Lovforslag som fremsat

§ 1

I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 27. februar 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 49, stk. 4, 1. pkt., udgår », og af § 16 i lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog«.

§ 2

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 15. september 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 18. december 2012, foretages følgende ændring:

1. Bilag 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-27 bliver herefter nr. 3-26.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2014.

Stk. 2. Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ophæves.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler for studerende, der er begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som pædagog før den 1. juni 2014, om gennemførelse af uddannelsen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslagets formål er at ophæve lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Lovforslaget er en konsekvens af stemmeaftalen af [DATO]. september 2013 om reform af pædagoguddannelsen mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog blev vedtaget af Folketinget den 6. april 2006, jf. Folketingstidende 2005-06, forhandlingerne side 2797, 5317 og 5474, tillæg A side 3322 og 3342, tillæg B side 825 og tillæg C side 438. Loven trådte i kraft 1. januar 2007. I starten af 2011 nedsatte den daværende undervisningsminister en faglig følgegruppe for uddannelsen, der skulle give generel rådgivning om uddannelsen samt planlægge og følge en evaluering af uddannelsen.

I perioden august 2011 til marts 2012 gennemførte Rambøll evalueringen af pædagoguddannelsen. Evalueringen blev offentliggjort i april 2012. Følgegruppens anbefalinger på baggrund af evalueringen blev offentliggjort i maj 2013 i rapporten »En styrket pædagoguddannelse – anbefalinger fra Følgegruppen for pædagoguddannelsen«. Anbefalingerne koncentrerede sig om syv temaer: deregulering og kompetencemål, faglig fordybelse og bedre rammevilkår, revision af praktik, øget specialisering, ændring af linjefagene, en mere fleksibel uddannelse samt fortsat styrkelse af uddannelsens videngrundlag.

2. Gældende ret

Professionsbacheloruddannelsen til pædagog reguleres ved lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Loven regulerer bl.a. uddannelsens varighed, fag og faglige elementer, herunder specialisering. Uddannelsens mål, struktur, indhold, tilrettelæggelse m.v. er reguleret i bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, der er udstedt med hjemmel i loven.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Den foreslåede ordning

Lovforslaget er en konsekvens af ønsket om deregulering, hvorefter regelstyringen af pædagoguddannelsen foreslås ændret. Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog foreslås ophævet med henblik på at opnå den nødvendige fleksibilitet, der kan sikre den løbende tilpasning af pædagoguddannelsen i forhold til de krav omverdenen, og herunder pædagogernes arbejdsmarked, stiller. Pædagoguddannelsen vil herefter blive reguleret i en bekendtgørelse, der udstedes med hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Bekendtgørelsen vil blive udarbejdet på baggrund af beskrivelsen af uddannelsen i pkt. 3.2.

Lovforslaget indeholder endvidere ændringer i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser og i lov om Danmarks Evalueringsinstitut som konsekvens af den foreslåede ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

3.2. Fremadrettet regulering af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

3.2.1. Den nye pædagoguddannelse

Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet om øget social mobilitet i befolkningen. Den negative sociale arv skal brydes via en tidlig indsats, så flere unge får forudsætninger for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der skal skabes bedre rammer for det enkelte menneskes udvikling, så alle kan leve et værdigt liv, og i realiseringen af den ambition spiller det pædagogiske arbejde i velfærdsinstitutionerne en stadig større rolle. Vuggestue- og børnehavealderen er det tidspunkt, hvor børn er både mest sårbare og mest modtagelige for støtte og indflydelse, der kan understøtte dem i deres udvikling. Alle skal sikres mulighed for et godt liv – blandt andet via en forebyggende indsats på det sociale område. Dette indebærer øgede krav til både dybden og bredden af de professionskompetencer, som en pædagog bør besidde.

3.2.2. Indhold i den nye pædagoguddannelse

Det er hensigten, at reformen skal styrke pædagoguddannelsen på fire områder:

– Højere faglighed og kvalitet.

– Handlekompetencer og bedre sammenhæng til praksis.

– Øget specialisering med mere arbejdsmarkedsrelevans.

– Styrkede tværprofessionelle kompetencer.

Reformen fastholder pædagoguddannelsen som en enhedsuddannelse, hvor godt og vel det første år af den 3½-årige uddannelse er fælles (Grundfagligheden). Derefter kan den studerende vælge mellem tre specialiseringer:

1) Dagtilbudspædagogik (0-5-årige).

2) Skole- og fritidspædagogik (6-18-årige).

3) Social- og specialpædagogik, som tilrettelægges, så den retter sig mod tre målgrupper:

a) Børn og unge med særlige behov,

b) mennesker med sociale vanskeligheder som f.eks. misbrug, hjemløshed og prostitution og

c) mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Uddannelsen styrkes endvidere med et tværprofessionelt element, som skal understøtte øget samarbejde mellem blandt andet pædagoger og lærere i folkeskolen samt mellem pædagoger og socialrådgivere, sygeplejersker m.v. Fokus skal være på det hele menneske og på det enkelte menneske. Endelig skal uddannelsens internationale dimension styrkes, således at pædagogstuderende i fremtiden eksempelvis får bedre mulighed for at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet.

