Lovforslag som fremsat

§ 1

I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 3. april 2014, foretages følgende ændring:

1. § 10 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1 betragtes det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller hvis overtrædelsen i øvrigt er af grovere karakter.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 2015.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Udenlandske virksomheder, som leverer tjenesteydelser i Danmark, og som udstationerer medarbejdere i den forbindelse, har siden den 1. maj 2008 haft pligt til at anmelde en række oplysninger til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (herefter RUT). I 2010 og 2013 blev anmeldelsespligten til RUT skærpet på en række punkter.

RUT har til formål at give myndighederne og arbejdsmarkedets parter mulighed for at sikre håndhævelsen af de regler og vilkår, der gælder for udenlandske tjenesteydere og arbejdstagere, der udfører arbejde i Danmark. Oplysningerne i RUT er et vigtigt redskab for både myndighederne og arbejdsmarkedets parter for at sikre, at udenlandske tjenesteydere overholder danske regler og vilkår, når de midlertidigt udfører arbejde i Danmark. Det er derfor af stor betydning, at udenlandske tjenesteydere overholder anmeldelsespligten til RUT og at manglende overholdelse af anmeldelsespligten sanktioneres effektivt.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2015 mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om en styrket indsats mod social dumping blev det aftalt, at bøden ved overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT skal skærpes ved gentagne overtrædelser, og at bøden skal hæves med 100 pct. anden gang reglerne overtrædes. Det er forudsat i aftalen, at Arbejdstilsynet får mulighed for at udstede administrative bødeforelæg med fordobling af bøden i sager om gentagen overtrædelse af anmeldelsespligten. Baggrunden for aftalen om skærpelsen af bødeniveauet i gentagelsestilfælde er, at en række udenlandske tjenesteydere gentagne gange ikke overholder anmeldelsespligten til RUT, og at der derfor er et behov for at skærpe straffen i gentagelsessituationer. Formålet med forslaget er at bidrage til en mere effektiv efterlevelse af reglerne om anmeldelsespligt til RUT.

Lovforslaget er således en udmøntning af en del af finanslovsaftalen mellem regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, som forudsætter en ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Udstationeringsloven

Udenlandske tjenesteydere, som overtræder anmeldelsespligten til RUT enten i form af manglende anmeldelse til RUT, eller afgivelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger efter udstationeringslovens § 7 a straffes med bøde, jf. lovens § 10 a, stk. 1-3.

Efter lovens § 10 a, stk. 3, anses det som en skærpende omstændighed ved straffens udmåling, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller hvis der ved overtrædelsen er opnået eller er tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Det er forudsat i forarbejderne til § 10 a, i udstationeringsloven, jf. Folketingstidende 2009-2010 tillæg A, L 157 som fremsat, side 14-15, at bødeniveauet for udenlandske virksomheders manglende overholdelse af anmeldelsespligten til RUT er 10.000 kr. i normaltilfælde. Det er endvidere forudsat i forarbejderne til loven, at tidligere overtrædelser af loven skal anses for en skærpende omstændighed, men der er ikke forudsat et særligt bødeniveau for gentagelsestilfælde i bemærkningerne til loven. Der foreligger begrænset viden om bødestørrelser i gentagelsestilfælde efter loven i dag. I en række sager er der vedtaget bøder og idømt udeblivelsesdomme på 15.000 kr. 2. gang anmeldelsespligten til RUT er overtrådt. Der er desuden i enkelte sager vedtaget og idømt bøder på 20.000 kr. 3. gang reglerne er overtrådt.

Med hjemmel i udstationeringslovens § 10 d, stk. 1, har Arbejdstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg for visse overtrædelser af anmeldelsespligten til RUT. De nærmere regler om Arbejdstilsynets adgang til at udstede administrative bødeforelæg er fastsat i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 800 af 20. juni 2013 om udstedelse af administrative bødeforelæg for visse overtrædelser af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere. Hjemlen til at udstede administrative bødeforelæg gælder i alle tilfælde, hvor der er tale om en ukompliceret overtrædelse af udstationeringslovens § 7 a, stk. 1 og 2 samt § 7 d, stk. 1, hvor der ikke er bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast.

2.1.2. Straffeloven

Straffelovens § 81, nr. 1, fastslår blandt andet, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen.

Straffelovens § 84, stk. 1, fastslår, at det er en betingelse for anvendelsen af bestemmelser om forhøjet straf eller andre retsfølger i gentagelsestilfælde, at gerningsmanden, inden den pågældende på ny overtræder loven, er fundet skyldig i en begået strafbar handling, som loven tillægger gentagelsesvirkning på den nu begåede overtrædelse.

Straffelovens § 84, stk. 3, fastslår bl.a., at gentagelsesvirkningen ophører, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse.

2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

I de situationer, hvor udenlandske virksomheder og tjenesteydere groft tilsidesætter anmeldelsespligten til RUT f.eks. ved gentagne overtrædelser af anmeldelsespligten til RUT eller ved meget omfattende fejlinformation i RUT, er der behov for at skærpe bødeniveauet. Det skal kunne mærkes, hvis en virksomhed groft tilsidesætter anmeldelsespligten til RUT. Med henblik på at sikre højere regelefterlevelse bør det derfor fremgå af bemærkningerne til loven, hvilken konsekvens overtrædelser af grov karakter skal have for bødens udmåling.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 10 a, stk. 3, ændres, således at det udtrykkeligt fremgår af udstationeringsloven, at straffen også skærpes i sager af grovere karakter. Ved sager af grovere karakter forstås i denne sammenhæng f.eks. tilbagevendende eller gentagen overtrædelse af lovens § 7 a, stk. 1 og 2, samt § 7 d, stk. 1, eller at der er tale om meget omfattende fejlinformation i RUT. Det er forudsat i forarbejderne til udstationeringslovens § 10 a, at bødeniveauet for manglende overholdelse af anmeldelsespligten til RUT er 10.000 kr. i normaltilfælde, jf. Folketingstidende 2009-2010 tillæg A, L 157 som fremsat, side 14-15. Det forudsættes, at normalbøden som udgangspunkt forhøjes med 100 pct. i sager af grovere karakter, herunder ved gentagne overtrædelser. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde og samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op eller nedad gående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffastsættelse i straffelovens kapitel 10.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget forventes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget forventes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Anmeldelsespligten til RUT for udenlandske virksomheder er i overensstemmelse med de EU-retlige regler for fri bevægelighed. Muligheden for at kræve anmeldelsespligt til et offentligt register er konsolideret med direktiv 2014/67/EU om håndhævelse af udstationeringsdirektivet, hvori det også er forudsat, at overtrædelse af nationale regler skal sanktioneres. Der indføres ikke nye pligter for udenlandske tjenesteydere i forbindelse med lovforslaget. Der er alene tale om en skærpelse af sanktionen ved overtrædelser af grovere karakter af allerede gældende regler med henblik på en mere effektiv håndhævelse af reglerne. En fordobling af bødeniveauet ved overtrædelser af grovere karakter af anmeldelsespligten til RUT vurderes at stå i rimeligt forhold til den pågældende lovovertrædelse.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. december 2014 til den 5. december 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes, Business Denmark, Central­organi­sationer­nes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Politimestre i Danmark, Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Håndværksrådet, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisationen i Danmark, Lederne, og Rigsadvokaten.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 1

