Tak. Det er korrekt, at lovforslaget er fremsat af social- og integrationsministeren, men det er resultatet af et fælles samarbejde på det her område, fordi forslaget jo baserer sig på Barnets Reform og på satspuljeaftalen af 2012. Derfor er det ikke bare social- og integrationsministerens lovforslag. Det er hele Folketinget, i hvert fald størstedelen af Folketinget, som står bag det i fællesskab, og jeg synes, ministeren skal huske, når hun udtaler sig om de lovforslag, der bliver vedtaget i fællesskab, at det ikke hedder: jeg har fremsat, men at vi i fællesskab er blevet enige om det her.

Det rummer en lang række gode initiativer. Bl.a. flyttes plejefamiliers efteruddannelse og supervision fra den godkendende til den anbringende kommune, sådan at der ligesom bliver sammenhæng i systemet. Så får de 12-14-årige de samme muligheder som de 15-17-årige ved domstolsprøvelse af sager om særlig støtte. Der bliver også en øget klageadgang for de unge mennesker under 18 år, som er utilfredse med de initiativer, der bliver taget omkring efterværn, og der bliver en øget adgang til advokatbistand, når Ankestyrelsen tager sager op af egen drift.

Alle de her ting er gode initiativer, men der er bare et enkelt punkt, som vi i Venstre har forsøgt at få gjort noget skarpere, end det er i det her forslag, og det drejer sig om efteruddannelsen og supervisionen af plejefamilier. Det, man gør her, er egentlig kun at rykke en kompetence fra en instans til en anden instans, fra en kommune til en anden kommune. Det, som havde været det virkelig givende, ville være, at man også havde sikret sig, at de her plejefamilier fik den efteruddannelse og supervision, som de egentlig har krav på. Jeg har i lang tid forhandlet med ministeren om at få det ind, så det kom til at stå skarpere. Det har desværre ikke været muligt, og på et eller andet tidspunkt for ikke at forsinke processen var vi nødt til at sige, at det åbenbart var så langt, vi kunne komme.

Problemet er, at det ikke er nok at sige, at »det vil jeg snakke med kommunerne om«, som ministeren siger gang på gang, fordi det er der sådan set ikke kommet så meget ud af. Sagen er jo, at det kunne stå meget skarpere. Problemet er egentlig større, end det ved første øjekast ser ud, for det viser sig, at cirka en tredjedel af plejefamilierne ikke engang får det grundkursus, som de har krav på. Det vil sige, at når de så heller ikke engang får den efteruddannelse, de har krav på, så ser det jo helt galt ud. Derfor er det her lovforslag sådan set udmærket ud fra de præmisser, der ligger her, men hvis socialministeren havde ønsket, at der virkelig skulle ske noget på det her område, så var hun selvfølgelig gået med på Venstres forslag om at få kommunen til at sikre, at loven blev overholdt. Det har vi desværre ikke kunnet nå, men vi er nået et skridt på vejen. Det er klart, at vi ikke bare overlader det her til tilfældighederne fremover. Vi vil holde ministeren op på, at ministeren sikrer, at den lovgivning, der er vedtaget, også bliver ført ud i livet ude i kommunerne.

Selvfølgelig stemmer vi for det her lovforslag.

Ja, Dansk Folkeparti kan godt være til stede i salen ved behandlingen af det her vigtige forslag. Nu er forslaget blev gennemgået meget nøje, så det vil jeg undlade at gøre. Jeg vil dog sige, at det jo er regeringen og partierne bag satspuljen, der fremsætter det her ganske udmærkede forslag.

Jeg vil gerne tale lidt om baggrunden for forslaget, også i forhold til det med partsstatus for de 12-14-årige. Der vil jeg gerne påpege, at det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at børnene skal høres, men ikke skal tage ansvaret. Det her er ikke et forslag, der lægger op til, at børnene skal til at være dem, der træffer de her valg i disse sager. Det er utrolig vigtigt, at børnene bliver hørt i deres egen sag, men vi vil ikke lægge ansvaret over på børnene.

