 44, stk. 1, udgår »og § 46, stk. 1«.

21. §§ 45 og 46 ophæves.

22. I § 83, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»Finanstilsynet påser overholdelsen af forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.«

23. I § 83, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter § 28, stk. 3, nr. 2« til: »ifølge regler fastsat i medfør af § 30«.

24. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8, § 44, stk. 2 og 5, og regler udstedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29, stk. 4, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, og § 44, stk. 6, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af et reguleret marked henholdsvis et selskab, der driver en alternativ markedsplads på nærmere fastsatte vilkår,«.

25. § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) § 23, stk. 2, § 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 8, § 44, stk. 2 og 5, og regler udstedt i medfør af § 23, stk. 7 og 8, § 24, stk. 2, § 29, stk. 7, § 32, stk. 4, § 43, stk. 3, og § 44, stk. 6, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af et reguleret marked henholdsvis et selskab, der driver en alternativ markedsplads på nærmere fastsatte vilkår,«.

26. I § 83 a, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 29, stk. 1 og 2,« til: »§ 29, stk. 1-6,«.

27. I § 83 a, stk. 1, nr. 5, udgår », § 28«.

28. I § 84, stk. 2, ændres »samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel 17« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel 17 samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked«.

29. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 22 som nyt nummer:

»23) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.««

Nr. 23-31 bliver herefter nr. 24-32.

30. I § 84 a, stk. 11, ændres »nr. 24-27« til: »nr. 25-28«.

31. I § 84 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »24-27« til: »25-28«, og i 2. pkt., ændres »20 og 27« til: »21 og 28«.

32. I § 84 b, stk. 2, nr. 5, ændres »indberetning af aktiebesiddelser« til: »meddelelse om besiddelser af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder og finansielle instrumenter«.

33. I § 84 d, stk. 1, 4. pkt., ændres »stk. 2, nr. 6-8 og 12,« til: »stk. 2, nr. 2, 3 og 6,«.

34. § 84 d, stk. 2, nr. 2-5, ophæves.

Nr. 6-17 bliver herefter nr. 2-13.

35. § 84 d, stk. 2, nr. 8 og 9, der bliver nr. 4 og 5, ophæves.

Nr. 6-13 bliver herefter nr. 4-11.

36. I § 84 d, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 1, 7 og 8,« til: »§ 27, stk. 1 og 7,«, og »§ 28« udgår.

37. Efter § 84 k indsættes:

»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside i de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder meddelt i henhold til § 83, stk. 1, § 93, stk. 3, og § 95 og afgørelser om suspension af stemmerettigheder meddelt i henhold til § 29 a, stk. 1, samt navnet på virksomheden eller personen. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside i de sager, der er nævnt i stk. 2, politianmeldelser og navnet på virksomheden. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for påtaler, påbud, administrative bødeforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser truffet af Finanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager og afgørelser om suspension af stemmerettigheder meddelt i henhold til § 29 a, stk. 1.

Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om overtrædelse af

1) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30 samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked,

2) reglerne om offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og af regler herom udstedt i medfør af § 30 samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked,

3) reglerne om meddelelse af større besiddelser af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder og finansielle instrumenter, jf. § 29, og af regler herom udstedt i medfør af § 29, stk. 7, og § 30 samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og

4) reglerne om udstederes oplysningsforpligtelser, hjemland og ligebehandling af og kommunikation med aktionærer og indehavere af obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af § 30 og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.

Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons navn må vurderes ikke at være proportionale med hensynet til personen.

Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet, tvangsbøden eller afgørelsen om suspension af stemmerettigheder nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolens afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt. Er en sag som nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.

Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hurtigst muligt efter, at virksomheden eller personen er underrettet om påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bødeforelæg, tvangsbøden eller afgørelsen om suspension af stemmerettigheder og skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen.«

38. I § 87, stk. 6, ændres »15 og 19« til: »17 og 24«.

39. I § 88, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller efter regler udstedt i medfør af loven« til: », regler udstedt i medfør af denne lov og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked,«.

40. I § 88 a indsættes efter »som vedtages af Europa-Kommissionen«: »i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked og«.

41. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk. 1, §§ 10 b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 12 g, § 14, stk. 1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk. 6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1, og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2. pkt., § 76, stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt., samt artikel 42 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet straffes med bøde.«

42. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk. 1, §§ 10 b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 12 g, § 14, stk. 1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, og stk. 6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7, § 27 a, stk. 1-3, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1-6, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1, og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2. pkt., § 76, stk. 2, § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt., samt artikel 42 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet straffes med bøde.«

§ 2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 512 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 1 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 1 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til loven titel ændres », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV)« til: », dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet)«.

2. I § 29, stk. 1, nr. 2, ændres »som varig anbringelse af midler« til: »og infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg«.

3. I § 43, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Erhvervs- og vækstministeren fastsætter, jf. 1. pkt., regler om indholdet af en basal indlånskonto og om størrelsen af et eventuelt gebyr for en sådan konto.«

4. I § 43, stk. 4, indsættes efter »finansielle rådgivere«: »og ansatte i penge- og realkreditinstitutter, som præsenterer, tilbyder, rådgiver om og administrerer boligkreditaftaler«.

5. Efter § 77 e indsættes:

»§ 77 f. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at aflønning af instituttets ansatte ikke er i strid med instituttets forpligtelser i medfør af § 43, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, ikke tilskynder til risikotagning, som er i strid med instituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i overensstemmelse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser.

Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller andre former for salgsmål.

Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anvendelse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat i overenskomsten.«

6. I § 143, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »stk. 3 og 4,«: »samt betingelserne for, at Finanstilsynet kan tilpasse kravet om, at et selskab skal have et kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets virksomhed,«.

7. I § 184, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet«: », jf. § 194, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 195, stk. 1,«.

8. I § 194, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.

9. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligeledes skal den af virksomheden udarbejdede halvårsrapport indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halvårsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten og halvårsrapporten til Finanstilsynet.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal uanset stk. 1 indsende den af virksomheden udarbejdede halvårsrapport til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårsperiodens afslutning.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

10. § 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt.«

11. § 196, stk. 4, ophæves.

12. § 208, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelshaverne i andelskassen skal tilbydes enten en ombytning til markedskurs af deres garantbeviser og andelsbeviser til aktier i aktieselskabet, kontant indløsning eller en kombination heraf. Hvis der tilbydes kontant indløsning, skal dette ske inden fusionsplanen underskrives. Kontant indløsning af garantkapital eller andelskapital er betinget af, at omdannelsen gennemføres.«

13. I § 308, stk. 2, ændres »i 2 på hinanden følgende år, jf. dog stk. 4, hvis det overskrider en eller flere af følgende indikatorer« til: », hvis det i 2 på hinanden følgende år, jf. dog stk. 4, overskrider en eller flere af følgende indikatorer«.

14. I § 343 d, stk. 2, indsættes efter »lov om finansielle rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.

15. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 27 som nyt nummer:

»28) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«

Nr. 28-38 bliver herefter nr. 29-39.

16. I § 354, stk. 9, ændres »nr. 28« til: »nr. 29«.

17. I § 354, stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 36« til: »nr. 37«, og »nr. 37« ændres til: »nr. 38«.

18. I § 354, stk. 12, ændres »nr. 29-32« til: »nr. 30-33«.

19. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »29-32« til: »30-33«, og »38« ændres til: »39«.

20. § 361, stk. 1, nr. 13, ophæves.

Nr. 14-35 bliver herefter nr. 13-34.

21. § 361, stk. 1, nr. 23, som bliver nr. 22, affattes således:

»23) Ejendomskreditselskaber, jf. lov om ejendomskreditselskaber, betaler 13.600 kr.«

22. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 35:

»35) Boligkreditformidlere, jf. lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, betaler 7.500 kr.«

23. I § 373, stk. 1, ændres »§ 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200 og 201« til: »§§ 194, 195, 200 og 201«.

24. §§ 384 og 385 og § 386, stk. 2, ophæves.

25. I § 415, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ændres »engagement med« til: »eksponering mod«.

§ 3

I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 2. april 2014, som ændret ved § 6 i lov nr. 737 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-Tidende 2008, nr. L 133, side 66, Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14. november 2011 om ændring af del II i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF for så vidt angår supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent, EU-Tidende 2011, nr. L 296, side 35, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«

2. I § 7 a, stk. 2, nr. 16, indsættes efter »§ 26«: »eller § 26 a«.

3. I § 7 a, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses karakter og væsentligste egenskaber i stedet mindst indeholde de oplysninger, der fremgår af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS i denne lovs bilag 5.«

4. § 7 a, stk. 10, affattes således:

»Stk. 10. For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal kreditgiveren eller i givet fald kreditformidleren i stedet for formularen i denne lovs bilag 2 anvende oplysningsskemaet ESIS i denne lovs bilag 5. Skemaet skal gives efter, at forbrugeren har afgivet de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation og sine præferencer i overensstemmelse med § 7 c.«

5. I § 7 b, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal kreditgiveren eller i givet fald kreditformidleren dog anvende oplysningsskemaet ESIS i denne lovs bilag 5. § 7 a, stk. 10, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

6. I § 7 b, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:

»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika i stedet mindst indeholde de oplysninger, der fremgår af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS i denne lovs bilag 5.«

7. Efter § 7 c indsættes før overskriften før § 8:

»Betænkningstid ved indgåelse af kreditaftaler om lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse

§ 7 d. For tilbud om lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse, kan kreditgiver ikke fastsætte en frist på mindre end 7 dage for forbrugerens antagelse af tilbuddet.

Stk. 2. Debitorrenten og de øvrige omkostninger kan variere fra det, der er angivet i tilbuddet, i overensstemmelse med værdien af de underliggende obligationer.«

8. § 9, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ved refinansiering af variabelt forrentede lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse, skal kreditgiver forud for auktionen skriftligt underrette forbrugeren på papir eller andet varigt medium om den forestående procedure og angive, hvordan det kan påvirke debitorrenten. Underretning om ændring i debitorrenten efter stk. 1 og 2 kan herefter ske efter, at ændringen er trådt i kraft.«

9. Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:

»Beregning af de årlige omkostninger i procent for kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom

§ 16 a. De årlige omkostninger i procent for kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, beregnes ud fra den matematiske formel i denne lovs bilag 4.

Stk. 2. Omkostningerne ved at åbne og forvalte en bestemt konto og ved at anvende et betalingsmiddel i forbindelse med både transaktioner og udnyttelse af kreditmuligheden for denne konto og andre omkostninger i forbindelse med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det er obligatorisk at åbne og opretholde en konto for at kunne opnå kreditten eller for at kunne få kreditten på de oplyste betingelser.

Stk. 3. Beregningen af de årlige omkostninger i procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver gyldig i det aftalte tidsrum, og at kreditgiver og forbrugeren opfylder deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er angivet i kreditaftalen.

Stk. 4. I forbindelse med kreditaftaler, der indeholder vilkår, som tillader variationer i debitorrenten og i påkommende tilfælde i de omkostninger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, men som ikke kan opgøres på beregningstidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at debitorrenten og andre omkostninger er konstante i forhold til niveauet på tidspunktet for indgåelsen af aftalen.

Stk. 5. Tillader kreditaftalen variationer i debitorrenten, underrettes forbrugeren, bortset fra i de tilfælde, der er nævnt i stk. 6, om de mulige konsekvenser af variationerne på de beløb, der skal betales, og på de årlige omkostninger i procent som minimum ved hjælp af oplysningsskemaet ESIS i denne lovs bilag 5. Er der ikke et loft over debitorrenten, ledsages oplysningerne om de mulige konsekvenser af en advarsel, der fremhæver, at de samlede kreditomkostninger for forbrugeren, der fremgår af de årlige omkostninger i procent, kan ændre sig.

Stk. 6. For kreditaftaler hvori der er aftalt en fast debitorrente for en indledende periode på mindst 5 år, og ved hvis udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale en ny fast rente for en yderligere relevant periode, omfatter beregningen af den yderligere illustrative årlige omkostningsprocent, der anføres i oplysningsskemaet ESIS, jf. bilag 5, kun den indledende periode med fast rente, og den baseres på den antagelse, at restgælden tilbagebetales ved udløbet af perioden med den faste debitorrente.

Stk. 7. De supplerende antagelser i denne lovs bilag 4 anvendes, hvor det er relevant, til beregningen af de årlige omkostninger i procent.«

10. Efter § 26 indsættes før overskriften før § 27:

»§ 26 a. Kreditgiver kan ikke indgå en kreditaftale omfattet af § 26, stk. 7, med en forbruger uden at forbrugeren indrømmes en ret til helt eller delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i henhold til aftalen, før denne udløber, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Aftalen skal indeholde vilkår om, at forbrugeren i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til en reduktion af sine samlede kreditomkostninger, der består af renter og omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid.

