Fra socialdemokratisk side er det en glædens dag i dag at kunne tage hul på det her lovforslag om letbanen i Ring 3. Letbanen i Ring 3 er kollektiv trafik, når det er allerbedst, det er en stærk vision, hvor kommuner, region og stat arbejder sammen om at sikre en langt bedre og mere sammenhængende kollektiv trafik i hovedstadsområdet. Vi er fra socialdemokratisk side glade for, at netop det her forslag har fundet nåde for Venstreregeringens ellers meget kritiske indstilling over for kollektiv trafik. Vi har jo oplevet, at man bl.a. i Aalborg havde haft udsigt til også at skulle have en letbane, men det forslag blev droppet. Det fandt man ikke relevant længere, nordjyderne blev svigtet ret så voldsomt, og nu er der udsigt til, at trafikken tager til, og at man kommer til at sande til i trafikproblemer i det nordjyske.

Men heldigvis er Venstre, når det handler om hovedstaden, med på det her forslag, og det er vi glade for fra socialdemokratisk side. Så vi støtter det her forslag, som i sin enkelhed handler om, at vi kan komme videre med letbanen, at projektet nu i stedet for at hedde letbanen i Ring 3 kommer til at hedde Hovedstadens Letbane. Det giver god mening. Den bliver 1 km længere. I stedet for 27 km bliver den 28 km, og der bliver også i stedet for 27 stationer 28 stationer. Det hænger også sammen med, at den indsats, der har været her fra Folketingets Transportudvalget side i forhold til at kæmpe for, at der bliver en bedre betjening af Danmarks Tekniske Universitet, er der blevet lyttet til, det er der blevet taget højde for, sådan at man også kan få betjent ikke bare periferien af Danmarks Tekniske Universitet, men at man også kommer ind på selve campus og betjener de mange studerende, ansatte, forskere og andre. Det er rigtig positivt.

Letbanen i ring tre – eller Hovedstadens Letbane, som den kommer til at hedde med forslaget her – er jo en helt fabelagtig idé og strategi, hvor vi f.eks. kan starte i Ishøj ved strandparken, man kan have været nede og bade, man kan have været på kunstmuseet Arken, og så kan man tage letbanen til Glostrup med butikscenter, med stort sygehus, med andet. Man kan komme videre til Herlev, hvor der også er station, hvor der er Herlev Sygehus og så videre op til Lundtofte og Danmarks Tekniske Universitet, en række forskellige steder, hvor man også kommer forbi S-togsstationer og andet, som er trafikale knudepunkter. Det, vi kommer til at se, er, at den i forvejen temmelig geniale byplanlægning eller regionsplanlægning, der er i hovedstadsområdet, med fingerplanen, nu bliver endnu mere optimal, hvor man også på tværs af de her fingre, som S-togs linjerne jo på mange måder illustrerer, så kan transportere sig med den her letbane. Så det er kolossalt positivt, og det vil uvægerlig betyde, at der kommer til at være flere, der bruger den kollektive trafik til fordel for klima, miljø og som også medfører mindre trængsel. Rigtig, rigtig positivt.

Den næste, vi ser, er jo også, at det pibler frem med ny byudvikling, ikke mindst i Lyngby, hvor man jo virkelig har lagt sig i selen nu og her, hvor man også gerne vil have en bedre dækning af Danmarks Tekniske Universitet. Der har man også lagt an til en helt anden byudvikling af centrum. Der har været et meget engageret byplanlægningsudvalg med viceborgmester Simon Pihl Sørensen i spidsen, som har slået på tromme for det, og det pibler frem med nye initiativer. Sådan er det også i andre byer, så vi er meget, meget positive fra socialdemokratisk side. Der lægges op til, at vi kommer til at have 5-minutters drift i dagtimerne, 10-minutters drift om aftenen og på søn- og helligdage. Vi går i gang med anlægsprojektet her i 2017 og skulle gerne være klar til at køre med det første letbanetog i 2023, så det kan vi alle sammen gå og glæde os til, kolossalt positivt.

