Lovforslag som fremsat

§ 1

I lov om frikommuner, jf. lov nr. 550 af 18. juni 2012, som ændret ved lov nr. 1289 af 19. december 2012 og § 14 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel indsættes efter »frikommuner«: »mv.«

2. I § 1 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Forsøg efter §§ 8 og 9 kan uanset stk. 1 gennemføres frem til den 1. juli 2016.«

3. I § 2 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Kommuner, der ikke er frikommuner, jf. stk. 1, kan i samarbejde med en eller flere frikommuner udføre forsøg efter § 29 a.«

4. I § 7 c, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »arbejde for«: »offentlige kommunale virksomheder og for«.

5. To steder i § 7 c, stk. 2, indsættes efter »som lønnet arbejde i«: »den offentlige kommunale virksomhed eller i«.

6. I § 7 c, stk. 3, indsættes efter »om arbejdets art og om,«: »hvilken offentlig kommunal virksomhed eller«.

7. Efter § 7 d indsættes før overskriften før § 8:

»§ 7 e. Kommunalbestyrelsen i en frikommune kan i forbindelse med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats af personer, som er omfattet af lovens § 2, nr. 2 og 3, træffe beslutning om at udbetale løntilskud i henhold til lovens § 63, stk. 2, nr. 1-5, hvis ansættelsen sker i en privat virksomhed, der med frikommunen har indgået en aftale om et antal faste pladser til ansættelse af personer med løntilskud.

Stk. 2. Løntilskuddet i henhold til stk. 1 administreres og finansieres fuldt ud af frikommunen.

§ 7 f. Kommunalbestyrelsen i en frikommune kan træffe beslutning om at fravige § 2 i lov om seniorjob således, at personer, der opfylder betingelserne i lovens § 1, kan tilbydes ansættelse i seniorjob i private virksomheder.

Stk. 2. Det er frivilligt for den seniorjobberettigede at tage imod tilbud om et seniorjob i en privat virksomhed.

Stk. 3. Ansætter en privat virksomhed en person i seniorjob, modtager virksomheden tilskuddet efter § 15 i lov om seniorjob. Tilskuddet udbetales til virksomheden af frikommunen.

Stk. 4. Hvis den ansatte i seniorjob flytter til en anden kommune, som ikke har iværksat et sådan forsøg efter stk. 1, har personen ret til at fortsætte ansættelsen i seniorjob i den private virksomhed. Tilskuddet til virksomheden, jf. stk. 3, udbetales af den frikommune, som personen er flyttet fra.«

8. Efter § 9 c indsættes før overskriften før § 10:

»§ 9 d. Kommunalbestyrelsen i en frikommune kan træffe beslutning om, at undervisningen på en folkeskole kan gives på engelsk, jf. dog stk. 2, hvis:

1) undervisningen i alle fag følger folkeskolelovgivningens krav, herunder de faglige mål,

2) eleverne undervises på dansk i et sådant omfang, at de kan aflægge de obligatoriske test og afgangsprøver på dansk, og

3) lærerne behersker engelsk på mindst linjefagsniveau.

Stk. 2. Der skal undervises på dansk i faget dansk.

Stk. 3. Eleverne på en skole i en frikommune, hvor kommunalbestyrelsen har godkendt forsøg med undervisning på engelsk, skal have mulighed for at vælge folkeskolens almindelige, dansksprogede undervisningstilbud på skolen.

§ 9 e. Børne- og undervisningsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune kan tilbyde forældre med børn i en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, køb af kommunalt eller privat arrangeret pasning i daginstitutionens lokaler ud over den åbningstid i den enkelte daginstitution, som følger af frikommunens forsyningsforpligtelse, jf. dagtilbudslovens § 4. Kommunalt eller privat arrangeret pasning efter 1. pkt. kan dagligt maksimalt udgøre 30 minutter før og 30 minutter efter åbningstiden, og skal placeres i direkte tilknytning til åbningstiden i den enkelte daginstitution, hvor der etableres pasning efter 1. pkt.

Stk. 2. Kommunalt eller privat arrangeret pasning i daginstitutionens lokaler efter stk. 1 er, bortset fra reglerne om tilskud til dagtilbud og forældrenes egenbetaling i dagtilbudslovens kapitel 5 og reglerne om finansiering af administration i dagtilbudslovens § 98, stk. 1, omfattet af de regler, som er gældende for daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, i dagtilbudsloven.

Stk. 3. De enkelte forældre med børn i en daginstitution afholder udgiften til den kommunalt eller privat arrangerede pasning efter stk. 1.

Stk. 4. Godkendelsen efter stk. 1 er blandt andet betinget af, at kommunalbestyrelsen i frikommunen redegør for, hvorledes ordningen tilrettelægges, således at følgende principper overholdes:

1) Prisen på tilkøbsydelsen skal afspejle de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved at producere og levere tilkøbsydelsen.

2) Konkurrenceforvridende effekter og krydssubsidiering må ikke forekomme.

3) Kommunalbestyrelsen må ikke opnå en økonomisk fortjeneste på tilkøbsydelser eller opkræve en lavere pris, end omkostningerne til produktion og levering af tilkøbsydelserne kan begrunde.

4) Tilkøbsydelser er ydelser, som ikke må erstatte de ydelser, borgeren ellers ville være berettiget til efter dagtilbudsloven eller anden lovgivning.«

9. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a. Erhvervs- og vækstministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune kan tilbyde trådløs internetadgang på udvalgte steder af relevans for turister og andre besøgende i frikommunen.

Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 er bl.a. betinget af, at kommunalbestyrelsen redegør for, hvorledes ordningen tilrettelægges, således at følgende principper overholdes:

1) Konkurrenceforvridende effekter skal begrænses.