Stk. 3. Aftalen kan indeholde vilkår om, at kreditgiver i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til kompensation for eventuelle omkostninger, der er direkte forbundet med den førtidige tilbagebetaling. Kompensationen skal være rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier.

Stk. 4. Ønsker en forbruger at frigøre sig fra sine forpligtelser i overensstemmelse med stk. 1, skal kreditgiver efter modtagelse af anmodningen på papir eller andet varigt medium give forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for at overveje denne mulighed. Oplysningerne skal mindst indeholde en angivelse af de konsekvenser, som den førtidige tilbagebetaling vil have for forbrugeren, og hvilke antagelser, der i den forbindelse er anvendt.«

11. Som bilag 4 og 5, indsættes bilag 1 og 2 til denne lov.

§ 4

I lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere, som ændret ved § 12 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 13 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere«.

2. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«

3. I § 1, stk. 1, indsættes efter »finansielle produkter«: »og formidling af boligkreditaftaler«.

4. I § 1, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller boligkreditformidler«.

5. I § 1, stk. 3, nr. 2 og 3, § 2, nr. 2, og § 9, nr. 1 og 2, indsættes efter »finansielle produkter«: »eller boligkreditaftaler«.

6. I § 1, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »finansielle produkter«: »og boligkreditaftaler«.

7. I § 2, nr. 1, indsættes efter »finansielle produkter«: », bortset fra boligkreditaftaler,«.

8. I § 2 indsættes efter nr. 1 som nye numre:

»2) Boligkreditformidler: En virksomhed, der som led i sin erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse præsenterer eller tilbyder boligkreditaftaler til forbrugere, indgår sådanne aftaler med en forbruger på vegne af en kreditgiver eller bistår en forbruger med rådgivning, administration eller andet forberedende arbejde forud for indgåelsen af en boligkreditaftale.

3) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvilken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til en fast ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til grundarealer til eksisterende eller projekterede bygninger.«

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.

9. I § 2, nr. 3, der bliver nr. 5, indsættes efter »Kreditaftaler«: », bortset fra boligkreditaftaler,«.

10. Overskriften til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel rådgiver og boligkreditformidler«.

11. § 3, stk. 1, affattes således:

»En virksomhed der yder rådgivning om finansielle produkter, skal have Finanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver. En virksomhed, der yder rådgivning om eller formidling af boligkreditaftaler, skal have Finanstilsynets tilladelse som boligkreditformidler.«

12. I § 3, stk. 2, nr. 5, 2. pkt., og § 4, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller boligkreditformidler«.

13. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register over finansielle rådgivere og boligkreditformidlere.

Stk. 2. Registeret, jf. stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Navne på personer i ledelsen for den finansielle rådgivningsvirksomhed og navne på personer i ledelsen for boligkreditformidleren, som er ansvarlige for formidlingsforretningerne.

2) Oplysninger om, hvilke andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, end Danmark, der ydes boligkreditformidling i.«

14. I § 5, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller boligkreditformidler«.

15. I § 5, stk. 3, indsættes efter »finansielle rådgivere«: »eller boligkreditformidlere«.

16. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 a, stk. 1, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 20 a, stk. 1, indsættes efter »en finansiel rådgiver«: »eller boligkreditformidler«.

17. I § 6, stk. 1, indsættes efter »finansielle produkter«: »eller boligkreditaftaler«.

18. I § 6, stk. 2, ændres »Finanstilsynet« til: »Erhvervs- og vækstministeren«.

19. I § 7, stk. 2, og § 10 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »for finansielle rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.

20. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Boligkreditformidlere skal sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelser i medfør af § 7, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Boligkreditformidlere skal sikre, at virksomheden udarbejder en lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Lønpolitikken skal være i overensstemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til risikotagning, som er i strid med virksomhedens risikoprofil.

Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imødekomne ansøgninger eller andre former for salgsmål.

Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anvendelse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat i overenskomsten.«

21. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »og en boligkreditformidler«.

22. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 17,« til: »nr. 19,«.

23. § 9, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) Virksomheden tager et tilstrækkeligt antal finansielle produkter på markedet i betragtning ved sin rådgivning, herunder boligkreditaftaler.«

24. I § 9 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Finansielle rådgivere må for at være omfattet af stk. 1 ikke på egne eller andres vegne udbyde finansielle produkter til forbrugere.«

25. Efter kapitel 4 a indsættes:

»Kapitel 4 b

Grænseoverskridende virksomhed

§ 10 c. En boligkreditformidler, der ønsker at udøve virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket land eller hvilke lande boligkreditformidling ønskes påbegyndt, og hvilke aktiviteter der ønskes udøvet.

Stk. 2. Finanstilsynet videresender den meddelelse, der er nævnt i stk. 1 til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 1 måned efter modtagelsen af meddelelsen og giver samtidigt underretning til boligkreditformidleren om videresendelsen.

Stk. 3. Boligkreditformidleren kan påbegynde sin virksomhed 1 måned efter den dato, hvor underretningen af boligkreditformidleren efter stk. 2 er sket.

§ 10 d. En boligkreditformidler, der er registreret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan påbegynde virksomhed her i landet gennem en filial eller som udbyder af grænseoverskridende tjenesteydelse 1 måned efter, at hjemlandets kompetente myndighed har videresendt meddelelse om virksomhedens hensigt til Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler for filial- og tjenesteydelsesvirksomhed for boligkreditformidlere, der er meddelt tilladelse eller er registreret i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.«

26. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Finanstilsynet påser overholdelsen af forordninger udstedt i medfør af artikel 29, stk. 2, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010.«

27. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Finanstilsynet påser, at filialer af boligkreditformidlere her i landet, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, overholder kapitel 3 og 4 og regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 3. Overholder en boligkreditformidler ikke reglerne i kapitel 3 og 4, kan Finanstilsynet påbyde boligkreditformidleren, at det ulovlige forhold bringes til ophør. Efterkommer den pågældende boligkreditformidler ikke Finanstilsynets påbud, underretter Finanstilsynet boligkreditformidlerens kompetente myndigheder i hjemlandet herom, herunder om de iværksatte tiltag. Fortsætter filialen af boligkreditformidleren det ulovlige forhold, kan Finanstilsynet forbyde boligkreditformidleren at udøve virksomhed i Danmark. Finanstilsynet skal give boligkreditformidlerens hjemlandsmyndighed og Kommissionen meddelelse om de iværksatte tiltag uden unødig forsinkelse.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.

28. § 11, stk. 3, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 7, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne bestemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23 a.«

29. § 11, stk. 4, der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at en finansiel rådgiver henholdsvis en boligkreditformidlers kunder kan have lidt tab, som følge af at den finansielle rådgiver henholdsvis boligkreditformidleren har overtrådt § 7, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2.«

30. I § 11, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres: »stk. 4« til: »stk. 6«.

31. I § 12, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »og hos en boligkreditformidler«.

32. I § 12, stk. 3, og § 14, stk. 1 og 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller en boligkreditformidler«.

33. § 13 ophæves.

34. I § 15, stk. 1, indsættes efter »finansiel rådgivers«: »eller boligkreditformidlers«.

35. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller en boligkreditformidler«.

36. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »den finansielle rådgivers«: »eller boligkreditformidlers«.

37. I § 18, stk. 1, 1. og 8. pkt., og § 18, stk. 2, ændres »§ 11, stk. 2,« til: »§ 11, stk. 4,«.

38. I § 19, stk. 2, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller boligkreditformidler«.

39. I § 20 indsættes efter »finansielle rådgiveres«: »og boligkreditformidleres«.

40. I § 21, stk. 2, indsættes efter »den finansielle rådgiver«: »eller boligkreditformidleren«.

41. I § 21, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »finansielle produkter«: »eller boligkreditaftaler«.

42. I § 22 indsættes efter »Finansielle rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.

43. I § 26, stk. 3, ændres »§ 11, stk. 1 og 2,« til: »§ 11, stk. 1 og 4,«.

§ 5

I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevsselskaber, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, § 28 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, § 13 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 12 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og senest ved § 12 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om ejendomskreditselskaber«.

2. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.«

3. Kapitel 1 affattes således:

»Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne lov finder anvendelse på ejendomskreditselskaber.

Stk. 2. Ved ejendomskreditselskaber forstås selskaber, som udøver mindst en af følgende aktiviteter:

1) Erhvervsmæssigt køb eller salg af pantebreve i fast ejendom, herunder erhvervsmæssigt salg af pantebreve i egen fast ejendom.

2) Erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler.

§ 1 a. I denne lov forstås ved:

1) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvilken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til en fast ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til grundarealer til eksisterende eller projekterede bygninger.

2) Forbruger: En person, der i forbindelse med transaktioner, der er omfattet af denne lov, hovedsagelig handler uden for sit erhverv.«

4. I overskriften til kapitel 2 ændres »pantebrevsselskaber« til: »ejendomskreditselskaber«.

5. § 2, stk. 1, affattes således:

»Aktiviteter efter § 1, stk. 2, kan kun udøves af et selskab, der efter reglerne i dette kapitel har tilladelse til at virke som ejendomskreditselskab, jf. dog stk. 2.«

6. I § 2, stk. 3, § 3, stk. 1, § 3, stk. 1, nr. 5, § 4, stk. 1, 3 og 4, § 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 5 b, stk. 1, § 6, 2. pkt., § 7, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 14, stk. 2, § 14, stk. 4, 1. pkt., § 15, stk. 2, 1. pkt., og § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »pantebrevsselskab« til: »ejendomskreditselskab«.

7. I § 2, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1, og § 19 ændres »Pantebrevsselskaber« til: »Ejendomskreditselskaber«.

8. I § 2, stk. 3, 3. pkt., § 5 a, stk. 3, 1. pkt., § 6, 1. pkt., og § 15 b ændres »pantebrevsselskaber« til: »ejendomskreditselskaber«.

9. I § 3, stk. 1, nr. 3, ændres »som er ansvarlig for handelen med pantebreve,« til: »som er ansvarlig for handel med pantebrev, når selskabet udøver virksomhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, og den som er ansvarlig for kreditgivning, når selskabet udøver virksomhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2,«

10. I § 3, stk. 5, § 15, stk. 2, 2. pkt., og § 15, stk. 4, 7. pkt., ændres »Pantebrevsselskabet« til: »Ejendomskreditselskabet«.

11. § 5, stk. 1, affattes således:

»Ejendomskreditselskabet der udøver aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, skal udpege en person, som er ansvarlig for handel med pantebreve. Udøver selskabet aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, skal det udpege en person, som er ansvarlig for kreditgivning. Den ansvarlige person for handel med pantebreve henholdsvis den ansvarlige person for kreditgivning skal have mindst 3 års praktisk erfaring med pantebrevshandel henholdsvis kreditgivning, jf. dog stk. 3.«

12. I § 5, stk. 3, indsættes efter »pantebreve«: », og personen, som er ansvarlig for kreditgivning«.

13. Tre steder i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i § 9, nr. 6, § 14, stk. 5, 1. pkt., § 15, stk. 2, 2., 3., 4. og 5. pkt., § 15, stk. 4, 4., 5., og 6. pkt., og i § 15 b ændres »pantebrevsselskabet« til: »ejendomskreditselskabet«.

14. I § 5 b, stk. 1, § 15, stk. 2, 1., 3., 5., 6. og 8. pkt., § 15, stk. 4, 3., 4., 6. og 9. pkt., ændres »pantebrevsselskabets« til: »ejendomskreditselskabets«.

15. I § 6, 2. pkt., indsættes efter »pantebreve«: »henholdsvis kreditgivning«.

16. § 7, stk. 1, affattes således:

»Et ejendomskreditselskab kan udøve anden virksomhed end aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2.«

17. I § 7, stk. 2, ændres »handel med pantebreve« til: »aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2«.

18. I overskriften til kapitel 3 indsættes efter »Informationskrav«: »og god skik m.v.«

19. Efter § 8 indsættes i kapitel 3:

»§ 8 a. Ejendomskreditselskaber skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for ejendomskreditselskaber.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om kompetencekrav til ansatte i ejendomskreditselskaber.

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om pris- og risikooplysninger for boligkredit.

§ 8 b. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelser i medfør af § 8 a, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Ejendomskreditselskaber skal sikre, at virksomheden udarbejder en lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Lønpolitikken skal være i overensstemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser. Lønpolitikken må ikke tilskynde til risikotagning, som er i strid med virksomhedens risikoprofil.

Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller andre former for salgsmål.

Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anvendelse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat i overenskomsten.«

20. I §§ 9 og 10 ændres »pantebrevsselskabs« til: »ejendomskreditselskabs«.

21. I § 9, nr. 6, udgår »eller«, og i nr. 7 ændres »og 3.« til: »og 3,«.

22. I § 9 indsættes som nr. 8 og 9:

»8) selskabet ikke har en person ansat, som er ansvarlig for kreditgivning, når selskabet udøver aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, og som opfylder kravene i § 5, eller

9) Finanstilsynet har påbudt ejendomskreditselskabet at afsætte direktøren eller den person, der er ansvarlig for kreditgivning, når selskabet udøver aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, og påbuddet ikke er efterkommet inden for den fastsatte frist, jf. § 14, stk. 1 og 3.«

23. § 11 affattes således:

»§ 11. Inddrages eller bortfalder tilladelsen til et ejendomskreditselskab, skal selskabets aktiviteter efter § 1, stk. 2, ophøre, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Er et ejendomskreditselskab tilladelse inddraget eller bortfaldet, kan ejendomskreditselskabet dog afhænde den beholdning af pantebreve og boligkreditaftaler, som selskabet har på tidspunktet for inddragelse eller bortfald af tilladelse. Finanstilsynet kan pålægge selskabet at udarbejde en opgørelse på tidspunktet for inddragelse eller bortfald af tilladelse over beholdningen af henholdsvis pantebreve og boligkreditaftaler.

Stk. 3. Ved inddragelse eller bortfald af en tilladelse til et ejendomskreditselskab slettes det pågældende selskab og den, der er ansvarlig for handel med pantebreve, og den der er ansvarlig for kreditgivning slettes fra Finanstilsynets register over ejendomskreditselskaber.«

24. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 8 a, stk. 1 og 2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Forbrugerombudsmanden kan endvidere behandle sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs § 8 a, stk. 4. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne bestemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23 a.

Stk. 3. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at et ejendomskreditselskabs kunder kan have lidt tab, som følge af at ejendomskreditselskabet har overtrådt § 8 a, stk. 1, eller bestemmelser udstedt i medfør af § 8 a, stk. 2.

Stk. 4. Forbrugerombudsmanden har uanset § 13 adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af stk. 3.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.

25. I § 12, stk. 4, der bliver stk. 7, indsættes efter »§ 8, stk. 1,«: »§ 8 a«.

26. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »der er ansvarlig for handelen med pantebreve,« til: »den der er ansvarlig for handel med pantebreve eller den person, der er ansvarlig for kreditgivning,«.

27. I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres »eller den ansvarlige for pantebrevshandelen« til: », den ansvarlige for handel med pantebreve eller den ansvarlige for kreditgivning«.

28. I § 14, stk. 5, 3. pkt., ændres »eller den ansvarlige for handelen med pantebreve« til: », den ansvarlige for handel med pantebreve eller den ansvarlige for kreditgivning«.

29. I § 15, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 4,« til: »§ 12, stk. 7,«.

30. I § 15, stk. 2, 1. og 8. pkt., og § 15, stk. 3, ændres »§ 12, stk. 3,« til: »§ 12, stk. 6,«.

31. I § 15, stk. 2, 6. pkt., og § 15, stk. 4, 3. pkt., ændres »Pantebrevsselskabets« til: »Ejendomskreditselskabets«.

32. I § 15, stk. 4, 9. pkt., ændres »Pantebrevsselskabers« til: »Ejendomskreditselskabers«.

33. I § 15 b ændres »pantebrevsselskabers« til: »ejendomskreditselskabers«.

34. § 16, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end pantebrevsselskabet eller ejendomskreditselskabet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:

1) Et selskab, der udøver aktiviteter efter § 1, stk. 2.

2) Den, der driver et ejendomskreditselskab uden tilladelse, jf. § 2, stk. 1.

3) Et selskab, der ansøger om tilladelse til at udøve virksomhed som ejendomskreditselskab, jf. § 3.

4) Et medlem af et selskabs bestyrelse eller direktion eller en person, som er ansvarlig for handel med pantebreve eller for kreditgivning, når Finanstilsynet nægter et selskab tilladelse, jf. § 3, stk. 1, eller inddrager tilladelsen, jf. § 9.

5) En fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet kræver oplysninger fra til afgørelse af, om denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov, jf. § 17.«

35. I § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 4,« til: »§ 12, stk. 7,«.

§ 6

I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 850 af 25. juni 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 244 af 19. marts 2014 og § 11 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbetiden på de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, og obligationerne er fast forrentet og har en løbetid på op til og med 12 måneder ved refinansieringen af lånet, må realkreditinstituttet kun igangsætte salg af obligationer, der ved refinansiering skal erstatte de udløbende obligationer, såfremt realkreditinstituttet har en berettiget forventning om, at salget kan gennemføres, uden at den effektive rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive rente fastlagt i forbindelse med den seneste refinansiering. Det gælder dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennemfører et salg af en mindre mængde obligationer med henblik på at afklare, om den effektive rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive rente fastlagt i forbindelse med den seneste refinansiering. Kan et salg ikke igangsættes, jf. 1. pkt., og de udløbende obligationer forfalder, forlænges løbetiden på disse obligationer med 12 måneder. Ved obligationernes udløb efter de 12 måneders forlængelse skal der udstedes nye obligationer til erstatning herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.

Stk. 2. Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbetiden på de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, og obligationerne er fast forrentet og har en løbetid fra 12 og op til og med 24 måneder ved refinansieringen af lånet, må realkreditinstituttet kun igangsætte salg af obligationer, der ved refinansiering skal erstatte de udløbende obligationer, såfremt realkreditinstituttet har en berettiget forventning om, at salget kan gennemføres, uden at den effektive rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive rente på en tilsvarende obligation med samme restløbetid fra 11 til og med 14 måneder tidligere. Det gælder dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennemfører et salg af en mindre mængde obligationer med henblik på at afklare, om den effektive rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive rente på en tilsvarende obligation med samme restløbetid fra 11 til og med 14 måneder tidligere. Kan et salg ikke igangsættes, jf. 1. pkt., og de udløbende obligationer forfalder, forlænges løbetiden på disse obligationer med 12 måneder. Ved obligationernes udløb efter de 12 måneders forlængelse skal der udstedes nye obligationer til erstatning herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.

Stk. 3. Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbetiden på de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, og de bagvedliggende obligationer er variabelt forrentet og har en restløbetid på op til og med 24 måneder første gang de bliver anvendt til at finansiere et realkreditlån, gælder det, at renten ved rentefastsættelsen ikke kan blive mere end 5 procentpoint højere end den senest fastsatte rente og skal forblive uændret i 12 måneder eller frem til næste refinansiering, hvis denne gennemføres inden 12 måneder, medmindre der fastsættes en lavere rente inden for de 12 måneder eller inden næste refinansiering.

Stk. 4. For obligationer omfattet af stk. 3 må realkreditinstituttet kun igangsætte salg af obligationer, der ved refinansiering skal erstatte de udløbende obligationer, såfremt realkreditinstituttet har en berettiget forventning om, at salget kan gennemføres, uden at renten bliver 5 procentpoint højere end den senest fastsatte rente. Det gælder dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennemfører et salg af en mindre mængde obligationer med henblik på at afklare, om den effektive rente bliver 5 procentpoint højere end den senest fastsatte rente. Såfremt et salg ikke kan igangsættes, jf. 1. pkt., og de udløbende obligationer forfalder, forlænges løbetiden på disse obligationer med 12 måneder. Ved obligationernes udløb efter de 12 måneders forlængelse skal der udstedes nye obligationer til erstatning herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.«

Stk. 4-12 bliver herefter stk. 5-13.

2. I § 6, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., ændres »stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt.,« til: »stk. 1, 2 og 4«.

3. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2, 3 og 4« til: »stk. 5«, og »stk. 2, 3 eller 4« ændres til: »stk. 5«.

4. I § 6, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 1 eller 4« til: »stk. 1 eller 5«, og i § 6, stk. 6., 2, pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

5. I § 6, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 2 eller 4« til: »stk. 3 eller 5«, og i § 6, stk. 7, 2. og 4. pkt., der bliver stk. 8, 2. og 4. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

6. I § 6, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 3 eller 4« til: »stk. 4 eller 5«, og i § 6, stk. 8, 4. pkt., der bliver stk. 9, 4. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

7. I § 6, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1, 2, 4 og 5«, og »stk. 6-8« ændres til: »stk. 7-9«.

8. I § 6, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1, 2, 4 og 5«.

9. I § 6, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »Stk. 1-3« til: »Stk. 1-5«.

10. I § 6, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 1-3, jf. § 32« til: »stk. 1-4, og af § 32, og om tilrettelæggelse af obligationssalg og dispensation i forbindelse hermed«.

§ 7

I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 13 i lov nr. 1285 af 9. december 2014 og § 5 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1«: », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349«.

2. I § 3, stk. 1, nr. 3, udgår », og som har påtaget sig ansvaret som forvalter for en eller flere alternative investeringsfonde«.

3. I § 3, stk. 1, nr. 19, ændres »angivet i § 2, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »omfattet af bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksomhed.«

4. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra a, ændres »område, eller« til: »område,«.

5. I § 3, stk. 1, nr. 23, litra b, ændres »tredjeland.« til: »tredjeland, eller«.

6. I § 3, stk. 1, nr. 23, indsættes som litra c:

»c) leverer tjenesteydelser, som er omfattet af bilag 1, nr. 3.«

7. I overskriften til kapitel 14 indsættes efter »alternative investeringsfonde fra«: »og levering af tjenesteydelser i«.

8. § 89 affattes således:

Ȥ 89. En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark kan enten direkte eller ved oprettelse af en filial:

1) Forvalte alternative investeringsfonde, der er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, såfremt forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde med den pågældende type investeringsstrategi, jf. § 11.

2) Levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, såfremt forvalteren har tilladelse til at levere de pågældende ydelser, jf. § 11.«

9. I § 90, stk. 1, indsættes efter »område,«: »eller ønsker at levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,«.

10. I § 90, stk. 1, nr. 1, ændres »forvalte de alternative investeringsfonde« til: »udbyde forvaltningsydelser eller tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.

11. I § 90, stk. 2, indsættes efter »forvaltningen«: »eller leveringen af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3«.

12. § 90, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) Adressen i den alternative investeringsfonds hjemland eller i det værtsland, hvor forvalteren har til hensigt at udbyde tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, hvorfra dokumenter kan rekvireres.«

13. I § 91, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »investeringsfond«: »eller levering af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.

14. I § 91, stk. 2, indsættes efter »følger«: », eller at forvalteren har tilladelse til at levere de pågældende tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3«.

15. I § 92, 2. pkt., indsættes efter »forvaltningsydelser«: »eller tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.

16. I § 93, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »investeringsfond«: »eller levering af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«.

17. I § 93, stk. 3, indsættes efter »hvorved forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond«: »eller levering af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,«, og »eller inddrage forvalterens tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 17« ændres til: », forbyde leveringen af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, eller inddrage forvalterens tilladelse i medfør af § 11, jf. § 17«.

18. Overskriften før § 95 affattes således:

»Levering af forvaltnings- og tjenesteydelser i Danmark af forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.

19. I § 95 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. En forvalter med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som har fået tilladelse til at udbyde tjenesteydelser i henhold til regler, der gennemfører artikel 6, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, kan påbegynde levering af tjenesteydelserne i Danmark fra det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland har underrettet forvalteren om, at de til Finanstilsynet har fremsendt de oplysninger, der fremgår af § 90, stk. 1, hvis leveringen af tjenesteydelser skal ske direkte, og de oplysninger, der fremgår af § 90, stk. 2, hvis leveringen af tjenesteydelser skal ske via en filial i Danmark, samt en erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at levere de pågældende tjenesteydelser omfattet af artikel 6, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU.«

20. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 18 som nyt nummer:

»19) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«

Nr. 19-27 bliver herefter nr. 20-28.

21. I § 170, stk. 9, ændres »nr. 19, 2. pkt.,« til: »nr. 20, 2. pkt.,«.

22. I § 170, stk. 10, ændres »nr. 24-27« til: »nr. 25-28«.

23. I § 170, stk. 11, 1. pkt., ændres », 21-23 og 24-27« til: »og 22-28«, og i 2. pkt., ændres »23 og 27« til: »24 og 28«.

24. I § 172, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) Dokumenter indeholdende væsentlig investorinformation for alternative investeringsfonde omfattet af regler udstedt i medfør af § 5, stk. 7.«

§ 8

I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 9 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 4 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 83, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Finanstilsynet«: », jf. § 93, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 94, stk. 1,«.