En anden ting, som jeg også vil sige om forslaget, er i forhold til det høringssvar, der er kommet fra Foreningen af Statsforvaltningsjurister – og det er bare, så vi ikke kommer ud i, at der er nogle, der kan fejltolke det – som jeg synes kommer ind på et vigtigt emne, nemlig at uddannelsen, som de tidligere ordførere også har nævnt, også gælder de kommunale plejefamilier og netværksplejefamilierne. Det er der åbenbart opstået lidt usikkerhed om, da de gennemgik lovforslaget, og det er vigtigt, at vi får rettet det til, så vi ikke kommer ud for, at der er nogen, der fejlfortolker lovgivningen. Det håber jeg selvfølgelig at vi kan få gjort, inden vi skal tredjebehandle lovforslaget, hvis det viser sig, at der er de usikkerheder.

En tredje ting er om det, som Venstres ordfører også var inde på i sin gennemgang, nemlig om kommunerne følger lovgivningen. Der må jeg sige, at det, vi laver her, må kommunerne simpelt hen have en stor interesse i. Kommunerne må have en stor interesse i, når de vælger at anbringe et barn uden for hjemmet, at de familier, der vælger at varetage den opgave og vælger at tage et barn ind i deres familie, også har de kompetencer, der skal til. Her snakker vi om to kurser, som man skal give to gange om året. Der må vi sige, at det må kommunerne kunne leve op til. Og jeg håber selvfølgelig også, at ministeren vil følge op på, at kommunerne følger lovgivningen. Og det er jeg sikker på at et samlet Folketing vil være med til at holde øje med.

Så Dansk Folkeparti kan støtte forslaget, og vi synes også, at der har været en god debat i forbindelse med Barnets Reform, og det her er vel efterhånden ved at være nogle af de sidste ting, vi skal have gjort klar til, at Barnets Reform kommer helt ud over rampen. Barnets Reform har snart kørt i 1½ år, og der må man også sige, at kommunerne stadig væk mangler nogle punkter i at leve op til Barnets Reform, og det her er et af de sidste, og vi håber, at kommunerne snart viser, at de er klar til at varetage opgaven.

Jeg taler på vegne af vores ordfører, fru Pernille Skipper, som desværre ikke kunne være til stede.

At flytte handle- og betalingsforpligtelsen for efteruddannelse og supervision af plejefamilier betyder, at den kommune, der har ansvaret for barnet, også har ansvaret for, at det ikke kun er en god og kompetent plejefamilie, men at den også fortsætter med at være det og får de bedste forudsætninger for at hjælpe. Samtidig er det jo netop den anbringende kommune, der har kendskab til sagen og ved, hvad plejefamilien har brug for. Derfor er det naturligt, at de også tilrettelægger efteruddannelsen og supervisionen, og derfor synes vi naturligvis, at det er en rigtig fornuftig ændring.

Også den del i forslaget om, at 12-14-årige også skal kunne opnå partsstatus, kan vi støtte. Det er vigtigt, at vi sikrer børn og unges retssikkerhed. Forældre og børn har ikke altid de samme interesser, og børnene har jo en særlig stærk interesse i deres egen sag. Derfor er det naturligt, at de også får en stemme i sagen.

Det samme gør sig gældende i forhold til den del af forslaget, der handler om at sikre en klar lovhjemmel til, at de unge får klageadgang over afgørelser om efterværn.