2) Internetadgangen stilles til rådighed gratis eller mod en begrænset brugerbetaling.

§ 11 b. Erhvervs- og vækstministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune gives adgang til at gennemføre erhvervsudviklingsaktiviteter for iværksættere i en afgrænset periode, herunder at stille lokaler gratis til rådighed. Hermed fraviges § 13, stk. 2, 1. pkt., jf. § 9, stk. 4 og 6, i lov om erhvervsfremme om, at kommunernes erhvervsudviklingsaktiviteter ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv.

§ 11 c. Erhvervs- og vækstministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune kan stille krav om, at borgere betaler med betalingsinstrumenter i borgerservice. Hermed fraviges § 56 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, § 8, 2. afsnit, i lov om Danmarks Nationalbank og § 4, stk. 1, i møntloven om, at betalingsmodtager er forpligtet til at modtage kontant betaling for så vidt angår modtagelse af kontantbetaling i borgerservice.

Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsen i frikommunen stiller alternative betalingsmuligheder til rådighed for borgere, der ikke har adgang til et betalingsinstrument, og at borgerne ikke herved påføres væsentlige meromkostninger.«

10. Efter § 23 indsættes:

»§ 23 a. Miljøministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune kan undlade at træffe afgørelse om dispensation fra § 3 i naturbeskyttelsesloven, jf. § 65, stk. 3, i naturbeskyttelsesloven, når frikommunen udarbejder en pleje- og udviklingsplan vedrørende et af frikommunen ejet naturområde, der er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Stk. 2. Miljøministeren kan ved godkendelsen af et frikommuneforsøg efter stk. 1 stille krav til tilblivelsen og indholdet af pleje- og udviklingsplanerne.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke naturområder, der er beliggende inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde.«

11. I § 25 ændres »i § 15« til: »i § 15 og § 16«.

12. I § 25 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter § 15 og § 16 i sundhedsloven kan fraviges i forbindelse med forebyggende sundhedsydelser efter sundhedslovens kapitel 36 til børn og unge i den undervisningspligtige alder.«

13. Efter § 26 indsættes før overskriften før § 27:

»§ 26 a. Kommunalbestyrelsen i en frikommune kan stille krav om, at alment praktiserende læger skal videregive oplysninger om henvisninger i henhold til § 140 a, stk. 1, i sundhedsloven om vederlagsfri fysioterapi til frikommunen.

§ 26 b. En frikommune kan indgå et partnerskab på tværs af sektorer og områder inden for samme sektor om et samlet behandlingsforløb for personer med bopæl i frikommunen, som er i størst risiko for at ende på varig forsørgelse eller blive genindlagt flere gange. Frikommunen tilbyder i den forbindelse en samtale til relevante borgere med henblik på udarbejdelse af en plan for et samlet behandlingsforløb. Samtalen har til formål at understøtte den pågældende frikommunes muligheder for at lave forsøg med nye samarbejdsmodeller med øget fokus på, hvordan tidlig indsats og inddragelse af borgeren kan bidrage til at skabe mere sammenhængende patientforløb.

Stk. 2. Til brug for en frikommunes fastlæggelse af, hvilke af kommunens borgere, som skal tilbydes en samtale om et samlet behandlingsforløb i medfør af stk. 1, videregiver en sundhedsperson de nødvendige oplysninger om borgerens helbredsmæssige forhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til frikommunen. Tilsvarende kan der til brug for det angivne formål inden for den pågældende frikommune i nødvendigt omfang videregives oplysninger af den nævnte karakter. Frikommunen fastsætter kriterier til fastlæggelse af, hvilke typer af oplysninger, der betragtes som nødvendige. Der skal indhentes samtykke fra den berørte borger i forbindelse med den i stk. 1 nævnte samtale.«

14. Efter § 27 indsættes efter overskriften før § 28:

»§ 27 a. Social- og integrationsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune kan:

1) fastsætte en fast takststruktur til udmåling af kontant tilskud til borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service,

2) stille krav om, at alle foreninger og private virksomheder, som varetager arbejdsgiveransvaret efter §§ 95 og 96 i lov om social service skal være kommunalt godkendt, og

3) bestemme, at tilskuddet efter §§ 95 og 96 i lov om social service skal overføres til en kommunalt godkendt forening eller privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne.

Stk. 2. Godkendelsen af frikommuneforsøg efter stk. 1 er bl.a. betinget af, at kommunalbestyrelsen redegør for, hvorledes forsøgsordningen tilrettelægges, og at det sikres, at borgeren, hvor arbejdsgiveransvaret varetages af en privat virksomhed eller forening, som minimum har to godkendte leverandører at vælge imellem.

Stk. 3. Godkendelsen efter stk. 1, nr. 2, er desuden betinget af, at private virksomheder eller foreninger, der godkendes som leverandører af borgerstyret personlig assistance, under iagttagelse af ansættelsesretlige regler forpligtes til at ansætte hjælpere, der i dag er ansat direkte hos borgeren og af en nærtstående.

§ 27 b. Social- og integrationsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune på baggrund af standardiserede forud fastsatte kriterier kan anvende digital sagsbehandling ved imødekommelse af ansøgninger om bevilling af midlertidige ydelser efter § 83 i lov om social service.

