Lovforslag som fremsat

§ 1

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1530 af 2. december 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel udgår: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 (markedsmisbrugsdirektivet), EU-Tidende 2003, nr. L 96, side 16,«, »Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003, EU-Tidende 2003, nr. L 339, side 70,«, og »Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 162, side 70«.

2. I § 7, stk. 4, udgår »§ 28 a, stk. 2, § 37, stk. 1, 1. pkt.,«.

3. I § 11 a indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Arbejdsgivere, der udfører tilsynsbelagt virksomhed, skal indføre passende interne procedurer, således at deres ansatte kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler udstedt i medfør heraf.«

4. I § 11 b, stk. 1, ændres »Et selskab omfattet af § 7, stk. 1,« til: »En virksomhed«, »selskabets« ændres til: »virksomhedens«, og »selskabet« ændres til: »virksomheden«.

5. I § 18, stk. 2, nr. 8, ændres »regler, handelsvilkår i strid med reglerne for det regulerede marked eller adfærd, der kan indebære overtrædelse af kapitel 10,« til: »regler eller handelsvilkår i strid med reglerne for det regulerede marked,«.

6. § 27, stk. 1-6, ophæves.

Stk. 7-14 bliver herefter stk. 1-8.

7. Efter § 27 a indsættes:

»§ 28. En redegørelse i henhold til artikel 17, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) skal indsendes på anmodning til Finanstilsynet.«

8. § 28 a affattes således:

»§ 28 a. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om at hæve tærsklen for indberetning af ledende medarbejderes transaktioner i henhold til artikel 19, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug).«

9. § 28 b ophæves.

10. I § 30, 2. pkt., ændres »stk. 7,« til: »stk. 1,«.

11. Kapitel 10 ophæves.

12. I § 40, stk. 2, nr. 7, ændres »regler, handelsvilkår i strid med reglerne for handelsfaciliteten eller adfærd, der kan indebære overtrædelse af kapitel 10« til: »regler eller handelsvilkår i strid med reglerne for handelsfaciliteten«.

13. I § 66 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Hvis en værdipapircentral (CSD) har outsourcet hele eller dele af afviklingen til en offentlig enhed, jf. artikel 30, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler, regnes retsvirkningerne fra tidspunktet for registrering hos den enhed, der er outsourcet til.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

14. I § 83, stk. 1, 3. pkt., ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra afsnit 6 og 7 og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen)« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra afsnit 6 og 7 og regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler udstedt i medfør heraf«.

15. I § 83, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 1«.

16. I § 83 a, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 28 a, stk. 1 og 3« til: »artikel 19, stk. 1, 2, 5, 7 og 11, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.

17. I § 84, stk. 2, ændres »samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked samt« til: », forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler udstedt i medfør heraf,«.

18. I § 84 a, stk. 7, nr. 1, ændres »kapitel 10« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler udstedt i medfør heraf«.

19. I § 84 b, stk. 2, nr. 5, ændres »kapitel 10« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler udstedt i medfør heraf«.

20. § 84 b, stk. 2, nr. 9, ophæves.

21. § 84 d, stk. 2, nr. 1-3 og 6-9, ophæves.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 1 og 2, og nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 3 og 4.

22. I § 84 d, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 1, 7 og 13,« til: »§ 27, stk. 1 og 7,«.

23. I § 84 i, stk. 1, udgår »omfattet af § 7, stk. 1,«.

24. I § 84 l, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 27, stk. 7,« til: »§ 27, stk. 1,« og »§ 27, stk. 12,« ændres til: »§ 27, stk. 6,«.

25. I § 84 l, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 27, stk. 13,« til: »§ 27, stk. 7,« og »§ 27, stk. 14,« ændres til: »§ 27, stk. 8,«.

26. Efter § 84 l indsættes:

»§ 84 m. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder eller et resumé heraf i sager om overtrædelse af bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), jf. dog stk. 2. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside politianmeldelser eller et resumé heraf, herunder navnet på virksomheden eller personen i sager efter 1. pkt. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for påtaler, påbud, administrative bødeforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser meddelt af Finanstilsynets bestyrelse.

Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons navn må vurderes ikke at være proportionale med hensynet til personen.

Stk. 3. Indbringes en påtale, et påbud eller en tvangsbøde som nævnt i stk. 1 for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolens afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt. Er en sag som nævnt i stk. 1 overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.

Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 1 og 3 skal ske hurtigst muligt efter, at virksomheden eller den fysiske person er underrettet om påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bødeforelæg eller tvangsbøden eller har modtaget dom, og skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen.«

27. I § 88, stk. 1, 2. pkt., ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) med de begrænsninger, der følger af forordningen, og bortset fra artikel 14 og 15 samt forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen)« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) med de begrænsninger, der følger af forordningen bortset fra artikel 14 og 15 og regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler udstedt i medfør heraf«.

28. I § 88 a ændres »og i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen)« til: », af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 (CSD- forordningen) og i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.

29. I § 93, stk. 1, ændres »§ 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 13,« til: »§ 27, stk. 1 og 2,«, »§ 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1,«, og »§ 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9,« udgår, og efter »Fællesskabet« indsættes: »og artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 8, artikel 18, stk. 1-6, artikel 19, stk. 1, 2, 5, 7 og 11, eller artikel 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.

30. I § 93, stk. 8, indsættes som 2. pkt.:

»Endvidere skal der ved strafudmålingen for overtrædelser af de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), som fremgår af stk. 1, lægges vægt på lovovertræderens finansielle styrke og lovovertræderens fortjeneste eller undgåede tab ved overtrædelsen.«

31. I § 93 a, stk. 1, indsættes efter »i medfør af denne lov«: »samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.

32. I § 94, stk. 1, ændres »§ 35, stk. 1, § 36 og § 39, stk. 1,« til: »artikel 14 og 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.

§ 2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 1 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 1 i lov nr. 308 af 28. marts 2015, § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 2 i lov nr. 532 af 29. april 2015 og senest ved § 1 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD)«: »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349 (MiFID II)«.

2. I § 43, stk. 3, indsættes efter »regler om«: »omkostnings-, provisions-,«.

3. Efter § 46 indsættes:

»Særlige regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber

§ 46 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, som yder investeringsrådgivning, må kun meddele kunden, at dette sker på uafhængigt grundlag, hvis der rådgives om et bredt udsnit af de finansielle instrumenter, som er på markedet, og som er forskellige med hensyn til type og udstedere eller produktudbydere, så det sikres, at kundens investeringsmål imødekommes på passende vis. De finansielle instrumenter, der rådgives om, må ikke være begrænset til finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af det pågældende institut eller selskab selv eller af andre juridiske personer, der enten har snævre forbindelser med instituttet eller selskabet eller har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med instituttet eller selskabet, at dette kan indebære en risiko for at svække det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning.

§ 46 b. Yder et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag, jf. § 46 a, eller udøver et sådant institut eller selskab skønsmæssig porteføljepleje, må instituttet eller selskabet ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til instituttets eller selskabets kunder. Tilsvarende gælder for et realkreditinstitut, der yder investeringsrådgivning på et uafhængigt grundlag, jf. § 46 a. Modtager et sådant institut eller selskab sådanne provisioner m.v. som nævnt i 1. pkt., skal de hurtigst muligt videregives til kunden. 1. pkt. gælder ikke naturalieydelser af mindre værdi, som kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og som ikke kan forhindre det pågældende institut eller selskab i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse. Sådanne naturalieydelser skal oplyses tydeligt til kunden.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser der er omfattet af stk. 1, 3.-5. pkt., og om krav til håndtering af modtagne gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, som har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2.«

4. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Et pengeinstitut må ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne, i forbindelse med kunders opsparing i puljer omfattet af regler udstedt i medfør af stk. 4, 1. pkt. Modtager pengeinstituttet sådanne provisioner m.v. som nævnt i 1. pkt., skal de hurtigst muligt videregives til puljen. 1. pkt. gælder ikke naturalieydelser af mindre værdi, som kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og som ikke kan forhindre pengeinstituttet i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse. Sådanne naturalieydelser skal oplyses tydeligt til kunden.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser der er omfattet af stk. 2, 3. og 4. pkt., og om krav til pengeinstitutternes håndtering af modtagne gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

5. I § 373, stk. 1, ændres »§§ 40 og 44-46,« til: »§§ 40 og 44-46 a, § 46 b, stk. 1,« og efter »§ 49, stk. 1 og 2,« indsættes: »§ 50, stk. 2,«.

§ 3

I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 5 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og senest ved § 6 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften efter § 18 indsættes efter »porteføljepleje«: »og accessoriske tjenesteydelser«.

2. Efter § 19 indsættes før overskriften før § 20:

»§ 19 a. En forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre sådanne aktiviteter som nævnt i bilag 1, nr. 3, og som yder investeringsrådgivning, må kun meddele kunden, at dette sker på uafhængigt grundlag, hvis der rådgives om et bredt udsnit af de finansielle instrumenter, som er på markedet, og som er forskellige med hensyn til type og udstedere eller produktudbydere, så det sikres, at kundens investeringsmål imødekommes på passende vis. De finansielle instrumenter, som forvalteren rådgiver om, må ikke være begrænset til finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af forvalteren selv eller af andre juridiske personer, som enten har snævre forbindelser med forvalteren eller har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med forvalteren, at dette kan indebære en risiko for at svække det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning.

§ 19 b. Yder en forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre sådanne aktiviteter som nævnt i bilag 1, nr. 3, investeringsrådgivning på et uafhængigt grundlag, jf. § 19 a, eller udøver forvalteren skønsmæssig porteføljepleje, må forvalteren ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til forvalterens kunder. Modtager forvalteren sådanne provisioner m.v. som nævnt i 1. pkt., skal de hurtigst muligt videregives til kunden. 1. pkt. gælder ikke naturalieydelser af mindre værdi, som kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og som ikke kan forhindre forvalteren i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse. Sådanne naturalieydelser skal oplyses tydeligt til kunden.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser der er omfattet af stk. 1, 3. og 4. pkt., og om krav til forvalterens håndtering af modtagne gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne.«

3. I § 171, stk. 2, ændres »197,« til: »156,«.

4. I § 190, stk. 1, ændres »§ 19,« til: »§§ 19 og 19 a, § 19 b, stk. 1,«.

5. I § 190, stk. 4, indsættes efter »§ 18, stk. 3,«: »§ 19 b, stk. 2,«.

§ 4

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 9. juli 2015, som ændret ved lov nr. 1880 af 29. december 2015 og lov nr. 170 af 27. februar 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 299 d, stk. 1, nr. 1, ændres »værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, eller § 39, stk. 1,« til: »artikel 14, litra a og b, eller artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug),«.

§ 5

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255 af 16. november 2015, som ændret ved § 10 i lov nr. 1741 af 22. december 2015, § 1 i lov nr. 1867 af 29. december 2015, lov nr. 166 af 27. februar 2016, lov nr. 167 af 27. februar 2016 og lov nr. 168 af 27. februar 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 781, stk. 3, nr. 3, ændres »§ 35, stk. 1, § 36 eller § 39, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.,« til: »artikel 14 eller 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug),«.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. juli 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2 og § 3, nr. 1, 2, 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1234 af 22. oktober 2007 om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser ophæves.

Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 386 af 18. april 2013 om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner, insiderlister, underretning om mistænkelige transaktioner, indikationer på kursmanipulation og accepteret markedspraksis ophæves.

§ 7

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 1-3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Den finansielle krise har afsløret, at der er en række svagheder i de finansielle markeders virkemåde og gennemsigtighed, og gjort det klart, at der er behov for at styrke reguleringen af markederne for finansielle instrumenter. Det ikke mindst i lyset af, at det er en betingelse for økonomisk vækst og velstand i samfundet, at værdipapirmarkederne fungerer gnidningsløst, og at offentligheden har tillid til markederne. Markedsmisbrug skader de finansielle markeders integritet og offentlighedens tillid til værdipapirer og derivater.

I dette lovforslag foretages de ændringer af lov om værdipapirhandel m.v., som er foranlediget af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) (herefter markedsmisbrugsforordningen), herunder ophæves visse regler i lov om værdipapirhandel m.v. vedrørende forhold, som fremadrettet reguleres i forordningen. Desuden sker der ophævelse af særlige danske regler, hvor udstedere, der har Danmark som hjemland, skal udarbejde interne regler for håndtering af intern viden for en større personkreds. Dette sker for at sikre, at der i Danmark gælder de samme regler som i resten af EU.

Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) (herefter MiFID II), som omhandler nye og skærpede regler om investorbeskyttelsesmæssige krav vedrørende provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger til investorerne. MiFID II er medtaget som bilag til lovforslaget.

Denne del af lovforslaget følger op på arbejdsgrupperapporten »MiFID II og investeringsforeningers betaling af formidlingsprovision«, der blev offentliggjort den 7. december 2015. Rapporten opstiller forskellige mulige modeller for fremtidig regulering af investeringsforeningernes honorering af pengeinstitutter og andre distributører af investeringsforeningsbeviser. Med den foreslåede model i lovforslaget foretages en direktivnær gennemførelse af MiFID II.

Den foreslåede lovgivning retter sig mod pengeinstitutterne og de øvrige distributører af investeringsforeningsbeviser. Investeringsforeningerne spiller som udviklere og producenter af investeringsforeningsbeviserne imidlertid også en rolle i forhold til spørgsmålet om provisionsbetalinger og omfanget af disse. Bestyrelserne i investeringsforeningerne skal varetage investorernes interesser og et led heri er at minimere omkostningerne, der er forbundet med at investere i foreningens investeringsforeningsbeviser. Finanstilsynet vil have øget tilsyns- og indberetningsmæssigt fokus på investeringsforeningernes omkostninger, herunder i form af provisionsbetalinger til pengeinstitutter og andre samarbejdspartnere.

2. Lovforslagets baggrund

2.1 Hensynet bag markedsmisbrugsreglerne

Handel med finansielle instrumenter (værdipapirer) er kendetegnet ved, at ydelser udveksles på handelspladser mellem investorer med samme adgang til viden om de finansielle instrumenter, men uden at kende modparten i transaktionen. Det er derfor en grundlæggende forudsætning for tilliden til disse markeder, at der er en høj grad af markedsgennemsigtighed og viden om de enkelte selskaber.

Handelen på en handelsplads sker via elektroniske handelssystemer, som handelspladsen stiller til rådighed for sine medlemmer. Handelssystemerne suppleres af en række informationssystemer, som skal sikre, at alle investorer får oplysninger vedrørende handelsinteressen i de enkelte værdipapirer, ligesom informationssystemerne kan bruges til at videregive de kursrelevante oplysninger, som udstederne af værdipapirer og andre er forpligtiget til at give til markedet.

Ved markedsgennemsigtighed sikres det, at de priser, der fastsættes på værdipapirmarkederne, afspejler et rimeligt og konkurrencepræget samspil mellem udbud og efterspørgsel. Markedsmisbrug er et begreb, der omfatter insiderhandel, uretmæssig videregivelse af intern viden og markedsmanipulation. Kendetegnende for en sådan adfærd er, at personer opnår eller udnytter en utilbørlig fordel, hvorved prisdannelsen med værdipapirer sker på et uoplyst grundlag for de øvrige markedsdeltagere. Markedsmisbrug vil således skade offentlighedens tillid til finansielle instrumenter og dermed lysten til at investere i sådanne instrumenter, hvorfor det er nødvendigt at have regler og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug.

2.2 Baggrund for markedsmisbrugsforordningen

Som opfølgning på den finansielle krise blev der på G20-mødet i London i april 2009 offentliggjort en beslutning om at styrke det finansielle system, herunder blandt andet at styrke den finansielle regulering og tilsynet med finansielle markeder og instrumenter. Beslutningen gav anledning til, at EU-Kommissionen tog initiativ til at udarbejde et sæt nye og reviderede regler, der har til formål at styrke gennemsigtigheden, markedsintegriteten og investorbeskyttelsen.

Initiativet er bl.a. udmøntet i markedsmisbrugsforordningen og MiFID II og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFIR). De tre EU-retsakter har et fælles og indbyrdes afhængigt anvendelsesområde. Markedsmisbrugsforordningen finder anvendelse for handel med finansielle instrumenter, der handles på et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet eller en organiseret handelsfacilitet. Hvad, der omfattes af begrebet finansielle instrumenter, samt definition af de forskellige typer af handelspladser, fastsættes i MiFID II og MiFIR. De tre EU-retsakter erstatter tidligere EU-retsakter. Markedsmisbrugsforordningen erstatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (herefter markedsmisbrugsdirektivet), mens MiFID II og MiFIR erstatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID I).

Beslutningen om at erstatte markedsmisbrugsdirektivet er sket på baggrund af den reguleringsmæssige, markedsmæssige og teknologiske udvikling, der har medført betydelige forandringer på det finansielle område, siden markedsmisbrugsdirektivet trådte i kraft. Det har i denne sammenhæng været af betydning, at handel med finansielle instrumenter i dag i høj grad sker ved grænseoverskridende aktiviteter. Den generelle markedsudvikling har desuden medført, at det for aktørerne på de finansielle markeder ikke længere er afgørende, i hvilket medlemsland den pågældende handel finder sted. Forskelligheder i medlemslandenes regler, herunder i forbindelse med implementering af markedsmisbrugsdirektivet, kan derved virke hæmmende på væksten. Ved udstedelse af en forordning skabes ensartede og stærkere rammer til imødegåelse af markedsmisbrug på det indre marked. Det har med markedsmisbrugsforordningen været et udtrykkeligt ønske at sikre, at der er ensartede regler og klarhed med hensyn til nøglebegreber på tværs af medlemslandene samt for at sikre et fælles regelsæt i overensstemmelse med konklusionerne i rapporten af 25. februar 2009 fra Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn (Larosière-rapporten). Rapportens overordnede konklusioner var, at den finansielle regulering havde været for fragmenteret og svag til at forhindre krisen i at opstå og sprede sig.

2.3 Baggrund for reglerne om provisionsbetalinger fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger

I foråret 2014 blev der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Dansk Aktionærforening, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Investeringsfondsbranchen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet samt Finanstilsynet (formandskab og sekretariat). Arbejdsgruppens rapport »MiFID II og investeringsforeningers betaling af formidlingsprovision« blev offentliggjort den 7. december 2015.

Baggrunden for nedsættelsen af arbejdsgruppen var, at gennemførelsen af MiFID II i dansk ret vil få konsekvenser for den nuværende danske model for distribution af investeringsforeningsbeviser, som i vid udstrækning er baseret på formidlingsprovision, og for den måde, hvorpå danske investorer skal oplyses om investeringsomkostninger. Arbejdsgruppen har i rapporten belyst den europæiske regulering, danske og udenlandske honorarmodeller samt den danske model for oplysning om omkostninger. På basis heraf opstillede arbejdsgruppen i rapporten mulige alternative danske modeller for honorering af pengeinstitutternes rådgivning om og distribution af investeringsforeningsbeviser inden for rammerne af MiFID II.

Arbejdsgruppen har endvidere i rapporten beskrevet de skærpede krav til mere gennemsigtige omkostningsoplysninger, der følger af MiFID II, og har vurderet, hvorvidt disse krav kan supplere eller erstatte de nuværende særegne danske brancheaftalte oplysningskrav om omkostninger og provisioner (ÅOP).

Som opfølgning på rapporten vil der ud over dette lovforslag blive indledt drøftelser med branchen med henblik på, at der indgås en aftale om, at branchen fastsætter retningslinjer for at sikre, dels at alle kunder får ordentlig rådgivning og gode og letforståelige investeringsprodukter, dels at der skabes et større udbud af mere gennemskuelige investering?sprodukter med lavere omkostninger.

3. Lovforslagets hovedpunkter

Forordninger er umiddelbart gældende i Danmark. Der er imidlertid dele af markedsmisbrugsforordningen, der kræver gennemførelse i national lovgivning. Dette fremgår af markedsmisbrugsforordningens artikel 39, stk. 3. Markedsmisbrugsforordningen er medtaget som bilag til lovforslaget.

Dette lovforslag gennemfører de dele af markedsmisbrugsforordningen, der kræver implementering i national lovgivning. Det drejer sig om regler om kompetente myndigheder, jf. artikel 22, administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, jf. artikel 30, udøvelsen af tilsynsbeføjelser og anvendelsen af sanktioner, jf. artikel 31, stk. 1, indberetning af overtrædelser, jf. artikel 32, og offentliggørelse af beslutninger, jf. artikel 34.

Med lovforslaget ophæves endvidere reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. om blandt andet oplysningspligter og markedsmisbrug, der blev indsat for at gennemføre reglerne fra markedsmisbrugsdirektivet, og som bliver erstattet af bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen. Desuden indeholder lovforslaget konsekvensrettelser som følge af ophævelsen af de omtalte regler.

Derudover gennemfører lovforslaget MiFID II-reglerne om nye og skærpede regler om investorbeskyttelsesmæssige krav vedrørende provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger til investorerne uden yderligere tiltag tillige med tilsvarende regler for puljepensionsordninger samt gennemførelse af regler om oplysninger og provisioner.

3.1 Ophævelse af udstederes oplysningsforpligtelser vedrørende offentliggørelse af intern viden

3.1.1. Gældende ret

Reglerne om udsteders oplysningsforpligtelser vedrørende offentliggørelse af intern viden fremgår af § 27, stk. 1-6, i lov om værdipapirhandel m.v.

Efter gældende ret er en udsteder forpligtet til at offentliggøre intern viden hurtigst muligt. En udsteder eller en person, der handler for dennes regning eller fuldmagt, som videregiver intern viden til tredjemand, skal offentliggøre de videregivne oplysninger i sin helhed, medmindre den, som modtager den interne viden, er pålagt fortrolighed. Såfremt en udsteder i forbindelse med videregivelsen bliver opmærksom på en lækage, skal denne hurtigst muligt offentliggøre den interne viden, som er lækket.

En udsteder er alene forpligtet til at offentliggøre intern viden i forhold til det eller de regulerede markeder, hvor udstederen har anmodet om eller fået godkendt en optagelse af værdipapirer til handel. De offentliggjorte oplysninger skal være tilstrækkelige til, at der kan foretages en fuldstændig, korrekt og rettidig vurdering af den interne viden. Udstederen skal ved offentliggørelsen også lade den interne viden figurere på sin hjemmeside. En udsteder kan på eget ansvar udsætte offentliggørelsen af intern viden i henhold til stk. 1 for ikke at skade sine berettigede interesser, forudsat at det ikke vil kunne vildlede offentligheden, og udstederen kan sikre, at denne viden behandles fortroligt.

De gældende regler gennemfører dele af markedsmisbrugsdirektivet samt Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003 (EU-Tidende 2003, nr. L 339, s. 70) om definitionen af intern viden, offentliggørelse af intern viden og definitionen af kursmanipulation. Direktiverne blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 1460 af 22. december 2004.

Udsteders oplysningsforpligtelser vedrørende offentliggørelse af intern viden i § 27, stk. 1-6, i lov om værdipapirhandel m.v. gennemfører artikel 6 og 9 i markedsmisbrugsdirektivet samt artikel 2 i Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003 om definitionen af intern viden, offentliggørelse af intern viden og definitionen af kursmanipulation.

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, i markedsmisbrugsdirektivet artikel 2 i Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003 om definitionen af intern viden, offentliggørelse af intern viden og definitionen af kursmanipulation, der gennemføres i § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., indeholder udsteders forpligtelse til at offentliggøre intern viden hurtigst muligt.

Artikel 6, stk. 2, i markedsmisbrugsdirektivet, der gennemføres i § 27, stk. 6, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. giver en udsteder en begrænset adgang til i særlige tilfælde at udsætte offentliggørelsen af intern viden, som ellers skulle have været offentliggjort hurtigst muligt. Artikel 6, stk. 2, 2. pkt., i markedsmisbrugsdirektivet gav medlemslandene mulighed for at kræve, at en udsteder skal underrette den kompetente myndighed, hvis udstederen træffer beslutning om at udsætte offentliggørelsen af intern viden. Denne mulighed blev ikke anvendt i forbindelse med gennemførelse af markedsmisbrugsdirektivet i dansk ret.

3.1.2 Markedsmisbrugsforordningen

Reglerne om udsteders oplysningsforpligtelser vedrørende offentliggørelse af intern viden fremgår af artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen.

Markedsmisbrugsforordningens artikel 17, stk. 1, første afsnit, forpligter udstedere til hurtigst muligt at offentliggøre intern viden, der direkte vedrører den pågældende udsteder.

Artikel 17, stk. 2, første afsnit, er ny og forpligter en deltager på markedet for emissionskvoter til at offentliggøre intern viden vedrørende emissionskvoter effektivt og rettidigt, som den pågældende er i besiddelse af i forbindelse med sin virksomhed.

Artikel 17, stk. 4, indeholder en undtagelse til artikel 17, stk. 1 og 2, hvorefter en udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter på eget ansvar kan udsætte offentliggørelsen af intern viden, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Anvendelsen af denne undtagelse er således betinget af, at øjeblikkelig offentliggørelse antages at skade legitime interesser for udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter, og at udsættelse af offentliggørelsen antages ikke at vildlede offentligheden. Udsættelsen er endvidere betinget af, at udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter er i stand til at sikre disse oplysningers fortrolighed.

Det følger videre af artikel 17, stk. 4, sidste afsnit, at såfremt en udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter har udsat offentliggørelsen af intern viden i henhold til stk. 4, skal den pågældende underrette den kompetente myndighed om, at offentliggørelsen af denne viden blev udsat, og forelægge en skriftlig redegørelse for, hvordan betingelserne for udsættelse af intern viden er opfyldt, så snart denne viden er offentliggjort. Alternativt kan medlemslandene fastsætte, at optegnelse med en sådan redegørelse kun skal forelægges på den kompetente myndigheds anmodning. Det bemærkes, at uanset om redegørelsen for udsættelsesadgangen skal indsendes på egen foranledning eller på anmodning, skal udstederen og deltageren på markedet for emissionskvoter, når den udsatte interne viden offentliggøres, underrette den kompetente myndighed om, at offentliggørelse har været udsat.

Udsættelsesadgangen i artikel 17, stk. 5 og 6, er ny og indeholder en særlig udsættelsesadgang for udstedere, som er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter. Det fremgår af artikel 17, stk. 5, at en udsteder, som er et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut, på eget ansvar kan udsætte offentliggørelsen af intern viden, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Dette kan navnlig være tilfældet med oplysninger, som vedrører et midlertidigt likviditetsproblem, hvor et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut har behov for at modtage midlertidig likviditetsstøtte fra centralbanken, herunder likviditetsstøtte i krisesituationer, og hvor offentliggørelsen af oplysningerne ville få systemiske konsekvenser. Anvendelsen af denne udsættelsesadgang er betinget af, at offentliggørelsen af denne interne viden indebærer en risiko for at undergrave udstederens og det finansielle systems finansielle stabilitet, og det er i offentlighedens interesse at udsætte offentliggørelsen. Udsættelsen er endvidere betinget af, at oplysningernes fortrolighed kan sikres, og den kompetente myndighed har godkendt udsættelsen. Den kompetente myndighed foretager en konkret vurdering af, hvorvidt en udsteder, som er et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut, kan benytte denne særlige undtagelse på baggrund af, om betingelserne i artikel 17, stk. 5, litra a, b og c, er opfyldt.

Det fremgår af artikel 17, stk. 6, første afsnit, at en udsteder skal underrette den kompetente myndighed om, at vedkommende agter at udsætte offentliggørelsen af intern viden og fremlægge dokumentation for, at betingelserne i artikel 17, stk. 5, litra a, b og c, er opfyldt. Den kompetente myndighed hører om nødvendigt andre relevante myndigheder, der er angivet i artikel 17, stk. 6, første afsnit. I tilfælde af, at den kompetente myndighed ikke godkender udsættelsen af offentliggørelsen af intern viden, skal udstederen omgående offentliggøre den interne viden i henhold til artikel 17, stk. 6, tredje afsnit.

Den kompetente myndighed skal i sådanne tilfælde mindst ugentligt vurdere, hvorvidt betingelserne vedbliver med at være opfyldt. Den kompetente myndighed sikrer herved, at offentliggørelsen af den interne viden kun udsættes i den periode, der er nødvendig af hensyn til offentlighedens interesse. Dette fremgår af artikel 17, stk. 6, andet afsnit.

Det fremgår af artikel 17, stk. 7, første afsnit, at hvis offentliggørelse af intern viden er blevet udsat i overensstemmelse med stk. 4 eller 5, og fortroligheden ikke længere kan sikres, skal udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter videregive denne viden til offentligheden så hurtigt som muligt. I artikel 17, stk. 7, sidste afsnit, er det angivet, at stk. 7 omfatter situationer, hvor et rygte udtrykkeligt ve?drører nogle interne oplysninger, hvis offentliggørelse er udsat i overensstemmelse med betingelserne i stk. 4 eller 5, når dette rygte er tilstrækkeligt præcist til at indikere, at fortroligheden af disse oplysninger ikke længere kan sikres.

Til sidst fremgår det i artikel 17, stk. 8, at hvis en udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter eller en person, der handler på dennes vegne eller for dennes regning, bevidst videregiver intern viden til tredjemand som led i den normale udøvelse af opgaver, der følger af ansættelse, erhverv eller opgaver som omhandlet i artikel 10, stk. 1, skal vedkommende offentliggøre denne viden i sin helhed samtidig med, at den meddeles tredjemand. Hvis videregivelsen sker ubevidst, skal en udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter offentliggøre den interne viden i sin helhed hurtigst muligt efter, at den meddeles tredjemand. Disse krav om offentliggørelse gælder ikke i tilfælde af, at den person, der modtager den interne viden, er pålagt tavshedspligt, uanset om denne pligt er fastsat ved lov, administrative bestemmelser, vedtægter eller en kontrakt.

3.1.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Reglerne om udsteders oplysningsforpligtigelser vedrørende offentliggørelse af intern viden er fremadrettet reguleret af artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen. Artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen svarer i vidt omfang til § 27, stk. 1-6, i lov om værdipapirhandel m.v., men har et udvidet anvendelsesområde, idet bestemmelsen også indeholder en pligt for deltagere på markedet for emissionskvoter. Derudover er der en ny udsættelsesadgang i artikel 17, stk. 5 og 6, der indeholder en særlig udsættelsesadgang for udstedere, som er et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut.

Artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen er umiddelbart gældende i Danmark. § 27, stk. 1-6, i lov om værdipapirhandel m.v. skal derfor ophæves.

Artikel 17, stk. 4, 3. afsnit, 2. pkt., indeholder en mulighed for, at et medlemsland kan beslutte, at en udsteders redegørelse om, hvorvidt betingelserne for udsættelse af offentliggørelsen af intern viden kan udsættes, alene skal indsendes på anmodning fra den kompetente myndighed. Idet obligatorisk indsendelse af sådanne redegørelser kan være en byrde for erhvervslivet, bør denne mulighed udnyttes i lovforslaget. En sådan bestemmelse vurderes ikke i overvejende grad at hindre Finanstilsynets mulighed for at udføre et effektivt tilsyn med udstederes overholdelse af oplysningspligten. Det skal i den forbindelse bemærkes, at udsteder – uanset redegørelsen ikke skal indsendes – er forpligtiget til at udarbejde og opbevare den nævnte redegørelse.

3.1.4 Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve reglerne i § 27, stk. 1-6, i lov om værdipapirhandel m.v. om udstederes offentliggørelse af intern viden og muligheden for udsættelse af sådan offentliggørelse.

Det foreslås endvidere, at en udsteders redegørelse om udsættelse af offentliggørelsen af intern viden i henhold til markedsmisbrugsforordningens artikel 17, stk. 4, alene skal indsendes på Finanstilsynets anmodning.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og 7.

3.2 Ophævelse af regler om indberetning af ledende medarbejderes transaktioner

3.2.1 Gældende ret

Reglerne om ledende medarbejderes pligt til at indberette transaktioner fremgår af § 28 a i lov om værdipapirhandel m.v. og af bekendtgørelse nr. 386 af 18. april 2013 om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner, insiderlister, underretning om mistænkelige transaktioner, indikatorer på kursmanipulation og accepteret markedspraksis (markedsmisbrugsbekendtgørelsen).

Formålet med indberetningspligten er, at der herved vil være en større åbenhed om transaktioner, der udføres af personer med ledelsesansvar i et udstedende selskab, og personer, som er tæt knyttet til førstnævnte. Dette vil udgøre en forebyggende foranstaltning mod markedsmisbrug, herunder navnlig insiderhandel. Offentliggørelse af sådanne transaktioner kan også være et vigtigt informationselement for investorerne.

De gældende regler gennemfører artikel 6, stk. 4, i markedsmisbrugsdirektivet og artikel 1 og 6 i Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/EF i forhold til accepteret markedspraksis, definitionen af intern viden i forbindelse med råvarederivater, udarbejdelse af lister over insider samt anmeldelse af ledende medarbejderes transaktioner og af mistænkelige transaktioner.

3.2.2 Markedsmisbrugsforordningen

Af artikel 19, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen fremgår det, at personer med ledelsesansvar og personer, der er nært knyttet til dem, skal underrette udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter og den i stk. 2, andet afsnit, omhandlede kompetente myndighed, dels for så vidt angår udstedere, om alle transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører aktier eller gældsinstrumenter fra den pågældende udsteder eller derivater eller andre finansielle instrumenter, som er forbundet hermed, dels for så vidt angår deltagere på markedet for emissionskvoter, om alle transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører emissionskvoter, auktionsprodukter baseret herpå eller dertil relaterede derivater.

En sådan underretning skal ske straks og senest tre arbejdsdage efter transaktionen.

Første afsnit finder anvendelse, når det samlede antal transaktioner har nået den i stk. 8 eller 9 fastsatte tærskel alt efter tilfælde indenfor et kalenderår.

Artikel 19, stk. 2-7, regulerer det nærmere indhold af pligten. Det bemærkes særligt, at det fremgår af artikel 19, stk. 7, at forpligtelsen til at indberette transaktioner foretaget af ledende medarbejdere også omfatter pantsætning eller udlån af finansielle instrumenter, eftersom pantsætning af eksempelvis aktier kan medføre en betydelig og potentielt destabiliserende virkning for selskabet i tilfælde af en pludselig, uforudset afhændelse. Uden en offentliggørelse ville markedet ikke vide, at der var forhøjet risiko for f.eks. en fremtidig væsentlig forandring af kapitalstrukturen, et forøget udbud af aktier på markedet eller et tab af stemmeret i det pågældende selskab. Af denne grund er der krav om indberetning, når pantsætningen af finansielle instrumenter sker som en del af en større transaktion i forbindelse med hvilken, den ledende medarbejder eksempelvis pantsætter finansielle instrumenter som sikkerhed for at opnå kredit hos en tredjemand.

Det fremgår af artikel 19, stk. 10, at artikel 19 også finder anvendelse på transaktioner udført af personer med ledelsesansvar indenfor enhver auktionsplatform, auktionsholder og auktionstilsynsførende, som deltager i auktioner, der afholdes i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (herefter CO2-auktioneringsforordningen). Artikel 19 finder også anvendelse på personer med nær tilknytning til de personer, som er nævnt ovenfor, hvis deres transaktioner involverer emissionkvoter, derivater heraf, eller auktionsprodukter, der er baseret herpå.

Artikel 19, stk. 11, indeholder et forbud mod at handle i en lukket periode på 30 kalenderdage før offentliggørelsen af en foreløbig finansiel rapport eller en årsrapport.

Artikel 19, stk. 12, indeholder en undtagelse til stk. 11, således at den ledende medarbejder i den lukkede periode kan foretage transaktioner i udsteders finansielle instrumenter, såfremt udsteder har tilladt det under nogle nærmere angivne omstændigheder.

3.2.3 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Reglerne om ledende medarbejderes indberetning af transaktioner er fremadrettet reguleret af artikel 19 i markedsmisbrugsforordningen. Artikel 19 i markedsmisbrugsforordningen svarer i vidt omfang til § 28 a i lov om værdipapirhandel m.v., men har et udvidet anvendelsesområde, idet reglerne ikke alene vedrører udsteders aktier eller andre værdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier. Fremadrettet vil indberetningspligten gælde for aktier eller gældsinstrumenter fra den pågældende udsteder eller derivater eller andre finansielle instrumenter, som er forbundet hermed.

