Lovforslag som fremsat

§ 1

I lov om teknologi og innovation, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 13. august 2008, som ændret ved § 72 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »fremme«: »teknologiudvikling og innovation, der udøves gennem godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk m.v., samt ved«.

2. Overskriften før § 3 ophæves.

3. § 3 affattes således:

»§ 3. Til bistand ved gennemførelsen af lovens formål kan ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser indhente rådgivning fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.«

4. §§ 4 og 4 a ophæves.

5. I § 5, stk. 1, udgår »og efter indstilling fra Rådet for Teknologi og Innovation«.

6. I § 5, stk. 3, ændres »Rådet for Teknologi og Innovation« til: »ministeren«.

7. I § 5, stk. 4, ændres »rådet« til: »ministeren«.

8. I § 5, stk. 6, 2. pkt., udgår »efter indstilling fra rådet«.

9. I § 7, stk. 2, nr. 2, ændres »50.000« til: »100.000«.

10. I § 7, stk. 4, indsættes efter »finanslove«: »,«, og »og efter indstilling fra Rådet for Teknologi og Innovation« udgår.

11. I § 9, stk. 1, udgår »og efter indstilling fra Rådet for Teknologi og Innovation«.

12. Efter § 9 indsættes før overskriften før § 10:

»Innovationsnetværk

§ 9 a. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan tildele medfinansiering af innovationsnetværk til fremme af samarbejde og formidling af viden mellem danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, godkendte teknologiske serviceinstitutter, videninstitutioner og virksomheder.

Stk. 2. Medfinansiering af innovationsnetværk tildeles efter ansøgning og på baggrund af offentliggjorte kriterier for tildeling af medfinansiering.«

13. I § 11, stk. 2, ændres »Finansstyrelsen« til: »Statens Administration«.

14. Overskriften før § 14 affattes således:

»Delegationsbestemmelser«

15. § 14 ophæves og i stedet indsættes:

»§ 14. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

16. § 18 ophæves.

§ 2

I lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 25. marts 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 14 ændres »Rådet for Teknologi og Innovation« til: »Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2014.

Stk. 2. Danmarks Innovationsfond indtræder ved lovens ikrafttræden i de rettigheder og forpligtelser, som hidtil har tilkommet Rådet for Teknologi og Innovation, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser indtræder ved lovens ikrafttræden i de rettigheder og forpligtelser, som hidtil har tilkommet Rådet for Teknologi og Innovation, i relation til godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk.

§ 4

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Dette lovforslag indeholder en række ændringer som følge af oprettelsen af Danmarks Innovationsfond - fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation.

Samtidig med dette lovforslag fremsætter ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser lovforslag nr. L 107 til lov om Danmarks Innovationsfond, hvorved Danmarks Innovationsfond foreslås oprettet. Herved samles de konkurrenceudsatte midler til strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers område i ét organ.

Med nærværende lovforslag foreslås det, at Rådet for Teknologi og Innovation nedlægges. Danmarks Innovationsfond skal have fokus på sin bevilligende funktion, og for at sikre en klarere adskillelse af driftsopgaver over for opgaver i forbindelse med udmøntning af bevillinger foreslås det i dette lovforslag, at administrationen af de institutionslignende bevillinger til godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk indtil videre forankres i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fremsætter endvidere samtidig med nærværende lovforslag, lovforslag nr. L 107 om Danmarks Innovationsfond og lovforslag nr. L 109 om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om Højteknologifonden. (Ændringer som følge af lov om Danmarks Innovationsfond). Heri foreslås det bl.a. at udvide mandatet for Danmarks Forskningspolitiske Råd til ud over forskning også at omfatte rådgivning vedrørende teknologiudvikling og innovation og at gennemføre overordnede evalueringer af forsknings- og innovationssystemet.

2. Baggrund

Med regeringens innovationsstrategi fra 19. december 2012, Danmark - Løsningernes land. Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomheder, blev der lagt op til en reform af forsknings- og innovationssystemet under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) samt Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 3. oktober 2013 indgået Aftale om Danmarks Innovationsfond - fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation. Ved aftalen er partierne enige om at gennemføre en revision af forsknings- og innovationssystemet under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, herunder etablere Danmarks Innovationsfond.

Baggrunden er, at de store offentlige investeringer i forskning og innovation i øget omfang skal bidrage til løsninger på samfundsudfordringer og skabe vækst og beskæftigelse. Revisionen af forsknings- og innovationssystemet under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse skal understøtte, at systemet bliver mere enkelt og slagkraftigt, og styrke koblingen mellem forskning og teknologi- og innovationsindsatsen i virksomheder.

Sammen med de to øvrige lovforslag, som er nævnt under pkt. 1, følger dette lovforslag op på denne aftale.

3. Lovforslagets hovedelementer

3.1. Nedlæggelse af Rådet for Teknologi og Innovation

Rådet for Teknologi og Innovation er nedsat af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser i henhold til lov om teknologi og innovation.

Formålet med lov om teknologi og innovation er at styrke teknologiudvikling og innovation i erhvervslivet. Loven er en rammelov, der på et overordnet plan regulerer de initiativer, der kan iværksættes inden for lovens formål, og som navnlig tilsigter at fremme

1) samarbejde og formidling af viden mellem danske og udenlandske forskere, danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, teknologiske serviceinstitutter, videninstitutioner og virksomheder,

2) innovation, udvikling, spredning, udnyttelse og kommercialisering af forskningsresultater, ny teknologi, organisatorisk og markedsmæssig viden,

3) tilgang og udvikling af viden- og teknologibaserede virksomheder,

4) innovation og tilførsel af kapital og kompetence til viden- og teknologibaserede virksomheder,

5) internationalt samarbejde om udnyttelsen af viden og teknologi.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan inden for de rammer, der afsættes på de årlige finanslove, og til opfyldelse af lovens formål iværksætte initiativer, herunder medfinansiering af udviklingsaktiviteter, analyser, evalueringer m.v.

Ministeren har i vidt omfang henlagt administrationen af initiativerne til Rådet for Teknologi og Innovation således, at rådet på ministerens vegne udmønter tilskud til teknologiudvikling og innovation m.v.

Rådet for Teknologi og Innovation har endvidere til opgave inden for lovens formål at rådgive ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Rådet består af en formand og 8 medlemmer. Rådet har nedsat bl.a. Erhvervsforskerudvalget som rådgivende udvalg. Sekretariatsbetjeningen af rådet varetages af Styrelsen for Forskning og Innovation under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Som konsekvens af forslaget om at oprette Danmarks Innovationsfond foreslås det at nedlægge Rådet for Teknologi og Innovation ved at ophæve og ændre en række bestemmelser i lov om teknologi og innovation. Danmarks Innovationsfond vil efter forslaget indtræde i rettigheder og forpligtelser, som hidtil har tilkommet Rådet for Teknologi og Innovation. Dette gælder dog ikke rettigheder og forpligtelser vedrørende godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk, jf. pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger nedenfor.

Rådet for Teknologi og Innovations opgave med at rådgive ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde, foreslås henlagt til Danmarks Forskningspolitiske Råd, jf. herved pkt. 1 om det samtidige lovforslag, hvor det foreslås at udvide mandat og sammensætning for Danmarks Forskningspolitiske Råd.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

3.2. Administration af godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk

Med forslaget til lov om Danmarks Innovationsfond forudsættes det, at Danmarks Innovationsfond primært skal udmønte tilskud til strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologi, herunder højteknologi, og innovation. Fonden skal således have fokus på sin bevilligende funktion.

