Kompetencerokade

VIS HELE RESUMEET | SKJUL RESUMEET

Kompetencerokade

Lovforslag som fremsat

§ 1

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013, som ændret ved § 6 i lov nr. 1631 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1,1. pkt., stk. 2, 1. og 4. pkt., § 9, stk. 2, 1. pkt., § 10, stk. 1, nr. 3,1. pkt., § 11, stk. 1 og 2, § 32, stk. 1, 1. pkt., § 33 g, stk. 4, og to steder i § 33 i, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »regionsrådet«.

2. I § 7, stk. 2, 3. pkt., § 9, stk. 2, 2. pkt., § 10, stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, 1. pkt., § 12, 1. pkt., § 27, stk. 1, § 31, stk. 1, og § 33 i, stk. 2, 1. pkt., ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Regionsrådet«.

3. I § 10, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 2. pkt., og § 31, stk. 4, ændres »kommunalbestyrelsens« til: »regionsrådets«.

4. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. Regionsrådet skal ved fastsættelsen af vilkår om efterbehandling, jf. § 10, stk. 1, høre kommunalbestyrelsen. Høringsfristen er mindst 4 uger.«

5. I § 13, stk. 1, 1., 2., og 3. pkt., ændres »Kommunalbestyrelsens« til: »Regionsrådets«.

6. I § 13, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Regionsrådets afgørelse efter § 5 a kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.«

7. § 13, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter til stk. 2.

8. I § 35, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelsernes« til: »regionsrådenes«.

9. § 35, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

10. I § 36, stk. 2, udgår »eller kommunalbestyrelsens«.

§ 2

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1631 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:

1. § 66, stk. 5, ophæves.

§ 3

1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med dette lovforslag foreslås det, at den særskilte bestemmelse om, at tilsynet med visse kommunale affaldshåndteringsanlæg føres af ministeren, ophæves. Bestemmelsen bliver overflødig, når godkendelseskompetencen med disse affaldsdeponeringsanlæg som følge af aftalen flyttes til miljøministeren med hjemmel i en eksisterende bemyndigelse. På samme måde bliver råstofloven ændret således, at kommunalbestyrelsens kompetence i henhold til råstofloven til at meddele tilladelse til indvinding af råstoffer på land, at føre tilsyn samt at sikre overholdelsen af vilkår flyttes til regionsrådet.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre den aftale, som regeringen (S, SF, R) den 26. juni 2013 indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om rammer for justering af kommunalreformen for så vidt angår natur- og miljøområdet.

Lovforslaget indeholder de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for at gennemføre denne aftale.

2. Baggrunden for lovforslaget

Kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007. Med kommunalreformen blev de grundlæggende rammer for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark reorganiseret.

I regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen fra oktober 2011 er det anført, at regeringen vil foretage en evaluering af kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat.

På den baggrund nedsatte regeringen den 9. februar 2012 et udvalg, som skulle evaluere kommunalreformen med det formål at undersøge mulighederne for bedre at understøtte en effektiv og moderne offentlig sektor, der leverer ydelser af høj kvalitet, og som er rustet til fremtidens udfordringer.

Udvalget afgav i marts 2013 en rapport om udvalgets evaluering af kommunalreformen med særligt fokus på blandt andet miljøområdet, herunder området for godkendelse og tilsyn samt kompetencefordelingen mellem kommunerne og regionerne inden for råstofområdet.

Udvalget har i rapporten belyst sammenhængen mellem regionsrådets og kommunalbestyrelsens kompetencer inden for råstoflovens bestemmelser om indvinding på land. Regionsrådet har i henhold til råstofloven kompetencen til kortlægning og planlægning af råstofressourcerne på land, herunder udlægning af graveområder. Ved at flytte kompetencen til at meddele tilladelser til indvinding af råstoffer fra kommunalbestyrelsen til regionsrådet vil den tætte kobling mellem planlægning og meddelelse af konkrete tilladelser i regionalt regi give mulighed for ændret balance mellem overordnede råstofhensyn og lokale interesser. Det fremgår af rapporten, at der indvindes råstoffer i ca. 70 kommuner, og at der på landsplan skønnes at være ca. 70 ansøgninger pr. år. Flytning af kompetencen til at meddele tilladelse til råstofindvinding på land til regionsrådet, vil således give regionerne en højere sagsfrekvens med mulighed for stordriftsfordele, større faglige miljøer, der kan bidrage til en mere ensartet og smidig sagsbehandling, og der vil ud fra en samlet vurdering kunne ske en styrkelse af kompetencerne på området. Udvalget anfører endvidere i deres rapport, at regionsrådet allerede har kompetencen til at træffe afgørelse om tilførsel af jord til råstofgrave, hvilket relaterer sig til indvindingstilladelsen – særligt indvindingstilladelsens vilkår om efterbehandling.

I det tilfælde, hvor tilladelseskompetencen flyttes til regionerne, bemærker udvalget, at råstoflovens samordningsforpligtelse overgår til regionerne, hvilket vil indebære et tæt samarbejde mellem kommunerne og regionerne. I samme forbindelse bemærkes det også i rapporten, at det bør overvejes, hvorvidt regionerne tilmed bør være VVM-myndighed (vurderinger af virkninger på miljøet), således at VVM-kompetencen følger tilladelseskompetencen på samme måde, som når staten som godkendelsesmyndighed skal gennemføre VVM-vurderingen.

