Lovforslag som fremsat

§ 1

I lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 1895 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»2) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. 124, side 1.«

2. I § 1, nr. 4, ændres »vejanlæg, og« til: »vejanlæg,«.

3. I § 1, nr. 5, ændres »vejnettet.« til: »vejnettet, og«.

4. I § 1 indsættes som nr. 6:

»6) at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med planlægningen og udførelsen af statslige vejprojekter, samt at der under inddragelse af offentligheden tages hensyn til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer, jf. kapitel 2 a.«

5. I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. I kapitel 2 a forstås ved:

1) Offentligheden:

a) en eller flere fysiske personer eller juridiske personer (selskaber m.v.), som direkte eller indirekte berøres eller forventes berørt af et projekt, og

b) en eller flere foreninger eller organisationer, der har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur eller miljøinteresser som formål, hvis foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.

2) Projekt:

a) etablering, udvidelse eller ændring, herunder nedrivning, af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, og

b) andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden i forbindelse med etable­ring, udvidelse eller ændring, herunder nedrivning, af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter.

3) Berørt myndighed: En myndighed, som på grund af dens specifikke miljøansvar eller lokale og regionale kompetence kan forventes at blive berørt af et statsligt vejanlægs indvirkning på miljøet.

4) Administrativ tilladelse: Trafik- og Byggestyrelsens afgørelse efter § 17 j, der giver Vejdirektoratet ret til at gennemføre et projekt, der er omfattet af § 17 a, stk. 1 eller 2.

5) Tilladelse ved anlægslov: Folketingets vedtagelse af en anlægslov, der giver Vejdirektoratet ret til at gennemføre et projekt, der er omfattet af § 17 a, stk. 3.«

6. Efter kapitel 6 indsættes:

»Kapitel 2 a

Miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg

Krav om tilladelse

§ 17 a. Ved Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1, kræves en vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt administrativ tilladelse.

Stk. 2. Ved Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 2, kræves en administrativ tilladelse, hvis Trafik- og Byggestyrelsen efter § 17 d har truffet screenings­afgørelse om, at der skal gennemføres en vurdering af projektets indvirkning på miljøet.

Stk. 3. Ved Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller 2, kræves ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Dette kapitels bestemmelser om offentlig høring, jf. § 17 h, stk. 2, finder ikke anvendelse på projekter, der opnår tilladelse ved anlægslov.

Ansøgning

§ 17 b. Ansøgning efter § 17 a, stk. 1 og 2, indgives skriftligt til Trafik- og Byggestyrelsen.

Stk. 2. Vejdirektoratet skal før etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af § 17 a, stk. 3, indgive skriftlig ansøgning om en screeningsafgørelse til Trafik- og Byggestyrelsen, såfremt projektet er opført på bilag 2.

Screening

§ 17 c. Vejdirektoratets ansøgning efter § 17 b for et projekt, der er opført på bilag 2, skal indeholde oplysninger om projektets potentielle indvirkning på miljøet, jf. bilag 2 a, og tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger af indvirkninger på miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, der er relevante for det konkrete projekt.

Stk. 2. Ved ansøgning efter stk. 1 kan Vejdirektoratet fremlægge en beskrivelse af særkender ved projektet eller af de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.

§ 17 d. Trafik- og Byggestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt et projekt, der er opført på bilag 2, er omfattet af krav om tilladelse efter § 17 a, stk. 2 eller 3. Ved vurderingen skal Trafik- og Byggestyrelsen tage hensyn til kriterierne i bilag 3.

Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal i afgørelsen tage hensyn til resultaterne af foreløbig kontrol eller vurderinger af indvirkningen på miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, når det er relevant for det konkrete projekt.

Stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen skal foretage høring af berørte myndigheder, inden der træffes afgørelse efter stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter en passende frist for høringen, som giver myndigheden mulighed for at forberede sig og opnå reel deltagelse i processen.

Stk. 4. Transport- og bygningsministeren udpeger de berørte myndigheder, der skal ske høring af, jf. stk. 3, for det enkelte projekt.

Stk. 5. Trafik- og Byggestyrelsen skal med henvisning til de kriterier, der fremgår af bilag 3, angive hovedårsagerne til afgørelsen. I de tilfælde, hvor Vejdirektoratet har fremlagt en beskrivelse efter § 17 c, stk. 2, skal Trafik- og Byggestyrelsen i en afgørelse om, at et projekt ikke er omfattet af krav om tilladelse efter § 17 a, stk. 2 eller 3, endvidere anføre særkender ved projektet eller anføre, hvilke foranstaltninger der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.

Stk. 6. Trafik- og Byggestyrelsen skal offentliggøre sin afgørelse efter stk. 1.

Stk. 7. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om tærskelværdier eller kriterier til brug for Trafik- og Byggestyrelsens afgørelse efter stk. 1.

§ 17 e. Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe scree­ningsafgørelse efter § 17 d, stk. 1, hurtigst muligt og senest 90 dage fra den dag, hvor Vejdirektoratet har fremlagt alle de oplysninger, der kræves efter § 17 c, stk. 1, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I særlige tilfælde, herunder på grund af særlige forhold ved projektets art, kompleksitet, placering eller dimensioner, kan Trafik- og Byggestyrelsen forlænge fristen til at træffe afgørelse. Trafik- og Byggestyrelsen underretter skriftligt Vejdirektoratet om årsagerne til forlængelsen og om, hvornår der forventes en afgørelse.

Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold

§ 17 f. Vejdirektoratet kan forud for udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, jf. § 17 g, anmode Trafik- og Byggestyrelsen om at afgive en udtalelse om, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger, som skal fremlægges i miljøkonsekvensrapporten, skal være. Udtalelsen skal navnlig tage hensyn til Vejdirektoratets oplysninger om projektets særlige karakteristika, herunder dets placering og tekniske kapacitet, og dets forventede indvirkning på miljøet. Udtalelsen skal endvidere tage behørigt hensyn til resultaterne af de høringer, der er foretaget efter stk. 2.

Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal høre berørte myndigheder, inden styrelsen afgiver udtalelse efter stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter en frist på 14 dage. Trafik- og Byggestyrelsen kan fravige denne frist, såfremt der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 3. Transport- og bygningsministeren udpeger de berørte myndigheder, der skal ske høring af, jf. stk. 2, for det enkelte projekt.

Miljøkonsekvensrapport

§ 17 g. Vejdirektoratet udfærdiger en miljøkonsekvensrapport for et projekt, der er omfattet af § 17 a. Miljøkonsekvensrapporten skal være fuldstændig og af tilstrækkelig høj kvalitet.

Stk. 2. Miljøkonsekvensrapporten skal mindst omfatte

1) en beskrivelse af projektet med oplysninger om projektets placering, udformning, dimensioner og andre relevante særkender,

2) en beskrivelse af projektets forventede væsentlige indvirkninger på miljøet,

3) en beskrivelse af projektets særkender eller de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge, begrænse eller om muligt neutralisere forventede væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet,

4) en beskrivelse af de rimelige alternativer, som Vejdirektoratet har undersøgt, og som er relevante for projektet og dets særlige karakteristika, og en angivelse af hovedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen til projektets indvirkninger på miljøet,

5) et ikke-teknisk resumé af oplysningerne i nr. 1-4, og

6) alle yderligere oplysninger, som er beskrevet i bilag 4, og som er relevante for de særlige karakteristika, der gør sig gældende for et bestemt projekt eller en bestemt projekttype og for det miljø, der kan forventes at blive berørt.

Stk. 3. Miljøkonsekvensrapporten skal i de tilfælde, hvor Trafik- og Byggestyrelsen har afgivet en udtalelse efter § 17 f, stk. 1, være udarbejdet på grundlag af udtalelsen.

Stk. 4. Ved udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten skal der tages hensyn til tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger foretaget i henhold til EU-lovgivning eller dansk lovgivning.

Stk. 5. De oplysninger, som miljøkonsekvensrapporten skal omfatte, jf. stk. 2 og bilag 4, skal på en passende måde påvise, beskrive og indeholde en vurdering af projektets væsentlige direkte og indirekte virkninger på

1) befolkningen og menneskers sundhed,

2) den biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle,

3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima,

4) materielle goder, kulturarv og landskabet, og

5) samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4.