For at sikre en klarere adskillelse af driftsopgaver over for opgaver i forbindelse med udmøntning af bevillinger foreslås det, at administrationen af de institutionslignende bevillinger til godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk indtil videre forankres i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Det er hensigten, at der skal etableres et tæt samarbejde mellem Danmarks Innovationsfond, ministeriet og godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk.

Forslaget om den ændrede forankring af henholdsvis godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk beskrives nedenfor i pkt. 3.2.1-3.2.3 og de specielle bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

3.2.1. Godkendte teknologiske serviceinstitutter

Godkendte teknologiske serviceinstitutter er særskilt reguleret i lov om teknologi og innovation.

Ministeren kan efter ansøgning og efter indstilling fra Rådet for Teknologi og Innovation godkende almennyttige selvejende institutioner eller almennyttige aktieselskaber som godkendte teknologiske serviceinstitutter. Der eksisterer p.t. ni godkendte teknologiske serviceinstitutter.

Godkendte teknologiske serviceinstitutter har til formål at opbygge teknologiske kompetencer og serviceydelser og stille dem til rådighed for dansk erhvervsliv på kommercielle vilkår.

Godkendte teknologiske serviceinstitutter skal inden for området teknologisk service arbejde på et økonomisk, fagligt og organisatorisk betryggende grundlag. Institutternes vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Rådet for Teknologi og Innovation. Godkendelse indebærer, at rådet skal have indseende med det enkelte instituts samlede virksomhed, sådan at Rådet for Teknologi og Innovation kan føre tilsyn med instituttet. Instituttet skal meddele ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, såfremt der sker ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen og medfinansieringen.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser indgår på vegne af Rådet for Teknologi og Innovation treårige resultatkontrakter med godkendte teknologiske serviceinstitutter. Resultatkontrakterne medfinansierer specifikke forsknings- og udviklingsaktiviteter på institutterne, der skal føre til opbygning og udvikling af nye teknologiske kompetencer og serviceydelser.

Med nedlæggelsen af Rådet for Teknologi foreslås det, at administrationen af godkendte teknologiske serviceinstitutter indtil videre forankres i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, således at ministeriet varetager administrationen af godkendte teknologiske serviceinstitutter.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser vil efter forslaget fortsat skulle godkende institutterne, men fremadrettet uden indstilling fra Rådet for Teknologi og Innovation. Ministeren vil endvidere overtage rettigheder og forpligtelser for Rådet for Teknologi og Innovation i forhold til institutterne. Som følge heraf vil ministeren f.eks. respektere allerede indgåede aftaler og kontrakter. Det vil endvidere fremover være ministeren, der alene træffer beslutning om medfinansiering af institutterne, ligesom ministeren vil skulle godkende institutternes vedtægter og ændringer heraf. Endelig foreslås det, at ministeren ligesom Rådet for Teknologi og Innovation i dag skal have indseende med institutternes samlede virksomhed for at kunne varetage tilsynet med institutternes virke, herunder at institutternes virke udøves i overensstemmelse med loven.

3.2.2. Innovationsmiljøer

Innovationsmiljøerne er særskilt reguleret i lov om teknologi og innovation.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter ansøgning godkende innovationsmiljøer med henblik på at fremme samspillet mellem det offentlige vidensystem, nye innovative virksomheder, etablerede virksomheder og kapitalkilder.

Innovationsmiljøerne er private investeringsaktieselskaber, som på statens og egne vegne investerer risikovillig kapital i nye innovative iværksættervirksomheder. Innovationsmiljøer er aktieselskaber, hvis hovedformål er at beskæftige sig med aktiviteter, som knytter sig til udvikling af nye service- og produktideer frem mod kommerciel udnyttelse. Forvaltningsloven finder anvendelse på den virksomhed, der udøves som innovationsmiljø.

Udpegning og godkendelse som innovationsmiljø foretages på baggrund af offentlige udbud. Ved seneste udbud i 2013 er fire innovationsmiljøer blevet godkendt til at varetage aktiviteterne fra den 1. januar 2014.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan inden for den ramme, der fastsætte på de årlige finanslove, og efter indstilling fra Rådet for Teknologi og Innovation helt eller delvis medfinansiere etableringen og driften af godkendte innovationsmiljøer samt tildele innovationsmiljøerne en ramme til medfinansiering af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater.

Med nedlæggelsen af Rådet for Teknologi foreslås det, at administrationen af innovationsmiljøerne indtil videre forankres i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, således at ministeriet varetager administrationen af innovationsmiljøerne. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser vil fortsat skulle godkende innovationsmiljøerne. Ministeren vil efter forslaget om at nedlægge Rådet for Teknologi og Innovation fremover alene kunne træffe beslutning om medfinansiering af etablering og drift af innovationsmiljøer samt tildele innovationsmiljøerne en ramme til medfinansiering af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater, dvs. uden indstilling.

3.2.3. Innovationsnetværk

Innovationsnetværk er et initiativ iværksat og medfinansieret efter lov om teknologi og innovation.

Innovationsnetværk har til formål at fremme samarbejde og formidling af viden mellem danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, teknologiske serviceinstitutter, videninstitutioner og virksomheder.

Det foreslås, at ministerens mulighed for at medfinansiere innovationsnetværk lovfæstes i en ny selvstændig bestemmelse i loven på linje med reguleringen af godkendte teknologiske serviceinstitutter og innovationsmiljøerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer ikke merudgifter for det offentlige.

4.1 Specifikke bemærkninger om bevillingsmæssige forhold

Som følge af nedlæggelsen af Rådet for Teknologi og Innovation overføres bevillingerne på finanslovens § 19.74.01.15. Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, § 19.74.01.63. Medfinansiering af innovationsmiljøer samt ordningen Innovationsnetværk Danmark under § 19.74.01.75. Samarbejde om innovation og videnspredning til § 19.17.04. Andre programaktiviteter på henholdsvis Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2014, samt finanslovsforslaget for 2015. Aktiver og passiver vedrørende de berørte ordninger overdrages ved åbningsbalancen.

Midlerne på finanslovens § 19.74.01.15. Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter opføres på underkonto 90. Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (ny konto). Midlerne udmøntes i 2014 i henhold til de prioriteringer og bindinger, der fremgår af anmærkningerne på kontoen på finansloven for 2014.

Midlerne på finanslovens § 19.74.01.63. Medfinansiering af innovationsmiljøer opføres på underkonto 91. Medfinansiering af innovationsmiljøer (ny konto). Midlerne udmøntes i 2014 i henhold til de prioriteringer, der fremgår af anmærkningerne på kontoen på finansloven for 2014

Midlerne på finanslovens § 19.74.01.75. Samarbejde om innovation og videnspredning opføres på underkonto 92. Innovationsnetværk Danmark (ny konto). Midlerne udmøntes i 2014 i henhold til de prioriteringer og bindinger, der fremgår af anmærkningerne på kontoen på finansloven for 2014.

Særlige bevillingsbestemmelser

I tilknytning til § 19.17.04. Andre programaktiviteter tilføjes følgende særlige bevillingsbestemmelser, der supplerer eller fraviger de almindelige bevillingsbestemmelser i Budgetvejledningen m.v. Efter hver bestemmelse henvises i parentes til det relevante punkt i Budgetvejledningen, jf. cirkulære nr. 9802 af 10. december 2013 om Budgetvejledning 2014.

– Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.17.04.90. Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, § 19.17.04.91. Medfinansiering af innovationsmiljøer, og § 19.17.04.92. Innovationsnetværk Danmark til § 19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation med henblik på dækning af administrative udgifter til forvaltning af programmer, gennemførelse af evalueringer samt andre tidsbegrænsede opgaver, dog således at de lønsumsstyrede bevillinger herved ikke forhøjes. (BV 2.2.9)

– Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.17.04.92. Innovationsnetværk Danmark til bevillinger under § 19.22. Universiteter i forbindelse med tiltag under samarbejde om innovation og videnspredning. (BV 2.2.9).

– Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter er ikke omfattet af reglerne om statens selvforsikring. (BV 2.4.4).

– Følgeudgifter til fremme af de formål, som er anført i anmærkningerne til § 19.17.04.90. Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, § 19.17.04.91. Medfinansiering af innovationsmiljøer, og § 19.17.04.92. Innovationsnetværk Danmark, kan afholdes af bevillingen. (BV 2.10.1).

– Bevillingerne under § 19.17.04.91. Medfinansiering af innovationsmiljøer kan i indeværende finansår forhøjes med indtægter fra tilbageløb på medfinansiering m.v. under § 19.17.04.91. Medfinansiering af innovationsmiljøer.

4.2. Nedlæggelse af finanslovskonti

Lovforslaget indebærer, at finanslovskontoen § 19.74.01. Udvikling af kompetence og teknologi m.v. nedlægges.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

9. Høring

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. oktober 2013 til den 20. november 2013 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Moderniseringsstyrelsen, Nationalbanken, Rigsrevisionen, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet i København, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arkitektskolen Aarhus, Center for Regional- og Turismeforskning, Danmarks Designskole, Danmarks Meteorologiske Institut, Dansk Arkitektur Center, Dansk Center for Forskningsanalyse, Dansk Institut for Internationale Studier, Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Danske Kunstakademi, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Designskolen Kolding, Forsvarsakademiet, Institut for Menneskerettigheder, IT-Vest, Kennedy Centret - Nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering, Nationalmuseet, Naturhistorisk Museum, Rigsarkivet, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Statens Museum for Kunst, Statens Serum Institut, Statsbiblioteket, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene formaal, Bitten og Mads Clausens Fond, Carlsbergfondet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Vækstråd (erstatter Danmarks Erhvervsråd), Danmarks Forskningspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Det Frie Forskningsråd, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det Strategiske Forskningsråd, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, Fabrikant Mads Clausens Fond, Fonden Teknologirådet, Friluftsrådet, Højteknologifonden, Kræftens Bekæmpelse, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Novo Nordisk Fonden, Oticonfonden, Rockwool Fonden, Rådet for Teknologi og Innovation, Trygfonden, Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, Veluxfonden, Vækstfonden, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-industri, Danish institute for study abroad, Danmarks Erhvervsforskningsakademi, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Danske Handicaporganisationer, DI, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Det Etiske Råd, LO, DM – fagforening for højtuddannede, Fagligt Fælles Forbund, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Godkendt Teknologisk Service, Højskoleforeningen, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Branchen, KL, Kulturministeriets Rektorer, Landbrug og Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Mellemfolkeligt Samvirke, Ph.d.-nettet, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rektorkollegiet, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle uddannelser, Sektorforskningens Direktørkollegium og Statens Administration.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som følge af forslaget om at oprette Danmarks Innovationsfond foreslås Rådet for Teknologi og Innovation nedlagt, således at fonden overtager rådets nuværende opgaver. Fonden overtager dog ikke administrationen af de institutionslignende bevillinger til godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk, jf. pkt. 3.1 og 3.2 i de almindelige bemærkninger ovenfor og de specielle bemærkninger til § 3 nedenfor.

Med nedlæggelse af Rådet for Teknologi foreslås det, at loven fremover alene regulerer ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers kompetence til at iværksætte og administrere teknologiudviklings- og innovationsaktiviteter inden for lovens formål, først og fremmest de væsentlige initiativer, der allerede er iværksat i form af godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk. Det foreslås afspejlet i lovens indledende bestemmelse om, hvad der er formålet med loven.

Som anført vil loven med forslaget først og fremmest regulere godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk, men ministeren vil dog som hidtil inden for de rammer, der fastsættes på de årlige finanslove, kunne iværksætte andre initiativer til opfyldelse af lovens formål, jf. herved også ordlyden »m.v.« i forslaget til den ændrede formålsbestemmelse.

Til nr. 2

Som konsekvens af, at Rådet for Teknologi og Innovation foreslås nedlagt, foreslås det at ophæve paragrafoverskriften om rådet.

Til nr. 3

Som konsekvens af forslaget om at nedlægge Rådet for Teknologi foreslås bestemmelsen vedrørende nedsættelse af rådet, sammensætning, udpegningsperiode m.v. ikke videreført.

I stedet foreslås i en ny affattelse af lovens § 3, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan indhente rådgivning fra Danmarks Forskningspolitiske Råd.

Det forventes, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser inden for lovens nye område i vidt omfang vil indhente rådgivning i eget regi, dvs. i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser eller en styrelse under ministeriet. Det er således i dag Styrelsen for Forskning og Innovation under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, der sekretariatsbetjener Rådet for Teknologi og Innovation. Der er derfor i dag i ministeriet oparbejdet god erfaring med administrationen af godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk, som loven foreslås begrænset til særligt at vedrøre.

Som følge af det samtidige lovforslag om bl.a. at udvide mandatet for Danmarks Forskningspolitiske Råd til ud over forskning også at omfatte teknologiudvikling og innovation, jf. pkt. 1 i de almindelige bemærkninger, foreslås det, at ministeren også skal kunne indhente rådgivning fra dette råd.

Til nr. 4

Som følge af forslaget om at nedlægge Rådet for Teknologi og Innovation foreslås det, at § 4 vedrørende rådets rådgivningsfunktion, udarbejdelse af strategier, analyser og evalueringer ikke videreføres.

Det foreslås endvidere at ophæve § 4 a. Bestemmelsen giver adgang for ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser til at beslutte at fordele op til 20 pct. af den enkelte bevilling afsat på finansloven til videnspredning og innovation til internationale fora. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan indhente rådgivning herom fra Rådet for Teknologi og Innovation. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at ministeren for forskning, innovation og videregående kan bemyndige Rådet for Teknologi og Innovation til at fordele op til 20 pct. af de bevillinger, som rådet modtager fra ministeren, til internationale fora.

Med forslaget om at oprette Danmarks Innovationsfond får fonden hjemmel til at fordele 20 pct. af den årlige bevilling til udmøntning til internationale fora, ligesom fonden kan deltage i internationale fora som led i sin bevillingsfunktion. Med undtagelse af godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk indtræder Danmarks Innovationsfond i Rådet for Teknologi og Innovations rettigheder og forpligtelser, herunder i relation til internationale aktiviteter, jf. de specielle bemærkninger til § 3. Det forventes på denne baggrund ikke, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har behov for en udtrykkelig hjemmel i loven til at fordele midler til internationale fora, hvorfor bestemmelsen foreslås ophævet i sin helhed.

Til nr. 5

Med forslaget om at nedlægge Rådet for Teknologi og Innovation foreslås det, at rådet udgår af bestemmelsen.

Med forslaget vil ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fortsat efter ansøgning kunne godkende de teknologiske serviceinstitutter, men dette kan fremadrettet ske uden indstilling.

Til nr. 6

Som konsekvens af forslaget om at nedlægge Rådet for Teknologi og Innovation foreslås det, at det fremover er ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser og ikke rådet, der skal godkende institutternes vedtægter og ændringer heraf.

Til nr. 7

Det foreslås som en konsekvens af forslaget om at nedlægge Rådet for Teknologi og Innovation, at det er ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, som fremover vil skulle have indseende med den samlede virksomhed hos godkendte teknologiske serviceinstitutter for derved at kunne udføre tilsyn med, at institutternes virke udøves i overensstemmelse med loven. Ministeren overtager derved den tilsynsforpligtelse, som Rådet for Teknologi og Innovation har i dag. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det er ministeren, som foreslås tillagt kompetence til at træffe alle afgørelser efter loven vedrørende godkendte teknologiske serviceinstitutter.

