Tak for det. Alle i Danmark har jo et klart ønske om at kunne færdes sikkert ude i trafikken, og lovforslaget her vil være med til at højne netop trafiksikkerheden.

Et af midlerne er de periodiske syn, som for personbilernes vedkommende faktisk fungerer rigtig godt og tilfredsstillende. Men i de seneste år har Trafikstyrelsen desværre kunnet konstatere en markant forøgelse af antallet af især lastbiler, som ikke lever op til de sikkerhedsmæssige krav. Det er sådan, at i 2008 var det cirka hver syvende lastbil, der blev kaldt til omsyn, og i starten af sidste år var vi helt oppe på hver fjerde lastbil. Trafikstyrelsen konstaterer også, at der er fejl og mangler på en relativt stor del af lastbiler selv kort tid efter syn.

Politiet kan sammen med styrelsens inspektører årligt udpege et par hundrede lastbiler, der tjekkes ved vejsiden, og det er en foruroligende udvikling, vi desværre her ser, fordi tallene for de lastbiler, som sendes tilbage i synshallen med mistanke om alvorlige fejl og mangler, hen over de seneste 3 år er steget fra 24 til 35 procent, og sidste år var tallet helt oppe på 38 pct. af de udvalgte.

Det er i høj grad utrygt for både chaufførerne og for medtrafikanterne. Det ønsker vi at gøre noget ved, og vi vil derfor lade Trafikstyrelsen få bedre muligheder for at kontrollere, om syn og omsyn fører de nødvendige forbedringer med sig. Trafikstyrelsen får mulighed for at tage på besøg hos f.eks. lastbilejere på deres firmaadresser, parkeringsadresser osv., hvor flere lastbiler ejet af den samme ejer vil kunne kontrolleres på samme tid. Vi lægger op til, at indsatsen skal være styret af risikovurderingen, så der opnås en maksimal effekt – alt sammen for at sikre trafiksikkerheden bedre på de danske landeveje.

Jeg er selvfølgelig enig med Venstres ordfører i, at vi skal vide, om det er muligt at kontrollere flere biler end lige netop de biler, som er blevet synet inden for de seneste uger.

Gebyret til staten for syn og omsyn sættes ned til 19 kr. Trafikstyrelsen har faktisk effektiviseret, og det skal jo komme brugerne til gode. Til gengæld udvider vi rammerne for, hvad Trafikstyrelsen kan anvende gebyrindtægten til, så pengene bruges målrettet i bestræbelserne på at kontrollere. Det kan være med større indsatser på firmaadresser eller ved flere og større vejkontroller. Vi vil med dette lovforslag kunne få flere af disse vejkontroller, og det tror jeg både trafikanterne og de lastbilejere, som gør sig stor umage for at køre med sikre køretøjer, vil være rigtig godt tilfredse med.

Vi åbner også med lovforslaget for, at anonymiserede data fra synshallerne kan sælges til interesserede. Det er især autobranchen, som efterspørger adgang til disse data. Det kan f.eks. være hyppige fejl på bestemte bilmodeller eller statistiske data vedrørende syn og omsyn.

Endelig fastslår lovforslaget, at det ikke kun er den registrerede ejer, men også brugeren, der har ansvar for, at syn overholdes.

Socialdemokraterne finder, at der er mange fordele for trafiksikkerheden og for trafikanterne på de danske veje med dette lovforslag, og vi anbefaler hermed lovforslaget. Og jeg skal på vegne af Radikale Venstre og SF oplyse, at de også tilslutter sig forslaget. Tak.

Det er foruroligende, at man har set den stigning i omsynsprocenten, som man har, for erhvervskøretøjer, altså først og fremmest lastbiler. Jeg skal ikke her gentage nogle af de tal, som allerede er sagt af de tidligere ordførere, men blot konstatere som sagt, at det er ganske foruroligende, fordi vi jo altså her snakker om færdselssikkerheden og trygheden for os alle sammen, når vi færdes i trafikken, hvad enten det er i bil eller på cykel, eller om vi er gående. Man kan selvfølgelig spørge sig selv, hvorfor vi ser den her udvikling. Der henvises til krisen, og det er formentlig i en vis udstrækning da nok rigtigt. Under alle omstændigheder er det jo problematisk, at man i en krisetid, når man er udsat for hård konkurrence osv., sparer på sikkerheden. Det er jo et ret kendt fænomen, men det gør det ikke desto mindre under alle omstændigheder uacceptabelt.

Vi vil nu også pege på den liberalisering, der fandt sted af hele det her område i 2005, og det synes vi faktisk også bekræftes i bemærkningerne til lovforslaget, hvor vi jo kan se, og det er med nogen bekymring, at der er en voksende bekymring for, om synsvirksomheder presses af store kunder med store flåder af køretøjer. Samtidig konstaterer man jo, at der er en overkapacitet på synsmarkedet, og at synsvirksomheder generelt er små og med en forholdsvis spinkel økonomi. Det er i virkeligheden en meget, meget grimt cocktail, fordi det netop giver grobund for, at man kan ligge og presse synsvirksomheder til at opnå fordele, som jo så går ud over færdselssikkerheden.

