Lovforslag som fremsat

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013, som ændret senest ved lov nr. 582 af 4. maj 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, 2. pkt., ændres »58 pct.« til: »61 pct.«

2. I § 12, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., ændres »den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel« til: »95 pct. af den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel«.

3. I § 13, stk. 1 og 3, ændres »92 pct.« til: »93 pct.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning fra tilskudsåret 2016.

§ 3

Stk. 1. Kommuner, som i tilskudsårene 2016 og 2017 har et samlet beregnet byrdefordelingsmæssigt tab som følge af de ændringer i refusion og tilskud, der følger af denne lovs § 1 samt lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, og hvor tabet i 2016 overstiger 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag og i 2017 overstiger 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, ydes et tilskud. Tilskuddet fastsættes til den del af kommunens beregnede byrdefordelingsmæssige tab, som i 2016 overstiger 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag og i 2017 overstiger 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Stk. 2. Kommuner, som i tilskudsårene 2016 og 2017 har en samlet beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst som følge af ændringer i refusion og tilskud, jf. stk. 1, og hvor gevinsten i 2016 overstiger 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag og i 2017 overstiger 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, betaler et bidrag. Bidraget fastsættes til den del af kommunens beregnede byrdefordelingsmæssige gevinst, som i 2016 overstiger 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag og i 2017 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Stk. 3. Forskellen mellem tilskud og bidrag efter stk. 1 og 2 opkræves fra eller tilbagebetales til alle kommuner efter indbyggertal.

Stk. 4. Kommuner, som har en samlet beregnet byrdefordelingsmæssig gevinst eller et tab som følge af ændringer i refusion og tilskud, jf. stk. 1, tillagt eller fratrukket beløb beregnet efter stk. 1-3, og hvor gevinsten eller tabet beregnes at overstige 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017, betaler et bidrag henholdsvis modtager et tilskud. Bidraget og tilskuddet fastsættes til den del af kommunens beregnede byrdefordelingsmæssige gevinst henholdsvis tab, som overstiger 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017. Overstiger det samlede bidrag det samlede tilskud, anvendes nettobidraget til finansiering af en forhøjelse af puljen efter § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner til særlig vanskeligt stillede kommuner med henblik på, at økonomi- og indenrigsministeren i 2016 og 2017 kan yde et tilskud til de kommuner, hvor refusionsomlægningen kan indebære en belastning af disse kommuners økonomiske situation. Overstiger det samlede tilskud det samlede bidrag, finansieres nettotilskuddet af alle kommuner efter indbyggertal.

Stk. 5. For tilskudsåret 2016 foretages ved udmeldingen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2016 en foreløbig beregning af de byrdefordelingsmæssige tab og gevinster efter stk. 1-4, og forhøjelsen af puljen efter § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. stk. 4, fastsættes. Ved udmeldingen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2017 pr. 1. juli 2016 opgøres en endelig beregning af de byrdefordelingsmæssige tab og gevinster efter stk. 1-4 for tilskudsåret 2016. Forskellen mellem den foreløbige og den endelige beregning for den enkelte kommune afregnes ved midtvejsreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2016. Den samlede forskel mellem den foreløbige og den endelige beregning for kommunerne under ét for 2016 opkræves fra eller tilbagebetales til alle kommuner efter indbyggertal.

Stk. 6. For tilskudsåret 2017 foretages der ved udmeldingen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2017 pr. 1. juli 2016 en endelig beregning af de byrdefordelingsmæssige tab og gevinster efter stk. 1-4, og forhøjelsen af puljen efter § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. stk. 4, fastsættes.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen genfremsætter lovforslag om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne, der svarer til lovforslag nr. L 171 fremsat i folketingsåret 2014-2015 (1. samling). Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det ligeledes genfremsatte lovforslag om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (lovforslag om et nyt refusionssystem), der svarer til lovforslag nr. L 183 fremsat i folketingsåret 2014-2015 (1. samling).

Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 2. februar 2015 aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet.

Partierne er enige om en refusionsomlægning, der indebærer et mere enkelt og gennemskueligt system, hvor refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser, og hvor refusionssatsen aftrappes over tid.

En omlægning af den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter er et centralt element i at styrke et kommunalt fokus på resultater. Omlægningen indebærer samtidig, at en mindre andel af kommunernes udgifter kompenseres direkte gennem refusion og en større andel gennem generelle tilskud efter objektive kriterier. Det sikrer et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse og at gennemføre en effektiv indsats. Omlægningen skal således understøtte, at kommunerne i højere grad tilbyder ledige den indsats, som hjælper den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og i job.

Det skønnes, at den foreslåede refusionsomlægning vil løfte den strukturelle beskæftigelse med ca. 3.000 personer i 2020 og medføre et samlet provenu på 2,1 mia. kr. i perioden 2018 - 2020.

Der er enighed om, at refusionsomlægningen ikke skal indebære utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne. Derfor skal omlægningen ses i sammenhæng med en samlet plan for tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem på kort og på længere sigt.

Der er enighed om følgende plan for tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem på kort og på længere sigt:

? For det første gennemføres med virkning fra 1. januar 2016 en initial tilpasning af udligningssystemet med et øget udligningsniveau, som bl.a. vil virke til gavn for yderkommuner. Det sker ved, at udligningsniveauet i landsudligningen øges, mens grænserne for henholdsvis overudligningsordningen og ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud tilpasses.

? For det andet etableres en midlertidig kompensationsordning, som begrænser kommunernes tab og gevinster til 0,1 procent af beskatningsgrundlaget i 2016 og 0,2 procent i 2017, samt et loft som yderligere begrænser de absolutte gevinster og tab til 10 mio.kr. i 2016 og til 20 mio. kr. i 2017. Midlerne fra det absolutte gevinst- og tabsloft anvendes til en forhøjelse af tilskuddet efter § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og reserveres til særtilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner, hvor refusionsomlægningen kan indebære en belastning på disse kommuners økonomiske situation.