Artikel 19 i markedsmisbrugsforordningen er umiddelbart gældende i Danmark. § 28 a i lov om værdipapirhandel m.v. skal derfor ophæves.

Det fremgår af markedsmisbrugsforordningens artikel 19, stk. 3, at det i national ret kan fastsættes, at en kompetent myndighed selv kan offentliggøre de oplysninger, som de ledende medarbejdere indberetter. Dette svarer til, hvordan offentliggørelsen af disse oplysninger foregår i dag, hvor Finanstilsynet offentliggør den ledende medarbejders meddelelse straks efter modtagelsen. Erhvervs- og Vækstministeriet finder det hensigtsmæssigt at udnytte denne mulighed, idet det vil mindske byrden for udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter, der ellers skulle have stået for offentliggørelsen af de ledende medarbejderes oplysninger. Det vurderes ikke at være nødvendigt at fastsætte en særskilt regel herom, idet det vil komme til at fremgå af Finanstilsynets hjemmeside.

Af markedsmisbrugsforordningens artikel 19, stk. 8, fremgår det, at en ledende medarbejder hos en udsteder har en forpligtigelse til at indberette transaktioner i de af udstederen udstedte finansielle instrumenter eller derivater heraf til udstederen og den kompetente myndighed, når dennes transaktioner er nået et samlet beløb på 5.000 euro inden for et kalenderår. Artikel 19, stk. 9, giver den kompetente myndighed hjemmel til at hæve den i stk. 8 fastsatte tærskel fra 5.000 euro til 20.000 euro. En beslutning om at hæve tærsklen til 20.000 euro udløser en underretningspligt til ESMA for den kompetente myndighed. Erhvervs- og Vækstministeriet finder det hensigtsmæssigt at udnytte muligheden for at fastsætte en højere tærskel end de 5.000 euro for at mindske byrden for de ledende medarbejdere. Det bemærkes, at det er den kompetente myndighed, der har kompetencen til at fastsætte tærsklen i henhold til artikel 19, stk. 9, i markedsmisbrugsforordningen. Erhvervs- og Vækstministeriet har bedt Finanstilsynet om at udnytte denne mulighed.

3.2.4 Den foreslåede ordning

Det foreslås at nyaffatte § 28 a i lov om værdipapirhandel m.v. om ledende medarbejders indberetning af transaktioner, idet bestemmelserne herom fremadrettet vil være reguleret i markedsmisbrugsforordningen, sådan at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om at hæve tærsklen for indberetning af ledende medarbejderes transaktioner i henhold til artikel 19, stk. 9, i markedsmisbrugsforordningen. Tærsklen kan hæves til 20.000 euro indenfor et kalenderår.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.

3.3 Ophævelse af regler om investeringsanalyser

3.3.1 Gældende ret

Reglerne om investeringsanbefalinger findes i § 28 b i lov om værdipapirhandel m.v. og i bekendtgørelse nr. 1234 af 22. oktober 2007 om udarbejdelse og udbredelsen til offentligheden af visse investeringsanalyser.

De gældende regler gennemfører artikel 6, stk. 5, i markedsmisbrugsdirektivet og Kommissionens direktiv 2003/125/EF af 22. december 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/EF med hensyn til redelig fremlæggelse af investeringsanbefalinger og oplysninger om interessekonflikter.

3.3.2 Markedsmisbrugsforordningen

Artikel 20 i markedsmisbrugsforordningen indeholder krav til personer, der udarbejder eller udbreder investeringsanbefalinger eller anden information, som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi. Personer, der er omfattet af artikel 20, skal udvise rimelig omhu for at sikre, at oplysningerne fremsættes objektivt, således at deres interesser eller interessekonflikter afsløres i forbindelse med de finansielle instrumenter, som oplysningerne vedrører.

3.3.3 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Reglerne om investeringsanbefalinger er fremadrettet reguleret af artikel 20 i markedsmisbrugsforordningen. Artikel 20 i markedsmisbrugsforordningen svarer i vidt omfang til § 28 b i lov om værdipapirhandel m.v.

Artikel 20 i markedsmisbrugsforordningen er umiddelbart gældende i Danmark. § 28 b i lov om værdipapirhandel m.v. skal derfor ophæves.

3.3.4 Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve reglerne i § 28 b i lov om værdipapirhandel m.v. om investeringsanalyser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.

3.4 Ophævelse af reglerne om markedsmisbrug

3.4.1 Gældende ret

Reglerne om markedsmisbrug, herunder misbrug af intern viden, kursmanipulation og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug, fremgår af kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v.

Reglerne om markedsmisbrug i lov om værdipapirhandel m.v. er afgrænset til alene at finde anvendelse for værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, et EU/EØS land eller tilsvarende markeder, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Herudover finder reglerne anvendelse på værdipapirer, der ikke selv er optaget til handel på et reguleret marked, men som er knyttet til et eller flere værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked, eksempelvis derivater.

Kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en definition af intern viden i § 34, stk. 2-5, og en definition af kursmanipulation i § 38.

Derudover indeholder kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. forbuddet mod insiderhandel i § 35 og forbuddet mod kursmanipulation i § 39.

Lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i § 35 et forbud imod insiderhandel. Insiderhandel skal i denne sammenhæng forstås som køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af et værdipapir, der foretages af nogen, der har intern viden, som kan være af betydning for handlen.

Forbuddet mod kursmanipulation findes i § 39 i lov om værdipapirhandel m.v., hvoraf det fremgår, at kursmanipulation eller forsøg herpå ikke må finde sted. Kursmanipulation er defineret nærmere i § 38 i lov om værdipapirhandel m.v. og i bekendtgørelse nr. 386 af 18. april 2013 om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejders transaktioner, insiderlister, underretning om mistænkelige transaktioner, indikatorer på kursmanipulation og accepteret markedspraksis (markedsmisbrug).

Herudover indeholder § 36 i lov om værdipapirhandel m.v. et forbud mod videregivelse af intern viden.

Endelig indeholder § 37 i lov om værdipapirhandel m.v. en række bestemmelser med et præventivt sigte med det formål at modvirke markedsmisbrug. Disse regler omfatter blandt andet krav til udstedere om at oprette interne regler om ansattes handel med de udstedte værdipapirer og regler om håndtering af intern viden. Endelig indeholder § 37, stk. 6, en pligt for værdipapirhandlere til at underrette Finanstilsynet om mistænkelige transaktioner, som udføres af værdipapirhandlerens kunder.

De gældende regler i kapitel 10 gennemfører dele af markedsmisbrugsdirektivet, Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003 om definitionen af intern viden, offentliggørelse af intern viden og definitionen af kursmanipulation samt Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004 om definitionen af intern viden ved handel med råvareinstrumenter, accepteret markedspraksis, udarbejdelse af insiderlister, anmeldelse af ledende medarbejderes handler og meddelelse om mistænkelige transaktioner. Direktiverne blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 1460 af 22. december 2004.

3.4.2 Markedsmisbrugsforordningen

Reglerne om markedsmisbrug fremgår af artikel 7-16 og 18 i markedsmisbrugsforordningen.

3.4.2.1 Intern viden

Begrebet intern viden er defineret i artikel 7 i markedsmisbrugsforordningen.

Definitionen af ??intern viden er afgørende for flere af markedsmisbrugsforordningens bestemmelser. Enhver, der har intern viden, må eksempelvis ikke bruge denne til at handle finansielle instrumenter eller uberettiget videregive den interne viden til andre. Endelig har det også betydning i relation til udsteders forpligtelse til at offentliggøre intern viden om udstederen.

Artikel 7, stk. 2, i markedsmisbrugsforordningen præciserer, hvornår en oplysning skal anses som værende specifik viden. Oplysninger, som angiver en række forhold, der foreligger, eller som med rimelighed kan forventes at komme til at foreligge, eller en hændelse, der er indtrådt, eller som med rimelighed kan forventes at indtræde, vil være specifik viden, såfremt de er tilstrækkeligt præcise til, at der kan drages en konklusion med hensyn til pågældende forholds eller hændelses indvirkning på kursen på de finansielle instrumenter eller de afledte finansielle instrumenter.

Intern viden kan endvidere i henhold til artikel 7, stk. 3, vedrøre en proces, som foregår trinvis. Her kan såvel de enkelte trin i processen som den samlede proces udgøre intern viden.

3.4.2.2 Forbud mod insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden

Markedsmisbrugsforordningens artikel 14 indeholder et forbud mod insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med artikel 8, der definerer, hvad der skal forstås ved insiderhandel, og artikel 10, som definerer uretmæssig videregivelse.

Af markedsmisbrugsforordningens artikel 8 fremgår det, at der er tale om insiderhandel, når en person er i besiddelse af intern viden og udnytter denne viden ved for egen regning eller for tredjemands regning direkte eller indirekte at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, som den interne viden vedrører. Artikel 8, stk. 1, 2. pkt., i markedsmisbrugsforordningen præciserer endvidere, at tilfælde, hvor en handelsordre bliver afgivet på et tidspunkt, hvor en person ikke er i besiddelse af intern viden, men vedkommende efterfølgende kommer i besiddelse af intern viden, og personen bruger denne interne viden til at annullere eller ændre en handelsordre, også vil være at betegne som insiderhandel.

Af artikel 8, stk. 2, fremgår det, at der ved anbefaling eller tilskyndelse af en anden persons deltagelse i insiderhandel skal forstås, at en person på grundlag af denne viden anbefaler andre at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, som disse oplysninger vedrører, eller tilskynder vedkommende til at foretage sådan en erhvervelse eller afhændelse, eller på grundlag af den interne viden anbefaler andre at annullere eller ændre en handelsordre vedrørende et finansielt instrument.

Efter markedsmisbrugsforordningens artikel 10, stk. 1, er der tale om uretmæssig videregivelse, hvis en person er i besiddelse af intern viden og videregiver den interne viden til enhver anden person, medmindre videregivelsen sker som led i den normale udøvelse af arbejde, erhverv eller funktioner. Forbuddet gælder således enhver, der er i besiddelse af intern viden, og ikke kun personer hos en udsteder.

Efter markedsmisbrugsforordningens artikel 10, stk. 2, udgør videregivelse af anbefalinger eller tilskyndelser efter artikel 8, stk. 2, også uretmæssig videregivelse af intern viden i henhold til denne bestemmelse.

3.4.2.3 Undtagelser til forbuddet mod insiderhandel

Artikel 9 i markedsmisbrugsforordningen indeholder en beskrivelse af forskellige situationer, hvor handler foretaget af en person, der har adgang til intern viden om de finansielle instrumenter, som den pågældende har foretaget handler med, på trods heraf ikke skal betragtes som om, at personen har deltaget i insiderhandel. Dette vil eksempelvis være tilfældet, såfremt personen er market maker for det finansielle instrument og handler i sin kapacitet som market maker for det pågældende finansielle instrument. Vedkommende vil i sådanne tilfælde optræde som en legitim leverandør af likviditet til markedet.

Det skal dog bemærkes, at det stadig kan betragtes som en overtrædelse af forbuddet mod insiderhandel i markedsmisbrugsforordningens artikel 14, såfremt det efter en konkret vurdering kan lægges til grund, at bevæggrunden til de pågældende handelsordrer eller transaktioner eller den pågældende adfærd var ulovlig, hvilket fremgår af markedsmisbrugsforordningens artikel 9, stk. 6.

3.4.2.4 Markedssonderinger

Artikel 11 i markedsmisbrugsforordningen indeholder en ny bestemmelse. Som et svar på en almindeligt forekommende problemstilling i forbindelse med forberedelse af eksempelvis en kapitalforhøjelse indeholder artikel 11 i markedsmisbrugsforordningen bestemmelser, som regulerer såkaldte markedssonderinger. En markedssondering er i henhold til artikel 11, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen kommunikation mellem en sælger af finansielle instrumenter og én eller flere potentielle investorer forud for offentliggørelsen af en transaktion med henblik på at vurdere potentielle investorers interesse i en mulig transaktion såvel som dens kursfastsættelse, størrelse og strukturering.

En markedsdeltager, der ønsker at videregive viden i forbindelse med en markedssondering, er forpligtet til, inden markedssonderingen indledes, at notere vurderingen af, hvorvidt denne markedssondering vil medføre videregivelse af intern viden, således at den forudgående vurdering senere kan dokumenteres.

3.4.2.5 Forbud mod markedsmanipulation

Markedsmisbrugsforordningens artikel 15 indeholder et forbud mod at deltage eller forsøge at deltage i markedsmanipulation. Artikel 12, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen fastsætter, hvad der skal forstås ved markedsmanipulation og forsøg herpå.

Markedsmanipulation og forsøg herpå omfatter ifølge markedsmisbrugsforordningens artikel 12, stk. 1, fem former for adfærd, der kan opdeles i henholdsvis den adfærds- eller den oplysningsrelaterede markedsmanipulation.

Artikel 12, stk. 1, litra a og b, vedrører den adfærdsrelaterede markedsmanipulation. Det fremgår af artikel 12, stk. 1, litra a, at den adfærdsrelaterede markedsmanipulation er indgåelse af en transaktion, afgivelse af en handelsordre eller anden adfærd, som enten giver eller antages at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på finansielle instrumenter, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter, eller sikrer eller antages at sikre kursen på et eller flere finansielle instrumenter, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter på et unormalt eller kunstigt niveau. Derudover fremgår det af artikel 12, stk. 1, litra b, at den adfærdsrelaterede markedsmanipulation er indgåelse af en transaktion, afgivelse af en handlesordre eller enhver anden aktivitet eller adfærd, der påvirker eller antages at påvirke kursen på et eller flere finansielle instrumenter, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter, i forbindelse med hvilken der benyttes fingererede planer eller andre former for bedrag eller påfund.

Artikel 12, stk. 1, litra c, vedrører den oplysningsrelaterede markedsmanipulation. Efter litra c forstås herved enhver udbredelse af oplysninger gennem medierne og lignende, der giver eller antages at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på et finansielt instrument, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter på et un?ormalt eller kunstigt højt niveau. Derudover omfattes spredning af rygter af definitionen på markedsmanipulation, når personen var eller burde have været klar over, at oplysningerne var urigtige eller vildledende.

Endelig indeholder artikel 12, stk. 1, litra d, et forbud mod videregivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller indberetning af urigtige eller vildledende oplysninger vedrørende et benchmark, såfremt den person, der foretager indberetningen eller videregivelsen, var eller burde have været klar over, at det var urigtigt eller vildledende. I relation hertil er også omfattet enhver tilsvarende aktivitet, som manipulerer beregningen af et benchmark. Dette vil eksempelvis være CIBOR.

Markedsmanipulation dækker således over transaktioner, ordrer og adfærd, der giver eller kan give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på et finansielt instrument eller en tilknyttet spotråvarekontrakt. Markedsmanipulation kan ske både på markedet i form af ordrer, men kan også ske ved udbredelse af vildledende oplysninger via massemedier eller internettet med henblik på at påvirke udbuddet, efterspørgslen efter eller kursen på et finansielt instrument. Betragtning nr. 48 i præamblen til markedsmisbrugsforordningen præciserer eksempelvis, at udbredelse af urigtige eller vildledende oplysninger via internettet, herunder sociale medier og anonyme blogs, er at betragte som traditionelle kommunikationskanaler.

Markedsmisbrugsforordningen indeholder endvidere som bilag 1 en ikke-udtømmende liste over indikatorer for markedsmanipulation i forbindelse med urigtige eller vildledende signaler og aktiviteter, der medfører, at kursen på et finansielt instrument ligger på et unormalt eller kunstigt niveau (bilag 1A), og markedsmanipulation ved brug af fingererede planer eller andre former for bedrag eller påfund (bilag 1B), der skal anvendes som fortolkningsbidrag til artikel 12, stk. 1.

Markedsmisbrugsforordningen artikel 12, stk. 2, indeholder yderligere eksempler på adfærd, der skal betragtes som markedsmanipulation. Det er vigtigt at bemærke, at markedsmisbrugsforordningen ikke indeholder en udtømmende liste, hvilket fremgår af både ordlyden af artikel 12, stk. 2, samt af betragtning nr. 38 i præamblen til markedsmisbrugsforordningen. Bestemmelsen er beregnet til at give konkrete eksempler på forskellige situationer, der skal anses som markedsmanipulation, herunder eksempelvis markedsmisbrugsstrategier ved algoritmisk handel og højfrekvenshandel.

Forsøg på markedsmanipulation er også omfattet af bestemmelsens forbud. Et forsøg på markedsmanipulation kan ifølge betragtning nr. 41 i præamblen til markedsmisbrugsforordningen være situationer, hvor aktiviteten er påbegyndt, men ikke fuldendt f.eks. på grund af svigtende teknologi, eller en instruks om at handle, som ikke er blevet efterlevet.

3.4.2.6 Undtagelse til forbuddet mod markedsmanipulation – accepteret markedspraksis

Af artikel 13, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen fremgår det, at det ikke vil blive anset som markedsmanipulation, såfremt den person, der igangsætter transaktionen eller har udstedt den pågældende ordre, godtgør, at transaktionen, handelsordren eller adfærden er foretaget af lovlige årsager og er i overensstemmelse med accepteret markedspraksis, som fastslået i henhold til markedsmisbrugsforordningen og fastlagt eller godkendt af den kompetente myndighed.

Efter artikel 13, stk. 2, kan den kompetente myndighed fastlægge en accepteret markedspraksis i henhold til nogle nærmere angivne kriterier, hvilket bestemmelsen præciserer.

I relation hertil bemærkes det, at såfremt Finanstilsynet har fastlagt en accepteret markedspraksis i Danmark, kan denne ikke betragtes som gældende for andre markeder. De andre kompetente myndigheder på de andre markeder skal godkende en sådan accepteret markedspraksis.

3.4.2.7 Forebyggelse og afsløring af markedsmisbrug

Af artikel 16, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen fremgår det, at markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, skal fastsætte og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer, som tager sigte på at forebygge og afsløre insiderhandel, markedsmanipulation og forsøg på insiderhandel og markedsmanipulation i overensstemmelse med artikel 31 og 54 i MiFID II.

En person i første afsnit skal omgående indberette handelsordrer og transaktioner, herunder en eventuel annullering eller ændring heraf, som kunne udgøre insiderhandel, markedsmanipulation eller forsøg på insiderhandel eller markedsmanipulation til den kompetente myndighed på markedspladsen.

Efter artikel 16, stk. 2, i markedsmisbrugsforordningen skal en person omhandlet i første afsnit, der som led i sit erhverv organiserer eller gennemfører transaktioner, indføre og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer med henblik på at afsløre og indberette handelsordrer og transaktioner. Når den pågældende person har begrundet mistanke om, at en handelsordre eller en transaktion vedrørende et finansielt instrument, hvad enten denne placeres eller afvikles på eller uden for en markedsplads, kunne udgøre insiderhandel, markedsmanipulation eller forsøg på insiderhandel eller markedsmanipulation, skal personen straks underrette den i stk. 3 omhandlede kompetente myndighed.

3.4.2.8 Insiderlister

Artikel 18 i markedsmisbrugsforordningen indeholder bestemmelser om insiderlister. Af artikel 18 i markedsmisbrugsforordningen fremgår det, at en udsteder og/eller den person, der handler på dennes vegne, har pligt til at føre en liste over de ansatte eller de personer, der har adgang til intern viden, og som arbejder for dem i henhold til ansættelseskontrakt eller på anden måde udfører en opgave for udstederen, der har adgang til intern viden. Det bemærkes, at insiderlisten straks skal opdateres, når begrundelsen for at medtage en person, som allerede står på listen, ændres, eller når en ny person bliver tilføjet eller slettet. Insiderlisten skal efter anmodning hurtigst muligt stilles til rådighed for den kompetente myndighed.

Udsteder skal sikre, at alle personer, der optræder på listen, skriftligt bekræfter, at de er klar over de juridiske forpligtelser og sanktioner forbundet med en overtrædelse af forbuddet mod markedsmisbrug. Såfremt udsteder vælger at uddelegere opgaven med at udarbejde og ajourføre listen, er det stadig udsteder, der alene er ansvarlig for at overholde bestemmelserne i markedsmisbrugsforordningen.

3.4.3 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Reglerne om markedsmisbrug er fremadrettet reguleret af artikel 7-16 og 18 i markedsmisbrugsforordningen. Artikel 7-16 og 18 i markedsmisbrugsforordningen svarer i vidt omfang til kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v.

Artikel 7-16 og 18 i markedsmisbrugsforordningen er umiddelbart gældende i Danmark. Kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. skal derfor ophæves.

Begrebet kursmanipulation, der fremgår af lov om værdipapirhandel m.v. og den danske oversættelse af markedsmisbrugsdirektivet, er ændret til markedsmanipulation i den danske oversættelse af markedsmisbrugsforordningen, hvilket er i overensstemmelse med den engelske oversættelse af både markedsmisbrugsdirektivet og markedsmisbrugsforordningen. Ændringen er også begrundet i den udvikling, der er sket med handlen af værdipapirer siden markedsmisbrugsdirektivet, hvor værdipapirer i dag handles på flere markedspladser, og hvor værdipapirer kan være indbyrdes afhængige, således at manipulation med et finansielt instrument kan have afledte manipulerende konsekvenser for et andet finansielt instrument. Ændringen skal også ses som et signal om, at ikke alene kursændringer har relevans for vurderingen af, om der er sket markedsmisbrug. Ved vurderingen af, om markedsmanipulation har fundet sted, er det således også relevant at inddrage et bredere hensyn til markedet, herunder at prisdannelsen på markedet er sket på et forkert og ufuldstændigt grundlag.

Pligten i § 37 i lov om værdipapirhandel m.v. til at udarbejde interne regler om køb af udsteders værdipapirer og behandling af intern viden foreslås ikke videreført, idet der alene er tale om en dansk regel. Erhvervs- og Vækstministeriet ønsker ikke en videreførelse af disse regler.

3.4.4 Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve reglerne om markedsmisbrug i kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. om misbrug af intern viden, kursmanipulation og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug.

De rent nationale krav om udstederes interne retningslinjer i § 37 i lov om værdipapirhandel m.v. for ansattes handel med værdipapirer foreslås ikke videreført.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.

3.5 Sanktionsmuligheder, herunder straffebestemmelser

3.5.1 Gældende ret

Finanstilsynet påser efter § 83 i lov om værdipapirhandel m.v. som kompetent myndighed, at bestemmelserne i lov om værdipapirhandel m.v. efterleves. Bliver Finanstilsynet bekendt med, at der kan være sket en strafbar overtrædelse af bestemmelser i loven, herunder markedsmisbrugsreglerne, anmelder Finanstilsynet dette til politiet, medmindre Finanstilsynet vurderer, at overtrædelsen alene bør sanktioneres med en forvaltningsretlig sanktion i form af påtale eller påbud i henhold til § 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.

Overtrædelse af en række bestemmelser i lov om værdipapirhandel m.v. og artikel 42 i CO2-auktioneringsforordningen kan efter § 93, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 23, stk. 6, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 6, stk. 1, 1. pkt.

Overtrædelse af forbuddet mod insiderhandel, uretmæssig videregivelse af intern viden og kursmanipulation kan efter § 94, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Endelig indeholder § 299 d i straffeloven en bestemmelse, hvorefter bl.a. insiderhandel og kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder kan straffes med op til 6 års fængsel. For overtrædelse af artikel 38, stk. 1, artikel 39, artikel 40, jf. artikel 38, stk. 1, eller artikel 39 og artikel 41 i CO2-auktioneringsforordningen kan der efter § 94, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.

3.5.2 Markedsmisbrugsforordningen

Artikel 22 fastslår, at medlemslandene skal udpege en kompetent myndighed med henblik på anvendelse af markedsmisbrugsforordningen.

Artikel 30, stk. 1, første afsnit, fastsætter, at medlemslandene i overensstemmelse med national ret skal fastsætte regler om, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge passende administrative sanktioner og træffe andre administrative foranstaltninger for en lang række overtrædelser i markedsmisbrugsforordningen. Der er eksempelvis som minimum tale om artikel 14 (forbud mod insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden), artikel 15 (forbud mod markedsmanipulation), artikel 16, stk. 1 (krav til markedsoperatører og handelspladser), artikel 16, stk. 2 (krav til andre professionelle), artikel 16, stk. 2 (krav til andre professionelle), artikel 17, stk. 1-2, 4-5 og 8 (offentliggørelse af intern viden), artikel 18, stk. 1-6 (insiderlister), artikel 19, stk. 1-2, 5-7 og 11 (ledende medarbejders transaktioner) og artikel 20, stk. 1 (investeringsanbefalinger og statistik) samt for manglende samarbejde ved eller samtykke til en undersøgelse eller et kontrolbesøg eller en anmodning herom, som omhandlet i artikel 23, stk. 3.

Det fremgår dog af artikel 30, stk. 1, andet afsnit, at medlemsstaterne senest den 3. juli 2016 kan beslutte ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner, som omhandlet i første afsnit, hvis overtrædelserne allerede er genstand for strafferetlige sanktioner i deres nationale ret.

Artikel 31 fastsætter regler for, at medlemslandene ved arten og niveauet af administrative sanktioner skal sikre, at de kompetente myndigheder tager højde for alle de relevante omstændigheder, f.eks. overtrædelsens grovhed og varighed, lovovertræderens finansielle styrke samt lovovertræderens fortjeneste eller undgåede tab ved overtrædelsen.

3.5.3 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Foruden forbuddene mod insiderhandel og markedsmanipulation samt forpligtigelsen til at offentliggøre intern viden m.v. indeholder markedsmisbrugsforordningen regler, som giver de nationale myndigheder en række beføjelser, der skal være til rådighed for den kompetente myndighed i forbindelse med dens opgave med at påse overholdelse af forordningen. Markedsmisbrugsforordningens minimumskrav til de beføjelser, som den kompetente myndighed skal have til rådighed, forudsættes gennemført i medlemslandenes nationale lovgivning. Det foreslås i lovforslaget, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed i henhold til markedsmisbrugsforordningen.

Som kompetent myndighed skal Finanstilsynet påse, at bestemmelserne i markedsmisbrugsforordningen efterleves, herunder undersøge mulige overtrædelser af markedsmisbrugsforordningens forbud imod kursmanipulation og insiderhandel. Bliver Finanstilsynet bekendt med, at der kan være sket en strafbar overtrædelse af markedsmisbrugsreglerne, anmelder Finanstilsynet dette til politiet, medmindre det følger af Finanstilsynets faste praksis, at det vil være tilstrækkeligt at udstede et påbud om lovliggørelse.

Efterforskning og retsforfølgning i Danmark foretages af politiet og anklagemyndigheden, og markedsmisbrugsforordningen ændrer ikke herpå. Finanstilsynet vil fortsat – som i dag – foretage de indledende undersøgelser af sager under iagttagelse af retssikkerhedsloven, hvor det vurderes, om regler i lov om værdipapirhandel m.v. kan være overtrådt. Hvis Finanstilsynet vurderer, at der er sket en overtrædelse af markedsmisbrugsreglerne, anmoder Finanstilsynet anklagemyndigheden om at indlede efterforskning af, om der er tilstrækkelige beviser for, at der er sket en overtrædelse. Anklagemyndigheden kan imidlertid anmode om Finanstilsynets bistand til anklagemyndighedens efterforskning.

Markedsmisbrugsforordningen giver medlemslandene mulighed for at vælge ikke at indføre administrative sanktioner for overtrædelser, der allerede er genstand for strafferetlige sanktioner.

Efter markedsmisbrugsforordningens artikel 30, stk. 1, 2. afsnit, kan medlemslandene således senest den 3. juli 2016 træffe beslutning om ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner, hvis de førnævnte overtrædelser allerede er genstand for strafferetlige sanktioner i medlemslandendes nationale ret. I Danmark er det ikke muligt at indføre administrative bøder.

Lovforslaget ændrer ikke herpå, ligesom lovforslaget heller ikke medfører ændringer i Finanstilsynets muligheder, som i dag følger af reglerne om egnethed og hæderlighed, for at intervenere i en persons adgang til at udøve erhvervsvirksomhed.

Medlemslandene skal ifølge markedsmisbrugsforordningens artikel 30, stk. 1, 3 afsnit, senest den 3. juli 2016 give EU-Kommissionen og ESMA meddelelse om de bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af forordningen, der er gennemført i national ret.

For at understøtte at reguleringen, der skal modvirke markedsmisbrug, efterleves i praksis, er det vigtigt, at sanktionsniveauet for overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen er mærkbar for den enkelte aktør. Det foreslås i lovforslaget, at der skal lægges vægt på lovovertræderens finansielle styrke og lovovertræderens fortjeneste eller undgåede tab ved overtrædelsen ved strafudmålingen for overtrædelser af en række bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen.

3.5.4 Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslaget, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed med henblik på anvendelse af markedsmisbrugsforordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Da det i Danmark ikke er muligt at indføre administrative bøder, foreslås det, at grovere overtrædelser af forordningen straffes i form af bøde eller fængselstraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 29 og 31. Dette afskærer imidlertid ikke Finanstilsynet fra som administrativ myndighed at udstede påtaler eller påbud for overtrædelser af de pågældende bestemmelser.

De bestemmelser, der ophæves med dette lovforslag, erstattes af bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen. Det er således herefter muligt at straffe overtrædelser af de enkelte bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen.

Det foreslås, at overtrædelse af artikel 14 og 15 i markedsmisbrugsforordningen kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.

Som konsekvens af ophævelsen af §§ 35 og 39 foreslås endvidere en konsekvensrettelse af § 299 d, stk. 1, nr. 1, i straffeloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og § 781, stk. 3, nr. 3, i retsplejeloven, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.

Det foreslås, at overtrædelse af artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 8, artikel 18, stk. 1-6, artikel 19, stk. 1-2, 5, 7 og 11, og artikel 20, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen straffes med bøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

Det foreslås at indsætte et 2. pkt. i § 93, stk. 8, hvorefter der ved strafudmålingen for overtrædelser af de bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen, som fremgår af stk. 1, skal lægges vægt på lovovertræderens finansielle styrke og lovovertræderens fortjeneste eller undgåede tab ved overtrædelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, 29, 30 og 31, § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1.

3.6 Offentliggørelse af Finanstilsynets reaktioner m.v.

3.6.1 Gældende ret

Lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i § 84 c en pligt for Finanstilsynet og virksomheder under tilsyn til at offentliggøre reaktioner givet til en virksomhed i sager af principiel karakter og sager, der har videregående betydelige følger, og en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. I henhold til § 84 c er det kun reaktioner og beslutninger vedtaget af Finanstilsynets bestyrelse samt reaktioner og beslutninger givet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, som skal offentliggøres. Bestemmelsen giver ikke mulighed for offentliggørelse af reaktioner og beslutninger givet til fysiske personer.

Lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i § 84 d en mulighed for Finanstilsynet til at offentliggøre navnet på en virksomhed eller en fysisk person, som meddeles en påtale for overtrædelse af specifikke bestemmelser i loven eller regler fastsat i medfør heraf, hvis det skønnes at være af interesse for investorerne, f.eks. til brug for vurderingen af kursdannelsen i en aktie at kende navnet på virksomheden eller den fysiske person, der er meddelt påtale. Offentliggørelse kan bl.a. ske ved en udsteders overtrædelse af pligten til offentliggørelse af intern viden eller ved overtrædelse af reglerne om indberetning af ledende medarbejderes transaktioner.

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (herefter persondataloven) regulerer behandling af personoplysninger, som foretages af offentlige myndigheder og private, når behandlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling. Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven, som de fremgår af lovforslag nr. L 147 af 9. december 1999, fremgår det, at det følger af bestemmelsen, at persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning giver den registrerede en dårligere retsstilling. Dette gælder dog ikke, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet). Persondataloven er ikke fraveget i de gældende regler om offentliggørelse efter i lov om værdipapirhandel m.v.

3.6.2 Markedsmisbrugsforordningen

Lovforslaget gennemfører artikel 34 i markedsmisbrugsforordningen.

I artikel 34 i markedsmisbrugsforordningen er der indsat krav om, at de kompetente myndigheder skal offentliggøre enhver beslutning om at pålægge en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning i forbindelse med overtrædelse af forordningen. Denne offentliggørelse skal som minimum indeholde oplysninger om overtrædelsens type og art samt om identiteten af den person, der er genstand for beslutningen.

3.6.3 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Offentliggørelse af reaktioner er et vigtigt redskab for de kompetente myndigheder til at informere markedsdeltagerne om, hvilken adfærd der betragtes som en overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen, og til at fremme god adfærd blandt markedsdeltagerne. Hvis en sådan offentliggørelse medfører uforholdsmæssigt stor skade for de involverede personer eller bringer de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende undersøgelse i fare, bør den kompetente myndighed offentliggøre de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger anonymt i overensstemmelse med national ret eller udsætte offentliggørelsen. De kompetente myndigheder bør have mulighed for ikke at offentliggøre sanktioner og andre administrative foranstaltninger, hvis en anonym eller udsat offentliggørelse anses for at være utilstrækkelig til at sikre, at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare. De kompetente myndigheder bør heller ikke være forpligtet til at offentliggøre foranstaltninger, der anses for at være af mindre væsentlig karakter, og hvis offentliggørelse ikke ville stå mål med hensigten.

Det vurderes, at gennemførelsen af artikel 34 i markedsmisbrugsforordningen nødvendiggør en fravigelse af persondataloven i forhold til offentliggørelse af oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt lovgivningen og modtaget påtaler, påbud, administrative bødeforelæg eller tvangsbøder eller er blevet politianmeldt. Forslaget om offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger er udarbejdet med baggrund i de anbefalinger, som fremgår af Justitsministeriets betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v. I betænkningen anbefales det, at der inden indførelse af ordninger med systematisk offentliggørelse af oplysning om kontrolresultater, afgørelser m.v. på internettet i ikke-anonymiseret form foretages en vurdering af det konkrete behov for offentliggørelse, om offentliggørelse kan forventes konkret at være særligt indgribende for personen, om der er tungtvejende samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsesordningen, om offentliggørelse strider mod persondataloven og de almindelige regler om tavshedspligt, og om der af retssikkerhedsmæssige grunde er opstillet administrative regler for forvaltningsmyndighedens behandling af de enkelte sager.

3.6.4 Den foreslåede ordning

Med lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås det, at Finanstilsynet efter § 84 m på sin hjemmeside offentliggør påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder eller et resumé heraf, der er givet til både virksomheder og personer, som er ansvarlige for overtrædelse af bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen. Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet på sin hjemmeside offentliggør politianmeldelser af virksomheder og personer eller et resumé heraf, som er ansvarlige for overtrædelse af de nævnte regler.

I tilfælde, hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen, efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, eller offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, skal Finanstilsynet kunne udskyde offentliggørelsen eller offentliggøre i anonymiseret form. Desuden skal offentliggørelse med navns nævnelse af personer udskydes eller anonymiseres, hvis de samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse med navns nævnelse ikke vurderes at være proportionale i forhold til hensynet til personen.

Ved offentliggørelsen indføres der en pligt for Finanstilsynet til, såfremt afgørelsen m.v. indbringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene, at offentliggøre status samt det endelige resultat af anken. I de tilfælde, hvor en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal Finanstilsynet offentliggøre resultatet.

I overensstemmelse med betænkning nr. 1516/2010 bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt strafsanktioneret lovgivning og modtaget f.eks. påbud og påtaler, vil kunne være oplysninger om strafbare forhold og andre rent private forhold omfattet af § 8 i persondataloven, og offentliggørelse, som forudsat i artikel 34, findes således ikke i alle tilfælde at kunne ske inden for persondatalovens rammer. Den foreslåede bestemmelse om offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger indebærer således i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelse kan ske, en fravigelse af persondatalovens § 8. Persondatalovens øvrige regler vil fortsat finde anvendelse.

Offentliggørelsen af afgørelser er et vigtigt redskab for de kompetente myndigheder til at informere markedsdeltagere om, hvilken adfærd der betragtes som en overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen.

Det er muligt at fravige persondatalovens regler ved lov under forudsætning af, at det ikke strider mod databeskyttelsesdirektivet. Af artikel 8, stk. 5, i databeskyttelsesdirektivet fremgår det, at behandling af oplysninger om lovovertrædelser, straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger kun må foretages under kontrol af en offentlig myndighed. Der er ikke i artikel 8, stk. 5, fastsat materielle behandlingskriterier for, hvornår der kan ske behandling af oplysninger om strafbare forhold. Dette spørgsmål må derfor skulle vurderes efter artikel 7 i databeskyttelsesdirektivet, hvorefter behandling af personoplysninger kan bl.a. finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.