Vi støtter i Enhedslisten forslaget om bedre kontrol med synsvirksomhederne igennem de der kontrolsyn af erhvervskøretøjerne, og det er både på firmaadressen og ved vejsiden. Jeg deler ønsket om, at det her jo ikke må føre til, at man mindsker de kontrolbesøg, man foretager i vejsiden til fordel for, at man nu kan begynde at kontrollere på firmaadresserne, men jeg læser heller ikke ud af lovforslaget eller bemærkningerne, at det er det, der er lagt op til. Men det må vi ligesom prøve at se på i udvalgsbehandlingen.

Med hele den her udvikling kan man jo godt få den mistanke, at hele det store kontrolapparat, man nu skal have til at kontrollere, med Trafikstyrelsen og en masse inspektører osv. i en vis udstrækning jo faktisk i virkeligheden kunne være undgået, hvis man havde undladt at foretage den liberalisering, man foretog i 2005, hvor man jo nedlagde Statens Bilinspektion og lod det hele overgå til private firmaer. Så det er selvfølgelig, hvad skal man sige, et mere principielt ønske fra Enhedslistens side, at det var der, vi på et eller andet tidspunkt havnede. Det bliver så ikke lige med det her lovforslag.

Så er vi i øvrigt glade for, at den oprindelige mulighed, der var indsat, for at der sådan kunne gennemføres småreparationer på synsvirksomhederne, er forsvundet ud af lovforslaget igen. Vi er imod enhver udvikling i retning af at give synsvirksomheder udvidede forretningsmuligheder. Det er en meget, meget uheldig samrodning, en sammenblanding af privat foretagsomhed og myndighedskontrol, og vi mener, det er helt uhørt og giver habilitetsproblemer. Det giver det her pres på kunderne og en fare for en ringere kvalitet af syn, så vi er glade for, at det er røget ud af lovforslaget.

Hvis der er for mange synsvirksomheder, hvis der er en overkapacitet på markedet, så må man jo sige, at så må de overflødige virksomheder vel lukke. Det tilsiger markedslogikken, som jo hyldes i stor udstrækning i det her Ting. Og vi mener i hvert fald ikke, at staten på nogen måde skal fungere som ambulancetjeneste eller give kunstigt åndedræt til en privat sektor, hvor der kan konstateres en overkapacitet, og hvor nogle jo simpelt hen må lukke.

Forslaget om, at Trafikstyrelsen skal kunne sælge data til kommerciel brug, er vi lodret imod, og det er vi af principielle grunde. Det har ikke kun noget at gøre med de datasikkerhedsmæssige grunde. Vi kan få mange forsikringer om, at oplysningerne anonymiseres osv., men vi mener faktisk ikke, det er en statslig opgave at medvirke til, at firmaer kan iværksætte reklamefremstød og den slags ting. Staten opsamler jo mange steder enorme mængder af statistisk materiale, og det er klart, at når man har en slunken statskasse, er det selvfølgelig fristende at begynde at sælge ud af alle de oplysninger, man har der, men det mener vi faktisk slet, slet ikke er en statslig opgave, og den del af lovforslaget er vi som sagt lodret imod.

Da den konservative ordfører, hr. Tom Behnke, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne sige følgende:

Det Konservative Folkeparti er enig i, at der skal være en stikprøvevis kontrol med synshallernes syn af køretøjer, fordi trafiksikkerheden selvfølgelig er vigtig. Det er godt med kontrol, så bilisterne er sikre på, at deres køretøj er fuldt forsvarligt at køre i, når det har været til syn, og sådan, at alle andre trafikanter kan have tillid til, at de køretøjer, man møder i trafikken, er helt i orden. Vi er også enige i, at det er nødvendigt med flere kontroller af nysynede lastbiler og andre erhvervskøretøjer, fordi der desværre har vist sig en stigning i antallet af lastbiler, der ved stikprøverne viser sig ikke at være synet godt nok.

Men vi er ikke enige i, at det skal være muligt uden retskendelse at foretage uanmeldte kontroleftersyn af synede erhvervskøretøjer på virksomhedsarealer m.v. Det er, som regeringen selv skriver, en tilsidesættelse af grundlovens § 72, og det vil vi kun være med til, hvis det er nødvendigt, og hvis ikke kontrollen kan ske på anden vis. Men kontrollen kan jo ske på anden vis, f.eks. ved at stoppe køretøjerne på landevejene, eller når de kommer ud fra synshallerne. Og vi kan ikke acceptere regeringens begrundelse for denne tilsidesættelse af grundlovens regler. I forslagets begrundelse skriver regeringen – og jeg citerer:

»Der er behov for at kunne foretage kontrolsyn på firmaadressen, da det markant øger mulighederne for at kontrollere flere køretøjer med samme ejer. Her kan det kontrolleres, om enkelte synsvirksomheder »presses« af store kunder«.

Den tilgang til problemet og mistænkeliggørelse af større virksomheder er vi uenige i. Så selv om vi generelt er enige i, at trafiksikkerhed er afgørende vigtigt, og at der gerne må gennemføres mere kontrol af lastbiler, så ender det samlet set, som det ser ud nu, med et nej fra Det Konservative Folkepartis side til regeringens forslag.