2. § 94, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligeledes skal den udarbejdede halvårsrapport indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter halvårsperiodens afslutning. Samtidig med modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten henholdsvis halvårsrapporten til Finanstilsynet.«

3. § 94, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af årsrapporter og halvårsrapporter til Erhvervsstyrelsen samt regler om offentliggørelse af årsrapporter og halvårsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt.«

4. § 95, stk. 5, ophæves.

5. I § 103, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andelsklasse«: », der opfylder kravene i Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og de betingelser, der skal opfyldes, når central investorinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt medium end papir eller via et websted«.

6. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 21 som nyt nummer:

»22) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«

Nr. 22-26 bliver herefter nr. 23-27.

7. I § 175, stk. 11, ændres »nr. 23-26« til: »nr. 24-27«.

8. I § 175, stk. 12, 1. pkt., ændres »nr. 23-26« til: »nr. 24-27«, og i 2. pkt., ændres »nr. 26« til: »nr. 27«.

9. I § 177, stk. 1, indsættes som nr. 11:

»11) Central investorinformation, jf. § 103.«

§ 9

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 5 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og senest ved § 6 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 38, stk. 3, indsættes efter »Finanstilsynet«: », jf. § 44 d, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 44 e, stk. 1,«.

2. I § 44 d, stk. 1, udgår »i to eksemplarer«.

3. § 44 e, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:

»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Samtidig med modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten til Finanstilsynet.«

4. § 44 e, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse til Erhvervsstyrelsen samt om regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at årsrapporterne skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt.«

5. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:

»17) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«

Nr. 17-27 bliver herefter nr. 18-28.

6. I § 66 a, stk. 8, ændres »nr. 23« til: »nr. 24«.

7. I § 66 a, stk. 11, ændres »nr. 24-27« til: »nr. 25-28«.

8. I § 66 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »18-20« til: »19-21«, »24-27« ændres til: »25-28«, og i 2. pkt., ændres »20 og 27« til: »21 og 28«.

§ 10

I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 22. august 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 11 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 12, stk. 4, indsættes efter »lov om finansielle rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.

§ 11

I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som senest ændret ved lov nr. 1233 af 18. december 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 2 indsættes som stk. 13 og 14:

»Stk. 13. Virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i Grønland kan i overensstemmelse med reglerne i stk. 6-8 og 11 opnå medfinansiering til:

1) Perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter, jf. stk. 1.

2) Udviklingsselskaber, jf. stk. 2 og 3.

3) Lånegarantier, jf. stk. 4 og 5.

Stk. 14. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om hvilken form for medfinansiering, jf. stk. 13, som virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i Grønland kan ansøge om.«

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. juli 2015, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2. § 2, nr. 3, 6 og 13, træder i kraft den 1. maj 2015.

Stk. 3. § 3, nr. 2-6, 9 og 11, træder i kraft den 21. september 2015. I perioden fra den 21. september 2015 til den 21. marts 2016 kan kreditgiver eller i givet fald kreditformidler dog vælge at anvende de hidtil gældende regler ved opfyldelsen af pligten til at meddele forbrugeren oplysninger forud for aftaleindgåelsen ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.

Stk. 4. § 1, nr. 1, 6-19, 22, 23, 25-28, 32-39 og 41, træder i kraft den 26. november 2015.

Stk. 5. § 2, nr. 1, 4 og 5, og §§ 4 og 5 træder i kraft den 21. marts 2016.

Stk. 6. § 3, nr. 1, 7, 8 og 10, træder i kraft den 21. marts 2016 og har virkning for kreditaftaler, der indgås den 21. marts 2016 eller senere.

Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3 og 4, § 2, nr. 7 og 9-11, § 8, nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og 4. Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 8. Boligkreditformidlere, der inden den 21. marts 2016, udøver aktiviteter, som efter lovens ikrafttræden vil kræve tilladelse som boligkreditformidlere, jf. lovforslagets § 4, nr. 11, skal senest have indgivet ansøgning om tilladelse den 21. marts 2017. Disse boligkreditformidlere kan fortsætte den påbegyndte virksomhed i Danmark uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i sagen. § 10 c i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, som affattet ved lovforslagets § 4, nr. 25, finder ikke anvendelse på virksomheder omfattet af 1. og 2. pkt.

Stk. 9. Betingelsen i § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere finder ikke anvendelse ved ansøgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, for så vidt angår forhold i medfør af § 4, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, som er indtruffet inden den 21. marts 2016. 1. pkt. finder kun anvendelse for boligkreditformidlere, som ved lovens ikrafttræden ikke udøver aktiviteter omfattet af den gældende lov om finansielle rådgivere.

Stk. 10. Virksomheder, der inden den 21. marts 2016 har påbegyndt virksomhed, som efter lovens ikrafttræden vil kræve tilladelse som ejendomskreditselskab, jf. lovforslagets § 5, nr. 5, og som erhvervsmæssigt yder boligkreditaftaler, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber, som affattet ved lovforslagets § 5, nr. 3, skal senest have indgivet ansøgning om tilladelse den 21. marts 2017. Disse virksomheder kan fortsætte den påbegyndte virksomhed uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i sagen.

Stk. 11. En person eller et selskab, der ikke opfylder kravene i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditselskaber, og som over for Finanstilsynet kan dokumentere, at den pågældende inden den 21. marts 2014 har udøvet virksomhed med erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber, som affattet ved lovforslagets § 5, nr. 3, kan uanset § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditselskaber fortsætte sin virksomhed i 5 år, selv om denne ikke udøves i de nævnte selskabsformer. Personen eller selskabet er dog forpligtet til at aflægge årsregnskab efter årsregnskabsloven. Opfyldes kravet i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditselskaber ikke senest den 21. marts 2019, bortfalder retten til at udøve virksomhed som ejendomskreditselskab.

Stk. 12. Betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om ejendomskreditselskaber finder ikke anvendelse ved ansøgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber, for så vidt angår forhold i medfør af § 4, stk. 2 og 3, i lov om ejendomskreditselskaber, som er indtruffet inden den 21. marts 2016. 1. pkt. finder kun anvendelse for ejendomskreditselskaber, som ved lovens ikrafttræden ikke udøver aktiviteter omfattet af den gældende lov om pantebrevselskaber.

Stk. 13. Virksomheder, som inden den 21. marts 2016 har opnået tilladelse til erhvervsmæssig handel med pantebreve efter de hidtil gældende regler, kan fortsætte hermed og anvende betegnelsen pantebrevsselskab frem til den 21. marts 2021.

Stk. 14. For eksisterende lån omfattet af § 6 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. har loven først virkning fra førstkommende refinansiering efter den 3. juli 2015.

Stk. 15. For obligationer udstedt til finansiering af fast ejendom beliggende uden for Danmark har loven først virkning for obligationer til finansiering af lån optaget efter den 3. juli 2015.

§ 13

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 1, 2, 4, 5, 7 og 8 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 3, 6, 9 og 10 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Formålet med lovforslaget er at følge op på anbefalingerne fra udvalget om en basal indlånskonto, idet det foreslås at indføre hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indholdet af en basal indlånskonto med få funktioner. Yderligere præciseres blandt andet reglerne om rentetriggeren for realkreditobligationer og realkreditlån, og gennemsigtighedsdirektivet og boligkreditdirektivet implementeres.

Med lovforslaget foreslås desuden at gennemføre gen­nem­sigtighedsdirektivet og boligkreditdirektivet. Gennemførel­sen af gennemsigtighedsdirektivet medfører bl.a. forenkling af oplysningsforpligtelserne for udstedere af værdipapirer, modernisering og effektivisering af de såkaldte »flagningsregler« og mulighed for offentliggørelse af sanktioner pålagt fysiske personer.

Den del af lovforslaget, der gennemfører boligkreditdirektivet, medfører bl.a. indførelse af tilsyn med boligkreditformidlere og med kreditgivere af boligkredit, der ikke er kreditinstitutter. Det foreslås, at kreditgivere generelt forpligtes til at give forbrugeren en række oplysninger, inden vedkommende indgår en aftale om et boliglån. Samtidig forpligtes kreditgivere til at foretage en kreditvurdering af forbrugeren, inden der ydes boligkredit, og må alene yde et sådan lån, hvis kreditvurderingen viser, at kunden sandsynligvis vil kunne opfylde forpligtelserne efter lånet.

Herudover foreslås det at ændre den såkaldte rentetrigger for realkreditobligationer og realkreditlån, idet der er konstateret et behov for at præcisere lovgivningen i forbindelse med implementeringen af rentetriggeren, som blev indført i foråret 2014.

Det foreslås derudover at give forsikringsselskaber mulighed for at opføre, eje og drive infrastruktur, ligesom de får friere rammer for handel med fast ejendom, hvilket vil øge forsikringsselskabernes incitament til at finansiere sådanne investeringer.

Det foreslås desuden at følge op på anbefalingerne fra arbejdsgruppen om en basal indlånskonto og indføre bestemmelser om en enkel og billig indlånskonto med få funktioner. Denne konto skal enten være gebyrfri eller må højest koste 180 kr. om året svarende til 15 kr. om måneden, hvilket sikrer, at alle forbrugere har råd til at have en basal indlånskonto.

Lovforslaget indeholder endelig en række mindre ændringer og ændringer af teknisk karakter.

Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

1. Ændringsforslag

Der er stillet 23 ændringsforslag til lovforslaget. Erhvervs- og vækstministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-4 og 6-23. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. februar 2015 og var til 1. behandling den 19. marts 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den 30. oktober 2014 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag 26. Den 25. februar 2015 sendte erhvervs- og vækstministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Mybanker.dk og FTF, som erhvervs- og vækstministeren har kommenteret over for udvalget.

Deputation

Endvidere har Mybanker.dk mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

1 af udvalgets spørgsmål og erhvervs- og vækstministeren svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, S, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervs- og vækstministeren under nr. 1-4 og 6-23 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Enhedslisten under nr. 5 stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF, EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af erhvervs- og vækstministeren under nr. 1, 2, 10, 13, 18 og 21-23 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af erhvervs- og vækstministeren under nr. 3, 4 og 7-9 stillede ændringsforslag og stemme hverken for eller imod det af Enhedslisten under nr. 5 og de af erhvervs- og vækstministeren under nr. 6, 11, 12, 14-17, 19 og 20 stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres to steder »stk. 4« til: »stk. 5«.«

[Konsekvensrettelse]

2) Nr. 31 affattes således:

»31. I § 84 a, stk. 12, 1. pkt., ændres »24-27« til: »25-28«, og i 2. pkt. ændres »27« til: »28«.«

[Konsekvensrettelse]

Til § 2

Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

3) I indledningen ændres »og § 1 i lov nr. 1490 af 23. december 2014« til: », § 1 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, lov nr. 308 af 28. marts 2015 og § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015«.

[Konsekvensændring som følge af vedtagelse af lovforslag nr. L 105 og L 114]

4) Nr. 1 affattes således:

»1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV),«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet),«.«

[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 105]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF, SF og ALT):

5) Nr. 3 affattes således:

»3. I § 43, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Erhvervs- og vækstministeren fastsætter, jf. 1. pkt., regler om indholdet af en basal indlånskonto og om, at en sådan konto skal tilbydes forbrugerne vederlagsfrit.««

[Ændring af bemyndigelsesbestemmelse, således at en basal indlånskonto skal tilbydes forbrugerne vederlagsfrit]

Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

6) I den under nr. 5 foreslåede § 77 f affattes stk. 4 således:

»Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anvendelse på aftaler om aflønning, hvis aftalerne om aflønning ikke er fastsat i overenskomsten.«

[Udvidelse af undtagelsesbestemmelsen til at omfatte alle former for aflønning omfattet af kollektiv overenskomst]

7) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:

»01. § 344 affattes således:

»§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 75 b og § 77, stk. 1 og 2. Dog påser Erhvervsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 og i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.

Stk. 2. Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og markeder. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af den enkelte finansielle virksomheds forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger. Finanstilsynet gennemgår hvert år solvensbehovet hos de penge- og realkreditinstitutter, der har en arbejdende kapital på mere end 250 mio. kr. Væsentlighedshensynet medfører, at Finanstilsynet fører et intensiveret tilsyn med de systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og de globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI). Finanstilsynets direktion har ansvaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.

Stk. 3. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden overveje de potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse med krisesituationer. For filialer beliggende her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet overvåge filialerne og bistå de kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynet med filialerne. Finanstilsynet skal for væsentlige filialer og datterselskaber af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltage i eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den samlede koncern.