Stk. 6. Virkningerne, der er nævnt i stk. 5, skal omfatte de forventede virkninger af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker eller katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.

Stk. 7. Vejdirektoratet skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af kvalificerede og kompetente eksperter.

Stk. 8. Myndigheder skal stille relevante oplysninger til brug for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten til rådighed for Vejdirektoratet efter anmodning fra Vejdirektoratet.

§ 17 h. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten for de projekter, der er omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2, opfylder kravene i § 17 g. Trafik- og Byggestyrelsen kan om nødvendigt indhente yderligere oplysninger fra Vejdirektoratet til opfyldelse af de krav, der følger af § 17 g, stk. 2, og bilag 4. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få adgang til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensrapporten.

Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal efter gennemgang af miljøkonsekvensrapporten sende denne, ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik på at give berørte myndigheder og offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger, før der træffes afgørelse om administrativ tilladelse. Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter en frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger, jf. dog stk. 4. Fristen skal fremgå af høringen.

Stk. 3. I de projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, sender Vejdirektoratet miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik på at give berørte myndigheder mulighed for at fremsætte bemærkninger. Vejdirektoratet fastsætter en frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger, jf. dog stk. 4. Fristen skal fremgå af høringen.

Stk. 4. I de tilfælde, hvor høringer efter stk. 2 og 3 er afsluttet, og der opstår behov for at gennemføre en supplerende miljøkonsekvensvurdering, kan høringen over en supplerende miljøkonsekvensrapport ske med en høringsfrist på mindst 30 dage.

Stk. 5. Transport- og bygningsministeren udpeger de berørte myndigheder, der skal ske høring af efter stk. 2 og 3 for det enkelte projekt.

Stk. 6. Med henblik på høring efter stk. 2 og 3 stilles følgende oplysninger til rådighed for offentligheden og de berørte myndigheder:

1) Angivelse af, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes samt nærmere oplysninger om fristerne for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål.

2) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til afgørelse, hvis et sådant foreligger, samt efter hvilken lov afgørelsen skal træffes.

3) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af Vejdirektoratet eller Trafik- og Byggestyrelsen til brug for sagens behandling, er til rådighed for offentligheden.

4) Hvor og hvordan relevante oplysninger stilles til rådighed.

5) Hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på offentlighedens deltagelse i miljøkonsekvensvurderingen.

Internationale høringer

§ 17 i. Kan et projekt, der er omfattet af § 17 a, forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden stat, skal Trafik- og Byggestyrelsen snarest muligt underrette miljø- og fødevareministeren med henblik på gennemførelse af en international høring, jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen kan ikke meddele administrativ tilladelse, før miljø- og fødevareministeren har meddelt samtykke hertil.

Stk. 2. Får miljø- og fødevareministeren en henvendelse fra en anden stat om, at denne finder, at der i Danmark er indledt et projekt, der er omfattet af § 17 a, hvis gennemførelse kan få væsentlige indvirkninger på miljøet i den pågældende stat, underretter miljø- og fødevareministeren snarest muligt Trafik- og Byggestyrelsen herom med henblik på afklaring af, om der skal gennemføres en international høring, jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen kan ikke meddele administrativ tilladelse, før miljø- og fødevareministeren har meddelt samtykke hertil.

Stk. 3. Med henblik på gennemførelse af international høring, jf. stk. 1 og 2, sender miljø- og fødevareministeren udkast til miljøkonsekvensrapport til et ansøgt projekt, de oplysninger, der er nævnt i § 17 h, stk. 2, 3 og 5, oplysninger om projektets mulige grænseoverskridende virkninger på miljøet, herunder på sundheden, samt oplysninger om beslutningsproceduren, herunder angivelse af en frist for afgivelse af bemærkninger, til den berørte stat.

Administrativ tilladelse

§ 17 j. Trafik- og Byggestyrelsen træffer afgørelse, om et ansøgt projekt, der er omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2, kan tillades. Afgørelsen træffes på grundlag af Vejdirektoratets ansøgning, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger, og resultatet af de høringer, der er foretaget. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger er tidssvarende i forhold til miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt.

Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe afgørelse efter stk. 1 inden for en rimelig frist. Såfremt Trafik- og Byggestyrelsen ikke kan træffe afgørelse inden for en rimelig frist, meddeles dette Vejdirektoratet samt begrundelsen herfor.

§ 17 k. Træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgørelse om at tillade det ansøgte projekt, jf. § 17 j, skal afgørelsen indeholde alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet hertil, en beskrivelse af alle projektets særkender og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet samt eventuelle overvågningsforanstaltninger.

Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen kan stille vilkår for administrative tilladelser med henblik på opfyldelse af dette kapitels formål, jf. § 1, nr. 6. Trafik- og Byggestyrelsen skal, såfremt projektet har væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, stille vilkår om Vejdirektoratets overvågning heraf.

Stk. 3. Træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgørelse om at nægte administrativ tilladelse til det ansøgte projekt, skal Trafik- og Byggestyrelsen angive hovedårsagerne herfor i afgørelsen.

Stk. 4. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om overvågningens gennemførelse, om indholdet af overvågningen, om at overvågningen i visse tilfælde skal udøves af andre end Vejdirektoratet, samt om indberetning til ministeren af resultaterne af overvågningen.

§ 17 l. Trafik- og Byggestyrelsen kan genoptage en afgørelse om at tillade et ansøgt projekt, jf. § 17 j, og om nødvendigt meddele forbud og påbud, herunder tilbagekalde en tilladelse eller fastsætte særlige vilkår til en eksisterende tilladelse, såfremt

1) der fremkommer nye oplysninger om projektets væsentlige skadelige indvirkning på miljøet,

2) projektets væsentlige skadelige indvirkning ikke kunne forudses ved Trafik- og Byggestyrelsens meddelelse af tilladelsen, eller

3) projektets væsentlige skadelige indvirkning i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved Trafik- og Byggestyrelsens meddelelse af tilladelse.

Offentliggørelse

§ 17 m. Når Trafik- og Byggestyrelsen har truffet afgørelse om at give eller nægte administrativ tilladelse, skal styrelsen sikre, at følgende oplysninger straks gøres offentligt tilgængelige for offentligheden og berørte myndigheder:

1) Indholdet af afgørelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet hertil.

2) De vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for afgørelsen, herunder oplysninger om proceduren for offentlig deltagelse.

3) Resuméet af resultaterne af de høringer, der er foretaget.

4) De oplysninger, der er indsamlet i henhold til § 17 h, stk. 1, 2. pkt., § 17 h, stk. 2, og § 17 i.

5) Hvorledes resultaterne og oplysningerne, der er nævnt i nr. 3 og 4, er indarbejdet i afgørelsen eller på anden måde taget i betragtning, navnlig eventuelle bemærkninger fra berørte stater, jf. § 17 i.

Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal underrette alle stater, der er blevet hørt, jf. § 17 i, stk. 3, og fremsende de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. I de projekter, hvor der gives tilladelse ved anlægslov, skal Vejdirektoratet stille de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, til rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.

Stk. 4. I de projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, skal Vejdirektoratet underrette alle stater, der er blevet hørt, jf. § 17 i, stk. 3, og fremsende de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

Andre bestemmelser

§ 17 n. Ved udførelsen af opgaver i dette kapitel er Trafik- og Byggestyrelsen uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

§ 17 o. For projekter, der er omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2, fører Trafik- og Byggestyrelsen tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i dette kapitel, samt at vilkår m.v. for projekternes gennemførelse overholdes.

§ 17 p. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at offentliggørelse af oplysninger om projektet, herunder høringer, skal ske via en central elektronisk portal.