Til nr. 8

Med forslaget om at nedlægge Rådet for Teknologi og Innovation foreslås det at lade rådets indstillingsret ved ministerens tilbagekaldelse af en godkendelse udgå af bestemmelsen.

Til nr. 9

Det foreslås at ændre kravet om, at stifterne af et innovationsmiljø højst må have 50.000 kr. ubetalt forfalden gæld til det offentlige således, at stifterne ikke må have ubetalt gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. Derved vil kravet modsvare det lignende krav i lov om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997. Udpegning og godkendelse som innovationsmiljø foretages på baggrund af offentlige udbud, og det er derfor hensigtsmæssigt at ensrette bestemmelserne.

Til nr. 10

Som følge af at Rådet for Teknologi og Innovation nedlægges foreslås det, at rådet udgår af bestemmelsen.

Med forslaget vil ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove, kunne medfinansiere etablering og drift af innovationsmiljøernes uden indstilling fra rådet.

Til nr. 11

Som konsekvens af nedlæggelsen af Rådet for Teknologi og Innovation foreslås det, at rådet udgår af bestemmelsen.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser vil med forslaget inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove, kunne tildele innovationsmiljøerne midler til at medfinansiere kommercialisering af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater.

Til nr. 12

Som anført i pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger foreslås det, at tre tilskudsordninger indtil videre forankres i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Der er tale om to ordninger, dvs. godkendte teknologiske serviceinstitutter og innovationsmiljøer, som allerede i dag er reguleret særskilt i loven.

Den tredje ordning, innovationsnetværk, er ikke i dag reguleret særskilt i loven, men har hjemmel inden for rammerne af lovens § 1, stk. 3.

Med henblik på at ensrette reguleringsformen for de tre ordninger foreslås det at indsætte en ny bestemmelse, som særskilt regulerer innovationsnetværk.

Det foreslås således, at der indsættes en ny paragrafoverskrift »Innovationsnetværk« og en selvstændig paragraf (§ 9 a), der regulerer innovationsnetværk.

Innovationsnetværk har til formål at fremme samarbejde og formidling af viden mellem danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, godkendte teknologiske serviceinstitutter, videninstitutioner og virksomheder.

Innovationsnetværk omfatter aktiviteter, som udgør en fast, men fleksibel del af infrastrukturen i det danske innovationssystem. Innovationsnetværkene etableres som selvstændige organisationer, der skal løse bestemte opgaver, f.eks. i forbindelse med samfundspartnerskaber om innovation. Innovationsnetværkene skal samtidig have fokus på kvalitetsudvikling og professionalisering og internationalisering af de danske innovationsnetværk og klyngeorganisationer.

Tildeling af medfinansiering til innovationsnetværk foreslås at skulle ske på baggrund af ansøgning og efter offentliggjorte kriterier for tildeling af medfinansiering. Det foreslås i lighed med de to øvrige ordninger, der reguleres særskilt i loven, at det er ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, der har kompetencen til at behandle ansøgninger og tildele medfinansiering af innovationsnetværk.

Til nr. 13

Med den nuværende § 11, stk. 2, kan ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter aftale med finansministeren bemyndige Finansstyrelsen til at træffe afgørelser efter nærmere regler i forbindelse med administrationen af midler bevilget efter denne lov.

Finansstyrelsen blev nedlagt i 2003, og opgaverne blev overført til Økonomistyrelsen. I januar 2011 blev opgaverne flyttet fra Økonomistyrelsen til Statens Administration. Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen.

Til nr. 14

Det foreslås, at § 14 får en ny overskrift som følge af den foreslåede ændrede affattelse af § 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og de specielle bemærkninger nedenfor.

Til nr. 15

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan ulovbestemt delegere sine beføjelser til myndigheder under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser efter almindelige forvaltningsretlige regler. Beslutningen om, at en kompetence overlades mere permanent f.eks. af en minister til en styrelse, bør imidlertid af hensyn til borgernes mulighed for at kunne vide, hvem der er rette myndighed, altid angives i en bekendtgørelse, jf. pkt. 4 i Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987 om udarbejdelse af administrative forskrifter. Det foreslås, at der i loven indsættes en hjemmel for ministeren til at bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Ministeren kan herefter i en bekendtgørelse udnytte adgangen til at delegere opgaver og beføjelser til en myndighed under ministeriet.

Bemyndigelseshjemlen i stk. 1 er formuleret, så den kan rumme myndigheder, som organisatorisk er underordnet styrelser placeret direkte under ministeriet. Ministeren kan således efter den foreslåede bestemmelse delegere sine beføjelser efter loven til enhver myndighed inden for ministeriets administrative hierarki uanset myndighedens placering i det administrative hierarki, herunder myndigheder, som er underordnet styrelser.

For at sikre, at ministeren, hvis der træffes beslutning om flytning af institutioner under ministeriet, kan henlægge eventuelle myndighedsopgaver dertil, hvis dette findes hensigtsmæssigt, foreslås bestemmelsen derfor formuleret således, at ministeren også kan bemyndige myndigheder uden for ministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsesbestemmelsen formuleres sådan, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter forhandling med vedkommende minister kan bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, som i de respektive love er tillagt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Der er alene tale om statslige myndigheder. Der kan således ikke i medfør af de foreslåede bestemmelser ske delegation til private virksomheder eller organisationer. Omfanget af delegationen til den pågældende statslige myndighed skal ske efter forhandling med vedkommende minister.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser får hjemmel til at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om klagefrister, men også om, at afgørelserne ikke skal kunne påklages, hvilket betyder, at ministeren også kan afskære klageadgangen fra organisatorisk underordnede statslige myndigheder til styrelserne eller fra andre statslige myndigheder. Ministeren kan f.eks. således ikke blot afskære påklage til ministeren, men også påklage til styrelserne. Muligheden for at afskære klageadgang knytter sig kun til afgørelser på områder, som er delegeret fra ministeren i henhold til loven. Retstilstanden for borgeren vil i disse situationer være uændret. Borgeren har stadig mulighed for at klage over en afgørelse. Lovforslaget fjerner således ikke nogen klagemuligheder for borgeren. Der er alene tale om at flytte klagesagsbehandlingen fra en myndighed til en anden myndighed. Således vil ministeren ikke med denne bestemmelse have hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen m.v.

Med stk. 3 får ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser hjemmel til at fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor ministeren udnytter sin adgang til at delegere beføjelser til andre statslige myndigheder uden for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressort. De regler, som ministeren kan fastsætte i medfør af bestemmelsen, kan eksempelvis vedrøre sagsbehandlingsskridt, fastsættelse af frister m.v.

Til nr. 16

Som en konsekvens af forslaget om nedlæggelse af Rådet for Teknologi og Innovation ophæves den tidligere overgangsbestemmelse, hvorefter Rådet for Teknologi og Innovation overtager rettigheder og forpligtelser fra tidligere råd og udvalg. Som anført ovenfor i pkt. 3.1 og 3.2 i de almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til § 3 nedenfor, indtræder Danmarks Innovationsfond i Rådet for Teknologi og Innovations rettigheder og forpligtelser, idet Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser dog indtræder i rådets rettigheder og forpligtelser i relation til godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk.

Til § 2

Til nr. 1

I den nuværende § 14 i lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde er det fastsat, at Rådet for Teknologi og Innovation kan rådgive ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser om loven, herunder om relationen til øvrige aktiviteter til fremme af teknologioverførsel.

Samtidig med dette lovforslag har ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fremsat forslag om, at Danmarks Forskningspolitiske Råd får et udvidet mandat til at rådgive ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, jf. herved pkt. 1 i de almindelige bemærkninger.

