Venter I barn? Sker der snart noget? Det biologiske ur tikker, det ved du vel godt? Sådanne kommentarer og spørgsmål har mange ufrivilligt barnløse prøvet at få, og for mange er det smertefuldt at skulle finde på en undskyldning, hver gang emnet dukker op, hvis man altså ikke lige tænker, at man skal dele hele sit privatliv med en fremmed, en svigermor eller andre i sin omgangskreds.

Heldigvis er det i dag med forskningen og forfinelsen af medicin og teknologi i stigende grad blevet muligt at hjælpe barnløse. Danmark er faktisk et af de lande, der ligger helt i top med hensyn til forskning inden for infertilitet, og denne forskning foregår på alle offentlige fertilitetsklinikker. Formålet med denne forskning er at gøre behandlingerne mere effektive og skånsomme. I dag er der således hvert år omkring 3.000 børn, der kommer til verden, efter at deres forældre har modtaget behandling enten på en offentlig eller en privat fertilitetsklinik. Det svarer til 1-2 børn i hver skoleklasse eller næsten 10 pct. af en fødselsårgang. Havde vi ikke mulighed for at hjælpe ufrivilligt barnløse, ville vores fødselstal således være markant ringere, og de sociale og psykiske problemer, der kan være forbundet med at forblive barnløs på den ene eller anden måde – man kan jo også i nogle tilfælde adoptere – ville formentlig være større. Det forskes der nemlig også i.

Derfor glæder det mig og mine socialdemokratiske kollegaer, at vi i efteråret fik fjernet den uretfærdige brugerbetaling på fertilitetsbehandling, som den tidligere højreorienterede regering havde indført i 2011.

Socialdemokratiet mener således, at det er rimeligt, at man kan tilbyde ufrivilligt barnløse hjælp på vores offentlige klinikker inden for de rammer, vi nu en gang har vedtaget her i Folketinget om, at kvinden ikke må være over en vis alder, at der ikke må være et fælles barn i hjemmet, og at man kan få et vist antal behandlinger, hvorefter man så må prøve et andet sted. 70 pct. af de barnløse i dag får barn inden for de her rammer, og de resterende 30 pct. må købe sig til yderligere behandlinger på en privatklinik, hvis de fortsat ønsker behandling.

Det lovforslag, vi behandler her i dag, omhandler bl.a. spørgsmålet om muligheden for så, når man er i behandling, at modtage sæd fra enten en anonym donor eller en ikke anonym donor. I Socialdemokratiet mener vi, at den vigtigste forudsætning for, at en familie kan komme godt fra start, er, at både faderen og moderen er tæt knyttet til barnet, og hvis faderen ikke føler sig tryg ved, at der ved behandlingen for barnløshed er blevet brugt en ikke anonym donor, så viser forskning, at det bl.a. kan være svært for faderen at knytte sig til barnet.

Vi har også set nogle resultater fra Sverige, hvor man jo kun tillader kendte donorer, og der var det i hvert fald sådan i en overgang, at der var rigtig mange forældre, der fortiede over for deres børn, at de var kommet til verden ved hjælp af sæddonation, og det var ikke så godt. Man fulgte så op på det og lavede en kampagne. Men vi er i Socialdemokratiet godt tilfredse med, at man med det her lovforslag fra regeringens side er endt med, at der nu er en valgfrihed for forældrene til at sætte sig ned – gerne under kyndig vejledning – og tage stilling til, om det barn, man ønsker så brændende, skal komme til verden ved hjælp af en anonym donor eller en ikke anonym donor, således at familien også i fremtiden er klar til at forklare det her ønskebarn, hvad dets ophav egentlig er.

Lovforslaget indeholder også nogle andre elementer, bl.a. at forbuddet mod transport af ubefrugtede og befrugtede æg til udlandet bliver ophævet. Der er også et forslag om, at man ikke længere automatisk skal destruere en ægtefælles eller samlevers sæd, hvis vedkommende dør. Der er også nogle andre forslag, bl.a om, at vi skal blive bedre til at foretage rapportering og give oplysninger til IVF-registeret, og om en ændring af reglerne i forhold til adoption af registreredes partneres børn fra fødslen. Jeg mener, at det alt sammen er områder, som vi har haft en diskussion om både før og efter regeringsskiftet, og som i høj grad har trængt til en modernisering på flere områder.