? For det tredje igangsættes et arbejde i Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet med henblik på en permanent tilpasning af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som vil kunne træde i kraft pr. 1. januar 2018. Partierne er enige om at medvirke til at gennemføre udligningsændringer, så der ikke sker utilsigtede forskydninger i kommunernes økonomi som følge af reformen, således at disse kan træde i kraft fra 2018.

Nærværende lovforslag udmønter elementerne i aftalen af 2. februar 2015, der vedrører tilpasningerne i det kommunale tilskuds- og udligningssystem med hensyn til de initale tilpasninger i udligningssystemet og etableringen af en midlertidig kompensationsordning i 2016 og 2017.

Der henvises til det parallelt fremsatte forslag til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser m.v. udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, der udmønter elementerne i aftalen af 2. februar 2015, der vedrører omlægningen af den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1. Gældende ret

Det generelle tilskuds- og udligningssystem består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud.

Staten yder hvert år et bloktilskud til kommunerne efter § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. En del af bloktilskuddet går til at finansiere landsudligningsordningen (§ 2 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner) og tilskudsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud (§ 12 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner). Den resterende del af bloktilskuddet fordeles til kommunerne i forhold til indbyggertallet.

Formålet med udligningssystemet er at udligne forskelle i kommunernes økonomiske vilkår. Der er forskelle i kommunernes vilkår både på udgiftssiden og på indtægtssiden. Kommunernes vigtigste indtægtskilder er indkomstskat og grundskyld. Men kommunernes indtægtsmuligheder er forskellige på grund af forskelle i befolkningens indkomster og forskelle i grundværdierne. På udgiftssiden er der forskelle i efterspørgslen efter de kommunale tilbud og ydelser. Disse forskelle skyldes i vidt omfang forskelle i befolkningens alderssammensætning og forskelle i den socioøkonomiske struktur i kommunen.

Til brug for udligningen opgøres den enkelte kommunes beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Beskatningsgrundlaget er et udtryk for kommunens beskatningsmuligheder og består af en sammenvejning af udskrivningsgrundlaget for indkomstskat og de afgiftspligtige grundværdier. Udgiftsbehovet er de beregnede udgifter en kommune står over for som følge af befolkningens behov for kommunale tilbud og ydelser.

Landsudligningen omfatter alle landets kommuner og er bygget op omkring en udligning af forskelle mellem kommunernes strukturelle underskud, som er forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter.

Ud over den generelle udligningsordning, som omfatter alle landets kommuner, findes der en særlig hovedstadsudligning (§ 7 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner), som omfatter de 34 kommuner i hovedstadsområdet. Hovedstadsudligningen er konstrueret som en mellemkommunal udligningsordning. Hovedstadsudligningen er – ligesom landsudligningen – opbygget som en nettoudligning, hvor der beregnes et strukturelt underskud eller overskud for hver kommune som forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter.

Tilskudsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud omfatter de kommuner uden for hovedstadsområdet, hvor kommunens strukturelle underskud pr. indbygger overstiger det landsgennemsnitlige strukturelle underskud. Dette tilskud finansieres som ovenfor nævnt af det statslige bloktilskud til kommunerne.

I systemet er desuden fastsat regler om et overudligningsloft. Overudligningsloftet indebærer, at ændringer i en kommunes udskrivningsgrundlag ikke kan udløse modgående bevægelser i udligningen, som overstiger 92 pct. af kommunens skatteprovenu af ændringen. En kommune vil således højst kunne komme til at miste 92 pct. af et ekstra skatteprovenu i udligning.

Det er typisk kommuner, som har en relativ lav skatteprocent, som ved et vist udligningsniveau bliver omfattet af overudligningsordningen. For en kommune, som betaler til udligningen indebærer det, at kommunen skærmes af for en del af betalingen. Omvendt, hvis der er tale om en kommune, som er modtager fra udligningen, betyder det, at kommunen modtager mindre i udligningstilskud, hvis den er i overudligning.

Staten yder endvidere hvert år et beskæftigelsestilskud til kommunerne til finansiering af kommunernes udgifter til forsikrede ledige. Beskæftigelsestilskuddet omfatter kommunernes nettoudgifter til arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse, løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i løntilskudsjob, personlig assistance til handicappede, befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige og hjælpemidler bortset fra undervisningsmaterialer til forsikrede ledige og beskæftigede.

Systemet indeholder herudover nogle særlige tilskudsordninger med henblik på at kunne tage hensyn til særlige forhold, som ikke opfanges af det generelle udligningssystem. Herunder ydes bl.a. et tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner (§ 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner) og et tilskud til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder (§ 19 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner).

2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det nye refusionssystem som foreslået i det samtidigt fremsatte forslag om til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne indebærer, at refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser. Refusionssatsen aftrappes over tid fra 80 pct. i de første 4 uger, 40 pct. i uge 5-26, 30 pct. i uge 27-52 og 20 pct. efter uge 52. Ændringerne i refusionssatserne vil samlet set indebære, at kommunerne fremover modtager en mindre andel af udgifterne på en række forsørgelsesudgifter via statslige refusioner. Til gengæld øges bloktilskuddet og beskæftigelsestilskuddet med et tilsvarende beløb. Samlet set er det nye refusionssystem derfor udgiftsneutralt.

