I Venstre kan vi med sikkerhed sige, at regeringen med fremlæggelsen af L 187 har begået ét løftebrud og meget tyder på, at regeringen har begået hele to løftebrud.

Det første løftebrud handler om høringsfristen, som i det konkrete lovforslag har været på 1 døgn, 22 timer og 44 minutter. Lovforslaget blev sendt i høring den 7. maj kl. 17.16, og svaret skulle foreligge den 9. maj kl. 16.00.

Lad mig citere fra høringssvaret fra Dansk Erhverv: Dansk Erhverv finder høringsfristen på under 2 døgn uacceptabel og uforståelig kort, da loven først foreslås at træde i kraft 1. januar 2013. Det er en høringsfrist, som i ekstrem grad er i strid med regeringsgrundlagets formuleringer om god regeringsførelse. Regelsættet vedrørende beregning af kommunal grundskyld er forholdsvis teknisk og juridisk kompliceret, hvorfor vi ikke har haft den fornødne tid til at analysere virkningerne af lovforslaget til bunds endsige sende det til kommentering i vores bagland. Brevet er underskrevet af cheføkonom og skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, Bo Sandberg. De fleste organisationer har slet ikke nået at svare, hvilket ikke er så overraskende.

Det andet løftebrud er beskrevet indgående i et høringssvar fra rådgivningsvirksomheden Rafn & Søn og uddybet i artikler i dagens udgave af Jyllands-Posten. Der er her tale om et af regeringens to såkaldte kerneløfter, nemlig løftet til boligejerne om, at deres skatter ikke vil stige.

Det fremgår af høringssvaret, at de ændrede beregninger af grundværdien, som ifølge lovforslaget fremover skal benyttes som grundlag for den kommunale grundskyldsbeskatning, vil føre til forskelsbehandling af grundejere, afhængigt af om grunden er ændret eksempelvis i størrelse før eller efter den forrige regerings skattestop. Det vil ifølge høringssvaret altså også føre til, at disse grundejere vil skulle betale samlet ca. 350 mio. kr. mere i grundskyld til næste år end ellers.

I høringssvaret, der er udarbejdet af chefjurist Christian Gommesen, som altså tidligere har haft held med at påvise fejl og deciderede ulovligheder på området, påpeges det, at der ganske rigtigt er et skattehul i den nugældende lovgivning, men at dette hul kun medfører, at kommunerne er gået glip af et provenu på ca. 22 mio. kr., og derfor er det altså helt ude af proportioner nu at pålægge boligejerne øgede skatter på 15 gange så stort et beløb. Det er svært at være uenig i. Venstre støtter naturligvis, at vi lukker huller i skattelovgivningen, men vi kan ikke støtte, at man bruger en prop, der er ca. 15 gange større en hullet.

Christian Gommesen har ret overbevisende påvist, at i stedet for at ændre i lov om kommunal ejendomsskat, kan skattehullet lukkes ved at ændre vurderingsloven, hvilket ikke ifølge juristen vil have uheldige bivirkninger. Jeg indrømmer gerne, at der er tale om ualmindelig vanskeligt stof, og når regeringen så helt unødvendigt haster lovgivningen igennem Folketinget, bliver vores bekymring over lovforslagets konsekvenser ikke mindre.

I høringssvaret fra Christian Gommesen peges der på, at lovforslaget er problematisk af følgende to grunde. For det første vil en vedtagelse af lovforslaget medføre forskelsbehandling af borgerne alene begrundet i, hvornår de eksempelvis har fået udstykket en grund, og for det andet vil lovforslaget øge boligskatterne årligt med et beløb på ca. 350 mio. kr., hvilket ifølge Christian Gommesen er ca. 325 mio. kr. mere end påkrævet for at lukke et skattehul, der medførte, at op mod 3.000 boligejere i dag slet ikke betaler grundskyld.

Venstre er som sagt enig i, at skattehuller skal lukkes, men vi bliver bekymrede, når der kvalificeret kan peges på, at et lovforslag, der på overfladen virker som en teknisk korrektion, i virkeligheden måske er en øget beskatning, der oven i købet rammer skævt og helt tilfældigt. Vi bliver ekstra bekymrede, når vi kan konstatere, at regeringen forsøger at haste et så væsentligt lovforslag igennem uden at give en rimelig høringsfrist.

