Tak, hr. formand.

Til gengæld kan jeg jo så indlede min ordførertale nu og her ved at sige, at det her lovforslag bakker Venstre fuldt op om og stemmer ja til ved tredjebehandlingen. Vi er faktisk i Venstre meget glade for, at regeringen nu har lavet et lovforslag, som jo også kommer i forlængelse af det beslutningsforslag, som vi selv har fremsat i starten af folketingsåret, og som vi også har førstebehandlet her i Folketingssalen. Lovforslaget her giver nemlig de frie skoler mulighed for nu også at oprette pasningsordninger for børn fra 0-2½ årsalderen, altså det, vi egentlig i daglig tale typisk kalder vuggestuealderen. Vi synes, det er dejligt, at regeringen nu med det her lovforslag også giver nogle friere rammer til de frie skoler, som vi jo i Venstre er store tilhængere af.

Dette lovforslag rummer altså en masse gode muligheder, som vil være til gavn både for børnene og de frie skoler, men faktisk også, tror jeg, for lokalsamfundene. Med lovforslaget får de frie skoler nu nemlig som sagt muligheden for at oprette et mere sammenhængende læringsforløb ved at kunne integrere vuggestue, børnehave og skole i samme institution. Det giver dermed også de frie skoler mulighed for måske at blive et bedre alternativ til folkeskolen og for den sags skyld også et bedre alternativ til offentlige pasningsordninger.

De frie skoler spiller en meget stor og afgørende rolle i mange af de små landdistrikter. Jeg kender det selv fra mit eget område. Faktisk kan der være rigtig langt til nærmeste skole, og for den sags skyld er der børnefamilier i landdistrikterne, som måske endda har endnu længere til den nærmeste pasningsmulighed. Der ser jeg måske også lovforslaget her som en rigtig god mulighed for, at flere børnefamilier forhåbentlig vil bosætte sig i landdistrikterne, fordi de nu også kan få en god pasningsmulighed tæt på.

Så alt i alt ser jeg lovforslaget her som et rigtig godt forslag og en ekstra bonus på flere områder, og derfor støtter Venstre også dette lovforslag.

Christiansborg er jo et mærkeligt hus. Det er jo ikke længe siden, at vi behandlede beslutningsforslag B 6 fra Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance om stort set det samme, og det blev hældt ned ad brættet af regeringen. Nu står vi så her nogle måneder senere og skal tage stilling til stort set det samme. Jeg er stadig væk ny; jeg har været 2 år i Folketinget, og jeg kan stadig væk undre mig over de her mekanismer, der går i gang i dette hus.

Men det skal jo ikke forhindre mig i at være glad for, at vi i dag så fra Dansk Folkepartis side kan stemme ja til lovforslaget. Vi er glade for, at friskolerne også får muligheden for at oprette vuggestuer, sådan som de har på børnehaveområdet. Det, der er godt, er jo, at vi så giver dem frie hænder fra 0-årsalderen og hele vejen op til 16-årsalderen, og det er jo glimrende.

Der er dog en lille bekymring fra vores side. Vi har jo også muslimske friskoler, og det, der ligger os meget på sinde, er, at de fortsat bidrager til integration og ikke til opretholdelse af parallelsamfund. Og vi skal på en eller anden måde have en sikkerhed for, at vi ved at give alle friskoler lov til at lave vuggestuer ikke samtidig giver muslimske friskoler mulighed for at opretholde et parallelsamfund, så de faktisk fra vugge til grav kan bevæge sig i deres muslimske parallelsamfund.

Det vil sige, at de går i vuggestue, der er muslimsk, de går i børnehave, der er muslimsk, i skole, der er muslimsk, i gymnasiet, der er muslimsk; de arbejder nede i kiosken eller vender tilbage til skolen som lærer, og så bliver de sågar sat ind på et muslimsk plejehjem og bliver begravet på en muslimsk gravplads og kan så opretholde et liv stort set uden kontakt til det danske samfund.