Ved flytning af kompetencen fra kommunalbestyrelsen til regionsrådet skal det sikres, at der i tilstrækkelig grad tages hensyn til øvrige interesser, herunder natur og miljø, og at det ikke medfører tab af synergi til andre kommunale arbejdsopgaver.

For så vidt angår affaldsdeponeringsanlæg, fremgår det af udvalgets rapport, at udvalgets overvejelser tog udgangspunkt i de ca. 125 kommunale affaldsdeponeringsanlæg og de 15 privatejede anlæg, som staten fører tilsyn med, og som svarer til de listevirksomheder, som er omfattet af bilag 1, listepunkt 5.4., til bekendtgørelse nr. 1454 af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen). I rapporten har udvalget anført, at den delte myndighedskompetence i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med affaldsdeponeringsanlæg kan være uhensigtsmæssig. Udvalget peger for det første på, at det kan være vanskeligt for kommunerne at følge med i statens tilsynsaktiviteter og virksomhedernes egenkontrol. For det andet peger udvalget på, at der kan være uenighed mellem staten og en kommune i vurderingen af, om en ændring af et affaldsdeponeringsanlæg udløser et krav om godkendelse. Og endeligt peges der på, at det kan være svært at opbygge og vedligeholde de særlige miljømæssige kompetencer, som kræves, med så få affaldsdeponeringsanlæg pr. kommune.

Regeringen fulgte i juni 2013 op på udvalgets evaluering med Bedre kvalitet og samarbejde – Opfølgning på evaluering af kommunalreformen. Heri fremlagde regeringen et udspil om opfølgning på evaluering af kommunalreformen, hvor fokus i forhold til miljø er faglighed og effektivitet.

På baggrund af udvalgets rapport og regeringens udspil om opfølgning på evaluering af kommunalreformen indgik regeringen den 26. juni 2013 aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om rammer for justering af kommunalreformen på natur- og miljøområdet. For så vidt angår affaldsdeponeringsanlæg er det i aftalen anført, at godkendelse af disse anlæg flyttes fra kommunerne til staten. Inden for råstofområdet er det anført, at kompetencen til meddelelse af tilladelser til indvinding af råstoffer på land, skal overføres fra kommunerne til regionerne.

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Råstofloven

3.1.1. Gældende ret

Ifølge råstoflovens § 7, har kommunalbestyrelsen kompetencen til at meddele tilladelse m.v. til råstofindvinding på land og i henhold til § 31 at påse, at de regler, der er udstedt i henhold til loven, efterkommes og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Kommunalbestyrelsen er i deres administration af loven bundet af råstofplanen. Regionsrådet har, jf. råstoflovens § 5 a, kompetencen til at udføre en råstofkortlægning og en planlægning for råstofområdet, som skal udmønte sig i en bindende råstofplan, som skal omfatte en periode på mindst 12 år.

Den delte kompetencefordeling mellem regionerne og kommunerne blev indført i forbindelse med kommunalreformen, jf. lov nr. 566 af 24. juni 2005 om ændring af råstofloven (udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår råstofplanlægning- og indvinding på land), hvor amtsrådets opgaver blev fordelt mellem kommunerne og regionerne med virkning fra 1. januar 2007. Herefter fik regionsrådet kompetencen til kortlægning og planlægning af råstofferne på land, hvilket skulle udmønte sig i en råstofplan med en varighed på mindst 12 år. Kommunalbestyrelsen fik kompetencen til at meddele tilladelser og føre tilsyn med råstofindvinding på land.

Ændringsloven var en opfølgning på den daværende regerings aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om kommunalreformen, hvor de grundlæggende principper for arbejdsdelingen mellem kommunerne, regionerne og staten inden for natur- og miljøområdet blev nærmere beskrevet i kapitel 13.

Et centralt element i kommunalbestyrelsens sagsbehandling ved en ansøgning om råstofindvinding er kommunalbestyrelsens lovbestemte samordningspligt, jf. råstoflovens § 8, som fastætter, at en ansøgning om råstofindvinding tillige gælder som ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning til råstofindvinding. En række af de tilladelser, som falder under samordningspligten, hører under kommunalbestyrelsens kompetence, herunder afgørelser efter vandforsyningsloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og lov om offentlige veje. Derudover vil der skulle indhentes tilladelse fra den relevante myndighed efter anden lovgivning, f.eks. Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet, Kulturstyrelsen, Statens Luftfartsvæsen.

Tilladelse til indvinding af råstoffer skal indeholde en række obligatoriske vilkår, som følger af råstoflovens § 10. Heriblandt skal tilladelsen indeholde vilkår om indretning af virksomhedens drift og efterbehandling med henblik på at begrænse miljømæssige gener og forebygge forurening af grundvandet. Der skal endvidere udarbejdes en plan, som indeholder hovedelementerne for indvindingen og efterbehandlingen, og endelig skal ansøger stille økonomisk sikkerhed for efterbehandlingen, der afspejler de fastsatte krav. Tilrettelæggelsen af indvindingen og efterbehandlingen vil ofte have nær sammenhæng og være gensidigt afhængige, f.eks. vil vilkår om skrænthældning være et centralt element i både grave- og efterbehandlingsplanen.