Da fordelingen af statsrefusioner og fordelingen af bloktilskud ikke er ens for de enkelte kommuner, vil der umiddelbart blive tale om en nettogevinst eller et nettotab. Disse virkninger forstærkes over årene, idet refusionsomlægningen indfases over en længere periode i takt med, at der sker en udfasning af ydelserne til de personer, der har fået tilkendt førtidspension og fleksjob/ledighedsydelse i det gamle refusionssystem.

Samlet ville der således uden tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet være tale om væsentlige byrdefordelingsmæssige forskydninger, som øges over tid og ændrer den økonomiske fordeling mellem kommunerne.

I aftalen af 2. februar 2015 mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet er der enighed om en plan for håndtering af de nævnte byrdefordelingsmæssige konsekvenser. Planen består af tre elementer, som samlet set skal medføre, at der ikke sker utilsigtede forskydninger i kommunernes økonomi som følge af reformen.

For det første initiale tilpasninger i udligningssystemet, som øger udligningsniveauet, for det andet en overgangsordning i form af en midlertidig kompensation for tab over en vis størrelse og for det tredje et fremadrettet arbejde med henblik på ændringer i tilskuds- og udligningssystemet med virkning fra 2018, herunder under hensyntagen til forskelle i kommunernes befolkningssammensætning.

Der er enighed om, at der bør gennemføres tilpasninger i udligningssystemet, samtidig med at refusionsomlægningen træder i kraft med henblik på at undgå utilsigtede byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne som følge af refusionsomlægningen.

Der foreslås en initial tilpasning af udligningssystemet, som får virkning fra 2016, som består i, at udligningsniveauet øges ved forskellige tiltag, som skal ses i sammenhæng:

? En forhøjelse af det generelle udligningsniveau i landsudligningen fra 58 til 61 pct. Det svarer til, at den samlede udligningsprocent for hovedstadskommuner øges fra 85 til 88 pct. og for kommuner uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud fra 90 til 93 pct.

? En mindre opjustering af grænsen for overudligning. Denne procent forhøjes fra 92 til 93 pct., hvilket indebærer, at det højere udligningsniveau har gennemslag for flere kommuner.

? En forstærket udligning for kommuner med højt strukturelt underskud, således at grænsen for tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud nedsættes fra 100 til 95 pct. af landsgennemsnittet. Det betyder, at kommuner, der har et strukturelt underskud pr. indbygger, som overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud per indbygger, får ekstra tilskud.

Den samlede tilpasning giver allerede fra det første år overordnet set anledning til en væsentlig reduktion i de fordelingsmæssige konsekvenser mellem de enkelte kommuner og herunder en bedre balance i virkningerne set mellem hovedstaden og resten af landet.

Der foreslås endvidere etableret en midlertidig kompensationsordning, der begrænser de enkelte kommuners beregnede tab/gevinster til henholdsvis 0,1 pct. og 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 2017 samt et loft, som yderligere begrænser de absolutte gevinster og tab til 10 mio.kr. i 2016 og til 20 mio. kr. i 2017. Midlerne fra den yderligere begrænsning, hvor bidragene måtte overstige kompensationsbeløbene, reserveres til særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner, hvor refusionsomlægningen kan indebære en belastning på disse kommuners økonomiske situation. Midlerne overføres til tilskudsrammen til særlig vanskeligt stillede kommuner efter § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Kompensationen beregnes endeligt med udgangspunkt i de seneste oplysninger ved regnskab 2015.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Refusionsomlægningen og nærværende lovforslag om tilpasninger i udligningssystemet vil samlet set give anledning til visse byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne. Forskydningerne begrænses dog derved, at kommuner med beregnede tab/gevinster på over henholdsvis 0,1 pct. og 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 2017, modtager et tilskud eller betaler et bidrag svarende til afvigelsen i forhold til disse grænser. Herudover begrænses de absolutte gevinster og tab til højst 10 mio. kr. i 2016 og til højst 20 mio. kr. i 2017.

For at sikre, at kompensationen i 2016 og 2017 så vidt muligt afspejler den aktuelle situation i kommunerne, beregnes den midlertidige kompensationsordning endeligt med udgangspunkt i de oplysninger, som kendes med de kommunale regnskaber for 2015. En endelig beregning af den enkelte kommunes kompensation for 2016 og 2017 kan således beregnes i foråret 2016.

I første omgang beregnes en foreløbig kompensation for 2016 med udgangspunkt i regnskaberne for 2014, således at denne kan meldes ud til kommunerne i forbindelse med udmeldingen af tilskud og udligning for 2016.

Herefter beregnes en endelig kompensation for 2016 og 2017 med udgangspunkt i regnskaberne for 2015, der meldes ud til kommunerne i forbindelse med udmeldingen af tilskud og udligning for 2017 pr. 1. juli 2016.

I bilag 2 er vist tabeller, som viser de foreløbigt beregnede byrdefordelingsmæssige forskydninger for den enkelte kommune af refusionsomlægningen og tilpasningerne i udligningssystemet nævnt i §§ 1 og 3 i henholdsvis 2016 og 2017. Kolonne 1 i tabellerne viser den beregnede virkning af refusionsomlægningen efter den initiale udligningstilpasning i 1.000 kr. Kolonne 2 viser den beregnede virkning af den midlertidige kompensation for tab eller gevinst på henholdsvis over 0,1 pct. af den enkelte kommunes beskatningsgrundlag i 2016 og over 0,2 pct. af den enkelte kommunes beskatningsgrundlag i 2017. Beløbet er i 1.000 kr. Kolonne 3 viser den beregnede virkning af den midlertidige kompensation for tab eller gevinst på henholdsvis over 10 mio. kr. i 2016 og over 20 mio. kr. i 2017 i 1.000 kr. Kolonne 4 viser den samlede beregnede virkning i henholdsvis 2016 og 2017, og kolonne 5 viser den samlede beregnede virkning i pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for stat og regioner.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v. for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Det tidligere lovforslag var i høring hos KL i perioden den 6. februar til den 6. marts 2015. Nærværende genfremsatte lovforslag forventes sendt i høring umiddelbart efter 1. behandlingen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget er et led i de initiale tilpasninger i udligningssystemet med henblik på at modvirke de byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af refusionsomlægningen.