Det er vurderingen, at den foreslåede fravigelse af persondataloven er nødvendig for at gennemføre artikel 34 i markedsmisbrugsforordningen, og at den foreslåede § 84 m ligger indenfor rammerne af databeskyttelsesdirektivet. Der er herved lagt vægt på, at persondatalovens regler i øvrigt finder anvendelse, herunder eksempelvis reglerne om behandlingssikkerhed, indsigt m.v., hvorfor reglerne er omfattet af de specifikke garantier, som databeskyttelsesdirektivet stiller krav om. Endelig er der lagt vægt på, at den foreslåede bestemmelse foreskriver, at offentliggørelse under visse omstændigheder skal udskydes eller ske i anonymiseret form.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 26.

3.7 Whistleblowere

3.7.1 Gældende ret

I forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter CRD IV-direktivet) blev det i Danmark besluttet at indføre et krav om whistleblowerordninger for alle typer af virksomheder, som er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Der blev dog fastsat en bagatelgrænse for oprettelsen af en whistleblowerordning, således at det i virksomheder med fem ansatte eller derunder, der ikke omfattes af CRD IV-direktivet, ikke kan kræves, at der etableres en whistleblowerordning i virksomheden.

I § 11 a i lov om værdipapirhandel m.v. er der indført krav om, at selskaber underlagt tilsyn af Finanstilsynet skal oprette en ordning, hvorved deres ansatte kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af loven. Disse indberetninger skal kunne ske anonymt. Det fremgår endvidere, at ordningen kan etableres via kollektiv overenskomst. Yderligere finder kravet om en ordning ikke anvendelse for selskaber, som beskæftiger fem ansatte eller derunder.

Lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i § 11 b et forbud mod ufordelagtig behandling af ansatte på baggrund af en indberetning af et selskabs overtrædelse af loven og mulighed for erstatning efter principperne i ligebehandlingsloven, hvis det kan godtgøres, at der er sket en sådan ufordelagtig behandling.

Endelig indeholder lov om værdipapirhandel m.v. i § 84 i en udvidet tavshedspligt for ansatte hos Finanstilsynet. Finanstilsynets ansatte må således ikke videregive oplysninger om en person, hvis personen har indberettet en virksomhed underlagt tilsyn af Finanstilsynet eller en person for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af loven eller forordninger, som Finanstilsynet påser overholdelsen af.

3.7.2 Markedsmisbrugsforordningen

Markedsmisbrugsforordningens artikel 32, stk. 1, stiller krav om, at de kompetente myndigheder skal indføre effektive ordninger, som fremmer indberetninger af mulige overtrædelser. Endvidere kræver artikel 32, stk. 3, at alle virksomheder, der udøver aktiviteter, som er reguleret for så vidt angår finansielle tjenester, skal have passende interne procedurer, således at deres ansatte kan indberette overtrædelser af forordningen.

Artikel 32, stk. 2, litra b, i markedsmisbrugsforordningen kræver, at der indføres en generel beskyttelse af perso?no?plysninger om en person, der indberetter overtrædelser af forordningen til den kompetente myndighed.

3.7.3 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Som angivet ovenfor blev der som følge af den politiske aftale af 10. oktober 2013 – i forbindelse med implementering af CRD IV-direktivet generelt i den finansielle lovgivning – indført et krav om, at virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet skulle indføre en whistleblowerordning. Med lov nr. 268 af 25. marts 2014, der gennemførte CRD IV-direktivet, blev der indført en undtagelse for små virksomheder med fem ansatte eller derunder, som ikke var omfattet af CRD IV-direktivet, hvorefter sådanne virksomheder ikke behøver oprette en whistleblowerordning. Markedsmisbrugsforordningens artikel 32, stk. 3, kræver, at arbejdsgivere, der udfører aktiviteter, som er reguleret for så vidt angår finansielle tjenester, har indført passende interne procedurer, således at deres ansatte kan indberette overtrædelser af denne forordning, uanset hvor mange der er ansat i virksomheden. Markedsmisbrugsforordningen indeholder imidlertid ikke samme krav som CRD IV om, at der skal være tale om en uafhængig og selvstændig ordning. Det vurderes derfor muligt at kunne fastholde den politisk aftalte bagatelgrænse på fem medarbejdere samtidig med, at der indføres krav om, at arbejdsgivere, som udfører tilsynsbelagt virksomhed, skal have passende interne procedurer til indberetning af mulige overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen.

Da markedsmisbrugsforordningen ikke kun omfatter finansielle virksomheder, men samtlige aktører på kapitalmarkederne, herunder udstedere, værdipapirhandlere og private personer, der handler finansielle instrumenter, vurderes det, at der er behov for en præcisering af lov om værdipapirhandel m.v., hvorefter tavshedspligten skal omfatte beskyttelsen af personoplysninger for enhver, der har indberettet en hvilken som helst virksomhed for overtrædelse af loven eller forordninger, som Finanstilsynet påser overholdelsen af.

3.7.4 Den foreslåede ordning

Det foreslås som supplement til reglerne om interne indberetningsordninger at indføre et krav om, at arbejdsgivere, der udfører tilsynsbelagt virksomhed, skal indføre passende interne procedurer, således at deres ansatte kan indberette overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen.

Ved passende interne procedurer skal forstås proportionale og effektive procedurer, som er tilpasset den enkelte virksomheds størrelse og aktiviteter. Hvis virksomheden er omfattet af kravet om oprettelse af en intern ordning, vil det være naturligt, at ansatte kan indberette overtrædelser hertil. Hvis virksomheden derimod er af en mindre størrelse, kan passende interne procedurer være tilgængelighed til virksomhedens direktion eller bestyrelse.

Det foreslås endvidere at udvide personkredsen af beskyttede medarbejdere imod forskelsbehandling, så beskyttelsen gælder alle ansatte, som indberetter – enten til en intern ordning eller til Finanstilsynet – en overtrædelse af loven eller forordninger, som Finanstilsynet påser overholdelsen af. Endelig foreslås der en præcisering af Finanstilsynets ansattes tavshedspligt, hvorefter der ikke må videregives oplysninger om en person, som har indberettet en virksomhed eller en person til Finanstilsynet for en overtrædelse af lovgivningen, uanset om den indberettede virksomhed er en virksomhed under tilsyn eller ej.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, 4 og 23.

3.8 Retsvirkning af registrering af rettigheder over fondsaktiver

3.8.1 Gældende ret

I § 66 i lov om værdipapirhandel m.v. er der fastsat regler om retsvirkning af registrering af rettigheder over fondsaktiver, som er værdipapirer, der er registreret i en værdipapircentral (CSD). Registreringen i en værdipapircentral (CSD) er den sikringsakt, som skal iagttages med henblik at opnå rettigheder over fondsaktiver, der er gyldige mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning.

Forud for registrering af rettigheder over fondsaktiver, f.eks. som følge af køb, salg eller pantsætning, vil transaktionerne blive sendt igennem et værdipapirafviklingssystem, som drives af en værdipapircentral (CSD).

3.8.2 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

I henhold til en aftale mellem de danske markedsdeltagere, den danske værdipapircentral VP Securities A/S og Danmarks Nationalbank vil afvikling af en del transaktioner med fondsaktiver pr. september 2016 finde sted via den nye fælleseuropæiske afviklingsplatform Target2-Securities, som drives af Eurosystemet. Dette vil ske ved, at den danske værdipapircentral outsourcer en del af afviklingen til Target2-Securities.

På baggrund heraf er der behov for, at sikringsakten i relation til rettigheder over fondsaktiver skal udvides til også at kunne omfatte registrering via en anden afviklingsplatform, som en værdipapircentral (CSD) har outsourcet afviklingen til. Dette vil i realiteten være Target2-Securities.

3.8.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 66, hvori det fastsættes, at retsvirkningerne af registrering af rettigheder over fondsaktiver regnes fra tidspunktet for registrering hos en offentlig enhed, som en værdipapircentral (CSD) har outsourcet hele eller dele af afviklingen til.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13.

3.9 Provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger

3.9.1 Gældende ret

De gældende bestemmelser om investorbeskyttelse er indeholdt i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel og udtryk for en gennemførelse af regler herom i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 2. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) og Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF om finansielle markeder for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investereringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (gennemførelsesdirektivet til MiFID).

Den gældende bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel indeholder allerede regler, der har til formål at mindske risikoen for, at en virksomhed, der yder investeringsservices, varetager egne interesser på bekostning af kundens, når virksomheden modtager provisionsbetalinger fra tredjeparter i forbindelse med, at vedkommende yder en investeringsservice til en kunde. Det fremgår af bekendtgørelsen, at virksomheden, forinden kunden træffer en investeringsbeslutning, skal oplyse om størrelsen og karakteren af en provisionsbetaling fra en tredjepart. Dette kan som udgangspunkt gøres i summarisk form, eksempelvis som et procentinterval over størrelsen på provisionen, men virksomheden skal på kundens anmodning give yderligere præcise oplysninger om tredjepartsprovisionen. Derudover er det et krav, at provisionsbetalingen skal være udformet med henblik på at øge kvaliteten af den service, der ydes til kunden.

De gældende regler i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, der er en gennemførelse af artikel 26 i Europa-Kommissionens og Rådets direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Kommissionens direktiv 2004/39/EF om finansielle markeder for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investereringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (gennemførelsesdirektivet til MiFID), er således relativt overordnet formuleret.

3.9.2 MiFID II

MiFID II indeholder – set i forhold til MiFID – yderligere skærpede krav til investorbeskyttelsen med henblik på at forebygge interessekonflikter og beskytte investorerne imod, at rådgivere anbefaler produkter, der ikke er til investorernes bedste. Derudover skal de skærpede krav skabe en bedre gennemsigtighed om de betalinger, som ikke kommer direkte fra kunden til værdipapirhandleren, samt sikre, at sådanne tredjepartsbetalinger bliver brugt til at forbedre den service, som kunden modtager.

MiFID II ændrer grundlæggende på reguleringen af, hvordan og hvornår visse former for tredjepartsbetalinger (gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser) kan finde sted. MiFID II anvender betegnelsen »inducements«, som omfatter alle former for ikke-nødvendige incitamentsskabende gebyrer, provisioner og penge-/naturalieydelser, der kan give anledning til en interessekonflikt i forhold til den direktivfastsatte forpligtelse til at handle i kundens bedste interesse, som en yder af investeringsservice er underlagt. Definitionen af begrebet »inducements« anvendes også i MiFID og ændres ikke med MiFID II. I lovforslagets bemærkninger anvendes betegnelsen tredjepartsbetalinger som samlebetegnelse for de omfattede betalinger.

MiFID II medfører bl.a., at værdipapirhandlere, der lever op til betingelserne for at yde investeringsrådgivning på et uafhængigt grundlag, bliver omfattet af et forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger.

Tilsvarende medfører MiFID II et forbud for værdipapirhandlere mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger, når værdipapirhandleren har indgået en aftale med kunden om en porteføljeplejeordning.

MiFID II indeholder endvidere udvidede krav til, hvilke kvalitetsforbedrende investeringsservices der skal ydes for, at det er tilladt at modtage og beholde tredjepartsbetalinger i tilfælde, der falder uden for anvendelsesområdet for de to forbud. Der fastlægges mere eksplicitte kriterier for, hvad en tredjepartsbetaling skal opfylde for, at den kan anses for at indebære en kvalitetsforbedrende kundeservice ligesom der stilles klarere krav til dokumentation, der kan godtgøre, at betalingen indebærer en kvalitetsforbedrende service. Således vil f.eks. et pengeinstitut blive afkrævet dokumentation for, at tredjepartsbetalingerne anvendes til at skabe kvalitetsforbedrende services for kunder, der modtager investeringsrådgivning, såfremt pengeinstituttet modtager sådanne betalinger.

Endvidere skærper MiFID II kravene til indholdet og formen af de oplysninger om omkostninger og provisioner, som værdipapirhandlere skal give investorerne forud for købet (ex ante) og løbende efterfølgende (ex post).

3.9.3 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

På baggrund af den i indledningen omtalte rapport fra arbejdsgruppen om honorarmodeller gennemføres reglerne i MiFID II om forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger direktivnært tillige med tilsvarende regler for puljeordninger samt gennemførelse af regler om oplysninger og provisioner.

3.9.4 Den foreslåede ordning

Pengeinstitutter og andre distributører af investeringsforeningsbeviser modtager i dag tredjepartsbetalinger i forbindelse med salg af investeringsforeningsbeviser. Pengeinstitutterne og de øvrige distributører modtager provision som betaling for, at de stiller investeringsrådgivning til rådighed for de investorer, som ønsker at købe investeringsforeningsbeviser, ligesom det for hovedparten af foreningerne også er en betaling for, at distributøren stiller en distributionskanal til rådighed.

Med forslaget indføres der i lov om finansiel virksomhed og lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger i to tilfælde; for det første, hvor der ydes investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag og for det andet, hvor der er indgået en aftale mellem kunden og virksomheden om skønsmæssig porteføljepleje. Der indføres endvidere bestemmelser, der fastsætter betingelserne for, at der er tale om rådgivning på uafhængigt grundlag.

Bestemmelserne skal finde anvendelse for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber med tilladelse som værdipapirhandler og forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve skønsmæssig porteføljepleje og accessoriske tjenesteydelser. Endvidere foreslås det at indføre et forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger for pengeinstitutter, der har indgået aftaler om puljeordninger med deres kunder, henset til disse ordningers lighed med porteføljeplejeordninger.

Lovforslaget indebærer en væsentlig udvidelse af beskyttelsen af investorerne i form af de foreslåede forbud mod tredjepartsbetalinger i forbindelse med uafhængig rådgivning samt porteføljepleje- og puljeordninger. Med MiFID II sker der en udvidelse af investorbeskyttelsen på en række områder, og således ikke alene i form af forbuddene mod tredjepatsbetalinger i forbindelse med uafhængig rådgivning og porteføljepleje. Der bliver også stillet skærpede krav til de oplysninger, som investor skal have, og ikke mindst bliver der stillet skærpede krav om såkaldte kvalitetsforbedrende services for, at banker m.v. må modtage tredjepartsbetalinger i de situationer, hvor tredjepartsbetalinger ikke bliver helt forbudt. Disse skærpede krav vil lighed med øvrige investorbeskyttelsesmæssige bestemmelser blive gennemført i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

I forbindelse med porteføljeplejeordninger er det vurderingen, at de interessekonflikter, der er mellem de omfattede institutter og selskabers økonomiske interesser og hensynet til kundens interesser, er så store, at man af hensyn til at sikre beskyttelsen af kunderne har valgt at indføre et forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger.

Ved den foreslåede model, hvor reglerne i MiFID II gennemføres direktivnært, og der således ikke indføres skærpede regler f.eks. i form af et forbud mod alle tredjepartsbetalinger, også hvor der ikke er tale om en porteføljeplejeordning eller uafhængig rådgivning, bevares muligheden for, at alle kunder kan få rådgivning uanset formueforhold. Ved en løsning, hvor kunden skal betale for rådgivning direkte i alle situationer, vil der være en risiko for, at særligt kunder med begrænsede midler fravælger rådgivningen og måske foretager investeringer, der ikke er til deres eget bedste.

En anden fordel ved at gennemføre MiFID II-reglerne direktivnært er, at man herved bevarer pengeinstitutternes og de øvrige distributørers incitament til at udbyde andre produkter end deres egne eller fra udbydere med tætte forbindelser til distributøren.

MiFID II indebærer tillige, at der stilles skærpede krav til de oplysninger om omkostninger og provisioner, der skal gives til investorerne både forud for en investering og løbende under investeringens løbetid. Et væsentligt krav, der følger af MiFID II, er, at alle omkostninger ved en investering skal oplyses samlet. Der er således en række omkostninger forbundet med f.eks. investeringer i et investeringsforeningsbevis, hvor nogle af omkostningerne betales direkte til pengeinstituttet, mens andre betales mere indirekte som tillæg til prisen for investeringsforeningsbeviset og fradrag i afkastet herfra. Alle disse omkostninger vil skulle oplyses for kunden som ét samlet tal. Omkostningerne vil desuden skulle oplyses både som kronebeløb og som procentsats.

Den endelige udformning af EU-reguleringen på området kendes ikke endnu, da MiFID II er et rammedirektiv, og kravene skal præciseres i niveau 2-retsakter. Der foreslås med lovforslaget indsat en bemyndigelsesbestemmelse i lov om finansiel virksomhed med henblik på at kunne indføre de nødvendige regler i dansk ret for at gennemføre reglerne i MiFID II.

Der henvises til lovforslagets §§ 2 og 3.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forbuddet mod insiderhandel og kursmanipulation udvides med markedsmisbrugsforordningen til andre markedspladser end de regulerede markeder. Som følge af de nye regler er det derfor forventningen, at Finanstilsynet vil få flere sager om mulige overtrædelser af markedsmisbrugsreglerne, som Finanstilsynet skal behandle. Finanstilsynet skal overvåge nye markedspladser med henblik på at skride ind overfor sager om markedsmisbrug. Det gøres via IT-systemer, der genererer alarmer. Sager kan endvidere opstå som følge af henvendelser fra udenlandske myndigheder, borgere, værdipapirhandlerne eller markedspladserne selv.

Efter en sag om markedsmisbrug er oversendt til anklagemyndigheden, skal Finanstilsynet assistere anklagemyndigheden i den videre behandling. Assistance sker i forbindelse med efterforskninger af sager, herunder bearbejdning og analyse af datamateriale, ligesom der udarbejdes indstillinger til brug for vurderinger af, hvorvidt markedsmisbrugsreglerne kan være overtrådt.

Som følge af markedsmisbrugsforordningen skal Finanstilsynet også føre tilsyn med, at udstedere af finansielle instrumenter, der handles på andre markedspladser end regulerede markeder, opfylder den indberetningspligt, der følger af forordningen, hvis udstederen vælger at udsætte intern viden, som udstederen ellers vil være forpligtet til at offentliggøre. I sin behandling af sådanne underretninger skal Finanstilsynet sikre, at betingelserne for udsættelse er opfyldt. Udover indberetningspligten er der en mulighed for, at finansielle virksomheder kan få en særlig tilladelse til at udsætte offentliggørelsen af intern viden. En sådan tilladelse vil skulle behandles af Finanstilsynet.

Det skønnes, at tilførslen af 25 nye udstedere af finansielle instrumenter årligt vil generere fire nye sager om markedsmisbrug, tre nye sager om intern viden og fem nye sager om udsættelse af offentliggørelse af intern viden.

Behandling af sager om markedsmisbrug, herunder assistance til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (herefter SØIK), er estimeret til i gennemsnit at kræve 150 timer pr. sag. Med fire forventede sager pr. år giver det et årligt timeforbrug på 600 timer. Behandling af sager om intern viden er estimeret til i gennemsnit at kræve 40 timer pr. sag. Med tre forventede sager pr. år giver det et årligt timeforbrug på 120 timer. Behandling af underretninger og anmodning og tilladelse til udsat offentliggørelse af intern viden er estimeret til i gennemsnit at kræve 40 timer pr. sag. Med fem forventede sager pr. år giver det et årligt timeforbrug på 200 timer. Derudover vurderes der at være et ressourcebehov på 250 timer pr. år til generel markedsovervågning, som en konsekvens af at flere finansielle instrumenter omfattes af reglerne, herunder derivater, 250 timer pr. år til behandling af generelle henvendelser om sager om markedsmisbrug på OHF’er, herunder undersøgelse af afledte derivater, og 250 timer pr. år til større temaundersøgelser.

På denne baggrund vurderes der at være behov for yderligere ressourcer til Finanstilsynet.

Foruden nye årsværk indebærer de nye opgaver også udgifter til nye IT-systemer. Udgifterne hertil udspringer af både markedsmisbrugsforordningen, MiFID II og MiFIR.

Gennemførelsen af reglerne om provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter vil medføre, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med reglernes overholdelse.

De øgede udgifter afdækkes via den eksisterende hjemmel i kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan opkræve afgifter fra sektoren. Det fremgår af § 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynets bevilling i finansloven tillagt forventede udgifter til advokater og fratrukket salg af varer og tjenesteydelser opkræves som afgift fra de virksomheder, som er omfattet af Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 361-370. Der vil derfor ikke være statsfinansielle konsekvenser.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Alt efter størrelse og organisering af de omfattede virksomheder kan lovforslagets krav om, at arbejdsgivere, der udfører tilsynsbelagt virksomhed, skal have passende interne procedurer, der sikrer, at de ansatte kan indberette overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen, medføre administrative konsekvenser. Kravet om passende procedurer indeholder reelt et vist skriftlighedskrav til erhvervslivet, idet kravet naturligt indebærer en formalisering af procedurerne og orientering af medarbejderne herom.

Kravet vurderes imidlertid at medføre begrænsede nye administrative byrder, idet finansielle virksomheder med mere end fem ansatte allerede i dag skal have oprettet sådanne interne procedurer. Pr. ultimo 2014 var ca. 265 virksomheder undtaget fra kravet om oprettelse af en intern ordning. Ud af disse udgør størstedelen enkeltmandsvirksomheder, der ikke har ansatte og derfor ikke omfattes af kravet. Det skønnes således, at ca. 50 pct. af de små virksomheder er enkeltmandsvirksomheder, som dermed ikke omfattes af kravet. De ændringer, som de øvrige små virksomheder skal foretage, vurderes at være ændringer i eksempelvis personalehåndbøger eller interne forretningsgange, hvorfor der er tale om administrative omstillingsomkostninger af begrænset omfang. Denne opdatering skønnes isoleret set at udgøre 1,5 time pr. virksomhed og forudsættes at kunne foretages af virksomhedens egne medarbejdere i form af sekretærer eller anden HK-ansat. Medarbejderne på det danske arbejdsmarked havde i gennemsnit i henhold til Danmarks Statistiks lønstatistik af 28. september 2015 en timeløn på ca. 301 kr. Derfor vurderes kravet at medføre administrative omstillingsomkostninger for erhvervslivet på op imod 60.000 kr. Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at indeholde administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. De med lovforslaget forbundne erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes dermed ikke at overstige bagatelgrænserne herfor, hvorfor der ikke foretages yderligere kvantificering.

Lovforslaget ophæver en række nationale regler, fordi regle?rne afløses af markedsmisbrugsforordningen. Af markedsmisbrugsforordningen udspringer en række pligter, som vil have konsekvenser for virksomheder, der har finansielle instrumenter optaget til handel på et marked, og deres ledende medarbejdere.

De berørte virksomheder vil være udstedere af finansielle instrumenter i Danmark. Det anslås, at der i dag er omkring 200 udstedere af finansielle instrumenter (værdipapirer) i Danmark.

Da pligterne følger af en EU-forordning, der er direkte gældende, kvantificeres konsekvenserne for erhvervslivet ikke i dette lovforslag. Nedenfor redegøres der dog kort for konsekvenserne af den nye regulering.

En række af udstederne af finansielle instrumenter er allerede i dag omfattet af regler om markedsmisbrug. Som følge af at området for anvendelse af regler om markedsmisbrug udvides med markedsmisbrugsforordningen i forhold til de eksisterende regler om markedsmisbrug, vil en række nye virksomheder imidlertid blive omfattet. Markedsmisbrugsreglerne finder således i dag anvendelse på værdipapirer optaget til handel på regulerede markeder. Markedsmisbrugsreglerne vil fremadrettet finde anvendelse på finansielle instrumenter, der handles på regulerede markeder, en multilateral handelsfacilitet (herefter MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (herefter OHF). En MHF og OHF er begge handelsfaciliteter.

Som noget nyt defineres CO2-kvoter som et finansielt instrument, hvilket betyder, at markedsmisbrugsregler også finder anvendelse på transaktioner, der finder sted på regulerede markeder, som har fået tilladelse til at drive en auktionsplatform for CO2-kvoter.

Udover at flere virksomheder vil være omfattet af reglerne, medfører markedsmisbrugsforordningen også en række nye pligter med konsekvenser for erhvervslivet. Oplysningspligten vedrørende intern viden vil blive udvidet til også at gælde for instrumenter, der handles på en MHF eller OHF, mens kravene til at udarbejde insiderlister i højere grad vil blive formaliseret end i dag. Endvidere sker der en udvidelse af indberetningspligten fra kun at gælde for aktier til at gælde for finansielle instrumenter, herunder emissionskvoter.

For så vidt angår forebyggende foranstaltninger, underlægges markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, nye krav, som tager sigte på at forebygge og afsløre insiderhandel, markedsmisbrug og forsøg på insiderhandel og markedsmisbrug.

Endeligt sker der en stramning af reglerne om investeringsanbefalinger og dokumentationskravet for dem, som foretager en markedssondring i forbindelse med videregivelse af intern viden.

For så vidt angår ledende medarbejdere hos en udsteder, der har finansielle instrumenter optaget til handel, hæver markedsmisbrugsforordningen grænseværdien for, hvornår de har pligt til at indberette transaktioner fra 5.000 euro til 20.000 euro, hvilket indebærer en erhvervsøkonomisk lettelse.

Markedsmisbrugsforordningen suppleres i øvrigt af en række niveau 2-retsakter, som også vil have betydning for erhvervslivet, da disse retsakter vil indeholde en nærmere udmøntning af, hvordan visse af kravene i forordningen skal efterleves.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har oplyst, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser, der ikke overstiger 4 mio. kr. De administrative konsekvenser bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører tredjepartsbetalinger og oplysninger om omkostninger m.v. vil dette medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslaget indfører forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger i en række situationer, hvor særligt pengeinstitutter i dag modtager provisionsbetalinger.

Pengeinstitutterne modtager i dag tredjepartsbetalinger i forbindelse med salg af investeringsforeningsbeviser. Pengeinstitutterne modtager formidlingsprovision som betaling for, at de stiller investeringsrådgivning til rådighed for de investorer, som ønsker at købe investeringsforeningsbeviser, ligesom det for hovedparten af foreningerne også er en betaling for, at instituttet stiller en distributionskanal til rådighed.

Pengeinstitutterne vil som konsekvens af dette lovforslag få et indtægtstab, idet pengeinstitutternefremadrettet ikke vil kunne modtage og beholde tredjepartsbetalinger, der knytter sig til investeringer, som investorerne har foretaget via porteføljeplejeordninger.

Der er indhentet oplysninger fra en række danske pengeinstitutter om deres forventede indtægtstab som følge af lovforslaget. På baggrund af de indhentede oplysninger anslås det, at det samlede indtægtstab som følge af lovforslagets forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger i relation til porteføljeplejeordninger vil overstige 1 mia. kr. Pengeinstitutterne forventer, at de i en vis udstrækning vil kunne være i stand til at kompensere for dette indtægtstab ved at opkræve gebyrer i forbindelse med porteføljeplejeordningerne. Sådanne gebyrbetalinger vil blive opkrævet af pengeinstituttet direkte hos kunden. Pengeinstitutterne har endnu ikke gennemført ændringer som følge af den kommende gennemførelse af provisionsforbuddene i MiFID II-reguleringen.

Ud over de økonomiske efterlevelseskonksekvenser for erhvervslivet som følge af indtægtstab, vil der også være økonomiske efterlevelseskonksekvenser i form af omstillingsomkostninger, idet de omfattede virksomheder skal indrette IT-systemer, der kan håndtere de kommende regler om forbud mod at måtte beholde evt. provisionsbetalinger, som virksomheden modtager fra tredjeparter, idet sådanne betalinger skal formidles videre til kunden.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 595/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) erstatter og ophæver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og EU-Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF samt EU-Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003. Det fremgår af markedsmisbrugsforordningens artikel 39, stk. 2, at markedsmisbrugsforordningen finder anvendelse fra den 3. juli 2016.

Som følge af markedsmisbrugsforordningen ophæves ved dette lovforslag en række bestemmelser i lov om værdipapirhandel m.v., da reguleringen af forholdene indeholdt i disse bestemmelser fremadrettet følger af forordningen. De bestemmelser, der ophæves, er bestemmelser, som i 2004 blev indsat i lov om værdipapirhandel m.v. med lov nr. 1460 af 22. december 2004 som led i gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) i dansk ret.

Markedsmisbrugsforordningen indeholder derudover en række bestemmelser, som kræver implementering i national lovgivning. Det fremgår af markedsmisbrugsforordningens artikel 39, stk. 3, hvilke bestemmelser der skal gennemføres i dansk ret, hvilket sker ved nærværende lovforslag. Som tidligere anført er der tale om regler om kompetente myndigheder, jf. markedsmisbrugsforordningens artikel 22, administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, jf. markedsmisbrugsforordningens artikel 30, udøvelsen af tilsynsbeføjelser og anvendelsen af sanktioner, jf. markedsmisbrugsforordningens artikel 31, stk. 1, indberetning af overtrædelser, jf. markedsmisbrugsforordningens artikel 32, og offentliggørelse af beslutninger, jf. markedsmisbrugsforordningens artikel 34.

I øvrigt bemærkes det, at EU-Kommissionen i markedsmisbrugsforordningen på en række områder har bemyndigelse til at udstede niveau 2-retsakter.

Lovforslaget indeholder en direktivnær gennemførelse af dele af de investorbeskyttelsesmæssige regler, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II). Lovforslaget gennemfører reglerne i MiFID II om forbud mod i visse situationer at modtage og beholde tredjepartsbetalinger samt skærpede krav til oplysninger om omkostninger.

Efter ordlyden af MiFID II skal reglerne finde anvendelse i medlemslandene fra den 3. januar 2017 og være gennemført i national lovgivning senest den 3. juli 2016. Kommissionen har den 10. februar 2016 fremsat forslag om, at anvendelsestidspunktet udsættes til den 3. januar 2018. Der pågår på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse fortsat drøftelser af dette samt en mulig udsættelse af fristen for gennemførelse i national lovgivning ligeledes med et år, men udskydelsen er ikke endeligt vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet.

Et af regeringens principper for at undgå overimplementering af EU-reglerne er, at byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Lovforslaget indebærer en væsentlig udvidelse af beskyttelsen af investorerne i form af de foreslåede forbud mod tredjepartsbetalinger i forbindelse med uafhængig rådgivning samt porteføljepleje- og puljeordninger. Lovforslaget følger op på den i indledningen og under pkt. 3.9 omtalte rapport om »MiFID II og investeringsforeningers betaling af formidlingsprovision« fra december 2015. Rapporten påviser, at der er uhensigtsmæssigheder i den nuværende model for honorering af pengeinstitutter i forbindelse med deres salg af investeringsforeningsbeviser for investeringsforeningerne. Særligt i forbindelse med porteføljeplejeordninger er der væsentlige interessekonflikter mellem hensynet til kundens interesse og hensynet til de økonomiske interesser hos det pengeinstitut m.v., der tilbyder porteføljeplejeordningen.

Det er derfor vurderingen, at de skærpede krav til investorbeskyttelsen bør gennemføres hurtigst muligt og træde i kraft den 1. januar 2017, uanset udfaldet af EU-Kommissionens forslag om at udsætte anvendelsesdatoen for MiFID II.

Lovforslaget indeholder derudover et forbud for pengeinstitutter mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger i forbindelse med puljeordninger. Puljeordningerne er særlige for Danmark og er ikke umiddelbart kendte i andre EU-lande. De minder om en porteføljeplejeordning, men ordningerne falder ikke ind under MiFID II’s anvendelsesområde. Forbuddet i forbindelse med puljeordninger er således ikke udtryk for gennemførelse af direktivbestemmelser.

Baggrunden for at indføre forbuddet for puljeordninger er, at det er formodningen, at puljeordninger på grund af de mange lighedspunkter med porteføljeplejeordninger ville være blevet inkluderet i MFID II’s anvendelsesområde, såfremt puljeordningerne var mere udbredte i EU generelt. Såfremt der ikke indføres et forbud for puljeordninger på samme måde som for porteføljeplejeordninger, vil der ske en konkurrencemæssig skævvridning ved, at det vil være tilladt for et pengeinstitut at modtage og beholde formidlingsprovision i forbindelse med investeringsforeningsbeviser, der indgår i instituttets puljeordninger, mens det ikke vil være tilladt for instituttet, hvis der er tale om investeringsforeningsbeviser, der indgår i samme instituts porteføljeplejeordninger. Der vil således ikke længere være level playing field på området.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag vedrørende ændringer som følge af forordningen om markedsmisbrug har i perioden fra den 16. november 2015 til den 21. december 2015 været sendt i høring, og et udkast til lovforslag vedrørende provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger m.v. har i perioden fra den 11. februar til den 25. februar 2016 været sendt i høring. Begge udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, Intertrustgroup, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, KL, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af fodnoten til titlen til lov om værdipapirhandel m.v., at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører en række EU-direktiver.

Det foreslås, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (herefter markedsmisbrugsdirektivet) samt Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003 om gennemførelse af markedsmisbrugsdirektivet med hensyn til definition og offentliggørelse af intern viden og definition af kursmanipulation og Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004 om gennemførelse af markedsmisbrugsdirektivet for så vidt angår accepteret markedspraksis, definition af intern viden i forbindelse med varederivater, udarbejdelse af lister over insidere, anmeldelse af ledende medarbejderes transaktioner og af mistænkelige transaktioner (herefter gennemførelsesdirektiverne) udgår af fodnoten til lovens titel.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at det med lovforslaget foreslås at ophæve de bestemmelser i lov om værdipapirhandel m.v., der blev indsat for at gennemføre markedsmisbrugsdirektivet, idet markedsmisbrugsforordningen ophæver markedsmisbrugsdirektivet og gennemførelsesdirektiverne.

Til nr. 2

Det følger af § 7, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., at en række bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf samt bestemmelser om ledelsen skal i SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem ud over ledelsesorganet også finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger. To af disse bestemmelser er §§ 28 a, stk. 2, og 37, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås, at §§ 28 a, stk. 2, og 37, stk. 1, 1. pkt., udgår af § 7, stk. 4.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at §§ 28 a, stk. 2, og 37, stk. 1, 1. pkt. foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 11 med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 11 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, begået af selskabet, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i selskabet. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Af § 11 a, stk. 2-4, følger det, at en ordning som nævnt i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst, at stk. 1 alene finder anvendelse for selskaber, som beskæftiger flere end fem ansatte, at ordningen som nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest tre måneder efter, selskabet har ansat den sjette ansatte, og at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan dispensere fra kravet i stk. 1.

Det foreslås at indsætte et stk. 5, hvorefter arbejdsgivere, der udfører tilsynsbelagt virksomhed, skal indføre passende interne procedurer, således at deres ansatte kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf.

Baggrunden for den foreslåede ændring er at gennemføre artikel 32, stk. 3, i markedsmisbrugsforordningen, hvoraf fremgår, at medlemslande skal stille krav om, at arbejdsgivere, der udfører aktiviteter, som er reguleret for så vidt angår finansielle tjenester, har indført passende interne procedurer, således at deres ansatte kan indberette overtrædelser af forordningen.

Ved arbejdsgivere, der udfører tilsynsbelagt virksomhed, forstås arbejdsgivere, hvor den enkelte virksomheds aktiviteter kræver tilladelse fra Finanstilsynet og er underlagt tilsyn i forbindelse hermed. Det er endvidere et krav, at virksomheden har ansatte. En virksomheds passende interne procedurer skal vurderes i forhold til den enkelte virksomheds størrelse og aktiviteter.

Kravet om passende interne procedurer skal endvidere forstås i sammenhæng med bagatelgrænsen på fem ansatte i den gældende § 11 a, stk. 3. Hvis virksomheden er underlagt krav om en uafhængig og selvstændig ordning, vil det være naturligt, at den ansattes mulighed for at indberette overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen sker til den interne ordning. Er der derimod tale om en mindre virksomhed, kan der være tale om, at de ansatte skal have adgang til direktion eller bestyrelse. Der kan endvidere være tale om en passende ordning, såfremt de ansatte har mulighed for at indberette overtrædelser til virksomhedens revisor. Indberetning af mulige overtrædelser efter den foreslåede bestemmelse vil være omfattet af beskyttelsen i henhold til § 11 b i lov om værdipapirhandel m.v., som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 4.