Stk. 2. Godkendelsen efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsen redegør for, hvordan den digitale sagsbehandlingsproces tilrettelægges. Det forudsættes:

1) at borgere, som ikke kan eller har meget svært ved at benytte digitale medier til at ansøge om hjælp, får den fornødne hjælp til den digitale selvbetjening eller mulighed for at ansøge ad anden vej, og

2) at borgere, der ansøger via det digitale ansøgningsskema, får mulighed for at angive andre behov end de behov, der på forhånd er defineret i ansøgningsskemaet, og at kommunalbestyrelsen følger op på disse borgeres angivelse heraf i forhold til at sikre en helhedsorienteret vurdering af borgerens behov, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 27 c. Social- og integrationsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune, som led i at understøtte det rehabiliterende formål med hjælp efter § 83 og § 86 i lov om social service, kan fravige kravet i samme lovs § 89, stk. 1, om, at ansøgeren skriftligt skal oplyses om, hvilken hjælp der er bevilget samt kravet om, at ansøgeren skal have en ny skriftlig oplysning ved ændringer i hjælpen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I forbindelse med en afgørelse om hjælp efter §§ 83 og 86 i lov om social service skal kommunalbestyrelsen i stedet skriftligt beskrive borgerens konkrete udviklingsmål, samt hvordan det sikres, at de opstillede udviklingsmål nås. Løbende tilpasninger i hjælpen, der er nødvendige for at nå borgerens udviklingsmål, kan ske uden fornyet afgørelse. Såfremt udviklingsmålet for borgeren ændrer sig, forudsætter det en ny afgørelse.

Stk. 3. Godkendelsen efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsen redegør for:

1) hvordan borgeren inddrages i fastlæggelsen af egne udviklingsmål

2) hvordan og inden for hvilken tidsramme, der følges op på indsatsen, og opfyldelsen af de fastsatte udviklingsmål for borgeren, og

3) hvordan det sikres, at borgeren ved en eventuel klage over afgørelsen efter stk. 2 kan få de fornødne oplysninger om mål, indhold og omfang af den hjælp, der er truffet afgørelse om.

§ 27 d. Social- og integrationsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune som et fast årligt tilskud kan tildele støtte til parykker og brystproteser efter § 112 i lov om social service.

Stk. 2. Godkendelsen efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsen redegør for, hvorledes forsøgsordningen tilrettelægges, herunder hvordan det årlige tilskud beregnes.

§ 27 e. Social- og integrationsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i frikommunen kan træffe afgørelse om, at beboere i botilbud til længerevarende ophold, jf. § 108 i lov om social service, skal fraflytte botilbuddet i tilfælde, hvor:

1) kommunalbestyrelsen i frikommunen selv har pligt til at yde hjælp til borgeren, jf. § 9, stk. 1 og 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og

2) kommunalbestyrelsen i frikommunen selv er driftsherre for det pågældende botilbud.

Stk. 2. En afgørelse om fraflytning efter stk. 1 forudsætter:

1) at beboerens behov for pleje og støtte mv. efter serviceloven ikke længere varetages mest hensigtsmæssigt i det nuværende botilbud,

2) at kommunalbestyrelsen i frikommunen forgæves har forsøgt at motivere borgeren til at flytte til en anden bolig,

3) at kommunalbestyrelsen i frikommunen vurderer, at beboeren vil have mere gavn af et andet tilbud, herunder et andet botilbud, jf. §§ 107-108 i lov om social service, en almen plejebolig, jf. almenboliglovens § 105, eller et andet lejemål inden for lokalområdet samt anden hjælp og støtte, jf. lov om social service,

4) at en anden borger, som kommunalbestyrelsen i frikommunen har pligt til at yde hjælp, jf. § 9, stk. 1 og 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, står på venteliste til det pågældende botilbud, jf. § 108 i lov om social service,

5) at kommunalbestyrelsen i frikommunen anviser beboeren en anden bolig i et andet botilbud, jf. §§ 107-108 i lov om social service, en almen plejebolig, jf. almenboliglovens § 105, eller yder støtte til indflytning i et andet lejemål i lokalområdet,

6) at den anden bolig, jf. nr. 5, er egnet til beboerens husstand, hvis beboeren ønsker, at en ægtefælle, samlever eller børn fortsat skal indgå i husstanden,

7) at kommunalbestyrelsen i frikommunen tilbyder at afholde beboerens flytteudgifter, herunder udgifter til et eventuelt indskud, depositum og forudbetalt leje i boligen, flytning af møbler og en sådan indretning af boligen, at den svarer til indretningen i det fraflyttede botilbud. Når lejeforholdet om den anviste bolig ophører, tilbagebetaler udlejeren indskuddet med fradrag af foretagen modregning efter reglerne i kapitel 9 i lov om leje af almene boliger til kommunalbestyrelsen, eller depositum og forudbetalt leje med fradrag af foretagen modregning for lejerens forpligtelser overfor udlejer, herunder for eventuelle udgifter til det lejedes kontraktmæssige istandsættelse, og

8) at flytningen til anden bolig, jf. nr. 5, ikke medfører øgede boligomkostninger for borgeren i boperioden.

Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i frikommunen kan træffe afgørelse om, at ægtefæller eller samlevere til afdøde personer skal fraflytte den tidligere fælles bolig i et botilbud, jf. § 108 i lov om social service, som frikommunen er driftsherre for. Afgørelse om fraflytning forudsætter:

1) at kommunalbestyrelsen i frikommunen forgæves har forsøgt at motivere den pågældende til at flytte,

2) at kommunalbestyrelsen i frikommunen vurderer, at den pågældende ikke har behov for det pågældende botilbud, og

3) at kommunalbestyrelsen i frikommunen opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 4 og 5, nr. 6 for så vidt angår børn, og nr. 7 og 8.

Stk. 4. Det skal fremgå af beboerens boligdokument, at frikommunen kan træffe afgørelse om fraflytning, jf. stk. 1 og 2. Vilkåret skal i forbindelse med visitationen gøres klart over for borgeren og være fremhævet i boligdokumentet tillige med en beskrivelse af kriterier for, hvilke elementer der indgår i vurderingen af, hvornår beboeren ikke længere har gavn af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen i frikommunen skal orientere og inddrage en eventuel værge. Kommunalbestyrelsen i frikommunen skal inddrage og orientere pårørende, hvis beboeren ønsker det.