Til nr. 1

Med forslaget ændres § 10 a, stk. 3, således, at det forhold, at der er tale om en overtrædelse af grovere karakter, anses som en skærpende omstændighed ved straffens udmåling. Ved grovere karakter forstås f.eks., at der er tale om en gentagen eller tilbagevendende overtrædelse af udstationeringslovens § 7 a, stk. 1 og 2, samt § 7 d, stk. 1, eller at der er tale om en meget omfattende fejlinformation i RUT.

Forslaget medfører, at det ved straffens udmåling betragtes som en skærpende omstændighed, at den anmeldelsespligtige udenlandske virksomhed eller tjenesteyders forseelse er af grovere karakter. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis virksomheden eller tjenesteyderen tidligere er straffet for overtrædelse af reglerne om anmeldelsespligt til RUT, herunder også reglerne om at give dokumentation til hvervgiver eller ved omfattende fejlinformation til RUT. Det forudsættes, at bøden hæves med 100 pct. ved overtrædelser af grovere karakter. Dette gælder såvel ved den første gentagne overtrædelse, som ved efterfølgende overtrædelser. De almindelige strafferetlige principper om ligeartede lovovertrædelser gælder ved vurderingen af, om der er tale om, at det nye forhold er af samme art, som det tidligere pådømte forhold.

Det bemærkes, at det i øvrigt tilkommer domstolene ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder at fastsætte bøden i den enkelte sag, og at bøden kan fastsættes til et større eller mindre beløb end bødeniveauet i normaltilfælde afhængig af sagens konkrete omstændigheder, således som det også fremgår af forarbejderne til lovens § 10 a, jf. Folketingstidende 2009-2010 tillæg A, L 157 som fremsat, side 14-15.

Der lægges med lovforslaget ikke op til en ændring af § 10 a, stk. 3 i øvrigt. Således forudsættes det fortsat at være en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, eller hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, men der forudsættes ikke en fordobling af bødestraffen i disse situationer.

Reglerne om indbyrdes gentagelsesvirkning følger de almindelige strafferetlige principper, således at der ved vurderingen af, om forholdet skal have gentagelsesvirkning, skal ske en konkret vurdering af såvel den foreliggende som den tidligere overtrædelse. Både tidligere domme og bødevedtagelser, såvel udenretlige som administrative, tillægges gentagelsesvirkning i overensstemmelse med straffelovens § 84, stk. 3, og retsplejelovens § 899, stk. 3 og § 832, stk. 3. Fristen regnes fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse.

Det er en betingelse for skærpelse af straffen i gentagelsestilfælde, at den nye strafbare handling er begået inden udløbet af 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, jf. straffelovens § 84, stk.1 og 3.

Dansk rets almindelige regler om kumulation af straf ved pådømmelse af flere forhold finder anvendelse.

Med den angivne forudsætning om, at bøden fordobles ved grove overtrædelser af anmeldelsespligten til RUT, vil Arbejdstilsynet i forbindelse med udstedelse af administrative bødeforelæg overfor udenlandske virksomheder, der tidligere er straffet for f.eks. manglende overholdelse af anmeldelsespligten til RUT, kunne anvende det forhøjede bødeniveau.

§ 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. marts 2015. Det skærpede bødeniveau får virkning for en gentagen overtrædelse, der finder sted efter lovens ikrafttræden, dvs. hvor anmeldelsespligten og dermed levering af tjenesteydelsen finder sted efter den 1. marts 2015.

Udenlandske virksomheder, som udstationerer lønmodtagere til Danmark har pligt til at anmelde en række oplysninger til Register for Udenlandske Tjenesteydere (herefter RUT).

RUT har til formål at give myndighederne og arbejdsmarkedets parter mulighed for at sikre håndhævelsen af de regler og vilkår, der gælder for udenlandske tjenesteydere og arbejdstagere, der udfører arbejde i Danmark.

RUT er et vigtigt redskab for både myndighederne og arbejdsmarkedets parter for at sikre, at udenlandske tjenesteydere overholder danske regler og vilkår, når de midlertidigt udfører arbejde i Danmark. Det er derfor af stor betydning, at udenlandske tjenesteydere overholder anmeldelsespligten til RUT og at manglende overholdelse af anmeldelsespligten sanktioneres effektivt. Efter gældende praksis er bødeniveauet for manglende overholdelse af anmeldelsespligten til RUT 10.000 kr. i normaltilfælde.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2015 om en styrket indsats mod social dumping blev Regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti enige om, at bøden ved overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT skal skærpes ved gentagne overtrædelser, og at bøden skal hæves med 100 pct. anden gang reglerne overtrædes. Formålet med lovforslaget er at bidrage til en mere effektiv efterlevelse af reglerne om anmeldelsespligt til RUT.