3.2.3. Fællesdel

Fællesdelen består af grundfag (60 European Credit Transfer System (ECTS)) og 1. praktikperiode (10 ECTS). Der vil i særlige tilfælde blive mulighed for at forlænge fællesdelens grundfag med 10 ECTS, således at fællesdelens grundfag i omfang kan strække sig op til 70 ECTS. Denne mulighed vil kunne anvendes, hvis der ud fra faglige hensyn er behov for at tilrettelægge forløb med en særlig profil.

Grundfagene vil indeholde elementer af de obligatoriske fag i den nuværende uddannelse: pædagogik, dansk, kultur og kommunikation samt institution, individ og samfund samt linjefagene.

Grundfagene vil skulle indeholde aspekter af fagligheder fra de nuværende grundfag samt en basisviden om kendskab til processer vedrørende værksted, natur, teknik, idræt m.m. fra de nuværende linjefag, som i høj grad anvendes i arbejdet med tilrettelæggelse og gennemførelse af aktiviteter. I Grundfagligheden vil der derfor indgå viden om:

– Pædagogik.

– Psykologi (udviklingspsykologi).

– Sundhed.

– Sprog (dansk) og Kommunikation.

– Samfund.

– Æstetiske lærings- og udtryksformer.

– It- og mediepædagogik.

Det sikres, at kønsdimensionen indgår i de relevante vidensområder i grundfagligheden. Desuden sikres det, at alle studerende har kompetencer til at kunne gennemføre »den svære samtale«, eksempelvis med forældre. Endelig sikres det, at viden om etik og værdier indgår i grundfagligheden.

3.2.4. Specialiseringsdel

Øgede specialiseringsmuligheder skal give de studerende mulighed for at tilegne sig en mere specialiseret viden og kompetencer, der matcher behovet på henholdsvis småbørnsområdet, børne- og ungeområdet samt det socialpædagogiske område. Den studerende vælger specialisering efter at have gennemført 1. praktikperiode på fællesdelens 2. semester.

Specialiseringsdelen består af specialiseringsfag på 60 ECTS, 2., 3., og 4. praktikperiode på henholdsvis 30, 30 og 5 ECTS samt bachelorprojektet på 15 ECTS. Som nævnt vil der i særlige tilfælde blive mulighed for at forlænge fællesdelens grundfag med 10 ECTS, således at specialiseringsfagene i omfang kan reduceres til 50 ECTS. Sådanne forløb skal være begrundet i faglige hensyn eller særlige aftagermæssige behov. I alle tilfælde skal uddannelsen have et samlet omfang på 210 ECTS.

3.2.4.1. Overordnet indholdsbeskrivelse af specialiseringerne

3.2.4.1.1. Dagtilbudspædagogik

Pædagoger med denne specialisering opnår særlige kompetencer til at arbejde inden for det pædagogiske felt, der retter sig mod 0-5-årige. Formålet er at uddanne pædagoger, der har særlige kompetencer til at skabe et miljø, hvor omsorg, udvikling og læring skaber optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv.

Pædagoger med denne specialisering vil særligt opnå viden, herunder specialpædagogisk viden, om bl.a. 0-5-åriges udviklingsbehov, opsporing og forebyggelse af mistrivsel, sprogtilegnelse og -stimulering, herunder i forhold til tosprogede børn, inklusionsarbejde, herunder i forhold til udsatte børn, forældresamarbejde, leg og bevægelser samt pædagogisk udvikling og læring.

Specialiseringen målrettes især vuggestuer og børnehaver.

3.2.4.1.2. Skole- og fritidspædagogik

Pædagoger, der har valgt at gennemføre denne specialisering, opnår særlige kompetencer til at arbejde inden for det pædagogiske felt, der retter sig mod skolebørn og unge i 6-18 års alderen.

Formålet er at uddanne pædagoger, der har særlige kompetencer både til at indgå i det pædagogiske arbejde med børn og unge inden for det fritids- og ungdomspædagogiske område, herunder skolefritidsordninger, fritidshjem og klubber. Desuden vil pædagogerne få kompetencer til at indgå i skolens samlede aktivitetsområder, herunder i en understøttende rolle i forhold til undervisningen generelt samt i afgrænsede undervisningsopgaver i indskolingen.

Pædagoger med denne specialisering vil særligt opnå viden, herunder specialpædagogisk viden, om bl.a. 6-18-åriges udviklingsbehov, dannelsesprocesser i forhold til børn og unge, udvikling af børns og unges lærelyst samt kreativitet og sociale kompetencer, forebyggelse og sundhed for børn og unge, sprogtilegnelse og -stimulering, forældresamarbejde, inklusionsarbejde, herunder i forhold til udsatte børn og unge samt pædagogik og didaktik.