3.1.2. Lovforslaget

Lovforslaget indeholder et forslag om, at kommunalbestyrelsens kompetence i henhold til råstoflovens § 7, og deraf følgende bestemmelser overgår til regionsrådet. Flytningen af kompetencen fra kommunalbestyrelsen til regionsrådet medfører ingen ændringer i forhold til indvindingstilladelsens indhold. Regionsrådet vil således også overtage samordningspligten i henhold til råstoflovens § 8, hvilket vil indebære et tæt samarbejde mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen om tilladelser efter vandforsyningsloven, naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven m.fl., som fortsat hører under kommunalbestyrelsens kompetence.

Det foreslås, at der i relation til råstoflovens vilkår om efterbehandling, jf. råstoflovens § 10, indføres en lovbestemt pligt for regionsrådet til at høre kommunalbestyrelsen, således at kommunalbestyrelsen inddrages i forbindelse med fastsættelse af vilkår om efterbehandling, som har nær sammenhæng med kommunalbestyrelsens planlægning. Derudover er vilkår om efterbehandling fortsat et vilkår, der i høj grad bygger på lodsejers ønsker for den fremtidige anvendelse af arealet.

Det er hensigten, at regionsrådet skal overtage kommunalbestyrelsens kompetence i henhold til VVM-bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljø (VVM) i medfør af lov om planlægning. Flytning af VVM-kompetencen fra kommunalbestyrelsen til regionsrådet vil svare til de tilfælde, hvor staten er VVM-myndighed, jf. VVM-bekendtgørelsens §§10-11, og der vil med flytning af kompetencen ikke blive ændret på, hvornår der indtræder VVM-pligt i forbindelse med tilladelse til indvinding af råstoffer. Regionrådets overtagelse af VVM-kompetence kan ske ved en ændring af VVM-bekendtgørelsen.

Regeringens aftale om rammer for justering af kommunalreformen på natur- og miljøområdet gennemføres med virkning fra den 1. juli 2014, hvorfor det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2014. Det foreslås at samtlige igangværende sager overgår til regionsrådet fra dette tidspunkt, hvorefter regionsrådet træffer afgørelse. Endeligt forudsættes det, at regionsrådet overtager tilsynskompetencen i forhold til allerede meddelte indvindingstilladelser.

Statens kompetence vedrørende kortlægning, planlægning og meddelelse af tilladelser til råstofindvinding på søterritoriet og kontinentalsoklen, er ikke omfattet af dette forslag til ændring af råstofloven.

3.2. Miljøbeskyttelsesloven

3.2.1. Gældende ret

Med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 40 er det i § 5, stk. 1, i godkendelsesbekendtgørelsen fastsat, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at meddele godkendelse af nye kommunale og fælleskommunale affaldsdeponeringsanlæg og ændringer på eksisterende anlæg. Det følger af godkendelsesbekendtgørelsens § 6, der er udstedt med hjemmel i lovens § 66, stk. 5, at staten har ansvaret for at føre tilsyn med bl.a. disse anlæg.

Den delte myndighedskompetence mellem kommunalbestyrelsen og staten i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med kommunale og fælleskommunale affaldsdeponeringsanlæg blev indført med kommunalreformen, jf. lov nr. 569 af 24. juni 2005 om ændring af miljøbeskyttelsesloven (udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).

Ændringsloven var en opfølgning på den daværende regerings aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om kommunalreformen, hvor de grundlæggende principper for arbejdsdelingen mellem kommunerne, regionerne og staten inden for natur- og miljøområdet blev nærmere beskrevet i kapitel 13. Her fremgår det, at staten skulle tage sig af helt særlige myndighedsopgaver. Der var således enighed om, at staten skulle tage sig af tilsynet med kommunale affaldsbortskaffelsesanlæg, der har størst forureningspotentiale. Ændringsloven indeholder endvidere i lovbemærkningerne nogle hovedprincipper for fordelingen af godkendelseskompetencen mellem kommunerne og staten (se afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til ændringsloven og bemærkningerne til § 1, nr. 28, jf. L 91, FT 2004-5, 2. samling).

Hvad angår private affaldsdeponeringsanlæg ligger ansvaret for at meddele godkendelse af nye anlæg og ændringer på eksisterende anlæg som udgangspunkt hos kommunalbestyrelsen, som også har ansvaret for at føre tilsyn med anlæggene. I forhold til eksisterende private affaldsdeponeringsanlæg ligger ansvaret for at meddele godkendelse af ændringer og tilsyn med anlæggene imidlertid i praksis hos staten. Dette kommer sig af, at de eksisterende private affaldsdeponeringsanlæg er biaktiviteter på større virksomheder, som staten i medfør af godkendelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 2, har ansvaret for at godkende og føre tilsyn med. Hertil kommer affaldsdeponeringsanlæg, hvor ministeren efter ansøgning har overført myndighedskompetencen til staten.

Ved lov nr. 423 af 10. maj 2011 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse blev der indført en mulighed for at henlægge miljøgodkendelseskompetencen til miljøministeren efter kapitel 5 for flere virksomheder, end der var forudsat i forarbejderne til den dagældende miljøbeskyttelseslovs § 40 (se de specielle bemærkninger til § 40, stk. 1, 2. pkt., i forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse (L 164, FT 2010-11).

Der er således i den gældende miljøbeskyttelseslovs § 40, stk. 1, 2. pkt., hjemmel til at henlægge kompetencen til at meddele miljøgodkendelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 til miljøministeren for så vidt angår affaldsdeponeringsanlæg.