Det følger af § 48 i lov om behandling af personoplysninger (herefter persondataloven), at privates behandling af personoplysninger om rent private forhold skal anmeldes til Datatilsynet, samt at tilsynets tilladelse skal indhentes, forinden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 1. Anmeldelsespligten i § 48 i persondataloven omfatter imidlertid ikke behandling af personoplysninger, som foretages i virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed, og som vedrører virksomhedernes kunder eller personer, som virksomhederne har et retskrav på, eller som er nødvendige som følge af forpligtelser, der generelt påhviler finansielle virksomheder, bortset fra registreringer som følge af et ansættelsesforhold i en finansiel virksomhed, jf. § 2, stk. 3, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 410 af 9. maj 2012 (herefter undtagelsesbekendtgørelsen). Behandling af følsomme personoplysninger i forbindelse med personaleadministration, herunder whistleblowerordninger, er dog ikke fritaget fra denne anmeldelsespligt. Det indebærer, at alle de tilsynsbelagte virksomheder skal anmelde deres behandling af følsomme personoplysninger til Datatilsynet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 11 b, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at et selskab omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge af, at den ansatte har indberettet selskabets overtrædelse eller potentielle overtrædelse af loven, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til en ordning i selskabet.

Det foreslås at udvide beskyttelsen i den gældende § 11 b, stk. 1, sådan, at beskyttelsen af ansatte mod ufordelagtig behandling som følge af en indberetning af en overtrædelse eller mulig overtrædelse af lov om værdipapirhandel m.v. vil gælde, uanset om virksomheden er under tilsyn af Finanstilsynet eller ej. Beskyttelsen skal gælde for alle ansatte og er således ikke som i dag begrænset til ansatte i virksomheder under tilsyn, dvs. virksomheder omfattet af § 7, stk. 1.

Baggrunden for den foreslåede ændring er at gennemføre artikel 32 i markedsmisbrugsforordningen. Artikel 32, stk. 1, kræver, at medlemslandene skal indføre effektive mekanismer, der gør det muligt at fremme indberetning af faktiske eller mulige overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen til de kompetente myndigheder. I henhold til artikel 32, stk. 2, litra b, skal disse mekanismer som minimum omfatte passende beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser, således at disse personer er beskyttet imod repressalier, diskrimination eller andre former for uretfærdig behandling. Et tilsvarende krav ses i en lang række andre EU-retsakter på det finansielle område, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter CRD IV-direktivet), der blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love.

Artikel 32 i markedsmisbrugsforordningen beskytter ikke alene medarbejdere i virksomheder under tilsyn, der indberetter overtrædelser til Finanstilsynet eller en intern ordning, som i dag er beskyttet efter lov om værdipapirhandel m.v. Forordningen udvider således beskyttelsen til ansatte i en hvilken som helst virksomhed, som indberetter en potentiel overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen til Finanstilsynet.

Til nr. 5

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at en operatør af et reguleret marked er ansvarlig for, at markedet drives på en betryggende og hensigtsmæssig måde. Af lovens § 18, stk. 2, nr. 8, følger det, at operatøren skal registrere de transaktioner, der gennemføres af medlemmer af markedet under anvendelse af markedets systemer, med henblik på at kunne påvise overtrædelser af markedets regler, handelsvilkår i strid med reglerne for det regulerede marked eller adfærd, der kan indebære overtrædelse af kapitel 10.

Det foreslås at ændre § 18, stk. 2, nr. 8, sådan, at adfærd, der kan indebære overtrædelse af kapitel 10, ikke længere er omfattet af bestemmelsen.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v., som omhandler misbrug af intern viden, kursmanipulation og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, med tilhørende bemærkninger.

Pligten til at indberette potentiel markedsmisbrug, som i dag følger af kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v., følger fremover af artikel 16, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen, hvorefter markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, skal fastlægge og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer, som tager sigte på at forebygge og afsløre insiderhandel, markedsmanipulation og forsøg på insiderhandel og markedsmanipulation i overensstemmelse med artikel 31 og 54 i MiFID II.

Til nr. 6

§ 27, stk. 1-6, i lov om værdipapirhandel m.v. fastlægger udstederes oplysningsforpligtelser vedrørende offentliggørelse af intern viden. § 27, stk. 1-5, regulerer pligten til at offentliggøre intern viden, som påhviler udstedere af værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked.

§ 27, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v., fastslår, at en udsteder af værdipapirer som nævnt i stk. 1 uden ugrundet ophold og i et passende tidsrum efter, at offentliggørelse af intern viden er sket i henhold til stk. 1 eller 2, skal lade al sådan viden figurere på sin hjemmeside.

§ 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., giver en udsteder mulighed for på eget ansvar at udsætte offentliggørelsen af intern viden i henhold til stk. 1 for ikke at skade sine berettigede interesser, forudsat at dette ikke vil kunne vildlede offentligheden, og udstederen kan sikre, at denne viden behandles fortroligt.

Der henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve § 27, stk. 1-6, i lov om værdipapirhandel m.v.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at udstederes oplysningsforpligtelser vedrørende offentliggørelse af intern viden fremover følger af artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen, som er umiddelbart gældende i Danmark.

Artikel 17, stk. 1, 7 og 8, erstatter således § 27, stk. 1-4, i lov om værdipapirhandel m.v. og fastlægger nye regler om udsteders pligt til at offentliggøre intern viden.

Artikel 17, stk. 1, 3. pkt., erstatter bestemmelsen i § 27, stk. 5. Artikel 17, stk. 1, 3. pkt., fastslår, at en udsteder i en periode på mindst 5 år skal lægge al intern viden, som den pågældende er forpligtet til at offentliggøre, ud på sin hjemmeside og løbende ajourføre den.

Artikel 17, stk. 4-6 og 7, i markedsmisbrugsforordningen erstatter bestemmelsen i § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. og fastlægger nye regler for adgangen til at udsætte offentliggørelsen af intern viden for udstedere af finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked, en MHF eller en OHF.

Artikel 17, stk. 4, i markedsmisbrugsforordningen opregner en række muligheder, hvorved udsteder på eget ansvar kan udsætte offentliggørelsen af intern viden. Hvis udstederen ønsker at anvende udsættelsesadgangen, skal udsteder kunne redegøre for, at øjeblikkelig offentliggørelse må antages at skade legitime interesser for udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter, at udsættelse af offentliggørelsen ikke antages at vildlede offentligheden, og at udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter skal være i stand til at sikre oplysningernes fortrolighed.

Det følger af artikel 17, stk. 4, 3. afsnit, at en udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter, der har udsat offentliggørelsen af intern viden, skal underrette den i stk. 3 nævnte kompetente myndighed om udsættelsen af offentliggørelse og forelægge myndigheden en skriftlig redegørelse for, hvordan virksomheden har sikret, at betingelserne for udsættelse af offentliggørelse af den interne viden er opfyldt. Redegørelsen skal som udgangspunkt indsendes til den kompetente myndighed, når den interne viden er offentliggjort. I henhold til artikel 17, stk. 4, 3. afsnit, 2. pkt., kan landene bestemme, at redegørelsen for, hvordan betingelserne for udsættelse af intern viden er opfyldt, alene skal indsendes efter den i stk. 3 specificerede kompetente myndigheds anmodning.

ESMA skal i henhold til artikel 17, stk. 10, i markedsmisbrugsforordningen udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de tekniske metoder til at udsætte offentliggørelsen af intern viden, jf. artikel 17, stk. 4 og 5. Kommissionen vil herefter udstede disse tekniske standarder som en gennemførelsesforordning, der dermed bliver direkte gældende.

Til nr. 7

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, hvorefter en redegørelse i henhold til artikel 17, stk. 4, i markedsmisbrugsforordningen skal indsendes på anmodning til Finanstilsynet.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er at udnytte en mulighed i artikel 17, stk. 4, 3. afsnit, 2. pkt., i markedsmisbrugsforordningen for, at et medlemsland kan beslutte, at en udsteders redegørelse om, hvorvidt betingelserne for udsættelse af offentliggørelsen af intern viden kan udsættes, alene skal indsendes på anmodning fra den kompetente myndighed. Idet obligatorisk indsendelse af sådanne redegørelser kan være en byrde for erhvervslivet, bør denne mulighed udnyttes i lovforslaget, således at en udsteder alene skal indsende redegørelse om udsættelse af den interne viden på anmodning fra Finanstilsynet. En sådan bestemmelse vurderes ikke i overvejende grad at hindre Finanstilsynets mulighed for at udføre et effektivt tilsyn med udstederes overholdelse af oplysningspligten. Det skal i den forbindelse bemærkes, at udsteder, uanset at redegørelsen ikke skal indsendes, er forpligtiget til at udarbejde og opbevare den nævnte redegørelse.

I henhold til den gældende § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. skal udstedere af omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et EU/EØS-land m.v., eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel på et sådant marked, offentliggøre intern viden hurtigst muligt, hvis denne viden direkte vedrører udstederens virksomhed. Disse udstedere kan i henhold til § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. under særlige omstændigheder udsætte offentliggørelsen af den interne viden. En betingelse for anvendelse af udsættelsesadgangen er, at den interne viden kan holdes fortrolig, og at det ikke vil kunne vildlede offentligheden. Kravene til udstederes offentliggørelse af intern viden vil fra anvendelsesdatoen af markedsmisbrugsforordningen i fremtiden fremgå af artikel 17, der viderefører kravet til udstedere om offentliggørelse af intern viden hurtigst muligt.

Hvis et medlemsland vælger, at en redegørelse om udsættelse af intern viden alene skal indsendes på anmodning, jf. artikel 17, stk. 4, 3. afsnit, 2. pkt., i markedsmisbrugsforordningen, skal en udsteder, der har udsat offentliggørelsen af intern viden, alene underrette Finanstilsynet om, at offentliggørelsen har været udsat, men skal ikke i den forbindelse indsende den færdige redegørelse, jf. artikel 17, stk. 4, 3. afsnit, 1. pkt. Valgmuligheden for medlemslandene består således alene i, hvorvidt redegørelsen skal forelægges den kompetente myndighed i alle tilfælde eller kun på anmodning. Ligeledes består valgmuligheden alene for de udstedere, som har finansielle instrumenter optaget til handel eller finansielle instrumenter, der handles på en dansk markedsplads, således at Finanstilsynet skal påse udstederens overholdelse af artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen. Udstedere med registreret hjemsted i Danmark, som har finansielle instrumenter optaget til handel eller finansielle instrumenter, der handles på en markedsplads uden for Danmark, skal være opmærksomme på, om dette medlemsland har udnyttet valgmuligheden i artikel 17, stk. 4.

Artikel 17, stk. 10, i markedsmisbrugsforordningen foreskriver, at der med henblik på præcisering af de tekniske metoder til udsættelse af offentliggørelse af intern viden skal udarbejdes gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Disse standarder vil endvidere indeholde nærmere indholdsmæssige krav til den redegørelse, som udstedere, der udsætter offentliggørelse af intern viden, skal udarbejde og opbevare.

Det bemærkes, at anvendelsen af udsættelsesadgangen efter artikel 17, stk. 4 og stk. 5, stadig vil ske på udsteders eget ansvar.

Til nr. 8

Bestemmelsen i § 28 a i lov om værdipapirhandel m.v. fastlægger reglerne om ledende medarbejders pligt til at indberette egne og nærtstående personers transaktioner til Finanstilsynet.

Det følger af § 28 a, stk. 1 og 3, at ledende medarbejdere i selskaber, der har Danmark som hjemland, og hvor selskabet udsteder aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, eller i et andet EU/EØS-land m.v., eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel på et sådant marked, skal indberette en meddelelse om transaktioner, som de eller nærtstående personer til dem udfører for egen regning, og som vedrører selskabets aktier eller andre værdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier. Meddelelsen indberettes elektronisk til Finanstilsynet senest to hverdage efter transaktionen. Finanstilsynet offentliggør herefter meddelelsen straks efter modtagelsen. § 28 a, stk. 2, indeholder en afgrænsning af, hvilke medarbejdere der anses for at være ledende. § 28 a, stk. 3, indeholder en pligt for nærtstående til en ledende medarbejder i et udstedende selskab til at give meddelelse til den ledende medarbejder om transaktioner, som de nærtstående personer udfører for egen regning. § 28 a, stk. 4, definerer, hvad der forstås ved nærtstående personer. § 28 a, stk. 5, fastlægger en beløbsgrænse for, hvornår pligten til at foretage indberetninger indtræder. § 28 a, stk. 6, opregner, hvilke oplysninger en meddelelse skal indeholde. § 28 a, stk. 7, indeholder en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af oplysninger omfatter af § 28 a, stk. 1-6.

Det foreslås at nyaffatte § 28 a i lov om værdipapirhandel m.v., sådan at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om at hæve tærsklen for indberetning af ledende medarbejderes transaktioner i henhold til artikel 19, stk. 9, i markedsmisbrugsforordningen.

Baggrunden for nyaffattelsen er, at artikel 19 i markedsmisbrugsforordningen erstatter bestemmelsen og fastsætter regler for indberetning af ledende medarbejderes transaktioner. Ledende medarbejdere er i henhold til artikel 19 i markedsmisbrugsforordningen forpligte til at underrette udstederen og den relevante kompetente myndighed om transaktioner. Forpligtigelsen og omfanget af forpligtigelsen følger direkte af forordningen. Artikel 19, stk. 9, giver den kompetente myndighed mulighed for at hæve tærsklen for indberetning af ledende medarbejderes transaktioner, hvorfor den foreslå?ede bestemmelse fremadrettet vil indeholde en bemyndigelse til Finanstilsynet om at fastsætte nærmere regler om at hæve tærsklen for indberetning af ledende medarbejderes transaktioner i henhold til den pågældende artikel.

Af artikel 19, stk. 14, i markedsmisbrugsforordningen fremgår det, at EU-Kommissionen vil vedtage delegerede retsakter, der præciserer de typer af transaktioner, som udløser pligten for de ledende medarbejdere til at indberette transaktioner. Derudover vil der i henhold til artikel 19, stk. 15, i markedsmisbrugsforordningen blive udarbejdet gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende det format og den skabelon, der skal anvendes til indberetning og offentliggørelse. Det forventes, at indberetning af ledende medarbejderes transaktioner også efter ikrafttrædelsen af markedsmisbrugsforordningen skal indberettes elektronisk ved brug af digital signatur (NemID) til Finanstilsynets database for selskabsmeddelelser. De nærmere krav til indberetningen, herunder krav om brug af et bestemt format for indberetningen, vil blive fastlagt på niveau 2 ved en gennemførelsesforanstaltning.

Der henvises til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Bestemmelsen i § 28 b i lov om værdipapirhandel m.v. fastlægger reglerne om investeringsanbefalinger. Det følger af den gældende § 28 b, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at enhver fysisk eller juridisk person, der som led i udøvelsen af sit erhverv eller som led i sine forretninger med offentligheden eller kontakt til distributionskanaler, udarbejder eller udbreder anbefalinger vedrørende værdipapirer som nævnt i § 27, stk. 1, eller vedrørende en udsteder af sådanne værdipapirer, skal sikre, at fremlæggelse og udbredelse af anbefalinger sker på en redelig måde, og at der oplyses om eventuelle interesser eller interessekonflikter i forhold til de værdipapirer eller den udsteder, som anbefalingen vedrører. § 28 b, stk. 2, giver Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om redelig fremlæggelse og oplysning om interesser og interessekonflikter ved udarbejdelsen og udbredelsen af anbefalinger vedrørende værdipapirer og udstedere heraf.

Det foreslås at ophæve § 28 b i lov om værdipapirhandel m.v.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at artikel 20 i markedsmisbrugsforordningen erstatter de nuværende regler samt fastsætter visse nye krav om investeringsanbefalinger og statistik. Som et supplement til reglerne i artikel 20, vil der i henhold til artikel 20, stk. 3, blive udarbejdet supplerende regler i form af en delegeret forordning.

Der henvises til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af § 30 i lov om værdipapirhandel m.v., at Finanstilsynet fastsætter regler om udstederes oplysningsforpligtelser, herunder om sprog, indhold, måden, hvorpå der skal ske offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysningerne. Reglerne kan fravige lovens krav til udstedernes forpligtelser i § 27, stk. 7, og § 27 a, stk. 1-3. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om udstederes hjemland og udstederes ligebehandling af og kommunikation med aktionærer og indehavere af obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter.

Det foreslås at ændre § 30, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. ved at ændre stk. 7 til stk. 1.

Baggrunden for den foreslåede ændring er en konsekvens af den ved dette lovforslag foreslåede ændring til § 27 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 11

Kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder definitionen af intern viden (§ 34) og kursmanipulation (§ 38) samt forbud mod at handle værdipapirer optaget til handel på regulerede markeder eller alternative markedspladser, såfremt vedkommende er i besiddelse af intern viden (§ 35), og et forbud mod at foretage kursmanipulation (§ 39). Kapitel 10 indeholder herudover et forbud mod videregivelse af intern viden (§ 36) samt krav om, at udstedere af værdipapirer, der har Danmark som hjemland, skal oprette interne regler for håndtering af intern viden og krav om oprettelse af insiderlister (§ 37). Yderligere indeholder det gældende kapitel 10 regler om værdipapirhandleres pligt til at indberette mistænkelige transaktioner til Finanstilsynet og et forbud for værdipapirhandleren mod at oplyse om dette til den omhandlede person, der har gennemført transaktionen, jf. § 37, stk. 6 og 7. Reglerne i kapitel 10 i den gældende lov om værdipapirhandel m.v. stammer fra markedsmisbrugsdirektivet, som alene vedrørte markedsmisbrug på regulerede markeder. Ved implementering i dansk ret blev bestemmelserne om kursmanipulation og insiderhandel i markedsmisbrugsdirektivet udvidet til også at omfatte de alternative markedspladser.

Det foreslås at ophæve kapitel 10.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at markedsmisbrugsdirektivet afløses af markedsmisbrugsforordningen. De forbud og pligter, der fremgår af kapitel 10 i den gældende lov om værdipapirhandel m.v., vil således efter forordningens ikrafttræden fremgå af markedsmisbrugsforordningen.

Alternative markedspladser var ikke omfattet af markedsmisbrugsdirektivet, men som nævnt under punkt 4 og 5 i de almindelige bemærkninger vil markedsmisbrugsforordningen finde anvendelse for finansielle instrumenter optaget til handel på regulerede markeder, MHF’er, OHF’er samt over-the-counter-transaktioner. En alternativ markedsplads i henhold til § 7 a, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. er en MHF, der drives som en alternativ markedsplads. Handlinger, som påvirker instrumenter handlet på en alternativ markedsplads, er således omfattet af markedsmisbrugsforordningens anvendelsesområde.

§ 37, stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder krav til udstedere med Danmark som hjemland om at fastsætte interne regler om ledelsesmedlemmers og ansattes handel med de af udstederen udstedte værdipapirer samt interne regler for håndtering af intern viden. Markedsmisbrugsforordningen indeholder ikke krav om, at udstedere af værdipapirer med hjemland i Danmark skal fastsætte regler for ledelsesmedlemmer og ansattes handel med de af udstederen udstedte værdipapirer. Et krav til virksomheder om fastsættelse af sådanne regler for ledelsesmedlemmer og medarbejderes handel med de af udstederen udstedte værdipapirer vurderes at ville indebære en administrativ byrde for de omfattede virksomheder og ville samtidig alene være en dansk regel. Reglerne i markedsmisbrugsforordningen vurderes at være tilstrækkelige til at sikre, at formålet bag de gældende danske regler i § 37, stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v. forsat tilgodeses. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at reglerne i markedsmisbrugsforordningens artikel 18 om udarbejdelse af insiderlister er detaljerede og omfattende og vil sikre, at personer, der har intern viden, i tilstrækkelig grad er oplyst om, hvordan den interne viden skal håndteres, således at det sikres, at den interne viden holdes fortroligt.

Idet artikel 18 i markedsmisbrugsforordningen indeholder krav til udstedere om oprettelse af insiderlister, og artikel 19, stk. 11, i forordningen indeholder regler om, at ledende medarbejdere ikke må handle aktier i en periode på 30 dage før offentliggørelse af en foreløbig finansiel rapport eller en årsrapport, vurderes det, at beskyttelseshensynet bag de gældende danske regler varetages i tilstrækkelig grad med forordningens krav. På denne baggrund foreslås kravene om interne regler for handel med udsteders værdipapirer ophævet.

Til nr. 12

Det følger af § 40, stk. 2, nr. 7, i lov om værdipapirhandel m.v., at et selskab, der driver en MHF, skal registrere de transaktioner, der gennemføres af handelsfacilitetens brugere under anvendelse af handelsfacilitetens systemer med henblik på at kunne påvise overtrædelser af handelsfacilitetens regler, handelsvilkår i strid med reglerne for handelsfaciliteten eller adfærd, der kan indebære overtrædelse af kapitel 10.

Det foreslås at ændre § 40, stk. 2, nr. 7, ved at lade adfærd, der kan indebære overtrædelse af kapitel 10, udgå, sådan at det fremadrettet vil følge af bestemmelsen, at et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, skal registrere de transaktioner, der gennemføres af handelsfacilitetens brugere under anvendelse af handelsfacilitetens systemer med henblik på at kunne påvise overtrædelser af handelsfacilitetens regler eller handelsvilkår i strid med reglerne for handelsfaciliteten.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v., som omhandler misbrug af intern viden, kursmanipulation og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, med tilhørende bemærkninger.

Pligten til at indberette potentiel markedsmisbrug, som i dag følger af kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v., følger fremover af artikel 16, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen, hvorefter markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, skal fastlægge og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer, som tager sigte på at forebygge og afsløre insiderhandel, markedsmanipulation og forsøg på insiderhandel og markedsmanipulation i overensstemmelse med artikel 31 og 54 i MiFID II.

Til nr. 13

Bestemmelsen i § 66 i lov om værdipapirhandel m.v. vedrører retsvirkninger af registrering af rettigheder over fondsaktiver.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 66, hvori det fastsættes, at retsvirkningerne regnes fra tidspunktet for registrering hos den enhed, der er outsourcet til, hvis en værdipapircentral (herefter CSD) har outsourcet hele eller dele af afviklingen til en offentlig enhed, jf. artikel 30, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler (herefter CSDR-forordningen).

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at CSDR-forordningen fastsætter et fælles regelsæt for tilladelse til en CSD. Det følger af artikel 30, stk. 5, i CSDR-forordningen, at en CSD kan outsource bl.a. afviklingen til en offentlig enhed. Dette skal være omfattet af særlige retlige, reguleringsmæssige og operationelle rammer, som er aftalt i fællesskab og formaliseret af den offentlige enhed og den relevante CSD. Aktuelt er der tale om den fælles europæiske afviklingsplatform Target2-Securities, som drives af Eurosystemet, og som en lang række CSD’er fra EU og lande, som Unionen har indgået aftale med, fremadrettet vil outsource afviklingen til.

Til nr. 14

Bestemmelsen i § 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel angår Finanstilsynets generelle pligt til bl.a. at påse overholdelse af lov om værdipapirhandel m.v. samt en række forordninger og direktiver.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, sådan at Finanstilsynet fremadrettet også skal påse overholdelsen af markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at artikel 22 i markedsmisbrugsforordningen fastslår, at hvert medlemsland skal udpege en enkelt administrativ kompetent myndighed med henblik på anvendelsen af forordningen. Med forslaget udpeges Finanstilsynet som kompetent myndighed i relation til markedsmisbrugsforordningen. Finanstilsynet har i henhold til den gældende lov om værdipapirhandel m.v. påset overholdelse af de regler, der gennemførte markedsmisbrugsdirektivet. Der er således tale om en indholdsmæssig videreførelse af gældende ret.

Finanstilsynet skal som kompetent myndighed påse overholdelsen af markedsmisbrugsforordningen og af de retsakter og tekniske standarder, der er udstedt i medfør af forordningen, og som er umiddelbart gældende i medlemslandene. Der er i markedsmisbrugsforordningen en række bemyndigelser, hvorefter EU-Kommissionen kan udstede delegerede retsakter, gennemførelsesretsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Det forventes, at flertallet af disse retsakter og tekniske standarder vil blive udstedt som forordninger og derfor vil gælde umiddelbart i dansk ret.

Til nr. 15

Det følger af § 83, stk. 3, 1. pkt. i lov om værdipapirhandel m.v., at kontrollen efter stk. 2 også omfatter kontrol af regle?rne for finansiel information i års- og delårsrapporter fra udstedere, der har Danmark som hjemland ifølge regler fastsat i medfør af § 30, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7.

Det foreslås at ændre § 83, stk. 3, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. ved at ændre stk. 7 til stk. 1.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den ved dette lovforslag foreslåede ændring af § 27 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 16

Det følger af § 83 a, stk. 1, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., at Finanstilsynet kan bestemme, at tilsynets beføjelser efter § 27 a, stk. 1-3, § 28 a, stk. 1 og 3, og § 30 og regler udstedt i medfør af § 33, stk. 5, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af et reguleret marked på nærmere fastsatte vilkår.

Det foreslås at ændre § 83 a, stk. 1, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. ved at ændre § 28 a, stk. 1 og 3 til artikel 19, stk. 1-2, 5, 7 og 11 i markedsmisbrugsforordningen.

Den foreslåede ændring i § 83 a, stk. 1, nr. 3, er en konsekvens af den ved dette lovforslag foreslåede ophævelse af § 28 a i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 17

Det følger af § 84, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at Finanstilsynets bestyrelse træffer beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige følger. Finanstilsynets bestyrelse træffer endvidere beslutning om at overgive sådanne sager til politimæssig efterforskning og godkender herudover regler og vejledninger, der skal udstedes af Finanstilsynet. Af § 84, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. fremgår det, at bestemmelsens stk. 1 ligeledes finder anvendelse for sager om efterlevelse af de i stk. 2 nævnte forordninger.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, sådan at Finanstilsynets bestyrelse fremadrettet også får kompetence til at træffe beslutninger om reaktioner og om at overgive sager til politimæssig efterforskning i sager om efterlevelse af markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at reaktioner for overtrædelse af § 27, stk. 1, og kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. – primært i form af beslutning om politianmeldelse for overtrædelse af disse bestemmelser – hidtil har været behandlet af Finanstilsynets bestyrelse i henhold til den gældende § 84, stk. 1, nr. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Med henblik på at videreføre denne fordeling foreslås det at tilføje markedsmisbrugsforordningen til opregningen i § 84, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., således at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sager om efterlevelse af markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf.

Til nr. 18

Bestemmelsen i § 84 a, stk. 1, omhandler Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens ansattes forbud mod at videregive fortrolige oplysninger. Det følger af § 84 a, stk. 7, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at bestemmelsen i stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en operatør af et reguleret marked, som har fået tilladelse efter § 8, eller et selskab, der driver en alternativ markedsplads, jf. § 7 a, stk. 2, når det sker for at imødegå eller undersøge, om der er misbrugt intern viden eller udøvet kursmanipulation efter bestemmelserne i kapitel 10.

Det foreslås at ændre bestemmelsen ved at indsætte markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf i stedet for kapitel 10, sådan at bestemmelsen fremadrettet vil omfatte misbrugt intern viden eller udøvet kursmanipulation efter bestemmelserne i markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede ændring sker som en konsekvens af, at kapitel 10 i den gældende lov om værdipapirhandel m.v. ophæves, idet de forbud og pligter, der fremgår af kapitlet fremover, følger af markedsmisbrugsforordningen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, samt de tilhørende bemærkninger.

Til nr. 19

Bestemmelsen i § 84 b, stk. 1, fastlægger, hvem der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet. Det følger af § 84 b, stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapirhandel m.v., at også den, mod hvem Finanstilsynet indleder undersøgelse for overtrædelse af bl.a. kapitel 10, anses som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende.

Det foreslås at ændre bestemmelsen ved at indsætte markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf i stedet for kapitel 10, sådan at bestemmelsen fremadrettet vil omfatte overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede ændring sker som en konsekvens af, at kapitel 10 i den gældende lov om værdipapirhandel m.v. ophæves, idet de forbud og pligter, der fremgår af kapitlet, fremover følger af markedsmisbrugsforordningen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, samt de tilhørende bemærkninger.

Til nr. 20

Det følger af § 84 b, stk. 2, nr. 9, i lov om værdipapirhandel m.v., at også den, der af Finanstilsynet pålægges at udarbejde interne regler efter § 37, stk. 1 og 2, eller foretage ændringer heri, anses som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende.

Det foreslås at ophæve § 84 b, stk. 2, nr. 9, i lov om værdipapirhandel m.v.

Forslaget er en konsekvens af, at § 37, stk. 1 og 2, i den gældende lov om værdipapirhandel m.v. ophæves med ophævelsen af kapitel 10 i den gældende lov om værdipapirhandel m.v. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, samt de tilhørende bemærkninger.

Til nr. 21

Bestemmelsen i § 84 d, stk. 2, nr. 1-3 og 6-9, i lov om værdipapirhandel m.v. angår offentliggørelse i sager om overtrædelse af reglerne om offentliggørelse af intern viden, reglerne om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner, reglerne om investeringsanbefalinger, forbuddene mod insiderhandel, videregivelse af intern viden og kursmanipulation samt overtrædelse af bestemmelserne om udstedelse af interne regler, reglerne om udarbejdelse af insiderlister og reglerne om underretning af mistænkelige transaktioner.

Det foreslås at ophæve § 84 d, stk. 2, nr. 1-3 og 6-9.

Forslaget om at ophæve § 84 d, stk. 2, nr. 1-3, er en konsekvens af, at § 27, stk. 1-6, i den gældende lov om værdipapirhandel m.v., som bestemmelserne i § 84 d, stk. 2, nr. 1-3, i den gældende lov om værdipapirhandel m.v. henviser til, ophæves med lovforslagets § 1, nr. 6.

Forslaget om at ophæve § 84 d, stk. 2, nr. 6-9, hvori der henvises til bestemmelser i lovens kapitel 10, er en konsekvens af, at kapitel 10 ophæves med dette lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 22

Det følger af § 84 d, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., at hvis en udsteder af værdipapirer undlader at efterkomme et påbud om offentliggørelse af oplysninger, der er meddelt i henhold til § 93, stk. 3, kan Finanstilsynet offentliggøre oplysningerne. En sådan offentliggørelse kan ske i sager omfattet af § 27, stk. 1, 7 og 13, § 27 a, stk. 1-3, og § 29, stk. 1, og sager omfattet af regler udstedt i medfør af § 30.

Det foreslås at ændre bestemmelsen ved at ændre § 27, stk. 1, 7 og 13, til § 27, stk. 1 og 7.

Forslaget er en konsekvens af, at § 27 ændres med lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 23

Det følger af § 84 i, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at Finanstilsynets ansatte ikke må videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med.

Det foreslås at ændre bestemmelsen ved at lade henvisningen til § 7, stk. 1, udgå, således at bestemmelsen fremadrettet vil omhandle en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed. § 7, stk. 1 indeholder definitioner af en operatør af et reguleret marked, en clearingcentral og en CSD.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love blev der generelt i den finansielle lovgivning indført en særregel, der udvidede Finanstilsynets tavshedspligt i forhold til personoplysninger om personer, der indberetter overtrædelser af lov om værdipapirhandel m.v., regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Udvidelsen af tavshedspligten indebærer, at parter efter forvaltningsloven eller lov om værdipapirhandel m.v. ikke har ret til aktindsigt i personoplysninger om en person, som har indberettet et selskab til Finanstilsynet for en overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den lovgivning, som Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Beskyttelsen i henhold til den gældende lov om værdipapirhandel m.v. er imidlertid afgrænset til personer, der indberetter en fysisk person eller en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, for en overtrædelse eller potentiel overtrædelse af loven. Virksomheder omfattet af § 7, stk. 1, er operatører af regulerede markeder, clearingcentraler eller CSD'er. Med den gældende bestemmelse kan der således opstå tvivl om hjemmelen til beskyttelse af personoplysninger om en person, såfremt vedkommende har indberettet en overtrædelse af lov om værdipapirhandel m.v. foretaget af en virksomhed, der ikke er omfattet af § 7, stk. 1. Dette kunne eksempelvis være indberetning af en bank for markedsmanipulation eller anden overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen.

Som nævnt under pkt. 3.7.3 omfatter bestemmelserne i markedsmisbrugsforordningen ikke alene finansielle virksomheder, men samtlige aktører på kapitalmarkederne, herunder udstedere, værdipapirhandlere og personer, der handler finansielle instrumenter. I henhold til artikel 32, stk. 1, litra c, i markedsmisbrugsforordningen skal en kompetent myndighed have mulighed for at beskytte personoplysninger i sager, der er startet på baggrund af en henvendelse fra en whistleblower. Denne beskyttelse skal omfatte både den person, der indberetter overtrædelsen, og den fysiske eller juridiske person, som angiveligt begik overtrædelsen. Derudover kræves der beskyttelse med hensyn til at bevare fortroligheden af deres identitet i alle faser af sagsbehandlingen. Sidstnævnte er med forbehold for, at der kan ske videregivelse af oplysninger, der er påkrævet i henhold til national ret i forbindelse med undersøgelse eller efterfølgende retssager. Beskyttelse af personoplysninger vedrørende den fysiske eller juridiske person, som angiveligt har begået en overtrædelse, findes i Finanstilsynets udvidede tavshedspligt i § 84 a i lov om værdipapirhandel m.v. I henhold til artikel 32, stk. 5, i markedsmisbrugsforordningen har EU-Kommissionen hjemmel til at udstede supplerende regler og krav om præcisering af de procedurer, der er omhandlet i artikel 32, stk. 1, herunder foranstaltninger til beskyttelse af personer, der arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt. I de tekniske anbefalinger til EU-Kommissionen, som ESMA har sendt til EU-Kommissionen den 3. februar 2015, indgår en række krav til særlige procedurer for modtagelse og opbevaring af sådanne indberetninger. Det er vurderingen, at der primært er tale om myndighedsrettede bestemmelser, hvorfor der ikke vil ske gennemførelse af direktivet via lovgivningsmæssige tiltag.

Med den foreslåede ændring i § 84 i, stk. 1, udvides kredsen af beskyttede således, at Finanstilsynets ansatte ikke må videregive personoplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en person for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af lov om værdipapirhandel m.v., regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Dette uanset hvilken type virksomhed vedkommende har indberettet til Finanstilsynet. Med den foreslåede ændring er anvendelsesområdet for § 84 i, stk. 1, således ikke begrænset til de i § 7, stk. 1, opregnede typer af virksomheder.

Til nr. 24

Det følger af § 84 l, stk. 2, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at offentliggørelse skal ske i sager om overtrædelse af reglerne om offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30 samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.

Det foreslås at ændre bestemmelsen ved at ændre henvisningen til § 27, stk. 7, til § 27, stk. 1, og henvisningen til 27, stk. 12, til § 27, stk. 6.

Forslaget er en konsekvens af, at § 27 ændres med lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 25

Det følger af § 84 l, stk. 2, nr. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., at offentliggørelse skal ske i sager om overtrædelse af reglerne om offentliggørelse af beretninger om betalinger til myndigheder, jf. § 27, stk. 13, og regler udstedt i medfør af § 27, stk. 14, og § 30.

Det foreslås at ændre bestemmelsen ved at ændre henvisningen til § 27, stk. 13, til § 27, stk. 7, og henvisningen til § 27, stk. 14, til § 27, stk. 8.

Forslaget er en konsekvens af, at § 27 ændres med lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 26

Den foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen regulerer Finanstilsynets offentliggørelse af reaktioner i forbindelse med overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen og gennemfører artikel 34 i markedsmisbrugsforordningen.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Finanstilsynets reaktioner har afskrækkende virkning på den brede offentlighed.

Efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., offentliggør Finanstilsynet på sin hjemmeside påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder eller et resumé heraf i sager om overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen. Hvis Finanstilsynet vælger at offentliggøre et resumé, skal dette resumé i henhold til markedsmisbrugsforordningens artikel 34, stk. 1, som minimum indeholde oplysninger om overtrædelsens type og art samt om identiteten af den person, der er genstand for sanktionen.

Finanstilsynets almindelige offentliggørelse af reaktioner i henhold til bl.a. § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. afventer i dag ikke en eventuel indbringelse for Erhvervsankenævnet eller domstolene. Indbringelse for Erhvervsankenævnet eller domstolene har derfor heller ikke opsættende virkning efter den foreslåede bestemmelse.

Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt lovgivning, herunder modtaget påbud og påtaler m.v., vil kunne være oplysninger om strafbare forhold og andre rent private forhold omfattet af persondatalovens § 8. Offentliggørelse, som forudsat i artikel 34 i markedsmisbrugsforordningen, findes derfor ikke i alle tilfælde at kunne ske inden for persondatalovens rammer. Den foreslåede bestemmelse indebærer således - i forhold til spørgsmålet om hvorvidt offentliggørelse kan ske - en fravigelse af persondatalovens § 8. Persondatalovens øvrige regler vil fortsat finde anvendelse, herunder eksempelvis regler om behandlingssikkerhed, indsigt m.v.

Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., offentliggør Finanstilsynet på sin hjemmeside politianmeldelser eller et resumé heraf, herunder navnet på virksomheden eller personer i sager efter 1. pkt. Hvis Finanstilsynet vælger at offentliggøre et resumé, skal dette resumé i henhold til markedsmisbrugsforordningens artikel 34, stk. 1, som minimum indeholde oplysninger om overtrædelsens type og art samt om identiteten af den person, der politianmeldes.

Det foreslåede stk. 1, 3. pkt., fastsætter, at 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for påtaler, påbud, administrative bødeforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser meddelt af Finanstilsynets bestyrelse.

Finanstilsynets bestyrelse er en del af Finanstilsynet og ikke en selvstændig myndighed. Da § 84 c, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. specifikt omhandler offentliggørelse af reaktioner fra Finanstilsynets bestyrelse, er henvisningen til 1. og 2. pkt. medtaget i stk. 1, 3. pkt., for at understrege, at bestyrelsens afgørelser om påtaler, påbud, administrative bødeforlæg, tvangsbøder og politianmeldelser tillige skal offentliggøres med navns nævnelse for de i 1. og 2. pkt. nævnte sager for så vidt angår fysiske personer og ikke blot juridiske personer, som omhandlet generelt i § 84 c.

Stk. 1 gennemfører artikel 34, stk. 1, 1. og 2. afsnit, i markedsmisbrugsforordningen. Artikel 34 i markedsmisbrugsforordningen kræver, at alle sanktioner fra Finanstilsynets side offentliggøres.

Det foreslåede stk. 2 fastsætter, at offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons navn må vurderes ikke at være proportionale med hensynet til personen. Det forhold, at offentliggørelse af en virksomheds navn vil kunne medføre fald i kursen på en virksomheds aktier og tab af kunder, eller at offentliggørelse vil kunne bane vej for et erstatningskrav mod virksomheden eller personen, vil ikke i sig selv være nok til, at offentliggørelse skal ske i anonymiseret form. Undtagelsen finder således kun anvendelse på de tilfælde, hvor virksomhedens fortsatte drift vil blive truet, eller meget væsentlige interesser krænkes. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er risiko for, at offentliggørelsen vil kunne medføre et run på virksomheden, som når f.eks. et pengeinstituts kunder må forventes at ville trække deres penge ud og derved skabe likviditetsproblemer for virksomheden på et tidspunkt, hvor der ellers ikke er nærliggende risiko for sammenbrud.

Endvidere må offentliggørelse udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelse vil kunne skade en efterfølgende strafferetlig efterforskning. Ved tvivl, om der foreligger efterforskningsmæssige hensyn, vil spørgsmålet om offentliggørelse blive forelagt den relevante politimyndighed. Finder politimyndigheden, at der er forhold, som taler imod offentliggørelse, vil Finanstilsynet normalt lægge dette til grund.

Endelig skal offentliggørelse udskydes eller ske i anonymiseret form i tilfælde af, at offentliggørelse vil medføre en trussel mod den finansielle stabilitet.

Såfremt der er tale om en overtrædelse begået af en person, skal der ske offentliggørelse i anonymiseret form, hvis offentliggørelse af navnet på personen i det konkrete tilfælde må vurderes ikke at være proportionalt i forhold til hensynet til personen. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor en offentliggørelse med navns nævnelse må vurderes ikke at ville have en tilstrækkelig præventiv effekt i forhold til det indgreb, som offentliggørelse med navns nævnelse vil være i vedkommendes personlige integritet.

Hvis der er tale om et tilfælde, hvor der efter bestemmelsen skal ske offentliggørelse i anonymiseret form, men offentliggørelse ikke kan ske i anonymiseret form, fordi der ikke kan ske en effektiv anonymisering, vil offentliggørelsen ikke skulle foretages efter denne bestemmelse. Det er f.eks. tilfældet, hvis beskrivelsen af de konkrete forhold i sagen gør, at det vil være muligt entydigt at identificere den virksomhed eller fysiske person, afgørelsen er rettet imod, uanset at denne ikke er nævnt ved navn.

Stk. 2 gennemfører artikel 34, stk. 1, 3. afsnit, litra a-c, og 4. afsnit, i markedsmisbrugsforordningen.

Det foreslåede stk. 3, 1. og 2. pkt., fastsætter, at såfremt en påtale, et påbud eller en tvangsbøde indbringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt. Hvis parten efterfølgende trækker sin klage tilbage, eller hvis sagen afvises, vil offentliggørelsen alene skulle tilrettes, således at oplysning om indbringelse for Erhvervsankenævnet eller domstolene slettes fra Finanstilsynets offentliggørelse. Med forslaget skal Finanstilsynet herefter offentliggøre det efterfølgende resultat af anken, hvis en påtale, et påbud eller en tvangsbøde i de i stk. 1 nævnte sager indbringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene.

Finanstilsynet offentliggør i dag efter § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. bl.a. domme over juridiske personer i sager, der har været overgivet til politimæssig efterforskning, samt status om anke og resultatet heraf, hvis der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde.

Af det foreslåede stk. 3, 3. pkt., følger det, at Finanstilsynet skal offentliggøre udfaldet af en straffesag, når der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde. Det betyder, at Finanstilsynet skal offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.

Stk. 3 gennemfører artikel 34, stk. 2, i markedsmisbrugsforordningen.

Det foreslåede stk. 4, fastsætter, at offentliggørelse efter stk. 1 og 3 skal ske hurtigst muligt efter, at den juridiske eller fysiske person er underrettet om påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bødeforelæg eller tvangsbøden eller har modtaget dom, og at offentliggørelsen skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. For fysiske personer skal offentliggørelsen dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen.

I lovforslaget er der ikke angivet et eksakt tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en reaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen.

Offentliggørelse af udfaldet af en sag, herunder eksempelvis en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 84 a i lov om værdipapirhandel m.v. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt.

I forbindelse med bestyrelsens behandling af en sag træffer bestyrelsen også beslutning om offentliggørelse. Sagen vil derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør sig gældende, vil dette således fremgå af sagen. Såfremt det indstilles, at et resumé af sagen skal offentliggøres, vil et udkast til offentliggørelsesresumé skulle vedlægges sagen. Beslutningen om offentliggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 5 i persondataloven indeholder en række grundlæggende principper, der gælder for alle behandlinger af personoplysninger, herunder fastsætter bestemmelsen bl.a., at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt, af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

På den baggrund foreslås det i stk. 4, 2. pkt., at offentliggjorte oplysninger, som vedrører fysiske personer, kun skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen.

Vurderingen skal foretages ud fra, at de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen er at sikre en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning vedrørende sanktioner for overtrædelse af vigtige bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen, herunder øge effekten af de nationale sanktioners og foranstaltningers præventive virkning. I denne vurdering bør blandt andet, men ikke alene, indgå en vurdering af vigtigheden af information til markedet om de pågældende overtrædelser og den præventive effekt ved offentliggørelse af den fysiske persons navn overfor hensynet til den fysiske persons private forhold.

Stk. 4 gennemfører artikel 34, stk. 3, i markedsmisbrugsforordningen.

Til nr. 27

Det følger af § 88, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen på Finanstilsynets vegne i henhold til loven, regler udstedt i medfør af loven og en række forordninger kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, sådan at afgørelser truffet i henhold til markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf fremadrettet vil være omfattet af klageadgangen.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at markedsmisbrugsforordningen medfører ophævelse af en række bestemmelser i lov om værdipapirhandel m.v., som der hidtil har været klageadgang over, hvorfor der også skal være klageadgang over de afgørelser, som fremadrettet vil blive truffet i henhold til markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf.

Til nr. 28

§ 88 a i lov om værdipapirhandel m.v. bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af EU-Kommissionen i medfør af CSDR-forordningen.

Det foreslås at ændre bestemmelsen sådan, at erhvervs- og vækstministeren fremadrettet ligeledes har bemyndigelse til at fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af EU-Kommissionen i medfør af markedsmisbrugsforordningen.

Baggrunden for den foreslåede ændring er at tilvejebringe det fornødne hjemmelsgrundlag for erhvervs- og vækstministeren til om nødvendigt at fastsætte administrative bestemmelser til opfyldelse af de afgørelser eller retsakter (niveau 2-regulering), som EU-Kommissionen måtte vedtage efter proceduren i artikel 35-36 i markedsmisbrugsforordningen og efter proceduren i artikel 10-15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed).

Erhvervs- og vækstministeren skal kun udnytte den foreslåede bemyndigelse, såfremt det er nødvendigt med henblik på at gennemføre den omhandlede niveau 2-regulering, eller hvis det er nødvendigt at fastsætte danske regler, der supplerer de bestemmelser, som EU-Kommissionen har vedtaget som niveau 2-regulering.

Nedenfor angives de bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen, som indeholder bemyndigelser til EU-Kommissionen til udstedelse af retsakter på området.

Artikel 4, stk. 5, indeholder en bestemmelse om, at ESMA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder med henblik på at fastsætte frister, format og skabelon for indsendelse af anmeldelser til ESMA om nye finansielle instrumenter.

Artikel 5, stk. 6, indeholder en bestemmelse om, at ESMA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for betingelserne for tilbagekøbsprogrammer og stabiliseringsforanstaltninger. Artikel 6, stk. 5 og 6, indeholder en beføjelse til EU-Kommissionen til at fastsætte regler om undtagelser for centralbanker i tredjelande.

Artikel 11, stk. 9, indeholder en bestemmelse om, at ESMA skal udarbejde udkast til hensigtsmæssige ordninger, procedurer og registreringsforpligtelser for personer, der deltager i markedssonderinger. EU-Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede regler. Artikel 12, stk. 5, tillægger EU-Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende specificering af indikatorer på markedsmisbrug.

Artikel 13, stk. 7, indeholder en bestemmelse om, at ESMA skal udarbejde udkast til procedurer til fastlæggelse af, hvad der skal forstås ved accepteret markedspraksis. EU-Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede regler.

Artikel 16, stk. 5, indeholder en bestemmelse om, at ESMA skal udarbejde udkast til tekniske gennemførelsesstandarder til passende ordninger, systemer og procedurer, således at markedspladser og personer, der som led i sit erhverv udfører transaktioner, kan overvåge handel med værdipapirer og indsende rapporter om mistænkelige transaktioner. EU-Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede reguleringsmæssige tekniske standarder.

Artikel 17, stk. 2, tredje afsnit, tillægger EU-Kommissionen bemyndigelse til at vedtage delegerede retsakter til fastsættelse af en minimumstærskelværdi for kuldioxidækvivalent og en minimumstærskelværdi for nominel termisk effekt med henblik på anvendelsen af den fritagelse, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, andet afsnit. Artikel 17, stk. 3, tillægger EU-Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til præcisering af den kompetente myndighed for modtagelse af en udsteders redegørelse for udsættelse i henhold til artikel 17, stk. 4 og 5. Artikel 17, stk. 10, indeholder en beføjelse til ESMA til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at præcisere de tekniske metoder til passende offentliggørelse af intern viden og de tekniske metoder til offentliggørelse af intern viden. EU-Kommissionen er tillagt beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede tekniske standarder.

Artikel 18, stk. 9, indeholder en beføjelse til ESMA til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge det præcise format for insiderlister og formatet for ajourføring af insiderlister. EU-Kommissionen er tillagt beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede tekniske standarder.

Artikel 19, stk. 13 og 14, indeholder beføjelse til EU-Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter til at specificere, under hvilke omstændigheder en ledende medarbejder må foretage transaktioner i en lukket periode, samt hvilke typer af transaktioner, som udløser en indberetningspligt. Artikel 19, stk. 15, indeholder en beføjelse til ESMA til at udarbejde gennemførelsesmæssige tekniske standarder til en skabelon til indberetning af ledende medarbejderes transaktioner. EU-Kommissionen er tillagt beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede tekniske standarder.

Artikel 20, stk. 3, indeholder en beføjelse til ESMA til at udarbejde gennemførelsesmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af betingelser for objektiv fremlæggelse af investeringsanbefalinger og om angivelse af interessekonflikter. EU-Kommissionen er tillagt beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede tekniske standarder.

Artikel 24, stk. 3, indeholder en beføjelse til ESMA til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder til udveksling af oplysning med ESMA. EU-Kommissionen er tillagt beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede tekniske standarder.

Artikel 25, stk. 9, indeholder en beføjelse til ESMA til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af procedurer for samarbejde imellem kompetente myndigheder. EU-Kommissionen er tillagt beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede tekniske standarder.

Artikel 26, stk. 2, 2. afsnit, indeholder en beføjelse til ESMA til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der indeholder en dokumentskabelon til samarbejdsaftaler med relevante tilsynsmyndigheder i 3. lande. EU-Kommissionen er tillagt beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede tekniske standarder.

Artikel 33, stk. 5, indeholder en beføjelse til ESMA til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder til at fastlægge procedurer og format for udveksling af oplysninger om sanktioner. EU-Kommissionen er tillagt beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede tekniske standarder.

Til nr. 29

Det følger af § 93, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk. 1, §§ 10 b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 12 g, § 14, stk. 1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og stk. 6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 13, § 27 a, stk. 1-3, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1-6, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1 og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2. pkt., § 76, stk. 2, og § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt. samt artikel 42 i CO2-auktioneringsforordningen kan straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 23, stk. 6, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 6, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås at ændre bestemmelsen ved at ændre § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 13, til § 27, stk. 1 og 2.

Derudover foreslås det, at § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, og § 37, stk. 1–5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, udgår, og erstattes af artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 8, artikel 18, stk. 1-6, artikel 19, stk. 1-2, 5, 7 og 11, eller artikel 20, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen.

Forslaget er en konsekvens af, at § 27 ændres med lovforslagets § 1, nr. 6, § 28 a nyaffattes med lovforslagets § 1, nr. 8, § 28 b ophæves med lovforslagets § 1, nr. 9, og kapitel 10 ophæves med lovforslagets § 1, nr. 11.

Ændringen sikrer, at også overtrædelse af visse artikler i markedsmisbrugsforordningen kan straffes med bøde. Der er tale om bestemmelser, som i dag findes i kapitel 7 i lov om værdipapirhandel m.v. om oplysningspligter samt i kapitel 10 om misbrug af intern viden, kursmanipulation og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug, men som fremadrettet vil være reguleret i markedsmisbrugsforordningen.

Der kan i en række tilfælde være anledning til – udover tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

Nedenfor anføres en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler, herunder forpligtelserne vedrørende de enkelte artikler i markedsmisbrugsforordningen, der strafbelægges med lovforslaget:

Artikel 16, stk. 1, 1. afsnit, indeholder et krav til markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, til at fastlægge og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer, som tager sigte på at forebygge og afsløre insiderhandel og markedsmanipulation eller forsøg herpå i overensstemmelse med artikel 31 og 54 i MiFID II. Artikel 16, stk. 1, 2. afsnit, indeholder et krav til personer omhandlet i første afsnit om omgående indberetning af handelsordrer og transaktioner til den kompetente myndighed.

Artikel 16, stk. 2, 1. pkt., indeholder krav om, at en fysisk eller juridisk person, der som led i sit erhverv organiserer eller gennemfører transaktioner, skal indføre og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer med henblik på at kunne afsløre og indberette handelsordrer og transaktioner, der udgør insiderhandel eller markedsmanipulation eller forsøg herpå. Sådanne juridiske og fysiske personer kan eksempelvis være kreditinstitutter og fondsmæglere, der udfører transaktioner med finansielle instrumenter for kundens regning. Artikel 16, stk. 2, 2. pkt., indeholder endvidere et krav om, at de omfattede personer straks skal indberette sådanne mistænkelige handelsordrer eller transaktioner vedrørende et finansielt instrument til den kompetente myndighed. Dette gælder hvad enten handelsordren eller transaktionen placeres eller afvikles på eller uden for en markedsplads.

Artikel 16, stk. 5, i markedsmisbrugsforordningen pålægger ESMA at udarbejde udkast til tekniske gennemførelsesstandarder med henblik på nærmere fastlæggelse af a) passende ordninger og procedurer til overholdelse af artikel 16, stk. 1 og 2 samt b) de indberetningsmodeller, som personer skal benytte for at overholde kravene i artikel 16, stk. 1 og 2. Den tekniske gennemførelsesstandard forventes udstedt som en forordning og vil dermed være direkte gældende i dansk ret.

Af den foreslåede bestemmelse fremgår, at overtrædelse af artikel 16, stk. 1 og 2, kan straffes med bøde. Da der er tale om etablering af ordninger, systemer og procedurer til overvågning af handel med værdipapirer, vil det være objektivt konstaterbart, hvorvidt den omfattede virksomhed har sådanne ordninger, systemer og procedurer. Det vil imidlertid indebære et skøn at vurdere, hvorvidt disse ordninger, systemer og procedurer anses for at være effektive. I dette skøn skal vurderes, om de pågældende systemer er tilpasset virksomhedens forretningsmodel, samt hvorvidt procedurerne tager tilstrækkelig højde for virksomhedens aktiviteter. Heri kan blandt andet indgå en vurdering af antallet af transaktioner, som virksomheden har vurderet som mistænkelige. Herunder kan også antallet af transaktioner, som umiddelbart er fundet mistænkelige, men ved nærmere undersøgelse ikke er indberettet til Finanstilsynet, tillægges betydning for vurderingen.

Kravene til operatører af markedspladser i artikel 16, stk. 1, og til dem, der udfører ordrer i artikel 16, stk. 2, skal ses i lyset af vigtigheden af at sikre tilliden til kapitalmarkederne, herunder at investorerne skal kunne have tillid til, at prissætningen sker på en korrekt og gennemskuelig måde. Strafudmålingen bør derfor afhænge af overtrædelsens karakter, herunder om handlingerne eller undladelserne faktisk har medvirket til, at der har kunnet ske insiderhandel eller markedsmanipulation. Der kan være tale om skærpende omstændigheder, hvis der er tale om en forsætlig undladelse af oprettelse af de krævede systemer eller forsætlig omgåelse af etablerede kontroller. Der kan endvidere være tale om skærpende omstændigheder, hvis virksomheden har fået gentagne risikooplysninger eller påbud om etablering eller tilpasning af de krævede systemer.

Pligten til overvågning af handlen i henhold til artikel 16, stk. 1 og 2, er en væsentlig del af overvågningen af kapitalmarkederne. Overtrædelse vil således have den konsekvens, at andre overtrædelser af forordningen potentielt ikke bliver opdaget, hvilket kan skade tilliden til kapitalmarkederne. Overtrædelsen bør derfor betragtes som en grov overtrædelse, og der bør i forbindelse med vurderingen af grovhed indgå en eventuel besparelse for lovovertræderen ved ikke at opfylde kravene i artikel 16, stk. 1 og 2, således at manglende opfyldelse af disse krav skal anses for en skærpende omstændighed ved straffens udmåling. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 30.

Artikel 17, stk. 1, 1. afsnit, indeholder krav om, at en udsteder hurtigst muligt skal offentliggøre intern viden, der direkte vedrører denne udsteder. Artikel 17, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., indeholder et krav om, at udstederen skal sikre, at den interne viden offentliggøres på en måde, som muliggør hurtig adgang til og en fuldstændig korrekt og rettidig vurdering af denne viden i offentligheden. Artikel 17, stk. 1, 2. afsnit, 2. pkt., indeholder et krav om, at udstederen ikke må kombinere videregivelse til offentligheden med markedsføring af sine aktiviteter. Artikel 17, stk. 1, 2. afsnit, 3. pkt., indeholder et krav om, at udstederen i en periode på mindst fem år skal lægge al intern viden, som den pågældende er forpligtet til at offentliggøre, ud på sit websted og løbende ajourføre den. En virksomhed kan således idømmes en bøde, såfremt udstederen ikke hurtigst muligt offentliggør intern viden. Intern viden skal forstås i overensstemmelse med definitionen af intern viden i artikel 7 i markedsmisbrugsforordningen. Længerevarende overtrædelser af artikel 17, stk. 1, kan endvidere under visse nærmere omstændigheder betragtes som overtrædelse af forbuddet mod markedsmanipulation i henhold til markedsmisbrugsforordningens artikel 15.

Artikel 17, stk. 2, indeholder et tilsvarende krav for deltagere på markedet for emissionskvoter. Artikel 17, stk. 2, 1. afsnit, indeholder et krav om, at en deltager på markedet for emissionskvoter effektivt og rettidigt skal offentliggøre intern viden vedrørende emissionskvoter, som den pågældende er i besiddelse af i forbindelse med sin virksomhed, herunder luftfartsaktiviteter som angivet i bilag I til direktiv 2003/87/EF eller anlæg i henhold til artikel 3, litra e), i nævnte direktiv, som den pågældende deltager, dennes moderselskab eller tilknyttede selskab ejer eller kontrollerer, eller for hvilken deltageren, dennes moderselskab eller tilknyttede selskab er driftsmæssigt ansvarlig, helt eller delvist. For så vidt angår anlæg skal en sådan offentliggørelse omfatte alle oplysninger af relevans for kapaciteten og udnyttelsen af anlæg, herunder planlagt eller ikkeplanlagt manglende tilgængelighed til sådanne anlæg.

Artikel 17, stk. 10, litra a, pålægger ESMA at udarbejde udkast til tekniske gennemførelsesstandarder med henblik på nærmere fastlæggelse af de tekniske metoder til offentliggørelse af intern viden som omhandlet i stk. 1 og 2. Den tekniske gennemførelsesstandard forventes udstedt som en forordning og vil dermed være direkte gældende i dansk ret. Ved vurderingen af, hvorvidt en virksomhed har overholdt pligten til offentliggørelse af intern viden, vil det således indgå, om kravene i EU-Kommissionens gennemførelsesforordning er opfyldt.

En udsteder eller den deltager på markedet for emissionskvoter kan på eget ansvar udsætte offentliggørelsen af intern viden i henhold til artikel 17, stk. 4. Hvis betingelserne for at udsætte den interne viden ikke er opfyldt, betragtes det som manglende og for sen offentliggørelse af intern viden, jf. artikel 17, stk. 1 og 2, jf. artikel 17, stk. 4.

I henhold til artikel 17, stk. 11, skal ESMA udstede retningslinjer med henblik på etablering af en vejledende og ikke-udtømmende liste over udstederes legitime interesser omhandlet i artikel 17, stk. 4, litra a, samt en ikke-udtømmende liste vedrørende situationer, i hvilke en udsættelse af offentliggørelse af intern viden sandsynligvis vil vildlede offentligheden, jf. artikel 17, stk. 4, litra b.

Artikel 17, stk. 5, indeholder en mulighed for, at en udsteder, som er et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut, på eget ansvar kan udsætte offentliggørelse af intern viden for at bevare stabiliteten i det finansielle system. Hvis betingelserne for at udsætte den interne viden ikke er opfyldt, betragtes det som manglende og for sen offentliggørelse af intern viden, jf. artikel 17, stk. 1 og 2, jf. artikel 17, stk. 5.

Artikel 17, stk. 7, indeholder en oplysningspligt for udstedere eller deltagere på markedet for emissionskvoter, der har udsat intern viden i henhold til stk. 4 eller 5. Når fortroligheden af den interne viden ikke længere kan sikres, skal udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter offentliggøre denne viden så hurtigt som muligt. Bestemmelsen omfatter situationer, hvor et rygte udtrykkeligt vedrører nogle interne oplysninger, hvis offentliggørelse er udsat i overensstemmelse med betingelserne i stk. 4 og 5, når dette rygte er tilstrækkeligt præcist til at indikere, at fortroligheden af disse oplysninger ikke længere kan sikres. Hvis udstedere eller deltagere på markedet for emissionskvoter, der er omfattet af denne bestemmelse, ikke i tilfælde af identifikation af et sådant rygte ikke hurtigst muligt herefter offentliggør den interne viden, vil udstederen kunne idømmes en bøde for manglende offentliggørelse af intern viden, jf. artikel 17, stk. 1, jf. artikel 17, stk. 7.

Artikel 17, stk. 8, indeholder et krav om, at hvis en udsteder eller deltager på markedet for emissionskvoter eller en person, der handler på dennes vegne eller for dennes regning, bevidst videregiver intern viden til tredjemand som led i den normale udøvelse af opgaver, der følger af ansættelse, erhverv eller opgaver, som omhandlet i artikel 10, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen, skal vedkommende offentliggøre denne interne viden i sin helhed samtidig med, at den meddeles tredjemand. Hvis videregivelsen sker ubevidst, skal en udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter offentliggøre den interne viden i sin helhed hurtigst muligt efter, at den meddeles tredjemand. Disse krav om offentliggørelse gælder ikke i tilfælde af, at den person, der modtager den interne viden, er pålagt tavshedspligt, uanset om denne pligt er fastsat ved lov, administrative bestemmelser, vedtægter eller en kontrakt.

Artikel 17, stk. 10, litra b, i markedsmisbrugsforordningen pålægger ESMA at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere fastlæggelse af de tekniske metoder til at udsætte offentliggørelse af intern viden som omhandlet i stk. 4 og 5. Den gennemførelsesmæssige tekniske standard forventes udstedt som en forordning og vil dermed være direkte gældende i dansk ret. Ved vurderingen af, hvorvidt udsteder har overholdt pligten til at offentliggøre intern viden, vil det således indgå, om kravene i EU-Kommissionens gennemførelsesforordning er opfyldt.

Udstederes undladelse af at offentliggøre intern viden hurtigst muligt medfører, at investorerne ikke har mulighed for at foretage deres investeringsbeslutninger på baggrund af korrekte og pålidelige oplysninger, hvilket er en grundlæggende forudsætning for, at prisdannelsen på kapitalmarkederne kan fungere tilfredsstillende. Overtrædelse af artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen betragtes som en grov overtrædelse, hvilket bør afspejles ved bødeudmålingen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 30.

Artikel 18, stk. 1, indeholder et krav om, at udstedere eller personer, der handler på deres vegne og for deres regning, skal udarbejde en liste over alle de personer, som har adgang til intern viden, og som arbejder for udstederen enten i henhold til en ansættelseskontrakt eller på anden måde udfører opgaver, hvorigennem de har adgang til intern viden. Disse omfatter således ikke kun ansatte, men ligeledes eksempelvis advokater, revisorer, bankforbindelser eller andre rådgivere. Insiderlister er et vigtigt instrument for udstedere til styring af, hvem hos udstederen der er i besiddelse af intern viden, men er et lige så vigtigt instrument for myndighederne til efterforskning af eksempelvis, hvorvidt der er foretaget insiderhandel eller forsøg herpå. Derudover skal udstedere eller personer, der handler på deres vegne og for deres regning straks ajourføre listen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, samt forelægge insiderlisten for den kompetente myndighed så hurtigt som muligt efter anmodning herom. Udsteder kan f.eks. idømmes en bøde for manglende udarbejdelse af insiderlister samt for ikke at udarbejde korrekte insiderlister, herunder manglende ajourføring af listerne. Udsteder kan endvidere idømmes en bøde ved manglende indsendelse af insiderlisten til den kompetente myndighed, såfremt den kompetente myndighed anmoder herom. Skærpende omstændigheder kan være situationer, hvor virksomheden forsætligt undlader at opdatere insiderlisten eller forsætligt undlader at optage visse personer på listen.

Der er en række indholdsmæssige krav til insiderlisten i artikel 18, stk. 3. Såfremt insiderlisten ikke indeholder oplysningerne, der fremgår af artikel 18, stk. 3, er insiderlisten mangelfuld. Udsteder kan således idømmes en bøde for manglende udarbejdelse af insiderlister i henhold til artikel 18, stk. 1, jf. artikel 18, stk. 3.

Derudover er der i artikel 18, stk. 5 et krav om, at udsteder eller enhver person, der handler på dennes vegne eller for dennes regning, skal opbevare insiderlisten i en periode på mindst fem år, efter den er udarbejdet eller ajourført. Såfremt udsteder ikke har opbevaret insiderlisten i en periode på mindst fem år, har udsteder ikke udarbejdet insiderlisten i henhold til artikel 18, stk. 1. Udsteder kan således idømmes en bøde for manglende udarbejdelse af insiderlister i henhold til artikel 18, stk. 1, jf. artikel 18, stk. 5.

Artikel 18, stk. 2, indeholder en pligt for udstedere eller personer, der handler på deres vegne og for deres regning, til at tage alle rimelige skridt for at sikre, at en person på insiderlisten skriftligt anerkender de juridiske og lovgivningsmæssige pligter, der følger heraf, og er bekendt med de sanktioner, der er knyttet til insiderhandel, og uretmæssig videregivelse af intern viden.

Artikel 18, stk. 6, indeholder en fritagelse for udstedere på SMV-vækstmarkeder for kravet om udarbejdelse af insiderlister. Udstederne på SMV-vækstmarkederne er alene fritaget for kravet, såfremt at udstederen tager alle rimelige skridt for at sikre, at enhver person med adgang til intern viden anerkender de juridiske og lovgivningsmæssige pligter, der følger heraf, og er bekendt med de sanktioner, der er knyttet til insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden. Udstederen skal også kunne levere insiderlisten til den kompetente myndighed på anmodning.

Udsteder kan endvidere idømmes en bøde ved manglende indsendelse af insiderlisten til den kompetente myndighed. Skærpende omstændigheder kan være situationer, hvor virksomheden forsætligt undlader at opdatere insiderlisten eller forsætligt undlader at optage visse personer på listen.

Artikel 19, stk. 1, 1. afsnit, indeholder en pligt for personer med ledelsesansvar, idet personer med ledelsesansvar skal underrette udstederen og den kompetente myndighed om alle transaktioner, som vedkommende udfører for egen regning, og som vedrører aktier eller gældsinstrumenter fra den pågældende udsteder eller derivater eller andre finansielle instrumenter, som er forbundet hermed. Der er således tale om et krav om, at det skal være transaktioner, der vedrører finansielle instrumenter.

En person med ledelsesansvar skal forstås i overensstemmelse med definitionen i artikel 3, stk. 1, nr. 25, i markedsmisbrugsforordningen, hvorefter en person med ledelsesansvar er en person hos en udsteder, en deltager på markedet for emissionskvoter eller en enhed omfattet af artikel 19, stk. 10, som er medlem af enhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, eller en leder, der ikke er medlem af de i litra a) omhandlede organer, som har regelmæssig adgang til intern viden, der direkte eller indirekte vedrører enheden, og som har beføjelser til at træffe ledelsesmæssige beslutninger, der påvirker denne enheds fremtidige udvikling og forretningsmuligheder.

Artikel 19, stk. 1, 1. afsnit indeholder endvidere en pligt for personer, der er nært knyttet til personen med ledelsesansvar, idet personer med nær tilknytning ligeledes skal underrette udstederen og den kompetente myndighed om alle transaktioner, som vedkommende udfører for egen regning, og som vedrører aktier eller gældsinstrumenter fra den pågældende udsteder eller, derivater eller andre finansielle instrumenter, som er forbundet hermed. Der er således tale om et krav om, at det skal være transaktioner, der vedrører finansielle instrumenter.

Personer med nær tilknytning skal forstås i overensstemmelse med definitionen i artikel 3, stk. 1, nr. 26, i markedsmisbrugsforordningen, hvorefter en person med nær tilknytning skal forstås som a) en ægtefælle eller en partner, som i overensstemmelse med national ret betragtes som sidestillet med en ægtefælle, b) børn over for hvem der består forsørgerpligt i overensstemmelse med national ret, c) familiemedlemmer, som har været medlem af samme husstand i mindst et år på datoen for den pågældende transaktion, eller d) en juridisk person, trust eller ethvert partnerskab, hvis ledelsesansvar varetages af en person, der varetager ledelsesansvar eller af en person som omhandlet i litra a), b) eller c), eller som direkte eller indirekte er kontrolleret af en sådan person, eller som er etableret til fordel for en sådan person, eller hvis økonomiske interesser i betydelig grad er sammenfaldende med en sådan persons.

I henhold til artikel 19, stk. 1, 3. afsnit, finder artikel 19, stk. 1, 1. afsnit, anvendelse, når det samlede antal transaktioner har nået den fastsatte tærskel, alt efter tilfældet, inden for et kalenderår. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om at hæve tærsklen for indberetning af ledende medarbejderes transaktioner i henhold til artikel 19, stk. 9, i markedsmisbrugsforordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

En underretning skal ske straks og senest tre arbejdsdage efter transaktionen i henhold til artikel 19, stk. 1, 2. afsnit.

Artikel 19, stk. 1, 1. afsnit, indeholder også en pligt for personer med ledelsesansvar og personer, der er nært knyttet til dem, på markedet for emissionskvoter. Her skal personer med ledelsesansvar og personer, der er nært knyttet til dem, underrette deltageren på markedet for emissionskvoter og den kompetente myndighed, om alle transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører emissionskvoter, auktionsprodukter baseret herpå eller dertil relaterede derivater.

Ansvarssubjektet i forhold til bestemmelsen er den enkelte person med ledelsesansvar eller dennes nærtstående som fysisk person. Personen med ledelsesansvar eller denne nærtstående kan idømmes en bøde, såfremt personen ikke sender en underretning til udstederen og Finanstilsynet. Overtrædelser af længerevarende karakter eller undladelse af underretning i henhold til artikel 19, stk. 1 er en grov overtrædelse, og det skal anses for en skærpende omstændighed ved straffens udmåling.

Under hensyn til karakteren af forordningens artikel 19, stk. 1, og det forhold, at Finanstilsynet på nuværende tidspunkt har hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg for visse overtrædelser af den nugældende § 28 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. om ledende medarbejders transaktioner, vil det være relevant sammen med Justitsministeriet under inddragelse af Rigsadvokaten at overveje, om Finanstilsynet bør have adgang til at udstede administrative bødeforelæg for overtrædelse af forordningens artikel 19, stk. 1, i de tilfælde, hvor en overtrædelse bl.a. er ukompliceret og uden bevismæssig tvivl.

Artikel 19, stk. 2, indeholder de nærmere regler for indberetning til de kompetente myndigheder.

Ved overtrædelse af artikel 19, stk. 1, vedrørende pligten til at indberette transaktioner samt at indberette disse transaktioner til den kompetente myndighed forudsættes det, at førstegangstilfælde som udgangspunkt vil udløse en bøde på 15.000 kr. Denne retningslinje tager blandt andet udgangspunkt i de bødeforelæg, som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har udstedt på lignende bestemmelser.

Artikel 19, stk. 5, 1. afsnit, 1. pkt., indeholder en pligt for udstedere og deltagere på markedet for emissionskvoter til skriftligt at underrette personer med ledelsesansvar om deres forpligtelser i henhold til artikel 19. Udstedere og deltagere på markedet for emissionskvoter skal i henhold til artikel 19, stk. 5, 1. afsnit, 2. pkt., udarbejde en liste over alle personer med ledelsesansvar og personer med nær tilknytning til dem.

Artikel 19, stk. 5, 2. afsnit, indeholder en pligt for personer med ledelsesansvar til skriftligt at underrette vedkommendes nærtstående om deres forpligtelser i henhold til artikel 19 og opbevare en kopi heraf. Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 19, stk. 5, 2. afsnit er personen med ledelsesansvar, som kan idømmes en bøde for manglende underretning til dennes nærtstående samt manglende opbevaring af en kopi af underretningen. Pligten for den ledende medarbejder til at underrette dennes nærtstående omfatter således en pligt til at identificere nærtstående og underrette disse om indberetningspligten i henhold til artikel 19, stk. 1, samt at kunne dokumentere, at denne underretning er modtaget af den nærtstående. Pligten for den ledende medarbejder omfatter ikke en efterfølgende kontrol af, hvorvidt den nærtstående opfylder sin indberetningspligt i henhold til artikel 19, stk. 1.