Stk. 4. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse typer af opgaver eventuelt mod betaling for offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., såfremt Finanstilsynet vurderer, at udførelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den finansielle stabilitet.

Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.

Stk. 6. Vurderer Finanstilsynet, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I ikke opfylder eller forventeligt ikke opfylder kravene i denne lov eller Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber til opretholdelse af sin tilladelse, kan Finanstilsynet føre drøftelser med interesserede parter og interessenter med henblik på at finde en løsning på virksomhedens situation.

Stk. 7. Finanstilsynet skal orientere Finansiel Stabilitet, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er en risiko for, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I vil blive nødlidende eller forventeligt nødlidende, og Finanstilsynet træffer afgørelse efter § 224 a, stk. 3, eller § 225, stk. 1, og der ikke er udsigt til en løsning på virksomhedens situation i henhold til stk. 7.

Stk. 8. Finanstilsynet skal orientere erhvervs- og vækstministeren, når Finanstilsynet træffer afgørelse efter § 224 a, stk. 3, over for et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller en koncern om, at virksomheden eller koncernen er nødlidende eller forventeligt nødlidende, såfremt afgørelsen kan få betydning for realøkonomien eller for den finansielle stabilitet.

Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om Finanstilsynets forpligtelser i forhold til samarbejdet med andre kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, herunder krav til tilsynskollegier og afviklingskollegier.

Stk. 10. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for Finanstilsynets procedurer i overensstemmelse med bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler.

Stk. 11. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en modervirksomhed i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed, en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, fravige bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne i koncernen.

Stk. 12. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om samordning af tilsynspraksis.««

[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 73 og L 114]

8) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:

»02. § 344 affattes således:

»§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) og denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 75 b og § 77, stk. 1 og 2. Dog påser Erhvervsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 og i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.

Stk. 2. Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og markeder samt for forsikringsbranchen at varetage beskyttelsen af forsikringstagernes interesser. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af den enkelte finansielle virksomheds forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger. Finanstilsynet gennemgår hvert år solvensbehovet hos de penge- og realkreditinstitutter, der har en arbejdende kapital på mere end 250 mio. kr. Væsentlighedshensynet medfører, at Finanstilsynet fører et intensiveret tilsyn med de systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og de globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI). Finanstilsynets direktion har ansvaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse

Stk. 3. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden overveje de potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse med krisesituationer. For filialer beliggende her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet overvåge filialerne og bistå de kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynet med filialerne. Finanstilsynet skal for væsentlige filialer og datterselskaber af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltage i eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den samlede koncern.

Stk. 4. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse typer af opgaver eventuelt mod betaling for offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., såfremt Finanstilsynet vurderer, at udførelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den finansielle stabilitet.

Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.

Stk. 6. Vurderer Finanstilsynet, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I ikke opfylder eller forventeligt ikke opfylder kravene i denne lov eller Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber til opretholdelse af sin tilladelse, kan Finanstilsynet føre drøftelser med interesserede parter og interessenter med henblik på at finde en løsning på virksomhedens situation.

Stk. 7. Finanstilsynet skal orientere Finansiel Stabilitet, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er en risiko for, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I vil blive nødlidende eller forventeligt nødlidende, og Finanstilsynet træffer afgørelse efter § 224 a, stk. 3, eller § 225, stk. 1, og der ikke er udsigt til en løsning på virksomhedens situation i henhold til stk. 7.

Stk. 8. Finanstilsynet skal orientere erhvervs- og vækstministeren, når Finanstilsynet træffer afgørelse efter § 224 a, stk. 3, over for et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller en koncern om, at virksomheden eller koncernen er nødlidende eller forventeligt nødlidende, såfremt afgørelsen kan få betydning for realøkonomien eller for den finansielle stabilitet.

Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om Finanstilsynets forpligtelser i forhold til samarbejdet med andre kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, herunder krav til tilsynskollegier og afviklingskollegier.

Stk. 10. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for Finanstilsynets procedurer i overensstemmelse med bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler.

Stk. 11. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en modervirksomhed i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed, en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, fravige bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne i koncernen.

Stk. 12. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om samordning af tilsynspraksis.««

[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 73, L 105 og L 114]

9) I nr. 15 ændres i rykningsklausulen til ændringen af § 354, stk. 6, »28-38 bliver herefter nr. 29-39« til: »28-39 bliver herefter nr. 29-40«.

[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 105]

Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af udvalget:

10) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 354, stk. 13, 2. pkt., ændres »32« til: »33«.«

[Konsekvensrettelse]

Til § 4

Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

11) I den under nr. 20 foreslåede § 7 a affattes stk. 4 således:

»Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anvendelse på aftaler om aflønning, hvis aftalerne om aflønning ikke er fastsat i overenskomsten.«

[Udvidelse af undtagelsesbestemmelsen til at omfatte alle former for aflønning omfattet af kollektiv overenskomst]

Til § 5

12) I den under nr. 19 foreslåede § 8 b affattes stk. 4 således:

»Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1 og 3 kun anvendelse på aftaler om aflønning, hvis aftalerne om aflønning ikke er fastsat i overenskomsten.«

[Udvidelse af undtagelsesbestemmelsen til at omfatte alle former for aflønning omfattet af kollektiv overenskomst]

Til § 6

Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af udvalget:

13) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 6, stk. 1-4, ændres i stk. 4, 2. pkt., »den effektive rente« til: »renten«.

[Konsekvensrettelse]

Til § 11

Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

14) I de under nr. 1 foreslåede § 2, stk. 13 og 14, udgår »med hjemsted«.

[Præcisering af omfattede virksomheder]

Nye paragraffer

15) Efter § 11 indsættes som nye paragraffer:

Ȥ 01

I lov nr. 1490 af 23. december 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love (Erstatningsansvar ved handlinger i strid med god skik-reglerne, forbrugerbeskyttelse ved kaution, krav om grundkursus til bestyrelsesmedlemmer, brugerbeskyttelse ved udbud af betalingstjenester og udstedelse af elektroniske penge m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 18, ophæves.

§ 02

I lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af solvens II- og omnibus II-direktivet) foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 69 og 70, ophæves.

§ 03

I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1271 af 4. november 2013, som ændret ved § 14 i lov nr. 403 af 28. april 2014, og som ændres ved § 3 i det af Folketinget den 26. marts 2015 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven (Gennemførelse af direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) og direktiv om indskudsgarantiordninger (DGSD)), foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) Filialer beliggende i Danmark af kreditinstitutter, investeringsselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis dækningen af indskydere og investorer i landet hvor filialen har hjemsted, ikke svarer til dækningen af indskydere og investorer efter denne lov.«

§ 04

I lov nr. 334 af 31. marts 2015 om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven (Gennemførelse af direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) og direktiv om indskudsgarantiordninger (DGSD)), foretages følgende ændring:

1. § 3, nr. 6, ophæves.«

[§§ 01 og 02 er konskvensændringer som følge af vedtagelse af lovforslag nr. L 105 og nr. L 114. §§ 03 og 04 er tekniske korrektioner]

Til § 12

16) I stk. 1 ændres stk. »2-7« til: »stk. 2-9«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 17 og 19]

17) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. §§ 03 og 04 træder i kraft den 1. juni 2015.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

[Ikrafttrædelsesbestemmelse for §§ 03 og 04]

Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af udvalget:

18) I stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »41« til: »42«.

[Korrektion]

Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

19) Efter stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 6. § 2, nr. 02, og § 02 træder i kraft den 1. januar 2016.«

Stk. 5-15 bliver herefter stk. 7-17.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 8 og 15]

20) I stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »§ 1, nr. 3 og 4« til: »§ 1, nr. 3, 01 og 4«, og »§ 2, nr. 7 og 9-11« til: »§ 2, nr. 7, 9-11 og 01«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 og 7]

Til bilag 2

Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af udvalget:

21) I det foreslåede bilag 5 ændres i del A, afsnit 11, »(Hvis relevant) De« til: »(Hvis relevant) Du«, »Deres« ændres to steder til: »din«, »De« ændres fire steder til: »du«, »Dem« ændres til: »dig«, og »Deres øvrige« ændres til: »dine øvrige«.

[Sproglig korrektion]

22) I det foreslåede bilag 5, del B, afsnit 7, nr. 1, udgår »Medlemslandene kan træffe afgørelse om, at den illustrative amortiseringstabel er obligatorisk i andre tilfælde.«

[Lovteknisk justering]

23) I det foreslåede bilag 5, del B, afsnit 7, udgår nr. 2.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4

[Lovteknisk justering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er alene tale om en lovteknisk ændring af § 14, stk. 5, som med lovforslaget bliver stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. De to henvisninger i § 14, stk. 5, til stk. 4, skal ændres til stk. 5, som følge at der indsættes et nyt stk. 1 og 2 i § 14.

Til nr. 2

Der er alene tale om en lovteknisk ændring, idet henvisningen til § 84 a i lov om værdipapirhandel m.v. fejlagtigt er foreslået ændret til nr. 21.

Til nr. 3

Der er alene tale om en lovteknisk ændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 105 og lovforslag nr. L 114, som begge ændrer i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 4.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 105. Både lovforslag nr. L 105 og lovforslag nr. L 154 ændrer i fodnoten til lov om finansiel virksomhed. Den foreslåede ændring sikrer en korrekt affattelse af fodnoten, når ændringen træder i kraft.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om, at en basal indlånskonto skal tilbydes forbrugerne vederlagsfrit. Det vil således blive præciseret i den gældende bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder, at pengeinstitutter hverken vil kunne opkræve et fast årligt gebyr eller et gebyr, der fastsættes på baggrund af antallet af transaktioner på kontoen.

Til nr. 6

Der er tale om en udvidelse af undtagelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 4. Det foreslåede stk. 4 undtager alene variable løndele, der er omfattet af kollektiv overenskomst. Da bestemmelsen omfatter alle former for aflønning, bør undtagelsen tilsvarende finde anvendelse på alle former for aflønning omfattet af kollektiv overenskomst, således at arbejdsmarkedets parters rettigheder respekteres.

Til nr. 7

Ved lov nr. 1490 af 23. december 2014 (lovforslag nr. L 73) blev § 344 i lov om finansiel virksomhed nyaffattet. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af ændringen, jf. § 14, stk. 2, i lov nr. 1490 af 23. december 2014. Dette er endnu ikke sket. Lovforslag nr. L 105 ændrer i den nugældende § 344 i lov om finansiel virksomhed. Ændringen træder i kraft den 1. juni 2015. Den foreslåede ændring sikrer, at ændringerne, som foretages med lovforslag nr. L 105, bliver indarbejdet i bestemmelsen, som den blev affattet ved lov nr. 1490 af 23. december 2014, således at bestemmelsen har en korrekt ordlyd, når erhvervs- og vækstministeren sætter bestemmelsen i kraft. I ændringsforslag nr. 20 foreslås, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring.

Til nr. 8

Ved lov nr. 1490 af 23. december 2014 (lovforslag nr. L 73) blev § 344 i lov om finansiel virksomhed nyaffattet. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af ændringen, jf. § 14, stk. 2, i lov nr. 1490 af 23. december 2014. Dette er endnu ikke sket. Såvel lovforslag nr. L 105 som lovforslag nr. L 114 ændrer i den nugældende § 344 i lov om finansiel virksomhed. Den foreslåede ændring sikrer, at ændringerne, som foretages med lovforslag nr. L 105 og lovforslag nr. L 114, bliver indarbejdet i bestemmelsen, som den blev affattet ved lov nr. 1490 af 23. december 2014, således at bestemmelsen har en korrekt ordlyd, når ændringen, som foretages i L 114, skal træde i kraft den 1. januar 2016. I ændringsforslag nr. 19 foreslås derfor, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2016.

Til nr. 9

Der er alene tale om en lovteknisk ændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 105, som indsætter et nyt nr. 39 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed. Lovforslag nr. L 154 indsætter efter nr. 27 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed et nyt nummer 28, hvilket medfører, at nr. 28-38 bliver nr. 29-39. Dette forårsager, at det indsatte nr. 39 ved lovforslag nr. L 105 skal rykkes til nr. 40. Dette sker ved ændringen til rykningsklausulen.

Til nr. 10

Der er alene tale om en lovteknisk ændring. Ved ændringen af § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 2, nr. 15, bliver § 354, stk. 6, nr. 28-38, ændret til nr. 29-39. Der er imidlertid ikke medtaget en konsekvensændring af § 354, stk. 13, 2. pkt., hvor henvisningen til stk. 6, nr. 32, retteligt skal ændres til nr. 33. Dette foreslås herved ændret.