Jeg skal nævne, at der er forskellige, der har været på banen i forhold til at gøre projektet endnu bedre. Noget af det, vi har hørt fra bl.a. Herlevs meget dygtige og engagerede borgmester Thomas Gyldal Petersen, er, at man er bekymret omkring trafiksikkerheden, når man passerer Herlev Sygehus, hvor der lægges op til en højere hastighed end den, der oprindelig var lagt op til, og det vil vi nok fra socialdemokratisk side spørge lidt ind til, om det nu er tilstrækkelig gennemtænkt, om vi kan være sikre på, at trafiksikkerheden er okay, og om Herlev Kommune bliver pålagt større udgifter, end det egentlig var planlagt.

Men alt i alt kan vi støtte det her forslag, om end vi dog fra socialdemokratisk side undrer os over, at man har haft så travlt fra regeringens side med at droppe letbanen i Aalborg, som jo sådan set har en bedre samfundsmæssig forrentning end det her projekt. Hvorfor ikke, når det er, at vi kan se så stor en glæde ved den kollektive trafik, som der er i det her projekt, sprede det ud til endnu flere dele af det danske land? Vi har brug for mere kollektiv trafik, ikke for mindre, og der er det lidt sørgeligt, at regeringen har droppet banen i Aalborg, men vi glæder os på det her punkt over, at vi kan være i samme båd som Venstre og styrke den kollektive trafik i hovedstaden.

Tak. Lovforslaget her er jo resultatet af en bred politisk trafikaftale fra 2009, hvor vi bl.a. prioriterede en letbane på Ring 3-traceet. Jeg er overbevist om, at rigtig mange pendlere og andre, der bruger kollektiv transport i hovedstadsområdet, glæder sig til, at letbanen her på Ring 3 engang åbner. Det er jo planen, at anlæggelsen skal starte i 2017, og at den forventes afsluttet i 2023, alternativt 2024.

Med dette lovforslag fastlægger vi den endelige linjeføring for de 28 km letbane på Ring 3-korridoren med angivelse af 28 stationer, kontrol- og vedligeholdelsescenter samt omformerstationer. Derudover giver vi bemyndigelse til selskabet bag letbanen på Ring 3 til at anlægge banen og efterfølgende drive letbanen.

Det er klart, at et omfattende anlægsprojekt som dette ikke kan gennemføres uden gene for naboerne, herunder med hensyn til støjbelastning, mens arbejdet pågår. Desuden kan anlægsarbejdet få negative konsekvenser for bilers og lastbilers fremkommelighed i området. Denne hæmmende effekt for vejtrafikken skal naturligvis minimeres mest muligt, ellers koster det samfundet betydelige tab som følge af forlænget køretid.

Derfor glæder det mig, at regeringen netop har skrevet ind i lovforslaget, at man skal tage hensyn til bilernes fremkommelighed, hvorfor det kan være nødvendigt at gennemføre en række anlægsarbejder om aftenen, natten og i weekenderne for at undgå at forstyrre trafikken i myldretiden. Og vi ved jo alle, hvordan den ser ud i hovedstadsområdet. Vi skal altid gå efter at bevare fremdriften i trafikken.

Samtidig tager lovforslaget hensyn til naboerne, ved at der gennemføres forskellige afværgetiltag, som har til formål at opretholde fremkommeligheden samt reducere støjgenerne fra anlægsarbejdet mest muligt. Transport- og bygningsministeren vil bl.a. tage initiativ til at udarbejde en støjhåndteringsplan i samarbejde med de berørte kommuner.

Der er ingen tvivl om, at letbanen på Ring 3 vil styrke mobiliteten i hovedstadsområdet på tværs af fingrene og gøre livet lettere for pendlere og andre passagerer. Med dette lovforslag tager vi det næste vigtige skridt til realisering af projektet. Venstre støtter lovforslaget.

Liberal Alliance er med i forligskredsen omkring den grønne trafikaftale og vil derfor anbefale dette anlægslovforslag om hovedstadens letbane fra Ishøj til Lundtofte. Store aftaler kræver naturligvis, at man giver og tager, og for vores skyld må man gerne skynde sig rigtig langsomt, må jeg sige, inden det her projekt sættes i gang. Nu er det jo så også blevet forsinket.

