Dette forslag er fra folketingssamlingen 2012-13 og er derfor afsluttet både i Folketinget og på Parlamentet.dk.
STATUS I FOLKETINGET
Vedtaget
STATUS I PARLAMENTET.DK
Forkastet
FAKTA OM L 167
Fremsat af: Fødevareminister Mette Gjerskov (S)
Fremsat dato: 28.02.2013
Samling: 2012-13
Ministerium: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF)
Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...
§ 1
I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 14. juli 2012, som ændret ved lov nr. 1238 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af andre husdyr end de i stk. 1 nævnte.«
2. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Slagtesvin kan transporteres fra en svinebesætning i Danmark til et slagteri i Danmark uden at være mærket efter regler fastsat i medfør af § 4, stk. 1, når dette sker som gruppevis levering af slagtesvin.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om gruppevis levering af slagtesvin, herunder om godkendelse af besætningsejere som anvender gruppevis levering af slagtesvin. Ved fastsættelse af regler om godkendelse kan ministeren fastsætte vilkår for godkendelsen og bestemmelser om tilbagekaldelse. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om transportører, som transporterer svin ved gruppevis levering af slagtesvin og om slagterier, som modtager gruppevise leverancer af slagtesvin, herunder regler om registrering af transportørerne og slagterierne.«
3. I § 37 indsættes som stk. 2-5:
»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger om udførsel af levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v. efter regler fastsat i medfør af stk. 1, skal indberettes digitalt, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem ministeren og virksomhederne.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital indberetning og digital kommunikation, jf. stk. 2, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan udstede dokumenter i forbindelse med de indberetninger, som er nævnt i stk. 2, uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 5. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«
4. I § 55 ændres »EF-retsakter« til: »Den Europæiske Unions retsakter«.
5. I § 61 a ændres »ved transport af slagtesvin, der efter aftale mellem besætningsejer og slagteri transporteres direkte fra en svinebesætning i Danmark til et slagteri i Danmark uden øremærkning eller skinketatovering« til: »ved gruppevis levering af slagtesvin, der sker efter regler fastsat i medfør af § 4 a«.
§ 2
I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010, som ændret ved § 1 i lov nr. 1240 af 18. december 2012, og § 4 i lov nr. 1392 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:
1. § 11, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 3
I lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 14. juli 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 32 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Personer, der i medfør af § 4, stk. 1, har fået tilladelse til at bistå dyrlæger, og personer, der i henhold til regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, yder dyrlæger bistand, er undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. De i 1. pkt. nævnte personer skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for tilsynet.«
2. I § 37 ændres »EF-retsakter« til: »Den Europæiske Unions retsakter«.
3. I § 38, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 32, stk. 3« til »§ 32, stk. 3 og 4«.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §§ 1 og 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
|
1. Indledning
Det foreslås, at lov om hold af dyr ændres, således at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om, at slagtesvin kan transporteres fra en svinebesætning i Danmark til et slagteri i Danmark uden at være mærket, når svinene kan spores tilbage til samme oprindelsesbesætning. I medfør af en undtagelsesbestemmelse i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, er det i dag muligt at transportere umærkede slagtesvin fra en svinebesætning i Danmark til et slagteri i Danmark, når det enkelte svins sporbarhed og identifikation til en gruppe af svin kan dokumenteres (gruppevis levering af slagtesvin). Med forslaget styrkes hjemmelsgrundlaget for ordningen, og det vil være muligt at stille specifikke krav til besætningsejer, transportør og slagteri, der ønsker at indgå i ordningen.
Det foreslås endvidere, at hjemlen i § 11, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 til at fastsætte regler om uddannelseskrav i forbindelse med egentlig erhvervsmæssigt husdyrhold overføres til lov om hold af dyr. Det foreslås i denne forbindelse, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om uddannelseskrav udvides, så ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ligeledes kan fastsætte regler om kursuskrav for mindre besætninger.
Herudover foreslås det, at der indføres hjemmel til at stille krav om obligatorisk digital kommunikation m.m. i forbindelse med indberetning af oplysninger vedr. eksport af levende dyr, sæd, embryoner, oocytter m.v.
Endelig foreslås det, at der i lov om dyrlæger indsættes en bestemmelse om, at de personer, der i henhold til § 4, stk. 1 og 2, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 14. juli 2012, bistår dyrlæger, er undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Der foreslås derudover nogle ændringer af lovteknisk karakter.
2. Lovforslaget
2.1. Uddannelseskrav
2.1.1. Gældende ret
Der stilles på nuværende tidspunkt ikke et egentligt krav om uddannelse til personer, som har det daglige ansvar for pasning af svin, kvæg, får, geder og fjerkræ (bortset fra slagtekyllinger, fjervildt og strudse).
Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, at dyr skal passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt.
Denne bestemmelse stiller således ikke et konkret krav om uddannelse og vedrører alene færdigheder, kvalifikationer og viden hos de personer, der passer dyr, ligesom bestemmelsen alene vedrører dyrevelfærdsmæssige aspekter.