Stk. 5. Opsigelsesvarslet, jf. stk. 1 og 3, er 6 måneder til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag.

Stk. 6. Afgørelsen efter. stk. 1 og 3 skal indeholde:

1) begrundelse for, at beboeren ikke længere vurderes at have gavn af botilbuddet,

2) oplysning om, at kommunalbestyrelsen i frikommunen senest 3 måneder før opsigelsesperiodens udløb, jf. stk. 5, træffer afgørelse om, hvilken anden bolig borgeren visiteres eller anvises til, jf. stk. 3, nr. 3, og

3) oplysninger om beslutninger om den konkrete indsats, som iværksættes og formålet hermed, jf. lov om social service § 3, stk. 2, og om indsatsen i og vilkårene for tilbuddet.

Stk. 7. Afgørelsen efter stk. 1 og 3 kan påklages til det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Klagen har opsættende virkning. Kommunalbestyrelsens genvurdering skal foreligge inden 4 uger fra sagens modtagelse i frikommunen. En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som afgørelsen vedrører, jf. stk. 1 og 3, kan klage over frikommunens afgørelse, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.«

15. Efter § 29 indsættes i kapitel 3:

»§ 29 a. Der kan etableres et fælleskommunalt callcenter, som yder service til personer med bopæl i de kommuner, der deltager i det fælleskommunale callcenter.

Stk. 2. Det fælleskommunale callcenter har til brug for varetagelsen af den i stk. 1 nævnte service adgang til de deltagende kommuners elektroniske dokumenthåndteringssystemer.

Ministeren for by, bolig og landdistrikters område

§ 29 b. Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune efter aftale med almene boligorganisationer kan tilvejebringe lokaler til botilbud efter § 107 i lov om social service i eksisterende afdelinger med familieboliger uden at opfylde kravet i § 163, stk. 2, i lov om almene boliger mv. om at udskille de nævnte lokaler som en selvstændig afdeling.

Stk. 2. Lokalerne nævnt i stk. 1 lejes af frikommunen efter reglerne i lov om leje af erhvervslokaler. Uanset 1. pkt. skal lejen dog mindst svare til balancelejen med tillæg af den ydelsesstøtte, der ville være ydet, hvis lokalerne var udlejet som almene boliger.

Stk. 3. Lejeforholdet ophører senest ved udløbet af forsøgsperioden. Inden udløbet af forsøgsperioden aftaler kommunalbestyrelsen og udlejeren, om beboeren skal have ret til at blive boende som lejer enten på almindelige vilkår, jf. lov om leje af almene boliger, eller efter reglerne om udslusningsboliger i § 63 i lov om almene boliger mv., jf. § 4, stk. 3, i lov om leje af almene boliger. Hvis der ikke opnås enighed mellem frikommunen og udlejeren, skal beboeren flytte, og frikommunen skal tilbyde beboeren et andet botilbud.

§ 29 c. Kommunalbestyrelsen i en frikommune kan træffe afgørelse om, at en lejer af en almen plejebolig ikke har behov for at bo i den pågældende bolig. Kommunalbestyrelsen kan træffe en sådan afgørelse, når kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering har fastslået, at:

1) lejerens behov for pleje og støtte ikke længere varetages mest hensigtsmæssigt i den nuværende bolig,

2) en efterlevende ægtefælle eller en efterlevende samlever ikke har behov for en plejebolig, eller

3) en efterlevende ægtefælle eller en efterlevende samlever, som har behov for en plejebolig, bor i en bolig, der er egnet til to personer.

Stk. 2. Kun lejere, som kommunalbestyrelsen i frikommunen selv har pligt til at yde hjælp, jf. § 9, stk. 1 og 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Klageadgangen i § 58 c i lov om almene boliger mv. finder tilsvarende anvendelse på afgørelser efter stk. 1. Kommunalbestyrelsens genvurdering af sagen, jf. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal foreligge inden 4 uger fra sagens modtagelse i frikommunen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan på grundlag af en afgørelse efter stk. 1 opsige en lejeaftale om en kommunalt ejet almen plejebolig. Kommunalbestyrelsen kan endvidere på samme grundlag stille krav om, at en almen boligorganisation, en selvejende almen ældreboliginstitution og en region opsiger en lejeaftale om en almen plejebolig beliggende i en frikommune. Kommunalbestyrelsen sender kopi af kravet til lejeren.

Stk. 5. Opsigelsesvarslet ved opsigelse efter stk. 4 er mindst 6 måneder til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag.

Stk. 6. Opsigelse efter stk. 4 kan

Med lovforslaget ønsker regeringen at etablere yderligere hjemler til forsøg i de ni udvalgte frikommuner.

Lovforslaget bygger således videre på det fundament for forsøg i frikommunerne, som blev skabt med Folketingets vedtagelse af lov om frikommuner, der trådte i kraft den 1. juli 2012, og lov om ændring af lov om frikommuner mv., der trådte i kraft den 1. januar 2013.

Lovforslaget indeholder forslag til yderligere hjemler til konkrete forsøg i frikommunerne på en række forskellige områder. Lovforslagets hjemler til yderligere forsøg i frikommunerne er baseret på ansøgninger om nye forsøg, som kommunalbestyrelserne i frikommunerne har indsendt i navnlig frikommuneforsøgets fjerde ansøgningsrunde.

Herudover indeholder lovforslaget hjemler til udmøntning af ansøgninger om forsøg fra de samarbejder med frikommunerne om udvalgte centrale kommunale velfærdsområder, som regeringen tog initiativ til at etablere i foråret 2012.