Jeg kunne godt komme på projekter, som var langt mere påkrævet – for også at tage fat i debatten fra før. Dels er der en meget ringe samfundsøkonomi i det her projekt; det er jo sjældent, at vi investerer milliarder i noget med negativ forrentning, men det er faktisk tilfældet her. Dels vil projektet ikke ændre meget på biltrafikken og på miljøbelastningen; tværtimod vil miljøbelastningen være enorm, når letbanen bygges – det tror jeg de fleste vil være enige i.

Noget af det, vi desværre også kan være helt sikre på, er, at det vil genere rigtig mange mennesker i anlægsfasen, og at det vil reducere den samlede kapacitet for biltrafikken, som formentlig vil søge andre strækninger, altså andre parallelgader, kan vi se i bemærkningerne.

Offentlig transport er meget kostbar, og vi har set i pressen her i ugens løb, at selv om vi investerer dobbelt så meget i offentlig transport som i privat transport – og det har vi jo gjort i det her forlig – bliver biltrafikken faktisk ved med at stige. Det er efterhånden blevet luksus at lade sig transportere i offentlig transport, så dyrt det er blevet. Nogle vil så sige, at vi skal bruge endnu flere midler på de her kollektive løsninger, men det er jeg nu ikke helt sikker på.

Da disse meget store investeringer, som vi er i gang med i de store byer, naturligvis er meget langsigtede – med et blik, der ser måske både 50, 60 og 80 år frem i tiden – bør vi også begynde at tage hensyn til de muligheder, teknologien byder os. Den førerløse bil er faktisk lige om hjørnet, er der nogle, der siger, altså hvis man med lige om hjørnet kan mene 5-10 år. Og de færreste vil formentlig være uenige i, at den kommer til at spille en eller anden rolle, afhængigt af udbredelsen, og så vil trængselsproblemerne stille og roligt forsvinde, al den stund at et færre antal biler jo vil køre hele tiden og flytte mange flere passagerer pr. enhed. Det vil ikke kun være i myldretiden, der er trafik, for bilerne kører jo hele tiden. Det giver jo færre biler, og vi ved også, at de er mindre.

Så vi skal i hvert fald tænke os rigtig godt om, når vi foretager de her meget store investeringer, der skal række rigtig langt frem i tiden.

Men som sagt i begyndelsen af mit indlæg er vi jo forligsbundet af det her, så vi støtter forslaget.

Tit og ofte kan man jo både glædes og forundres over vores fantastiske, lille land. Det er nu 7 år siden, at et stort flertal her i Folketinget besluttede sig for at lave en letbane på Ring 3 her i hovedstaden, og man er ikke kommet i gang med at bygge endnu. Grunden til, at man alligevel kan glæde sig lidt over det, er jo, fordi vi her i Danmark gør det ordentligt, når vi siger, at vi gerne vil høre både kommuner, indbyggere, virksomheder osv., og det må man virkelig sige, at man har gjort med det her projekt.

Jeg har været transportordfører i godt 4 år nu, og der har virkelig været mange runder om det her projekt med linjeføring, med økonomi osv. osv. Nu er det lykkedes langt om længe at få sat stregerne rigtigt, få alle de her kommuner med, og nu kan vi jo så i dag og de kommende uger endelig behandle det her lovforslag.

Det er en udfordring med den her letbane, at man her i hovedstaden har den fingerplan, som mange af mine kollegaer har talt om, hvor det er ligesom med vores fingre, at man ikke rigtig kan komme på tværs af fingrene, med mindre man kører helt ind til håndroden. Det er det, vi ser her i København, hvor man måske, medmindre man tager en bus, skal helt ind og vende omkring Københavns Hovedbanegård for så at køre ud af byen igen i en anden retning. Den her letbane går på tværs af de S-togsfingre og knytter den kollektive trafik rigtig godt sammen.

Det her er jo et forlig, som Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er med i, og derfor kan man undre sig lidt over den store debat i dag, fordi partierne har forpligtet sig til at stemme for, og derfor kan det undre lidt, at der bliver luftet, om man kan undgå den her letbane. Det er jo altså en 7 år gammel politisk aftale, som jeg da klart forventer at de to partier støtter op om stadig væk, fordi det jo er sådan med forlig, at man også nogle gange er med i noget, som nogle andre gerne vil have, i det her tilfælde bl.a. Radikale Venstre.