§ 17 q. Transport- og bygningsministeren fastsætter regler om fælles og samordnede procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter, hvor der både gælder krav om miljøkonsekvensvurdering efter reglerne i dette kapitel og krav om vurdering efter regler, der implementerer Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle.«

7. I § 130, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »vedrørende veje«: »og miljø og naturbeskyttelse«.

8. I § 132 indsættes som stk. 6-8:

»Stk. 6. Afgørelser truffet efter kapitel 2 a kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 7. Ved søgsmål om forhold omfattet af kapitel 2 a, herunder søgsmål om miljømæssige spørgsmål i forhold til projekter, der opnår tilladelse ved anlægslov, jf. § 17 a, stk. 3, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Stk. 8. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter § 17 d og § 17 j skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort.«

9. I § 135, stk. 1, nr. 4, udgår »eller«.

10. I § 135, stk. 1, nr. 5, ændres »§§ 96 og 99.« til: »§§ 96 og 99, eller«.

11. I § 135, stk. 1, indsættes som nr. 6-9:

»6) i strid med § 17 b undlader at indgive skriftlig ansøgning om afgørelse efter § 17 d eller administrativ tilladelse efter § 17 j,

7) i strid med §§ 17 d eller 17 j påbegynder et ansøgt projekt, før Trafik- og Byggestyrelsen har meddelt tilladelse,

8) tilsidesætter vilkår for en administrativ tilladelse efter § 17 j, eller

9) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til kapitel 2 a eller regler fastsat i medfør af kapitel 2 a, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.«

12. Før bilag 1 indsættes som bilag 1, 2, 2 a, 3 og 4 bilag 1, 2, 3, 4 og 5 til denne lov.

Bilag 1 bliver herefter bilag 5.

§ 2

I lov nr. 686 af 27. maj 2015, jernbanelov, foretages følgende ændringer:

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»2) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. 124, side 1.«

2. I § 1 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Lovens formål er desuden at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med planlægningen og udførelsen af statslige jernbaneprojekter, samt at der under inddragelse af offentligheden tages hensyn til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer, jf. kapitel 6 a.«

3. I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. I kapitel 6 a forstås ved:

1) Offentligheden:

a) en eller flere fysiske personer eller juridiske personer (selskaber m.v.), som direkte eller indirekte berøres eller forventes berørt af et projekt, og

b) en eller flere foreninger eller organisationer, der har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur eller miljøinteresser som formål, hvis foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.

2) Projekt:

a) etablering, udvidelse eller ændring, herunder nedrivning, af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter, og

b) andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring, herunder nedrivning, af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter.

3) Berørt myndighed: En myndighed, som på grund af dens specifikke miljøansvar eller lokale og regionale kompetence kan forventes at blive berørt af et statsligt jernbaneanlægs indvirkning på miljøet.

4) Administrativ tilladelse: Trafik- og Byggestyrelsens afgørelse efter § 38 j, der giver Banedanmark ret til at gennemføre et projekt, der er omfattet af § 38 a, stk. 1 eller 2.

5) Tilladelse ved anlægslov: Folketingets vedtagelse af en anlægslov, der giver Banedanmark ret til at gennemføre et projekt, der er omfattet af § 38 a, stk. 3.«

4. Efter kapitel 6 indsættes:

»Kapitel 6 a

Miljøkonsekvensvurdering af statslige jernbaneanlæg

Krav om tilladelse

§ 38 a. Ved Banedanmarks etablering, udvidelse eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1, kræves en vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt administrativ tilladelse.

Stk. 2. Ved Banedanmarks etablering, udvidelse eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 2, kræves en administrativ tilladelse, hvis Trafik- og Byggestyrelsen efter § 38 d har truffet screenings­afgørelse om, at der skal gennemføres en vurdering af projektets indvirkning på miljøet.

Stk. 3. Ved Banedanmarks etablering, udvidelse eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller 2, kræves ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Dette kapitels bestemmelser om offentlig høring, jf. § 38 h, stk. 2, finder ikke anvendelse på projekter, der opnår tilladelse ved anlægslov.

Ansøgning

§ 38 b. Ansøgning efter § 38 a, stk. 1 og 2, indgives skriftligt til Trafik- og Byggestyrelsen.

Stk. 2. Banedanmark skal før etablering, udvidelse eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af § 38 a, stk. 3, indgive skriftlig ansøgning om en screeningsafgørelse til Trafik- og Byggestyrelsen, såfremt projektet er opført på bilag 2.

Screening

§ 38 c. Banedanmarks ansøgning efter § 38 b for et projekt, der er opført på bilag 2, skal indeholde oplysninger om projektets potentielle indvirkning på miljøet, jf. bilag 2 a, og tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger af indvirkninger på miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, der er relevante for det konkrete projekt.

Stk. 2. Ved ansøgning efter stk. 1 kan Banedanmark fremlægge en beskrivelse af særkender ved projektet eller af de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.

§ 38 d. Trafik- og Byggestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt et projekt, der er opført på bilag 2, er omfattet af krav om tilladelse efter § 38 a, stk. 2 eller 3. Ved vurderingen skal Trafik- og Byggestyrelsen tage hensyn til kriterierne i bilag 3.

Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal i afgørelsen tage hensyn til resultaterne af foreløbig kontrol eller vurderinger af indvirkningen på miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, når det er relevant for det konkrete projekt.

Stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen skal foretage høring af berørte myndigheder, inden der træffes afgørelse efter stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter en passende frist for høringen, som giver myndigheden mulighed for at forberede sig og opnå reel deltagelse i processen.

Stk. 4. Transport- og bygningsministeren udpeger de berørte myndigheder, der skal ske høring af, jf. stk. 3, for det enkelte projekt.

Stk. 5. Trafik- og Byggestyrelsen skal med henvisning til de kriterier, der fremgår af bilag 3, angive hovedårsagerne til afgørelsen. I de tilfælde, hvor Banedanmark har fremlagt en beskrivelse efter § 38 c, stk. 2, skal Trafik- og Byggestyrelsen i en afgørelse om, at et projekt ikke er omfattet af krav om tilladelse efter § 38 a, stk. 2 eller 3, endvidere anføre særkender ved projektet eller anføre, hvilke foranstaltninger der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.

Stk. 6. Trafik- og Byggestyrelsen skal offentliggøre sin afgørelse efter stk. 1.

Stk. 7. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om tærskelværdier eller kriterier til brug for Trafik- og Byggestyrelsens afgørelse efter stk. 1.

§ 38 e. Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe scree­ningsafgørelse efter § 38 d, stk. 1, hurtigst muligt og senest 90 dage fra den dag, hvor Banedanmark har fremlagt alle de oplysninger, der kræves efter § 38 c, stk. 1, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I særlige tilfælde, herunder på grund af særlige forhold ved projektets art, kompleksitet, placering eller dimensioner, kan Trafik- og Byggestyrelsen forlænge fristen til at træffe afgørelse. Trafik- og Byggestyrelsen underretter skriftligt Banedanmark om årsagerne til forlængelsen og om, hvornår der forventes en afgørelse.

Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold

§ 38 f. Banedanmark kan forud for udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, jf. § 38 g, anmode Trafik- og Byggestyrelsen om at afgive en udtalelse om, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger, som skal fremlægges i miljøkonsekvensrapporten, skal være. Udtalelsen skal navnlig tage hensyn til Banedanmarks oplysninger om projektets særlige karakteristika, herunder dets placering og tekniske kapacitet, og dets forventede indvirkning på miljøet. Udtalelsen skal endvidere tage behørigt hensyn til resultaterne af de høringer, der er foretaget efter stk. 2.

Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal høre berørte myndigheder, inden styrelsen afgiver udtalelse efter stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter en frist på 14 dage. Trafik- og Byggestyrelsen kan fravige denne frist, såfremt der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 3. Transport- og bygningsministeren udpeger de berørte myndigheder, der skal ske høring af, jf. stk. 2, for det enkelte projekt.

Miljøkonsekvensrapport

§ 38 g. Banedanmark udfærdiger en miljøkonsekvensrapport for et projekt, der er omfattet af § 38 a. Miljøkonsekvensrapporten skal være fuldstændig og af tilstrækkelig høj kvalitet.

