Tak for det. Med regeringens lovforslag bliver der nu lanceret en ny model for det danske pantsystem, som skal sikre staten en øget indtjening på omkring 240 mio. kr. over en 5-årig periode. Formålet med forslaget er vel først og fremmest at tolde det danske pantsystem for nogle penge til finansloven efter aftale mellem regeringen og Enhedslisten.

Finansieringen af den nye model skal ske ad to veje: Halvdelen af de 240 mio. kr. skal indbetales direkte af Dansk Retursystem A/S, og den anden halvdel af betalingen fortudsætter, at der indgås en aftale om et dansk-tysk grænsepantsystem.

Sluttelig indeholder lovforslaget en ny bemyndigelse til, at miljøministeren kan fastsætte diverse krav og regler for betaling af pant og gebyrer for varer.

Når man ser på forløbet af det her lovforslag, er det selvfølgelig glædeligt at se, at ministeren gennem forhandlinger med Dansk Retursystem A/S har halveret den af Enhedslisten og regeringen planlagte toldning af midler i pantsystemet, men hermed må vi også sige, at glæden stopper, for listen med kritiske punkter er lang.

Når staten inddrager en del af indtægterne i den indsamlingsordning, men så i øvrigt efterlader hele udgiften og den økonomiske risiko til de private virksomheder, der driver indsamlingen, ja, så sender det et særdeles uheldigt signal til erhvervslivet vedrørende producentansvar. Man kan spørge sig selv: Hvem vil dog gå i en dialog om øget indsamling og ressourceeffektivitet og derved påføre sig selv en ny afgift?

Ligeledes er det bekymrende, at regeringen forlader sig på en endnu ikke defineret eller fastsat aftale med Tyskland om et grænsepantsystem. Det skaber usikkerhed for, hvad Dansk Retursystem A/S skal betale, hvis aftalen med Tyskland igen falder til jorden. Desuden undrer det mig, hvordan indførelsen af den nye afgift harmonerer med regeringens planer om at øge virksomhedernes konkurrenceevne ved at lette dem for økonomiske såvel som administrative byrder. Det er jo det fuldstændig modsatte, der sker med det her lovforslag.

Helt grundlæggende er Venstre på linje med bryggeribranchen: Indtægterne fra et indsamlingssystem skal bruges til at medfinansiere udgifterne til at indsamle emballagerne og generelt set til at modernisere pantsystemet. Det skal ikke være en ny skatteskrue.

Vi hverken kan eller vil være med til at bakke op om et lovforslag, der pålægger erhvervslivet usikkerhed, pådutter Dansk Retursystem A/S at betale yderligere til staten i stedet for at bruge pengene til en modernisering af pantsystemet, og som i øvrigt er imod Venstres byrdestop. Derfor er Venstre imod dette lovforslag.

Tak for det. Fra Dansk Folkepartis side må vi sige, at det her igen er en rød skat, og vi er bekymret for den her røde skat, der bliver lagt på. Det er jo ikke kun et lille gebyr. Fra 2015 til 2019 taler vi altså om 240 mio. kr., som man lægger op til at hente ud af pantsystemet. Det betyder, at det måske bliver et dårligt system til at håndtere panten. Hvem vil stå for systemet efterfølgende? Vi er bekymrede for, at man udvander det på den her måde.

Det er også blevet sagt, at der skal arbejdes for at få de tyske dåser ind i pantsystemet. Der må vi bare sige, at det jo ikke er lykkedes indtil nu. Derfor ville det måske være bedre, at man lige som tænkte på, om pantniveauet på dåserne kunne sænkes og lave et mere enkelt system, så folk kan aflevere de her flasker og dåser mere samlet. Vi har set det nye inden for retursystemet, som hele tiden prøver at udvikle sig, og det er, at man kan aflevere i poser på en gang, så man ikke får beskidte fingre, og så får man sat pengene ind på kontoen. Det ville være rigtig godt at give retursystemet mulighed for at kunne videreudvikle det system.

Vi er altså bekymrede over, at man igen prøver på at hente pengene op af borgernes lommer på flere forskellige måder. En af dem blev nævnt før, og det er gebyret ved at være en del af systemet. Det andet er, at der jo også betales afgifter, uanset om det er glas eller dåser. Der skal betales afgifter til staten, og det her er så endnu en gang en snabel, man kan stikke ned i forbrugernes lommer.

Man kan se, at retursystemet nu får 3 år ekstra og altså kommer op på en 6- års-garanti på driften. Det betyder også, at retursystemet er sikret fremadrettet, men vi er lidt bekymrede for, om man kan blive ved med at opretholde det her engagement, om jeg så må sige, fra Dansk Retursystems side, i at levere det bedste arbejde, når de kan konstatere, at de får en ekstra skat pålagt den her gang. Vi tror godt, det kunne være, at Enhedslisten så prøver at presse citronen endnu en gang ved de næste finanslovsforhandlinger. Så bliver det måske enden på Dansk Retursystem.