Til nr. 11

Der er tale om en udvidelse af undtagelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 4. Det foreslåede stk. 4 undtager alene variable løndele, der er omfattet af kollektiv overenskomst. Da bestemmelsen omfatter alle former for aflønning, bør undtagelsen tilsvarende finde anvendelse på alle former for aflønning omfattet af kollektiv overenskomst, således at arbejdsmarkedets parters rettigheder respekteres.

Til nr. 12

Der er tale om en udvidelse af undtagelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 4. Det foreslåede stk. 4 undtager alene variable løndele, der er omfattet af kollektiv overenskomst. Da bestemmelsen omfatter alle former for aflønning, bør undtagelsen tilsvarende finde anvendelse på alle former for aflønning omfattet af kollektiv overenskomst, således at arbejdsmarkedets parters rettigheder respekteres.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensrettelse. Det foreslåede § 6, stk. 4, 1. pkt., omtaler ikke den effektive rente. Det foreslåede § 6, stk. 4, 2. pkt., som henviser til stk. 4, 1. pkt., omtaler derimod den effektive rente. Det foreslås derfor, at henvisningen til den effektive rente udgår af stk. 4, 2. pkt.

Til nr. 14

Formålet med forslaget er at medvirke til at øge væksten og fornyelsen i færøske og grønlandske virksomheder til gavn for virksomhederne og for det færøske og grønlandske samfund generelt. Med den foreslåede præcisering af de af lovforslaget omfattede virksomheder sikres det, at Vækstfondens investeringer vil gå til virksomheder med en reel tilknytning til enten Grønland eller Færøerne og dermed ikke til virksomheder, som kun har en formel tilknytning i form af adresse, registrering el.lign. Hvornår der er tale om en omfattet virksomhed som følge af en reel tilknytning, afhænger af en konkret vurdering, som vil blive foretaget i forbindelse med den samlede vurdering af ansøgningen om finansiering. I forbindelse med vurderingen kan der eksempelvis lægges vægt på, om virksomheden har hovedsæde og betaler skat på enten Færøerne eller i Grønland, eller om virksomheden har produktionsfaciliteter og ansatte på enten Færøerne eller i Grønland.

Til nr. 15

Ad § 01

§ 344 i lov om finansiel virksomhed er ændret ved § 1, nr. 18, i lov nr. 1490 af 23. december 2014 (lovforslag nr. L 73). Da § 344 tillige er ændret ved lovforslag nr. L 105 og lovforslag nr. L 114 foreslås af lovtekniske årsager en nyaffattelse af bestemmelsen, jf. nr. 5 og 6. Som konsekvens heraf foreslås § 1, nr. 18, i lov nr. 1490 af 23. december 2014 ophævet.

Ad § 02

§ 344 i lov om finansiel virksomhed er ændret ved § 1, nr. 18, i lov nr. 1490 af 23. december 2014 (lovforslag nr. L 73). Da § 344 tillige er ændret ved lovforslag nr. L 105 og lovforslag nr. L 114, foreslås af lovtekniske årsager en nyaffattelse af bestemmelsen, jf. nr. 6 og 7. Som konsekvens heraf foreslås § 1, nr. 69 og 70, i lovforslag nr. L 105 ophævet.

Ad §§ 03 og 04

Der er alene tale om en teknisk ændring, som har til formål at præcisere, at § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning omfatter filialer beliggende i Danmark og således ikke filialer af kreditinstitutter, investeringsselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, som er beliggende i Danmark.

For bemærkninger i øvrigt til ændringen af § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning henvises til bemærkningerne til lovforslag nr. L 105, som blev vedtaget af Folketinget den 26. marts 2015.

Til nr. 16

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 17 og 19.

Til nr. 17

Det foreslås at ændre ikrafttrædelsesbestemmelsen med henblik på at sikre, at de foreslåede ændringer i ændringsforslag nr. 15, §§ 03 og 04, træder i kraft den 1. juni 2015 i overensstemmelse med ikrafttrædelsen af lovforslag nr. L 105.

Til nr. 18

Der er alene tale om en lovteknisk korrektion, idet lovforslagets § 1, nr. 42, og ikke § 1, nr. 41, skal træde i kraft den 26. november 2015.

Til nr. 19

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 8 og nr. 15, § 02, som foreslås at træde i kraft den 1. januar 2015.

Til nr. 20

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 7, for hvilken det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunkt for ikrafttræden.

Til nr. 21

Der er tale om en sproglig korrektion således, at »De«, »Deres« og »Dem« i afsnittet ændres til henholdsvis »Du«, »du«, »din«, »dine« og »dig« i overensstemmelse med sprogbrugen i ESIS i øvrigt.

Til nr. 22

Der er tale om en lovteknisk justering, idet der ikke med lovforslaget lægges op til at gøre den illustrative amortiseringstabel obligatorisk i andre tilfælde end, når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales fuldt ud i ydelserne og lægges til den samlede restgæld, eller hvor der er en fast debitorrente i kreditaftalens løbetid. Sætningerne »Medlemslandene kan træffe afgørelse om, at den illustrative amortiseringstabel er obligatorisk i andre tilfælde« udgår således af afsnit 7, nr. 1, i vejledningen til udfyldelse af ESIS i det foreslåede bilag 5, del B.

Til nr. 23

Der er tale om en lovteknisk justering, idet der ikke med lovforslaget lægges op til at kræve, at kreditgiver, hvis debitorrenten kan variere i kredittens løbetid, i afsnit 7 anfører den periode, i løbet af hvilken den oprindelige debitorrente forbliver uændret. Nr. 2 om, at medlemslandene kan kræve, at kreditgiver, hvis debitorrenten kan variere i kredittens løbetid, anfører den periode, i løbet af hvilken den oprindelige debitorrente forbliver uændret, udgår således af afsnit 7 i vejledningen til udfyldelse af ESIS i det foreslåede bilag 5, del B. Som konsekvens heraf bliver nr. 3-5 herefter til nr. 2-4.

Trine Bramsen (S) Julie Skovsby (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S) fmd. Thomas Jensen (S) Ole Sohn (S) Ida Auken (RV) Nadeem Farooq (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Steen Gade (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Uffe Elbæk (ALT) Kim Andersen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Kim Andersen (V)

# 0

Det er et stort, teknisk og lad mig sige tørt lovforslag, vi nu skal behandle. Det er alt godt fra havet, kan man også sige. L 154 drejer sig om ret til en såkaldt basal indlånskonto, gennemførelse af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet, modernisering af regler for indsendelse af årsrapporter, udvidelse af forsikringsselskabers drift af anden virksomhed, præcisering af regulering af refinansieringsrisiko for realkreditobligationer m.v. og gennemførelse af bl.a. boligkreditdirektivet og som sagt gennemsigtighedsdirektivet. Der er en lang, lang række underpunkter i forlængelse heraf. Det vil føre alt for vidt at forsøge at komme i detaljen med det her ved en første behandling.

En enkelt ting vil jeg dog nævne. Det er den mulighed, som lovforslaget lægger op til i forhold til, at Vækstfonden skal kunne investere i virksomheder på Færøerne og i Grønland. Det vil jeg gerne fremhæve som noget, som jeg opfatter som meget positivt, som en nyskabelse i rigsfællesskabets samarbejdsrelationer, og som jeg også tror vil kunne betyde noget for en række konkrete virksomheder i Grønland og på Færøerne og dermed være med til at kunne skabe værditilvækst og beskæftigelse i Grønland og på Færøerne. Det synes jeg er rigtig positivt.

Ellers er hovedintentionen med og virkningerne af lovforslaget, at det ved sin gennemførelse vil medvirke til at lette muligheden for at rejse kapital for små og mellemstore virksomheder. Det vil give nogle infrastrukturforbedringer, som fremmer den økonomiske udvikling. Forbrugerne vil som nævnt få ret til en såkaldt basal indlånskonto for et meget beskedent beløb. Der vil komme en forenkling og en modernisering af en række regler til gavn for det offentlige, men også for erhvervslivet og forbrugerne. Der vil blive større klarhed over vilkårene for salg af obligationer, og det kan lede til større efterspørgsel. Der vil være en harmonisering af EU-reglerne, som sikrer ens vilkår på tværs af EU's medlemslande, og det skulle give øget vækst og fornyelse af konkurrenceforholdene her. Og så altså som nævnt de nye finansieringsmuligheder for virksomheder i Grønland og på Færøerne.

Det er godt og fornuftigt, og vi er positive over for forslaget og vil arbejde konstruktivt med det i udvalget. Og så skal jeg bare slutte af med et lille suk og sige, at det måske kunne være, at vi snart skulle til at have en lille pause for detailreguleringen på det finansielle område. Jeg tror, at man rundtomkring, hvor man skal implementere de her ting, er ved at være en smule stakåndet over hastigheden, hvormed det foregår for øjeblikket. Tak.

Karin Gaardsted (S)

# 1

Tak for det. Også dette lovforslag fremfører jeg på vegne af Socialdemokraternes erhvervsordfører, Thomas Jensen.

Dagens lovforslag er jo et af den slags, som ganske rigtigt kan kaldes alt godt fra havet, som også hr. Kim Andersen nævnte lige før, dog har alle elementer det tilfælles, at de højner forbrugernes rettigheder og vilkår og også øger virksomhedernes gennemsigtighed for offentligheden. Forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed er centrale principper, når vi ønsker at udvikle et velfungerende finansmarked, hvor borgere kan få sikker adgang til rådgivning og kredit, når de ønsker at investere i deres bolig eller kan føle sig trygge, ved at deres forsikringsselskaber investerer deres penge bedst muligt og med størst muligt afkast.

Samtidig skal vi identificere og lempe unødvendige byrder for virksomhederne, så de kan drive forretning på den mest effektive måde uden unødige omkostninger. Disse målsætninger ligger blandt andre til grund for dette lovforslag. Jeg synes særligt, at der er fire elementer i lovforslaget, som fortjener vores opmærksomhed.

Det første er den del, der handler om forsikringsselskabernes mulighed for at investere i infrastruktur. Selskaberne er forpligtede over for forsikringstagerne til at foretage nogle langsigtede investeringer med de højest mulige afkast. Forsikringsselskaberne har en særlig interesse i netop sådanne investeringer, fordi de har lige præcis den tidshorisont, som selskaberne efterspørger. Samtidig mener vi, at investeringer i infrastruktur er til samfundets fælles bedste, både fordi velfungerende infrastruktur øger effektivitet, men også, fordi investeringer i infrastruktur er en måde at fremme den økonomiske udvikling i et bestemt område.

Det andet element, der bør fremhæves, er ændringen af gennemsigtighedsdirektivet. Som navnet indikerer drejer det sig om ændringer af et EU-direktiv, som skal sikre større gennemsigtighed inden for handel med bl.a. værdipapirer. Ændringerne består bl.a. i at ophæve kravet om aktieudstederes offentliggørelse af en periodemeddelelse i løbet af de to halvårsperioder i et regnskabsår, ligeledes at forlænge fristen for offentliggørelse af halvårsrapporter og at udvide kredsen af finansielle instrumenter, hvor der er flagningspligt, og ikke mindst Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre sanktioner imod fysiske personer og ikke blot juridiske personer som hidtil. Disse tiltag har bl.a. til formål at lempe byrderne for virksomheder, særlig de små og mellemstore, og at sikre kendskab til børsnoterede selskabers ejerstruktur.

Det tredje element af lovforslaget er indførelse af tilsyn med boligkreditgivere. Formålet er at øge forbrugersikkerheden. Kreditgiverne bliver pålagt at give låntagere en række oplysninger, inden kreditaftalen bliver indgået. Desuden skal forbrugeren gennemgå en kreditvurdering, og et boliglån må herefter kun blive tilbudt, hvis forbrugeren bliver vurderet til at være kreditværdig.

Det fjerde element, som også bør fremhæves er det, der handler om retten til at få en basal indlånskonto. Kontoen giver som minimum adgang til de mest basale funktioner som typisk er nødvendige i hverdagen, såsom adgang til en Nemkonto, til at indsætte og hæve kontanter og til at have et debet- eller hævekort. Tidligere har det ikke været et lovkrav, at man kunne få et betalingskort tilknyttet. Den basale indlånskonto må maksimalt have et gebyr på 180 kr. om året for at sikre, at udgifterne ligger inden for alle kunders økonomiske råderum.

L 154 indeholder som sagt en endnu længere række tiltag, der øger forbrugernes rettigheder og sikkerhed samt samfundets mulighed for at holde øje med de finansielle virksomheder, end dem, jeg har nævnt her. Det er essentielt for et effektivt og funktionelt samfund, at erhvervslivet får de bedste muligheder for vækst, samtidig med at forbrugerne er beskyttet mod misbrug. På den måde sikrer vi bedst en stabil økonomi med muligheder for fortsat vækst, og på den baggrund skal jeg meddele, at Socialdemokraterne støtter forslaget.