Stk. 2. Miljøkonsekvensrapporten skal mindst omfatte

1) en beskrivelse af projektet med oplysninger om projektets placering, udformning, dimensioner og andre relevante særkender,

2) en beskrivelse af projektets forventede væsentlige indvirkninger på miljøet,

3) en beskrivelse af projektets særkender eller de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge, begrænse eller om muligt neutralisere forventede væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet,

4) en beskrivelse af de rimelige alternativer, som Banedanmark har undersøgt, og som er relevante for projektet og dets særlige karakteristika, og en angivelse af hovedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen til projektets indvirkninger på miljøet,

5) et ikke-teknisk resumé af oplysningerne i nr. 1-4, og

6) alle yderligere oplysninger, som er beskrevet i bilag 4, og som er relevante for de særlige karakteristika, der gør sig gældende for et bestemt projekt eller en bestemt projekttype og for det miljø, der kan forventes at blive berørt.

Stk. 3. Miljøkonsekvensrapporten skal i de tilfælde, hvor Trafik- og Byggestyrelsen har afgivet en udtalelse efter § 38 f, stk. 1, være udarbejdet på grundlag af udtalelsen.

Stk. 4. Ved udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten skal der tages hensyn til tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger foretaget i henhold til EU-lovgivning eller dansk lovgivning.

Stk. 5. De oplysninger, som miljøkonsekvensrapporten skal omfatte, jf. stk. 2 og bilag 4, skal på en passende måde påvise, beskrive og indeholde en vurdering af projektets væsentlige direkte og indirekte virkninger på

1) befolkningen og menneskers sundhed,

2) den biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle,

3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima,

4) materielle goder, kulturarv og landskabet, og

5) samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4.

Stk. 6. Virkningerne, der er nævnt i stk. 5, skal omfatte de forventede virkninger af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker eller katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.

Stk. 7. Banedanmark skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af kvalificerede og kompetente eksperter.

Stk. 8. Myndigheder skal stille relevante oplysninger til brug for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten til rådighed for Banedanmark efter anmodning fra Banedanmark.

§ 38 h. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten for de projekter, der er omfattet af § 38 a, stk. 1 og 2, opfylder kravene i § 38 g. Trafik- og Byggestyrelsen kan om nødvendigt indhente yderligere oplysninger fra Banedanmark til opfyldelse af de krav, der følger af § 38 g, stk. 2, og bilag 4. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få adgang til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensrapporten.

Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal efter gennemgang af miljøkonsekvensrapporten sende denne, ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik på at give berørte myndigheder og offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger, før der træffes afgørelse om administrativ tilladelse. Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter en frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger, jf. dog stk. 4. Fristen skal fremgå af høringen.

Stk. 3. I de projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, sender Banedanmark miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik på at give berørte myndigheder mulighed for at fremsætte bemærkninger. Banedanmark fastsætter en frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger, jf. dog stk. 4. Fristen skal fremgå af høringen.

Stk. 4. I de tilfælde, hvor høringer efter stk. 2 og 3 er afsluttet, og der opstår behov for at gennemføre en supplerende miljøkonsekvensvurdering, kan høringen over en supplerende miljøkonsekvensrapport ske med en høringsfrist på mindst 30 dage.

Stk. 5. Transport- og bygningsministeren udpeger de berørte myndigheder, der skal ske høring af efter stk. 2 og 3 for det enkelte projekt.

Stk. 6. Med henblik på høring efter stk. 2 og 3 stilles følgende oplysninger til rådighed for offentligheden og de berørte myndigheder:

1) Angivelse af, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes samt nærmere oplysninger om fristerne for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål.

2) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til afgørelse, hvis et sådant foreligger, samt efter hvilken lov afgørelsen skal træffes.

3) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af Banedanmark eller Trafik- og Byggestyrelsen til brug for sagens behandling, er til rådighed for offentligheden.

4) Hvor og hvordan relevante oplysninger stilles til rådighed.

5) Hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på offentlighedens deltagelse i miljøkonsekvensvurderingen.

Internationale høringer

§ 38 i. Kan et projekt, der er omfattet af § 38 a, forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden stat, skal Trafik- og Byggestyrelsen snarest muligt underrette miljø- og fødevareministeren med henblik på gennemførelse af en international høring, jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen kan ikke meddele administrativ tilladelse, før miljø- og fødevareministeren har meddelt samtykke hertil.

Stk. 2. Får miljø- og fødevareministeren en henvendelse fra en anden stat om, at denne finder, at der i Danmark er indledt et projekt, der er omfattet af § 38 a, hvis gennemførelse kan få væsentlige indvirkninger på miljøet i den pågældende stat, underretter miljø- og fødevareministeren snarest muligt Trafik- og Byggestyrelsen herom med henblik på afklaring af, om der skal gennemføres en international høring, jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen kan ikke meddele administrativ tilladelse, før miljø- og fødevareministeren har meddelt samtykke hertil.

Stk. 3. Med henblik på gennemførelse af international høring, jf. stk. 1 og 2, sender miljø- og fødevareministeren udkast til miljøkonsekvensrapport til et ansøgt projekt, de oplysninger, der er nævnt i § 38 h, stk. 2, 3 og 5, oplysninger om projektets mulige grænseoverskridende virkninger på miljøet, herunder på sundheden, samt oplysninger om beslutningsproceduren, herunder angivelse af en frist for afgivelse af bemærkninger, til den berørte stat.

Administrativ tilladelse

§ 38 j. Trafik- og Byggestyrelsen træffer afgørelse, om et ansøgt projekt, der er omfattet af § 38 a, stk. 1 og 2, kan tillades. Afgørelsen træffes på grundlag af Banedanmarks ansøgning, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger, og resultatet af de høringer, der er foretaget. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger er tidssvarende i forhold til miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt.

Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe afgørelse efter stk. 1 inden for en rimelig frist. Såfremt Trafik- og Byggestyrelsen ikke kan træffe afgørelse inden for en rimelig frist, meddeles dette Banedanmark samt begrundelsen herfor.

§ 38 k. Træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgørelse om at tillade det ansøgte projekt, jf. § 38 j, skal afgørelsen indeholde alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet hertil, en beskrivelse af alle projektets særkender og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet samt eventuelle overvågningsforanstaltninger.

Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen kan stille vilkår for administrative tilladelser med henblik på opfyldelse af dette kapitels formål, jf. § 1, stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen skal, såfremt projektet har væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, stille vilkår om Banedanmarks overvågning heraf.

Stk. 3. Træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgørelse om at nægte administrativ tilladelse til det ansøgte projekt, skal Trafik- og Byggestyrelsen angive hovedårsagerne herfor i afgørelsen.

Stk. 4. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om overvågningens gennemførelse, om indholdet af overvågningen, om at overvågningen i visse tilfælde skal udøves af andre end Banedanmark, samt om indberetning til ministeren af resultaterne af overvågningen.

§ 38 l. Trafik- og Byggestyrelsen kan genoptage en afgørelse om at tillade et ansøgt projekt, jf. § 38 j, og om nødvendigt meddele forbud og påbud, herunder tilbagekalde en tilladelse eller fastsætte særlige vilkår til en eksisterende tilladelse, såfremt

1) der fremkommer nye oplysninger om projektets væsentlige skadelige indvirkning på miljøet,

2) projektets væsentlige skadelige indvirkning ikke kunne forudses ved Trafik- og Byggestyrelsens meddelelse af tilladelsen, eller

3) projektets væsentlige skadelige indvirkning i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved Trafik- og Byggestyrelsens meddelelse af tilladelse.

Offentliggørelse

§ 38 m. Når Trafik- og Byggestyrelsen har truffet afgørelse om at give eller nægte administrativ tilladelse, skal styrelsen sikre, at følgende oplysninger straks gøres offentligt tilgængelige for offentligheden og berørte myndigheder:

1) Indholdet af afgørelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet hertil.

2) De vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for afgørelsen, herunder oplysninger om proceduren for offentlig deltagelse.

3) Resuméet af resultaterne af de høringer, der er foretaget.

4) De oplysninger, der er indsamlet i henhold til § 38 h, stk. 1, 2. pkt., § 38 h, stk. 2, og § 38 i.

5) Hvorledes resultaterne og oplysningerne, der er nævnt i nr. 3 og 4, er indarbejdet i afgørelsen eller på anden måde taget i betragtning, navnlig eventuelle bemærkninger fra berørte stater, jf. § 38 i.

Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal underrette alle stater, der er blevet hørt, jf. § 38 i, stk. 3, og fremsende de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. I de projekter, hvor der gives tilladelse ved anlægslov, skal Banedanmark stille de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, til rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.