Artikel 19, stk. 11, indeholder et forbud mod at handle i en lukket periode på 30 kalenderdage før offentliggørelsen af en foreløbig finansiel rapport eller en årsrapport, som den pågældende udsteder er forpligtet til at offentliggøre i overensstemmelse med a) reglerne for den markedsplads, hvor udstederen har aktier er optaget til handel, eller b) national ret. Forbuddet gælder for personer med ledelsesansvar hos en udsteder. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er således den enkelte person med ledelsesansvar, som kan idømmes en bøde, hvis personen gennemfører transaktioner i lukkeperioden. Gentagne og grove overtrædelser af bestemmelsen skal anses som en skærpende omstændighed ved straffens udmåling.

Artikel 20, stk. 1, indeholder et krav om, at personer der udarbejder eller udbreder investeringsanbefalinger eller anden information, som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi, skal udvise rimelig omhu for at sikre, at oplysningerne fremsættes objektivt, og således at deres interesser eller interessekonflikter oplyses. Overtrædelse kan eksempelvis ske ved ikke at fremsætte oplysningerne på en objektiv måde, men kan endvidere også bestå i manglende eller utilstrækkelig offentliggørelse af interesser eller interessekonflikter i forbindelse med udarbejdelsen eller udbredelsen af investeringsanbefalingen eller anden information, der anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi. I henhold til artikel 20, stk. 3, i markedsmisbrugsforordningen bemyndiges ESMA til at udarbejde gennemførelsesmæssige tekniske standarder for bl.a. nærmere præcisering af indholdskravene til objektiv fremlæggelse af investeringsanbefalingerne og angivelse af interessekonflikter. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder forventes udstedt som en forordning og vil dermed være direkte gældende i dansk ret. Ved vurderingen af, hvorvidt der er sket en overtrædelse af artikel 20, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen, vil indholdet af de gennemførelsesmæssige tekniske standarder skulle inddrages. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er således den fysiske eller juridiske person, som udarbejder eller udbreder investeringsanbefalingen eller anden information, der anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi.

Til nr. 30

Det følger af § 93, stk. 8, at ved strafudmålingen efter stk. 1, 4 og 5, skal der lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, og hvor længe overtrædelsen har fundet sted.

Det foreslås at indsætte et 2. pkt., hvorefter der ved strafudmålingen for overtrædelser af de bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen, som fremgår af stk. 1, tillige skal lægges vægt på lovovertræderens finansielle styrke og lovovertræderens fortjeneste eller undgåede tab ved overtrædelsen.

Baggrunden for den foreslåede ændring er ikrafttrædelsen af markedsmisbrugsforordningen. For at understøtte, at reguleringen, der skal modvirke markedsmisbrug, efterleves i praksis, er det vigtigt, at sanktionsniveauet for overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen er mærkbar for den enkelte aktør. Det er således afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder vil have en pønal og præventiv effekt, herunder også for de helt store aktører på markedet.

Det er af stor betydning for sanktionernes effektivitet, at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelser i lovforslaget reduceres. Bødeniveauet for overtrædelser af bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen bør derfor samlet set hæves.

De tilføjede faktorer er i overensstemmelse med formålet med markedsmisbrugsforordningen. Det fremgår bl.a. af betragtning nr. 2, 3. pkt., i præamblen til markedsmisbrugsforordningen, at markedsmisbrug skader de finansielle markeders integritet og offentlighedens tillid til værdipapirer og derivater.

Betragtning nr. 70, 1. og 2. afsnit, i præamblen til markedsmisbrugsforordningen, foreskriver også, at solide rammebestemmelser for tilsyn og for den finansielle sektors forretningsførelse bør bygge på stærke tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsordninger. I den forbindelse bør tilsynsmyndighederne have tilstrækkelige beføjelser til at handle, og de bør kunne henholde sig til ens og stærke sanktionsordninger med afskrækkende virkning mod alle finansielle uregelmæssigheder, og sanktionerne bør håndhæves effektivt. Derudo?ver fremgår det af betragtning nr. 71, 1. pkt., i præamblen til markedsmisbrugsforordningen, at der bør fastsættes sanktioner og andre administrative foranstaltninger for at sikre en fælles fremgangsmåde i medlemsstaterne og for at styrke den afskrækkende virkning af disse.

Det fremgår af endvidere af betragtning nr. 71, 3. pkt., i præamblen til markedsmisbrugsforordningen, at sanktioner, der pålægges i de konkrete sager, bør, hvor det er relevant, fastlægges under hensyntagen til faktorer som udlevering af eventuelle identificerede fortjenester, overtrædelsens grovhed og varighed, eventuelle skærpende eller formildende omstændigheder og nødvendigheden af, at bøder har afskrækkende virkning. Derudover fremgår det af betragtning nr. 71, 4. pkt., i præamblen til markedsmisbrugsforordningen, at det faktiske beløb, der pålægges i bod i en konkret sag, især bør kunne nå op på det maksimumsniveau, der er fastsat i markedsmisbrugsforordningen, eller på det højere niveau, der er fastsat i national ret, for meget alvorlige overtrædelser, mens der kan pålægges en bod, som ligger væsentligt under maksimumsniveauet ved mindre overtrædelser, eller hvis der indgås forlig

Faktorerne er også i overensstemmelse med artikel 31, stk. 1, litra c og d, i markedsmisbrugsforordningen, hvorefter administrative sanktioner skal beregnes ud fra en procentdel af den juridiske persons samlede omsætning eller en fysisk persons årsindkomst, og lovovertræderens fortjeneste eller undgåede tab. Artikel 31, stk. 1, vedrører dog administrative sanktioner og kan derfor ikke anvendes direkte på bøder udmålt efter denne bestemmelse, idet der er tale om strafferetlige sanktioner.

Det bemærkes, at en række bestemmelser i lovforslaget og forordningen har karakter af krav, som skal medvirke til imødegåelse af andre overtrædelser. Manglende opfyldelse af de krav, som følger af disse bestemmelser, kan derfor medføre, at andre grovere forbrydelser ikke bliver identificeret. Eksempler herpå kan være manglende overvågning af kunders handel med værdipapirer. Sådan manglende overvågning kan medføre, at andre grovere forbrydelser ikke bliver identificeret. Derfor bør der også lægges vægt på lovovertræderens fortjeneste eller undgåede tab ved overtrædelsen, herunder eksempelvis en eventuel besparelse for lovovertræderen ved ikke at opfylde kravene i reglerne. Man?glende opfyldelse af krav skal anses for en skærpende omstændighed ved straffens udmåling.

Vurderingen af overtrædelsens grovhed, og hvor længe overtrædelsen har stået på i henhold til § 93, stk. 8, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v., bør foretages uafhængigt af lovovertræderens finansielle styrke. I denne forbindelse bemærkes, at overtrædelser af bestemmelser i dette lovforslag ikke nødvendigvis vil kunne aflæses klart i en virksomheds omsætning, hvorfor der ved vurderingen af den finansielle styrke for en juridisk person i stedet kan ske inddragelse af en vurdering af den juridiske persons balance.

I relation til finansielle virksomheder skal der i bødeudmålingen tages hensyn til, at bødens størrelse aldrig må føre til, at virksomheden bliver nødlidende eller kommer til at forværre økonomien hos en i forvejen nødlidende finansiel virksomhed. Begrundelsen for dette er, at de finansielle virksomheder har en særlig samfundsmæssig betydning.

Fastsættelsen af straffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i de enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 31

§ 93 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af lov om værdipapirhandel m.v. og regler udstedt i medfør af loven, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Hjemlen er anvendt til udstedelse af bekendtgørelse nr. 186 af 8. marts 2011 om anvendelse af administrative bødeforlæg på det finansielle område.

Det foreslås at ændre bestemmelsen sådan, at bemyndigelsen fremadrettet også vil gælde for fastsættelse af regler om, at Finanstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, kan afgøre sagen med et bødeforelæg efter de samme betingelser.

Den foreslåede ændring skal sikre, at det bliver muligt for erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med Justitsministeriet under inddragelse af Rigsadvokaten at udvide Finanstilsynets adgang til at udstede administrative bødeforelæg i medfør af den nævnte bekendtgørelse.

Til nr. 32

Det følger af § 94, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at overtrædelse af § 35, stk. 1 (forbuddet mod insiderhandel), § 36 (videregivelse af intern viden) og § 39, stk. 1 (kursmanipulation) straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.

Det foreslås at ændre bestemmelsen sådan, at § 35, stk. 1, § 36 og § 39, stk. 1, ændres til artikel 14 og 15 i markedsmisbrugsforordningen.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at forbuddet mod insiderhandel, videregivelse af intern viden og kursmanipulation fremadrettet fremgår af markedsmisbrugsforordningen.

Begrebet kursmanipulation er ændret til markedsmanipulation i den danske oversættelse af markedsmisbrugsforordningen. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.3 for en nærmere beskrivelse af baggrunden herfor.

Forordningens artikel 14 indeholder et forbud for personer mod at deltage i eller forsøge at deltage i insiderhandel. Yderligere indeholder artikel 14 et forbud for personer mod at anbefale andre personer at deltage i insiderhandel samt et forbud mod uretmæssigt at videregive intern viden. Forbuddet i artikel 14 skal forstås i sammenhæng med artikel 7, hvori begrebet intern viden defineres. Yderligere skal artikel 14 om insiderhandel forstås i sammenhæng med artikel 8, hvori insiderhandel nærmere defineres, samt artikel 9, hvori en række undtagelser til forbuddet mod insiderhandel samt uretmæssig videregivelse af intern viden opregnes. Artikel 14 forbyder endvidere uretmæssig videregivelse af intern viden, hvilket skal forstås i sammenhæng med forordningens artikel 10, hvori uretmæssig videregivelse af intern viden er nærmere defineret.

For overtrædelse af artikel 14 i markedsmisbrugsforordningen, som vedrører insiderhandel og uretmæssig videregivelse, kan der sondres mellem, om overtrædelse er sket enkelte eller få gange, flere eller gentagne gange eller systematisk, således at størrelsen af bøden bør stige i takt med hyppigheden af overtrædelserne.

For en nærmere beskrivelse af indholdet af forbuddet mod insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden i artikel 14 i markedsmisbrugsforordningen henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.2.2.

Forordningens artikel 15 indeholder et forbud for personer mod at deltage i eller forsøge at deltage i markedsmanipulation, der er nærmere defineret i artikel 12, jf. nedenfor.

Med forordningen videreføres det nuværende strafbare område for kursmanipulation, der i dag er reguleret i lov om værdipapirhandel m.v., i ændret form og med bl.a. nedenstående ændring i betingelserne for, hvornår der foreligger strafbar manipulation. Der vil også fremover kunne straffes for adfærd, der efter den gældende lov om værdipapirhandel m.v. er omfattet af forbuddet mod kursmanipulation.

Den nuværende definition af kursmanipulation findes i § 38 i lov om værdipapirhandel m.v., hvoraf fremgår, at der ved kursmanipulation forstås handlinger omfattet af bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4, der er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer omfattet af § 34, stk. 1, i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet. Denne betingelse om, at handlinger skal være egnede til at påvirke kursen på værdipapirer i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet, var gældende også før implementeringen af markedsmisbrugsdirektivet. Af bemærkningerne til den gældende bestemmelse i værdipapirhandelslovens § 38, stk. 1, jf. de specielle bemærkninger til bestemmelsen i lovforslag nr. L 13 af 6. oktober 2004 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., Folketingstidende 2004-2005, Tillæg A, s. 380, fremgår det således, at »de omfattede handlinger skal være egnet til at påvirke kursen på værdipapiret i en retning, der afviger fra kursen i markedet. I lighed med, hvad der er tilfældet efter den gældende lov, stilles der ikke noget krav om, at handlingen rent faktisk medfører en kurspåvirkning, eller at kurspåvirkningen er væsentlig«.

Udgangspunktet ved fastsættelse af et værdipapirs værdi i markedet er børskursen på værdipapiret. Værdien fastsættes på en markedsplads af en sælger og en køber, der ved prisfastsættelsen har modsatrettede interesser. Et værdipapirs værdi i markedet vil være den senest noterede kurs mellem uafhængige parter, jf. U 2001.578 H. For god ordens skyld bemærkes det, at Vestre Landsret i en dom fra 13. maj 2015 synes at have anlagt et andet synspunkt. Det bemærkes, at Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at Vestre Landsrets dom indbringes for Højesteret.

Forordningens artikel 12, stk. 1, fastsætter, hvilke aktiviteter der efter forordningen omfatter markedsmanipulation. Artikel 12, stk. 2, fastsætter, hvilken adfærd der bl.a. anses for at være markedsmanipulation.

Forordningens beskrivelse i artikel 12 af det strafbare område for markedsmanipulation indeholder ikke en betingelse om, at de handlinger, der er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer, skal påvirke kursen i en retning, der afviger fra værdipapirets værdi i markedet. Betingelsen i § 38, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. om, at handlinger skal være egnede til at påvirke kursen på værdipapirer i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet, videreføres således ikke i forordningen og vil således ikke fremover være en betingelse for strafbar markedsmanipulation efter forordningen.

For en nærmere beskrivelse af markedsmanipulation i artikel 12 i markedsmisbrugsforordningen henvises til de almindelige bekærkninger pkt. 3.4.2.5.

Det fremgår af artikel 4 i markedsmisbrugsdirektivet, at det ved undersøgelse af transaktioner eller handelsordrer skal sikres, at der tages hensyn til en række nærmere opregnede signaler, der ikke udgør en udtømmende liste, og som ikke nødvendigvis skal betragtes som kursmanipulation i sig selv. Det fremgår endvidere af § 15 i bekendtgørelse nr. 386 af 18. april 2013 om bl.a. indikationer på kursmanipulation med hensyn til definition og offentliggørelse af intern viden og definition af kursmanipulation, at der ved vurderingen af, om handelsordrer eller transaktioner udgør kursmanipulation i henhold til § 38, stk. 1, nr. 2 og 4, i lov om værdipapirhandel m.v., især kan tages hensyn til, om en eller flere af de særligt opregnede indikationer på kursmanipulation er til stede.

Af forordningens artikel 12, stk. 3, fremgår det, at direktivets bilag I ikke udtømmende definerer, hvilke indikatorer i tilknytning til anvendelse af fingerede planer eller andre former for bedrag eller påfund og i tilknytning til urigtige eller vildledende signaler og kurssikring der kan anvendes i forhold til bestemmelsens stk. 1, litra a og b, uden at det berører de former for adfærd, der er anført i stk. 2.

Ved vurderingen af, om der i en konkret sag foreligger markedsmanipulation efter forordningen, vil der således fortsat kunne indgå andre omstændigheder og indikatorer end de signaler, der er opregnet i bilag I til forordningen.

Ved overtrædelse af markedsmisbrugsforordningens artikel 15 om markedsmanipulation bør der sondres mellem en overtrædelse af kortere varighed (enkelte eller få dage), af mellemlang varighed (op til 2 måneder) og af lang varighed (over 2 måneder), hvor størrelsen af bøden stiger i takt med overtrædelsens varighed.

For en nærmere beskrivelse af indholdet af forbuddet mod markedsmanipulation i artikel 15 i markedsmisbrugsforordningen henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.2.5.

Ansvarssubjektet i henhold til artikel 14 og 15 er den fysiske eller juridiske person, som udfører de strafbare handlinger, jf. § 94, stk. 1. En fysisk person kan endvidere gøres ansvarlig, i det omfang handlingerne er udført på vegne af og til gavn for den juridiske person. En fysisk person vil således kunne idømmes fængsel på op til ét år og seks måneder for overtrædelse af forbuddet mod insiderhandel og uretmæssig videregivelse samt forbuddet mod markedsmanipulation, hvis denne har foretaget handlinger, som den juridiske person drager fordel af.

Det bemærkes, at den hidtidige retspraksis forsat kan tillægges betydning. Dette gælder imidlertid ikke strafudmålingen, jf. den foreslåede § 93, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

Overtrædelse af artikel 14, stk. 1, litra a og b, samt artikel 15 i markedsmisbrugsforordningen skal under særligt skærpende omstændigheder straffes efter § 299 d i straffeloven.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger bl.a. af fodnoten til titlen til lov om finansiel virksomhed, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører en række EU-direktiver.

Det foreslås at indsætte, at loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EF af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349 (MiFID II).

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at lovforslaget gennemfører dele af MiFID II. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3.

Til nr. 2

Det følger af § 43, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om pris- og risikooplysninger for finansielle ydelser. Bemyndigelsen er udnyttet til at udstede en række bekendtgørelser, bl.a. bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter og bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter.

Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel har gennemført bestemmelser fra MiFID og gennemførelsesdirektivet til MiFID om krav til værdipapirhandlere (herunder bl.a. pengeinstitutter) om at oplyse om investeringsomkostninger og provisioner, når de markedsfører, rådgiver om og sælger finansielle instrumenter.

Det følger af § 14 i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, at værdipapirhandlere, når det er relevant, skal oplyse investor om den samlede pris, herunder alle omkostninger og skatter, der skal betales via værdipapirhandleren. Samtidig er der efter § 20 i bekendtgørelsen krav om, at kunden, når der er gennemført en ordre, skal have en afregningsnota. Omkostningerne skal fremgå som et samlet beløb, ligesom de enkelte omkostningselementer på kundens anmodning skal oplyses.

Endvidere følger af det bekendtgørelsens § 7, at kunden forud for investering skal oplyses om eventuelle provisioners karakter og størrelse. Oplysningerne om provisioner kan fremgå af salgsmateriale, et prospekt eller et andet sted i informationsmaterialet.

Særligt for andele i danske UCITS, herunder investeringsforeningsbeviser, og andele i alternative investeringsfonde følger det efter § 15 i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, at der skal udarbejdes henholdsvis et dokument med central investorinformation og et dokument med væsentlig investorinformation. Disse dokumenter skal indeholde bl.a. oplysninger om omkostningerne ved investering i investeringsforeningen eller den alternative investeringsfond.

Bestemmelserne er for så vidt angår investeringsforeningsbeviser suppleret af danske brancheaftaler; dels en aftale fra 2007 om oplysning af et standardiseret omkostningsnøgletal Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP), dels den supplerende åbenhedsaftale fra 2012, der stiller krav om, at pengeinstitutter skal oplyse investorerne om ÅOP og om provisionsbetalinger, som pengeinstituttet har modtaget fra de investeringsforeninger, som pengeinstituttet distribuerer investeringsforeningsbeviser for. Oplysningerne skal gives ved investeringsrådgivning, årligt via gebyroversigt eller depotoversigt og skal være tilgængelige i kundens netbank.

Artikel 24, stk. 4, litra c, i MiFID II stiller skærpede krav i forhold til MiFID til både de oplysninger, der skal gives til kunderne forud for køb af finansielle instrumenter (ex ante), og til de oplysninger, der skal gives til kunder løbende (ex post).

Det foreslås derfor, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om de omkostnings- og provisionsoplysninger, der skal gives til kunderne ved investeringsrådgivning om finansielle instrumenter.

Bemyndigelsen kan blive udnyttet til at gennemføre artikel 24, stk. 4, litra c, og de delegerede retsakter, som EU-Kommissionen forventes at udstede i medfør af artikel 24, stk. 13, i MiFID II om indholdet og formatet af de oplysninger, der skal gives til kunderne om omkostninger og gebyrer. Den konkrete udnyttelse af bemyndigelsen vil afhænge af, hvorvidt de delegerede retsakter vil blive udstedt i direktivform, der skal gennemføres i dansk ret, eller som forordninger, der finder direkte anvendelse.

Efter artikel 24, stk. 4, litra c, i MiFID II skal der – både ex ante og løbende ex post – gives oplysninger om de samlede omkostninger ved produktet (produktomkostninger). Endvidere skal der gives særskilt oplysning om provisionens andel af omkostningerne.

Som et nyt krav kræver bestemmelsen i MiFID II også, at kunderne – både ex ante og løbende ex post – bliver oplyst om de samlede omkostninger og gebyrer, der er forbundet med den service, som pengeinstituttet eller øvrige distributører af finansielle instrumenter yder i forbindelse med investeringen (serviceomkostninger).

Serviceomkostninger kan f.eks. være de omkostninger, som bliver takseret i de tilfælde, hvor der indgås porteføljeplejeaftale med en kunde i et pengeinstitut om at investere og pleje kundens opsparing. Eller det kan være omkostninger som f.eks. kundens kurtage ved køb og salg af investeringsforeningsbeviser. Serviceomkostninger er således omkostninger, som kunden betaler direkte til pengeinstituttet for en serviceydelse.

MiFID II kræver, at oplysninger om alle omkostninger, dvs. både produktomkostninger og serviceomkostninger, sammenstilles, så kunden får et samlet overblik over disse og også over den kumulerede effekt på afkastet af investeringen. MiFID II kræver videre, at kunden kan kræve en specificeret opgørelse over omkostningerne. Hvor det er relevant, skal disse oplysninger stilles til rådighed for kunden regelmæssigt og mindst én gang årligt. Den endelige udformningen af niveau 2-reglerne kendes ikke endnu, men formo?dningen taler for, at niveau 2-reguleringen vil medføre et krav om, at omkostningerne skal oplyses både som et kronebeløb og i procent.

MiFID II stiller krav om, at oplysninger om omkostninger skal gives i en forståelig form.

Den i indledningen i de almindelige bemærkninger omtalte arbejdsgruppe om honorarmodeller har i sin rapport vurderet, at de krav til oplysninger om omkostninger, der følger af de danske brancheaftaler, er indeholdt i de krav, der på nuværende tidspunkt dels foreligger som vedtagne krav i MiFID II, dels kan forventes vedtaget som niveau 2-regulering, såfremt denne baseres på de råd, som ESMA (The European Securities and Markets Authority) har givet til EU-Kommissionen. Samtidig har arbejdsgruppen i sin rapport vurderet, at kravene efter MiFID II går videre end de danske aftaler, idet MiFID II også kræver, at der oplyses om pengeinstitutternes og de øvrige distributører af finansielle instrumenters serviceomkostninger. Kunderne får således med MiFID II et samlet tal, som omfatter oplysninger om flere omkostninger end det samlede tal, som har været anvendt efter de hidtidig gældende danske brancheaftaler, og investorbeskyttelsesniveauet vil således blive højnet.

Det fremgår af § 8, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at § 43 finder tilsvarende anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje og accessoriske tjenesteydelser, når forvalteren udfører disse aktiviteter.

Til nr. 3

§ 46 a

Med den foreslåede § 46 a gennemføres artikel 24, stk. 7, litra a, i MiFID II. Bestemmelsen er ny.

Det foreslås med § 46 a, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, kun må meddele kunder, at instituttet eller selskabet yder uafhængig investeringsrådgivning, såfremt de følgende betingelser er opfyldt. For det første skal det pågældende institut eller selskab rådgive om en bred vifte af de finansielle instrumenter, som er på markedet, og som er tilstrækkeligt forskellige både med hensyn til type og udstedere eller produktudbydere til at sikre, at kundens investeringsmål imødekommes på passende vis. For det andet stilles der krav til, hvem der må have udstedt eller udbudt de finansielle instrumenter, som det pågældende institut eller selskab rådgiver om. Det må således ikke være begrænset til finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af instituttet eller selskabet selv, juridiske personer, der har snævre forbindelser med det pågældende institut eller selskab, eller andre juridiske personer, der har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med instituttet eller selskabet, f.eks. en kontraktmæssig forbindelse, at dette kan indebære en risiko for, at instituttet eller selskabet ikke længere yder investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag.

Et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, skal således ikke nødvendigvis tilbyde rådgivning om alle produkter på markedet, men skal rådgive om et bredt udvalg af finansielle instrumenter – bredt både med hensyn til forskellige typer af instrumenter på markedet og også med hensyn til, hvem der har udstedt eller udbudt de pågældende instrumenter. Variationen i de instrumenter, der rådgives om, både i forhold til type og udbydere/udstedere, skal være tilpasset til den konkrete kundes investeringsmål.

Ved snævre forbindelser forstås snævre forbindelser, som defineret i § 5, stk. 1, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed.

Eksempler på juridiske personer, som kan have så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, som yder investeringsrådgivning, at det kan indebære en risiko for, at rådgivningen ikke ydes på et uafhængig grundlag, vil for eksempel være en investeringsforening, der har en distributionsaftale med et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab, men kan også være aktieselskaber og andre former for virksomheder, der udvikler og udbyder forskellige former for finansielle instrumenter, f.eks. strukturerede obligationer.

Artikel 24, stk. 4, i MiFID II indeholder et krav om, at investeringsselskaber, der yder investeringsrådgivning, skal oplyse kunden om, hvorvidt investeringsrådgivningen ydes på et uafhængigt grundlag eller ej. Samtidig skal kunden oplyses om, hvorvidt rådgivningen er baseret på et snævert udsnit af finansielle produkter, og hvorvidt den er begrænset til produkter fra aktører, som rådgiveren har tætte økonomiske eller forretningsmæssige bånd til. Dette krav vil blive gennemført i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Et tilsvarende krav følger allerede i dag af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder og af bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere.

Forslaget til § 46 a gennemfører artikel 24, stk. 7, litra a, i MiFID II, der fastsætter betingelserne for, hvornår investeringsrådgivningen sker på et uafhængigt grundlag. Bestemmelsen foreslås at omfatte pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og realkreditinstitutter, når disse virksomheder yder investeringsrådgivning.

Fondsmæglerselskaber er omfattet af anvendelsesområdet for MiFID II, mens pengeinstitutter og realkreditinstitutter i medfør af MiFID II artikel 1, stk. 3, er delvist omfattet af MiFID II, når de udøver aktiviteter omfattet af bilag 4, herunder investeringsrådgivning og skønsmæssig porteføljepleje. Efter den gældende udformning af lovens § 7 er der krav om, at et pengeinstitut skal have særskilt tilladelse for at kunne udøve værdipapirhandleraktiviteter. Det følger således af § 7, stk. 2, at et pengeinstitut kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4, 5 og 8, hvor nr. 4 omfatter skønsmæssig porteføljepleje og nr. 5 omfatter investeringsrådgivning. Det er hensigten, at kravet om separat værdipapirhandlertilladelse vil blive ophævet i forbindelse med gennemførelsen af den resterende del af MiFID II, således at et pengeinstitut fremover kan udøve alle aktiviteter omfattet af bilag 4 i medfør af den almindelige tilladelse som pengeinstitut efter § 7, stk. 1. Realkreditinstitutter kan efter den gældende § 8, stk. 2, få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udøve aktiviteter omfattet af bilag 4, afsnit A, nr. 1, der omhandler modtagelse og formidling af finansielle instrumenter, for så vidt angår realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og heraf afledte instrumenter, og aktiviteter omfattet af bilag 4, afsnit A, nr. 5, der omhandler investeringsrådgivning, når investeringsrådgivningen sker i tilknytning til og som forudsætning for udførelse af kunders optagelse, indfrielse eller omlægning af et lån med pant i fast ejendom. Alle de eksisterende realkreditinstitutter har en sådan tilladelse efter § 8, stk. 2, jf. § 9, stk. 1. Det er på samme måde hensigten at ændre § 8 i forbindelse med gennemførelsen af MiFID II, så kravet om separat værdipapirhandlertilladelse også bortfalder for realkreditinstitutter.

§ 46 a foreslås også at omfatte investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse som værdipapirhandler, er således ikke omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen gennemfører artikel 6, stk. 4, i UCITS-direktivet, der fastslår, at artikel 12, 13 og 19 i MiFID finder anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udføre aktiviteter som værdipapirhandler. Det følger af artikel 94 i MiFID II, at henvisninger til MiFID skal betragtes som henvisninger til MiFID II eller MiFIR i overensstemmelse med sammenligningstabellen i MiFID II. Henvisningen til artikel 19 i MiFID skal i overensstemmelse hermed betragtes som en henvisning til artikel 24 og 25 i MiFID II.

Det bemærkes, at der ved gennemførelsen af artikel 24, stk. 7, litra a, er taget udgangspunkt i den engelske direktivtekst, idet der i forbindelse med oversættelsen til dansk er faldet et væsentligt »ikke« ud. Det fremgår således af den danske ordlyd, at rådgivningen ». . skal være begrænset til finansielle instrumenter, der udstedes eller udbydes af investeringsselskabet selv eller…«, mens den korrekte engelske ordlyd er følgende: ». . must not be limited to financial instruments issued or provided by the investment firm itself or…«.

Med den foreslåede bestemmelse i § 46 a og den efterfølgende foreslåede bestemmelse i § 46 b gennemføres henholdsvis artikel 24, stk. 7, og artikel 24, stk. 8, i MiFID II. Bestemmelserne indfører forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger dels ved uafhængig rådgivning, dels ved aftaler om porteføljeplejeordninger. Artikel 24, stk. 9, i MIFID II regulerer tredjepartsbetalinger i de situationer, der falder uden for de nævnte, altså situationer, hvor der ydes afhængig investeringsrådgivning, og hvor der ikke er indgået en aftale om en porteføljeplejeordning.

Det har med de hidtil gældende regler, som gennemfører MiFID, været tilladt for alle distributører af investeringsprodukter at modtage og beholde tredjepartsbetalinger, hvis tredjepartsbetalingerne a) øger kvaliteten af den service, som ydes til kunden, og ikke forhindrer værdipapirhandleren i at handle i kundens bedste interesse, samt hvis tredjepartsbetalingerne b) oplyses til kunden forud for kundens investering.

Med gennemførelsen af MiFID II vil tredjepartsbetalinger, som øger kvaliteten af den ydede service, fortsat være mulig for investeringsrådgivning, som ikke er uafhængig, og når der ikke ydes skønsmæssig porteføljepleje. Men der stilles skærpede krav til, hvornår en tredjepartsbetaling lever op til kravet om, at der er tale om en kvalitetsforbedrende service. De omfattede pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, vil således blive underlagt nye og klarere krav til dokumentation, der kan godtgøre, at betalingerne indebærer en kvalitetsforbedrende service. Samtidig forventes det, at der i niveau 2-reguleringen vil blive fastsat mere eksplicitte kriterier for, hvad en betaling skal opfylde for, at den kan anses for værende designet til at forbedre kvaliteten af den service, som ydes til kunden. Niveau 2-reguleringen forventes også at komme til at omfatte regler om, i hvilket omfang levering af investeringsanalyser og lignende skal anses for omfattet af begrebet tredjepartsbetalinger og dermed være omfattet af reguleringen heraf

Artikel 24, stk. 9, vil i lighed med øvrige investorbeskyttelsesmæssige bestemmelser blive gennemført i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel med hjemmel i den nuværende bemyndigelsesbestemmelse i 43, stk. 2, der bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder.

§ 46 b

Med den foreslåede § 46 b gennemføres artikel 24, stk. 7, litra b, og artikel 24, stk. 8, i MiFID II. Bestemmelsen er ny.

Med forslaget til stk. 1 indføres et forbud mod tredjepartsbetalinger ved investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag. Forbuddet indebærer, at det ikke er tilladt for et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab, et realkreditinstitut eller et investeringsforvaltningsselskab, som har tilladelse som værdipapirhandler, der yder investeringsrådgivning, som lever op til betingelserne i den foreslåede § 46 a for at være på et uafhængigt grundlag, at modtage og beholde gebyrer, provisioner og penge-/naturalieydelser fra tredjemand eller fra en person, der handler på vegne af tredjemand. Forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger indebærer, at det fortsat vil være tilladt for de omfattede virksomheder at modtage sådanne betalinger, men de skal hurtigst muligt herefter videregives til kunden.

Baggrunden for, at bestemmelsen også skal finde anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, er, at artikel 6, stk. 4, i UCITS-direktivet, fastslår, at artikel 12, 13 og 19 i MiFID finder anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udføre aktiviteter som værdipapirhandler. Det følger af artikel 94 i MiFID II, at henvisninger til MiFID skal betragtes som henvisninger til MiFID II eller MiFIR i overensstemmelse med sammenligningstabellen i MiFID II. Henvisningen til artikel 19 i MiFID skal i overensstemmelse hermed betragtes som en henvisning til artikel 24 og 25 i MiFID II. Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse som værdipapirhandler, er således ikke omfattet af bestemmelsen.

Forbuddet mod tredjepartsbetalinger ved uafhængig rådgivning er nyt i MiFID-sammenhæng, men i Danmark har Finanstilsynet imidlertid – også før MiFID II – haft praksis for, at man ikke har tilladt pengeinstitutter og investeringsrådgivere at betegne sig som »uafhængige«, hvis de har modtaget provisionsbetalinger fra tredjemand.

Tilsvarende foreslås der indført et forbud mod tredjepartsbetalinger, når pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som værdipapirhandler, udøver skønsmæssig porteføljepleje. Forbuddet indebærer, at det ikke er tilladt for de omfattede institutter og selskaber, der indgår aftale om en porteføljeplejeordning med en kunde, at modtage og beholde gebyrer, provisioner og penge-/naturalieydelser fra tredjemand eller fra en person, der handler på vegne af tredjemand. Forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger indebærer, at det fortsat vil være tilladt for de omfattede institutter og selskaber at modtage sådanne betalinger, men de skal hurtigst muligt herefter videregives til kunden.

Realkreditinstitutter kan ikke få tilladelse til at udøve skønsmæssig porteføljepleje, jf. § 8, stk. 2. Realkreditinstitutter er derfor ikke nævnt i opremsningen af virksomhedstyper, der omfattes af forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger i forbindelse med udøvelse af skønsmæssig porteføljepleje.

Når der ikke udøves skønsmæssig porteføljepleje, og når den ydede investeringsrådgivning ikke sker på et uafhængigt grundlag, vil tredjepartsbetalinger, som øger kvaliteten af den ydede service, fortsat være mulige, hvis værdipapirhandleren og den ydede service overholder en række kriterier. Dette vil blive nærmere reguleret i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel og beskrives videre nedenfor.

Skønsmæssig porteføljepleje defineres i bilag 4, afsnit A, nr. 4, som »skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte investorers værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt beholdningerne omfatter et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter«.

En aftale om en porteføljeplejeordning er således kendetegnet ved at være en aftale, som indebærer, at et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler, træffer investeringsbeslutninger for kunden og udfører handlerne – på baggrund af en fuldmagtsaftale – uden kundens forudgående godkendelse af den enkelte handel. De tilfælde, hvor der ikke er indgået en aftale om en porteføljeplejeordning, og hvor kunden således selv træffer investeringsbeslutningen, er ikke omfattet af det foreslåede forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger.

Provisionsforbuddet ved porteføljeplejeordninger har til hensigt at sikre, at pengeinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet i en sådan fuldmagtss?ituation ikke varetager egne interesser på bekostning af kundens interesser. Provisionsforbuddet indføres alene for porteføljeplejeordninger, henset til at man i forbindelse med forhandlingerne om MiFID II har vurderet, at der ved porteføljeplejeordninger er en større iboende risiko for, at pengeinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet varetager egne økonomiske interesser, end der er, når instituttet eller selskabet yder investeringsrådgivning, og kunden selv træffer investeringsbeslutningen.

Forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger ved rådgivning på uafhængigt grundlag og ved porteføljeplejeordninger indebærer, at alle gebyrer, provisioner og andre pengeydelser, der kommer fra tredjemand, skal sendes fuldt ud videre til kunden hurtigst muligt efter modtagelsen. Det følger af præambel 74 til MiFID II, at der ikke må ske modregning i gebyrer eller andre betalinger, som kunden skylder det pågældende pengeinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab.

Forbuddet omfatter som udgangspunkt enhver form for gebyrer, provisioner og andre penge- og naturalieydelser. Dog er det tilladt for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, som har tilladelse som værdipapirhandler, at modtage naturalieydelser af mindre værdi uden at skulle sende disse videre til kunden, såfremt naturalieydelsen øger kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og den samtidig ikke kan forhindre virksomheden i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse.

Naturalieydelser af mindre værdi, der modtages fra tredjemand, og som er undtaget fra forbuddet, skal oplyses tydeligt til kunden. Eksempler på sådanne naturalieydelser af mindre værdi vil være deltagelse i konferencer, seminarer og lignende arrangementer vedrørende specifikke finansielle instrumenter eller investeringsprodukter, herunder forplejning i rimeligt omfang i forbindelse med sådanne arrangementer eller forretningsmøder. Andre eksempler er information og dokumentation vedrørende finansielle instrumenter eller investeringsprodukter.