På den baggrund kan vi i Socialdemokratiet støtte lovforslaget, og vi vil også sige, at vi under udvalgsarbejdet selvfølgelig er villige til at diskutere. Der er rigtig mange høringssvar på det her område. Det kunne være rigtig fint at få en teknisk gennemgang for alle partier, og det kunne også være fint f.eks. at diskutere det her spørgsmål om, hvorvidt vi skal kalde det her en lov om kunstig befrugtning eller lov om assisteret reproduktion, som nogle foreslår. Det synes jeg også godt at vi kan se på i udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Radikale Venstre anerkender, at livet er mangfoldigt, og at der findes mange forskellige måder at etablere en familie på. Der findes også en række mennesker, der ønsker at etablere en familie og blive forældre til et barn, men hvor det kan være nødvendigt at få assistance. Det kan det være, fordi den ene part i et forhold har fertilitetsproblemer, f.eks. fordi vedkommende har været syg. Det kan være en enlig kvinde, der ønsker at blive mor, eller det kan være et lesbisk par, der ønsker et barn sammen.

Kernen i dette lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning er udvidelsen af de nuværende regler om anonym donation af sæd og æg, så der skabes valgfrihed for den enkelte donor og for den enlige kvinde eller parret, som ønsker at modtage donation i forbindelse med behandling med assisteret befrugtning.

Fremover vil det være muligt at benytte såvel anonym som ikkeanonym sæd- og ægdonation. Både donorer og modtagere vil kunne træffe det valg, de ønsker. Det mener vi i Det Radikale Venstre er et rigtigt og et vigtigt skridt fremad. Vi mener, at det er de mennesker, der har behov for assisteret befrugtning, der bør kunne bestemme, hvordan de vil indrette sig. Det, der er rigtigt for den ene familie, er ikke nødvendigvis rigtigt for den anden. Og hvad der er rigtigt for en given familie, mener vi den bedst selv kan vurdere.

Lovforslagets åbning for kendt ægdonation og krydsdonation vil forhåbentlig også kunne medføre, at der bliver flere tilgængelige æg. Der er et meget stor behov for flere æg, ventetiderne er i øjeblikket lange, i mange tilfælde flere år. Det betyder jo selvsagt, at der faktisk er mennesker, som har adgang til en behandling, men ikke mulighed for at få den, simpelt hen fordi der ikke er det materiale til rådighed, som de har behov for.

Lovgivning af denne type skaber stor debat. Dels er det jo et område, der notorisk medfører en række etiske dilemmaer, dels er det et område, som alle mennesker kan relatere sig til. Vi anerkender, at der findes dilemmaer på dette område. Det gælder f.eks. i forhold til barnets mulighed for at kende identiteten på sine biologiske forældre. Men vi er overbevistE om, at de mennesker, der giver sig i kast med assisteret befrugtning, gør det efter nøje overvejelser og med et meget, meget stærkt ønske om at få et barn. Det er ikke noget dårligt udgangspunkt for livet at være ønsket.

Lovforslaget indeholder en række andre forslag, som har det tilfælles, at de medfører større lighed med hensyn til, hvilken fagperson der udfører behandlingen med assisteret befrugtning, ophævelsen af forskellige forbud samt større klarhed om, hvordan en faderskabssag skal afgøres. Endelig ændres adoptionsloven, så spørgsmålet om graden af anonymitet ikke bliver afgørende for muligheden for at adoptere. Fremover kan en registreret partner adoptere sin partners barn, der er blevet til ved assisteret befrugtning, allerede fra fødslen uanset donorstatus. Det er en velkommen lovændring.

Flere har allerede nævnt de mange høringssvar, der er kommet til dette lovforslag. Det kræver selvsagt en grundig behandling, og vi kan varmt tilslutte os ønsket om en teknisk gennemgang.