3.2.2. Lovforslaget

Lovforslaget indeholder et forslag om at ophæve miljøbeskyttelsesloven § 66, stk. 5, som bestemmer, at tilsynet med visse kommunale affaldshåndteringsanlæg ligger hos miljøministeren, og at ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Forslaget er en konsekvens af regeringens ønske om at opgive den delte myndighedskompetence med hensyn til disse anlæg.

Med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven § 40, stk. 1, 2. pkt., agter miljøministeren at fastsætte regler i godkendelsesbekendtgørelsen, hvorefter godkendelseskompetencen for alle affaldsdeponeringsanlæg omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, listepunkt 5.4., flyttes fra kommunalbestyrelsen til staten. Tilsyns- og godkendelseskompetencen med mindre deponeringsanlæg, der er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, forbliver hos kommunerne.

For de få øvrige affaldshåndteringsanlæg, der også i dag er underlagt delt kompetence, vil tilsyns- og godkendelseskompetencen blive samlet hos kommunerne.

Bestemmelsen i § 66, stk. 5, bliver herefter overflødig, fordi den på nær få affaldshåndteringsanlæg i praksis kun vedrører affaldsdeponeringsanlæg, og fordi det allerede af miljøbeskyttelseslovens § 66, stk. 2, følger, at staten er tilsynsmyndighed, hvis godkendelseskompetencen er henlagt til staten i medfør af en bekendtgørelse udstedt i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 40.

Regeringens aftale om rammer for justering af kommunalreformen på natur- og miljøområdet gennemføres med virkning fra den 1. juli 2014, hvorfor det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2014. Det er hensigten, at igangværende sager færdigbehandles i kommunerne og at ansøgninger sendt efter den 1. juli 2014 behandles af staten.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det følger af »Aftalen om rammer for justering af kommunalreformen«, at lovforslaget holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer for strukturreformen. Ændringer i opgavefordelingen i forbindelse med de aftalte justeringer vil blive gennemført ud fra princippet om, at ændringen er udgiftsneutral, og at ressourcerne følger opgaverne.

Derfor er det Miljøministeriets vurdering, at der skal overføres ressourcer fra kommunerne til staten svarende til, hvad kommunerne på nuværende tidspunkt samlet anvender på opgaven med at miljøgodkende de affaldsdeponeringsanlæg, hvor godkendelseskompetencen som følge af aftalen skal overføres til staten. Ressourceforbruget i kommunerne vil blive modregnet de brugerbetalingsindtægter, som med flytning af opgaven også flyttes fra kommunerne til staten.

På samme måde skal der overføres ressourcer fra kommunerne til regionerne svarende til, hvad kommunerne på nuværende tidspunkt anvender på opgaven med at meddele tilladelse til indvinding af råstoffer.

Miljøministeriet vurderer, at der ikke ved ændringen af myndighedskompetencen i forhold til affaldsdeponeringsanlæg eller råstofområdet vil ske en besparelse i ressourceforbruget, men at ændringen på sigt vil kunne medføre en vis effektivisering.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ændringen af myndighedskompetencen i forhold til de større affaldsdeponeringsanlæg vurderes ikke at medføre ændringer i de økonomiske byrder for erhvervslivet. Ændringen vil medføre, at opgaver med de større affaldsdeponeringsanlæg samles i staten. Dette indebærer en forenkling, idet der herefter kun er én miljømyndighed at forholde sig til. Ændringerne af myndighedskompetencen ved meddelelse af tilladelser til indvinding af råstoffer på land har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Ændringen af myndighedskompetencen i forhold til de større affaldsdeponeringsanlæg er en forenkling for borgerne, idet der kun bliver én miljømyndighed at forholde sig til. Ændringerne af myndighedskompetencen ved meddelelse af tilladelser til indvinding af råstoffer på land vil ligeledes betyde, at råstofområdet samles hos en myndighed.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Udkast til lovforslaget har i perioden 18. november til 13. december 2013 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer: 92-gruppen for bæredygtig udvikling, Advokatsamfundet, Affald Danmark, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Asfaltindustrien, Aquacircle, Biodynamisk Forening Bygge- Anlægs- og Trækartellet, Byggesocietetet, Bæredygtigt Landbrug, Center for Miljø, CO Industri, DAKOFA, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks private vandværker, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Råstoffer, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, Dansk Industri I, DS Håndværk & Industri, EnviNa, Eurofins, Friluftsrådet, Greenpeace Danmark, Ingeniørforeningen i Danmark, KL, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, KU Life, Kyst, Land & Fjord, Landbrug & Fødevarer, Natur og Ungdom, NOAH, RenoSam, RUC (Roskilde Universitetscenter), Teknologirådet, Teknologisk Institut, Uniscrap, Verdensnaturfonden, Videncentret for Landbrug, Økologisk Landsforening, Bjerrum & Jensen, BG Stone, DanShells Flintholm Sten og Grus Aps, Kroghs A/S, MSE Grus og Sten A/S, NCC Roads A/S, Næstved Sten og Grus APS, Ole Askehave A/S, Rederiet Peter Rohde A/S, Rohde Nielsen A/S, Sibelco Nordic A/S, Svendborg Uddybning, Storebælt Sten og Grus A/S, Thyborøn Nordsø Ral, Tornby Mørtelværk, Troels Jørgensen A/S, Østerild Grusværk.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 2, 3 og 5

Det foreslås, at den konkrete kompetence til at meddele tilladelse til og føre tilsyn med indvinding af råstoffer overflyttes fra kommunalbestyrelsen til regionsrådet. Dette indebærer, at regionsrådet generelt overtager kommunalbestyrelsens beføjelser.