Lovforslagets hjemler til nye forsøg vedrører en række forskellige områder. Som eksempler kan nævnes forsøg med etablering af seniorjob i private virksomheder, forsøg med afskaffelse af kontantkasser i borgerservice, forsøg med etablering af partnerskabsprojekt i sundhedssektoren med fokus på tidlig indsats og inddragelse af udsatte borgere i sammenhængende patientforløb og forsøg med individuelt iværksætterforløb af op til 12 ugers varighed for nye iværksættere, der har oprettet egen virksomhed.

Som det er tilfældet med de gældende forsøgshjemler, er der efter lovforslaget i de fleste tilfælde krav om, at den relevante ressortminister godkender kommunalbestyrelsens forsøgsønsker i henhold til frikommunens ansøgning, inden forsøg kan iværksættes. En række af lovforslagets forsøgshjemler giver dog kommunalbestyrelserne i frikommunerne adgang til at træffe beslutning om at iværksætte forsøg uden forudgående godkendelse.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2013.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Jan E. Jørgensen (V)

# 0

Det lovforslag, som vi skal behandle i dag, bygger jo på Venstres oprindelige forslag om frikommuner. Hele ideen med frikommuneforsøg er vores, og derfor er vi naturligvis som udgangspunkt meget positive over for lovforslaget. Det er glædeligt, at regeringen følger et af den tidligere regerings projekter til dørs.

Meningen med lovforslaget er at give ni udvalgte frikommuner mulighed for 27 nye forsøg, og det er forsøg, der kommer vidt omkring. Jeg vil godt lige hurtigt regne dem igennem:

Der er et forsøg med friere rammer for frivilligt og ulønnet arbejde ved offentlige kommunale virksomheder for dagpenge- og efterlønsmodtagere uden fradrag i offentlig ydelse.

Så er der et forsøg med graduering af løntilskud ved ansættelse i private virksomheder.

Forsøg med etablering af seniorjob i private virksomheder.

Forsøg med flere engelsksprogede fag i folkeskolen.

Forsøg med udvidelse af åbningstiderne i daginstitutioner ved merkøb.

Forsøg med etablering af gratis trådløs internetadgang på udvalgte lokaliteter.

Forsøg med at stille ledige kommunale lokaler til rådighed for iværksættere.

Forsøg med afskaffelse af kontantkasser i borgerservice.

Forsøg med fremrykning af obligatorisk digital selvbetjening.

Forsøg med fritagelse for myndighedsbehandling i dispensationssager om tilstandsændringer i områder omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Forsøg med dispensation fra kravet om adskillelse mellem botilbud og boligafdeling.

Forsøg med mulighed for flytning af enker og enkemænd i ægteparplejeboliger til plejeboliger for enlige.

Forsøg med obligatorisk digital selvbetjening efter lov om bygnings- og boligregistrering.

Forsøg med fritagelse for udarbejdelse og indsendelse af ligestillingsredegørelse hvert andet år.

Forsøg med fritagelse for informeret samtykke til forebyggende sundhedsundersøgelser til børn og unge.

Forsøg med kommunal inddragelse ved lægelig henvisning til vederlagsfri fysioterapi.

Forsøg med etablering af partnerskabsprojekt i sundhedssektoren.

Forsøg med ændret administration af borgerstyret personlig assistance.

Forsøg med digital sagsbehandling.

Forsøg med beskrivelse af udviklingsmål i stedet for konkret beskrivelse af bevilligede ydelser.

Forsøg med mulighed for flytning af borgere i botilbud.

Forsøg med fast tilskudsbeløb til brystproteser i stedet for konkret vurdering.

Forsøg med fast tilskudsbeløb til parykker i stedet for en konkret vurdering.

Forsøg med service via fælleskommunale callcentre.

Forsøg med forlængende forsørgelsesydelse efter ophør af sygedagpenge.

Forsøg med kommunalt finansieret lønudgift for visse unge i praktik som led i en uddannelsesaftale.

Endelig forsøg med individuelt iværksætterforløb af op til 12 ugers varighed for nye iværksættere, der har oprettet egen virksomhed.

Som man kan høre, er det jo nærmest 27 selvstændige lovforslag, vi skal behandle, og jeg vil sige, at jeg glæder mig til at se frikommunerne vise, hvad kommunalt selvstyre kan udrette. Det er vigtigt, at frikommuneforsøget bliver så ambitiøst og ubureaukratisk som overhovedet muligt. Kommunerne får lov til at gå nye og andre veje, men skal samtidig også vise, at de kan skabe nye løsninger, der kommer hele den kommunale sektor til gavn, og det har vi brug for.

Det er vigtigt, at kommunerne får mulighed for at finde ud af, om der er en alternativ måde at gøre tingene på, så den offentlige sektor kan køre lidt længere på literen. Når vi har verdens dyreste offentlige sektor, skal vi også have verdens bedste. Centrale krav kan nogle gange vise sig som en hindring for lokale ideer og løsninger, og i stedet for at vi sidder her centralt på Christiansborg med den store kogebog, så lad os da give kommunerne frihed i opgaveløsningen, den frihed, som mange af dem ønsker sig. Kommunerne får frie tøjler på en række områder og får afprøvet, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og derefter kan man så udbrede de mest succesfulde projekter til resten af landets kommuner.

Der vil være enkelte af de her projekter, som vi fra Venstres side kan være noget skeptiske over for, men det nytter jo ikke kun at give frihed til de forsøg, vi synes er en god idé. Vi må være så liberale, at vi også giver frihed til de forsøg, vi måske på forhånd er lidt skeptiske over for, og så kan vi jo bagefter se, hvordan det så er gået.