Samfundsøkonomi tror jeg jeg kan nå lige at sige lidt om. Med den debat, der har været, kan jeg jo undre mig over, at hr. Rasmus Jarlov – han stiller nok et spørgsmål lige om lidt – bruger den her samfundsøkonomi så meget, som hr. Rasmus Jarlov gør, fordi hans egen formand, hr. Søren Pape Poulsen, der har været borgmester i Viborg, støtter jo et motorvejsprojekt til Viborg, som er det projekt af dem, vi kigger på, som har den allerdårligste samfundsøkonomi, faktisk så dårlig, at man, hvis man følger Finansministeriets meget klare linjer, helt burde droppe det. Der er jeg enig med hr. Søren Pape Poulsen i, at man ikke skal droppe det projekt, fordi man kan lægge meget mere ind i sådan en beregning end det, man gør, nemlig f.eks. erhvervseffekter, som også hr. Kristian Pihl Lorentzen, der også er valgt i Viborg, har påpeget mange gange, nemlig at man skal tænke det lidt bredere. Det er det samme med det her projekt.

Man kan også nævne, at sådan noget som metroen her i København har en dårlig samfundsøkonomi, fordi man i beregningen antager, at bilerne kan køre 50 km/t., og metroen kører kun 40-45 km/t. i gennemsnit, og ergo mener man, at så taber man tid med at bygge en metro, og så er der dårlig samfundsøkonomi. Men enhver ved jo, at man ikke kører 50 km/t. i en bil i indre by i København, og det samme gør sig jo også gældende med ringbanen her, at man jo ikke kører 110 eller 80 km/t. på de veje – det ved enhver – fordi der er de køer, der er, og der kan det her jo være med til at løsne lidt op på de bilkøer, der er i København, og den udfordring, der er her i København, ved at der jo heller ikke er så meget plads til at udvide motorvejene på.

Så stor støtte fra Radikale Venstre til det her projekt, som vi ser som noget, hvor man får endnu mere ud af den kollektive trafik, der allerede er, fordi man får bundet det sammen på en mere hensigtsmæssig måde.

Jeg har glædet mig til at komme på talerstolen, idet der jo undervejs har været ordførere, som har brugt størstedelen af deres taletid på at tale om den konservative holdning til letbanen i stedet for at tale om deres egen. Det går vi så til nu, nemlig den konservative holdning til det her projekt, og vi vil gerne undgå det her letbaneprojekt. Det vil vi, fordi vi er nødt til at prioritere trafikprojekter rundtomkring i landet. Og når vi her har et projekt, som samfundsøkonomisk gør Danmark fattigere, og hvor det er meget tvivlsomt, om der kommer mere fremkommelighed, så synes vi ikke, det er fornuftigt at gennemføre det.

Når det er tvivlsomt, om der kommer mere fremkommelighed, så er det, fordi letbanen kommer til at indsnævre Ring 3. Det betyder selvfølgelig, at de mennesker, som bruger letbanen, vil kunne komme hurtigere frem, mens de mennesker, som bruger busser og biler – og det er jo mange, mange hundrede tusinder, der bruger Ring 3 – vil komme langsommere frem. Samlet set er det meget tvivlsomt, om det her er en god måde at skabe fremkommelighed på. Det giver nogle voldsomme udfordringer for biltrafikken. Det giver også lokalt rundtomkring, særlig i Lyngby, nogle meget store problemer, hvor Klampenborgvej er nødt til at blive lukket. Det er en hovedvej i det område, og det giver meget store problemer derude.

Så der er andre trafikprojekter, som vil være mere påkrævede, og som vil være en bedre brug af pengene. Jeg kan nævne nogle eksempler: havnetunnelen i København, letbanen i Aalborg, og en udvidelse af ringvejene i hovedstaden vil også være fornuftig. En udvidelse af E45 i Østjylland eller Fynske Motorvej vil også være bedre trafikprojekter.