Med forslaget til stk. 2 bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser af mindre værdi der er omfattet af undtagelsen til forbuddet. Bemyndigelsesbestemmelsen omfatter endvidere nærmere regler om krav til de omfattede institutter og selskabers håndtering af de gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, som et omfattet institut eller et selskab måtte modtage fra tredjemand eller en person, der handler på tredjemands vegne.

Bemyndigelsen kan blive udnyttet til at gennemføre de delegerede retsakter, som EU-Kommissionen forventes at udstede i medfør af artikel 24, stk. 13, i MiFID II. Den konkrete udnyttelse af bemyndigelsen vil afhænge af, hvorvidt de delegerede retsakter vil blive udstedt i direktivform, der skal gennemføres i dansk ret, eller som forordninger, der finder direkte anvendelse.

Det endelige indhold af niveau 2-reguleringen kendes ikke på nuværende tidspunkt, og det er derfor ikke muligt at fastslå, hvorledes bestemmelserne vil blive konkret udmøntet. Det er formodningen, at niveau 2-reguleringen vil komme til at indeholde en oplistning af de naturalieydelser af mindre værdi, der kan undtages fra forbuddet. Det er ligeledes formodningen, at der vil komme en nærmere regulering i niveau 2-reglerne af, hvorledes de omfattede institutter og selskaber skal sikre, at alle modtagne provisionsbetalinger m.v. hurtigst muligt videresendes til kunden.

Med de foreslåede bestemmelser i §§ 46 a og 46 b gennemføres henholdsvis artikel 24, stk. 7, og artikel 24, stk. 8, i MiFID II. Bestemmelserne indfører forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger dels ved uafhængig rådgivning, dels ved aftaler om porteføljeplejeordninger. Artikel 24, stk. 9, i MIFID II regulerer tredjepartsbetalinger i de situationer, der falder uden for de nævnte, altså situationer, hvor der ydes afhængig investeringsrådgivning og hvor der ikke er indgået en aftale om en porteføljeplejeordning.

Det har med de hidtil gældende regler, som gennemfører MiFID, været tilladt for alle distributører af investeringsprodukter at modtage og beholde tredjepartsbetalinger, hvis disse a) øger kvaliteten af den service, som ydes til kunden, og ikke forhindrer værdipapirhandleren i at handle i kundens bedste interesse, samt hvis de b) oplyses til kunden forud for kundens investering.

Med gennemførelsen af MiFID II vil tredjepartsbetalinger, som øger kvaliteten af den ydede service, fortsat være mulige i forbindelse med investeringsrådgivning, som ikke er uafhængig, og når der ikke ydes skønsmæssig porteføljepleje. Men der stilles skærpede krav til, hvornår en tredjepartsbetaling lever op til kravet om, at der er tale om en kvalitetsforbedrende service. Lever tredjepartsbetalingen ikke op til dette krav, vil det ikke være tilladt for værdipapirhandleren at modtage denne. De omfattede værdipapirhandlere vil således blive underlagt nye og klarere krav til dokumentation, der kan godtgøre, at betalingerne indebærer en kvalitetsforbedrende service. Samtidig forventes det, at der i niveau 2-reguleringen vil blive fastsat mere eksplicitte kriterier for, hvad en betaling skal opfylde, for at den kan anses for værende designet til at forbedre kvaliteten af den service, som ydes til kunden. Niveau 2-reguleringen forventes også at komme til at omfatte regler om, i hvilket omfang levering af investeringsanalyser og lignende skal anses for omfattet af begrebet tredjepartsbetalinger og dermed være omfattet af reguleringen heraf.

Artikel 24, stk. 9, vil i lighed med øvrige investorbeskyttelsesmæssige bestemmelser blive gennemført i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel med hjemmel i den nuværende bemyndigelsesbestemmelse i 43, stk. 2, der bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder.

Til nr. 4

§ 50 i lov om finansiel virksomhed regulerer puljeordninger. Ved en puljeordning/et puljeindlån forstås et særligt indlån?sprodukt til brug for skattebegunstiget opsparing, som f.eks. pensionsopsparing og børneopsparing, og som er nærmere reguleret i bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v., der er udstedt med hjemmel i den gældende § 50, stk. 2, der bliver til stk. 4. Bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer bliver pr. 1. juli 2016 afløst af bekendtgørelse om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter, der er udstedt med hjemmel i samme bestemmelse.

Princippet med en puljeordning er, at kunden indbetaler sin opsparing til en opsparingskonto, hvor pengene står som et kontant indlån. Derefter investerer pengeinstituttet i værdipapirer for et beløb svarende til værdien af alle puljedeltageres konti. Kunden, som har investeret i puljen, modtager hvert år et afkast (negativt eller positivt), der svarer til kundens andel af den enkelte puljes samlede afkast.

Når en puljes investering sker igennem afdelinger af investeringsforeninger, belastes puljens afkast af den del af investeringsforeningsafdelingens omkostninger, som ikke kan tilskrives formidlingsprovisionsbetalingerne. Det er normal praksis, at de fleste pengeinstitutter refunderer formidlingsprovisionen i investeringsforeningsafdelingerne til kunderne i puljeordningen.

Det foreslås at indsætte to nye stykker i § 50, hvorefter det gældende stk. 2, bliver til stk. 4.

Det foreslås med stk. 2 at fastsætte et forbud for pengeinstitutter mod at modtage og beholde gebyrer, provisioner og andre penge- og naturalieydelser, der kommer fra tredjemand i forbindelse med puljeordninger omfattet af regler udstedt i medfør af den gældende § 50, stk. 2, der bliver til stk. 4. Det foreslåede forbud svarer således til det forbud mod at modtage og beholde sådanne ydelser, der foreslås indført for pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der yder skønsmæssig porteføljepleje.

Puljeordninger er en særlig dansk konstruktion. Puljeordningerne minder om en porteføljeplejeordning, men ordningerne falder ikke ind under MiFID II’s anvendelsesområde, bl.a. fordi værdipapirerne ikke ligger i kundens depot, men det derimod er pengeinstituttet, som ejer værdipapirerne. Dette er ikke tilfældet ved almindelige porteføljeplejeordninger. Denne forskel gør, at puljeordningerne ikke er omfattet af definitionen på porteføljepleje i MiFID II.

På grund af de mange lighedspunkter mellem porteføljeplejeordninger og puljeordninger er det formodningen, at puljeordninger ville være blevet inkluderet i MiFID II’s anvendelsesområde, såfremt puljeordningerne var mere udbredte i EU generelt. Arbejdsgruppen for honorarmodeller har anført i sin rapport, at dette taler for, at puljeordningerne reguleres på samme måde som porteføljeplejeordninger. Dermed kan man undgå en situation, hvor der vil ske en skævvridning ved, at det vil være tilladt for et pengeinstitut at modtage og beholde formidlingsprovision i forbindelse med investeringsforeningsbeviser, der indgår i instituttets puljeordninger, mens det ikke vil være tilladt for instituttet, hvis der er tale om investeringsforeningsbeviser, der indgår i samme instituts porteføljeplejeordninger.

Forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger ved puljeordninger indebærer, at alle tredjepartsbetalinger skal sendes fuldt ud videre til puljen hurtigst muligt efter modtagelsen.

Forbuddet omfatter som udgangspunkt enhver form for gebyrer, provisioner og andre penge- og naturalieydelser. Dog er det tilladt for pengeinstitutter at modtage naturalieydelser af mindre værdi uden at skulle sende disse videre til puljen, såfremt naturalieydelsen øger kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og samtidig ikke kan forhindre pengeinstituttet i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse.

Naturalieydelser af mindre værdi, der modtages fra tredjemand, og som er undtaget fra forbuddet, skal oplyses tydeligt til kunden. Eksempler på sådanne naturalieydelser af mindre værdi vil være deltagelse i konferencer, seminarer og lignende arrangementer vedrørende specifikke finansielle instrumenter eller investeringsprodukter, herunder forplejning inden for rimelige grænser i forbindelse med sådanne arrangementer eller forretningsmøder. Andre eksempler er information og dokumentation vedrørende finansielle instrumenter eller investeringsprodukter.

Med forslaget til stk. 3 bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser af mindre værdi der er omfattet af undtagelsen til forbuddet. Bemyndigelsesbestemmelsen omfatter endvidere nærmere regler om krav til pengeinstitutternes håndtering af de gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, som instituttet måtte modtage fra tredjemand eller en person, der handler på tredjemands vegne. Bemyndigelsen svarer til den bemyndigelse, som det med forslaget til § 46 b, stk. 2, foreslås, at erhvervs- og vækstministeren får i forhold til virksomheder, der udøver skønsmæssig porteføljepleje.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 46 b, stk. 2, kan blive udnyttet til at gennemføre de delegerede retsakter, som EU-Kommissionen forventes at udstede i medfør af artikel 24, stk. 13, i MiFID II. Den konkrete udnyttelse af bemyndigelsen vil afhænge af, hvorvidt de delegerede retsakter vil blive udstedt i direktivform, der skal gennemføres i dansk ret, eller som forordninger, der finder direkte anvendelse. Som omtalt i bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 2, er det formodningen, at niveau 2-reguleringen kommer til at indeholde en oplistning af de naturalieydelser af mindre værdi, der kan undtages fra forbuddet, ligesom niveau 2-reguleringen forventes at regulere nærmere, hvorledes virksomhederne skal sikre, at alle modtagne provisionsbetalinger m.v. hurtigst muligt videresendes til kunden.

Da puljeordninger ikke er omfattet af anvendelsesområdet for MiFID II, vil de således ikke være omfattet af den niveau 2-regulering, der vil blive udstedt i medfør heraf, uanset om disse udstedes i direktiv- eller forordningsform. Der vil derfor skulle udstedes nationale regler, som forventes at fastsætte krav til puljeordningerne svarende til de krav, der vil blive stillet til virksomheder omfattet af § 46 b.

Til nr. 5

Det følger af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at overtrædelse af en række nærmere angivne bestemmelser i loven kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås at ændre § 373, stk. 1, ved at tilføje § 46 a, § 46 b, stk. 1, og § 50, stk. 2, til listen over strafbare bestemmelser. De omhandlede bestemmelser foreslås alle indført med dette lovforslag, jf. § 2, nr. 3 og 4.

Med den foreslåede § 46 a fastslås det, at pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselskaber med tilladelse som værdipapirhandler, kun må meddele kunderne, at den ydede investeringsrådgivning sker på et uafhængigt grundlag, såfremt en række betingelser herfor er opfyldt. De omfattede institutter og selskaber får således en forpligtelse til at indrette deres investeringsrådgivning i overensstemmelse med betingelserne i § 46 a, såfremt de ønsker at kunne meddele kunderne, at de yder investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag. Hvis et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab, et realkreditinstitut eller et investeringsforvaltningsselskab med tilladelse som værdipapirhandler meddeler kunderne dette, uden at betingelserne herfor er opfyldt, vil dette i medfør af den foreslåede ændring til § 373, stk. 1, kunne straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.

Den foreslåede § 46 b indfører forbud for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselskaber med tilladelse som værdipapirhandler mod at modtage og beholde gebyrer, provisioner og andre penge- og naturalieydelser, der kommer fra tredjemand, hvis virksomheden yder investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag. Bestemmelsen indfører tillige forbud mod modtagelse af tilsvarende tredjepartsbetalinger for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber med tilladelse om værdipapirhandler, der udøver skønsmæssig porteføljepleje for deres kunder.

Forbuddet indebærer, at de omfattede institutter og selskaber er forpligtede til at videresende gebyrer, provisioner og andre penge-og naturalieydelser, der kommer fra tredjemand, til kunden hurtigst muligt, såfremt de modtager sådanne betalinger. Overholder et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab, et realkreditinstitut eller et investeringsforvaltningsselskab med tilladelse som værdipapirhandler ikke denne forpligtelse, er der tale om en overtrædelse af forbuddet og dette vil i medfør af den foreslåede ændring til § 373, stk. 1, kunne straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.

Den foreslåede § 50, stk. 2, indfører forbud for pengeinstitutter mod at modtage og beholde gebyrer, provisioner og andre penge- og naturalieydelser, der kommer fra tredjemand, i forbindelse med puljeordninger omfattet af regler udstedt i medfør af den gældende § 50, stk. 2, der bliver til stk. 4. Det foreslåede forbud svarer således til det forbud mod at modtage og beholde sådanne ydelser, der foreslås indført for pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der udøver skønsmæssig porteføljepleje.

Forbuddet indebærer, at pengeinstitutter, der tilbyder deres kunder puljeordninger, er forpligtede til at videresende gebyrer, provisioner og andre penge- og naturalieydelser, der kommer fra tredjemand, i forbindelse med puljeordningerne, til puljen hurtigst muligt, såfremt pengeinstituttet modtager sådanne betalinger. Overholder et pengeinstitut ikke denne forpligtelse, er der tale om en overtrædelse af forbuddet, og dette vil i medfør af den foreslåede ændring til § 373, stk.1, kunne straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.

§ 373, stk. 5, fastslår, at juridiske personer omfattet af loven kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Til § 3

Til nr. 1

Overskriften før § 19 har i den gældende lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. følgende ordlyd: »Skønsmæssig porteføljepleje« og er alene overskrift for § 19, der omhandler forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve skønsmæssig porteføljepleje i medfør af lovens bilag 1, nr. 3, litra a.

Overskriften foreslås udvidet til også at omfatte accessoriske tjenesteydelser, så overskriften er dækkende for alle de ydelser, en forvalter kan få tilladelse til efter bilag 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Til nr. 2

§ 19 a

Den foreslåede bestemmelse i § 19 a er ny.

Det foreslås med § 19 a, at en forvalter af alternative investeringsfonde kun må meddele kunder, at forvalteren yder uafhængig investeringsrådgivning, såfremt de følgende betingelser er opfyldt. For det første skal forvalteren rådgive om en bred vifte af de finansielle instrumenter, som er på markedet, og som er tilstrækkeligt forskellige både med hensyn til type og udstedere eller produktudbydere til at sikre, at kundens investeringsmål imødekommes på passende vis. For det andet stilles der krav til, hvem der må have udstedt eller udbudt de finansielle instrumenter, som forvalteren rådgiver om. Det må således ikke være begrænset til finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af forvalteren selv, af juridiske personer, der har snævre forbindelser med forvalteren, eller af andre juridiske personer, der har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med forvalteren, f.eks. en kontraktmæssig forbindelse, at dette kan indebære en risiko for, at forvalteren ikke længere yder investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag.

Forvaltere, der har tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, skal således ikke nødvendigvis tilbyde rådgivning om alle produkter på markedet, men skal rådgive om et bredt udvalg af finansielle instrumenter – bredt både med hensyn til forskellige typer af instrumenter på markedet og også med hensyn til, hvem der har udstedt eller udbudt de pågældende instrumenter. Variationen i de instrumenter, der rådgives om, både i forhold til type og udbydere/udstedere, skal være tilpasset til den konkrete kundes investering?smål.

Ved snævre forbindelser forstås snævre forbindelser, som defineret i § 3, stk. 1, nr. 6.

Eksempler på juridiske personer, som en forvalter af alternative investeringsfonde kan have så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med, at det kan indebære en risiko for, at der ikke ydes uafhængig rådgivning, vil for eksempel være aktieselskaber og andre former for virksomheder, der udvikler og udbyder forskellige former for finansielle instrumenter, og som forvalteren har en kontraktuel forbindelse med.

Den foreslåede § 19 a er en implementering af artikel 6, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde. Artikel 6, stk. 6, fastslår, at artikel 12, 13 og 19 i MiFID finder anvendelse for forvaltere, der får tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3. Det følger af artikel 94 i MiFID II, at henvisninger til MiFID skal betragtes som henvisninger til MiFID II eller MiFIR i overensstemmelse med sammenligningstabellen i MiFID II. Henvisningen til artikel 19 i MiFID skal i overensstemmelse hermed betragtes som en henvisning til artikel 24 og 25 i MiFID II.

Bilag 1, nr. 3, omfatter skønsmæssig porteføljepleje og accessoriske tjenesteydelser i form af investeringsrådgivning, opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollektiv investering samt modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.

MiFID II indeholder i artikel 24, stk. 4, krav om, at virksomheder, der yder investeringsrådgivning, skal oplyse kunden om, hvorvidt investeringsrådgivningen ydes på et uafhængigt grundlag eller ej. Samtidig skal kunden oplyses om, hvorvidt rådgivningen er baseret på et snævert udsnit af finansielle produkter, og hvorvidt den er begrænset til produkter fra aktører, som rådgiveren har tætte økonomiske eller forretningsmæssige bånd til. Dette krav vil blive gennemført i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Artikel 24, stk. 7, litra a, i MiFID II, der foreslås gennemført for forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, med § 19 a, fastsætter betingelserne for, hvornår investeringsrådgivningen sker på et uafhængigt grundlag.

Det bemærkes, at der ved gennemførelsen af artikel 24, stk. 7, litra a, er taget udgangspunkt i den engelske direktivtekst, idet der i forbindelse med oversættelsen til dansk er faldet et væsentligt »ikke« ud. Det fremgår således af den danske ordlyd, at rådgivningen ». . skal være begrænset til finansielle instrumenter, der udstedes eller udbydes af investeringsselskabet selv eller…«, mens den korrekte engelske ordlyd er følgende: ». . must not be limited to financial instruments issued or provided by the investment firm itself or…«.

Den foreslåede bestemmelse i § 19 a er svarende til den bestemmelse, der med dette lovforslag foreslås indsat i § 46 b i lov om finansiel virksomhed for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som værdipapirhandler efter § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

§ 19 b

Den foreslåede bestemmelse i § 19 b er ny.

Bestemmelsen er på samme måde som § 19 a en gennemførelse af artikel 6, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, der fastslår, at visse bestemmelser i MiFID og dermed nu MIFID II finder anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3.

Med forslaget til § 19 b, stk. 1, indføres et forbud mod tredjepartsbetalinger ved rådgivning på uafhængigt grundlag. Forbuddet indebærer, at det ikke er tilladt for forvaltere af alternative investeringsfonde, der yder investeringsrådgivning, som lever op til betingelserne i den foreslåede § 19 a for at være på et uafhængigt grundlag, at modtage og beholde gebyrer, provisioner og penge-/naturalieydelser fra tredjemand eller fra en person, der handler på vegne af tredjemand. Forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger indebærer, at det fortsat vil være tilladt for de omfattede forvaltere at modtage sådanne betalinger, men de skal hurtigst muligt herefter videregives til kunden.

Tilsvarende foreslås der indført et forbud mod tredjepartsbetalinger, når forvaltere af alternative investeringsfonde har tilladelse til at udøve skønsmæssig porteføljepleje. Forbuddet indebærer, at ikke er tilladt for en forvalter af alternative investeringsfonde, der indgår aftale om skønsmæssig porteføljepleje med en kunde, at modtage og beholde gebyrer, provisioner og penge-/naturalieydelser fra tredjemand eller fra en person, der handler på vegne af tredjemand. Forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger indebærer, at det fortsat vil være tilladt for de omfattede forvaltere at modtage sådanne betalinger, men de skal hurtigst muligt herefter videregives til kunden.

Når der ikke udøves skønsmæssig porteføljepleje, og når den ydede investeringsrådgivning ikke sker på et uafhængigt grundlag, vil tredjepartsbetalinger, som øger kvaliteten af den ydede service, fortsat være mulige, hvis forvalteren og den ydede service overholder en række kriterier. Dette vil blive nærmere reguleret i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel og beskrives videre nedenfor.

Skønsmæssig porteføljepleje defineres i bilag 1, nr. 3, som »Forvaltning af investeringsporteføljer, herunder porteføljer ejet af pensionsfonde og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i overensstemmelse med reglerne, der gennemfører artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, i overensstemmelse med de mandater, som investorerne har givet på et skønsmæssigt individuelt grundlag«, der er en gennemførelse af artikel 6, stk. 4, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde.

En aftale om skønsmæssig porteføljepleje er således kendetegnet ved at være en aftale, som indebærer, at forvalteren træffer investeringsbeslutninger for kunden og udfører handlerne – på baggrund af en fuldmagtsaftale – uden kundens forudgående godkendelse af den enkelte handel.

Provisionsforbuddet ved porteføljeplejeordninger har til hensigt at sikre, at forvalteren i en sådan fuldmagtssituation ikke varetager egne interesser på bekostning af kundens interesser.

Forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger ved rådgivning på uafhængigt grundlag og ved skønsmæssig porteføljepleje indebærer, at alle gebyrer, provisioner og andre pengeydelser, der kommer fra tredjemand, skal sendes fuldt ud videre til kunden hurtigst muligt efter modtagelsen. Det følger af præambel 74 til MiFID II, at der ikke må ske modregning i gebyrer eller andre betalinger, som kunden skylder den pågældende forvalter.

Forbuddet omfatter som udgangspunkt enhver form for gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser. Dog er det tilladt for forvaltere at modtage naturalieydelser af mindre værdi uden at skulle sende disse videre til kunden, såfremt naturalieydelsen øger kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og samtidig ikke kan forhindre forvalteren i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse.

Naturalieydelser af mindre værdi, der modtages fra tredjemand, og som er undtaget fra forbuddet, skal oplyses tydeligt til kunden. Eksempler på sådanne naturalieydelser af mindre værdi vil være deltagelse i konferencer, seminarer og lignende arrangementer vedrørende specifikke finansielle instrumenter eller investeringsprodukter, herunder forplejning inden for rimelige grænser i forbindelse med sådanne arrangementer eller forretningsmøder. Andre eksempler er information og dokumentation vedrørende finansielle instrumenter eller investeringsprodukter.

Med forslaget til § 19 b, stk. 2, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser af mindre værdi der er omfattet af undtagelsen til forbuddet. Bemyndigelsesbestemmelsen omfatter endvidere nærmere regler om krav til forvalternes håndtering af de gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, som forvalteren måtte modtage fra tredjemand eller en person, der handler på tredjemands vegne

Bemyndigelsen kan blive udnyttet til at gennemføre de delegerede retsakter, som EU-Kommissionen forventes at udstede i medfør af artikel 24, stk. 13, i MiFID II. Den konkrete udnyttelse af bemyndigelsen vil dels afhænge af, hvorvidt de delegerede retsakter vil blive udstedt i direktivform, der skal gennemføres i dansk ret, eller som forordninger, der finder direkte anvendelse, dels afhænge af, hvorvidt forvaltere af alternative investeringsfonde er omfattet af anvendelsesområdet for den delegerede retsakt. Såfremt det ikke er tilfældet, vil bemyndigelsen kunne udnyttes til at udstede regler for forvaltere, der svarer til de bestemmelser, der kommer til at gælde for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber med tilladelse som værdipapirhandler.

Det endelige indhold af niveau 2-reguleringen kendes ikke på nuværende tidspunkt, og det er derfor ikke muligt at fastslå, hvorledes bestemmelserne vil blive konkret udmøntet. Det er formodningen, at niveau 2-reguleringen vil komme til at indeholde en oplistning af de naturalieydelser af mindre værdi, der kan undtages fra forbuddet. Det er ligeledes formodningen, at niveau 2-reguleringen nærmere vil regulere, hvorledes forvalteren skal sikre, at alle modtagne provisi?onsbetalinger m.v. hurtigst muligt videresendes til kunden.

Til nr. 3

§ 171, stk. 2, fastslår, at reaktioner givet af Finanstilsynets bestyrelse eller af Finanstilsynet efter delegation fra bestyrelsen til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn.

Bestemmelsen blev indsat i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ved lov nr. 268 af 25. marts 2014. Der henvises i bestemmelsen til reaktioner givet i medfør af lovens § 197, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed. Denne henvisning er ikke korrekt. Den korrekte henvisning er i stedet § 156, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed. § 156 fastslår Finanstilsynets bestyrelses kompetencer i forhold til forvaltere af alternative investeringsfonde og depositarer for sådanne fonde.

Henvisningen i § 171, stk. 2, til § 197 foreslås derfor ændret til en henvisning til § 156.

Til nr. 4

Det følger af § 190, stk. 1, at overtrædelse af en række nærmere angivne bestemmelser i loven kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning

Den foreslåede ændring af § 190, stk. 1, indebærer tilføjelse af § 19 a og § 19 b, stk. 1, til listen over strafbare bestemmelser. De omhandlede bestemmelser foreslås indført med dette lovforslag, jf. § 3, nr. 2.

Med den foreslåede § 19 a fastslås det, at forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføres aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, kun må meddele kunderne, at den ydede investeringsrådgivning sker på et uafhængigt grundlag, såfremt en række betingelser herfor er opfyldt. De omfattede forvaltere af alternative investeringsfonde får således en forpligtelse til at indrette deres investeringsrådgivning i overensstemmelse med betingelserne i § 19 a, såfremt de ønsker at kunne meddele kunderne, at de yder investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag. Hvis en forvalter meddeler kunderne dette, uden at betingelserne herfor er opfyldt, vil dette i medfør af den foreslåede ændring til § 190, stk. 1, kunne straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.

Den foreslåede § 19 b indfører forbud for forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, mod at modtage og beholde gebyrer, provisioner og andre penge- og naturalieydelser, der kommer fra tredjemand, hvis forvalteren yder investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag eller udøver skønsmæssig porteføljepleje for deres kunder.

Forbuddet indebærer, at de omfattede forvaltere er forpligtede til at videresende gebyrer, provisioner og andre penge-og naturalieydelser, der kommer fra tredjemand, til kunden hurtigst muligt, såfremt forvalteren modtager sådanne betalinger. Overholder en forvalter ikke denne forpligtelse, er der tale om en overtrædelse af forbuddet, og dette vil i medfør af den foreslåede ændring til § 190, stk. 1, kunne straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.

§ 190, stk. 6, fastslår, at juridiske personer omfattet af loven kan pålægges strafansvar efter regle?rne i straffelovens kapitel 5.

Til nr. 5

Det følger af § 190, stk. 4, at der i forskrifter udstedt i medfør af en række nærmere angivne bemyndigelsesbestemmelser i loven kan fastsættes straf i medfør af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i regle?rne.

Den foreslåede ændring af § 190, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. indebærer tilføjelse af § 19 b, stk. 2, til listen over bemyndigelsesbestemmelser, hvor der kan indføres straf for overtrædelse af bestemmelser i regler, der udstedes i medfør af den omhandlede bemyndigelse. Den omhandlede bemyndigelsesbestemmelse foreslås indført med dette lovforslag, jf. § 3, nr. 2.

Den foreslåede § 19 b, stk. 2, giver erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om hvilke naturalieydelser, der er omfattet af undtagelsen til forbuddet mod at modtage tredjepartsbetalinger, som indføres i § 19 b, stk. 1, og om krav til forvalterens håndtering af modtagne tredjepartsbetalinger, som skal videregives til kunden. Med tilføjelsen af bestemmelsen til rækken af bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter der kan fastsættes bestemmelser om straf i regler, der udstedes i medfør af bemyndigelsen, gives der mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte straf for forvaltere, der f.eks. ikke overholder de forpligtelser, der kan pålægges forvalterne i forbindelse med håndteringen af pligten til hurtigst muligt at videresende en modtaget provisionsbetaling fra en tredjepart til kunden.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af straffelovens § 299 d, stk. 1, nr. 1, at den, der under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse af værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, og § 39, stk. 1, straffes med fængsel indtil 6 år. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 634 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrket indsats mod økonomisk kriminalitet).

Det fremgår af straffelovens § 299 d, stk. 2, at navnlig tilfælde, hvor forbrydelsen er begået af flere i forening, hvor der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding, eller hvor et større antal forbrydelser er begået, anses som særligt skærpende omstændigheder.

Med ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug vil insiderhandel og kursmanipulation, der i dag er kriminaliseret i værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, jf. § 35, stk. 1, og § 39, stk. 1, blive kriminaliseret i artikel 14, litra a og b, og artikel 15 i forordningen. Som følge heraf foreslås værdipapirhandelslovens kapitel 10, herunder bl.a. værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, og § 39, stk. 1, ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Som en konsekvens af ophævelsen af værdipapirhandelslovens kapitel 10 foreslås det at ændre bestemmelsen i straffelovens § 299 d, stk. 1, nr. 1, således, at der fremover henvises til de relevante bestemmelser i forordningen, som træder i stedet for værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, og § 39, stk. 1.

Markedsmisbrugsforordningens artikel 14, litra a og b, forbyder personer at deltage i eller forsøge at deltage i insiderhandel og at anbefale, at en anden person deltager i insiderhandel, eller tilskynde en anden person til at deltage i insiderhandel.

Markedsmisbrugsforordningens artikel 15 forbyder personer at deltage eller forsøge at deltage i markedsmanipulation. Begrebet kursmanipulation er ændret til markedsmanipulation i den danske oversættelse af markedsmisbrugsforordningen. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.3 for en nærmere beskrivelse af baggrunden herfor.

Der lægges med forslaget ikke i øvrigt op til en ændring af, hvornår der foreligger insiderhandel eller markedsmanipulation under særligt skærpende omstændigheder. Det er således ikke hensigten, at der fremover skal foretages en anden vurdering af, hvornår et tilfælde af insiderhandel eller markedsmanipulation er omfattet af straffelovens § 299 d, stk. 1, nr. 1. Det er endvidere ikke hensigten, at der skal ske en ændring i det strafniveau, der gælder i dag for overtrædelse af straffelovens § 299 d, stk. 1, nr. 1.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af retsplejelovens § 781, stk. 3, nr. 3, at der kan indhentes teleoplysning i sager, hvor efterforskningen angår visse grovere overtrædelser af værdipapirhandelslovens bestemmelser om § 35, stk. 1 (insiderhandel), § 36 (videregivelse af intern viden) og § 39, stk. 1 (kursmanipulation), hvis de øvrige betingelser i bestemmelsens stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt.

Retsplejelovens § 781, stk. 3, nr. 3, der har til formål at opfylde artikel 12, stk. 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug), blev indført ved lov nr. 1398 af 21. december 2005 om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af større straffesager om økonomisk kriminalitet, adgang til teleoplysning i visse børsstrafferetlige sager m.v.).

Det foreslås at ændre bestemmelsen sådan, at § 35, stk. 1, § 36 eller § 39, stk. 1, ændres til artikel 14 eller 15 i markedsmisbrugsforordningen.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at med ikrafttrædelsen af markedsmisbrugsforordningen vil insiderhandel, videregivelse af intern viden og kursmanipulation, der i dag er kriminaliseret i værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, jf. § 35, stk. 1, § 36, stk. 1, og § 39, stk. 1, blive kriminaliseret i artikel 14, litra a og b, artikel 14, litra c, og artikel 15 i forordningen. Som følge heraf foreslås værdipapirhandelslovens kapitel 10, herunder bl.a. værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, § 36 og § 39, stk. 1, ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Markedsmisbrugsforordningens artikel 14, litra a og b, forbyder personer at deltage i eller forsøge at deltage i insiderhandel, at anbefale, at en anden person deltager i insiderhandel, eller at tilskynde en anden person til at deltage i insiderhandel. Derudover forbyder artikel 14, litra c, personer uretmæssigt at videregive intern viden. Forordningens artikel 15 forbyder personer at deltage eller forsøge at deltage i markedsmanipulation.

Der lægges med forslaget ikke op til at ændre betingelserne for, hvornår der efter retsplejelovens § 781, stk. 3, nr. 3, kan ske en fravigelse af det almindelige kriminalitetskrav i bestemmelsens stk. 1, nr. 3.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 3. juli 2016, jf. dog stk. 2. Efter artikel 39, stk. 2, i markedsmisbrugsforordningen finder forordningen anvendelse fra den 3. juli 2016. Medlemslandene skal efter artikel 39, stk. 3, senest den 3. juli 2016 have foretaget de nødvendige foranstaltninger til anvendelse af markedsmisbrugsforordningen.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 2 og § 3, nr. 1, 2, 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 2017.

Efter ordlyden af MiFID II skal reglerne finde anvendelse i medlemslandene fra den 3. januar 2017 og være gennemført i national lovgivning senest den 3. juli 2016. EU-Kommissionen har den 10. februar 2016 fremsat forslag om, at anvendelsestidspunktet udsættes til den 3. januar 2018. Der pågår på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse fortsat drøftelser af dette samt en mulig udsættelse af fristen for gennemførelse i national lovgivning ligeledes med et år, men udskydelsen er ikke endeligt vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet.

Lovforslaget indebærer en væsentlig udvidelse af beskyttelsen af investorerne i form af de foreslåede forbud mod tredjepartsbetalinger i forbindelse med uafhængig rådgivning samt porteføljepleje- og puljeordninger. Særligt i forbindelse med porteføljeplejeordninger og puljeordninger er der væsentlige interessekonflikter mellem hensynet til kundens interesse og hensynet til de økonomiske interesser hos det pengeinstitut m.v., der tilbyder porteføljepleje- eller puljeordningen. Disse interessekonflikter er indgående belyst i den i lovforslaget omtalte rapport om »MiFID II og investeringsforeningers betaling af formidlingsprovision«. Det er derfor vurderingen, at de skærpede krav til investorbeskyttelsen bør gennemføres hurtigst muligt og træde i kraft den 1. januar 2017, uanset udfaldet af EU-Kommissionens forslag om at udsætte anvendelsesdatoen for MiFID II.

Det foreslås i stk. 3, at bekendtgørelse nr. 1234 af 22. oktober 2007 om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser ophæves. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 28 b, stk. 2, og § 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v.

Bekendtgørelsen ophæves, da bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Kommissionens direktiv 2003/125/EF af 22. december 2003 om gennemførelse af markedsmisbrugsdirektivet med hensyn til redelig fremlæggelse af investeringsanbefalinger og oplysning om interessekonflikter.

Som en konsekvens af, at § 28 b i lov om værdipapirhandel m.v. ophæves, vil bekendtgørelse nr. 1234 af 22. oktober 2007 om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanbefalinger blive ophævet.

Det foreslås i stk. 4, at bekendtgørelse nr. 386 af 18. april 2013 om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner, insiderlister, underretning om mistænkelige transaktioner, indikationer på kursmanipulation og accepteret markedspraksis (markedsmisbrugsbekendtgørelsen) ophæves. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 3 a, stk. 2, § 28 a, stk. 7, § 37, stk. 10, § 38, stk. 5, og § 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v.

Bekendtgørelsen ophæves, da bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003 om gennemførelse af markedsmisbrugsdirektivet med hensyn til definition og offentliggørelse af intern viden og definition af kursmanipulation og dele af Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004 om gennemførelse af markedsmisbrugsdirektivet for så vidt angår accepteret markedspraksis, definition af intern viden i forbindelse med varederivater, udarbejdelse af lister over insidere, anmeldelse af ledende medarbejderes transaktioner og af mistænkelige transaktioner.

Til § 7

Det foreslåede § 7, stk. 1, angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde. Forslaget følger territorialbestemmelserne for de love, der foreslås ændret med lovforslaget.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 1-3 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

I forlængelse af den finansielle krise er det fundet nødvendigt at styrke den finansielle regulering og tilsynet med de finansielle markeder for at sikre velfungerende og effektive kapitalmarkeder. Det er en betingelse for økonomisk vækst og velstand i samfundet, at de finansielle markeder er velfungerende, og at offentligheden har tillid til markederne. Markedsmisbrug skader de finansielle markeders integritet og offentlighedens tillid til værdipapirer m.v.

Med lovforslaget gennemføres de dele af forordningen om markedsmisbrug (MAR), der bl.a. indeholder regler om oplysningspligter og imødegåelse af markedsmisbrug, der kræver implementering i dansk lovgivning. Samtidig ophæves en række regler i lov om værdipapirhandel m.v. for så vidt disse forhold fremover reguleres i markedsmisbrugsforordningen.

Med lovforslaget sker der endvidere en gennemførelse af reglerne om provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter i direktivet om finansielle instrumenter (MiFID II). Lovforslaget indebærer et forbud for banker og andre udbydere af investeringsprodukter mod at modtage og beholde provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter, hvis der enten er tale om en porteføljeplejeordning, eller hvis banken m.v. yder rådgivning, der lever op til en række betingelser vedrørende uafhængighed. De foreslåede regler er udtryk for en afbalanceret løsning, hvor der sker en væsentlig styrkelse af beskyttelsen af kunderne samtidig med, at der opretholdes et incitament for bankerne til at tilbyde rådgivning til alle kunder.