Stk. 4. I de projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, skal Banedanmark underrette alle stater, der er blevet hørt, jf. § 38 i, stk. 3, og fremsende de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

Andre bestemmelser

§ 38 n. Ved udførelsen af opgaver i dette kapitel er Trafik- og Byggestyrelsen uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

§ 38 o. For projekter, der er omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2, fører Trafik- og Byggestyrelsen tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i dette kapitel, samt at vilkår m.v. for projekternes gennemførelse overholdes.

§ 38 p. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at offentliggørelse af oplysninger om projektet, herunder høringer, skal ske via en central elektronisk portal.

§ 38 q. Transport- og bygningsministeren fastsætter regler om fælles og samordnede procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter, hvor der både gælder krav om miljøkonsekvensvurdering efter reglerne i dette kapitel og krav om vurdering efter regler, der implementerer Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle.«

5. I § 102, stk. 1, indsættes efter »jernbaneområdet«: »samt forhold vedrørende miljø og naturbeskyttelse omfattet af denne lov«.

6. Efter § 115 indsættes i kapitel 18:

»§ 115 a. Afgørelser truffet efter kapitel 6 a kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Ved søgsmål om forhold omfattet af kapitel 6 a, herunder søgsmål om miljømæssige spørgsmål i forhold til projekter, der opnår tilladelse ved anlægslov, jf. § 38 a, stk. 3, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter § 38 d og § 38 j skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort.«

7. I § 116 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Med bøde straffes den, der

1) i strid med § 38 b undlader at indgive skriftlig ansøgning om afgørelse efter § 38 d eller administrativ tilladelse efter § 38 j,

2) i strid med §§ 38 d eller 38 j påbegynder et ansøgt projekt, før Trafik- og Byggestyrelsen har meddelt tilladelse,

3) tilsidesætter vilkår for en administrativ tilladelse efter kapitel 6 a eller regler fastsat i medfør af kapitel 6 a, eller

4) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til kapitel 6 a eller regler fastsat i medfør af kapitel 6 a, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.«

Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.

8. Som bilag 1, 2, 2 a, 3 og 4 indsættes bilag 1, 2, 3, 4 og 5 til denne lov.

§ 3

I lov om havne, jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 a, 1. pkt., indsættes efter »på havneområder«: »og procedurer for gennemførelse af vurderinger af indvirkninger på miljøet af offentlige og private projekter«.

§ 4

I lov nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 156 af 18. februar 2015, foretages følgende ændringer:

1. § 24, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:

»Lov om havne finder ikke anvendelse på Københavns Havn, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1 a i lov om havne finder anvendelse for Københavns Havn. Endvidere finder kapitel 3 og 5 a-7 i lov om havne anvendelse på driften af Københavns Havn med de afvigelser, der følger af bestemmelserne i denne lov.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 5

I lov nr. 609 af 12. juni 2013 om elektrificering af jernbanen foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »transportministeren«: »og Trafik- og Byggestyrelsen«.

2. I § 4, stk. 1, ændres »transportministeren efter høring af Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Kulturstyrelsen samt« til: »Trafik- og Byggestyrelsen efter høring af«.

3. I § 4, stk. 2, ændres »Transportministerens« til: »Trafik- og Byggestyrelsens«, og »§ 11 g, stk. 4, i lov om planlægning« ændres til: »§ 38 j, stk. 1, i jernbaneloven«.

4. I § 4, stk. 3, ændres »transportministerens« til: »Trafik- og Byggestyrelsens«.

5. I § 5, stk. 1, ændres »transportministerens« til: »Trafik- og Byggestyrelsens«.

6. I § 5, stk. 2, ændres »transportministeren« til: »Trafik- og Byggestyrelsen«, og »Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Kulturstyrelsen samt« udgår.

7. I § 5, stk. 3, ændres »transportministeren« til: »Trafik- og Byggestyrelsen«.

8. I § 6 ændres »Planlovgivningens« til: »Jernbanelovens«.

§ 6

I lov nr. 552 af 6. juni 2007 om en cityring, som ændret ved lov nr. 526 af 27. maj 2013, lov nr. 748 af 25. juni 2014, lov nr. 1520 af 27. december 2014, lov nr. 156 af 18. februar 2015 og lov nr. 686 af 27. maj 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 4, ændres »§ 11 g, stk. 4, i lov om planlægning« til: »§ 15, stk. 1, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)«.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens §§ 1-3, 5 og 6 træder i kraft den 16. maj 2017.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på projekter, som er omfattet af denne lov, hvis

1) der er truffet en screeningsafgørelse før ikrafttrædelsestidspunktet,

2) bygherren har anmodet den kompetente VVM-myndighed om en udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold før ikrafttrædelsestidspunktet, eller

3) VVM-redegørelsen er afgivet før ikrafttrædelsestidspunktet.

For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Formålet med lovforslaget er at implementere VVM-direktivet i vejloven, jernbaneloven og havnelovgivningen for statslige vej- og jernbaneprojekter og havneprojekter.

De af Transport- og Bygningsministeriets projekter, der vedtages ved anlægslov, er efter det gældende VVM-direktiv undtaget fra direktivets bestemmelser om gennemførelse af en VVM-procedure. I forbindelse med ændringen af direktivet i 2014 blev undtagelsen ophævet. Det betyder, at der nu skal være implementeret en VVM-procedure for disse projekter i national ret.

Der implementeres derfor i henholdsvis vejloven og jernbaneloven en VVM-procedure for de projekter, der vedtages ved anlægslov. Vejdirektoratet og Banedanmark udpeges i den forbindelse til kompetente myndigheder til at varetage VVM-processuelle opgaver i overensstemmelse med de krav, der følger af VVM-direktivet, frem til Folketingets vedtagelse af en anlægslov. Der vil fortsat ikke skulle meddeles administrativ VVM-tilladelse til disse projekter. Med henblik på at forenkle VVM-reglerne implementeres der samtidig en administrativ VVM-procedure, hvorefter Trafik- og Byggestyrelsen fremover vil være kompetent VVM-myndighed og meddele administrativ VVM-tilladelse til de statslige vej- og jernbaneprojekter, der ikke skal vedtages ved anlægslov.

Endelig kan transport- og bygningsministeren efter bemyndigelseshjemler i henholdsvis lov om havne og lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S fastsætte regler om implementering af VVM-procedurer for havneprojekter i en bekendtgørelse. I disse projekter vil Trafik- og Byggestyrelsen – ligesom i dag – være VVM-kompetent myndighed og meddele administrative VVM-tilladelser.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Magnus Heunicke (S)

# 0

Tak for det, formand. Vi slutter fredagen af med noget af en teknisk sag, men ikke desto mindre er det pligtstof, og det er også vigtigt, at der er fuldkommen tjek på tingene. Det handler om, hvordan man håndterer VVM-undersøgelser, altså de miljøundersøgelser, der skal være til stede, når man på det område, vi er på her, anlægger jernbaner, metro, letbaner, veje og bygger broer og tunneler. Der skal man selvfølgelig være sikker på at vi laver en passende VVM-undersøgelse, virkninger ved miljøet. Der er kommet et nyt direktiv fra EU, som ændrer den måde, man håndterer VVM-direktivet på. Tidligere har projekter under Transport- og Bygningsministeriet, der er vedtaget ved anlægslov, været fritaget for direktivets bestemmelser om gennemførelse af en VVM-procedure, og med lovændringen bliver undtagelsen ophævet.

Der har været en række høringssvar, og langt de fleste er positive, men der har også været rejst vigtige spørgsmål. Dem ser jeg frem til at få behandlet i Folketingets Transportudvalg, men sådan som jeg har læst det her igennem – vi glæder os selvfølgelig også til at få input fra miljøeksperterne – og sådan som det ligger her, kan vi fra Socialdemokraternes side støtte den her ændring.

Kim Christiansen (DF)

# 1

Vi skal med det her forslag implementere endnu et direktiv fra EU, og jeg kan næsten garantere, at det nok er et, vi på et tidspunkt har sagt nej til i Europaudvalget. Men vi ved jo godt, at det lander her. Og denne gang handler det så om VVM-undersøgelser, altså miljøvurderinger. Man kan så have en holdning til, om vi ikke gør det godt nok, eller om vi kunne gøre det bedre, men jeg vil sige, at i vores sektor, altså inden for transport, bruger vi store millionbeløb på at lave de her miljøvurderinger.