Der er jo en politisk aftale helt tilbage fra 2009. Det var en meget, meget stor aftale. Der var mange ting, der kom med i den aftale, også nogle trafikprojekter, som Konservative er meget begejstret for. Og så er man selvfølgelig nødt til at stå ved sådan en aftale, fordi det jo ikke kan være sådan, hvis vi indgår en politisk aftale, hvor der er nogle dele, som vi er begejstret for, og nogle dele, som vi er knap så begejstret for, at så gennemfører vi de ting, som vi er begejstret for, og springer fra de ting, som vi er mindre begejstret for. Sådan kan man jo ikke agere som politisk parti.

Men derfor vil jeg have lov til at agitere for og opfordre de andre partier, som er med i den her aftale, til, at vi kigger på det igen. Prisen er steget på det her letbaneprojekt. Der er også kommet en masse beregninger, som viser, at det ikke samfundsøkonomisk eller trafikmæssigt er et godt projekt. Og den her politiske aftale kan selvfølgelig ændres, hvis aftalepartierne ønsker at lave om på den. Det vil jeg bare melde at Konservative er klar til. Jeg var rigtig glad for at høre fra Liberal Alliance, at det var de også klar til, og så er det jo sådan set egentlig op til de andre partier.

Jeg har ikke en voldsom stor optimisme, efter jeg har hørt de andre ordførere her i dag, men jeg vil kæmpe så meget for sagen, som jeg overhovedet kan. Jeg kommer også til at stille en række spørgsmål i den videre proces og håber rigtig meget, at vi kan undgå det her projekt.

Jamen jeg synes da, at vi skal se på alle de ting og bemærkninger, der kommer ind, så det vil jeg da også gerne gøre her. For mit vedkommende vil jeg sige, at jeg da helt klart synes, at det er en god idé at vi gør det.

Så bliver det sådan noget med, at jeg har en fornemmelse af det, men jeg forstår godt, at spørgeren spørger ind til det, og det behøver spørgeren så ikke at gøre mere ud af nu, for jeg har allerede noteret det ned. Vi sender gerne et svar over, sådan at udvalget i forbindelse med behandlingen af forslaget her kan blive oplyst om, hvilke midler der er brugt. Jeg vil også gerne, hvis det er det, spørgeren ønsker – og sådan må jeg forstå det – uddybe, under hvilke konditioner man kan stoppe det. For jeg er jo af den opfattelse, at man selvfølgelig skal have svar på det, man spørger om, og det opfylder jeg meget gerne her, hvis det er det, spørgeren ønsker, og det kan jeg se det er.

Det kender jeg ingen beregninger der viser, det må jeg sige. Dem har jeg ikke set. At det i sig selv skulle være noget, der havde betydning samfundsøkonomisk, kender jeg ikke til. Jeg anerkender den holdning, at man gerne vil lave letbaner – og det er jo det, vi gør her – fordi man siger, at der er nogle ting, man gerne vil fremme med det. Jeg kender ikke til beregninger, der samlet set skulle give en stor samfundsøkonomisk gevinst, men jeg vil gerne undersøge det og svare på det. Det gælder i øvrigt også, hvad angår miljøgevinsterne. Dem kan jeg heller ikke genfinde, men jeg vil gerne svare på spørgsmålet, og så kan vi jo prøve at se på det og undersøge det nærmere. Det vil jeg meget gerne.

Det er mit helt klare indtryk, at sådan var det, altså at vurderingerne selvfølgelig var meget forskellige, og at der var nogle, der ønskede, at nogle projekter skulle med, uanset hvordan man nu vurderede dem. Og jeg synes jo også, det er helt i orden – og det hører jeg heller ikke spørgeren have en anden opfattelse af – at man kan sige: Det er sådan, vi gerne vil have det, for det ønsker vi os politisk. Det var det, jeg forsøgte at svare til hr. Henning Hyllested.

Så jo, sådan er det – der er nogle, der vil have nogle projekter med, og jeg tror, det er sådan ved alle forlig, man indgår. Men det er ikke sådan, at man gjorde det, fordi man vurderede, at der var en stor økonomisk gevinst for samfundet. Det var en politisk prioritering. Sådan kan jeg kun opfatte det.