Vi har derfor svært ved at forestille os, at vi kan støtte lovforslaget, som det ser ud nu, og Venstre vil opfordre regeringen til at trække lovforslaget tilbage, sende det i høring igen med en anstændig høringsfrist og samtidig anmode kammeradvokaten om at afgive et responsum, så det kan blive belyst, om Christian Gommesen fra Rafn & Søn har ret i sin kritik af lovforslaget, og om han også har ret i, at problemet med skattehullet i stedet kan løses ved at ændre i vurderingsloven.

Vi vil også anmode om, at Kommunaludvalget og Skatteudvalget indkaldes til en fælles teknisk gennemgang af lovforslaget, ikke mindst når der tidligere er gennemført lovgivning på området, som efterfølgende har vist sig ikke at være præcist nok formuleret, og derfor lægger Venstre vægt på, at vi nu én gang for alle får gennemført en ordentlig lovgivning.

Vi håber, at alle gode partier, som lægger vægt på rimelige høringsfrister og ordentlig lovgivning uden usaglig forskelsbehandling af borgerne, vil bakke op om Venstres ønske om at få sendt lovforslaget retur til ministeren.

Tak for det. Den her sag har efterhånden verseret i flere forskellige former i en rum tid, og vi har gang på gang måttet lave nogle ændringer og korrigere lovgivningen, og denne gang er det ikke, fordi der er blevet opkrævet for mange penge i grundskyld. Det sker derimod for at lukke et skattehul, der har medført, at nogle helt har kunnet undgå at betale eller har betalt for lidt.

I Dansk Folkeparti mener vi af princip, at der ikke skal være skattehuller, og at man skal betale sin skat, men hverken mere eller mindre. Derfor kan det også være særlig bekymrende, hvis det er tilfældet med det, vi i dag kunne læse om, på forsiden af Jyllands-Posten, nemlig at med den her lov lægger ministeren op til ikke alene at lukke hullet, men også til at brandbeskatte nogle boligejere med mindst 300 millioner mere om året end det, der dækker det såkaldte hul. Og hvis det er tilfældet, kan Dansk Folkeparti naturligvis ikke bakke op om den løsning, men det er noget, vi må se på det her efter første behandling.

Jeg vil også komme ind på det høringssvar, der ligger fra Christian Gommesen-Byrjalsen, det juridiske rådgivningsfirma Rafn & Søn. Det er jo stærkt betænkeligt, at det nævnte rådgivningsfirma i den her sag konsekvent har haft ret og haft langt bedre styr på lovgivningen og de relevante paragraffer, end ministeriet har haft. Det er jo ikke første gang, at rådgivningformaet Rafn & Søn påpeger, at der har været fejl i den her lovgivning, og har fundet fejlene før ministeriet, og gang på gang har ministeriet efterfølgende måttet krybe til korset enten i Landsskatteretten eller før og har måttet imødekomme de juridiske standpunkter, som rådgivningsfirmaet Rafn & Søn har fremført.

Det er stærkt betænkeligt, at det fra deres side bliver fremført, at man med den foreslåede model ikke alene lukker hullet og gør det til en provenuneutral ordning, men også gør det til en skatteskrue uden ende for mange boligejere. Det er skræmmende læsning, og det harmonerer meget dårligt med regeringens løfter om ikke at hæve boligskatterne her i landet. Derfor må vi have absolut klarhed, før vi fra Dansk Folkepartis side vil kunne støtte lovændringen på det her område. Selvfølgelig skal man betale sin skat, men vi må jo også finde frem til en ordning, der ikke bare strammer løs på skatteskruen, så man kommer til at betale for meget.

Vi ser frem til at få det udredt i den forestående udvalgsbehandling, og så må vi se på, om der kan laves ændringer. Jeg har selvfølgelig også noteret mig, at Rafn & Søn har foreslået, at man kunne ændre i vurderingsloven, og det må vi jo se på om er rigtigt. Men vi vil i hvert fald love regeringen, at hvis der her er tale om nogle tekniske fiksfakserier, der hæver beskatningen af landets boligejere, skal det altså ikke gå stille af, for så vil vi selvfølgelig også råbe vagt i gevær.