Lovforslaget er således en udmøntning af en del af finanslovsaftalen, som forudsætter en ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

1. Ændringsforslag

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. december 2014 og var til 1. behandling den 15. januar 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 3. december 2014 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag 44. Den 17. december 2014 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra foreningen Rejsearbejdere.dk.

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har foreningen Rejsearbejdere.dk mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at en bøde på 20.000 kr. for overtrædelse af reglerne i RUT-registret og efterfølgende at lave social dumping og arbejde under ukontrollerede forhold med tilsidesættelse af sikkerheden og arbejdsmiljøreglerne er for mild, set i forhold til at der ofte er tale om, at de udenlandske virksomheder bevidst omgår reglerne.

Derfor har Dansk Folkeparti stillet ændringsforslag der betyder, at udenlandske tjenesteudbydere skal anmelde det til RUT-registret 1 uge før de påbegynder arbejdet i Danmark. Det vil betyde, at myndighederne har tid til at kontrollere, om der er tale om reelle firmaer med orden i sagerne, eller der er tale om fiktive firmaer.

Desuden har Dansk Folkeparti stillet ændringsforslag om et gebyr på 2.500 kr. til dækning af omkostningerne ved den administration, der følger med RUT-registret.

Dansk Folkeparti har herudover stillet ændringsforslag, der pålægger udenlandske tjenesteudbydere at indbetale et depositum på 20.000 kr. ved tilmelding til RUT-registret. Dette depositum vil blive tilbagebetalt, hvis tjenesteudbyderen følger reglerne og dansk lovgivning. Sker det ikke, er depositummet tabt, og derudover får tjenesteudbyderen en bøde.

Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforslaget. Det er endnu et skridt i kampen mod social dumping, omend et meget forsigtigt og beskedent skridt. Der skal tages langt mere effektive midler i brug, hvis vi for alvor skal begrænse social dumping, heriblandt ikke mindst lovgivning om arbejdsklausuler i alle offentlige kontrakter, lovgivning om kædeansvar for alle hovedentreprenører og -leverandører af tjenesteydelser og forbedring af lov om virksomhedsoverdragelse. Enhedslistens vil stemme for lovforslaget, selv om ændringsforslagene ikke måtte blive vedtaget.

Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 2 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL):

1) Undertitlen affattes således:

»(Pligt til anmeldelse til Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) senest 1 uge før iværksættelse af arbejde, forhøjelse af straffen for overtrædelser af grovere karakter af anmeldelsespligten til RUT og administrationsgebyr og depositum for registrering)«

[Konsekvensændring]

Til § 1

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (SF og EL):

2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. § 7 a, stk. 5, 1. pkt., affattes således:

»Oplysningerne efter stk. 1 og 2 skal anmeldes, senest 1 uge forud for at leveringen af tjenesteydelsen i Danmark påbegyndes.««

[Udenlandske virksomheder skal have pligt til at anmelde til RUT, senest 1 uge før arbejdet iværksættes]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL):

3) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»02. Efter § 7 e indsættes som nye paragraffer:

»§ 7 f. Ved anmeldelse til Register for Udenlandske Tjenesteydere opkræves der et administrationsgebyr.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om opkrævning af administrationsgebyr for anmeldelse til Register for Udenlandske Tjenesteydere.

§ 7 g. Ved anmeldelse til Register for Udenlandske Tjenesteydere opkræves der et depositum på 20.000 kr. af den udenlandske tjenesteyder til dækning af udestående forpligtelser efter lovens §§ 5 og 6.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning og tilbagebetaling af depositum.««

[Ved anmeldelse til RUT betales et administrationsgebyr og et depositum på 20.000 kr.]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2 og 3.

Til nr. 2

Udenlandske virksomheder skal have pligt til at anmelde en række oplysninger til RUT-registret, senest 1 uge før arbejdet iværksættes. Anmeldelse mindst 1 uge før arbejdets påbegyndelse i Danmark sikrer, at virksomheden har fokus på, at alt er i orden, i god tid før virksomheden påbegynder sin(e) aktivitet(er) i Danmark. Desuden får danske myndigheder mulighed for at kontrollere, om den udenlandske virksomhed er registreret i hjemlandet.

Til nr. 3

Forslagsstillerne finder det rimeligt, at den udenlandske virksomhed ved tilmelding til RUT-registret betaler et administrationsgebyr. Størrelsen af dette administrationsgebyr er til forhandling, men et beløb på 2.500 kr. vil være rimeligt. Desuden skal den udenlandske virksomhed indbetale et depositum, der henstår uforrentet, og som først tilbagebetales ved arbejdets ophør og afmeldelse i RUT-registret, under forudsætning af at alle regler har været overholdt. I modsat fald mister virksomheden sit depositum. Et mistet depositum erstatter ikke andre krav, det offentlige måtte have mod virksomheden.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Jacob Lund (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Nadeem Farooq (RV) Andreas Steenberg (RV) Eigil Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Trine Mach (SF) Finn Sørensen (EL) Christian Juhl (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Louise Schack Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Peter Juel Jensen (V) Peter Christensen (V) Jens Ejner Christensen (V) Fatma Øktem (V) Bent Bøgsted (DF) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Charlotte Dyremose (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Hans Andersen (V)

# 0

Tak for det. Lovforslaget her drejer sig om en skærpelse af bødeniveauet i forbindelse med en overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT af grovere karakter. Det helt overordnede formål med lovforslaget er at modvirke social dumping samt bidrage til en mere effektiv efterlevelse af gældende regler for udenlandske virksomheders anmeldelsespligt til Register for Udenlandske Tjenesteydere.

Med lovforslaget foreslås en ændring af § 10 a, stk. 3, således at en overtrædelse af grovere karakter kommer til udtryk i straffens udmåling og dermed anses som en skærpende omstændighed. Når der tales om en omstændighed af grovere karakter, refereres der eksempelvis til gentagne overtrædelser og omfattende fejlinformation. Ved omstændigheder af grovere karakter foreslås det, at normalbøden som udgangspunkt forhøjes med 100 pct. Hertil skal det nævnes, at bødeniveauet i normale tilfælde for manglende overholdelse af anmeldelsespligten til RUT i dag er 10.000 kr. Det vil i sidste ende være domstolen, som skal afgøre bødeniveauet i den enkelte sag. Lovforslaget vil, hvis Folketinget vedtager det, træde i kraft den 1. marts 2015.