Til nr. 5

Det foreslås, at der indføres en bestemmelse, der pålægger regionsrådet en obligatorisk høring af kommunalbestyrelsen angående tilladelsens vilkår om efterbehandling. Bestemmelsen skal sikre, at kommunalbestyrelsen inddrages i fastsættelse af vilkår om efterbehandling, som har nær sammenhæng med kommunalbestyrelsen øvrige planlægning. Det er regionsrådet der fastsætter høringsperioden i den enkelte sag, men høringsperioden skal mindst være fire uger.

Til nr. 6

Det foreslås, at ændre »kommunalbestyrelsen« til »regionsrådet«, idet overflytning af kompetencen til at meddele tilladelse efter loven fra kommunalbestyrelsen til regionsrådet indebærer, at det fremover alene er regionsrådets afgørelser, der kan påklages. Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af lovforslagets nr. 7, og tilsigter ikke at ændre den hidtil gældende retstilstand, hvorefter regionsrådenes endelige vedtagelse af en råstofplan, for så vidt retlige spørgsmål, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Til nr. 7

Det foreslås at ophæve § 13, stk. 2, idet der med overflytning af myndighedskompetencen fra kommunalbestyrelsen til regionsrådet ikke længere er behov for at sondre mellem regionsrådets og kommunalbestyrelsens afgørelser.

Til nr. 8

Det forslås, at § 35, stk. 1, ændres således, at bestemmelsen omhandler regionsrådene samt at § 35, stk. 2, ophæves. Efter den gældende § 35 kan miljøministeren udstede nærmere regler om kommunalbestyrelsens administration af lovens § 7. Da kompetencen til meddelelse af tilladelse om indvinding nu flyttes til regionsrådet, vil ministerens beføjelser i stedet angå regionsrådets administration af § 7.

Til nr. 9 og 10

Forslaget om overflytning af kompetencen til at meddele tilladelse om indvinding af råstoffer fra kommunalbestyrelsen til regionsrådet indebærer, at miljøministerens beføjelser efter § 35, stk. 2, til at udstede regler om kommunalbestyrelsens samarbejde med andre myndigheder ikke vil være nødvendige. Det samme gælder for så vidt angår miljøministerens adgang i henhold til § 36, stk. 2, til at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve § 66, stk. 5, om at miljøministeren fører tilsyn med visse kommunale affaldshåndteringsanlæg, og at ministeren fastsætter nærmere regler herom. Bestemmelsen er udmøntet i godkendelsesbekendtgørelsens § 6.

Forslaget er en konsekvens af, at myndighedskompetencen i forhold til store affaldsdeponeringsanlæg samles i staten. Samling af myndighedskompetencen for disse anlæg i staten vil rent praktisk ske ved udstedelse af en bekendtgørelse, der, med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 40, 2. pkt., flytter godkendelseskompetencen fra kommunalbestyrelsen til staten for så vidt angår godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, listepunkt 5.4 om affaldsdeponeringsanlæg. Tilsyns- og godkendelseskompetencen med mindre deponeringsanlæg, der er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, forbliver hos kommunerne.

Overførsel af godkendelseskompetencen for de store affaldsdeponeringsanlæg til staten vil overflødiggøre den nuværende § 66, stk. 5, fordi bestemmelsen på nær få affaldshåndteringsanlæg i praksis kun vedrører disse anlæg, og fordi det allerede følger af den almindelige regel i lovens § 66, stk. 2, at miljøministeren også fører tilsyn med de bestående listevirksomheder, som ministeren har godkendelseskompetencen for.

Miljøministeren vil foretage de nødvendige ændringer i godkendelsesbekendtgørelsen med henblik på, at de kan træde i kraft samtidig med, at den foreslåede ændring af miljøbeskyttelsesloven træder i kraft den 1. juli 2014. Det forventes udmøntet i bekendtgørelsen på den måde, at igangværende sager om godkendelse færdigbehandles i kommunerne, og at ansøgninger indsendt efter den 1. juli 2014 behandles af staten.

Til § 3

Regeringens aftale om rammer for justering af kommunalreformen på natur- og miljøområdet gennemføres med virkning fra den 1. juli 2014, hvorfor det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2014.

Formålet med lovforslaget er at følge op på evaluering af kommunalreformen og regeringens aftale med alle Folketingets partier om justering af rammer for justering af kommunalreformen fra juni 2013 med henblik på at sikre øget faglighed og effektivitet på miljøområdet.

Inden for både miljøbeskyttelseslovens og råstoflovens område foreslås det at samle opgaverne hos kun én myndighed, hvilket skal bidrage til større ensartethed og faglighed i behandlingen af sagerne, ligesom borgere og virksomheder kun skal forholde sig til én miljømyndighed.

I relation til miljøbeskyttelsesloven forslås det således, at opgaverne med visse affaldsdeponeringsanlæg samles ved at flytte kompetencen til at godkende affaldsdeponeringsanlæggene til staten, hvorefter staten både godkender og fører tilsyn med dem.

Som følge af at opgaverne samles hos staten, skal miljøbeskyttelseslovens § 66, stk. 5, ophæves. Af bestemmelsen følger det, at staten har ansvaret for at føre tilsyn med kommunale og fælleskommunale affaldsdeponeringsanlæg. Lovbestemmelsen vil blive overflødig, da lovændringen vil blive fulgt op af en ændring af godkendelsesbekendtgørelsens regler om affaldsdeponeringsanlæg omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, hvorefter både tilsyn- og godkendelseskompetencen overføres til staten.