Hans Kristian Skibby (DF)

# 2

Det kan da godt være, at Socialdemokraternes ordfører og Venstres ordfører mener, at det her lovforslag er alt godt fra havet, men jeg vil nu mene, at der også er en vis form for skidtfisk i fangstruserne, i hvert fald i det her tilfælde, for der er nogle af de her delelementer i det her lovforslag, som ikke er særlig positive for Danmark.

De to ordførere før mig har jo været inde på det her med hensyn til en basal indlånskonto, og det deler vi selvfølgelig også i Dansk Folkeparti. Det er en rigtig god idé at sikre, at folk kan få en basal indlånskonto, men vi synes jo også, at det skal være en gratis indlånskonto. 15 kr. er ikke mange penge, det medgiver jeg gerne, men det er altså en uskik. Man lovgiver f.eks. fra Folketingets side om, at folk skal være med i forhold til digitaliseringen – vi skal pr. lovpligt have en Nemkonto, vi skal være med i det med en e-Boks, og vi skal være alle mulige mærkelige steder, vi skal agere elektronisk – og så kommer man bagefter og siger, at det egentlig er i orden, at der er en gebyrbetaling på noget, hvor det er et lovkrav. Det synes vi i Dansk Folkeparti simpelt hen er forkert. Med al respekt, 15 kr. om måneden er ikke mange penge, men derfor synes vi også, det må være muligt at lave en model, hvor det naturligvis er gratis, og hvor man som forbruger ikke bliver tvunget til at skulle tegne et abonnement, fordi man skal overholde den danske lovgivning. Så vi synes, man skal arbejde videre med forslaget, men vi vil sådan set gerne have, at det bliver på præmissen om, at det, som der står i lovforslaget, enten bliver en gebyrfri model eller det også bliver med et meget lille gebyr. Altså, hvorfor den todelte tilgang til det? Hvorfor ikke bare sige, at den politiske diskussion er lukket, ved at det skal være en gebyrfri model?

Så er der et spørgsmål om nogle præciseringer af den rentetrigger, som der er, specielt i forhold til de korttidsforrentede realkreditlån og flekslån, som jo er nogle ændringer, som kom i forhold til det lovforslag, som vi fik igennem sidste år her i Folketinget med hensyn til at minimere risikoen ved refinansiering af realkreditlån. Det deler vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti; det er fint nok at få de her ting præciseret i lovgivningen i forbindelse med implementeringen af rentetriggeren.

Så er der det med de to forskellige direktiver, gennemsigtighedsdirektivet og EU's boligkreditdirektiv, og dem støtter vi altså ikke i Dansk Folkeparti, skulle jeg hilse og sige. Vi synes ikke, at EU skal blande sig i den måde, som vi gennemfører vores del af de her ting på med realkredittilsyn og forvaltningen af det i Danmark. Vi synes, at de danske regler er fine, som de er, og det skal man ikke lave overstatslige aftaler om.

F.eks. fik jeg en henvendelse fra en, som tilbyder pantebreve i egne af Danmark, hvor det er svært at få et realkreditlån. Jeg blev ringet op af en fra Bogø, som har ydet lån til 50 forskellige bolighandler. Alting bliver registreret, som det skal, det kan gå via en revisor, og det kan gå via en advokat, og det bliver tinglyst osv., men alligevel er vi med det her lovforslag med til at sanktionere over for de mennesker i Danmark, som formaster sig til gerne at ville handle med pantebreve. Det er altså ikke nemt, når man så overbebyrder dem med endnu flere detailkrav, som jo i og for sig er unyttige, og som ikke vil give nogen som helst forbedring, heller i forhold til de låntagere, som der måtte være på de pågældende pantebreve. Jeg synes jo bare, det er fantastisk, at der er nogle folk i Danmark, der overhovedet vil låne penge ud til refinansiering af fast ejendom i vores landdistrikter, når vi kan se, at vi i Danmark nærmest er handlingslammede, fordi vi har mange steder, hvor realkreditsektoren ikke vil gå ind med den samme investeringslyst.

Så jeg synes jo, at det her lovforslag spænder ben for en række sunde initiativer, en række sunde måder at finansiere på, og jeg synes ikke, at EU skal gå ind og blande sig i det med de her to forskellige direktiver.

Så er der det med hensyn til forsikringsselskaber, som skal have øgede beføjelser set i forhold til at kunne projektere, udføre, opføre, eje og drive ejendomme og infrastruktur her i Danmark, og det synes vi sådan set er meget fornuftigt. Men der er mange forskellige ting i det her lovforslag. Jeg synes også, at det måske, som nogle sagde, er alt godt fra havet, men der er altså også nogle af de her ting, som ikke er særlig spiselige, heller ikke hvis man kan lide fiskeretter. Så vi kan ikke støtte lovforslaget, sådan som det er p.t.

Ida Auken (RV)

# 3

Det er rigtigt, at vi står med et stort samlet lovforslag med mange forskellige ting i. En af de ting, jeg glæder mig rigtig meget over, og som Radikale glæder sig meget over, er, at vi nu sikrer, at alle kan få en basal indlånskonto, altså at alle kan få en konto, hvor de har ret til at sætte kontanter ind og hæve dem, og hvor de har ret til at få en form for hævekort. Den kan bruges som Nemkonto og altså med et maks.-gebyr på 15 kr. om måneden. Det mener vi faktisk er et rigtig, rigtig godt sted at ende den her lange diskussion, vi har haft, om, at der simpelt hen var mennesker, som praktisk talt ikke kunne få en konto i Danmark. Og det var jo helt urimeligt. Så vi synes, det er rigtig godt, at vi har fået det her med i det lovforslag.

Så er der en præcisering af rentetriggeren, og det er en mere teknisk præcisering, hvor man kommer i retning af det, der oprindelig var lovens hensigt, nemlig at beskytte låntagerne mod uforholdsmæssigt store rentestigninger.

Der er boligkreditdirektivet, som sikrer, at alle formidlere af lån skal leve op til god skik-regler, at alle kreditgivere kommer under Finanstilsynet, at der er nye regler for ansatte, der skal undgå, at der opstår interessekonflikter, og så er der ændringer af gennemsigtighedsdirektivet, hvor vi bl.a. letter nogle administrative byrder og sikrer mere gennemsigtighed, bl.a. ved at Finanstilsynet skal offentliggøre påbud og påtaler mod ikke bare juridiske personer, men også fysiske personer. Så der er en vis risiko for at blive hængt ud, hvis man ikke opfører sig ordentligt, og det er jo også tit med til at give gennemsigtighed. Så alt i alt kan Radikale støtte forslaget.

Steen Gade (SF)

# 4

Tak for det. Jeg er rigtig glad for, at vi kan komme i en situation, hvor vi kan sige farvel til en situation, hvor folk ikke kan få en indlånskonto. Så jeg opfatter det selvfølgelig som et fremskridt, om end jeg er enig i det principielle, nemlig at det faktisk burde være gratis. Men jeg synes, at det her forslag ligger et fornuftigt sted, og regeringen har jo valgt at følge anbefalingen fra det udvalg, der har siddet og foreslået det. Men hvis vi undervejs kunne blive enige om, at det faktisk skulle være gratis, ville vi i hvert fald være glade for det. Jeg synes, at det er en principiel overvejelse værd, at det var gratis. Jeg er enig i, at det jo ikke er beløbets størrelse, der her sådan set vil være et problem, men det er mere et princip.

Så vil jeg også hæfte mig ved forsikringsselskabernes mulighed for at eje og drive infrastruktur, og i øvrigt kan jeg kun se, at der er forbedringer med det her forslag, og derfor støtter vi forslaget.

Frank Aaen (EL)

# 5

Jeg vil nøjes med at forholde mig til en ting, nemlig det om at have en basal indlånskonto, for det er faktisk et emne, jeg har arbejdet med i en del år efterhånden, og jeg har også tidligere haft erhvervsministre eller erhvervs- og vækstministre, og hvad de har heddet gennem tiderne, i samråd om, at man selvfølgelig skal have ret til at kunne få udbetalt penge f.eks. fra det offentlige, men også fra andre kilder, uden at betale for det.

Vi er meget glade for, at det nu bliver stadfæstet, at sådan skal det være, altså at folk kan have en indlånskonto, og at de selvfølgelig også kan få mulighed for at hæve penge fra den, ellers er det jo ikke noget værd. Men vi synes stadig væk, at det er et stort problem, at man ikke kan være sikker på at få det gratis. Det mener jeg, fordi når det offentlige skal udbetale penge, pension, førtidspension, kontanthjælp, alt mulig andet, så skal man have en konto, og i det hele taget kan man ikke fungere i det her samfund uden at have en konto.

Når det er så basalt for et menneske at have en konto, burde det også være gratis, og så burde det være en ydelse, der blev stillet til rådighed. Helt ærligt, det er altså ikke noget problem for bankerne at blive pålagt, at den her ydelse bare skal være gratis, men de skovler penge hjem på gebyrer og alt mulig andet fra borgerne i det her land i almindelighed. Så man kan sige det til bankerne, og det forstår jeg også at ministeren gerne må, og ministeren må jo korrigere mig, hvis det ikke er korrekt. Men det, der bliver lagt op til, er jo i høj grad en bemyndigelse. Derfor vil jeg da bestemt sige til ministeren, at vi jo må blive enige om, at selvfølgelig skal det her kunne være en gratis service til borgerne, som kun har brug for det helt almindelige, nemlig at have en indlånskonto.

Jeg skal lige vende tilbage til det med kun indlånskonto, for det er jo heller ikke helt tilfredsstillende. Men altså, der skal være mulighed for en gratis konto. Hvis ikke regeringen går med til det, så synes vi, at alle pensioner, kontanthjælpsydelser og andet, der udbetales af staten, skal hæves med 180 kr. om året, for ellers er det jo en skat. Altså, hvis det er sådan, at vi siger – og det har vi så gjort – at man skal have en konto for at kunne få de ydelser, man har ret til, fra det offentlige, pensioner osv., og vi samtidig siger, at i øvrigt skal du betale 180 kr. for at få pengene udbetalt, jamen så bør vi hæve alle ydelserne med 180 kr. Jeg ved godt, at nogle mener, at 180 kr. ikke er meget, men hvis man ikke har ret meget eller næsten ingenting, er 180 kr. også en slags penge. Men det er også rent principielt, at jeg synes det. Hvis vi siger, at folk, der har ret til en pension, skal have en konto, så bør de også kunne få den konto gratis. Det er den ene ting.

Det største problem, der i virkeligheden er i lovforslaget, når vi snakker om at have mulighed for en basiskonto, er, at der ikke er ret til at få tilknyttet betalingsservice til det. Og i det hele taget er betalingsservice et ureguleret område, som der hurtigst muligt skal tages fat i. Man kan jo ikke betale penge i det her samfund, hvis ikke man er tilmeldt betalingsservice, og det er jo et monopol, der er ejet af to udenlandske kapitalfonde plus ATP, der har en lille sjat penge i det. Det er jo kapitalfonde, som i virkeligen bestemmer over betalingsservice, og de bruger det som en pengemaskine. Det gjorde bankerne også, før de solgte det til kapitalfondene. Og de havde gjort det i en sådan grad, at gebyrindtægten fra betalingsservice var blevet fordoblet over få år og nu udgør langt over 1 mia. kr. Så det er altså rigtig mange penge, vi taler om, og de betales af de mennesker, der har betalingsservice. Det burde vi regulere. Det tror jeg også er på vej, men det burde jo tages med i den her lov, synes vi. Når vi er ved kigge på området, er der ingen grund til stadig væk at lade det med betalingsservice ligge hen.

Så kommer jeg til det, der provokerede mig lidt, da jeg læste forslaget. Der står lige pludselig, at dem, der har en basal konto, bare kan gå i banken og betale deres regning. Det må vist være længe siden, at ministeren har været i en bank for at betale en regning. Altså, man bliver jo i den grad tørret af gebyrer, når man skal betale det, der i gamle dage var gratis, da det hed girokontoen. I dag bliver man jo tørret i den grad, og det er altså en del af det milliardbeløb, jeg talte om før. Og så siger man til folk, at jamen de kan jo bare gå ned i banken og betale. De kan hæve pengene nede i banken og så gå ned til posthuset og betale et eller andet kæmpebeløb for at få lov til at betale et betalingskort. Det synes jeg altså også er et kæmpemæssigt problem, og det vil vi også tage fat i i udvalgsarbejdet, eventuelt med ændringsforslag. Det skal jo være sådan, at folk har mulighed for at kunne betale deres regninger uden at blive flået i gebyrer. Det er en problemstilling, som jeg synes man springer alt for let hen over.