Noget af det er selvfølgelig relevant, og noget af det er måske mindre relevant. Det gør det her direktiv nu ikke op med. Men det gør så op med det, i forhold til at vi flytter nogle kompetencer fra Naturstyrelsen over til henholdsvis Banedanmark og Vejdirektoratet. Og det er jo selvfølgelig sund fornuft, at der, hvor man skal træffe de beslutninger, lave VVM-redegørelser for de her store anlægsprojekter, som vi her i Danmark som et af de få lande vedtager ved anlægslov, også er der, hvor kompetencerne til VVM-proceduren ligger, altså hos dem, der skal udføre arbejdet. Så den del af det kan vi godt bakke op om, selv om det kommer nede fra EU.

Så som udgangspunkt er vi positive over for forslaget – jeg kan se, at Magnus Heunicke trækker lidt på smilebåndet.

Kristian Pihl Lorentzen (V)

# 2

Tak. Samfundet har brug for høj mobilitet. Det kræver en moderne infrastruktur, og det kræver en infrastruktur med tilstrækkelig kapacitet. Derfor har vi af og til brug for at udvide vores infrastruktur og bygge nye veje og jernbaner m.v., og det skal der være mulighed for. Men når vi gør det, skal det selvfølgelig ske på en måde, så der tages hensyn til miljøet og de lodsejere, der rammes, og vi skal selvfølgelig have belyst konsekvenserne ordentligt.

Med det her lovforslag vil vi integrere miljø- og transportpolitikken, når vi anlægger vores infrastruktur. Det sker ved en ny sektorregulering, hvor miljø- og transporthensynene ikke længere anses som to helt forskellige selvstændige dimensioner, men hvor der er tale om en helhedstænkning.

Lovforslaget lægger op til, at Trafik- og Byggestyrelsen skal overtage de opgaver, som Naturstyrelsen i dag forvalter. Det ændrede VVM-direktiv skal implementeres i dansk ret fra og med den 16. maj 2017. I den forbindelse skal den VVM-procedure, som Vejdirektoratet og Banedanmark har fulgt ved gennemførelse af miljøkonsekvensvurderinger, høringer i offentligheden m.v., formaliseres i dansk ret, hvis vi ønsker at bevare muligheden for at vedtage anlægsprojekter her i Folketinget ved lov. Og det er utrolig vigtigt, at vi stadig væk har den mulighed. Vi skal ikke have tyske tilstande, hvor et for samfundet meget vigtigt anlægsprojekt kan trække ud i årevis. Det er utrolig vigtigt, at vi har muligheden for her i Folketinget at tage et politisk helhedsansvar for et projekt, herunder de miljømæssige konsekvenser.

Venstre hilser det velkommen, at lovforslaget også betyder, at Vejdirektoratet og Banedanmark fremadrettet skal sikre, at VVM-direktivets krav overholdes, når vej- og jernbaneprojekter lægges frem og skal vedtages her ved anlægslov.

Så kan man så spørge: Er Trafik- og Byggestyrelsen rustet til opgaven? Svaret er ja. For det første sikres det, at styrelsen bliver uafhængig af Transport- og Bygningsministeriets departement med hensyn til den her miljøkonsekvensvurdering. For det andet bliver det et krav, at styrelsen skal sikre, at man råder over den fornødne miljøekspertise i styrelsen til behandling af de her sager.

Så det er vi meget trygge ved, og derfor kan Venstre stemme for lovforslaget. Og jeg skulle hilse og sige fra mine gode kollegaer fra Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, at de også støtter lovforslaget.

Henning Hyllested (EL)

# 3

Man kan jo næsten sige, at der er taget lidt forskud på det her lovforslag med det lovforslag, vi samtidig behandler, nemlig L 102, om letbane i Ring 3. For mange af de ting, som er skrevet ind i lovforslag L 102 går jo igen her. Derfor kunne mange af mine bemærkninger til lovforslag L 102 om letbanen i Ring 3 jo i og for sig gentages her.

Det er erfaringerne fra metrobyggeriet, der i høj grad spøger. Jeg er helt klar over, at det er et VVM-direktiv, der nu skal skrives ind, men det er tydeligt, at erfaringerne fra metrobyggeriet spøger. Der lægges vægt på fremdrift frem for de omkringboendes – hvis det i hvert fald er i bymæssig bebyggelse, man er i gang, men i det hele taget – nærmiljø under anlægsfasen i form af støj, støv, vibrationer, og hvad det nu ellers kan være. Man afskærer jo klageadgangen, så kun domstolene udgør en mulighed for at klage. Det udfordrer efter vores bedste overbevisning Århuskonventionens krav om, at der skal være en hurtig, nem og billig klageadgang.

Man kan undre sig over, hvorfor regeringen og Transportministeriet finder, at det er nødvendigt, at Danmark skal have hele to myndigheder til at håndtere VVM-processer, også fordi der jo er den afgørende forskel på det her lovforslag, at det faktisk tager sigte på at afskære folk, hvilket jeg var inde på, herunder foreninger fra klageadgang, så de overlades til kun domstolene. Og man vil undgå muligheden for opsættende virkning.

Det er jo, som jeg siger, metrosagen, der i høj grad gør sig gældende her, men man kunne jo også drage en anden konklusion af hele balladen omkring metrobyggeriet. Man kunne jo gå i tæt dialog med beboerne. Man kunne drage beboerne ind i planlægningen, når man begynder at etablere arbejdspladser. Man kunne give beboerne let adgang til at klage og til kontakt på byggepladserne, når projekterne er i gang. Det var jo bl.a. noget af det, der gik galt ved metrobyggeriet. Man kunne rykke hurtigt ud, når beboerne henvender sig, og tage hånd om det problem, der måtte opstå, med støj, eller hvad det nu kunne være. Og så kunne man jo selvfølgelig tilrettelægge arbejdet, så man undgik så meget aften-, nat- og weekendarbejde, som det overhovedet var muligt.

Det var jo alt det, som Metroselskabet ikke gjorde. Tværtimod førte de sig frem som konger uden at lytte eller tage folk alvorligt. Vi synes, at Danmarks Naturfredningsforening har et meget grundigt høringssvar, hvori de jo gør opmærksom på nogle af de ting, jeg også har nævnt, f.eks. den indskrænkede klageadgang, hvor de jo i høj grad problematiserer, om der bliver en økonomisk overkommelig mulighed for at klage, når det nu skal foregå ved domstolene. De mener jo også, at Natur- og Miljøklagenævnet sagtens vil kunne indskrives i lovforslaget som klageorgan, så man får den nemme og hurtige adgang til at klage. Men det er bestemt ikke lovforslagets intention, skulle jeg lige hilse og sige.

De foreslår faktisk også, at der i lovforslaget indskrives en minimumshøringsfrist, som skal fastsættes i loven, og ikke være afhængig af den til enhver tid siddende regerings hastværk og forgodtbefindende i en eller anden sag, især på det her område, hvor der jo som regel da er tale om meget store og indgribende projekter. Så det vil Enhedslisten stille ændringsforslag om.

Vi har sammen med Alternativet stillet nogle spørgsmål til L 102, altså letbanen i Ring 3, som også er relevante i forhold til det her lovforslag L 134. Vi synes ikke, at de svar, vi har fået, er lige gode alle sammen. Jeg har bl.a. spurgt til netop det der med det økonomisk overkommelige ved en domstolsprøvelse, og der har vi bare fået et svar tilbage, som opridser præmisserne fra en bestemt dom ved EU, som England har ført imod Kommissionen.

Men vi ser frem til den høring, som vi er blevet enige om. (Formanden (Pia Kjærsgaard) : Der er 1 minut tilbage). Nå, der er 1 minut, jeg har jo god tid så! Jeg var ellers ved at afslutte. Jeg er næsten færdig, så tak for oplysningen, formand.