I forbindelse med vedtagelse af lov nr. 243 af 22. marts 2010 om ændring af lov om landbrugsejendomme blev det hidtil gældende krav om jordbrugsuddannelse som betingelse for at kunne erhverve ejendomme på 30 ha eller derover ophævet.
For bl.a. at have mulighed for at sikre dyrevelfærden blev der samtidig indsat en ny bestemmelse i § 11, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte bestemmelser om uddannelseskrav i forbindelse med egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold. Bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet.
I bemærkningerne til bestemmelsen er egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold defineret som dyrehold på mere end 15 dyreenheder.
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at uddannelseskravet skal opfyldes af den person, der har ansvaret for pasning af dyrene, og at det forudsættes at svare til »det grønne bevis« eller til, at en person har praktisk erfaring med pasning og tilsyn af en større besætning af samme dyreart, som vedkommende skal have ansvaret for. Det fremgår endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, at kravene til uddannelse primært tager sigte på de dyrevelfærdsmæssige forhold.
»Det grønne bevis« var tidligere én af de jordbrugsuddannelser, hvormed en køber kunne opfylde betingelsen for at erhverve en landbrugsejendom på 30 ha eller derover, og uddannelsen sigtede - blandt mange andre emner - på at give kendskab til dyrehold, herunder dyrevelfærd og dyresundhed.
Det fremgår endelig af forarbejderne til bestemmelsen, at der skal være overgangsregler for eksisterende husdyrhold, idet det ikke er meningen, at reglerne umiddelbart skal gælde for eksisterende dyrehold.
Der er p.t. fastsat uddannelseskrav til personer, der har det daglige ansvar for eller er beskæftiget med hold af følgende dyrearter:
For hold af slagtekyllinger er det i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 245 af 16. marts 2010 om uddannelse og kvalifikationer ved hold af slagtekyllinger fastsat, at den eller de fysiske personer, der har det daglige ansvar for en bedrift med slagtekyllinger, skal have gennemført og bestået et kursus om de emner, der er nævnt i bilag IV til Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger. Kravet vedrører således gennemførelse af et kursus af én dags varighed, der bl.a. indeholder emner om gældende lovgivning, adfærd, velfærd, fodring, vanding, sygdomsforhold og transport.
Endvidere er det for hold af pelsdyr fastsat i § 3 a, stk. 1 og 2 i lov om hold af dyr, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om uddannelseskrav til personer, som er ansvarlige for eller er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark. Denne bemyndigelse er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1289 af 20. december 2011 om krav til uddannelse mv. for personer beskæftiget i minkfarme, men er ikke udmøntet for andre pelsdyrhold. Uddannelseskravet for den ansvarlige for en minkfarm omfatter en teoretisk del af 32 timers varighed (ekskl. pauser) vedrørende bl.a. gældende lovgivning på området, minkens biologi og produktionscyklus, adfærdsbiologi, dyrevelfærd, sundhed, smittebeskyttelse, fodring og aflivning samt en praktisk del af 4 ugers varighed, der skal afvikles i en minkfarm. Hertil kommer et krav om gennemførelse af et efteruddannelseskursus af 8 timers varighed hvert 3. år.
Herudover indeholder § 15 i lov om hold af dyr en bemyndigelse for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om, at personer, som er beskæftiget med hold af dyrearter, der ikke traditionelt holdes som husdyr i Danmark, skal have deltaget i et af ministeren godkendt kursus. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1151 af 4. oktober 2007 om opdræt af ræve, bekendtgørelse nr. 116 af 26. februar 2008 om opdræt af fjervildt, bekendtgørelse nr. 192 af 25. marts 1998 om opdræt af strudsefugle og bekendtgørelse nr. 754 af 28. juli 2005 om opdræt af hjortedyr. Der er tale om kurser af 2-3½ dages varighed inden for bl.a. lovgivning, sygdomme, fordring og pasning.
For så vidt angår medicinhåndtering kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter § 50 i lov om hold af dyr fastsætte regler om, at personer, der beskæftiger sig med dyr, herunder behandling af disse, i bedrifter, hvor der anvendes receptpligtige lægemidler, skal deltage i et af ministeren godkendt kursus i anvendelse af lægemidler. Denne bemyndigelse er udmøntet i § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 780 af 24. juni 2010 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer, hvorefter besætningsansvarlige i besætninger med fødevareproducerende dyr eller pelsdyr kun må indgive lægemidler til sine produktionsdyr, hvis den pågældende har gennemgået et af Fødevarestyrelsen godkendt kursus i anvendelse af lægemidler til produktionsdyr. Et medicinhåndteringskursus har en varighed af mindst 8 timer.
2.1.2. Lovforslagets indhold
Fødevarestyrelsen nedsatte primo 2011 en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Aarhus Universitet, Den Danske Dyrlægeforening, Danske Landbrugsskoler, Jordbrugets Uddannelser, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, 3F, Justitsministeriet og Fødevareministeriet. Arbejdsgruppens opgave var at fremkomme med forslag til udmøntningen af § 11, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme.