Vi ender nok med at stemme for forslaget, uanset hvor meget vi får det forbedret eller ikke forbedret, men vi synes, der er nogle punkter heri, der trænger til forbedringer, og det vil vi arbejde for.

Joachim B. Olsen (LA)

# 6

Mange tak. Det er i sandhed et lovforslag, der indeholder mange elementer. Et af elementerne er, som vi lige har diskuteret, forslaget, som indfører hjemmel til at fastsætte regler for indholdet af en basal indlånskonto. En sådan konto må ifølge lovforslaget højst koste 180 kr. om året.

I det foregående lovforslag afskaffede regeringen maksimalpriser i forbindelse med udarbejdelse af tilstandsrapporter. Nu indfører man så maksimalpriser i forbindelse med en indlånskonto, og det kan vi ikke rigtig støtte. Hvis det er sådan, at man siger, at alle skal have ret til en indlånskonto, så mener vi sådan set, at det må være staten, der betaler den regning. Det kunne man jo så gøre, enten ved at man sagde, at man lettede skatten for alle, som skal have sådan en konto, med 180 kr. om året, eller man kunne finde på en anden model. Men vi synes sådan principielt, at hvis staten pålægger nogen en udgift, så må staten også afholde udgiften.

Det her lovforslag implementerer også gennemsigtighedsdirektivet og boligkreditdirektivet. Det betyder samlet set – det står der i hvert fald i høringssvarene, og regeringen anerkender det også selv – at der pålægges den finansielle sektor nogle ret store omkostninger, og det skal jo ses i sammenhæng med den øvrige regulering, som er blevet påført den finansielle sektor gennem de seneste år. Man skal jo være opmærksom på, at når man påfører en sektor omkostninger, så er det sådan set altid sådan, at regningen bliver sendt videre til forbrugerne, f.eks. i form af højere gebyrer.

Lovforslaget indeholder også nogle ting, som vi sådan er positive over for, f.eks. det her med, at forsikringsselskaber får mulighed for at drive og køre infrastrukturprojekter; det synes vi lyder positivt. Det er også godt, at der kommer den her præcisering af reguleringen af reglerne for refinansiering af realkreditobligationer.

Vi har så nogle spørgsmål. Et af dem er f.eks. til det, der står, om, at formidlere af realkreditlån nu bliver pålagt noget af den her regulering. Hvem kommer det til at omfatte? Kommer det også til at omfatte f.eks. Mybanker, som jo er sådan en virksomhed, som er med til at skabe konkurrence i sektoren, og som har været med til at spare forbrugerne for rigtig, rigtig mange penge? Kommer de nu til at høre under det her, altså, bliver de formidlere af realkreditlån, og skal de dermed underlægges Finanstilsynet? Det vil vi gerne have et helt konkret svar på.

Samlet set er vi altså lidt skeptiske over for det her lovforslag, men vi vil følge udvalgsarbejdet og stille spørgsmål, og så må vi se, hvad vi ender med at stemme til det her forslag. Tak.

Brian Mikkelsen (KF)

# 7

Vi er for, at man får gennemført gennemsigtighedsdirektivet og boligkreditdirektivet. Jeg synes også, at ministeren er landet salomonisk fornuftigt med hensyn til den evindelige diskussion om, at alle har krav på og mulighed for at få en basal indlånskonto. Så langt, så godt. Men jeg synes også, at forslaget her aktualiserer den debat, som vi har haft en løbende gennem længere tid, som handler om, hvor meget regulering vi stadig væk skal blive ved med at indføre og implementere i forhold til den finansielle verden.

Jeg synes, at det, som vi har brug for i det danske samfund, jo er, at der er nogle lokomotiver, nogle kraftcentre, nogle muskler, som vil være med til at sikre vækst i samfundet. Der er et spirende opsving på vej, der er en lillebitte optimisme, og der sker nogle relativt positive ting i det danske samfund. Jeg taler ikke her om, at der er en egentlig kreditklemme i det danske samfund lige nu, men jeg taler om, at det, vi har brug for, er, at vi har en finansiel verden, som vil være med til at investere, med til at skubbe gang i forskellige aktiviteter. Der er den største forhindring for det, hvis man snører den finansielle verden for meget ind, hvis man kommer med for meget regulering, for mange krav. Og der har vi sammen gennemført en del bankpakker, implementeret EU-lovgivning og også selv lavet dansk lovgivning, som har skabt mere soliditet, mere substans, også i den finansielle verden.

Men nu og her er det altså tid til at stoppe op, tænke sig om og reflektere over, om det ikke er på tide, at vi ligesom måske tænker at gå den anden vej og se på, om der er et område, vi kan deregulere, om der er områder, hvor vi kan gøre det lidt nemmere at være finansiel virksomhed.

Forslaget her lægger jo op til yderligere regulering og igen at gøre det lidt sværere at være finansiel virksomhed. Nu implementerer man jo nogle direktiver, som vi for øvrigt er positive over for, men det er i hvert fald vigtigt som lovgiver hele tiden at reflektere over tingene, så der ikke kommer for meget lovgivning, og vi ikke bremser for meget for, at man kan være med til at være en muskel i forhold til at investere i vækst i samfundet.

Men vi kan godt fra det udgangspunkt støtte regeringens forslag her.

Erhvervs- og vækstministeren (Henrik S)

# 8

Jeg vil sige tak for modtagelsen af forslaget, som rigtigt nok er blevet betegnet som et samlet forslag, og det har også været hensigten. Men må jeg ikke starte med spørgsmålet om den her basale indlånskonto. Jeg har i hvert fald fulgt den debat igennem ganske mange år, hvor der jo er blevet udtrykt bekymring for, om mennesker i det danske samfund, særlig dem, som måske ikke havde det så godt, overhovedet havde retten til og muligheden for at kunne få en konto.

På et tidspunkt tror jeg også de blev omtalt som uønskede kunder, besværlige kunder, alt, hvad man nu kunne sige, hvilket formentlig også var rigtigt, fordi det hang sammen med, at det jo ikke var noget, som gav det enkelte pengeinstitut noget større overskud. Det må man jo erkende. Men vi har alle sammen, håber jeg, haft den opfattelse, at det er uværdigt og ikke i orden for et samfund, at man nægter nogle mennesker retten til en basal konto, og det er jo så det, som en aftale med branchen har medført at de får. Derfor synes jeg måske, at tiden i dag skulle have været brugt lidt mere på at rose branchen end på at skælde dem ud, når det nu endelig er lykkedes.

Jeg ved godt, at det er nogle partiers indstilling, at det hele skal være galt, men man kan formentlig godt regne ud, især med den dybe indsigt, man har efter at have beskæftiget sig med bankerne, om end kritisk, igennem mange år, at det jo ikke er eller bliver nogen stor overskudsforretning for noget som helst pengeinstitut i den her verden, at de maksimalt kan få lov til at hæve 15 kr. i gebyr, hvis det endelig er det, de gør. Det bliver det jo nok ikke, tværtimod.

Det, det her kommer til at medføre, er, at pengeinstitutterne i Danmark kommer til at betale for, at de giver den samfundsmæssige håndsrækning, at alle mennesker får lov til at have en basal konto. Så det synes jeg egentlig vi skulle kvittere for i dag frem for at skælde dem ud for. Så er det i øvrigt også sådan, at der ikke står, at de skal opkræve 15 kr. De kan gøre det til 0 kr., og det er der såmænd også nok nogle af dem der vil gøre.

Jeg lagde mærke til, at Enhedslisten også kritiserede, at man ikke fik mulighed for betalingsservice tilknyttet den her basale indlånskonto. Og grunden til, at man ikke gør det, er, at det ikke er teknisk muligt i dag, men det bliver det fra 2016, og så vil det ske som et led i, at vi implementerer vores betalingskontodirektiv. Så derfor vil man fra 2016, hvis man har en basal indlånskonto, også få mulighed for at benytte sig af betalingsservice.

Dansk Folkeparti stillede en række spørgsmål om boligkreditdirektiv og andet. Jeg forstod godt, at det var kritisk. Jeg forstod ikke helt pointen i alle spørgsmålene, men vi vil forsøge at besvare dem i forbindelse med udvalgsarbejdet. For vi kunne i hvert fald ikke genkende de problemstillinger, der her blev fremlagt.

Liberal Alliances ordfører stillede også spørgsmål om formidling af realkredit og andet, som vi også gerne undersøger nærmere i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Endelig lagde Venstres ordfører og De Konservatives ordfører jo vægt på, at man skulle passe på med for meget lovgivning over for pengeinstitutterne og den finansielle verden, men understregede heldigvis samtidig, at man støtter de direktiver, som vi implementerer. Så er det jo svært at lade være med at indføre dem, tænker jeg. Jeg tænker også, det var meget fornuftigt, at vi indførte den aftale, som branchen er blevet enige om, for ellers ville den jo stå uindført. Og det, at vi laver en korrektion i forhold til en tidligere aftale, så det bliver mere præcist, kan man vel heller ikke være imod. Så jeg synes ikke, der er noget overflødigt her.

Men det er jo sådan, og det tror jeg også jeg tidligere har sagt, at med det store, komplekse lovgivningsarbejde i og omkring den finansielle sektor som oprydning oven på hele den finansielle krise er vi ved vejs ende nu. Og det er vi. Jeg tror, at det, vi vil komme til at se fremover, er nogle korrektioner de steder, hvor vi måske ikke har lavet det fyldestgørende nok, eller nogle forbedringer, hvad vi nu engang kan finde på. Men det vil ikke være således, at vi i samme omfang, som vi har set de foregående år, vil belaste branchen med mange af de her nye typer af forslag.

Men så vil jeg sige igen for at understrege det, at det har været nødvendigt, fordi vi skal have nogle afgrænsede og ordentlige spilleregler i den finansielle sektor. For hvis det først går galt i den finansielle sektor, går det jo ikke kun galt for dem. Det går galt for os alle sammen. Det er jo det, vi har mærket i 5-6 år i træk, indtil det heldigvis nu er begyndt at gå fremad for dansk økonomi igen.

Erhvervs- og vækstministeren (Henrik S)

# 9

Til mig er det oplyst, at vi fra 2016 kan facilitere det her med betalingsservice. Jeg kan ikke sige, hvorfor det lige præcis ikke er teknisk muligt. Jeg skal afsløre over for spørgeren, at det ikke er mig, der programmerer, så jeg ved det ikke, men vi skal nok få det afklaret, sådan at der ligger et præcist grundlag for det.

Til spørgsmålet omkring gebyrer og betalingsservice og andet tror jeg næsten at jeg vil henvise til, hvor vanskeligt det egentlig er og hvor omsonst det måske endda vil være langt hen ad vejen at begynde at løbe efter mange af de her tjenester. For som vi ser det i øjeblikket med den hastighed, hvormed de elektroniske betalingstjenester ændrer sig, så er det jo langtfra sikkert, at det er betalingsservice, der er et særlig relevant medie om nogle få år, i forhold til den måde hvorpå vi betaler. Så det kan jo være, at den teknologiske, tekniske og herlige internationale udvikling m.v. faktisk medfører, at det bliver billigere og bedre og mere enkelt for os alle sammen. Nogle af os kan da i hvert fald glæde os over, at vi kan sidde derhjemme i dag og betale tingene frem for at stå i kø på posthuset. Så er det muligt, at det var billigere dengang, hvor hr. Frank Aaen stod i kø på posthuset. Jeg glæder mig nu over at sidde hjemme i sofaen og betale.

Erhvervs- og vækstministeren (Henrik S)

# 10

Skal vi ikke være enige om, at de mennesker, vi prøver at sigte på her med en basal konto, jo er nogle af dem, som vi i hvert fald for manges vedkommende vel synes er nogle stakler i det her samfund, og som har problemer, som måske er tungere end lige præcis det at holde orden på finansielle transaktioner eller alt muligt andet. Det er mennesker, som jo har haft problemer med at få en almindelig konto i en bank og gå ind og hæve deres penge eller stikke et hævekort i automaten, eller hvad det nu engang måtte være. Det er jo de mennesker, vi sikrer får mulighed for at få en basal indlånskonto. Det er dem, vi taler om her.

Jeg tror ikke, at folk, som ellers beflitter sig med at tilmelde sig betalingsservice og lave diverse elektroniske transaktioner eller alt muligt andet, er i den samme kategori. Mon ikke de har mulighed for at lave en helt normal bankforretning og have et helt normalt engagement med deres bank. Det tror jeg.

Der er endnu ingen debatindlæg...