I Venstre ser vi meget positivt på arbejdskraftens fri bevægelighed, men samtidig er det også nødvendigt, at vi sætter konsekvent ind mod det mindretal, der udnytter systemet. Vi skal bekæmpe social dumping, og derfor skal vi løbende foretage de nødvendige justeringer i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, for det er med til at sikre en overholdelse af løn- og arbejdsvilkår for lønmodtagere og en fair konkurrence for arbejdsgivere.

Venstre støtter det her lovforslag om en skærpelse af bødeniveauet i forbindelse med overholdelse af anmeldelsespligten til RUT, men vi mener for det første, at man skal sikre, at de nuværende regler i RUT overholdes, og at det har konsekvenser i form af bøder, hvis det ikke sker. For det andet skal bøderne selvfølgelig inddrives, og heri ligger nok det største problem. For hvis vi alene tager ubetalte bøder på grund af overtrædelse af udstationeringsloven for året 2013, kan vi se, at det kun er lykkedes SKAT at inddrive omkring 45 pct. af de ubetalte bøder.

Så vi mener, at lovforslaget om hævelse af bødeniveauet først og fremmest er et spørgsmål om at sende et signal, og først når bøderne reelt bliver inddrevet, vil virksomheder, der ikke overholder lovgivningen, kunne mærke det. Så vi har brug for, at regeringen og SKAT i højere grad sikrer, at bøderne faktisk bliver inddrevet, så virksomhederne reelt kommer til at mærke det, når de overtræder udstationeringslovgivningen.

Men på den baggrund vil vi gerne støtte lovforslaget.

Ane Halsboe-Jørgensen (S)

# 1

Tak for det. Danmark er et land, hvor man kan leve af at gå på arbejde. Det er jeg rigtig, rigtig glad for. For mig er det en helt grundlæggende ting i vores samfund, at vi har tryghed omkring løn- og ansættelsesforhold, at man ikke behøver dobbeltjobbe, hvis man er ufaglært og lavtlønnet, men at vi rent faktisk har et grundniveau, der sikrer, at man kan forsørge en familie og har værdige forhold.

Arbejdsgivere og arbejdstagere er mestrene bag det her. De forhandler, de håndterer, og i videst muligt omfang holder vi politikere os udenfor. Når de spilleregler, de sætter op i fællesskab, ikke overholdes, så har de også hver især redskaber til at komme det til livs, og det er et rigtig stærkt system.

Sideløbende med det har vi selvfølgelig lovgivning, som myndighederne er ude at kontrollere. Alt det her kræver en meget stor indsats fra arbejdsgiveres, arbejdstageres og myndigheders side, og alt det kan primært lade sig gøre, hvis vi ved, hvem der er i Danmark; hvis vi ved, hvor folk arbejder; og hvis vi grundlæggende ved, hvor vi skal lede.

Derfor er Register for Udenlandske Tjenesteydere vigtigt, og derfor var jeg uenig med den daværende beskæftigelsesminister, fru Inger Støjberg, da hun i tidernes morgen sagde, at det ikke var så vigtigt, om man blev registreret i det her register. Det er rigtig vigtigt, for uden registeret og uden en grundlæggende viden om, hvad det er for nogle udenlandske tjenesteydere, der er her, hvor de er, og hvor mange de er, så er det rigtig svært at opretholde de regler, vi har, den grundlæggende tryghed, vi har på det danske arbejdsmarked, og som er så vigtig en del af det at være i Danmark.

Det skal derfor også være risikabelt at snyde. Der skal være en reel risiko for at blive snuppet, hvis man snyder. Det skal kunne mærkes på pengepungen, og da i særlig grad, hvis man er blevet snuppet ikke bare én gang, men flere gange. Og hvis man er ude i at lave voldsomme overtrædelser på det her felt, skal det kunne mærkes endnu mere. Derfor er jeg også rigtig glad for det lovforslag, vi behandler i dag.

Regeringen og Socialdemokraterne har i fire gentagne finanslove haft et meget, meget stærkt samarbejde med Enhedslisten og SF. Vi har nu på fjerde år i træk haft et meget, meget stærkt samarbejde med de to partier. Det er jeg glad for, for det betyder, at kampen mod social dumping ikke bare er noget, vi står og behandler i forbindelse med det her ene lovforslag, men er en lang perlerække af initiativer, der er taget, og hvor det her kun er det seneste skridt i en retning, hvor vi sikrer ordentlige arbejdsforhold i Danmark. Jeg tror, det her vil være endnu et skridt i den retning, og derfor er jeg glad for at kunne sige, at Socialdemokraterne støtter lovforslaget.

Bent Bøgsted (DF)

# 2

Tak, formand. Det her lovforslag strammer jo lidt op på tilmeldingspligten til RUT-registeret, sådan at man kan få en bøde på 20.000 kr. i stedet for 10.000 kr. ved førstegangsforseelse. I dag er det sådan, at man får en bøde på 10.000 kr., og at domstolene så ved anden gangs forseelse har givet 15.000 kr. og tredje gang 20.000 kr. Nu laver man det sådan, at man hæver bødetaksten med 100 pct. og siger, at førstegangsforseelse er på 20.000 kr. Men det er stadig væk domstolene, der skal bedømme, om det så også skal være de 20.000 kr., hvis jeg har forstået det ret. Men det kan også være, at det er i forbindelse med anden og tredje gang, at der menes, at det

stadig væk er domstolene, der skal bedømme det. Det står der ikke noget om.

Men jeg synes jo altså, at man skulle se, om man kunne stramme det yderligere op. Nu har vi set en dom i Belgien, hvor man skal tilmelde sig registeret, før man starter. Det kunne man jo også gøre herhjemme, det er der ikke noget i vejen for. Hvis udenlandske virksomheder har fået en opgave her, så ved de på forhånd, at de skal til Danmark, og at det skal anmeldes. De kan godt anmelde sig til registeret, inden de begynder på arbejdet.