Som sagt ser vi frem til at få en høring med eksperterne på det her område. Vi havde det allerede i forbindelse med L 103. Vi blev indkaldt, men det var noget hastværk. Nu håber vi på, at vi kan få en rigtig uddybende eksperthøring, hvor vi får belyst alle sider af den her sag.

Henning Hyllested (EL)

# 4

Der er et minut tilbage? Jeg har god tid så, jeg var ellers ved at afslutte. Jeg er næsten færdig, men tak for oplysningen, formand. ( Munterhed ).

Som sagt ser vi frem til at få en høring med eksperterne på det her område. Vi havde sådan en allerede i forbindelse med L 103, men det var noget hastværk i forbindelse med indkaldelsen, så nu håber vi på, at vi kan få en rigtig uddybende eksperthøring, hvor vi får belyst alle sider af den her sag.

Villum Christensen (LA)

# 5

Tak for det. Liberal Alliance ser positivt på, at VVM-proceduren kan håndteres i den relevante sektorlovgivning på området. Det må alt andet lige give en mere enkel sagsgang, al den stund at miljøkonsekvensvurderinger selvsagt har nær sammenhæng med regulering af infrastrukturprojekter i øvrigt. Her tænker jeg på byggelinjer, forundersøgelser, ekspropriation osv.

Vi har absolut ingen grund til at antage, at ministeriet ikke har de faglige kompetencer – noget, som Naturfredningsforeningen bekymrer sig om. Måske har de også en mere pragmatisk tilgang til disse spørgsmål, således at vi ikke kommer til at bekoste en bro over en motorvej for at tilgodese en enkelt hasselmus eller to. Det har vi desværre eksempler på. Jeg tror, det var noget med 5 mio. kr., det kostede nede ved Svendborg at få lavet en bro, men så gad musen slet ikke gå over, da det kom til stykket.

I øvrigt ved jeg faktisk, at Vejdirektoratet har rigtig mange biologer og miljøfolk, så mon ikke det går an. Så ja, vi er trygge ved forslaget og støtter det gerne.

Nikolaj Amstrup (ALT)

# 6

Mange tak, mange tak. Lovforslagets intention er beskrevet som en implementering af VVM-direktivet i vejloven, jernbaneloven og havlovgivningen for statslige vej- og jernbaneprojekter og havneprojekter. VVM-direktivet er en virkelig vigtig struktur for at stille krav til bygherrer om miljømæssige konsekvensvurderinger, miljøkonsekvensrapporter og anvendelsen af kompetente eksperter. Det er altså i vores øjne et absolut positivt direktiv, der her efter ændringen i 2014 også skal udbredes til projekter vedtaget ved anlægslov.

Når vi i Alternativet alligevel stiller os skeptisk over for det her lovforslag, bunder det i, at vi synes, at kritikpunkterne ved lovforslaget overskygger lovforslagets positivt beskrevne intention. Indskrænkelserne i den administrative klageadgang, der desværre også ligger i forslaget, er vi slet ikke glade for. Jeg er naturligvis opmærksom på, at ministeriet i høringsnotatet ikke er af den opfattelse, at der er retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, ved at afgørelserne indbringes direkte for domstolene. Den opfattelse deler vi indtil videre ikke, og derfor har vi brug for en videre undersøgelse i form af et ekspertmøde, som også nævnt af Enhedslistens ordfører, hr. Henning Hyllested, for at få afdækket borgernes retssikkerhed ved vedtagelse af det her lovforslag.

Vi er også bekymrede for, om borgernes retsstilling og sikkerheden for en ordentlig natur- og miljøbeskyttelse, som ellers burde sikres af Århuskonventionen eroderes med nærværende lovforslag. Vi savner mere direkte en henvisning i lovbemærkningerne til, at retten kan anvende reglerne for opsættende virkning ved behandling af klager, der er beskåret i den normale klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet. Også dette har vi brug for videre at få afdækket ved det nævnte ekspertmøde.

Desuden nævner Danmarks Naturfredningsforening i sit høringssvar – det er også blevet nævnt af andre ordførere – at der kan være et problem i at lægge VVM-myndigheden på hele området under Trafik- og Byggestyrelsen. Vi ser en pointe i det og mener ikke, at Byggestyrelsens erfaringer med havnearealer og havnens søområder er et vægtigt nok argument for at samle VVM-myndigheden på området under den hat.

Alternativet er, som jeg har skitseret, altså grundlæggende skeptisk ved, om den implementering af VVM-direktivet, der gennemføres med lovforslaget her, ikke flugter ordentligt med direktivet, og om borgernes retssikkerhed derved reduceres. Så vi kan ikke støtte forslaget, men vi glæder os til at blive klogere på problemstillingerne i udvalgsarbejdet.

Karsten Hønge (SF)

# 7

Store projekter griber ofte dramatisk ind i naturen og ind i borgernes liv. SF mener, at der skal tages videst mulige hensyn til miljøet og til, at anlægsprojekter skal gennemføres med respekt for retssikkerheden. Det skal være nemt og billigt for borgerne at klage over statens afgørelser, og derfor er SF kritisk over for de elementer, som er på kant med Århuskonventionen.

Metrobyggeriet i København var jo på et tidspunkt et rigtig grimt full scale-projekt i magtfuldkommenhed. Det blev der heldigvis rettet op på, men alt for sent. SF er imod indskrænkningen af klageadgangen. Det økonomisk overkommelige, som det står anført, vil vi se kritisk på, ligesom vi mener, at organisationer skal have ret til at klage. Vi vil til gengæld se nuanceret på, om man kan hegne den opsættende virkning ind på en fair måde. Vi ser frem til eksperthøringen.

Transport- og bygningsministeren (Hans Chr)

# 8

Tak for de mange bemærkninger. Høj mobilitet og god infrastruktur er jo en grundpille i et moderne samfund. Det skal sikre fremkommeligheden, skabe vækst og arbejdspladser og ikke mindst få danskernes hverdag til at hænge bedre sammen.

Nyanlæg og forbedringer på vej- og jernbaneinfrastrukturen er i den sammenhæng et afgørende element. Når Vejdirektoratet og Banedanmark anlægger, driver og vedligeholder dansk transportinfrastruktur, har det derfor stor værdi for borgere og virksomheder her i landet. Nyanlæg og forbedringer af vej- og jernbaneinfrastrukturen har naturligvis også indflydelse på miljøet, og miljøkonsekvensvurderinger spiller derfor en fremtrædende rolle, når Vejdirektoratet og Banedanmark skal etablere transportinfrastruktur, og det skal det fortsat gøre, når det ændrede VVM-direktiv skal implementeres i dansk ret fra og med den 16. maj 2017.

Ændringsdirektivet betyder bl.a., at den hidtidige undtagelse for projekter, der vedtages ved nationale love, dvs. vores danske anlægslove, er ophævet, og det betyder, at vi fremover skal have implementeret en VVM-procedure for anlægslovsprojekterne. Dette medfører ingen egentlig ændring i forhold til den tidligere retstilstand, da de transportprojekter, som vi hidtil har vedtaget ved anlægslov, altid har levet op til de krav, der følger af direktivet, men det betyder blot, at den VVM-procedure, som Vejdirektoratet og Banedanmark har fulgt ved gennemførelse af miljøkonsekvensvurderinger, høring af offentligheden m.v., skal formaliseres i dansk ret, hvis vi ønsker at bevare muligheden for at vedtage anlægsprojekter i Folketinget ved lov.

For regeringen er det afgørende, at de store og samfundsmæssigt væsentlige anlægsprojekter på det statslige vej- og jernbaneområde fortsat kan vedtages ved en demokratisk proces af Folketinget. Det er en styrke, at der sikres en solid politisk debat og stillingtagen til de projekter, som ofte har betydelige samfundskonsekvenser, herunder for borgere og virksomheder, for vækst og økonomi og selvfølgelig også for miljøet. Regeringen har således til hensigt at implementere det ændrede VVM-direktiv i dansk ret på en sådan måde, at denne tradition for Folketingets godkendelse af større anlægsprojekter på Transport- og Bygningsministeriets område kan bevares. Så det er en bevaring, vi taler om.