Til sidst vil jeg så bede regeringen om at komme ud af starthullerne og se på de forsøg, der bevisligt har en positiv effekt, og derefter give de øvrige kommuner i landet lov til at gå i gang på disse områder. Vi bør således allerede nu plukke de lavthængende frugter og indføre de tiltag, der kan blive til gavn for borgerne i alle landets kommuner. Venstre vil derfor presse på for at udbrede de bedste erfaringer så hurtigt som muligt.

Venstre stemmer for lovforslaget. Som sagt tidligere er frikommunerne en blomst, der er groet i vores have, og som vi nu med glæde ser vokse sig stor og flot.

Simon Kollerup (S)

# 1

Da jeg for godt et år siden stod her på talerstolen i forbindelse med lovforslaget om at etablere det her frikommuneforsøg, forsøgte jeg at understrege, at regeringen gerne ville bruge det her til at udvikle den offentlige service og den offentlige velfærd til gavn for borgerne. Jeg fremhævede også, at vi jo ønsker at gøre det i samarbejde med kommunerne fremfor ved regulering af processer og tvang dikteret her fra Christiansborg. For selv om Danmark er et lille land, er det ude i kommunerne, man er helt tæt på borgernes hverdag, og det er der, man har den bedste føling med danskernes ønsker og behov. Det er så også derfor, regeringen nu gennemfører den fjerde runde af forsøget med frikommuner, for forsøget er ikke til for blot at give frihed på udvalgte områder til de kommuner, som er med i forsøget – der er ni kommuner med – men frikommuneforsøget er i virkeligheden først rigtig spændende for hele Danmark, når resultaterne fra de forskellige forsøg, vi har sat i gang, hjælper os til at vise nye veje frem mod udviklingen af den offentlige service og velfærd.

Det lovforslag, vi så står med i hånden nu, giver så de ni udvalgte frikommuner mulighed for at afprøve en række nye forsøg. Det er forsøgsforslag, som kommunerne selv er kommet med, fordi jeg som sagt tror på, at det er kommunerne, der selvfølgelig bedst selv ved, hvor der er behov for forbedringer.

Jeg havde egentlig tænkt mig, at jeg ville nævne nogle af de her forslag, men jeg kan godt se, vi er ved at have udtømt listen, men jeg vil alligevel prøve bare at nævne et par stykker så, for jeg synes også, det er med til at vise noget om den vilje og det engagement, der er til at forsøge at skabe en bedre offentlig sektor. Man får bl.a. mulighed for nu at lave seniorjob med tilskud i private virksomheder, og vores håb er jo selvfølgelig, at det er et forsøg, man vil kunne følge i en retning, så man vil se, at det vil kunne hjælpe endnu flere ledige seniorer til at komme i arbejde. Derudover giver vi mulighed for, at man i frikommunerne kan yde økonomisk støtte til venner og familie, der hjælper med at passe en plejekrævende borger. Det vil give nogle bedre muligheder for, at nogle borgere kan få en mere personlig hjælp, ligesom der ikke er nogen tvivl om, at det selvfølgelig også vil aflaste kommunen. Det er selvfølgelig ikke uden bekymring, man gør sådan noget, men vi tør gøre forsøget, fordi det er inden for rammerne af vores frikommuneforsøg, og fordi det er noget, vi skal blive klogere på.

Til sidst vil jeg nævne de mange forsøg, som er med til at give en hjælpende hånd til vores iværksættere. Det tror jeg kan blive rigtig spændende at følge, for hvis der er noget, vi har behov for i Danmark i de her år, er det, at det nye erhvervsliv blomstrer frem, at iværksætterne lykkes med deres ideer, med deres ambitioner om at skabe nye virksomheder, og der kan vi i hvert fald se, at i de forsøg, der ligger her, bl.a. med lokaleleje fra kommunens side, man kan stille lokaler til rådighed osv., er der nogle tanker om, hvordan vi kan give en hjælpende hånd til de iværksættere, som skal danne fremtidens erhvervsledere og senere også skabe fremtidens arbejdspladser i Danmark. Det synes jeg er positivt.

De i alt 53 nye forsøg skal være med til at vise, hvordan vi fører Danmark ind i fremtiden, og hvordan vi former den velfærd, vi alle sammen har gavn af, og derfor synes jeg, at frikommuneordningen og de mange nye forsøg, der er med i den her runde, er den helt rigtige måde at afprøve nye metoder, der forhåbentlig kan være med til at vise os nogle nye veje. Og jo, jo, man kan godt være skeptisk over for noget af det, det er vi også, det tror jeg alle partier er, jeg går ikke ud fra, at der er nogen, der kan se sig fri for, at der er en enkelt ting hist og her, hvor man tænker: Hmm, var det lige nu, det skulle gøres? Men det er jo hele konceptet med det her. Konceptet er, at nu prøver vi tingene af, nu ser vi, hvad effekt der kommer ud af det, og så må vi så her i Folketinget forpligte hinanden på, at vi får det evalueret rigtig godt og grundigt, sådan at de isolerede forsøg, der er, kan blive brugt til noget fornuftigt, og at de gode af dem kan blive lavet til lovgivning til gavn for hele landet. Så derfor kan Socialdemokratiet også støtte lovforslaget.

Morten Marinus (DF)

# 2

Tak for det. Forslaget, som vi behandler i dag, indeholder som sagt en hjemmel til alle de her nye forsøg under frikommuneordningen.

Nu hørte jeg godt, at Venstres ordfører ville tage hele æren for at være idémager til frikommuneforsøget, men det vil vi nu også godt i Dansk Folkeparti tage æren for. Vi har i hvert fald mange gange påberåbt os, at det er her i vores have, at den blomst har groet. Jeg var lige ved at slå det op, da Venstres ordfører holdt sin ordførertale. I de første artikler, jeg kan finde om det, står Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne nævnt som idémagere. Men det er jo sådan, at en succes har flere fædre – den deler vi selvfølgelig gerne med andre partier – hvorimod en fiasko højst har en.