Jeg synes også, at man skulle se på, om ikke udenlandske tjenesteydere, når de tilmelder sig RUT-registeret, skulle erlægge et depositum på f.eks. 20.000 kr., det kunne også være på 30.000 kr., og hvis de så overholder alle regler, får de pengene tilbage. Så vil man jo have lidt hånd i hanke med dem, for så ved de, at der er visse regler, de skal leve op til. Lever de ikke op til reglerne, kommer de til at betale ved kasse 1, for så får de ikke depositummet tilbage, men overholder de alle regler, får de pengene tilbage. Det er da i hvert fald noget, vi i Dansk Folkeparti vil se på og så eventuelt komme med et ændringsforslag om, vi skal også lige have kigget lidt nærmere på, hvordan det kan nås.

Jeg kan ikke se nogen grund til, at virksomheder, der har orden i sagerne, ikke skulle kunne tilmelde sig, før de påbegynder arbejdet, for dem betyder det ikke noget, og det betyder heller ikke noget, hvis de skal lægge et depositum, når de ved, at de får pengene tilbage. Men det vil det for de firmaer, der vil svindle, de vil måske tænke sig lidt ekstra om. Det er i hvert fald noget, vi i Dansk Folkeparti vil arbejde videre med i forbindelse med det her lovforslag. Det ville være på sin plads, at vi kunne gå videre med reglerne i Danmark. Det kan de i Belgien. Hvorfor skulle vi så ikke udnytte den mulighed og sige, at vi også strammer op her i Danmark og undgår social dumping på den måde.

Med de ord kan Dansk Folkeparti støtte forslaget, men vi vil kigge på ændringsforslag til forslaget.

Nadeem Farooq (RV)

# 3

Tak for det. Jeg synes, at den socialdemokratiske ordfører egentlig meget godt lagde fundamentet for min tale, nemlig det her med, at vi jo er åbne over for dem, der vil komme til Danmark og arbejde. Og vi er åbne over for dem, som gerne vil konkurrere på det danske arbejdsmarked, på markedet i det hele taget, og jeg tror faktisk også, at langt, langt de fleste danske lønmodtagere godt kan klare konkurrencen, så længe den er fair og på danske vilkår. Der mener jeg det er vigtigt, at vi sikrer, at kampen mod social dumping er kontinuerlig, og at vi hele tiden finjusterer den.

Når jeg siger finjusterer, handler det om, at der ikke er noget columbusæg, og man kan ikke sige: Okay, så har vi en mirakelkur, hvormed vi kan vinde kampen mod social dumping én gang for alle. Det handler om hele tiden at sætte fokus på det, handle på det og hele tiden sikre, at der, hvor der bliver snydt, eller der, hvor kampen så at sige ikke er effektiv, skal vi give nye værktøjer. Således har vi også i regeringen i forbindelse med de seneste tre finanslove været inde at investere i kampen mod social dumping.

Som det også er blevet sagt, er det rigtigt, at det ikke kun handler om at give bøder, udstede bøder og forhøje bøder; det er en del af det, for bøderne skal selvfølgelig også inddrives, og det mener jeg også vi skal have fokus på fremadrettet. Så det her forslag om at forhøje bødestørrelsen mener jeg er vigtigt. Men er det også tilstrækkeligt? Nej, det er det ikke. Og jeg er sikker på, at det ikke er det sidste forslag, vi har set i forhold til kampen mod social dumping.

Så alt i alt kan Det Radikale Venstre bakke op.

Jeg vil bare lige her til sidst sige én ting, og det er, at vi har en utrolig god arbejdsmarkedsmodel i Danmark, og den skal vi værne om. Vi må ikke tage den danske arbejdsmarkedsmodel for givet, forstået på den måde, at den jo hele tiden kommer under pres, og der er det op til os politikere, også sammen med arbejdsmarkedets parter og især arbejdstagersiden, at sikre, at der er ordentlige lønforhold i Danmark.

Eigil Andersen (SF)

# 4

I Danmark har vi en model for arbejdsmarkedet, som vi i SF meget gerne vil værne om. Fagbevægelsen har gennem en lang faglig kamp sikret rimelige løn- og arbejdsvilkår for sine medlemmer, og det er et resultat, som ikke er kommet af sig selv, men er udtryk for nogle meget lange, seje træk, hvor vi gradvist har sikret bedre forhold og flere rettigheder for lønmodtagerne.

Den danske arbejdsmarkedsmodel sikrer tryghed for den enkelte medarbejder, men den sikrer også den fornødne fleksibilitet for virksomhederne til at omstille sig og være konkurrencedygtige. Det skyldes, at vi historisk set har haft et fintmasket sikkerhedsnet og gode muligheder for hurtigt at komme i arbejde igen, hvis man skulle blive fyret.

Den udvikling må ikke sættes over styr, ved at vi i et misforstået hensyn til et ønske om lavest mulige omkostninger ser gennem fingre med, at virksomheder her i landet hyrer underbetalt udenlandsk arbejdskraft fra eksempelvis Østeuropa til lønninger, der ligger langt under det danske overenskomstniveau, og hvor der i mange tilfælde også er snyd med betaling af skat og moms. Det ødelægger den danske model, og det vil i sidste ende gå ud over den håndværksmester, byggearbejder eller lastbilchauffør, der bliver arbejdsløs, fordi han ikke kan konkurrere med de urimelig lave lønninger, som vi har set mange eksempler på.

Jeg kan godt være bange for, at de borgerlige partier i et misforstået hensyn til hele tiden at øge arbejdsudbuddet er villige til at skabe mere utryghed blandt almindelige, hårdtarbejdende danskere, særligt når man laver store huller i det sociale sikkerhedsnet for de arbejdsløse ved at forkorte dagpengeperioden. Det er jo et punkt, som også De Radikale har medvirket til, og når den radikale ordfører for lidt siden sagde, at De Radikale gerne vil værne om den danske arbejdsmarkedsmodel, så mener jeg, at forkortelsen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år, som De Radikale står fast på, og fordoblingen af arbejdskravet, er et eksempel på, at man i virkeligheden er ved at ødelægge den danske arbejdsmarkedsmodel. Det, der har brug for, er større tryghed på arbejdsmarkedet.