På baggrund af arbejdsgruppens arbejde har Fødevarestyrelsen i august 2012 udarbejdet en rapport, »Forslag til uddannelseskrav i forbindelse med husdyrhold«, hvoraf fremgår, at arbejdsgruppen anbefaler en uddannelsesmodel bestående af et uddannelsesforløb af 60 timers varighed (ekskl. pauser) for personer, der har det daglige ansvar for pasning af dyr i besætninger med egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold med kvæg, svin, får, geder eller fjerkræ (bortset fra slagtekyllinger), samt et kursus af 12 timers varighed for personer, der har det daglige ansvar for pasning af dyr i mindre besætninger med får, geder eller slagtekvæg.
Arbejdsgruppens forslag om et uddannelsesforløb af 60 timers varighed tager udgangspunkt i den eksisterende landbrugsuddannelse for så vidt angår de dele af landbrugsuddannelsen, der vedrører dyrevelfærd og dyresundhed.
Den eksisterende uddannelse består af to trin, landbrugsassistent (trin 1) og landmand/jordbrugsmaskinfører (trin 2), hvor man på trin 2 specialiserer sig i enten planter, jordbrugsmaskiner eller husdyr.
De dyrevelfærds- og dyresundhedsrelaterede emner på landbrugsuddannelsen er indeholdt i faget »Husdyr«, som ligger på uddannelsens trin 1 og er normeret til i alt 2 uger.
Arbejdsgruppen har vurderet, hvilke emner fra faget »Husdyr« der er relevante i forhold til den eksisterende bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om uddannelseskrav i forbindelse med egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold. På denne baggrund har arbejdsgruppen sammensat et uddannelsesforløb på 60 timer (ekskl. pauser), som tager sigte på at bibringe en grundlæggende viden om dyrevelfærd og dyresundhed.
Egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold
Det foreslås, at hjemlen i landbrugslovens § 11, stk. 2, til at fastsætte regler om uddannelseskrav i forbindelse med egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold overføres til lov om hold af dyr, da bestemmelsen mere naturligt hører hjemme under denne lovs formål, som er at sikre, at hold af dyr sker på ansvarlig vis og på en sådan måde, at hensynet til fødevaresikkerheden, til menneskers og dyrs sundhed samt til produktionen tilgodeses.
Endvidere foreslås det i denne forbindelse, at grænserne for, hvornår man er omfattet af uddannelseskravet, skal tage udgangspunkt i antallet af dyr på stald i stedet for dyreenheder.
Efter forarbejderne til lov nr. 243 af 22. marts 2010 om ændring af lov om landbrugsejendomme forudsættes besætninger med over 15 dyreenheder at være omfattet af uddannelseskravet i lovens § 11, stk. 2. En dyreenhed er en beregningsenhed, der anvendes i miljølovgivningen til at beskrive miljøpåvirkningen ved produktion og udledning af gødning. En dyreenhed er den mængde dyr, der producerer 100 kg kvælstof (N) på årsbasis. Antallet af dyreenheder pr. dyr er derfor afhængig af dyrets art, race og vægt, og er samtidig en dynamisk enhed.
Det er Fødevareministeriets vurdering, at dyreenheder ikke er den mest hensigtsmæssige parameter ved fastsættelse af grænserne for, hvilke besætningsstørrelser der fremadrettet bør omfattes af uddannelseskravet. Det skyldes bl.a., at en dyreenhed er en dynamisk enhed.
Grænserne bør derfor baseres på det konkrete antal dyr på stald pr. CHR-nummer (et unikt nummer, der anvendes i Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister til identifikation af en bestemt geografisk beliggenhed), hvorved der opnås parallelitet til anden husdyrlovgivning.
Der kan dog forekomme situationer, hvor der på samme CHR-nummer findes flere besætninger med forskellige ejere, og hvor forskellige personer er ansvarlige for den daglige drift. Den eller de kommende bekendtgørelser om uddannelseskrav forventes at blive udformet således, at det i sådanne tilfælde er antallet af dyr i den enkelte besætning – og ikke det samlede antal dyr på CHR-nummeret – der er afgørende for, hvorvidt kravet om uddannelse finder anvendelse.
Det foreslås på den baggrund, at en husdyrbesætning skal være omfattet af uddannelseskravet, hvis en eller flere af de grænser, som den af Fødevarestyrelsen nedsatte arbejdsgruppe har anbefalet, og som fremgår af Fødevarestyrelsens rapport »Forslag til uddannelseskrav i forbindelse med husdyrhold« fra august 2012, er overskredet. Grænserne er fastsat således, at disse tilnærmelsesvist svarer til 15 dyreenheder.
Arbejdsgruppens indstilling indebærer, at en husdyrbesætning skal være omfattet af uddannelseskravet (60 timer), hvis en eller flere af følgende grænser overskrides:
|
Der er endnu ingen debatindlæg...