Endelig er der også det, at man kan se, at grænsehandelen igen får et skub. Hvis der havde været lige vilkår mellem de danske og de tyske dåser til øl og læskedrikke, så ville folk måske ikke have et incitament til at køre over grænsen for at handle dernede, og i stedet for lægge moms og skattebetalinger i Danmark.

Vi synes, det her trækker i den forkerte retning, fordi man pålægger flere afgifter og ikke løser den problemstilling, der er med at få de tyske dåser ind i pantsystemet i stedet for.

Vi er bekymrede, så vi støtter ikke det her lovforslag, og vi synes, at ministeren burde komme på bedre tanker. Vi er også bekymrede for, om indsamlingsprocenten bliver lavere, når der måske ikke bliver lavet de her kampagner, som vi har set fra Dansk Retursystems side sammen med f.eks. Hold Danmark Rent. Man har jo givet penge til de her kampagner, og det ville være utrolig ærgerligt, hvis det her nedprioriteres, fordi man ikke har penge til det. Så i det hele taget ser vi det her som et rigtig dårligt forslag.

Et par år før jeg kom i Folketinget, havde jeg ansættelse i Enhedslistens folketingssekretariat, og en af mine opgaver var at finde det, man kalder hår i suppen, hvilket skulle føre til, at man med kraftfulde argumenter kunne tale imod regeringens forslag – særlig når der ikke rigtig var nogle gode argumenter for det. Og jeg kan høre, at enten har man den slags i Venstres og Dansk Folkepartis folketingssekretariater, eller også er hr. Jørn Dohrmann og hr. Henrik Høegh strålende eksempler på, at det talent findes på tværs af de politiske skel. For hvad er pointen i det her lovforslag? Det er, at vi siger, at vi bevarer et velfungerende pantsystem uden at påføre erhvervslivet øgede udgifter, og at vi beholder den pris, man i dag betaler i pant, og som vi jo ikke har opfundet, fordi den skulle give en indtægt, men som vi har lagt os fast på, fordi det er den, man vurderer giver en stor sandsynlighed for at de dåser osv., som det handler om, bliver samlet ind. Og det er jo indlysende, at der er grænser for, hvor langt man kan sætte panten ned, hvis det skal have den effekt, at dåserne bliver samlet ind. Og derfor har vi altså lagt os på det niveau.

I den diskussion har det jo ofte været diskuteret, hvilket hr. Jørn Dohrmann også har været inde på i dag, om man ikke skulle øge panten. Og lur mig, om ikke Enhedslisten også har fremsat den slags forslag. Og der er vi blevet mødt med det argument, at der er grænser for, hvor høj panten kan være, hvis det ikke skal have yderligere negativ effekt i forhold til grænsehandelen. Til gengæld har vi i alle årene godt vidst, at det afgørende i den sammenhæng jo ville være at sikre, at der også blev betalt pant af de dåser med øl og sodavand, som blev købt i Tyskland – ikke bare fordi det så blev en lille smule dyrere, men også fordi vi faktisk kunne sikre os, at også de dåser blev indsamlet, så de ikke forurenede den danske natur eller for den sags skyld forurenede de effektive danske affaldsafbrændingsanlæg indefra.

Så det er jo den løsning, der skitseres i det her lovforslag, og man er faktisk kommet ganske langt med at lave en aftale i forhold til Tyskland. Og det tror jeg da sådan set at vi alle sammen er enige om er rigtig godt at man er kommet langt med.

Så har der jo været flere forskellige ting i spil her, for det er faktisk rigtigt, at vi i forhold til finansloven 2012 oprindelig aftalte at tage betydelig flere penge ud af det her system, fordi det så ud, som om der faktisk blev genereret en ret stor værdi, som kunne bruges mere fornuftigt andre steder i samfundet end i pantsystemet. Og det kan jo ikke genere nogen virksomheder, for der er ingen virksomheder, der kan trække penge ud af det, så på den måde generer det jo ikke nogen. Det er jo noget så usædvanligt som en nonprofitvirksomhed, og det lyder smukt og godt, i hvert fald i mine ører.