SF har foreslået en række forskellige tiltag, som skal værne om vores arbejdsmarked. Vi ønsker kædeansvar i alle led, så hovedentreprenøren har en klokkeklar tilskyndelse til ikke at entrere med skumle under- eller underunderentreprenører, der også snyder med skat og moms. I den her sammenhæng er vi derfor enige med Enhedslisten i, at opkrævning af bøder selvfølgelig også vil skulle ske gennem et sådan kædeansvar.

Vi mener også i SF, at vi skal have indført såkaldte arbejdsklausuler med krav om danske løn- og arbejdsvilkår i alle regioner og kommuner, så vi sikrer os mod, at skattekroner kan gå til at betale løn langt under overenskomsten. Det er nogle ting, som vi i SF fortsat vil arbejde hårdt for bliver til virkelighed.

Når det så er sagt, vil jeg gerne kvittere for den aftale om bekæmpelse af social dumping, som SF og Enhedslisten indgik med regeringen i forbindelse med aftalen om finansloven for i år, 2015. Selv om det langtfra er nok, er det et stort skridt i den rigtige retning, når det handler om at værne vores arbejdsmarked. Lovforslaget her vil som nævnt så forhøje bøderne for gentagne overtrædelser af anmeldelsespligten til RUT-registeret for udenlandske virksomheder. Jeg håber, at det vil afholde flere udenlandske virksomheder fra at undlade at registrere sig, sådan som de skal, og at det dermed ikke lykkes for dem at undgå at blive tjekket af fagbevægelsen og de danske myndigheder. Så derfor kan SF støtte lovforslaget.

Finn Sørensen (EL)

# 5

Tak. Enhedslisten støtter selvfølgelig også lovforslaget. Det er en del af den udmærkede aftale om bekæmpelse af social dumping, som vi indgik i forbindelse med finanslovsaftalen, og der kommer da andre gode ting ud af den langs ad vejen. Det er jo også positivt, at vi skærper straffene over for de udenlandske virksomheder, der overtræder reglerne om registrering. Men som vi også allerede har konstateret i dag, er der en vis realisme om, at vi ikke skal overvurdere betydningen og effekten af dette.

Først tror jeg, vi må sige, at bøderne nok er for små til, at de har en rigtig effektiv præventiv virkning, for vi har i mange tilfælde at gøre med kyniske arbejdsgivere, der godt kan kalkulere med, at de skal betale 10.000 eller 20.000 kr. på et eller andet tidspunkt, hvor de måske bliver grebet i at have overtrådt nogle regler. Det svarer jo overhovedet ikke til de voldsomme ekstrafortjenester, de opnår, når de kan levere tjenesteydelser her i landet til lønninger, der ligger under halvdelen af det, som ellers betales på det danske arbejdsmarked.

Vi har så også det forhold, som er konstateret, nemlig at en stor del af disse virksomheder aldrig betaler bøden, og det skyldes jo nok i høj grad, at de smutter ud af landet, inden det kommer så vidt for dem. Derfor skal vi jo bare erkende, at det her er et godt, men lille skridt i den fortsatte kamp imod social dumping. Der er det jo glædeligt, at vi nu allerede begynder at diskutere, hvilke yderligere skridt vi kan tage. Der er vi f.eks. enige med LO i, at vi bør hæve bøderne generelt. Vi synes også fra Enhedslistens side, at det bør være sådan, at hvis der er tale om en rigtig grove overtrædelser og gentagelsestilfælde, så skal det også være muligt at sige til en sådan udenlandsk virksomhed: Ved I hvad, I er ikke velkomne her i landet; når I ikke kan finde ud af at overholde reglerne, skal I ikke have lov at levere tjenesteydelser i Danmark.

Så bør vi skærpe straffene over for hvervgiverne, for det er jo nogle, der er her i landet. Der har vi en mulighed for at have snor i det og pålægge dem særlige opgaver. Så bør vi øge myndighedskontrollen, og det har vi så heldigvis aftalt, og det er nok det mest effektive i den finanslovsaftale, vi har lavet. Men vi skal nok også erkende, at selv om vi nu faktisk fordobler indsatsen på det område, vil det stadig væk vise sig, at en stor del af de arbejdsgivere, der får de her bøder, vil det lykkes at undgå at betale dem.

Så kan vi også, som Dansk Folkeparti var inde på, og som jeg også har foreslået beskæftigelsesministeren, skærpe reglerne for registrering. Det må jo være sådan, at man ikke får det at vide lige dagen før, når man skal levere en tjenesteydelse i Danmark, så der kunne vi godt stille et krav om, at man skal forhåndsanmelde væsentlig tidligere, f.eks. 1 uge før.

Så har vi jo stadig væk, tror vi i Enhedslisten, brug for at tage de redskaber i brug, som virkelig virker, og der må man bare sige, at en lovgivning om kædeansvar, der pålægger hovedentreprenøren ansvaret for, at der er betalt løn, skat, moms, socialt bidrag og bøder hele vejen ned igennem kæden, er det mest effektive middel til at få ryddet op i social dumping og sort arbejde. Vi skal, om man så må sige, sortere ved kilden. Der skal være det, som mange gerne vil have i det her Folketing, nemlig et kraftigt økonomisk incitament for hovedentreprenøren til at vælge de rigtige underleverandører, sådan at vi sorterer ved kilden og hovedentreprenøren sørger for, at der bruges underleverandører, som har orden i tingene. Det vil være til gavn for de mange små danske håndværksvirksomheder, der jo simpelt hen ikke kan konkurrere på de vilkår, som udstationerede virksomheder har mulighed for.