3.2.4.1.3. Social- og specialpædagogik

Pædagoger, der har valgt denne specialisering, opnår særlige kompetencer til at opspore, støtte og udvikle børn med særlige behov, f.eks. fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Specialiseringen skal desuden give pædagoger kompetencer til at sikre omsorg, læring og udvikling for unge og voksne. Formålet er at uddanne pædagoger, der har særlige kompetencer til at indgå i det pædagogiske arbejde i forhold til tre overordnede målgrupper:

a) Børn og unge med særlige behov.

b) Mennesker med sociale vanskeligheder som f.eks. misbrug, hjemløshed og prostitution.

c) Mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Pædagoger med specialisering i social- og specialpædagogik vil særligt opnå viden om bl.a. lovgivningen på det sociale område, målgruppens karakteristika og behov, forebyggelse af marginalisering og udstødelse, etik og værdier, iværksættelse af processer, der understøtter borgerens motivation, udvikling og evne til at danne relationer m.m.

3.2.5. Kompetencemål

Der udvikles fælles kompetencemål for uddannelsen. Kompetencemålene fastsættes i den kommende bekendtgørelse.

I fællesdelen forventes at indgå følgende kompetencemål:

– 2 kompetencemål med afsluttende prøver for grundfagene.

– 1 kompetencemål med afsluttende prøve for 1. praktik.

I specialiseringsdelen forventes at indgå følgende kompetencemål:

– 1-2 obligatoriske kompetencemål med afsluttende prøver (herunder monofaglige kompetencer, som kun har relevans for en enkelt specialisering).

– 1-2 valgfrie kompetencemål med afsluttende prøver (herunder tværgående kompetencer).

– 1 kompetencemål med afsluttende prøve for det tværprofessionelle element.

– 2 kompetencemål med afsluttende prøver for 2. og 3. praktik.

– 1 kompetencemål med afsluttende prøve for bachelorprojektet (hvori 4. praktik er knyttet).

Antallet af kompetencemål vil kunne blive justeret i samspil med sektorens faglige eksperter.

Studerende på de tre specialiseringer skal bestå i alt tre afsluttende prøver i obligatoriske og valgfri kompetencemål som en del af deres specialisering. I de obligatoriske kompetencemål vil der kunne indgå monofaglige elementer, som kun har relevans for den pågældende specialisering. Et eksempel kunne være diagnoser og medikamenters virkning inden for social- og specialpædagogik. De valgfri kompetencemål skal som udgangspunkt indeholde tværfaglige elementer. Et eksempel kunne være sundhed, krop og bevægelse, men også elementer som afspejler aktuelle behov på arbejdsmarkedet, f.eks. i forhold til udsatte børn og unge.

De valgfri kompetencemål skal som udgangspunkt indeholde tværfaglige elementer med henblik på stadig at sikre de studerende ”tværfaglige”, specialiserede kompetencer. Udgangspunkt for indholdet af de valgfrie kompetencemål er, at de særligt tager afsæt i de praktiske elementer af de nuværende linjefag/aktivitetsfag (sundhed, krop og bevægelse, udtryk, musik og drama samt værksted, natur og teknik), herunder tilrettelæggelse af udviklings-/læringsaktiviteter der tager afsæt i aspekter af idræt, biologi, viden om kost og hygiejne, musik, drama, billedkunst, håndværk, natur og fritidsliv, it og medier.

Der skal igangsættes et fagligt funderet udviklingsarbejde med henblik på udvikling af kompetencemålene. I dette arbejde skal det sikres, at de praktisk-musiske fagområder bliver stærkt repræsenteret i forbindelse med de valgfri kompetencemål.

Den enkelte professionshøjskole får en forpligtelse til at udbyde fagmoduler, der skal sikre, at de studerende er fagligt forberedt på at gå til afsluttende prøver i samtlige kompetencemål på pædagoguddannelsen, herunder også de valgfrie kompetencemål. Af hensyn til sikringen af det nødvendige studentergrundlag og faglige niveau vil det enkelte uddannelsessted imidlertid ikke være forpligtet til at udbyde fagmoduler og gennemføre afsluttende prøver i samtlige kompetencemål. Derfor skal professionshøjskolen sikre, at en studerende, der ønsker et kompetencemål, som ikke udbydes på det pågældende uddannelsessted, har mulighed for at gennemføre dette på et af professionshøjskolens øvrige uddannelsessteder.

3.2.6. Det tværprofessionelle element og bachelorprojektet

Som en del af uddannelsens specialiseringsdel indgår det tværprofessionelle element, der giver muligheder for en styrkelse af de studerendes viden om og kompetencer til at samarbejde på tværs af fag- og professionsgrænser og indgå i fleksibel opgavevaretagelse om eksempelvis udsatte børn eller samarbejde med lærere i folkeskolen. Den faglige skærpelse af det tværprofessionelle vil sikres i kompetencemålet herfor.

Også bachelorprojektet vil indgå som en del af specialiseringen. Forøgelsen af bachelorprojektet fra 12 ECTS til 15 ECTS skal styrke fagligheden. For at øge uddannelsens kobling til praksis, skal der indgå praksiselementer i projektet bl.a. gennem øgede krav om selvstændig indsamling af empiri i sidste praktikperiode.