Råstofloven foreslås ændret, således at kommunalbestyrelsens kompetence overgår til regionsrådet, hvorefter samtlige opgaver i forhold til indvinding af råstoffer på land samles hos regionsrådet. Regionsrådet får dermed, udover den eksisterende kompetence til at kortlægge råstofressourcerne samt til at udarbejde råstofplaner, også kompetencen til at meddele tilladelser til indvinding af råstoffer på land.

Som følge af, at opgaverne samles hos regionsrådet indebærer lovforslaget, at kommunalbestyrelsens kompetence til at meddele tilladelse til indvinding af råstoffer på land, til at føre tilsyn samt at sikre overholdelsen af vilkår flyttes til regionsrådet. Samtidig foreslås indført en pligt for regionsrådet til at høre kommunalbestyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af vilkår om efterbehandling.

Målet er, at lovforslaget skal træde i kraft 1. juli 2014.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. januar 2014 og var til 1. behandling den 7. februar 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljøudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 19. december 2013 dette udkast til udvalget, jf. MIU alm. del – bilag 122. Den 30. januar 2014 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Danske Råstoffer og KTC - Kommunalteknisk Chefforening.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget er positive over for lovforslagets indførelse af ny kompetencefordeling, idet der kommer en mere kompetent behandling og efterbehandling af miljøbeskyttelsesloven og råstofloven. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen fra juni 2013 mellem regeringen og Folketingets partier som følge af evalueringen af kommunalreformen.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti tilslutter sig aftalens overordnede formål om at sikre øget faglighed og effektivitet på miljøområdet. Lovforslaget gør det klart, at dette kræver, at der foreligger klare definitioner på selve kompetencefordelingen. I lovforslaget er det ligeledes klart, at krav fra kommunerne i henhold til naturbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven kan indgå som et vilkår i den samlede råstofstilladelse. Derfor mener Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, at der tages højde for en klar fordeling af kompetencer mellem stat, regioner og kommuner. På baggrund af dette vil de tre partier stemme for lovforslaget.

Uffe Elbæk (UFG) støtter lovforslaget, idet det skaber større faglige miljøer på området og sikrer en ensartet sagsbehandling. I forhold til ændringerne på råstofområdet finder Uffe Elbæk (UFG), at der i indvindingstilladelsernes krav om efterbehandling bør tages hensyn til det store potentiale, som graveområder har for at udvikle biodiversitet og rekreative muligheder, jf. bl.a. høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening. Uffe Elbæk (UFG) lægger derfor særlig vægt på inddragelsen af kommunalbestyrelserne i forbindelse med vilkår for efterbehandling og opfordrer til, at der er i disse vilkår inddrages overvejelser om muligheden for at udnytte området til at styrke biodiversitet og rekreative muligheder.

Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Annette Lind (S) Flemming Møller Mortensen (S) Jens Joel (S) John Dyrby Paulsen (S) Mette Reissmann (S) Torben Hansen (S) Simon Kollerup (S) Lone Loklindt (RV) fmd. Lotte Rod (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Steen Gade (SF) Per Clausen (EL) Lars Dohn (EL) Sara Olsvig (IA) Uffe Elbæk (UFG) Erling Bonnesen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) Henrik Høegh (V) Esben Lunde Larsen (V) Hans Christian Schmidt (V) Anni Matthiesen (V) nfmd. Hans Christian Thoning (V) Eyvind Vesselbo (V) Jørn Dohrmann (DF) René Christensen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Villum Christensen (LA) Charlotte Dyremose (KF)

Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Eyvind Vesselbo (V)

# 0

Jeg ville i normale tilfælde ikke være ordfører på den her sag, men da vores ordfører ikke kan være her, skal jeg udtale mig på Venstres vegne om det her lovforslag. Regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Konservative indgik den 26. juni 2013 en aftale om rammerne for justering af kommunalreformen. Denne aftale indebar en række effektiviseringsforslag, bl.a. på miljøområdet.

Med L 125 fremsætter ministeren derfor et lovforslag, som har til hensigt at indføre effektiviseringer på to områder, nemlig vedrørende loven om råstoffer og miljøbeskyttelsesloven. Vedrørende miljøbeskyttelsesloven foreslås det, at kompetencerne til at godkende affaldsdeponeringsanlæggene flyttes fra det kommunale plan over til staten, hvorfor staten fremover både skal godkende og føre tilsyn med affaldsdeponeringsanlæggene. For så vidt angår lov om råstoffer, foreslås det, at kommunalbestyrelsens kompetence overgår til regionsrådet, hvorfor samtlige opgaver i forhold til indvinding af råstoffer på land samles hos regionsrådet. Dette vil betyde, at regionsrådet yderligere får kompetencen til at meddele tilladelse til indvinding af råstoffer på land.

Idet lovforslaget jo allerede er en del af en eksisterende aftale, som Venstre som bekendt også er en del af, er det selvfølgelig klart, at Venstre stemmer for forslaget. Dog vil vi under udvalgsbehandlingen forsøge at sikre nogle klare retningslinjer på følgende to punkter:

I miljøbeskyttelsesloven er det vigtigt, at der klart defineres en deling af de forskellige deponier, og hvem der af enten kommunerne eller staten har den klare kompetence, for at undgå, at der opstår misforståelser om, hvem der har ansvaret. Angående overflytning af kompetencer på råstofområdet fra kommunalbestyrelsen til regionsrådet er det vigtigt, at regionsrådet samarbejder med kommunerne på områderne natur, miljø og vand, som er kommunernes forpligtelser. Kommunerne har kompetencerne og det indgående kendskab til de lokale forhold. Denne viden- og synergieffekt skal ikke gå tabt, blot fordi man overflytter enkelte kompetencer til regionsrådet.