Forslaget indebærer, at det generelle udligningsniveau i landsudligningen forhøjes fra 58 til 61 pct. Forhøjelsen betyder, at kommunerne med et strukturelt underskud, jf. udligningslovens § 2, stk.1, modtager 61 pct. mod hidtil 58 pct. af dette underskud i udligningsbidrag fra landsudligningen, hvorimod kommuner med et strukturelt overskud, jf. udligningslovens § 2, stk. 2, skal bidrage med 61 pct. af overskuddet mod hidtil 58 pct. Den del af finansieringen af det yderligere tilskud, som ikke dækkes ved yderligere bidrag, finansieres over bloktilskuddet.

Der sker ikke ændringer i udlignings- og tilskudsprocenterne for hverken den særlige hovedstadsudligning eller ordningen vedr. kommuner med et højt strukturelt underskud.

Vedr. ændring i den særlige overudligningsbestemmelse henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3.

Til nr. 2

Forslaget er det andet led i de initiale tilpasninger i udligningssystemet med henblik på at modvirke de byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af refusionsomlægningen.

Forslaget indebærer, at grænsen for tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud nedsættes fra 100 til 95 pct. af landsgennemsnittet. Det betyder, at kommuner, der har et strukturelt underskud pr. indbygger, som overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, får ekstra tilskud.

En forstærket udligning for kommuner med højt strukturelt underskud betyder, at kommunerne uden for hovedstadsområdet, der har et strukturelt underskud pr. indbygger, der overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, modtager ekstra tilskud. Ved at nedsætte grænsen til 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud vil flere kommuner bliver omfattet af ordningen. Hertil kommer, at de kommuner, der allerede er omfattet af ordningen, som følge af ændringen vil få beregnet et højere tilskud.

Til nr. 3

Forslaget er det tredje led i de initiale tilpasninger i udligningssystemet med henblik på at modvirke de byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af refusionsomlægningen.

Forslaget indebærer, at grænsen for overudligning forhøjes fra 92 til 93 pct. Herved sikres et gennemslag af forhøjelsen af det generelle udligningsniveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, også for de kommuner, som i dag er omfattet af overudligningsbestemmelsen.

Forhøjelsen af grænsen for overudligning indebærer, at gruppen af kommuner, der betaler til udligningen og samtidig er i overudligning, skal betale et øget bidrag til udligningen. Kommuner, der modtager fra udligningen og samtidig er i overudligning, får omvendt øget det beløb de modtager fra udligningen.

Til § 2

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med tilskudsåret 2016. Det har stor betydning for kommunernes budgetlægning, at de kender tilskuds- og udligningsbeløb inden budgetvedtagelsen, så de kan indgå som forudsætninger for udarbejdelsen af budgettet.

Til § 3

Det indgår i den politiske aftale af 2. februar 2015 om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, at der skal etableres en midlertidig kompensationsordning, der begrænser de enkelte kommuners beregnede tab/gevinster til 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2017 samt at der etableres et loft, som yderligere begrænser de absolutte gevinster og tab til 10 mio.kr. i 2016 og til 20 mio. kr. i 2017. I det omfang midlerne fra gevinst- og tabsloftet udgør et positivt nettobeløb, hvilket forventes ud fra de foreløbige beregninger, anvendes disse til en forhøjelse af puljen efter lovens § 16 og reserveres til særtilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner, hvor refusionsomlægningen kan indebære en belastning på disse kommuners økonomiske situation.

Stk. 1-3

Den foreslåede midlertidige kompensationsordning indebærer, at de kommuner, der har et beregnet byrdefordelingsmæssigt tab som følge af den foreslåede refusionsomlægning og de foreslåede tilpasninger i udligningssystemet, som overstiger 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag i 2016 og 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag i 2017, modtager et tilskud svarende til den del af tabet, der overstiger grænseværdien på henholdsvis 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2017.

Den midlertidige kompensationsordning indebærer endvidere, at de kommuner, der har en beregnet byrdefordelingsmæssigt gevinst som følge af den foreslåede refusionsomlægning og de foreslåede tilpasninger i udligningssystemet, som overstiger 0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag i 2016 og 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag i 2017, betaler et bidrag svarende til den del af gevinsten, der overstiger grænseværdien på henholdsvis 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2017.

En eventuel forskel mellem samlet tilskud og samlet bidrag opkræves eller tilbagebetales til alle kommuner efter indbyggertal, dvs. den samme fordelingsnøgle, som anvendes for den del af bloktilskuddet, der ikke anvendes til udligning.

Stk. 4

Gevinst- og tabsloftet, som foreslås etableret i form af et loft der yderligere begrænser de absolutte gevinster og tab til 10 mio.kr. i 2016 og til 20 mio. kr. i 2017 udgør en yderligere kompensation i forhold til ordningen, som kompenserer for tab og gevinster over 0,1 henholdsvis 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 2017, og virkningen af det yderligere loft beregnes således efter, at beløbene i denne ordning er beregnet. Et positivt nettobidrag fra begrænsningen af de absolutte gevinster og tab anvendes til finansiering af særtilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner, hvor refusionsomlægningen kan indebære en belastning af disse kommuners økonomiske situation. Midlerne overføres til tilskudsrammen til særlig vanskeligt stillede kommuner efter § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Midlerne fordeles af økonomi- og indenrigsministeren. Hvis tilskuddet overstiger bidraget finansieres nettotilskuddet af alle kommuner efter indbyggertal.