Vi er også meget villige til at se på sprogbrugen på dette område, og om det kan imødekommes, at vi fremover taler om kunstig befrugtning som assisteret befrugtning. Det betyder nemlig rigtig meget for de grupper, der har behov for hjælp til at få børn.

Det Radikale Venstre mener, at landets lovgivning skal rumme det liv, der leves. Det er kun hjertet, der kender kærlighedens veje, og en familie kan antage mange former. Vi kan derfor støtte lovforslaget i sin helhed.

Da jeg var et forholdsvis lille barn, fik jeg en bog, der hed »Sådan blev du til«, som jeg stadig kan huske. Det var historien om, hvordan jeg var blevet til i min mors mave. I dag kan man udvide den bog med adskillige kapitler, for i dag kan man blive til på mange forskellige måder.

Det her lovforslag er, som flere andre har været inde på, stillet med henblik på at udvide muligheden for, at forældre, som gerne vil have hjælp til at blive gravide, kan vælge mellem at have en anonym eller en ikkeanonym donor. Jeg tror, at forslaget vil være med til, at flere børn får den rigtige historie om, hvordan de er blevet til, og jeg tror, at det, at man som barn kender historien om sin tilblivelse, er vigtig, for at man kan danne sig sin egen identitet og kan overveje, hvordan menneskeligt liv opstår. Derfor tror jeg, det er en rigtig god idé at åbne op for, at forældrene kan vælge, om donoren skal være kendt eller ukendt, og at man som donor selv kan vælge, om man vil være kendt eller ukendt.

Som flere har været inde på, handler en anden del af forslaget om at åbne for muligheden for krydsdonation, når det gælder æg. Baggrunden for forslaget er, at der er stor mangel på æg, og håbet er – og det håb deler jeg – at vi kan få flere æg og dermed tilgodese flere af de mange par, som står på venteliste, med at kunne få hjælp til kunstig befrugtning. Flere har rejst spørgsmålet om, hvorvidt det er i strid med princippet om lige adgang til sundhed. Der er det jo et grundlæggende princip, at man ikke skal levere noget for at få adgang til en sundhedsydelse. Det er klart, at det er et dilemma. Jeg ser på det på den måde, at det er helt tydeligt, at vi i dag mangler æg, i så høj grad at vi bliver nødt til at tage nogle af de redskaber i brug, som vi tror kan hjælpe. Samtidig synes jeg, at det er værd at bide mærke i, at der er et håb om, at krydsdonation også kan komme nogle af de par, som ikke selv kan få nogen til at donere et æg til en fælles pulje, til gavn. Men jeg synes, at det er vigtigt at være opmærksom på, at der er en risiko for, at der kan opstå et vist pres på de nærmeste til en kvinde, der har brug for et æg. Derfor er det vigtigt for os, at vi fra politisk hold er opmærksomme på, at ægdonation skal være en frivillig gerning og ikke noget, der opstår som følge af pres eller et løfte om penge under bordet. Jeg er enig med fru Liselott Blixt, som sammenligner med organdonation, hvor vi jo også vil kunne sige, at der kan være et vist pres for, at man f.eks. skulle kunne donere en nyre. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi har for øje, at i den proces, hvor en kvinde er med til at donere et æg, har lægen eller sundhedspersonen et ansvar for at være opmærksom på, hvorvidt kvinden donerer af frivillighedens vej.

Lovforslaget handler også om at indrette familielovgivningen sådan, at den passer til de nye muligheder. Jeg synes, det er et skridt, i retningen af at vi anerkender, at familier ikke bare består af mor, far og børn, men kan bestå af mange forskellige konstellationer og være langt mere mangfoldige end det. Regeringsgrundlaget indeholder et ønske om, at der skal være en mere kønsneutral familielovgivning, og jeg synes, vi stadig mangler en ting, som det her lovforslag ikke råder bod på, nemlig at der er fuld ligestilling mellem heteroseksuelle par og lesbiske par, når det gælder muligheden for, at medmor kan blive set som den juridiske forældre umiddelbart i forbindelse med kunstig befrugtning. Men jeg kan forstå på ministeriets svar på høringssvaret fra LGBT Danmark, at det er noget, man vil se på, når man kigger samlet på familielovgivningen, og vi ser meget frem til at se en fuld ligestilling på det område.