Så har Venstre ikke yderligere kommentarer til lovforslaget, og som sagt stemmer vi for det.

Jens Joel (S)

# 1

Tak for det. Først og fremmest tillykke til den nye miljøminister. Jeg tror, vi bliver relativt enige om det her i dag, og derfor vil jeg også forsøge at gøre det rimelig kort.

Det er glædeligt, at vi med det her lovforslag kan følge op på evalueringen af kommunalreformen og skabe en mere effektiv administration i forhold til såvel råstofloven som miljøbeskyttelsesloven. I begge tilfælde flytter vi kompetencer fra det kommunale til henholdsvis det regionale og statslige niveau. Helt konkret vil det betyde, at råstofloven bliver ændret, således at det administrative arbejde med råstofudvinding på land vil blive samlet i regionerne i stedet for at være delt mellem kommuner og regioner, og i forhold til større affaldsanlæg flytter vi kompetencen til staten.

Ændringerne vil først og fremmest betyde, at de offentlige ressourcer vil blive brugt mere hensigtsmæssigt, men det vil også betyde, at vi styrker kvaliteten i sagsbehandlingen. Det er vigtigt at slå fast, at det her jo ikke handler om på hvilke kriterier, men udelukkende om hvilke myndigheder der tager sig af opgaven. Socialdemokraterne støtter på den baggrund, at forslaget vedtages som fremsat.

Jørn Dohrmann (DF)

# 2

Tak for det. Vi vil også starte med at sige tillykke med posten til den nye miljøminister og håber selvfølgelig på et godt samarbejde. Det tror vi bliver lige så godt som med de andre miljøministre, der har været, og det har jo ikke været dårligt.

Med de ord vil jeg sige, at vi også støtter det her forslag.

Vi vil ikke lægge skjul på, at vi jo gerne ser, at mange af de her opgaver går til staten, i stedet for at man både har kommunerne og regionerne og staten. Vi mener, at det er væsentligt, når man skal planlægge, hvor affaldsdepoterne skal være – vi kender alle sammen den debat, der nok kommer om i Risø – at det er vigtigt, at staten går ind og påtager sig et ansvar, så det ikke bliver en kastebold mellem kommunerne. Så derfor hilser vi det jo velkommen, at man nu flytter nogle af opgaverne fra kommunen og lægger dem over i regionen, men vi havde allerhelst set dem ligge hos staten.

Men vi må også sige, at på området med grusgrave, råstoffer og den slags ting er det sund fornuft, at man tager det væk fra kommunerne, for vi har set en stor uensartethed ude i kommunerne. Vi ved, at der er nogle kommuner, der bruger 3 måneder på at give en råstoftilladelse, og i andre kommuner har man bokset med det i over 4 år. Man kan jo godt sige at der er en ufattelig stor uensartethed derude, og det vil vi gerne gøre op med.

Derfor vil også gerne høre ministeren – det kan godt være, ministeren ikke kan svare nu, men så kan vi jo i hvert fald diskutere det i udvalget – hvad vi gør ved de råstofindvendingsområder, hvor man er i gang, altså har søgt en tilladelse, og hvor man nu lige pludselig fra 1. juli måske kommer til at skulle starte forfra. Hvordan vil der blive sikret en god overgang, så man ikke ryger bagest i systemet og skal starte en gang til?

Så med de ord vil vi i hvert fald sige, at vi også er tilhængere af det, der er lagt frem her. Og som sagt før er det jo også en evaluering af kommunalreformen, og dermed bakker Dansk Folkeparti selvfølgelig op.

Lone Loklindt (RV)

# 3

Jeg vil også gerne starte med at ønske den nye miljøminister tillykke med posten og glæder mig til at samarbejde allerede fra i dag.

Danmark er jo i mange sammenhænge et lille land, og på visse områder er sagerne få og ret specialiserede. Derfor giver det også rigtig god mening at samle de faglige ressourcer et sted frem for at sprede dem ud i et tyndt lag over hele landet. I forbindelse med evalueringen af strukturreformen var der netop fokus på at skabe større klarhed og sammenhæng og større faglighed og effektivitet, når opgaverne skal løses. Derfor handler det her lovforslag om at samle dels opgaverne vedrørende affaldsdeponi hos staten, dels opgaverne vedrørende råstofloven hos regionerne.

Det er vigtigt, at det også bliver nemmere for borgere og virksomheder at blive betjent et sted hos en miljømyndighed. Når det drejer sig om råstoffer, får regionen både opgaven med kortlægning af råstofressourcer, som de har allerede, men også kompetence til at give tilladelser til indvinding af råstoffer på land. Ændringerne rører jo ikke ved kommunernes eksisterende kompetence til at planlægge ved hjælp af henholdsvis kommune- og lokalplaner. Derfor bliver det vigtigt, at kommuner og regioner arbejder tæt sammen. Det er jo ikke mindst kommunerne, der har det lokale kendskab og kender godt til de lokale forhold. Med hensyn til opgaven med godkendelse af visse affaldsdeponier flyttes den over til staten, som allerede har tilsynet med dem og derfor har den faglige dybde.