Jeg ved jo godt, at kommunen har tilsynspligten, og hvis der sker et eller andet, der gør, at de ikke lever op til loven, skal der gribes ind. Men vi kunne godt tænke os, at vi under udvalgsbehandlingen lige får belyst dette problem nærmere, så muslimske friskoler også lever op til formålet med friskoleloven, som er, at de har friheden til at fastsætte den måde, de gerne vil gribe det an på, men at de samtidig bidrager til integrationen, så borgere fra muslimske samfund også er en del af vort danske fællesskab. Det er jo det, der er afgørende.

Altså, de jødiske skoler har jo været en succes på den måde, og deres udgangspunkt var jo, at selv om de var jødiske skoler, var målet at blive en del af det danske fællesskab. Og den øvelse synes vi også at man i de muslimske friskoler skal prøve at begynde på. Bortset fra det er vi meget positive over for forslaget, og så glæder vi os til behandlingen med den lille bekymring, vi har.

Tak. Enhedslisten kan ikke bakke op om det her lovforslag, som jeg synes de foregående ordførere så fint har beskrevet, hvad går ud på.

I Enhedslisten anerkender vi sådan set ønsket om at kunne lave sammenhængende pædagogiske forløb for børnene, inden de starter i skolen, og også sammenhængende pædagogiske forløb, som hænger sammen med den pædagogik, der bliver brugt på den skole, de skal gå på. Det ønske anerkender vi fuldt ud, men vi mener ikke, at det er løsningen at lave yderligere privatiseringer på dagtilbudsområdet. Tværtimod mener vi, at løsningen er at sikre, at de offentlige dagtilbud får bedre muligheder, altså får mere frihed til at kunne lave den pædagogik, de lige præcis ønsker.

Når vi ikke mener, at det er den rigtige måde at gøre det på, er det, fordi det vil betyde en yderligere privatisering af dagtilbudsområdet for de 0-2½-årige. Og vi har desværre set et stigning i antal privatiseringer, og vi har set en stigning i antallet af private dagplejer og private daginstitutioner gennem de sidste mange år. Det synes vi i Enhedslisten er en ærgerlig udvikling, og vi synes, det er ærgerligt, at regeringen ønsker at bidrage til den her udvikling. Det, der binder os sammen i Danmark, og det, der binder vores velfærdssamfund sammen, er, at vi alle sammen betaler ind til den fælles kasse, sådan at vi alle sammen kan få god og gratis velfærd, uden at skulle tvinges til at have dankortet op af lommen.

Vi mener i Enhedslisten, ligesom fagforbundet FOA, at vores dagtilbud er alt for vigtigt til at blive overladt til private aktører.

Lovforslaget betyder, at de frie skoler kan drive daginstitutioner efter dagtilbudslovens regler, og i dagtilbudsloven har private som bekendt mulighed for at trække profit ud af dagtilbud, og når man driver daginstitution med profit for øje, er der også det, der bliver det vigtigste, og ikke længere børnenes ve og vel.

I Enhedslisten vil vi faktisk meget hellere gå den modsatte vej, og vi havde egentlig ønsket os, at regeringen ændrede dagtilbudsloven, så det ikke længere er muligt at oprette profitinstitutioner. Nu ved jeg godt, at man skal passe på med at sige noget om, hvad SF og Socialdemokraterne mente før valget, men før valget mente de faktisk, at det var en dårlig idé, at private kunne trække profit ud af et dagtilbud.

Når privatiseringen for alvor ruller, så frygter vi i Enhedslisten, at det kommer til at ske på bekostning af kvaliteten. Både manglende uddannelse blandt personalet og dårlige normeringer kan blive konkurrencefaktorer, fordi man vil tjene penge og derfor ansætter folk på dårligere vilkår. Vi har brug for mindre privatisering og ikke mere.

Til sidst vil jeg bare lige understrege, at vi selvfølgelig også er enig med BKF i, at der må gøres op med nogle af alle de tilskudsordninger, der i dag findes til private, og som er noget af det, der er med til at udhule den offentlige dagpleje.

Til allersidst vil jeg sige, at jeg håber, at regeringen på en eller anden måde vil udsætte det her lovforslag, fordi regeringen for et efterhånden godt stykke tid siden igangsat et udredningsarbejde om ejerformer af dagtilbud. Og jeg synes, at vi som minimum må vente med at beslutte yderligere privatiseringer, til vi kender konklusionerne af den udredning. Det synes jeg er det mindste, vi kan gør. Men det vil vi rejse i udvalgsbehandlingen.