Stk. 5-6

For at sikre at kompensationen i 2016 og 2017 så vidt muligt afspejler den aktuelle situation i kommunerne, beregnes den midlertidige kompensationsordning endeligt på baggrund af de oplysninger, som kendes med de kommunale regnskaber for 2015. En endelig beregning af den enkelte kommunes kompensation for 2016 og 2017 kan således beregnes i foråret 2016. De byrdefordelingsmæssige virkninger beregnes af Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af bidrag vedrørende virkninger af refusionsomlægningen fra Beskæftigelsesministeriet.

I første omgang beregnes en foreløbig kompensation for 2016 med udgangspunkt i regnskaberne for 2014, således at denne kan meldes ud til kommunerne i forbindelse med udmeldingen af tilskud og udligning for 2016. Samtidig fastsættes en forhøjelse af særtilskudspuljen for 2016 endeligt på baggrund heraf. Afregningen af den foreløbige kompensation for 2016 sker i 12-delsrater i løbet af 2016 efter de nærmere regler for afregning, der fastsættes efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Herefter beregnes i foråret 2016 en endelig kompensation som følge af den midlertidige kompensationsordning for 2016 og 2017 med udgangspunkt i regnskaberne for 2015, således at denne kan meldes ud til kommunerne i forbindelse med udmeldingen af tilskud og udligning for 2017 pr. 1. juli 2016. Samtidig fastsættes forhøjelsen af særtilskudspuljen for 2017.

Afregningen af den endelige kompensation for 2017 sker i 12-delsrater i løbet af 2017 efter de nærmere regler for afregning, der fastsættes efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Afregningen af efterreguleringen af kompensationen for 2016 sker i de tre sidste måneder af 2016.

En eventuel forskel mellem samlet tilskud og samlet bidrag i den yderligere midlertidige kompensationsordning i den endelige beregning for 2016 i forhold til den foreløbige beregning opkræves eller tilbagebetales til alle kommuner efter indbyggertal.

Regeringen genfremsætter lovforslag om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne, der svarer til lovforslag nr. L 171 fremsat i folketingsåret 2014-2015 (1. samling). Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det ligeledes genfremsatte lovforslag om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (lovforslag om et nyt refusionssystem), der svarer til lovforslag nr. L 183 fremsat i folketingsåret 2014-2015 (1. samling).

Lovforslaget udmønter elementerne i aftalen indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti den 2. februar 2015 om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, der vedrører tilpasningerne i det kommunale tilskuds- og udligningssystem med hensyn til de initale tilpasninger i udligningssystemet og etableringen af en midlertidig kompensationsordning i 2016 og 2017.

Med lovforslaget foreslås en initial tilpasning af udligningssystemet, som får virkning fra 2016 og består i, at udligningsniveauet øges ved følgende tiltag:

• En forhøjelse af det generelle udligningsniveau i landsudligningen fra 58 til 61 pct. Det svarer til, at den samlede udligningsprocent for hovedstadskommuner øges fra 85 til 88 pct. og for kommuner uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud fra 90 til 93 pct.

• En mindre opjustering af grænsen for overudligning. Denne procent forhøjes fra 92 til 93 pct., hvilket indebærer, at det højere udligningsniveau har gennemslag for flere kommuner.

• En forstærket udligning for kommuner med højt strukturelt underskud, således at grænsen for tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud nedsættes fra 100 til 95 pct. af landsgennemsnittet. Det betyder, at kommuner, der har et strukturelt underskud pr. indbygger, som overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud per indbygger, får ekstra tilskud.

Der foreslås herudover etableret en midlertidig kompensationsordning, der begrænser de enkelte kommuners beregnede tab/gevinster til henholdsvis 0,1 pct. og 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 2017 samt et loft, som yderligere begrænser de absolutte gevinster og tab til 10 mio.kr. i 2016 og til 20 mio. kr. i 2017. Ordningen skal således have virkning i perioden frem til en ny, planlagt ændring af udligningssystemet fra 2018.

Et overskud fra den yderligere begrænsning af gevinster og tab reserveres til særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner, hvor refusionsomlægningen kan indebære en belastning på disse kommuners økonomiske situation. Midlerne overføres til tilskudsrammen til særlig vanskeligt stillede kommuner efter § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Kompensationsordningen beregnes endeligt med udgangspunkt i de seneste oplysninger ved regnskab 2015.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med tilskudsåret 2016.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

# 0

Tak for det. For Socialdemokratiet er det afgørende, at vi både har ydelser og et beskæftigelsessystem, der giver hver eneste lønmodtager i Danmark en tryghed i maven, hvis man skulle gå hen og miste sit arbejde. Vi skal have et system, der hurtigst muligt giver folk arbejde igen. Det er i sagens natur mål nummer et, men vi skal også have et system, der lægger op til at bruge arbejdsløshedsperioden til at opkvalificere sig, altså bruge arbejdsløshedsperioden så klogt som muligt. Det har været det, der har dannet grundlaget for den reform, beskæftigelsesreformen, som vi lavede, mens vi stadig sad i regering, sammen med et bredt flertal i Folketinget. Det kan jo selvfølgelig lyde åbenlyst og såre simpelt og ligetil, men sagen er bare, at vi igennem alt for mange år har været vidne til et system, der ikke har haft som opgave og dermed heller ikke har haft sit fokus på at få de arbejdsløse tilbage i arbejde igen.