Der gennemføres herudover skærpede krav til de oplysninger om omkostninger og provisionsbetalinger, som banker m.v. skal give til deres kunder, svarende til kravene herom i MiFID II.

Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Anne Paulin (S)

# 0

Finanskrisen viste os med al tydelighed, at velfungerende kapitalmarkeder ikke er noget, der kommer af sig selv, for det kræver politisk handling at sikre, at der er den rette gennemsigtighed til stede på de finansielle markeder, og at det ikke er fantasien, men forstanden, som sætter grænser for finanssektorens ageren. Derfor er Socialdemokratiet også meget positivt indstillet over for de tiltag, som der er i markedsmisbrugsforordningen, som vi ser som et vigtigt skridt på vejen til at skabe større tillid til de finansielle markeder.

Finanskrisen viste os også, at finansielle systemer kan være meget sårbare over for den smitte, som lynhurtigt kan opstå i kredsløb af grænseoverskridende handel. Derfor er det også så vigtigt, at vi netop formår at samarbejde på europæisk plan om en fælles og holdbar regulering og en stærk beskyttelse af investorerne. Bl.a. glæder det os, at der vil komme et styrket tilsyn med en række af de finansielle instrumenter, som tidligere har været dårligt reguleret. Det samme gør sig gældende i forhold til tilsynet med den såkaldte algoritmehandel, hvor den teknologiske udvikling har gjort det muligt at foretage finansielle handler ubegribelig hurtigt. Disse og mange øvrige tiltag i markedsmisbrugsforordningen hilser vi meget velkommen.

Vi stiller os ligeledes positive over for det delvise forbud mod formidlingsprovision. Socialdemokratiet har tidligere advaret mod et totalforbud mod formidlingsprovision, fordi vi frygter, at det vil være med til at skade de mindre investorers adgang til finansiel rådgivning. Derfor mener vi, at forslaget er landet et meget godt sted med det delvise forbud, således at det også i fremtiden er muligt at hæve formidlingsprovision, hvis der er tale om en reel og kvalitetsforbedrende service eller rådgivning.

Ligeledes mener vi, at det er meget fornuftigt, at det i fremtiden bliver lettere at gennemskue, hvad de reelle omkostninger forbundet med køb af investeringsbeviser og eventuel rådgivning er. Ligeledes hæfter vi os ved, at hovedparten af høringssvarene generelt har været positive, og ser frem til den videre behandling i udvalget.

Hans Kristian Skibby (DF)

# 1

Tak. Jeg kan sådan set fortsætte nogenlunde samme sted, som Socialdemokraternes ordfører stoppede. Jeg vil dog ikke sige, at vi ubetinget vil støtte det her lovforslag, som det ligger nu, men vi synes bestemt, at lovforslaget er et af de bedre, der er kommet, set i forhold til at en del af lovforslaget jo har baggrund i en EU-forordning. Men i Dansk Folkeparti har vi den klare politik, at hver gang vi får de her forordninger og ting, som skal implementeres, fra EU, vælger vi ikke at tage udgangspunkt i, hvad EU mener, så tager vi sådan set udgangspunkt i, hvad vi selv mener, og hvad vi tror der er til gavn og glæde for danske forbrugere og danske virksomheder osv. Og det er også det, der ligger til grund for vores vurdering af det konkrete lovforslag, som jo indeholder, sådan som Socialdemokraternes ordfører sagde, forbud mod formidlingsprovision og gennemførelse af markedsmisbrugsforordningens delelementer.

Hvis man kigger historisk på det, er det jo rigtigt, at vi har haft finanskrise gennem mange år i Danmark, og en af de måder, som vi kom godt igennem finanskrisens udfordringer på, var jo bl.a., at der var stor tiltro til den danske finansielle sektor, både hvad angår de folk, som kom og ville investere midler for danske interesser, men så sandelig også for udenlandske interessenter, som ville ind på det danske marked. Men der har trods alt også været en stor grad af forbrugertillid. Hvis man f.eks. går til en bank enten som låntager, men også som investor, og køber produkter, som man jo vitterlig gør, er det selvfølgelig forbundet med en stor grad af tillid. Altså, når man investerer sine ofte meget prioriterede midler, sine pensionsopsparingsmidler og andre opsparinger, arv osv., er det vigtigt, at man har tillid til de folk, som håndterer ens private formue.

Det her lovforslag indeholder som sagt delen om formidlingsprovision, og de dele, der ligger der om styrkelse af investorbeskyttelse, kan Dansk Folkeparti sådan set tilslutte sig. Og hvis man kigger på det andet delelement om markedsmisbrugsforordningen, kan man jo se, at det, som den netop betyder, er en række lovændringer, som sikrer, at tilsynet bliver forbedret, men også at investorbeskyttelse og gennemsigtighed over for de folk, som investerer, bliver forbedret på det område.

Så alt i alt er der en række gode elementer i forslaget. Men vi vil gerne have lov til at være lidt kritiske, bl.a. i forhold til at der jo også meget pænt står, at man forventer, at det kan betyde 1 mia. kr. mindre. I dag er det sådan, at man betaler omkring 3 mia. kr. i de her gebyrer, og det er altid rart, når gebyrerne bliver mindre. 1 mia. kr. er sandt for dyden mange penge, men jeg kunne godt have en formodning om, at man måske vil opleve, at nogle af bankerne vil prøve at finde andre steder at kanalisere deres indtægtsmuligheder hen. Men det må jo så komme an på en nærmere prøve.

Jeg synes også i forhold til nogle af de mange meget dybdegående høringssvar, vi har fået, at der er en række af dem, som jeg synes har givet anledning til i hvert fald nogle spørgsmål. Der er bl.a. det fra Forbrugerrådet, som jo er inde på det her med honorarmodeller – hvorfor kunne de ikke også gælde på andre områder set i forhold til den rådgivning, man får i banker? Og der henvises også til de modeller, som man har i andre lande, både Holland, Sverige, USA og Storbritannien og andre steder hvor man har nogle flere krav til de folk, som sælger investeringsprodukter. Og der synes man jo egentlig også at det vil være helt på sin plads at folk har en god mulighed for at få at vide: Jeg betaler noget via nogle transmissionsgebyrer og nogle gebyrer i forbindelse med mit køb, men det er ikke altid, at jeg bliver oplyst om, hvad banken så også får i indtægter fra den anden side. Det er også det, vi kender fra andre brancher.

Dansk Aktionærforening er også inde at kigge på det, altså det her med formidlingsprovision. Så jeg vil selvfølgelig gerne i forbindelse med udvalgsarbejdet grave lidt dybere i diskussionen om netop formidlingsprovisionen.

Men grundlæggende er vi positive over for det samlede lovforslag, og jeg tror såmænd også, at vi ender med at stemme for det. Men det ændrer ikke på, at vi vil have de her ting belyst, inden vi tager endeligt stilling. Tak.

Torsten Schack Pedersen (V)

# 2

Lovforslaget indeholder, som det allerede er blevet nævnt, to hovedspor. Den første del er, som også den socialdemokratiske ordfører sagde, en opfølgning på det finansielle reguleringsområde oven på finanskrisen, hvor vi jo har taget en lang række initiativer for at sikre, at nogle af de fejl, der blev begået, ikke gentages, så vi får skabt et mere velfungerende marked, hvor der er mere transparens, åbenhed, hvor man som investor er sikker på at få de oplysninger, man har brug for, og hvor der ikke er nogen, der kan holde noget skjult. Så det handler simpelt hen om at styrke det marked, som er så afgørende for at sikre vækst i Danmark, men bestemt også i hele Europa, og derfor er det også nogle af de her ting, som vi i høj grad regulerer på europæisk niveau.

Det er så noget af den tekniske forklaring på, hvorfor vi nu står med det her lovforslag. Hvis man skal bruge et øjeblik på teknikken, vil jeg sige, at det skyldes, at markedsmisbrugsområdet tidligere været reguleret via direktiver. Nu bliver det til en forordning. Det giver så noget følgelovgivning plus de opstramninger, der ligger i det. Det giver ganske god mening, at de regler gælder ensartet på europæisk plan gennem en forordning.

Det, der måske har påkaldt sig større opmærksomhed med lovforslaget, er delen om formidlingsprovision. Regeringen har valgt – og det er vi jo store tilhængere af i Venstre – at vi laver en direktivnær implementering af, hvad der skal være muligt, og hvad der ikke skal være muligt, hvad angår formidlingsprovision. Det er jo en balance, som både skal sikre, at man som investor er sikker på, at man får en ordentlig, grundig og saglig rådgivning, men også sikre, at der bliver rådgivet.

I forlængelse af det, som Dansk Folkepartis ordfører sagde, vil jeg sige, at det vurderes på baggrund af de erfaringer, man har gjort sig i nogle af de lande, hvor man har indført totalforbud, at der er en risiko for, at der simpelt hen er investorer, der ikke får nogen rådgivning overhovedet. Erfaringen er i høj grad, at det er mindre investorer, der står tilbage uden rådgivning. Det tror jeg heller ikke der er nogle af os der synes er en ønskværdig situation. Derfor handler det om at finde en balance. Det er så det, forslaget lægger op. Er der rådgivning med, er muligheden der, men hvis ikke, så bliver der et forbud, og det skaber mere gennemsigtighed og givetvis også en bedre konkurrencesituation og dermed også mulighed for en bedre forrentning for investorerne. Det har vi jo alle interesse i.

En sidste ting, jeg lige vil bruge lidt tid på, er, at der de seneste dage og uger har været en diskussion om ikrafttrædelsen af det her forslag. Jeg må sige, at det ønske, vi fra Venstre har om at sikre en ordentlig investorbeskyttelse, er der ikke nogen grund til at udsætte. Men kan vi finde en praktisk løsning på nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst om papirarbejde og informationer og andet, så er det noget, vi vil se konstruktivt på under udvalgsarbejdet fra Venstres side.

For at summere op vil jeg sige, at det er ganske fornuftige elementer, der er i lovforslaget. Det skærmer os mod nogle af de dårligdomme, vi så under finanskrisen, og sørger for, at vores markeder fungerer bedre, og sikrer også med forbuddet mod formidlingsprovision, at investorerne får en bedre situation og en bedre konkurrencesituation.

Så grundlæggende er det et ganske fornuftigt forslag, som vi naturligvis støtter fra Venstres side.

Jeg har lovet at sige, at det gør Det Konservative Folkeparti også.

Rune Lund (EL)

# 3

I Enhedslisten er vi også som udgangspunkt positivt indstillet, men vi mener, at den sidste del af lovforslaget om formidlingsprovision godt kunne gå længere. Der er flere gode ting i det her lovforslag, som jo omhandler implementeringen af den nye forordning om markedsmisbrug, og der er også positive elementer med MiFID II-direktivet om formidlingsprovision, men vi ser gerne i netop den anden del, som jeg kort nævnte før, at man går videre.

For at starte med den første del om markedsmisbrugsforordningen vil jeg sige, at vi mener, at det er positivt, at f.eks. emissionskvoter nu også bliver dækket i dansk lovgivning. Vi synes også, det er positivt, at den nye forordning også håndterer en række andre finansielle produkter. Det er f.eks. derivater. Og den håndterer også indberetning af ledende medarbejderes transaktioner. Derivater var jo et meget populært spekulationsobjekt op til finanskrisen, så det er meget positivt, at man får kigget noget mere på det.

Det er også fint, at det bliver præciseret i lovforslaget, at man kan få bøde eller fængselsstraf for grove forseelser. Det synes vi er godt. Vi synes også, sådan som vi læser lovforslaget, at der ligger en styrkelse af wistleblowerordningen, idet alle ansatte nu omfattes af en sikring mod forskelsbehandling. Det er i hvert fald sådan, vi læser forslaget. Hvis det er rigtigt forstået, er det positivt.

Der er dog en del af lovforslaget, som vi synes er en lille smule uklar. Det handler om følgende, hvor der står:

»Pligten i § 37 i lov om værdipapirhandel m.v. til at udarbejde interne regler om køb af udsteders værdipapirer og behandling af intern viden foreslås ikke videreført, idet der alene er tale om en dansk regel. Erhvervs- og Vækstministeriet ønsker ikke en videreførelse af disse regler.«

Og lidt i samme spor står der et andet sted:

»De rent nationale krav om udstederes interne retningslinjer i § 37 i lov om værdipapirhandel m.v. for ansattes handel med værdipapirer foreslås ikke videreført.«

Stiller det Danmark i en uændret situation, siden disse interne regler nu er dækket af forordningen, eller vælger man bare at droppe det, der står i lovforslaget om de her interne krav om interne retningslinjer? Hvis det sidste er tilfældet, så synes vi i hvert fald fra Enhedslistens side, at det trænger til en nærmere forklaring, og det er noget, vi har tænkt os at spørge ind til i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Så er der formidlingsprovisionen. Vi anerkender, at der er tale om et fremskridt. Men som et par andre ordførere også har været inde på, kunne man jo faktisk gå endnu videre. I øjeblikket er der jo tale om et marked, som er dårligt reguleret, og bankerne, som typisk administrerer investeringsforeningerne, har, som det er nu, en ret uheldig sammenblanding af interesser. Bankerne har f.eks. en økonomisk interesse i at rådgive folk til at investere i de værdipapirer, som er omfattet af provision, mens værdipapirer, der ikke er omfattet af provision, ikke giver penge til banken på den samme måde. Derfor er det helt principielt sådan, at når der er provision inde i billedet, kan man ikke være sikker på, at banken rådgiver ordentligt om, hvad man skal investere i. Jo højere provision der vil være på et investeringsbevis, jo større incitament vil banken have til at anbefale det. Det ville jo være dejligt, hvis der altid var en sammenhæng mellem den højeste provision, som banken får, og det bedste investeringsbevis for kunden. Men i og med at det ikke nødvendigvis vil være tilfældet i alle situationer, kan der jo ligge en skævvridning, så banken vælger at sige til folk, at de skal købe det her investeringsbevis eller investere på den og den måde, fordi det er rigtig fornuftigt, men grunden er i virkeligheden, at banken anbefaler det, fordi banken på den måde tjener flere penge.

Hvad værre er, kan bankernes provisioner også betyde, at de kan se bort fra, hvor risikable investeringerne er. Der har jo været eksempler fremme om, at bankerne har negligeret kundernes ønsker om en vis risikoprofil og uden at orientere kunden har investeret i mere risikable papirer, netop fordi det gav en højere provision. Vi er derfor fra Enhedslistens side enige med Forbrugerrådet Tænk i, at det optimale ville være helt at fjerne provisioner, som man f.eks. har gjort det i Sverige. Det er i hvert fald også noget, vil vil gå ind i under udvalgsarbejdet. Og så vil vi gerne i forbindelse med de nye stramninger, der ligger i det her, se på, hvordan man fra ministerens side vil forhindre, at der sker en slags skævvridning på grund af forskellige provisionsstørrelser. Hvordan vil man fremadrettet holde øje med det og sikre, at det ikke kommer til at ske, hvis lovforslaget bliver vedtaget, sådan som det ligger her?

Samlet set vil vi stille os positive over for den del, der omhandler markedsmisbrugsordningen, og vi er noget mere skeptiske og vil i hvert fald gerne dykke lidt mere ned i delen om formidlingsprovision.

Vi ser frem til det videre arbejde i udvalget, hvor vi kan få stillet nogle spørgsmål og komme nærmere en afklaring af sagen.

Joachim B. Olsen (LA)

# 4

Tusind tak for det. Det er lovforslag som det her, der gør, at det er en god idé, at der er flere behandlinger af lovforslag i Folketinget. Det her er et ganske kompliceret lovforslag. Min kollega har gennemgået en del af det. Det handler grundlæggende om to ting: delvis forbud mod formidlingsprovision og gennemførelse af markedsmisbrugsforordningen. Vi har noteret os, at der er tale om en minimumsimplementering, og at det er noget, regeringen har gjort meget ud af. Der ligger sådan set også et grundigt forarbejde til grund for det her lovforslag. Vi har en del spørgsmål til lovforslaget. Nogle af dem har udvalget allerede stillet, og de er af gode grunde ikke blevet besvaret endnu, men det er spørgsmål, som vi har brug for at få besvaret, før vi kan tage endelig stilling til det her lovforslag.

Jeg kan dog sige, at en forudsætning for, at vi kan stemme ja til lovforslaget, er, at ikrafttrædelsen udskydes. Det er jo sådan, at EU har udskudt ikrafttrædelsen af den her forordning, og man har så fra ministeriets side valgt at holde fast i den oprindelige ikrafttrædelsesdato i Danmark, og det giver altså nogle udfordringer på markedet. Det vil jo være sådan, at bankerne skal gå ud til deres kunder og informere dem om, at de nu på baggrund af lovgivningen skal ændre deres produkt, og da der så indtil implementeringen i EU vil komme det, man vel kan kalde nogle bekendtgørelser på baggrund af lovforslaget, så vil de muligvis skulle gå ud og informere deres kunder endnu en gang på et senere tidspunkt. Det synes vi ikke giver mening, og vi synes også, at hvis regeringen skal være tro mod dens ønske om at minimumsimplementere, så må det også gælde for ikrafttrædelser. Så det vil jeg sige er en forudsætning for, at vi kan stemme for lovforslaget, hvilket der er en sandsynlighed for at vi gør. Tak.

Rasmus Nordqvist (ALT)

# 5

Debatten om formidlingsprovision har efterhånden stået på et stykke tid, og jeg er faktisk glad for, at vi nu får mulighed for at diskutere det her i Folketinget. Det er jo en diskussion, der ikke kun er relevant i Danmark, men som udspringer af en EU-forordning, som vi så skal forsøge at implementere på bedste og klogeste vis.

I bemærkningerne til lovforslaget står der, at formålet med Europa-Kommissionens initiativ er at styrke gennemsigtighed, markedsintegritet og investorbeskyttelse i det finansielle system. Og det er vi selvfølgelig helt med på.

Jeg synes, det er på tide, at vi får kigget den danske formidlingsprovisionsmodel efter i sømmene. Vi har en model med nogle uheldige strukturer, som skaber en mindre gennemsigtighed for forbrugeren og på mange måder ikke understøtter et marked med konkurrence. Derfor er jeg glad for, at regeringen nu er kommet med deres bud på en model.

Lovforslaget indebærer et forbud for banker og andre udbydere af investeringsprodukter mod at modtage og beholde provisionsbetalinger fra tredjeparter, hvis der enten er tale om porteføljeplejeordninger eller en puljeordning, eller hvis en bank yder investor rådgivning på et uafhængigt grundlag.

Jeg mener, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning, men også at det giver anledning til flere spørgsmål. Hvorfor må man f.eks. ikke indføre et generelt forbud mod formidlingsprovisioner for porteføljeordningerne i stedet for denne model, hvor pengene skal betales tilbage til kunden? Jeg mener i hvert fald ikke, at det er med til at øge gennemsigtigheden for forbrugeren. Samtidig kan man tage skridtet videre og spørge sig selv, hvorfor det kun skal være dele af bankens rådgivning, der skal omfattes af lovforslaget.

Hvis man gerne vil skabe gennemsigtighed og beskytte investorerne, hvorfor så ikke lave et forbud mod formidlingsprovisioner for al rådgivning og i stedet indføre en honorarmodel, som man har haft held med i andre lande? Det vil sikre forbrugerne bedre rådgivning med fokus på forbrugernes bedste interesse, når banken ikke tjener penge på at anbefale bestemte investeringsfonde. Det vil også minimere risikable investeringer og hurtige handeler, som i det nuværende system er til bankens fordel. Samtidig vil det selvfølgelig også sænke omkostningerne for forbrugerne, som ifølge arbejdsgruppens rapport fra 2015 er fordoblet siden 2001. Det vil også sikre, at bankernes rådgivning ikke fremstår gebyrfri, som det kan være tilfældet i dag, hvor kunden ikke altid bliver rådgivet om omkostningerne. Og derudover vil det give bedre muligheder for, at andre rådgivningsvirksomheder kan komme ind på markedet.

Jeg kender godt argumenterne om, at formidlingsprovision er med til at beskytte de små investorer, så kunder med små formuer også er sikret at kunne få rådgivning. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi kigger mod lande som f.eks. England og Holland og ser, hvordan markederne har reageret dér. Og jeg håber, at det er noget, som vi kan kigge nærmere på sammen i udvalgsarbejdet.

Det sidste spørgsmål, som trænger sig på for mig, er i forhold til direktivets artikel 24, stk. 9, som indeholder et generelt forbud mod de provisionsbetalinger, som svækker forpligtigelsen til at varetage kundens bedste interesse. Jeg kan ikke se, hvordan det er muligt at skelne imellem formidlingsprovisioner, der skaber interessekonflikt, og formidlingsprovisioner, der ikke skaber interessekonflikt. I min optik vil der altid været et økonomisk incitament fra bankens side til at anbefale de investeringsfonde, som betaler bankerne de her provisioner. Det er måske noget, som ministeren kan svare på, og ellers synes jeg, det er noget, vi også skal se nærmere på.

Alt i alt er det selvfølgelig et skridt i den rigtige retning. Vi stiller os også positive over for det samlede forslag, men vi håber på at kunne få belyst flere løsningsmodeller i udvalgsarbejdet. For Alternativet er det vigtigste, at vi får lavet den helt rigtige model nu, så vi ikke om et par år skal stå og lave om på modellerne igen.

Ida Auken (RV)

# 6

Mange tak. Efter at have været igennem en finanskrise er det jo klart, at vi sidder og tænker, at vi alle sammen havde et ansvar for det, der skete, og at vi alle sammen havde et ansvar for, at tingene kunne gå, som de gjorde, og derfor har vi jo haft en lang besindelsesperiode også i det politiske, hvor vi har lavet en række regler, der skal sikre, at vi ikke ender i lignende situationer.

Det har været meget vigtigt, og jeg tror også, at det er vigtigt, at vi så får tænkt os om, at vi ikke laver regler bare for reglernes skyld, men at vi gør det med det for øje, at vi skal beskytte forbrugerne, vi skal beskytte investorerne, vi skal beskytte stabiliteten i vores samfund, men vi skal også samtidig sikre, at vi ikke gør noget, der gør det hele dyrere og mere besværligt end højst nødvendigt, fordi den finansielle sektor jo sådan set er en sektor, der spiller en enorm rolle for resten af vores samfund og for, at det kan løbe rundt, så vi kan få investeringer til mange af de ting, vi gerne vil.

Med det lovforslag, vi behandler i dag, er det jo blevet gennemgået ganske grundigt, hvad det er, vi laver. Vi implementerer bl.a. en forordning om markedsmisbrug og det, der med et fint ord hedder MiFID-direktivet. Der har vi jo også diskuteret, hvorfor det er klogt at lave et delvist forbud mod formidlingsprovision, fordi det giver den rigtige balance mellem at beskytte investorerne og samtidig sikre rådgivning til alle kunderne.

Men når vi så kigger på, hvad det er, vi laver herinde, synes jeg også, vi skal tænke os om, i forhold til at der rammer en virkelighed derude, og i Danmark har vi altså valgt at have et ikrafttrædelsestidspunkt i 2017, hvor EU faktisk endnu ikke på det her tidspunkt har lagt de sidste regler frem og derfor formentlig kommer til at beslutte, at man kan vente til 2018 med at lade det her træde i kraft.

Fra radikal side synes vi, at det er værd at lytte til, at man faktisk er bekymret for at få to sæt regler ud, to sæt regler, hvor man først skal sætte det i værk, som man skal ud og lave aftaler om. Det kan komme til at berøre op imod 300.000 mennesker, og man skal vælge forretningsmodel uden at kende de endelige regler som sektor. Det vil sige, at der kan komme sådan en stor forvirring både hos kunderne – de skal have to regler – og om det at skulle skabe gennemsigtighed, og det kan komme til at koste ganske mange penge for sektoren, op imod 100-150 mio. kr., og det ved vi jo godt hvem kommer til at betale i sidste ende.

Så selv om vi alle sammen synes, at det er vigtigt, at det skal træde i kraft, synes jeg også, vi har et ansvar som politikere for at tænke os om og sige, at når de endelige regler ikke engang er klar, man ikke ved, hvad det er, man skal lave i sektoren, skulle vi så ikke overveje, om ikke vi skal vente med at lade det her træde i kraft, formentlig ligesom resten af EU, indtil 2018. Det vil vi i hvert fald gerne opfordre til fra Det Radikale Venstres side, sådan at vi ikke laver unødigt bureaukrati og omkostninger for de mange, mange mennesker, der har valgt at være investorer og sørge for, at der er penge til vores små og mellemstore virksomheder og vores store virksomheder, og de kan komme ud og skabe nogle arbejdspladser.

Så det vil vi stille spørgsmål til her i lovbehandlingsprocessen og håber, at der vil være lydhørhed for det blandt de andre partier og regeringen.

Lisbeth Bech Poulsen (SF)

# 7

Hvis der sidder nogen derude bag skærmene og følger med, kan jeg godt forstå, hvis man bliver forvirret over alle de her direktivnavne og forkortelser, og at det hele virker meget teknisk. Men i bund og grund håndterer vi jo, som mine kollegaer tidligere har været inde på, noget af essensen af den kæmpe krise, vi har været igennem i form af finanskrisen. Hvis der er nogen, der gerne vil have et lidt mere underholdende indblik i, hvad der er sket, kan jeg anbefale filmen »The Big Short«. Den er virkelig tankevækkende og samtidig også underholdende. Den giver også et skræmmende indblik i, at det nok heller ikke er den sidste finanskrise, vi har set. Der er stadig væk masser af mærkelige kreative finansielle instrumenter derude, og der bliver nok også opfundet nye.

Grundlæggende er vi jo meget positive over for den her implementering, som er en minimumsimplementering, af den forordning her omkring markedsmisbrug. Med lovforslaget gennemføres markedsmisbrugsordningen så i dansk lovgivning ud fra et udgangspunkt om minimumsimplementering. Det er noget, regeringen går meget op i. Jeg vil gerne ligesom nogle af mine tidligere kollegaer påpege nogle af de høringssvar, der har været, fra specielt Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet Tænk, som ikke mener, at de foreslåede forbud er vidtgående nok. Forbrugerrådet Tænk ønsker en produktneutral honorarmodel som i England, Holland, USA og Australien, hvor forbrugeren i stedet betaler et direkte honorar for rådgivning, så vi ikke kommer ind i den situation, som hr. Rasmus Nordqvist og flere andre også omtalte, at der jo selvfølgelig er et incitament til at vælge det, som rådgiverne gerne vil have en til at vælge, hvis provisionen er høj nok.

Det synes vi fra SF's side er en rigtig god idé. Og så må man jo også smile lidt ad nogle af bemærkningerne, når der f.eks. står, at brancherepræsentanter fra de to lande – det er så England og Holland, som havde talt imod det her – mener, at der opstår et såkaldt advice gap, altså hvis der ikke er automatisk rådgivning som følge af forbuddet. Altså, at der er investorer, der ikke kan eller vil betale for at få en rådgivning med risiko for, at de foretager investeringer, der ikke er til deres eget bedste. Altså, helt ærligt, det er jo netop det, vi diskuterer i dag, at folk bliver skubbet i en retning, der ikke nødvendigvis er til deres eget bedste, fordi der er en interessekonflikt af rang.

Jeg synes faktisk, det er positivt, at det lader til, at der er en relativt stor enighed her i Folketinget. Og jeg vil da gerne sige, at vi fra SF's side synes, at det her forslag kunne blive markant bedre, hvis vi indopererede en eller anden form for model af det, Forbrugerrådet Tænk foreslår, og hvis vi kunne samle opbakning til det, kunne vi måske også kigge på ikrafttrædelsesdatoen, som jeg også har hørt ønske om fra visse partiers side. Men SF vil foreslå i udvalgsarbejdet, at vi kigger på Forbrugerrådet Tænk og udarbejder et ændringsforslag, som vi forhåbentlig kan lave i fællesskab i udvalget, så vi gør det her forslag fra regeringen bedre, end det allerede er.

Erhvervs- og vækstministeren (Troels L)

# 8

Tak for de mange bemærkninger fra partierne til lovforslaget her, L 159. Man kan jo sige, som mange ordførere jo har været inde på i de forskellige ordførertaler, at lovforslaget overordnet set indeholder to elementer, nemlig gennemførelse af regler om provisionsbetaling m.v. og gennemførelse af markedsmisbrugsforordningen.

Lad mig starte med reglerne om provisionsbetaling. I dag, når danskere investerer gennem investeringsforeninger, betaler de gennem investeringsforeningerne et milliardbeløb til bankerne i såkaldt formidlingsprovision. Denne formidlingsprovision skal bl.a. dække, at man som investor får rådgivning i banken om sin investering. Det er jo grundlæggende positivt, da der er en klar evidens for, at den rådgivning er vigtig for de private investorer. Investeringsforeninger betaler imidlertid også formidlingsprovision til bankerne, når investeringerne sker gennem såkaldte porteføljeplejeordninger og puljeordninger – som en række ordførere også har været inde på her i dag – dvs. hvor kunderne har givet deres pengeinstitut fuldmagt til at investere på kundens vegne. Det kan være i forbindelse med en børneopsparing eller en pensionsordning. I disse tilfælde betaler investorerne således for en rådgivning, som de ikke modtager.

Det er det, som vi nu gør op med i lovforslaget, idet der indføres forbud mod at modtage og beholde formidlings provision i to tilfælde: 1) Når der ydes uafhængig investeringsrådgivning og 2) når der er indgået en aftale mellem kunden og virksomheden om såkaldt skønsmæssig porteføljepleje eller puljeordning.

Med lovforslaget sker der således en væsentlig styrkelse af investorbeskyttelsen, samtidig med at vi tager hånd om problemstillingen, der har været omdiskuteret i en lang række år og senest har været genstand for et grundigt udvalgsarbejde. Den foreslåede model er et udtryk for en afbalanceret løsning, hvor alle kunder på den ene side sikres adgang til personlig rådgivning, og hvor de på den anden side ikke betaler for noget, som de ikke får. Reglerne er også, som flere ordførere har været inde på, udtryk for en direktivnær implementering af MiFID II-reglerne om provisionsbetaling. Lovforslaget gennemfører derudover skærpede krav til de oplysninger om omkostninger og provisionsbetalinger, som banker m.v. skal give til deres kunder, svarende til de krav, der findes i MiFID II.

Ud over om lovforslaget vil jeg selvfølgelig også indlede drøftelser med sektoren om, hvordan det sikres, at alle kunder får øget adgang til gode og letforståelige investeringsprodukter, herunder billige passive investeringsprodukter.

I forhold til spørgsmålet om markedsmisbrugsforordningen er formålet med det andet element i lovforslaget – de ændringer, som foreslås som følge af markedsmisbrugsforordningen – at styrke den finansielle regulering og tilsynet med de finansielle kapitalmarkeder for derigennem at sikre, at de er velfungerende og effektive. Det er en betingelse for økonomisk vækst og velstand i samfundet, at de finansielle markeder er velfungerende, og at offentligheden også har tillid til markederne. Markedsmisbrug skader de finansielle markeders integritet og ikke mindst offentlighedens tillid til værdipapirer m.v. Lovforslaget gennemfører de dele af markedsmisbrugsforordningen, der kræver implementering i dansk lovgivning. Forordningen indeholder bl.a. regler om oplysningspligt og imødegåelse af markedsmisbrug. Samtidig ophæves en række regler i lov om værdipapirhandel m.v., der fremover reguleres af markedsmisbrugsforordningen.

Lad mig så også blot kommentere et par af de ting, der har været nævnt. En af de ting, som en række ordførere har været inde på i dag, er selvfølgelig, at der under høringen har været rejst en diskussion om, hvorvidt ikrafttrædelsestidspunktet er det rigtige og det mest fornuftige, i forhold til hvornår den endelige EU-regulering er på plads. Det har vi jo nu en dialog med bl.a. en lang række af de berørte organisationer om. Og jeg vil gerne signalere her i dag, at det jo er et dilemma, fordi vi på den ene side gerne vil give forbrugerne nogle bedre muligheder, som en hurtig ikrafttræden vil betyde. Vi taler jo om en mulig besparelse for forbrugerne på ca. 1 mia. kr., og det er rigtig, rigtig mange penge. Det er jo noget, som de fleste partier som oftest går op i, når vi taler om at sikre forbrugerne de bedste vilkår, at forbrugerne dermed også får billigere produkter. På den anden side er det selvfølgelig også vigtigt, at der skal være mulighed for at indrette sig på de regler, der er, på en fornuftig og hensigtsmæssig måde. Derfor har jeg også noteret mig, at der er partier, der ønsker at diskutere de her dele af forslaget.

Jeg noterer mig også overordnet set – og det er jeg glad for, og det jeg vil gerne kvittere for – både Socialdemokratiets klare ordførertale og deres opbakning til lovforslaget og ikke mindst også de bemærkninger, som er faldet fra både Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti. Og så kommer vi selvfølgelig til at have en diskussion, hvad en række partier også gerne vil, nemlig om, hvorvidt man skal have et totalforbud eller ej. Jeg mener, det vil være forkert at lave et totalforbud ud fra de argumenter, som bl.a. er fremført i lovforslaget. Men jeg er også generelt politisk af den opfattelse, at hvis man får en rådgivning, skal der selvfølgelig også være mulighed for, at man betaler for den. Så jeg mener sådan set, at den skitserede model her både er fair og fornuftig, men det kan man selvfølgelig altid have politiske holdninger til.

Så noterer jeg mig også, at der er stillet nogle, kan man sige, tekniske spørgsmål, bl.a. fra Rune Lund om § 37 i lov om værdipapirhandel, og det vil jeg selvfølgelig vende tilbage til i en skriftlig besvarelse.

Erhvervs- og vækstministeren (Troels L)

# 9

Først og fremmest har vi i lovforslaget lagt vægt på det, som en række ordførere faktisk også har været inde på, og som jeg også gerne selv vil understrege, nemlig på en direktivnær implementering. For regeringen er det vigtigt, at vi både støtter op om og sikrer forbrugerne de bedst mulige vilkår, men at vi også gør det her på en måde, som jeg synes er hensigtsmæssig. Og jeg må sige, at jeg i sondringen mellem det forslag, regeringen har fremsat, og de kommentarer, som er kommet fra Forbrugerrådet, synes, at regeringsforslaget absolut giver mest mening.

Jeg må så bede ordføreren om at præcisere, hvad det er, der skulle være problemet ved det, som regeringen har fremlagt. Jeg noterede mig det sådan, at ordføreren i sit indlæg var inde på, at man godt kunne gå videre i forhold til hele spørgsmålet om, hvorvidt der var flere, der skulle være omfattet af et totalforbud. Og sådan som jeg hørte ordføreren, lagde ordføreren op til, at man skulle have et totalforbud, og det er jeg sådan set modstander af.

Erhvervs- og vækstministeren (Troels L)

# 10

Det ved jeg ikke om jeg er i stand til – ud fra en historisk viden om, hvorvidt jeg kan overbevise fru Lisbeth Bech Poulsen om noget som helst. Men jeg kan hvert fald sige, at det, som er baggrunden for forslaget, og det, som jeg også argumenterede med, jo er, at vi gerne vil give mulighed for, at finansielle institutioner, når de leverer en rådgivning, også kan få en økonomisk belønning for det. Og der må jeg sige: Hvad er problemet i det? Hvad er problemet i den model, som er skitseret? Jeg kan simpelt hen ikke se, hvad Lisbeth Bech Poulsen kunne have imod det, ud over at jeg har noteret mig, at fru Lisbeth Bech Poulsen lægger op til at støtte et totalforbud, og det er jeg bare imod.

Erhvervs- og vækstministeren (Troels L)

# 11

Jamen altså, det tror jeg sådan set gerne jeg vil prøve at uddybe i en klar, skriftlig besvarelse for netop at understrege nogle af de pointer, der er her. Jeg noterede mig også, at Alternativet overvejende synes, det er et lovforslag, der går i den rigtige retning, men måske gerne ser yderligere præciseringer og yderligere skærpelser. Men hele det der spørgsmål vil jeg gerne besvare med nogle eksempler, så det bliver tydeliggjort, hvad der er forståelsen af det, det står i lovforslaget. Og det vil jeg selvfølgelig oversende skriftligt.

Der er endnu ingen debatindlæg...