Men vi er i hvert fald glade for, at vi nu kan sætte fjerde runde i gang i de her frikommuneforsøg. I Dansk Folkeparti er vi stolte af, at vi kan udvide ordningen med endnu flere forslag, som vi så kan prøve af ude i kommunerne. Så må vi derefter konstatere, om de kan briste eller bære, om der efterfølgende skal komme konkrete lovforslag. Det nævnte den socialdemokratiske ordfører jo også.

Jeg vil heller ikke komme ind på de her mange forsøg. Vi har jo været det meste af listen igennem. Men når man kigger listen igennem, vidner den jo om, at der er iderigdom og gåpåmod i de her deltagende kommuner og blandt dem, der har valgt at gå ind i projektet. Det er naturligvis godt, og det er vi i Dansk Folkeparti rigtig glade for og positive over for.

Der er selvfølgelig også nogle ting, hvor man kan spørge, om det nu også er en god idé. Det er selvfølgelig også lidt bekymrende, når vi læser de mange høringssvar, der er om flytning af folk i sociale boligbyggerier uden deres samtykke. Derfor vil vi i Dansk Folkeparti nok her i det videre arbejde i udvalget mellem anden og tredje behandling stille nogle opklarende spørgsmål om netop det forslag.

Men alt i alt støtter Dansk Folkeparti grundlæggende det samlede lovforslag, så vi kan afprøve endnu flere forslag ude i frikommunerne og se, hvordan de virker i praksis.

Marlene Borst Hansen (RV)

# 3

Det her lovforslag er jo, som det også er blevet sagt af de tidligere ordførere, en videreførelse af hele frikommuneloven, hvor ni frikommuner for lov til og hjemmel til en række konkrete forsøg på en række konkrete områder.

Med det her lovforslag giver vi lov til 27 nye forsøg. Vi vil bl.a. give lov til forsøg med friere rammer for frivilligt og ulønnet arbejde ved offentlige kommunale virksomheder, og vi giver lov til forsøg med etablering af gratis trådløst internet på udvalgte lokaliteter. Det er 27 nye forsøg med stor spændvidde.

Det er ikke alle forsøg, der lige har groet i De Radikales baghave, og det kunne jeg høre eller ikke er tilfældet for Socialdemokraterne. Det er det nok heller ikke for Dansk Folkeparti eller for nogen af de andre partier. Det er faktisk det, der lige præcis er det særlige ved frikommuneforsøg. Vi hylder faktisk det kommunale selvstyre, også når de gør noget, som vi måske ikke sådan partimæssigt er helt enig i, for hvis vi kun skulle lave forsøg med tiltag, der først skulle findes flertal for her i Folketinget, var det i hvert fald ikke 27 forsøg, vi kom op på. Så var det måske kun et par stykker, og så giver det hele jo ikke nogen mening.

Derfor: Fordi vi hylder det kommunale selvstyre, og fordi vi ønsker at give rum for forsøg, der alle har til hensigt at afprøve, om de nuværende regler og love kan udfordres, siger vi i Radikale Venstre i dag ja til lovforslaget og de 27 nye forsøg.

Sanne Rubinke (SF)

# 4

Tak. Jeg taler i dag på vegne af fru Lisbeth Bech Poulsen i den her sag.

Regeringen sætter nu den her stribe af frikommuneforsøg i søen, og i den forbindelse er der ligesom tidligere nogle forsøg, som er mere omstridte end andre. Det fremgår jo også som nævnt af de mange høringssvar. Og ja, der er også nogle af de her forsøg, som efter SF's mening er mere oplagte end andre. Men i stedet for at gå ind og finkæmme alle forslagene og fokusere på worst case scenarios mener vi, at man skal se fordomsfrit på de foreliggende forslag.

For frikommuneforsøgene skal jo, ligesom det også fremgår af bemærkningerne, først og fremmest ses i lyset af regeringens ønske om at samarbejde med kommuner og regioner om at iværksætte en reform af den offentlige sektor med fokus på netop tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering. Og hvis man vil det, skal man også være parat til at springe ud i noget nyt og slippe kommunerne mere fri.

Det er vi i SF parate til, hvorfor vi ligesom tidligere siger ja til den foreliggende samling af forslag til frikommuneforsøg.

Finn Sørensen (EL)

# 5

Mange tak, formand. Det er fint at lave forsøg, også i kommunerne, og Enhedslistens støttede også det lovforslag, vi behandlede sidste år om det her spørgsmål. Men vi forbeholder os retten til – og det synes vi at alle medlemmer af Folketinget både har ret og pligt til – at foretage en konkret analyse af det lovforslag, der skal behandles. Der må vi bare sige, at som det her ser ud som den samlede pakke, det er, kan vi ikke støtte det. Vi vil derfor bede om, at lovforslaget bliver delt op, sådan at vi i hvert fald har mulighed for – selv om vi godt kan høre, hvor flertallet ligger – gennem stemmeafgivning at forsøge at forhindre de af forsøgene, som vi mener er principielt helt forkerte.

Som sagt er det jo fint med frihed til kommunerne og fint med kommunalt selvstyre. Det går vi ind for alle sammen, men er der grænser for frihed? Ja, det er der for en hvilken som helst frihed på et hvilket som helst område. Der findes ikke noget, der hedder absolut frihed. Det gør der heller ikke, når vi taler om det kommunale selvstyre. Det er jo Folketinget, der lægger de lovmæssige rammer for kommunernes aktiviteter. Sådan skal det også være, fordi vi gerne vil hylde og sørge for, at nogle fælles principper om borgernes retssikkerhed, om velfærd og om forsyningssikkerhed – bare for at nævne nogle helt centrale elementer – bliver efterlevet.