Der handler alt det her teknik, vi behandler i det her lovforslag i dag, så om, for det handler om refusionssystemet og de incitamentsstrukturer, der ligger for kommunerne i det system. Størstedelen af det bliver behandlet i et lovforslag senere i dag, men det er i virkeligheden to lovforslag, som hænger meget tæt sammen med hinanden. På den måde, som refusionssystemet hænger sammen i dag, har kommunerne store økonomiske incitamenter til at gøre alt muligt andet end at få folk tilbage i beskæftigelse igen. Det kan vi som samfund selvfølgelig ikke leve med, og derfor har et bredt flertal i Folketinget også valgt at lægge det om.

Den samlede beskæftigelsesindsats skal selvfølgelig virke, og hvis vi skal have folk i arbejde igen, skal hele systemet trække i samme retning. Noget af det, der har været rigtig vigtigt for os, er, at vi ikke vil have et system, hvor der lægges for mange bånd på, hvilken metode man bruger. Det har vi kloge, dygtige medarbejdere der sidder i alle afkroge af Danmark og arbejder med, det ved de bedst. Det, vi skal styre efter, er målsætningen: Virker det? Får vi faktisk folk tilbage i arbejde igen? Så for os har det været afgørende vigtigt, at der ligger en frihed for medarbejderne til at bruge den faglighed, som de jo alt andet lige har uddannet sig til at have, men de har også store bunker af erfaringer med, hvordan man bedst får folk tilbage i arbejde igen. Så det, vi politisk gerne vil, er at styre efter, at det selvfølgelig skal virke.

Det, der så er ideen med de nye refusionssystem, er at give kommunerne et fuldstændig klart incitament til at få folk så hurtigt som muligt ud på arbejdsmarkedet igen. Det vil sige, at i starten af arbejdsløshedsperioden får kommunerne rigtig mange penge af staten. Når man så kommer et stykke længere hen i ledighedsperioden, får kommunerne lidt færre penge, og endnu længere henne i ledighedsperioden får de lidt færre igen. Ideen med det er selvfølgelig at lægge et massivt pres på kommunerne, for at de faktisk leverer det sikkerhedsnet, som man som borger har så enormt meget brug for, når man er gået hen og er blevet arbejdsløs. Så al den teknik, der ligger i det her lovforslag, har altså som målsætning at sørge for, at mennesker får den bedst tænkelige hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når de har været så uheldige at blive arbejdsløse.

Derfor kan Socialdemokratiet selvfølgelig støtte det her lovforslag. Jeg skal hilse fra Det Radikale Venstre og på vegne af dem sige det samme.

Bent Bøgsted (DF)

# 1

Tak, formand. Det her lovforslag er, som det er blevet sagt, et spørgsmål om udligning og refusioner til det kommunale system. Jeg skal ikke trætte folk ret meget mere med det her, for det er et forslag, som før valget er blevet gennemgået i detaljer ved første- og andenbehandlingen, og som skulle have været tredjebehandlet kort efter den dato, som valget blev udskrevet på. Derfor er der ikke så meget nyt at tilføje, ud over at vi ud fra de opdaterede tal kan se, at der altså er nogle kommuner, som får lidt større gevinst, og nogle, der får et større tab i forbindelse med fusionssystemets omlægning og udligning. Og det, der ligger i det her, er også, at vi på et tidspunkt skal til at se på et helt nyt udligningssystem. Men det kommer engang. Jeg skal ikke kunne sige noget om, hvornår regeringen går i gang med det, men det er måske om et par år eller om et år, at man begynder at kigge på, hvordan man får lavet en helt ny udligning, der er mere retfærdig, så den tilgodeser de dårligst stillede kommuner.

I den her forbindelse skal jeg også huske at nævne, at der for de særlig vanskeligt stillede kommuner er en pulje på 50 mio. kr., som de kan søge fra, så de kan få lidt hjælp, hvis de er kommet lidt i knibe. Men Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig det her forslag, da vi er en del af den aftale, der blev indgået under den tidligere regering. Og som sagt bliver det her forslag ført videre frem af den samme kreds, som aftalte det dengang.

Jan E. Jørgensen (V)

# 2

Som den forrige ordfører var inde på, er der tale om en genfremsættelse, og der er tale om et lovforslag, som baserer sig på en aftale. Det er en aftale, hvor der blandt aftaleparterne heldigvis fortsat er et flertal i dette Ting, og derfor regner vi fra Venstres side også med, at der bliver flertal for lovforslaget ved dets endelige behandling. Og så vil jeg ikke komme med yderligere bemærkninger, men blot henvise til den fyldige debat, der jo var under førstebehandlingen af sagen tidligere.

Finn Sørensen (EL)

# 3

Tak. Enhedslisten er ikke en del af den aftale, som det her lovforslag bunder i. Det forhindrer os ikke i at støtte lovforslaget, men det er jo fuldstændig rigtigt, som fru Pernille Rosenkrantz-Theil gjorde opmærksom på, at det hænger snævert sammen med det forslag, vi skal behandle senere på dagen, om omlægning af refusionssystemet. Og det lovforslag støtter Enhedslisten ikke. Hverken det lovforslag, der kommer senere, eller det, vi har her, vil føre til de smukke målsætninger om, at flere kommer i arbejde. Tværtimod vil den omlægning af refusionssystemet, vi skal behandle senere, føre til, at mange, mange flere mennesker vil blive presset til at leve for ydelser eller slet ingen ydelser, når de er arbejdsløse og syge, af den simple grund, at kommunerne jo fremover, hvis det bliver vedtaget, hvad det jo nok gør, kommer til at betale en meget større del af de sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser, end de gør i dag, nærmere betegnet 80 pct. af dagpenge, understøttelse, sygedagpenge, førtidspensioner osv. Det kommer kommunerne til selv at betale, og det er ikke svært at regne ud, hvad konsekvensen vil være af det. Det vil jo være, at kommunerne hele tiden vælger den billigste løsning og presser folk ned på lavere ydelser, hvilket de forskellige reformer, der er lavet, giver mulighed for.