3.2.7. Tilrettelæggelse af praktikken

Praktikken omlægges, så størstedelen af den samlede praktik afvikles i relation til specialiseringen. I stedet for de nuværende 3 praktikperioder vil der i den ny uddannelse indgå 4 praktikperioder, hvoraf den første ligger inden for rammerne af fællesdelen, og de øvrige tre perioder indgår som en del af uddannelsens specialiseringsdel. Udvidelsen fra 3 til 4 praktikperioder skal bidrage til bedre dynamik og en hyppigere vekselvirkning mellem teori og praksis.

3.2.7.1. Praktikforløbet

Første praktikperiode: Grundpraktik på 10 ECTS: Ulønnet prøvepraktik på 2. semester, hvor den studerende oplever hverdagen i et praktiksted som et led i fællesdelen.

Anden praktikperiode: Specialiseringspraktik på 30 ECTS (6 måneder): Lønnet praktik med start i 3. semester, som skal foregå på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen.

Tredje praktikperiode: Specialiseringspraktik på 30 ECTS (6 måneder): Lønnet praktik med start i 5. semester, som skal foregå på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen.

Fjerde praktikperiode: Undersøgende praktik på 5 ECTS: Ulønnet praktik i 7. semester i sammenhæng med bachelorprojektet, som vil foregå på praktikstedet i tilknytning til specialiseringen. Praktikken er en observationspraktik, hvor den studerende indhenter empiri med henblik på en større praksisdimension i bachelorprojektet.

Med henblik på en bedre kobling mellem teori og praktik og for at øge de studerendes læringsudbytte skal der stilles centrale krav til studiedage under praktikken. Der indføres en bestemmelse i bekendtgørelsen, som beskriver formålet med studiedagene og de krav, der stilles til gennemførelsen af studiedagene som en central del af praktikken. Hensigten er, at de studerende kan opnå den viden og de færdigheder, som beskrives i kompetencemålene (slutmålene) for praktikken.

De afsluttende prøver i kompetencemål for 1., 2. og 3. praktik bedømmes »Bestået« henholdsvis »Ikke bestået«. 4. praktik er tilknyttet bachelorprojektet. Hvis prøven bedømmes til »Ikke bestået«, afholder professionshøjskolen en afklarende samtale om det videre studieforløb med den studerende inden reeksamen.

3.2.8. Udbud og dimensionering

Professionshøjskolen skal inden for institutionens samlede dimensionering for pædagoguddannelsen vægte de tre specialiseringer efter arbejdsmarkedets efterspørgsel inden for de tre områder, herunder sikre at der er specialiserede praktikpladser nok til alle studerende på hver specialisering.

Alle professionshøjskoler, der udbyder den nuværende pædagoguddannelse, skal som udgangspunkt udbyde alle tre specialiseringer. Den enkelte professionshøjskole skal dog dokumentere den nødvendige faglige kapacitet og studentergrundlag som forudsætning for udbud af specialiseringerne. En professionshøjskole vil kunne søge Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser om dispensation til udelukkende at udbyde to specialiseringer.

Professionshøjskolerne får tilsammen en national forsyningsforpligtelse i forhold til at sikre et samlet udbud og en samlet volumen af de tre specialiseringer, der sikrer arbejdsmarkedets behov over hele landet.

3.2.9. Sammenligning af den nuværende og den foreslåede nye pædagoguddannelse

*I den nuværende uddannelse udgør specialiseringen i alt 35 ECTS-point, sammensat af 10 ECTS-point fra pædagogikfaget, 5 ECTS-point fra linjefaget og 15 ECTS-point fra praktikken. Der er afsat 5 selvstændige ECTS-point, der ikke er bundet op på de øvrige fag eller praktikken.

**Uddannelsens tværprofessionelle element er bundet op på de øvrige fag og sammensættes af elementer svarende til 8 ECTS. Der er ikke afsat ”selvstændige” ECTS-point til det tværprofessionelle element.

Den nye pædagoguddannelse vil blive evalueret i 2020, som er 2 år efter uddannelsens første gennemløb.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Akademikernes Centralorganisation, BUPL, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, KL, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lærernes Centralorganisation, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Professionshøjskolernes Bestyrelsesforening, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser hjemmel til ved bekendtgørelse at ophæve § 16 i lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Da lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i det hele foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, foreslås ministerens hjemmel til alene at ophæve § 16 i lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog at udgå af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Til § 2

Efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut gennemfører Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) systematiske evalueringer af læring og uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner, der er omfattet af de love, der er nævnt i lovens bilag 1, hvilket lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog er. Da lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i det hele foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, foreslås henvisningen til denne lov i bilag 1 i lov om Danmarks Evalueringsinstitut tilsvarende ophævet. Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog kan dog stadig evalueres af EVA, da lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der fremadrettet er den retlige ramme for pædagoguddannelsen, er omfattet af EVA’s kompetence, jf. bilag 1, nr. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Til § 3

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juni 2014.

Ikrafttrædelsestidspunktet skal sikre, at iværksættelse af ændringerne af pædagoguddannelsen kan træde i kraft så hurtigt som muligt med henblik på optagelse august 2014.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, ophæver lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Pædagoguddannelsen skal fremover reguleres ved en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i § 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i lighed med andre professionsbacheloruddannelser. Målet er bedre sammenhæng og fleksibilitet med henblik på et samlet løft af de videregående uddannelser.

Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 3, kan ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætte bestemmelser i den kommende bekendtgørelse om pædagoguddannelsen for studerende, der er begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som pædagog før 1. juni 2014, om gennemførelse af uddannelsen. Det kan herunder bestemmes, at de studerende kan fortsætte uddannelsen efter de hidtidige regler eller skal fortsætte uddannelsen efter de nye regler. Ministeren kan bemyndige uddannelsesinstitutionerne til at fastsætte regler herom i studieordningen.

Med lovforlaget ophæves lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Samtidig foretages konsekvensændringer i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser og lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Pædagoguddannelsen vil på linje med de øvrige professionsbacheloruddannelser fremover blive reguleret ved en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Intentionen i stemmeaftalen af 26. september 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er en reform af pædagoguddannelsen.

Pædagoguddannelsen styrkes på fire områder:

– Højere faglighed og kvalitet

– Handlekompetencer og bedre sammenhæng til praksis

– Øget specialisering med mere arbejdsmarkedsrelevans

– Styrkede tværprofessionelle kompetencer

Pædagoguddannelsen vil fortsat være en enhedsuddannelse med en fælles grundfaglighed, men der indføres tre specialiseringer, som den studerende kan vælge imellem:

– Dagtilbudspædagogik

– Skole- og fritidspædagogik

– Social- og specialpædagogik

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2014.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med de tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til velvillig behandling i det Høje Ting.

Esben Lunde Larsen (V)

# 0

Som ordfører taler jeg i dag på vegne af Det Konservative Folkeparti og på mit eget partis vegne, Venstre.

I den for vores land så skadelige situation med en regering, der alt for ofte støtter sig til Enhedslisten, handler meget af oppositionens arbejde om at begrænse skaderne mest muligt, uanset om det er, når regeringen indgår en uhellig alliance med Enhedslisten og Det Frie Forskningsråd om et direkte tåbeligt kønsforskningsprogram, eller når der luftes drømmescenarier om en kønsneutral verden, hvor børn omtales som intetkøn efter et skrækkeligt svensk forbillede.

Venstre ønsker at understrege, at vi ikke ser den nye pædagoguddannelses kønsdimension som en anledning til at indføre kønspolitik i de danske institutioner, som man har set det i eksempelvis Sverige, hvor man i kønslighedens navn har frataget børn deres identitet som piger eller drenge, som han eller hun. Derimod skal kønsdimensionen sikre, at pædagogstuderende kender til forskellige kønsproblemstillinger, så de er bedst muligt rustet til at håndtere de kønsmæssige problemstillinger, som de måtte møde i deres hverdag. Uddannelsesministeren har forsikret Venstre om, at netop dette er formålet med kønsdimensionen, og derfor har vi accepteret, at det er en del af den aftale, som vi i dag drøfter.

Nu er regeringen jo en enhed, det hører vi i hvert fald med mellemrum, og derfor er det også relevant at fortsætte ordførertalen med et citat, og jeg citerer:

Vi kan se, at der er en direkte sammenhæng mellem, at jo lavere karakterer, jo større chance for, at man frafalder.

Sådan sagde børne- og undervisningsministeren til dagbladet Politiken den 2. oktober 2013 i forbindelse med regeringens overvejelser om en erhvervsskolereform. Det er Venstre meget enig i, og derfor har vi i forbindelse med forhandlingerne om en ny pædagoguddannelse arbejdet målrettet for at få indført adgangskvoteringer og optagelsessamtaler i pædagoguddannelsen, netop fordi, som børne- og undervisningsministeren så rigtig udtrykker det, at der er sammenhæng imellem karakterer og en gennemførelse af en uddannelse.

Derfor ærgrer det også Venstre, at uddannelsesministeren er rygende uenig med børne- og undervisningsministeren i karakterernes betydning for gennemførelse af en uddannelse. Det lykkedes ikke Venstre at sikre, at optagelsessamtaler og adgangskvoteringer blev en del af den nye pædagoguddannelse, men vi er dog nået så vidt, at optagelsessamtaler og adgangskvoteringer tages op til fornyet diskussion, når praksis på læreruddannelsen har været afprøvet i 2 år. Så må vi jo håbe, at uddannelsesministeren er blevet mere enig med børne- og undervisningsministeren til den tid, for det er jo helt uforståeligt, at man ikke vil gøre noget mere aktivt ved det store frafald, som pædagoguddannelsen har.

Når vi trods alt kan anbefale det samlede resultat, er det, fordi pædagoguddannelsen styrkes på fire områder: højere faglighed og kvalitet, bedre handlekompetence og bedre sammenhæng til praksis, øget specialisering og mere arbejdsmarkedsrelevans og styrket tværprofessionelle kompetencer. De er alle kvaliteter, som Venstre støtter og ønsker fremmet i uddannelsessystemet generelt.