Så skal det jo, som desværre kun SF har nævnt, i langt højere grad sikres, at alle offentlige kontrakter med private virksomheder lever op til det udmærkede cirkulære, som Beskæftigelsesministeriet udsendte i juni måned sidste år, og som klart siger, at der hele vejen ned igennem kæden skal aflønnes efter normale danske løn- og ansættelsesvilkår, og at man også som udbydende myndighed bør sikre sig, at man har mulighed for at håndhæve kontrol og også at pålægge hovedentreprenøren økonomisk straf, hvis han ikke lever op til kontraktens bestemmelser.

Så vi kan gøre rigtig mange andre ting ud over dem, vi indtil nu har gennemført, og jeg håber da på, at det på et eller andet tidspunkt lykkes at overbevise regeringspartierne om, at det altså er nødvendigt at skride til den her lovgivning om kædeansvar. For ellers kommer vi ikke for alvor det her problem med social dumping til livs.

Joachim B. Olsen (LA)

# 6

Mange tak. Med det her lovforslag skærper regeringen bøden ved overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT-registeret. Med lovforslaget hæves bøden med 100 pct., hvis reglerne overtrædes anden gang.

Lad mig starte med at sige, at vi ikke kan støtte det her lovforslag. Det kan vi ikke, fordi vi først og fremmest synes, at det er udtryk for symbolpolitik. Rigtig mange af de bøder, der i dag udstedes, bliver ikke betalt – jeg mener, det er omkring halvdelen af dem. Så man kunne jo starte med at sørge for, at de bøder, der bliver udstedt, rent faktisk bliver betalt, før man begynder at hæve bøderne.

For det andet – og det synes jeg man skal være opmærksom på – er det, at ikke en virksomhed ikke har anmeldt sig i RUT-registeret, jo ikke ensbetydende med, at de ikke har betalt den rigtige løn, at de ikke har betalt skat eller alle mulige andre ting. Det bliver udlagt, som om der her er tale om nogle forbrydere og nogle, der ikke overholder overenskomster eller øvrig dansk lovgivning, men det er jo ikke sikkert, det er tilfældet. Her er der jo bare tale om, at de ikke har anmeldt sig i det her register, som man skal tilmelde sig, når man skal udføre en opgave på det danske marked. Det synes jeg det er vigtigt at hæfte sig ved.

Derudover er vi også af retssikkerhedsmæssige årsager meget betænkelige ved, at Arbejdstilsynet har den her mulighed for administrative bødepålæg. Det er ikke noget, vi bryder os om helt generelt set.

Men først og fremmest synes vi, at det her er et udtryk for signallovgivning, det er klassisk politik; politikerne skal virke stærke, og som om de prøver at gøre noget ved noget, de anser som et problem, og derfor hæver de bøderne.

Men vi kan ikke støtte det her lovforslag. Tak.

Charlotte Dyremose (KF)

# 7

Jeg tror, jeg kan gøre det nogenlunde kort. Fra konservativ side kan vi udløse spændingen med det samme og sige, at vi godt kan støtte forslaget, i hvert fald hvis vi har forstået det korrekt. Som andre ordførere har været inde på, vil jeg dog også lige nævne, at vi finder det hensigtsmæssigt, at man fra myndighedernes side måske sætter sig for at være lidt mere effektive og rent faktisk får inddrevet de her bøder. I første omgang vil det nok være det mest effektive, i forhold til at de her virksomheder overholder reglerne, at de rent faktisk også kommer til at betale bøderne. Det vil måske også være mere effektivt end nødvendigvis at hæve dem. Men vi vil godt appellere til, at ministeren overvejer begge dele, altså at nu bliver de hævet, men at de også bliver mere effektivt inddrevet.

Så er der jo lige et par ting, som vi godt vil have afklaret. I forhold til de her formildende omstændigheder ved gentagelse kunne det være en lille smule interessant, om ministeren måske ville udfolde, hvad det kunne dreje sig om. Altså, der kan, som andre også har været inde på, være flere årsager til ikke at registrere sig. Det kan være, at man ikke vil, fordi der så er nogen, der opdager, at man snyder og bedrager, så det står efter. Det kan også være, at man simpelt hen ikke har opdaget det eller har glemt det. Det er der jo forskel på, hvis man er en ærlig og redelig virksomhed. Og derfor kan en gentagelse jo også bare være et spørgsmål om, at det er 7 år siden, man sidst har opereret i Danmark, og at man ikke har tænkt over det.

Vi synes jo sådan set, det er vigtigt i den her sammenhæng, at vi bruger ressourcerne på at komme efter dem, som har de dårlige hensigter, og som dermed er med til at underminere andre virksomheders og andre medarbejderes muligheder for at fungere på gode, almindelige, danske vilkår. Så jeg håber, vi lige kan få afklaret lidt, at indsatsen her må skulle målrettes dem, der er banditterne, og ikke dem, der kom til at begå en fejl.

Så forstår jeg også lovforslaget sådan, at det retter sig mod virksomhederne. Men det er jo sådan, at de her bøder også kan betales af hr. og fru Jensen, som får lagt fliser og ikke har fået sikret sig, at det firma, der lægger fliserne, har registreret sig. Og der synes vi nok, det måske er en lille smule voldsomt at blive udsat for en fordobling af bøden, fordi man måske ikke lige havde opdaget, at når man vælger et bestemt flisefirma frem for et andet, skal man faktisk sikre sig, at det er registreret i et register. Men jeg forstår også forslaget sådan, at det retter sig mod virksomhederne, og hvis vi lige kan få afklaret, at det er det, det handler om, så er vi med på at bakke op om det her forslag.

Beskæftigelsesministeren (Henrik D)

# 8

Jeg kan jo endnu en gang takke et bredt flertal i Folketinget for opbakning til det her lovforslag; det er jeg meget glad ved. Til fru Charlotte Dyremose vil jeg sige, at det er udenlandske virksomheder, vi taler om her, og ikke fru Jensen, som skal have lagt fliser. Men jeg vil også sige, at det jo er virksomheders ansvar, at man lever op til de love og regler, der er i Danmark, og derfor er det, at vi, når der er tale om gentagne tilfælde, skærper reglerne her.