Så nu har jeg ligesom slået tonen an til det lovforslag, vi skal diskutere senere. Men det er ikke til at bortforklare, at det her jo er en vis lempelse af det. Nogle siger ligesom, at det jo løser alle problemerne, men jeg må bare sige, at man må erkende, at den her omlægning af fusionen skaber store problemer. Jeg må bare sige, at ja, det er et plaster, men det er et babyplaster på en blodstyrtning. Det vender vi så senere tilbage til.

Jeg skal bare sige fra Socialistisk Folkeparti, at de også støtter lovforslaget, men det er jo ikke sikkert, at de helt er enige i min sprogbrug.

Merete Riisager (LA)

# 4

Det lovforslag, vi behandler nu, er et lovforslag, som vi er store modstandere af i Liberal Alliance. Det handler om, at man øger udligningen mellem kommunerne. Landsudligningen øges fra 57 til 61 pct., og overudligningen øges fra 92 til 93 pct. Vi har meget svært ved at se behovet for at øge den kommunale udligning. Det er i dag sådan, at modtagerkommunerne har højere serviceniveauer end betalerkommunerne. Eksempelvis er udgiftsniveauet i Hjørring i dag 106 pct. af det beregnede udgiftsbehov. Det vil sige, at når man tager højde for demografi og socioøkonomiske forskelle, bruger Hjørring som nettomodtager af udligningen 6 pct. mere end gennemsnittet. På Frederiksberg, som er en nettoyder, bruger man kun 93 pct.

Udligningsordningen, som den har udviklet sig, skaber en meget skæv incitamentsstruktur. Incitamenterne for kommuner som f.eks. Lyngby og Gentofte til at føre en offensiv erhvervspolitik er ikke særlig store. Det betyder selvfølgelig ikke, at de ikke kan have ambitioner om at gøre det. De får bare ikke særlig meget ud af det, hvis de lykkes med det. Hvis der f.eks. kommer 100 kr. ekstra i kassen i Gentofte Kommune i dag, skal de aflevere 92 kr. 92 kr. ud af 100 kr. skal betales til borgere i andre kommuner. Nu ændrer man det så, så det beløb stiger til 93 kr. En kommune som Lyngby, som i dag afleverer 950 mio. kr. til udligningsordningen, skal nu aflevere 8 mio. kr. ekstra, og Gentofte skal aflevere 10 mio. kr. ekstra. Begge disse beløb vil stige efterhånden.

I Liberal Alliance har vi meget svært ved at forstå, hvorfor man ser et behov for at gå længere ned ad den her vej. Derfor vil vi stemme imod forslaget.

Josephine Fock (ALT)

# 5

Tak for ordet. Som det allerede er blevet nævnt, hænger det her lovforslag sammen med det, vi skal snakke om senere, nemlig lovforslag 183, og forslagene har, som det også er nævnt, til formål at ændre finansieringen af sociale ydelser og dermed øge det økonomiske incitament for kommunerne til at få ledige i beskæftigelse.

I Alternativet hilser vi velkommen, hvis et nyt refusionssystem kan være med til, at medarbejderne i kommunerne får en større mulighed for at vurdere, hvad den enkelte borger har behov for. De differentierede refusioner har i mange år været styrende for kommunernes indsats over for de ledige, og det har medført afgørelser, som er mere økonomisk end fagligt begrundet. Derfor er det glædeligt, at det system nu afskaffes.

Der er dog flere forhold, som bekymrer os. Den meget hurtige udfasning af refusionen og det faktum, at refusionen efter 1 år vil ligge på 20 pct., gør, at kommunerne får et større incitament til kassetænkning, og at endnu færre borgere får bevilget de mere langvarige forsørgelsesydelser som f.eks. førtidspension og revalidering. Kommunerne vil fremover få en langt større del af tilskuddet fra staten som generelt tilskud i stedet for sagsbundet refusion. Alternativet er bekymret over, at pengene dermed i fremtiden ikke går specifikt til at få folk i beskæftigelse, da kommunerne på den måde kan vælge at bruge dem på andre ting. Vi håber selvfølgelig, at kommunerne bruger de ekstra midler i bloktilskuddet på forebyggende arbejde, men vi er bekymret over, at det lige så vel kan tænkes, at de bliver brugt på andre driftsopgaver eller anlæg, og at der på den måde ikke er sikret midler til en god beskæftigelsesindsats.

Vi er bekymret for de sociale konsekvenser ved en omlægning af finansieringen af de kommunale udgifter til ydelser, og selv om det er sympatisk at ønske en større aktivitet og et forbedret incitamentssystem for den kommunale indsats, kan vi frygte, at konsekvenserne for de allersvageste i samfundet bliver store. Vi er ikke alene om den bekymring. Der er flere af høringssvarene fra behandlingen i foråret, hvori man kan se, at både LO og FTF og Dansk Socialrådgiverforening udtrykker samme bekymring, nemlig at en omlægning vil skabe incitament for kommunerne til at presse de svageste borgere helt ud af offentlig forsørgelse. En omlægning af refusionstaksterne vil altså presse kommunernes økonomi og betyde dårligere vilkår for dem, som er længst væk fra arbejdsmarkedet.

Alternativet kan derfor ikke støtte forslaget.