Som følge af forslaget om at nedlægge Rådet for Teknologi og Innovation foreslås det derfor, at Danmarks Forskningspolitiske Råd overtager opgaven med at rådgive ministeren om lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde, herunder om relationen til øvrige aktiviteter til fremme af teknologioverførsel.

Til § 3

Det foreslås ved stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2014, så den træder i kraft samtidig med lovforslag nr. L 107 om Danmarks Innovationsfond og lovforslag nr. L 109 om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om Højteknologifonden. (Ændringer som følge af lov om Danmarks Innovationsfond).

I stk. 2 foreslås det, at Danmarks Innovationsfond ved lovens ikrafttræden indtræder i de rettigheder og forpligtelser, som hidtil har tilkommet Rådet for Teknologi og Innovation. Der tænkes her bl.a. på allerede iværksatte initiativer, hvor ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har henlagt administrationen til rådet, og hvor rådet således på vegne af ministeren udmønter tilskud, eksempelvis virkemidlerne ErhvervsPhD, Videnpilot, Videnkupon og Innovationskonsortier. Som beskrevet under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4, om ophævelse af § 4 a overgår rettigheder og forpligtelser, som hidtil har tilkommet Rådet for Teknologi og Innovation, vedrørende internationale aktiviteter desuden til Danmarks Innovationsfond.

I stk. 3 foreslås det, at Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser ved lovens ikrafttræden indtræder i de rettigheder og forpligtelser, som hidtil har tilkommet Rådet for Teknologi og Innovation, i relation til godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk. Der tænkes bl.a. på resultatkontrakter med godkendte teknologiske serviceinstitutter, kontrakter med innovationsmiljøer samt bevilling af medfinansiering til innovationsnetværk.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighed.

Bestemmelsen indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovens § 1 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Den 3. oktober 2013 indgik regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale om Danmarks Innovationsfond – fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation.

Med lovforslaget implementeres dele af den politiske aftale, jf. også den samtidige fremsættelse af lovforslag nr. L 107 og L 109.

Med lovforslaget nedlægges Rådet for Teknologi og Innovation, og der ændres en række bestemmelser i lov om teknologi og innovation og lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde.

Samtidig foreslås det indtil videre at forankre godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. april 2014. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige og hurtige behandling.

1. Ændringsforslag

Uddannelses- og forskningsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslag nr. L 107.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 15. januar 2014 og var til 1. behandling den 28. januar 2014. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (nu Uddannelses- og Forskningsudvalget).

Møder

Udvalget har behandlet lovforslagene i 3 møder.

Forlig

Lovforslaget om Danmarks Innovationsfond bygger på et forlig af 3. oktober 2013 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og alle Folketingets øvrige partier (Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti).

Loven samler tre støtteområder (Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation) i én ny organisation: Danmarks Innovationsfond – Fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation.

Aftalen ligger i forlængelse af regeringens innovationsstrategi, »Danmark – Løsningernes Land«, som regeringen fremlagde i december 2012 om et styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomhederne – herunder en tættere kobling mellem forskning, uddannelse og innovation, jf. L 107/L 108/L 109 – bilag 3.

Tre lovforslag behandles samlet

De tre lovforslag L 107, L 108 og L 109 er behandlet under et i udvalget.

Høring

Udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser sendte den 23. oktober 2013 disse udkast til udvalget, jf. FIV alm. del – bilag 24. Den 15. januar 2014 sendte ministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra advokat Eigil Lego Andersen, København K.

Uddannelses- og forskningsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser og 2 spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren til skriftlig besvarelse. Alle spørgsmål er besvaret af uddannelses- og forskningsministeren.

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser og uddannelses- og forskningsministeren og sidstnævntes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslagene til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er overordnet set meget tilfredse med aftalen om etablering af Danmarks Innovationsfond. Beslutningen om at sammenlægge Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation vil gøre den nye innovationsfond både mere enkel og mere slagkraftig. De mange penge skal sikre, at investeringer i forskning og udvikling bliver omsat til helt konkrete løsninger til at skabe vækst og job.

V, DF, LA og KF er også tilfredse med, at sammenhængen mellem forskning og virksomheder nu bliver styrket også regionalt, ved at bestyrelsen for fonden skal etablere en tæt kobling til de regionale myndigheder og sikre en regional tilstedeværelse.

Det vigtige med den regionale tilstedeværelse er, at det giver en let tilgang til fonden for specielt de små og mellemstore virksomheder, der netop er de virksomheder, hvor vi ved, at der er stort potentiale. Derfor er det også understreget i loven, at fonden skal sikre understøttelse af små og mellemstore virksomheder.

For V, DF, LA og KF er det væsentligt, at der sikres så høj en grad af videndeling i fondens projekter som muligt. Derfor lægger V, DF, LA og KF vægt på, at uddannelses- og forskningsministeren bekræfter, at de nuværende fondes forpligtelser til videndeling videreføres, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, 2, 3 og 6 (optrykt som bilag 2 til betænkningen).

V, DF, LA og KF havde gerne set, at fonden var blevet meget bredere, så også de fonde, som i dag ligger i andre ministerier, var lagt ind i denne fond, f.eks. UDP’erne (udviklings- og demonstrationsprogrammerne). Men når det ikke lykkedes, er V, DF, LA og KF tilfredse med, at der er indlagt en forpligtelse for fondens bestyrelse til at indgå i det tværgående samarbejde med de øvrige råd, fonde og nævn i det samlede forsknings- og innovationssystem med det formål at sikre ensartethed i arbejdet i forhold til alle programmer.

Hermed fortsættes det arbejde, som er i gang med at sikre ensartede ansøgningsprocedurer, så det undgås, at ansøgninger skal laves meget forskelligt, afhængigt af om det er til den ene eller den anden fond: Det skulle gerne være sådan, at man som virksomhed eller som forsker kan koncentrere sig om det gode projekt/den gode idé – og ikke om, hvilken fond man kan søge, og ikke, hvordan projektet kan tilrettes til en bestemt fonds formål eller sigte.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag til L 107

Til § 1

Af uddannelses- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kompenserer kvartalsvis og efter behørig dokumentation fondens udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven (ikkefradragsberettiget købsmoms), som fonden afholder af midler nævnt i stk. 2 til køb af varer og tjenesteydelser.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

[Hjemmel for ministeren til at kompensere fondens udgifter til ikkefradragsberettiget købsmoms]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget giver uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til kvartalsvis og efter behørig dokumentation at kompensere udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven (ikkefradragsberettiget købsmoms), som Danmarks Innovationsfond afholder af midler som nævnt i lovforslagets § 1, stk. 2, til køb af varer og tjenesteydelser.

Der kræves en særskilt hjemmel, hvis der skal ske moms?kompensation på reservationsbevillingerne for Danmarks Innovationsfond, hvorfor en sådan foreslås indsat.

Formålet med bestemmelsen er at fastholde den eksisterende ordning, hvor statsinstitutioner får deres udgifter til ikkefradragsberettiget købsmoms refunderet. Bestemmelsen er således en videreførelse af den gældende hjemmel på finansloven for de midler, der overføres til Danmarks Innovationsfond fra § 19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation, § 19.41.11. Det Strategiske Forskningsråd og § 19.74.01. Udvikling af kompetence og teknologi mv.

For de midler, der overføres til Danmarks Innovationsfond fra Højteknologifonden, har der ikke tidligere været mulighed for at kompensere moms, dvs. for § 19.55.07. Højteknologifonden og § 19.55.08. Højteknologifondens sekretariat.