Regeringen har heldigvis fra dag et stillet skarpt på den dagsorden, der handler om at bekæmpe social dumping, for det er ikke til gavn for nogen – det er ikke til gavn for de danske lønmodtagere, som på den måde bliver snydt; det er ikke til gavn for de mange, mange danske virksomheder, som lever op til de regler, vi har, og de spilleregler, vi har på det danske arbejdsmarked.

Vi har også sagt mange gange, at udenlandske virksomheder og ansatte selvfølgelig er velkomne i Danmark, men under den klare forudsætning, at den danske arbejdsmarkedsmodel respekteres, og at danske regler overholdes. Det gør de også i langt de fleste tilfælde, og derfor er jeg glad for, at vi endnu en gang har kunnet skærpe kampen mod social dumping i en aftale via finansloven med SF og Enhedslisten, hvor vi præciserer de regler, der er omkring RUT-registeret – hvis man ikke lever op til dem, ja, så fordobler vi bøderne, sådan som mange af ordførerne har været inde på.

Så jeg takker for den brede tilslutning Folketinget og vil endnu en gang selvfølgelig sige, at det udvalgsarbejde, der nu forestår, skal jeg bidrage til går nemt og smertefrit.

Beskæftigelsesministeren (Henrik D)

# 9

Frit citeret efter hukommelsen tror jeg, at jeg brugte følgende udtryk, da jeg redegjorde for den belgiske dom i Europaudvalget: at det også kunne betragtes som en blåstempling af den danske model. Så jeg er enig i den konklusion, som hr. Finn Sørensen i øvrigt havde her.

Bøderne og inddragelsen af bøderne har interesseret temmelig mange ordførere, og det interesserer bestemt også regeringen; det er så forskellige ministres ressortområde, som det her griber ind i, i hvert fald justits- og skatteministerens ressortområde. Og her er vi jo oppe imod det, som jeg tror alle er klar over: at vi skal arbejde for at få bedre og klarere EU-regler. Jeg er jo en varm tilhænger af, at vi har den fri bevægelighed og det indre marked, men jeg er også en varm tilhænger af, at hvis det er sådan, at man overtræder reglerne, fordi man benytter sig af den fri bevægelighed i det indre marked, så skal man også kunne straffes for det. For ellers kommer man til at opleve nogle urimeligheder, sådan som flere ordførere har været inde på.

Derfor arbejder jeg sammen med kollegaerne på, at vi kan få forbedret de her EU-forhold; for det er jo det, det handler om. Jeg arbejder i øvrigt også for, at de bilaterale aftaler, som jeg forsøger at lave på det her område, med i første omgang udvalgte kolleger, også er en af de ting, vi diskuterer. Jeg vil da også bare sige helt åbent og ærligt, at det jo ikke er noget, jeg kan love at vi har klaret før sommer, men jeg kan i hvert fald love, at jeg og regeringen har fokus på det.

Beskæftigelsesministeren (Henrik D)

# 10

Jeg tror altid, det er fornuftigt at prøve på at være realistisk, og derfor sagde jeg lige præcis ikke inden sommer, og jeg nævnte i øvrigt heller ikke noget om en sommer med et bestemt årstal.

Til den sidste del vil jeg måske svare på den måde, at jeg har haft den fornøjelse først to gange som transportminister og nu en gang som beskæftigelsesminister i samarbejde med ikke mindst hr. Finn Sørensen at fortsætte arbejdet i forhold til social dumping, som jeg også nævnte i min lille tale her. Og jeg vil bare sige, at jeg glæder mig til de næste 4 år, som vi skal i gang med efter et folketingsvalg, hvor jeg forhåbentlig som beskæftigelsesminister skal drible hele diskussionen om social dumping videre – gerne i et tæt samarbejde med SF og Enhedslisten, sådan som det har været indtil nu.

Beskæftigelsesministeren (Henrik D)

# 11

Jeg er selvfølgelig fuldstændig enig med hr. Joachim B. Olsen i, at alting har en pris. Jeg vil dermed også fortsætte med at sige, at hvis man ikke havde RUT-registeret, så havde det jo også en pris i forhold til en unfair konkurrence. Derfor tror jeg, at hvis man i øvrigt har et samfund, som jeg i hvert fald ønsker at have, som har en rimelig form for regulering, en rimelig form for fairness, ja, så betyder det også, at man har nogle forpligtelser. Hvis man i øvrigt vil benytte sig af at være en del af det danske samfund på den måde, at man er her og arbejder, så er der nogle love og regler, som vi forventer at man lever op til. Det samme gør sig jo så i øvrigt gældende, hvis der er danske virksomheder, som gerne vil operere andre steder i det store udland.

Lad mig så sige til hr. Joachim B. Olsen: For de virksomheder, som i øvrigt er ordentlige og seriøse og har orden i papirerne, tror jeg sådan set at bureaukratiet er til at overskue, men som udgangspunktet var: Alting har en pris. Det har også en pris, hvis man ikke har mulighed for at kunne kontrollere, at tingene foregår, som de nu engang bør i forhold til de regler, der er i det enkelte land.

Beskæftigelsesministeren (Henrik D)

# 12

Der er bestemt aldrig noget i vejen med at stille spørgsmål og tage diskussioner. Det gør hr. Joachim B. Olsen, og det synes jeg altid er en stor fornøjelse, men jeg svarer jo i realiteten så også. Så kan man være enig eller uenig i svaret, men det er jo ikke sådan, at jeg ikke har svaret.

Mit klare svar er, at jeg mener, at RUT-registeret tjener et godt formål. Det er med til at sikre, at der er regler på det her arbejdsmarked, som bliver overholdt til glæde og gavn i realiteten for alle, herunder også for danske virksomheder. Så kan vi ved en anden lejlighed tage en diskussion omkring vækst. Jeg noterer mig sådan set bare som beskæftigelsesminister, at det er lykkedes at få 43.000 flere i beskæftigelse. Det synes jeg sådan set er en ret god ting at kunne nævne i diskussionen om vækst og arbejdspladser.

Der er endnu ingen debatindlæg...