Så var det sådan, at vi havde diskussioner med Dansk Retursystem, vi havde diskussioner med Bryggeriforeningen, som alle sammen beskrev for os i malende vendinger, hvilke ulyksalige konsekvenser det ville få, hvis vi ikke ændrede i den aftale, vi havde lavet, og som er et mønstereksempel på, hvordan man altid, hvis det er sådan, at man laver aftaler med Enhedslisten og bagefter finder ud af, at aftalen måske ikke var helt perfekt, så kan ændre og korrigere aftalen. Så ændrede vi i forbindelse med finanslovsaftalen i år på det her, sådan at vi faktisk reducerede statens indtægter ganske væsentligt, men til gengæld fik vi sikkerhed for, at det var muligt at bevare det velfungerende og udmærkede pantsystem, som vi har i dag. Og det synes jeg faktisk er rigtig godt.

Så i virkeligheden synes jeg, selv om det her jo ikke er nogen stor sag, at det sådan set er et eksempel på, at vi siger, at det altså handler om at bruge de ressourcer og de midler, der er i det danske samfund, mest hensigtsmæssigt og mest effektivt, at det gælder om at bevare et velfungerende pantsystem, og at det gælder om, at man ikke af den grund påfører forbrugere eller virksomheder øgede udgifter. Altså, når man kan opnå det, synes jeg faktisk ikke man kan komme meget længere i den retning.

Det sidste element i lovforslaget er så det, der handler om sikkerhedsstillelse. Jeg er sådan set enig med dem, der har sagt, at man skal være meget omhyggelig med, når man indfører sådan en sikkerhedsstillelse, at man ikke laver nogle økonomiske og bureaukratiske barrierer for mindre bryggerier, som så får svært ved at komme ind her. Derfor kan jeg forsikre for, at vi vil være meget omhyggelige og meget opmærksomme, når den bemyndigelse, som ministeren får, bliver ført ud i livet, for at sikre, at der bliver proportionalitet i tingene, sådan at det ikke blokerer for små nye bryggerier. Der findes jo sådan set i systemet en mulighed for helt at undgå den her sikkerhedsstillelse, og det betyder bare, at man betaler forud i stedet for bagud. Den mulighed eksisterer. Men vi er meget opmærksomme på, at det kommer til at blive gennemført på en fornuftig måde, som gør, at det ikke blokerer.

Jeg kan forsikre alle, der måtte høre om det her, at jeg sætter meget pris på, at der med jævne mellemrum kommer nogle nye øl frem fra mindre bryggerier, og derfor vil jeg selvfølgelig være særlig opmærksom på, at der ikke blokeres for det i det arbejde, der skal laves fremadrettet. For jeg er sådan set enig i, at der godt kunne opstå nogle problemer, og man kunne jo godt mistænke nogle store bryggerier for at have en interesse i, at det skulle være svært for de små, og det har jo også været en diskussion i Dansk Rettursystems historie, som har stået mellem de store bryggerier og de små bryggerier. Og jeg vil i hvert fald sige, at det vil jeg være meget opmærksom på i det videre lovgivningsarbejde, og også når man skal implementere det i praksis.

Tak, formand. Formålet står jo lysende klart i det her forslag, nemlig at gennemføre aftalen om finansloven 2012 mellem Enhedslisten og regeringen ved at påføre en ekstra afgift for Dansk Retursystem på 240 mio. kr., et beløb, som ikke må lægges ud som gebyrer, altså en direkte afgift ned i statskassen. Vi får ikke mere miljø for pengene, vi får ikke et bedre retursystem for pengene, vi pålægger kort sagt med det her forslag en afgift til statskassen, en afgift, som først lød på 500 mio. kr., men som det er lykkedes parterne bag Dansk Retursystem at få forhandlet ned til de nuværende 240 mio. kr. Halvdelen af det her beløb er så forudsat at skulle betales af en ny aftale mellem Tyskland og Danmark om et dansk-tysk pantsystem.

Det kan virkelig undre, at man indfører en afgift på emballage i sektoren for pantsystemer, mens man i de nuværende forhandlinger om at skabe vækst og bedre muligheder for det private erhvervsliv arbejder for at nedsætte afgiften på emballage for øvrige virksomheder. Hvor er logikken? Det eneste positive i det her lovforslag er, at ministeren har lyttet og vist vilje til at gå på kompromis med det oprindelige udspil.

Men jeg spørger blot: Hvorfor skal denne branche pålægges en ekstra afgift for emballage set i lyset af forhandlingerne om en nedsat afgift for øvrig emballage? Og hvad med aftalen om en tysk-dansk grænsepant? Hvis der ikke opnås en aftale, vil man så alligevel pålægge de resterende 120 mio. kr. på Dansk Retursystem? Og man kan jo spørge sig selv, for det her forslag handler om ikkeindløst pant, om det næste forslag så bliver, om staten for alle os, der til jul og fødselsdag får gavekort fra forskellige butikker, nu også vil gå på rov i ikkeindløste gavekort, så man kan få nogle flere penge i statskassen. Alt i alt må jeg sige, at vi fra konservativ side ikke kan støtte det her lovforslag.