Høringssvarene kan vi også se er fortrinsvis positive, og det er vi også i Det Radikale Venstre.

Trine Mach (SF)

# 4

Først også herfra et tillykke til den nye minister, som jeg ser frem til et tæt og godt samarbejde med. Lovændringen her indebærer udelukkende nogle få ændringer af myndighedskompetencen mellem de eksisterende myndigheder som opfølgning på en evaluering af kommunalreformen. I SF går vi selvfølgelig ind for, at offentlige ressourcer bruges mere hensigtsmæssigt, at vi får en bedre sagsbehandling og dermed øget faglighed og større effektivitet på miljøområdet. Så i tråd med de øvrige ordførere, der har været på talerstolen, støtter SF forslaget, og vi glæder os til arbejdet.

Per Clausen (EL)

# 5

Jeg skal da også byde velkommen til den nye minister og ser frem til et godt samarbejde. Med alle dem, ministeren skal samarbejde godt med, får hun jo nok at se til. Det bliver spændende at se, hvordan det går. Jeg skal også til ministerens beroligelse sige, at det ikke er alle de siger, der kommer fra Miljøministeriet, der glider lige så nemt og ubesværet igennem uden lidt polemisk diskussion som den her sag. Men jeg er sikker på, at ministeren også ser frem til også at kaste sig ud i de måske lidt mere besværlige og kontroversielle sager.

Omkring det her lovforslag har jeg ikke meget at tilføje til det, der er blevet sagt. Der er tale om en mindre reparation af nogle af de mange fejltagelser, der skete med den strukturreform, som VKO-flertallet gennemførte. Enhedslisten havde såmænd gerne set, at man også på miljøområdet var gået lidt mere grundigt og grundlæggende til værks, for vi synes faktisk, at der stadig væk er områder der, som kunne placeres anderledes, end de er nu. Men det ændrer jo ikke ved, at man skal lave aftaler om det, man kan lave aftaler om. Enhedslisten er jo kendt som et parti, der er nøjsomt og også gerne laver små aftaler med et meget lille indhold, bare det går i den rigtige retning, og det medvirker vi selvfølgelig også til i den her sag. Så jeg kan sige, at lige som vi indgik aftalen, har vi også tænkt os at stemme for det her lovforslag ved tredjebehandlingen.

Joachim B. Olsen (LA)

# 6

På vegne af hr. Villum Christensen, skal jeg holde følgende ordførertale.

I Liberal Alliance er vi tilhængere af et styrket kommunalt selvstyre og mener overordnet set, at regionerne bør nedlægges. Derfor stritter et forslag som dette selvfølgelig lidt, da der med forslaget flyttes kompetencer vedrørende tilsyn med affaldsdeponeringsanlæg og udstedelse af tilladelse til råstofindvinding fra kommunerne til henholdsvis stat og regioner.

Når vi alligevel støtter forslaget, skyldes det, at Liberal Alliance er med i aftalen om at justere kommunalreformen, som forslaget er en udmøntning af. Men det skyldes også, at vi har at gøre med et område, hvor regionerne rent faktisk er rustet til at løse opgaven. Det giver jo god mening at lade regionerne overtage kompetencen til at tildele tilladelser til råstofudvinding, når de i forvejen varetager planlægningen af råstofressourcerne. Lidt polemisk kan man sige, at når vi nu engang har regionerne, bør de håndtere de opgaver, der ligger lige for, og hvor det giver mening.

Det gør det som nævnt her, og da det samme er tilfældet for den del af lovforslaget, der vedrører flytningen af tilsynet med deponeringsanlæg fra kommune til minister, kan Liberal Alliance støtte lovforslaget.

Charlotte Dyremose (KF)

# 7

Tak for det. Jeg vil også gerne tilslutte mig koret af lykønskninger til den nye minister. Jeg er sikker på, at vi får et godt og konstruktivt samarbejde, og alt andet lige er det jo dejligt at kunne starte i så positiv en ånd på miljøområdet. Så lad os håbe, at vi kan fortsætte med den.

Jeg ville egentlig på det her tidspunkt have sagt, at der jo ikke er så meget at tilføje; der er flere, der har nævnt, hvorfor det her er gode og hensigtsmæssige tilpasninger, og at vi i øvrigt alle sammen har været enige om den aftale, vi har lavet.

Men jeg føler mig så alligevel efter Enhedslisten kaldet til at sige, at vi jo fra Konservatives side er rigtig glade for de mange nødvendige omlægninger, der blev lavet i forbindelse med kommunalreformen, og at det selvfølgelig, når man laver så store omvæltninger, er helt naturligt, at vi gør det, som vi så også gør i dag, nemlig løbende følger op på og sikrer, at vi tilpasser tingene til den praktiske virkelighed, og ikke bare blindt regner med, at alt selvfølgelig altid er på den bedste måde i første træk.

Det må altid være sådan, at vi fra politisk side holder øje med og vurderer og evaluerer og dermed også får lagt kompetencerne de steder, hvor det ender med at være mest praktisk, også når vi får tingene afprøvet. Det er jo derfor, vi fra politisk side laver evalueringer af mange af de ting, som vi foretager os, når vi laver rigtig gode og fornuftige ændringer, og så finder ud af, at vi kan gøre dem endnu bedre. Det mener vi at det her forslag er udtryk for, og derfor støtter vi det.

Der er endnu ingen debatindlæg...