Trine Torp (SF)

# 6

Ændringerne af tilskud om refusion på beskæftigelsesområdet vil få kommunaløkonomiske konsekvenser. Selv om det nye refusionssystem samlet set er udgiftsneutralt, betyder det, at nogle kommuner vil opleve et tab, og at andre vil opleve en gevinst. Med det her lovforslag sker der en tilpasning af udligningssystemet, fordi utilsigtede virkninger af ændringerne begrænses, både for kommunerne under et og for særlig vanskeligt stillede kommuner.

Det sker både i den midlertidige kompensationsordning, som vil begrænse kommunernes tab og gevinster i 2016 og 2017 og ved tilpasning af udligningssystemet generelt. Der er allerede blevet redegjort grundigt for lovforslaget under behandlingen, og det er jo en genfremsættelse, så jeg vil ikke gentage det i detaljer, men på vegne af SF komme med vores begrundelse for støtte op om lovforslaget.

SF er ikke med i aftalen om den reform af refusionssystemet, som er baggrunden for den her tilpasning af udligningssystemet. Reformen har et stort fokus på at styrke kommunernes beskæftigelsesindsats gennem økonomiske incitamenter til at gøre en tidlig indsats, men har en slagside i forhold til de kommuner, der har mange borgere med komplekse problemer og længerevarende offentlig forsørgelse. Samtidig noterer jeg mig, at der i forligskredsen er enighed om, at refusionsomlægningen ikke skal have utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne.

Derfor skal der ske tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem både på kort og på lang sigt. De forhandlinger har SF ønsket at være med i og få indflydelse på. SF bakker derfor op om det her forslag om tilpasninger af udligningssystemet, fordi det kan rette op på den ulighed mellem kommunerne, som reformen af reduktionssystemet ellers skaber. Forslaget vil betyde en større udligning, og det er i overensstemmelse med SF's ønske om at mindske ulighed og sikre et Danmark, der hænger sammen, og hvor der er muligheder og udvikling i hele landet.

Jeg ved fra mit virke som kommunalpolitiker, at beskæftigelsesområdet kan være en vanskeligt styrbar størrelse, og at udsving kan slå bunden ud af økonomien i en allerede trængt kommune. Netop fordi SF er kritiske over for omlægningen af refusionssystemet, vil vi være med til at sikre en vis udligning, så kommuner ikke straffes for forhold, som de ikke selv har indflydelse på. Der er tale om en overgangsordning for 2016 og 2017, indtil finansieringsudvalget skal komme med en mere langsigtet og permanent bud på tilpasning af tilskuds- udligningssystemet, som vil kunne træde i kraft i januar 2018.

Derfor er det for SF vigtigt, at det nye refusionssystem på beskæftigelsesområdet ikke kommer til at undergrave den kommunale økonomi – ikke mindst i yderområderne. Vi er parate til at indgå i forhandlingerne om udligningssystemet, og vi støtter lovforslaget.

Rasmus Jarlov (KF)

# 7

Jeg vil gøre det meget kort, for vi har haft debatten, da forslaget her blev fremsat i sidste valgperiode, og jeg tror ikke, der er så meget at føje til det. Jeg vil bemærke, at Det Konservative Folkeparti ser meget frem til de kommende forhandlinger om udligningssystemet, hvor vi vil arbejde for, at udligningen bliver mindre, end den er i det her lovforslag, som vi synes er ganske vidtgående, i og med at vi kommer helt op på 93 pct.s udligning for visse kommuner i marginal udligning. Det synes vi er for meget, og vi hæfter os ved, at det her kun er en midlertidig fordeling af byrderne, og at vi skal finde en bedre løsning i fremtiden.

Social- og indenrigsministeren (Karen El)

# 8

Lad mig starte med at takke alle ordførerne for en meget venlig modtagelse af den her genfremsættelse og også sige tillykke til de nye ordførere, som havde deres første tale her på talerstolen. Som nævnt er det her lovforslag det ene af to lovforslag, som udmønter aftalen af 2. februar 2015, som blev indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti helt generelt om en reform af refusionssystemet og dermed også de tilpasninger i udligningssystemet, som vi står med her. Beskæftigelsesministerens lovforslag om et nyt refusionssystem, som jo også er til behandling i dag, er så den anden del af det forslag, som udmønter aftalen.

Som nævnt er de to lovforslag her begge genfremsættelser af lovforslag, som blev fremsat i første samling af folketingsåret 2014-15, men som så på grund af valgets udskrivelse ikke nåede længere end til og med andenbehandlingen, og det er derfor, vi står her i dag. Jeg skal takke for, at det er blevet muligt, for de her genfremsatte lovforslag har altså stor betydning for den enkelte kommunes budgetteringsforudsætninger, og kommunerne har rimeligvis i deres hidtidige forberedelse af budgettet for 2016 regnet med, at lovforslagene blev vedtaget med virkning fra den 1. januar 2016.

Reformen af refusionssystemet indebærer en klar forenkling af det bestående meget komplicerede regelsæt, og i det her regelsæt varierer refusionsprocenten bl.a. ud fra ydelsestype og den aktive indsats, som borgerne deltager i. Det komplicerede regelsæt har efter vores vurdering taget fokus fra kommunernes vigtigste formål, som flere af ordførerne også var inde på, nemlig selve beskæftigelsesindsatsen, som handler om at få de ledige i arbejde. Tilpasningerne i det kommunale udligningssystem gør det muligt at gennemføre den her betydelige omlægning af finansieringssystemet, uden at det medfører utilsigtede forskydninger i den økonomiske balance mellem kommunerne. Med de umiddelbare tilpasninger i udligningen, en afskærmende overgangsordning og en plan om at etablere et solidt analysegrundlag for nye tilpasninger skabes tryghed omkring de økonomiske virkninger for kommunerne både på kort og på længere sigt.

Med de bemærkninger vil jeg takke for førstebehandlingen.

Der er endnu ingen debatindlæg...