Nu må vi jo konstatere, at der med det her forslag, ministeren lægger frem, er sket endnu et løftebrud, nemlig bruddet på høringsfristen. En høringsfrist på under 2 døgn er altså ikke godt nok, og det finder vi også er meget usympatisk. Men som sagt vil vi i Dansk Folkeparti forholde os afventende i den her sag og se, om vi kan få løst de spørgsmål, vi har i den videre behandling.

Med det fremsatte lovforslag vil vi sikre, at alle grundejere bidrager ved at betale den ejendomsskat, de skal. I forbindelse med den tidligere regerings skattestop blev der vedtaget et loft over den kommunale ejendomsskat. Loftet havde til formål at sikre, at der ikke kom uhensigtsmæssig store stigninger i ejendomsskatten år for år. Det oprindelige lovforslag havde dog et misforhold i beregningsreglerne, hvor enkelte forhold kunne give urimelige resultater for den enkelte grundejer. Siden er disse beregningsregler blevet ændret, men der er stadig et misforhold i beregningerne, hvilket flere kommuner selv har gjort os opmærksom på.

Såkaldt ulovlige opkrævninger har siden 2005 gjort, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har måttet tilbagebetale 1,2 mia. kr. Det har for det første afsløret, at mange grundejere slet ikke betaler skat, og for det andet udstiller det det misforhold, der eksisterer i beregningsforholdene, hvilket vi nu retter op på med det fremsatte lovforslag. Vi synes ikke, det er rimeligt, at enkelte grundejere skal fritages for at bidrage til kommunernes skattekasse, og forslaget vil derfor sikre en mere solidarisk grundbeskatningsmodel, som sikrer en mere balanceret betaling af grundskatterne.

De grundejere, som er omfattet af lovforslaget, vil blive pålagt en højere skat, men de vil samtidig kunne være sikre på, at de fremover ikke skal opleve store udsving i deres beskatning år for år. Man kan naturligvis som grundejer stadig væk benytte de fradrag, som man har kunnet indtil nu, men det, det handler om, er jo, at det skal tage udgangspunkt i det aktuelle år. SF støtter lovforslaget.

Tak for det. Jeg ved ikke, om der er ved at tegne sig en linje i regeringen. For nylig havde vi en sag i Transportudvalget, hvor høringsfristerne var så urimelig korte, at transportministeren måtte stå her på talerstolen og beklage det stærkt. Jeg ved ikke, om der er en kvote i regeringen pr. minister på det område, men dengang lovede transportministeren, at én gang var nok, og at det ikke burde ske igen.

For nylig havde vi så en sag her i dette udvalg, hvor der fra det her ministerium blev bebudet et meget kort tidsrum imellem fremsættelse og behandling af et lovforslag. Det sagde udvalget nej tak til. Nu ser vi så igen en høringsfrist, som er alt for kort. Så hvis der er sådan en kvote, har det her ministerium eller den her minister altså allerede overskredet kvoten, selv om man har lovet ikke at gøre sådan noget. Nu blev der jo sagt nej til den første korte frist, men det er faktisk en rigtig dårlig vane, og det er blevet understreget i forhold til regeringsgrundlaget, så vi må sige, at det nu er en dobbelt dårlig vane. Og nu er det så sagt.

Med hensyn til det her lovforslag er der ridset mange problemer op, og det er rigtigt, at skattehuller skal lukkes. Men der forestår åbenbart et vigtigt udvalgsarbejde nu, inden vi kan tage reel stilling til det her lovforslag, som jo er ret indviklet, og dermed er det også meget kritisabelt, at der er så korte høringsfrister. Når vi får udredt det, vil vi se, om der er tale om skattestigninger i sidste ende, og hvis det er tilfældet, kan vi ikke støtte lovforslaget.

Vi støtter ikke skattestigninger, uanset om de sniges ind ad bagdøren, eller de kommer ind ad fordøren; det er sådan set ligegyldigt. Det er et rigtig godt princip, og det er faktisk et princip, som jeg kunne give som et godt råd til de øvrige partier her i Folketinget. Det ville være en god regel aldrig at stemme for skattestigninger. Så ville danskerne simpelt hen få det bedre. Så det er et godt liberalt princip, vi har, og derfor er signalet i dag, som det ser ud nu, at hvis der ligger en skattestigning i det, så er det et klart nej fra vores side.