Derfor er vi generelt positivt indstillet over for lovforslaget om en ny pædagoguddannelse, der skal erstatte den tidligere lov om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Venstre havde gerne set, at dette lovforslag havde indført karakterer i praktikken, da det i vores optik netop vil sikre sammenhæng mellem teori og praksis og give de studerende en realistisk selvforståelse for niveauet. Vi havde ligeledes gerne set, at lovforslaget havde ført til, at der blev indført stopprøver for derigennem at højne kvaliteten blandt de studerende, så det sikres, at alle studerende har forudsætningerne for at træde op på næste trin i uddannelsen, og at ingen dermed havde mulighed for at gå og skjule sig. Det lod sig desværre ikke gøre.

Omvendt kvitterer vi trods alt for, at elever nu skal bestå deres praktik, og at etik og værdier som tema er blevet en fast bestanddel af grundfagligheden.

Med disse bemærkninger kan Venstre og Det Konservative Folkeparti anbefale dette lovforslag.

Mette Reissmann (S)

# 1

Jeg skal oplyse, at jeg i min tale i dag også dækker, hvad SF mener, samt selvfølgelig hvad mit eget parti, Socialdemokratiet, mener om det nærværende lovforslag.

Alle, som har børn, kender det sug i maven, man får, når man første gang afleverer sit lille barn i vuggestuen. Det er et følsomt øjeblik, og det kræver tillid og tryghed. Alle, som har børn, kender helt sikkert også det smil, man får på læben, når ens barn pludselig kan en sang, som man ikke selv har lært, eller bruger ord, som man ikke vidste det kunne. Det er i vores samfunds dagtilbud, at langt de fleste af vores børn begynder deres helt eget liv i det store fællesskab uden for familien. Det er her, vores børn lærer ord, lærer sange, vi ikke kender, bliver udfordret og udviklet på andre måder, end de gør hjemme hos deres mor og far. Det er her, de knytter venskaber med og bånd til andre voksne og børn, og endelig er det her, de lærer at være en del af et fællesskab. Det er stort – og ja, der findes vel næppe en vigtigere samfundsopgave end at sikre, at vores børn får en god start på livet.

Det gør uddannelsen af vores pædagoger så vigtig. Hver dag gør de deres for, at alle børn uanset bagagen hjemmefra, får en god start på livet. Den store opgave skal de selvfølgelig være klædt ordentligt på fagligt til at kunne løfte. Derfor er det intet mindre end socialdemokratisk hjerteblod at sikre vores pædagoger de bedste uddannelsesmuligheder, så vi styrker dem i deres vigtige arbejde med sammen med alle os forældre at skabe gode børneliv for vores børn.

Pædagoguddannelsen er Danmarks største uddannelse. Derfor er det så fantastisk, at alle Folketingets partier bakker op om en reform af pædagoguddannelsen. Med det lovforslag, vi behandler her i dag, lader vi fremover pædagoguddannelsen regulere af en bekendtgørelse med hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Det gør vi for at imødekomme et stort ønske om øget deregulering og fleksibilitet og mindre regelstyring af pædagoguddannelsen. Vi gør det med andre ord lettere løbende at tilpasse pædagoguddannelsen den virkelighed, pædagogerne og vores børn lever i.

Helt overordnet ønsker vi at styrke pædagoguddannelsen på fire områder, nemlig ved at give højere faglighed og kvalitet, sikre handlekompetence og bedre sammenhæng til praksis, øge specialiseringen med mere arbejdsmarkedsrelevans og styrke de tværprofessionelle kompetencer. Den nye pædagoguddannelse skal være mere intensiv og skærpe kravene til de studerende. Der skal udvikles fælles kompetencemål for uddannelsen, og de studerende skal efter på første år at have opnået en fælles grundfaglighed kunne vælge en af tre specialiseringer, når de tilegner sig specialviden, om enten småbørnsområdet, børn og unge-området eller det socialpædagogiske område.

Samtidig omlægger vi praktikken, så størstedelen af de studerendes praktik bliver afholdt inden for deres specialisering. For at styrke vekselvirkningen og synergien mellem teori og praksis udvider vi praktikperioden fra tre til fire perioder. Fremover vil der blive stillet krav om, at de studerende har reelle studiedage, mens de er i praktik, simpelt hen for at styrke deres læringsudbytte. Vi vil rette fornyet fokus på de tværprofessionelle kompetencer i uddannelsen for at understrege vigtigheden af et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere i folkeskolen og mellem pædagoger og andre faggrupper. Det er vi rigtig glade for, fordi pædagoguddannelsen på den måde ligger flot i forlængelse af vores reform »Et fagligt løft af folkeskolen«. Det understreger, at vi kerer os om det hele menneske, om det enkelte barn – fra vuggestuebarn til afgangselev i folkeskolen.