Jeg skal dog på vegne af Enhedslisten bemærke to ting. Den første er, som Advokatrådet også bemærker i deres høringssvar, at dette lovforslag bliver sendt i høring med en frist på 18 dage. Høringssvar er en vigtig del af lovarbejdet, og det er via høringssvar, at vi som lovgivere får mulighed for at sikre kvaliteten af den nye lovgivning. Enhedslisten har sammen med de nuværende regeringspartier i den her Folketingssal mange gange påpeget, at korte høringsfrister er uacceptabelt, hvis vi skal sikre god lovkvalitet, og regeringen har også selv skrevet i sit program for god regeringsførelse, at man vil sikre, at organisationer og høringsparter har ordentlig tid til at gennemgå høringssvar og udarbejde kommentarer. Uanset at vi mener, at det er et godt lovforslag, mener vi, at korte høringsfrister er under al kritik, og jeg håber, at der er tale om en uheldig fejl, som ikke vil gentage sig.

Derudover er der nogle høringssvar, som jeg håber at ministeren vil lytte til. Det gælder bl.a. høringssvaret fra Børnesagens Fællesråd, som påpeger, at man bør give 12-14-årige fuld adgang til aktindsigt, i forbindelse med at de får partsstatus, og vi mener i Enhedslisten, at det, når man er part i sin egen sag, er en helt naturlig del, at man så også får adgang til sagsakterne. Desuden gælder det Dansk Erhvervs høringssvar, som påpeger, at der også bør tages stilling til klageadgangen for unge i tilfælde, hvor der ikke rettidigt er blevet truffet afgørelse om efterværn, og at en klage over efterværn ikke bør betyde, at den unge ikke får mulighed for at blive i eksisterende tilbud, indtil afgørelsen er truffet, så man ikke mister værdifuld kontinuitet, og så tillidsforholdet mellem den unge og for socialpædagogerne ikke går tabt.

Til sidst skal jeg bare lade en enkelt bemærkning falde om satspuljen. Det er jo som bekendt sådan, at Enhedslisten ikke er en del af satspuljen. I det her tilfælde skyldes det ikke, at vi synes, at forslagets indhold er dårligt, men derimod vores principielle problem med satspuljen, hvor man jo beder førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere osv. osv. om at finansiere væsentlige dele af vores socialpolitik. Det er baggrunden for, at vi ikke deltager i satspuljeforhandlingerne.

Vi skulle jo nødig have tumult i salen!

Med lovforslag nr. L 107 er der, som adskillige ordførere har været inde på, tale om en præcisering af Barnets Reform, som jo også et bredt flertal stod bag, og også denne præcisering og justering nyder konservativ opbakning. Vi er enige i formålet med lovforslag nr. L 107. Jeg glæder mig også over den gode fælles intention, der er meget bredt i Folketinget om, at vi sikrer det bedst mulige for de børn og unge, som har brug for, at der bliver taget hånd om dem – dem, der virkelig har brug for at få den hjælp. Og det er godt og positivt, at vi bliver ved med at have de meget brede forlig på det her område, at vi har den fælles interesse.

Indimellem bobler lysten til at gøre noget så meget, at vi næsten render i hver sin retning bare for at gøre det bedst mulige, men hver gang lykkes det jo trods alt at få samlet trådene, sådan at vi målrettet kører i den rigtige retning og for hver dag, der går, gør det så meget bedre for børn og unge, som vi overhovedet kan. For det er en gruppe, der har behov for, at vi hjælper dem.

Jeg synes, det er nogle gode tiltag, der er i lovforslaget her, ikke mindst det, at vi nu får sikret, at plejefamilierne virkelig får den efter- og videreuddannelse, som der er behov for i den store, store indsats, de gør. Ofte kan det lyde sådan, at nå ja, men de er vel bare nogle andre forældre for børnene. Med de her børn er jo ofte i en situation, hvor det kræver noget ekstra. Det har plejefamilierne også; de har også den ekstra vilje og det ekstra gåpåmod, men det kan også være rigtig godt, at man sørger for, at de får den efter- og videreuddannelse, den nye viden, der er på området, til at kunne løfte den her opgave endnu bedre. Det skylder vi ikke mindst børnene, men også plejefamilierne.

Vi kan fra konservativ side helhjertet støtte lovforslag nr. L 107.