Implementeringen giver os samtidig en oplagt mulighed for at nytænke Transport- og Bygningsministeriets sektorregulering på vej- og jernbaneområdet og sikre, at miljøpolitikken i langt højere grad integreres i transportpolitikken, hvilket er et ønske, jeg personligt har haft længe. Jeg synes nemlig ikke, det er optimalt for hverken miljøet eller transportinfrastrukturen, at vores anlægsprojekter gennemføres i to isolerede søjler, hvor den ene søjle vedrører en optimering af transportinfrastrukturen, og den anden søjle vedrører de miljømæssige konsekvenser, dette måtte medføre.

Vi skal anerkende, at der ikke kan drives en fornuftig og bæredygtig transportpolitik, uden at miljøpolitikken er et integreret element, og de to vigtige politikområder – miljøpolitik og transportpolitik – skal ses i en sammenhæng. Det vil skabe det bedst mulige grundlag for at mindske de negative virkninger af projekterne til fordel for både borgerne og miljøet. Vi foreslår derfor, at miljøpolitikken gøres til en del af Transport- og Bygningsministeriets sektorregulering, hvormed Transport- og Bygningsministeriets miljømæssige viden styrkes til gavn for miljøet og borgerne i forbindelse med gennemførelse af transportinfrastrukturprojekter. Implementeringen af VVM-direktivet i Transport- og Bygningsministeriets egen sektorlovgivning skal både gælde for de projekter, der vedtages ved anlægslov af Folketinget, og for de projekter, der skal have en administrativ VVM-tilladelse af en kompetent VVM-myndighed.

I forhold til anlægslovsprojekterne har Vejdirektoratet og Banedanmark allerede i dag stor erfaring og ekspertise på miljøområdet, og denne erfaring og ekspertise har styrelserne oparbejdet i forbindelse med anlæg og drift af veje og jernbaner. Vejdirektoratet og Banedanmark har i den forbindelse desuden oparbejdet værdifuld erfaring med at varetage en VVM-procedure frem mod Folketingets vedtagelse af anlægsloven, herunder inddragelse af offentligheden i løbet af VVM-proceduren. Det har været en stor gevinst i forbindelse med disse projekter, at Vejdirektoratet og Banedanmark har haft kapaciteten til ikke bare at anskue projekterne i en transportpolitisk sammenhæng, men også har været i stand til at vurdere projekternes betydning for miljøet, og denne kapacitet skal vi bevare og fortsat kunne trække på. Vi foreslår derfor, at det fortsat er Vejdirektoratet og Banedanmark, der sikrer, at VVM-direktivets krav overholdes, når vi skal vedtage vej- og jernbaneprojekter ved anlægslov. Dermed vil anlægslovene fortsat udgøre den samlede bemyndigelse – inklusive en VVM-tilladelse – til transport- og bygningsministeren til at igangsætte og gennemføre vej- og jernbaneprojekter, og disse projekter skal ligesom i dag stadig ikke have en administrativ VVM-tilladelse.

For så vidt angår spørgsmålet om administrative VVV-tilladelser, foreslår vi desuden, at Vejdirektoratets og Banedanmarks kapacitet på miljøområdet udfoldes og bliver en gevinst for alle Transport- og Bygningsministeriets vej- og jernbaneprojekter. Det vil sige, at også de projekter, der ikke vedtages ved anlægslov, men som i dag får administrativ VVM-tilladelse fra Naturstyrelsen, skal være omfattet af Transport- og Bygningsministeriets sektorlovgivning.

Det er dog klart, at Vejdirektoratet og Banedanmark ikke skal miljøgodkende de projekter, som de selv er anlægsmyndighed for. Det foreslås derfor, at det fremover er Trafik- og Byggestyrelsen, der skal være tilladelsesgivende myndighed, når Vejdirektoratet og Banedanmark søger administrativ VVM-tilladelse til statslige vej- og jernbaneprojekter. Det vil sige, at Trafik- og Byggestyrelsen fra og med den 16. maj 2017 vil overtage de opgaver, som i dag varetages af Naturstyrelsen, og dermed vil Transport- og Bygningsministeriets egne styrelser fremover skulle tænke miljøpolitikken ind i transportpolitikken for alle ministeriets projekter, det vil sige både de projekter, der vedtages ved anlægslov, og de projekter, der meddeles administrativ VVM-tilladelse. Jeg ser jo frem til, at transport- og miljøpolitikken på den måde ses i en sammenhæng.

Det er i forbindelse med Trafik- og Byggestyrelsens rolle som VVM-myndighed på det administrative område vigtigt for mig at understrege, at styrelsen allerede i dag har erfaring med at miljøkonsekvensvurdere projekter efter gældende VVM-regler. Trafik- og Byggestyrelsen er nemlig VVM-myndighed i forhold til havneprojekter. Og med lovforslaget er det så hensigten, at Trafik- og Byggestyrelsen skal trække på denne erfaring og udbygge den til også at omfatte miljøkonsekvensvurderinger af statslige veje og jernbane.

Det er altså tanken, at Trafik- og Byggestyrelsen skal oparbejde samme solide viden om miljøkonsekvensvurderinger af vej- og jernbaneprojekter, som Vejdirektoratet og Banedanmark allerede i dag har om disse projekter. Det er i den forbindelse forventningen, at Trafik- og Byggestyrelsen vil kunne drage fordel af, at styrelsen ved vurdering af miljøet alene skal forholde sig til et begrænset antal projekttyper til forskel fra andre miljømyndigheder, som skal miljøgodkende en bred vifte af projekttyper.

Samtidig sikres det i lovforslaget, at Trafik- og Byggestyrelsen er fuldt ud habile til at varetage denne opgave. Dette sikres for det første ved, at Trafik- og Byggestyrelsen gøres uafhængig af Transport- og Bygningsministeriets departement, når styrelsen skal varetage de miljømæssige opgaver i relation til statslige vej- og jernbaneprojekter. Styrelsens uafhængige rolle i disse sager er jo ikke ny. Allerede i dag er Trafik- og Byggestyrelsen uafhængig af departementet som sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet.

Der stilles for det andet krav om, at Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at den har eller efter behov kan få adgang til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensrapporterne. Dermed bliver projekterne underlagt en objektiv miljømæssig vurdering, som har samme miljømæssige faglige standard, som Naturstyrelsens vurdering har i dag.

Det sikres også med lovforslaget, at berørte myndigheder og offentligheden i overensstemmelse med VVM-direktivet bliver inddraget og får lejlighed til at udtale sig, inden Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe afgørelse om, hvor vidt et statsligt vej- eller jernbaneprojekt skal tillades. Berørte myndigheder kan f.eks. være Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og de kommuner, hvor projektet skal gennemføres. Og disse myndigheder får altså ligesom offentligheden også lejlighed til at kommentere de oplysninger, som fremlægges som led i miljøkonsekvensvurderingen. Miljøkonsekvensvurderingen vil derfor have samme standard som hidtil, herunder med de forbedringer, det ændrede VVM-direktiv giver.

Lad mig give et eksempel på det: Selv om VVM-direktivet kun stiller krav om en frist på 30 dage for høring over miljøkonsekvensrapporter, ønsker regeringen at sikre tilstrækkelig tid til borgerinddragelsen. Vi har derfor valgt at fastholde, at miljøkonsekvensrapporter ligesom i dag skal være i offentlig høring i mindst 8 uger.

Det er med andre ord regeringens hensigt med denne implementering af VVM-direktivet på Transport- og Bygningsministeriets område, at der ikke bliver gået på kompromis med de faglige vurderinger og undersøgelser, der skal foretages i forbindelse med anlæg og drift af statslige vej- og jernbaneprojekter, ligesom det også efter den 16. maj 2017 vil være sådan, at Transport- og Bygningsministeriets anlægsprojekter bliver gennemført med inddragelse af berørte myndigheder og offentligheden.

Transport- og bygningsministeren (Hans Chr)

# 9

Jamen det gør man jo gennem de regler, der findes. For det er sådan, at styrelsen er uafhængig af departementet; det er den f.eks. på jernbaneområdet. Der findes nu også andre eksempler, men det er den altså. Så man skal selvfølgelig tro på, at offentlige myndigheder lever op til den pligt, de har, til at være uafhængige, og det tror jeg på de gør.

Transport- og bygningsministeren (Hans Chr)

# 10

Men det gør det.

Der er endnu ingen debatindlæg...