Med den nye pædagoguddannelse er det vores ambition at skabe en spændende og udfordrende uddannelse, der kan tiltrække endnu flere dygtige studerende – en uddannelse, som vil styrke de færdiguddannede pædagogers evne til at løfte børns og unges sociale mobilitet, give hvert enkelt barn mulighed for at udleve sit fulde potentiale og understøtte vores børn i at indgå i fællesskaber. Kort sagt: Med den nye pædagoguddannelse vil vi give vores pædagoger de bedste betingelser for at være med til at skabe gode børneliv for alle slags børn. Derfor støtter Socialdemokraterne og SF varmt forslaget.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

# 2

Tak. Lovforslaget er en udmøntning af den aftale om pædagoguddannelsen, som alle partier indgik i sommer. Dansk Folkeparti er tilfreds med de opstramninger af fagligheden, som den brede aftale om reformen af pædagoguddannelsen sikrer. Vi er især tilfreds med ændringen af praktikdelen, som betyder skærpede krav til læring i praktikken og til praktikeksamen. Derudover er jeg meget tilfreds med, at det indgår i aftalen, at man skal udvikle ny praksisnære eksamensformer, der skal teste pædagogstuderendes pædagogiske færdigheder. Vi skal, ligesom man gør på sygeplejerskeuddannelsen, have en eksamensform, hvor man tester, hvordan den enkelte fungerer i det praktiske arbejde. Jeg må tilføje, at Dansk Folkeparti gerne havde suppleret aftalen med krav om uddannede praktikvejledere. Vi får dog en evaluering af praktikvejledningen, og så må vi se på den, når vi har den, om vi er nødt til at gå videre. Indtil da må vi prøve at fæstne lid til, at kommuner og regioner vil tage deres opgave alvorligt, når det handler om at sikre en god og kvalificeret vejledning. Samtidig burde praktikken efter vores vurdering være på SU, som den f.eks. er på sygeplejerskeuddannelsen, således at den studerende ikke skal indgå i normeringen. Jeg ved godt, det ikke er helt gratis, og at det ikke er noget, vi umiddelbart kan komme igennem med, men når vi ikke kan det, skærper det behovet for at styrke praktikvejledningen og rammerne for at lære i praktikken.

Jeg er tilfreds med, at den nye aftale følger aftalen om folkeskolen, sådan at pædagoger nok skal kunne understøtte undervisningen i folkeskolen, men at de ikke har nogen undervisningskompetence. Dermed bliver regeringens oprindelige tanker om pædagoger i heldagsskolen ikke til noget.

Endelig er der kønsdimensionen, hvor der står, at kønsdimensionen indgår i det relevante vidensområde i grundfagligheden. Det kan man dårligt være uenig i. Uenigheden kunne måske opstå, når »relevant« skal defineres. Her ser vi frem til at se bekendtgørelsen og se, hvordan det udmøntes i virkeligheden. Der skal ikke være tvivl om, at DF ikke ønsker, at tolkningen skal gå i retning af hen i stedet for han eller hun, eller at lege, bøger eller tekster og andet ikke må afspejle, at drenge er drenge og piger er piger. Men det har ministeren forsikret os om ikke er tilfældet, og det vil vi naturligvis være vågne over for i forhold til bekendtgørelsen.

Så når det er sagt, støtter vi lovforslaget.

Pernille Boye Koch (RV)

# 3

Det er meget muligt, at det foreliggende lovforslag ikke er så politisk kontroversielt, og som flere også har sagt, er den skitserede nye pædagoguddannelse jo baseret på en meget bred politisk aftale mellem samtlige politiske partier. Det betyder imidlertid ikke, at lovforslaget er ligegyldigt eller ikke er værd at diskutere.

For det første har man med indførelse af øgede muligheder for specialisering jo efterspurgt et ønske, som rigtig mange aktører har haft, lige siden den fælles pædagoguddannelse blev gennemført i begyndelsen af 1990'erne. Det er et godt og vigtigt skridt mod en mere specialiseret viden, som nye pædagoger har brug for, hvis de skal matche behovene på det pædagogiske arbejdsmarked. Den nye pædagoguddannelse rummer imidlertid også mange andre vigtige elementer, bl.a. indføres der kompetencemål, der mere direkte afspejler, hvad pædagogen skal kunne, når han eller hun møder den pædagogiske virkelighed. Der indføres et tværprofessionelt element, der skal ruste pædagogen til at samarbejde med andre faggrupper; det er en vigtig forudsætning for bl.a. den nye folkeskolereform, men også for opsporing af sårbare børn. Og uddannelsens internationale element styrkes.

Den skitserede nye pædagoguddannelse er efter alle de politiske partiers opfattelse en bedre løsning end den nuværende, men det er også vigtigt at sørge for at optimere netop denne uddannelse. I Danmark har vi jo altid haft en meget veluddannet pædagogisk arbejdskraft i forhold til mange andre lande, og det er en stor kvalitet i bl.a. daginstitutionerne, at danske forældre trygt kan sende deres børn et sted hen, hvor deres trivsel og udvikling varetages af kompetent personale, at pasning ikke kun er opbevaring. Men en god pædagoguddannelse er også en meget vigtig byggesten i den vigtige udfordring, vi har med at bryde den negative sociale arv, både i uddannelsessystemet, hvor dygtige pædagoger med en tidlig indsats kan mindske betydningen af social baggrund for succes i arbejdslivet, men også senere hen, hvor dygtige social- og specialpædagoger er helt centrale i samfundets bestræbelser på at få svage og sårbare tilbage på sporet. Derfor er vi i Radikale Venstre rigtig glade for det her lovforslag og for, at det er lykkedes ministeren at samle alle de politiske partier om en ny pædagoguddannelse.