Uddannelses- og forskningsministeren afregner kvartalsvis og efter behørig dokumentation for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som Danmarks Innovationsfond afholder ved køb af varer og tjenesteydelser. Indberetningsfrist m.v. fastsættes af uddannelses- og forskningsministeren.

Tilskud til moms beregnes foreløbigt forud for et finansår på baggrund af uddannelses- og forskningsministerens prog?nose for Danmarks Innovationsfonds momsudgift og udbetales månedsvis forud med 1/12 af den årlige udgift.

Hvis grundlaget for prognosen ændres væsentligt og den foreløbigt beregnede moms derfor vil afvige væsentligt fra den endelige moms, kan uddannelses- og forskningsministeren regulere prognosen. Eventuelt udbetalt tilskud til moms reguleres på grundlag af den nye beregning.

Hvis den endelige moms for kvartalet er større end det udbetalte tilskud, udbetales differencen til Danmarks Innovationsfond ved den følgende tilskudsudbetaling.

Hvis den endelige moms for kvartalet er mindre end det udbetalte tilskud, reguleres differencen ved modregning i de resterende tilskud i det finansår, kompensationen vedrører. Om nødvendigt modregnes desuden i tilskudsudbetaling i det følgende finansår. Overstiger differencen det således modregnede, skal Danmarks Innovationsfond tilbagebetale det overskydende beløb inden udgangen af supplementsperioden for det finansår, tilbagebetalingen vedrører. Ved regulering ydes og opkræves ikke renter.

Den økonomiske konsekvens af ændringsforslaget er en forventet årlig merudgift på 0,6 mio. kr. på § 35.12.01. Ikke-fradragsberettiget købsmoms, drift. Der opføres en tilsvarende mindreudgift på 0,6 mio. kr. i 2014 på § 19.71.02. Danmarks Innovationsfond som følge af de færre udgifter til moms for Danmarks Innovationsfond.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Mette Reissmann (S) Rasmus Prehn (S) fmd. Simon Kollerup (S) Ole Hækkerup (S) Trine Bramsen (S) Lotte Rod (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Annette Vilhelmsen (SF) Holger K. Nielsen (SF) Pernille Vigsø Bagge (SF) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund (EL) Bertel Haarder (V) Kristian Jensen (V) Karen Ellemann (V) nfmd. Esben Lunde Larsen (V) Tina Nedergaard (V) Mads Rørvig (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marie Krarup (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Christian Langballe (DF) Merete Riisager (LA) Villum Christensen (LA) Charlotte Dyremose (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Karen Ellemann (V)

# 0

Alle er mere eller mindre optaget af, at det generelt skal være mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark, både når det handler om omkostningsniveauver og -byrder, og så sandelig også når det handler om innovationsmuligheder.

Med denne her lille buket af lovforslag tager vi for alvor fat på virksomhedernes vilkår og muligheder for netop at udvikle viden og teknologi, som dels kan føre til en styrkelse af forskningen, dels føre til mere innovative løsninger til gavn for samfundet og til gavn for produktudviklingen. Og det siger sig selv, at det er noget, vi glæder os over i Venstre. Kernen i de tre lovforslag, som vi sambehandler her, er, at vi erstatter de nuværende råd – Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation – med en ny fond, Danmarks Innovationsfond.

Det her er en øvelse, der har taget lidt tid. Det har været nogle lange forhandlinger, og jeg skal også være ærlig og indrømme, at vi i starten fra Venstres side nok var lidt skeptiske, primært over for det emne, der handler om, at Højteknologifonden skulle gå tabt med denne her fusion. Den bekymring skyldes, at vi sådan set har set, at Højteknologifonden har været meget succesfuld, og derfor har vi været bekymrede for, at man kom til at hælde badevandet ud for tidligt, altså at velfungerende elementer i Højteknologifonden ganske enkelt ville gå tabt med denne her fusion.

Men når jeg nu står her, er det for med det samme at sige, at vi er meget, meget glade for den aftale, der nu er indgået, og det er vi af flere grunde.

For det første er der en markant erhvervsrettet profil i den kommende fond. Det betyder indlysende nok, at der er fokus på, at virksomheder kan komme med et konkret problem og med støtte fra Danmarks Innovationsfond få støtte til at løse det.

For det andet bliver det mere simpelt for forskere at søge penge, for når vi reducerer bureaukrati, er det sådan set godt for de offentlige finanser, men jo så sandelig også for de borgere og virksomheder, som skal i kontakt med det offentlige.

For det tredje, som måske nok er det allervigtigste, er vi sådan set meget tilfredse med den måde, den nye fond organiseres på. I det oprindelige oplæg var der lagt op til bare at lægge Højteknologifonden i graven, men vi oplevede heldigvis, at ministeren var lydhør og imødekommende i forhold til at garantere, at Danmarks nye innovationsfond bygges op efter samme principper og også helt principielt kommer til at fungere på samme måde som Højteknologifonden. Og her er det vigtigt at understrege, at det for os betyder, at den nye fond ikke bare skal ligne Højteknologifonden, men sådan set helt generelt skal fungere på samme måde, som Højteknologifonden hidtil har gjort det. Så vi skal altså sikre lighed med Højteknologifonden i alle aspekter af den nye fonds virke og organisering. Derfor er det også vigtigt, at ministeren sikrer kontinuitet i bestyrelsessammensætningen, således at ånden fra Højteknologifonden videreføres i den nye organisation.

Der er også andre elementer end ligheden med Højteknologifonden, det er værd at knytte en bemærkning til, og det er særligt i forhold til samfundspartnerskaberne – dem, der er kendt som INNO+ – hvor jeg gerne vil understrege vigtigheden af bestyrelsens egenbestemmelse i forhold til fordelingen af fondens midler. Fonden har mulighed for at fordele op til 500 mio. kr. til samfundspartnerskaber, og dette er jo altså netop en mulighed og ikke et krav. Det er alene bestyrelsen, der skal træffe beslutning om det netop på baggrund af ansøgninger og prioriteringer, og det er altså ikke os som politikere, der skal lave den fordeling.

Forhandlingerne om Danmarks Innovationsfond har været lange, men de har bestemt også været konstruktive, og jeg vil gerne på Venstres vegne have lov til at takke ministeren og så sandelig også alle de øvrige forligspartier. Jeg synes, det er flot, at det er et samlet Folketing, der samles om den her store satsning. Vi har fået en god aftale, som jeg tror på vil være til gavn for danske virksomheder og dermed jo altså også til gavn for vores land. Og på den her baggrund kan jeg lidt overraskende oplyse, at Venstre har tænkt sig at støtte alle tre lovforslag.

Mette Reissmann (S)

# 1

Danmark er et af de lande, der investerer mest i forskning og innovation. Det er positivt, for vi ved, at innovation er en central drivkraft for vækst, beskæftigelse og velstand. Og når vi igennem forskning skaber ny teknologi i danske virksomheder, skaber vi også flere arbejdspladser. Men vi skal selvfølgelig altid være opmærksomme på, om pengene også bruges bedst. Når Danmark er blandt de lande, som investerer flest penge, skal vi også være et af de lande med flest innovative virksomheder. Sådan er det desværre ikke i dag, for mange forsknings- og innovationsprojekter kommercialiseres eller implementeres ikke i stor skala. Det betyder, at den samlede effekt i forhold til vækst og beskæftigelse udebliver.

Det danske forsknings- og innovationssystem har været for kompliceret, og det har været alt for ufleksibelt for brugerne. Systemet har mange indgange – og det er uhensigtsmæssigt – og overlappende kasser, og forskerne har haft svært ved at finde ud af, når de har haft gode projekter, som de skulle have vurderet, hvilket sted de skulle henvende sig.