Som flere ordførere allerede har været inde på, bygger dette lovforslag jo på et beslutningsforslag, som de fire borgerlige partier har haft fremsat, og som netop gik ud på at skabe muligheder for, at de frie grundskoler, der i dag kan drive og etablere privatinstitutioner og private pasningsordninger for børn, der er fyldt 2½ år, også får mulighed for at udvide tilbuddet til at gælde for de 0-2½-årige, således at der skabes et sammenhængende lærings-, udviklings- og trivselsforløb for børnene. Vi er rigtig glad for, at ministeren har lyttet til det ønske. Og bortset fra den her ene udvidelse indebærer lovforslaget ingen realitetsændringer i forhold til gældende ret. Det er også vigtigt at få sagt her.

Vi synes jo – da det er et forslag, vi selv har fremsat – at det er et yderst fornuftigt forslag, og vi synes faktisk også, det sætter fokus på barnets tarv. Vi er glade for, at det også fremgår, at langt de fleste høringsparter er meget positive over for forslaget. Men jeg må også sige her, at det er uforståeligt, at børne- og kulturcheferne og Fag og Arbejde, altså FOA, er så inkarneret imod. Jeg synes faktisk, det er pinligt, at BKF i deres kritiske høringssvar simpelt hen påstår, at det er, fordi der er særlig favorable tilskud, at de er modstandere af det, altså at der sådan skulle være tale om en ulige konkurrence mellem privat og offentligt regi – det afvises blankt af Undervisningsministeriet – og jeg vil da selvfølgelig under udvalgsbehandlingen bare spørge ind til det. Vi hørte også fru Rosa Lund køre frem med det her fra talerstolen, og det er jo et elendigt argument, når det ikke passer, altså at der skulle være en eller anden skævvridning. Der kan i hvert fald ikke være det på det område, for der er overhovedet ikke nogen tilbud i dag.

Jeg synes, det er endnu mere uforståeligt, at FOA mener, at det kun er det offentlige, der er i stand til at passe børn fra 0-2½-årsalderen. Jeg vil gerne citere fra FOA's høringssvar:

»Det er FOAs grundlæggende opfattelse, at et så vigtigt område ikke kan overlades til private aktører, men skal varetages under betryggende forhold i offentligt regi.«

Om det betyder, at FOA så også mener, at de forældre, der passer deres børn selv, skal have dem tvangsfjernet til vuggestuen, ja, det svar må blæse i vinden. Men jeg synes simpelt hen, det er utrolig nedsættende i forhold til de private, der passer børn, at man kan have den holdning, at det pr. definition er dårligere, hvis det er privat. Det er muligt, at det forholder sig sådan, at det her bare er primitiv fagforeningspolitik, altså at det handler om, at man bare vil bevare mest muligt til egne medlemmer, og så passer man jo bare sin organisation. Men jeg mener ikke, at det nogen sinde kan være i barnets tarv, at man skal skifte pasningssted, når barnet er 2½ år, alene fordi der er nogle organisationer, der mener, at det offentlige skal have et monopol. Jeg tror, at alle, der har prøvet at blive forældre og opleve et barns opvækst, ved, at der sker utrolig meget i den alder for børnene. Hvorfor skal de flyttes, hvis de er et godt sted? Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Jeg vil sige, at jeg synes simpelt hen ikke, det klæder hverken børne- og kulturcheferne eller FOA at have så lidt tillid til sig selv, for det virker jo, som om man først og fremmest er meget bange for et monopolbrud. Jeg er helt overbevist om, at det stadig væk er sådan, at langt de fleste danskere vælger et offentligt tilbud, fordi det er rigtig godt. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at man er så inkarneret imod, at der bliver den her mulighed for de frie grundskoler.

For os i Det Konservative Folkeparti er det, der vægter tungest, altid borgeren frem for systemet, også borgeren frem for organisationerne. Vi mener, at det her fremmer barnets tarv.

Derfor støtter vi forslaget fra ministeren.