Vi har dog også noteret os de forskellige høringssvar og erkender, at der ligger et større implementeringsarbejde foran os, og derfor er det også glædeligt, at ministeren har givet udtryk for, at Folketinget vil blive inddraget i de forskellige evalueringer af spørgsmålet om optagelsessamtaler, praktik og af hele uddannelsen 2 år efter første gennemløb i 2020, og at det kommende udkast til bekendtgørelse om pædagoguddannelsen vil blive rundsendt til ordførerne, inden det sendes i høring.

Med disse bemærkninger kan Det Radikale Venstre naturligvis støtte det fremlagte lovforslag.

Rosa Lund (EL)

# 4

Tak. Det lovforslag, vi behandler i dag, er bestemt et længe ventet lovforslag – ikke kun i Enhedslisten, men også på professionshøjskolerne, i daginstitutionerne, i alle de organisationer, der er omkring pædagoguddannelsen.

I dag behandler vi jo det lovforslag, som sikrer, at den nye pædagoguddannelse, som et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om, kan komme i gang. Pædagoguddannelsen er Danmarks største videregående uddannelse, og jeg vil også vove at påstå, at det er en af landets vigtigste uddannelser. Den forskning, der er lavet på dagtilbudsområdet, peger på, at jo mere tid børn i de tidlige år tilbringer med en voksen, jo bedre muligheder har de for at klare sig godt i skolen, og jo bedre muligheder har de for at klare sig godt senere i livet. Og når 98 pct. af de danske børn tilbringer størstedelen af deres vågne tid i dagtilbud, er det jo også fuldstændig afgørende, hvad det er for nogle voksne, de så bruger tiden sammen med.

Det er vigtigt, at de voksne, der er i vores dagtilbud, har de bedste forudsætninger for at udvikle børnenes motorik, sprog og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. Og i dag er det jo heldigvis sådan, vil jeg sige, at der er pædagoger mange steder i vores velfærdssamfund, både i klubber, i skolen, i dagtilbud, på bosteder, i SSP-samarbejder osv., for pædagoger kan noget helt særligt. De kan nemlig få mennesker til at blomstre, og det er lige præcis derfor, vi ikke kun skal uddanne pædagoger til dagtilbud, men uddanne pædagoger til et bredere spektrum. Uanset om de arbejder med børn eller om de arbejder med hjemløse eller unge med handicap, arbejder alle pædagoger med relationer, og derfor har de brug for mange af de samme forudsætninger. Derfor er vi i Enhedslisten rigtig glade for, at vi har fastholdt en generalistuddannelse, men med en meget skarpere og en meget tydeligere specialisering af de pædagogstuderende.

Vi ved, at ved at de studerende har en grunddel på 60 ECTS-point, inden de vælger deres specialisering, sikrer vi, at den studerende er oplyst om og kender til de forskellige retninger og de forskellige måder at arbejde med pædagogik på. Samtidig er specialiseringen alligevel tidligere end i dag og fylder mere end i pædagoguddannelsen i dag. Og det er jo netop for at sikre, at de studerende er forberedt på bedst mulig måde til det arbejdsmarked og til de grupper, de skal ud til.

I Enhedslisten havde vi ønsket os, at man havde afskaffet de lønnede praktikker, ligesom flere af høringsparterne peger på, for netop at sikre, at den studerende ikke er en del af normeringen og på den måde vil kunne få mere tid til at reflektere over sin egen praksis og mere tid til at observere de allerede uddannede pædagoger og deres praksis. Med den nye pædagoguddannelse er der dog én SU-praktik mere, end der er i dag, nemlig en undersøgende praktik, og det ser vi i Enhedslisten som et rigtig godt skridt på vejen til forhåbentlig at nå til, at de lønnede praktikker på et tidspunkt bliver afskaffet helt, så vi kan ligestille de pædagogstuderende med studerende på de andre velfærdsuddannelser og de andre professionsbacheloruddannelser.

Lige når vi er ved praktikkerne, vil jeg bare også lige understrege, at vi i Enhedslisten er glade for og glæder os meget til at se evalueringen, der skal laves af praktikvejledningen. Og der bider vi især mærke i, at de pædagogstuderende har efterspurgt og efterlyst, at der kommer bedre vejledning og mere vejledning i praktikkerne.

Den nye pædagoguddannelse og det her lovforslag sikrer, at indholdet af pædagoguddannelsen er blevet bedre. Men for at sikre både en højere faglighed og en bedre kvalitet er det vigtigt, at rammerne også er i orden. Derfor kan vi i Enhedslisten kun bakke op om BUPL og Dansk Magisterforening, der i høringssvarene påpeger, at det er nødvendigt, at pædagoguddannelsen får et højere taxameter. Det kunne f.eks. ske ved at lave en reform af taxametersystemet, og vi håber, at ministeren på et tidspunkt indkalder til forhandlinger om dette, som det også står nævnt i regeringsgrundlaget.

Den nye pædagoguddannelse vil forhåbentlig sikre, at kommende pædagoger er endnu dygtigere end de dygtige pædagoger, vi allerede har i dag. Enhedslisten kan på det varmeste støtte det her lovforslag.

Der er endnu ingen debatindlæg...