Det er ikke, fordi vi fra Socialdemokratiets side mener, at Højteknologifonden ikke har gjort et godt stykke arbejde – ej heller de to råd – men som sagt handler det om at skabe gennemsigtighed og i øvrigt også at lette det for dem, der ønsker at gøre brug af midlerne, der er til stede i fonden. Derfor er det også glædeligt, at alle Folketingets partier i dag er med til at sikre, at den viden, som vi betaler for, bliver udviklet og i højere grad bliver omsat til konkrete jobs. Helt konkret vil vi med disse lovforslag skabe et mere smidigt og enkelt system ved at samle en række råd og fonde til en samlet Innovationsfond. Og ved at oprette én uafhængig fond samler vi de stærkeste og mest innovative forskere og virksomheder i Danmark. Den vil bestå af folk fra forskningsverdenen såvel som fra det private erhvervsliv, og på den måde binder vi erhvervslivet og forskningsverdenen bedre sammen.

Fondens aktiviteter vil dække hele innovationskæden fra idé til udvikling og have et stærkere fokus på erhvervslivets behov, end de to råd og Højteknologifonden tilsammen har i dag.

Det er vigtigt også at understrege, at der er en bottom-up-tilgang, hvor virksomhedernes behov – måske endda særlig de mindre virksomheders – afgør, hvilke redskaber der tages i brug for at prioritere projekterne. En samlet fond vil give langt bedre muligheder for sammenhængende satsninger, og en samlet fond vil også qua en slagkraftig bestyrelse have en gennemslagskraft i en skala, der ikke i dag er mulig. Fondens bestyrelse har det fulde ansvar for fonden og træffer alle beslutninger. Den er bredt sammensat af erhvervs- og forskningsmæssigt kompetente personer. Fonden er uafhængig og får et selvstændigt og uafhængigt sekretariat til at betjene sig.

Innovationsfonden kommer til at disponere over knap 1,6 mia. kr. om året, som skal omsættes til ny viden og teknologi til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Fonden skal ifølge lovforslaget være evalueret senest i 2018. Jeg tror på, at vi med oprettelse af Innovationsfonden nu vil se et enklere og mere slagkraftigt system til gavn for alle danskere. Det er fremsynet politik og noget, der heldigvis er sikret i mange år fremover, fordi alle partier i Folketinget valgte at være med i aftalen. Vi gøder med andre ord jorden til mere vækst og flere arbejdspladser i Danmark.

På den baggrund støtter Socialdemokratiet forslaget.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

# 2

Tak. I dag behandler vi loven om Danmarks Innovationsfond, en aftale, som havde en lidt hård fødsel. Men jeg vil gerne takke ministeren for, at han – om end nødtvunget – accepterede, at der skulle bruges tid og arbejde på at skabe en aftale om fonden. Det var ikke let, men det tager tid at finde gode løsninger. Det glæder mig, at der er enighed på tværs af hele Folketinget, så fonden kan starte med en bred opbakning.

I Dansk Folkeparti er vi overordnet set meget tilfreds med aftalen. Beslutningen om at sammenlægge Højteknologifonden, Den Strategiske Forskningsfond og Rådet for Teknologi og Innovation vil gøre den nye innovationsfond både mere enkel og mere slagkraftig. De mange penge skal sikre, at investeringer i forskning og udvikling bliver omsat til helt konkrete løsninger til at skabe vækst og job. Det overordnede formål med aftalen er at skabe en fond, som kan bidrage til at åbne for bedre muligheder for at skabe en sammenhæng mellem forskning og virksomheder til gavn for Danmark og danskerne.

Dansk Folkeparti er også tilfreds med, at sammenhængen mellem forskning og virksomheder nu bliver sikret, ved at der skal være en regional repræsentation, hvilket jeg ser frem til bliver udmøntet, f.eks. som kontaktpersoner i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Det vigtige ved repræsentationerne er, at det giver en let adgang til fonden for specielt de små og mellemstore virksomheder, netop de virksomheder, hvor vi ved at der er stort potentiale. Derfor er det også understreget i lovforslaget, at fonden skal understøtte forskning og innovation i små og mellemstore virksomheder.

Jeg har godt bemærket, at der i høringssvarene fra forskellig side ytres en bekymring for, at man ikke bare kan gå efter de store projekter med de store potentialer. For mig understreger det bare behovet for at sikre fondens fokus på SMV'erne. Når jeg generelt ser på høringssvarene, tror jeg faktisk, at vi har ramt et ganske passende niveau. Der er nogle, der peger på for meget, nogle peger på for lidt armslængde; nogle peger på for meget erhverv i bestyrelsen, andre for lidt.

Der er dog punkter, som vi skal drøfte i udvalgsarbejdet, f.eks. kritikken af den manglende præcisering af opgaven med at udbrede viden. Jeg mener, at det er vigtigt, at videndeling bliver sikret i projekterne, at forskningsresultaterne så vidt muligt bredes ud. Selv om det naturligvis ikke skal være en hovedopgave for fonden, så skal den vinkel være overvejet og integreret i de projekter, der bevilges til. Det vil jeg gerne have præciseret.

Så kan man spørge: Har vi nu fundet den perfekte løsning? Nej, jeg havde gerne set, at fonden var blevet meget bredere, at de fonde, som i dag ligger i andre ministerier også kunne lægges ind i den her fond, f.eks. UDP'erne, udviklings- og demonstrationsprogrammerne, men når vi nu ikke kunne lægge alle puljer sammen, så kan vi i det mindste tilstræbe en ensartethed og nem tilgang til puljerne. Derfor glæder det mig også, at vi har fået lagt en forpligtelse ind for fondens bestyrelse til at indgå i det tværgående samarbejde med de øvrige råd, fonde og nævn i det samlede forsknings- og innovationssystem med det formål at sikre ensartethed i arbejdet i forhold til alle programmer og dermed fortsætte det arbejde, som er i gang med at sikre ensartet ansøgningsprocedure, så vi bl.a. kan undgå, at ansøgninger skal laves meget forskelligt, i forhold til om det er den ene eller den anden fond, man søger.

Det skulle jo gerne være sådan, at man som virksomhed eller som forsker kan koncentrere sig om det gode projekt, den gode idé og ikke om, hvilken fond man kan søge, eller hvordan man kan tilrette projektet til den ene eller anden fonds formål eller sigte.

Men som sagt, er den her pakke jo nok det bedste, vi kan få her og nu, og jeg vil sige, at det heller ikke er så ringe endda, og derfor bakker Dansk Folkeparti op om lovforslaget og de øvrige to lovforslag, som vi sambehandler, og dermed etablering af fonden. Tak for ordet.

Lotte Rod (RV)

# 3

Hvert år investerer vi knap 20 mia. kr. i forskning og udvikling. Det gør Danmark til et af de lande, der bruger flest penge på forskning og udvikling i forhold til vores BNP. Det er jeg stolt af som radikal.

Med lovforslagene her skaber vi en markant forenkling af strukturen på forsknings- og innovationsområdet. Vi sammenlægger de eksisterende fonde til en ny samlet fond, Danmarks Innovationsfond, som kommer til årligt at uddele i størrelsesordenen 1,6 mia. kr. til strategisk forskning, udvikling og innovation afhængigt af bevillingerne på finansloven. Vi bygger dermed videre på de gode erfaringer fra Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation og skaber dermed en mere sammenhængende indsats med øget fokus på løsningen af samfundsudfordringer.

Radikale Venstre støtter forslagene.

Trine Mach (SF)

# 4

Tak for det.

Som de øvrige ordførere er vi også i SF svært glade for aftalen om etablering af Danmarks Innovationsfond. Vi er, som fru Lotte Rod lige sagde, et af de lande, der investerer mest i forskning og udvikling. Vi har status som foregangsland. Det behøver man i virkeligheden bare at skæve til miljøområdet for at kunne se.