Til sidst vil jeg sige, at jeg synes, det er en glimrende idé at diskutere sprogbruget på det her område, og jeg kan sagtens støtte, at man skifter ordet kunstig ud med assisteret. Jeg tror ikke, der er særlig mange børn, som synes, at det specielt sjovt at være »kunstige« børn, så det synes jeg er ganske fornuftigt, og jeg møder også meget gerne op til en teknisk gennemgang.

Fra Enhedslisten side kan vi støtte forslaget.

Vi står her med et forslag, som på en række områder vil kunne give nogle bedre muligheder for nogle barnløse par. I dag er godt 8 pct. af de børn, der bliver undfanget, faktisk kommet til verden ved kunstig befrugtning, og jeg tror, at vi efterhånden alle sammen kender nogle, som er igennem forløb, eller kender børn, som er kommet til verden, efter at forældrene har fået hjælp til at blive gravide. Jeg har så aldrig oplevet, at de børn, som er blevet undfanget eller er kommet til verden ved hjælp af kunstig befrugtning, har følt sig kunstige på den måde; de føler sig nærmest virkelig som ønskebørn, fordi forældrene har gjort alt, hvad de overhovedet kunne, for at få dem og give dem liv. Jeg har ikke noget imod, at man går ind og diskutere, hvorvidt det skal hedde kunstig befrugtning eller noget andet, men jeg kan berolige med, at mange af de børn, som er kommet til verden efter kunstig befrugtning, sådan set ikke hæfter sig så meget ved, hvad det kaldes.

Der er så et spørgsmål omkring det her med at kunne benytte sig af kendt sæd og kendte æg. Der synes jeg, vi kan se, at man går noget i den rigtige retning med en sidestilling af donation af æg og sæd, for forslaget går jo sådan set ind og fjerner reglen om, at ægdonoren skal være anonym. Det betyder, at forslaget giver mulighed for, at æg- og sæddonation kan ske så vel anonymt som ikkeanonymt. Jeg tror faktisk, det vil betyde, at vi vil kunne opleve, at flere kvinder gerne vil donere et æg. Det er jo ikke lige så nemt for kvinden som for manden at donere; manden kan meget hurtigt donere noget sæd, mens kvinden derimod skal gennem et længere behandlingsforløb, som ikke altid er lige sjovt og spændende, og som faktisk også kan betyde, at man ikke kan være fuldt ud på arbejdsmarkedet. Så det er fint, at der gives mulighed for, at man sådan set ved, hvem man egentlig donerer til, og det tror jeg faktisk vil motivere flere til at donere æg.

Der er også en ophævelse af forbuddet mod at kunne udføre æg af Danmark, hvilket jo egentlig vil være en fordel for de par, som er barnløse og i behandling og så får et job udenlands og rejser af sted. Hvis de har æg i fryseren – der kan være befrugtede eller ikkebefrugtede – kan de nu få mulighed for at tage dem med sig. Det synes jeg egentlig er ganske fornuftigt.

Forslaget indeholder også en lang række etiske spørgsmål og dilemmaer, og det er jo baggrunden for, ligesom andre ordførere har fremhævet, at vi i Det Konservative Folkeparti vil give mulighed for, at man kan se på det individuelt. Der er bl.a. hele spørgsmålet om destruktion af ægtefællens eller samleverens opbevarede sæd eller et befrugtet æg efter ægtefællens eller samleverens død. Det er jo helt klart et spørgsmål, som rejser en lang række etiske spørgsmål. Derudover kommer der også nogle affødte ændringer i børneloven og adoptionsloven, hvor der også rejser sig nogle spørgsmål. Derfor synes jeg, det er meget positivt, og vi finder det meget positivt, at der vil være den her form for tekniske gennemgang, så vi kan gennemgå alle de enkeltelementer, der er i forslaget, og der er jo mange enkeltelementer, og derved også få belyst alle de dilemmaer og spørgsmål, som det her forslag rejser.