Men vi ville jo gerne have mere ud af de investeringer. Vi vil gerne have, at de udkrystalliserer sig i konkrete nye løsninger, produkter, systemer og virksomheder og dermed i vækst og arbejdspladser. Og det er det, fonden kan spille ind med, gøre, at vi bliver bedre til at høste frugterne af den innovation og forskning, der produceres her i landet, få skabt flere og bedre partnerskaber mellem vidensinstitutioner, private virksomheder og offentlige parter.

Med etableringen af innovationsfonden skabes et kraftcenter, kan man måske kalde det, nemlig en bevilgende aktør til teknologiudvikling, innovation og udfordringsdrevet forskning, en stærkere platform for, at den gode forskning, der finder sted, når ud over rampen og bliver omsat til konkrete succeser i erhvervslivet. Det kan omsættes til mere vækst og mere beskæftigelse, end det gør i dag. Et mere slagkraftigt system kan bringe innovative virksomhedsfolk og dygtige forskningskræfter sammen, og udgangspunktet er, som flere har sagt, samfundets og virksomhedernes behov og udfordringer.

På den måde er vi med Danmarks Innovationsfond ikke kun med til at styrke Danmarks position som foregangsland på forskningsområdet, vi imødekommer de udfordringer, vi står over for som samfund, og vi skaber grobund for mere vækst og mere beskæftigelse. Det er noget, der kommer både befolkningen og erhvervslivet til gode. Derfor er vi i SF glade for, at vi har en samlet aftale, og vi bakker op om hele pakken.

Rosa Lund (EL)

# 5

Tak. Jeg skal jo passe på, at jeg ikke kommer til at gentage det, tidligere ordførere, der har stået heroppe, har sagt. Jeg vil bare understrege, at vi i Enhedslisten er meget glade for, at der nu kommer en lettere adgang til forsknings- og innovationsmidler, og vi er meget glade for, at der kommer én samlet indgang. Det tror vi vil være godt særligt for små og mellemstore virksomheder, som vi jo har mange af i Danmark.

Lige præcis i små og mellemstore virksomheder foregår produktionen og vidensudviklingen samme sted, og derfor er det også der, innovationen sker i praksis, og den sker i hverdagen, og derfor er det rigtig vigtigt, at de små og mellemstore virksomheder har nogle helt klare veje ind til at få noget økonomisk støtte til deres projekter, og det tror vi at denne nye fond vil være bedre til end de mange forskellige ordninger, der har været indtil nu. Vi er rigtig glade for, at der kommer en samlet indgang, og at man på den måde har forsimplet processen og således kan sikre bedre udvikling og mere innovation i Danmark.

Jeg synes også, det er vigtigt at understrege, at fonden ikke udelukkende er rettet mod innovation men også mod forskning. Det Strategiske Forskningsråd har jo lige netop med den forskning at gøre, som er på nippet til at blive til virkelighed, og derfor mener vi i Enhedslisten, at den passer rigtig godt sammen med Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation i en ny fond, så der kommer den her samlede indgang.

Fonden skal også stå for udmøntningen af bevillinger til de nye samfundspartnerskaber, som skal sikre, at overordnede prioriteringer kan komme ud af laboratorierne og ind i virkeligheden, og det glæder vi os i Enhedslisten meget til at se foldet ud.

Til sidst vil jeg bare sige, at det har været vigtigt for os i Enhedslisten, at fonden både tager hensyn til erhvervslivets behov og til forskningen. Det synes vi er endt rigtig godt ud, og det synes vi også er afspejlet i fondens bestyrelse. Når det så er sagt, havde vi også ønsket os, at der blev en plads i bestyrelsen eller i et repræsentantskab til lønmodtagernes organisationer, fordi det er på gulvet ude i virksomhederne, at ideerne opstår, og den egentlige innovation foregår. Det kunne der desværre ikke opnås enighed om, men vi tror alligevel, at den her nye fond med klare indgange vil sikre bedre muligheder for virksomhederne, og vi tror også, at den her nye fond vil være særlig til gavn for beskæftigelsen i Danmark, og derfor kan vi støtte lovforslaget.

Joachim B. Olsen (LA)

# 6

På vegne af fru Merete Riisager skal jeg læse følgende tale op:

Liberal Alliance er en del af forliget om Danmarks Innovationsfond, og vi støtter derfor de tre lovforslag. For os har det været væsentligt, at en betragtelig del af de afsatte midler ikke er bundet til bestemte projekter eller temaer. Det er afgørende, at de midler, der afsættes til forskning i Danmark, går til forskning, der viser den højeste forskningsmæssige standard, i stedet for at gå til temaer, der er sidste nye mode på den politiske scene. Politikere er ikke eksperter til at udpege, hvilke steder det vil være fornuftigt og fordelagtigt at forske. Vi ved ikke, hvor der vil ske nybrud i forskningen, eller hvor det vil kunne betale sig at sætte ind, så virksomhederne får det bedst mulige udgangspunkt for innovation.

Vi kan acceptere, at der i dette forlig er afsat nogle midler til bestemte områder, men vi ser gerne, at man fremadrettet får et langt større fokus på forskningsmæssig excellence end på trends og politiske modediller. Det er også afgørende for os, at de organisationer, der udvælger forskning, er professionelle, gennemsigtige og har internationalt udsyn. Vi skal hele tiden blive bedre til at bekæmpe nepotisme og indspisthed, ting, der let opstår i et lille land som vores, hvor alle kender alle, når det kommer til eksempelvis forskningsmiljøer.

Vi skal lave mere international repræsentation i de organisationer, der finder og udpeger de forskere og virksomheder, der får bevillinger, og vi skal have øjne på udefra, der sørger for, at vi ikke kører af sporet. Vi kommer alt for let til at sidde og se på vores egne navler, og det fører ikke til god forskning. Fri konkurrence mellem de bedste, professionel udvælgelse og en stejl kurve for uddeling af midler, hvor vi afsætter en stor del til de allerbedste, er vejen frem.

Liberal Alliance støtter alle tre lovforslag.

Charlotte Dyremose (KF)

# 7

Også i Det Konservative Folkeparti har vi jo været med i forhandlingerne om kernen i de her tre lovforslag, og vi er rigtig glade for det resultat, vi er nået frem til. For os at se er det rigtig vigtigt, at strategiske forskningsmidler og offentlige midler bruges til at løse samfundsmæssige problemer, til at skabe vækst, til at skabe arbejdspladser, at der er et tæt samspil mellem forskning og erhvervsliv, fordi det lige præcis er i spændet mellem forskning og erhvervsliv, offentlige midler og privat initiativ, at mange nye interessante løsninger kan findes, både på samfundsmæssige problemer og i erhvervslivet til at skabe eksport, til at skabe arbejdspladser.

Så målet her med sammenlægningen og oprettelsen af én fond, altså netop det at sikre den her målretning, er, ud over at vi også sætter stor pris på, at det simplificerer systemet, noget af det, vi i Det Konservative Folkeparti altid har haft som et sigte i vores overvejelser i forhold til forskningsmidler, og derfor er vi rigtig glade for, at det også er sådan, det er blevet i det her meget brede forlig. Så er der en anden ting, jeg lige vil pointere, og det er, at der er tale om en uafhængig fond – altså uafhængig af ministeriet – og at man også får lavet et uafhængigt sekretariat. Det er noget af det, der har været vigtigt for os, netop sådan at det er fonden, der uddeler midlerne fuldstændig uafhængigt af ministeriet.

Så med andre ord: Vi er glade for resultatet, og vi bakker op om lovforslagene.

Der er endnu ingen debatindlæg...