Der må vi bare sige, at når vi kigger ned over den her lange stribe af forslag, så hæfter vi os især ved nogle lovforslag, der faktisk giver kommunerne frihed til at tage nogle rettigheder fra borgerne, som de har i dag. Der mener vi faktisk, at vi som Folketing har en pligt til at sige, at vi ikke ønsker den slags forsøg, sådan at vi ligesom kan få en politisk afklaring af det. Der kan det ikke nytte noget, at man bare gemmer sig bag – hvad skal vi sige? – flotte ord om fornyelse, frihed, selvstyre osv. Der er politik i tingene.

Der er helt sikkert gode forslag og gode forsøg, som sikkert også kan berige vores lovgivning herinde, når de er blevet gennemført, ingen tvivl om det, men i de forslag, vi hæfter os ved – og her må vi slå bak – er den gennemgående trend, at det handler om at lette livet for myndighederne. Det handler ikke om at lette livet for borgerne. Det er en diskussion, som vi måske har mere og mere brug for at tage i det her Folketing, nemlig at systemet forstået som myndighederne på alle niveauer altså er til for borgernes skyld og ikke omvendt.

Så vil jeg gerne lige kommentere nogle af de forslag, som får nakkehårene til at stritte i en grad, så vi må sige, at vi ikke kan købe en pakke, hvori de indgår. Det ene er spørgsmålet om – og det er allerede det første, vi ramler ind i – at dagpenge- og efterlønsmodtagere kan udføre frivillige ulønnede aktiviteter for offentlige virksomheder i kommunalt regi, hvor der udføres sociale tjenesteydelser. Det er fint at lempe på reglerne, og det har vi diskuteret tidligere her i salen, sådan at dagpenge- og efterlønsmodtagere har mulighed for at udføre frivilligt arbejde, uden at der sker fradrag i deres ydelse.

Men her taler vi jo altså om, at der sådan set ikke er nogen principper forbundet med det, andet end at kommunerne kan begynde at spekulere i at anvende frivillige som erstatning for ordinær arbejdskraft med alle de problemer, der er i det – ikke kun i forhold til fortrængning af ordinært ansatte, hvilket er en meget, skal vi sige, usømmelig og speget affære for kommunerne, men også i forhold til forsyningssikkerhed, borgernes sikkerhed, de ansattes og de – i gåseøjne – frivilliges sikkerhed, med hensyn til hvilke forsikringer de er omfattet af osv. Alle de ting er der peget på i høringssvarene, især i svaret fra BUPL og også fra en lang række andre fagforbund, og der mener vi simpelt hen bare, man skal sige klart og tydeligt politisk, at sådan en udvikling og sådan en anvendelse af de frivillige ønsker vi ikke. Så det er bedre at stryge det og så tage en principiel diskussion her i salen af, hvordan vi mener at frivillige skal anvendes ude i kommunerne. Det har vi også nogle synspunkter på. Det kan vi vende tilbage til.

Det næste sted, hvor vi stejler, er jo det, der hedder tilkøb af pasning ud over normal åbningstid i dagtilbud. Der vil jeg igen, for at det ikke skal blive for langt, henvise til flere høringssvar, ikke mindst fra BUPL, der jo er meget skarpe og konkrete. For at sige det kort: Det forslag handler om mere brugerbetaling, øget ulighed. Også dér må vi sige fra af principielle grunde.

Så er der, og det er i småtingsafdelingen, men tiden løber, så jeg skal måske lige springe frem til to punkter, det må jeg så tage meget summarisk. Det er den indre administration er BPA-ordningen, hvor vi mener, at man laver et dybt indgreb i de handicappedes rettigheder i forhold til personlig assistance.

Den næste klump er tvangsdigitalisering, som vi siger det for at gøre det nemt for Enhedslisten, og det ikke skal blive for langt af hensyn til formanden. Jeg tror, at alle i salen ved, hvad det er, vi mener med det. Der er en stor gruppe borgere, ældre og andre borgere, man simpelt hen skiber af. Sådan nogle forsøg har vi ikke brug for.

Så er der hele spørgsmålet om, at man for borgere i botilbud og deres enker eller enkemænd, samlevere, laver et dybt indgreb i deres ret til den bolig, de nu engang har.

Der er flere, men jeg kan godt se på formandens truende adfærd, at jeg skal se at komme ned. Så det må vi jo vende tilbage til i den videre behandling. Undskyld, det blev lidt langt, formand.

Leif Mikkelsen (LA)

# 6

Tak for det. Jeg går ud fra, at ministeren sidder og glæder sig over, at ministeren ikke udelukkende er afhængig af sit parlamentariske grundlag i den her sag, for vi kan konstatere, at det jo så ville blive et stivbenet og på alle måder centralistisk system med mangel på demokrati, hvor man ikke har tillid til lokalt valgte deltagere i det demokratiske system overhovedet, og hvor det alene er det, der bestemmes i denne sal, der skal gælde helt ud til det yderste mandat. Det kunne der være nogle af dem, der i øjeblikket med de der meningsmålinger, vi har, skulle tænke over. Når man taler om Enhedslisten, synes jeg det er bevist med al tydelighed fra denne talerstol netop nu, at det ville blive et helt andet samfund. Så jeg går ud fra, at ministeren glæder sig over, at vi er andre, der gerne vil bære på demokratiske spilleregler her og har tillid.

For det er faktisk meget godt at have præcis sådan en debat i det her år, hvor der skal være kommunalvalg. Det er et signal herfra om, at den styreform, der eventuelt skal være i kommunerne, som jo omsætter en stor del af den offentlige økonomi, er rammestyring, og at det faktisk har betydning, hvem man vælger til byrådene, også når vi når til november måned i år. For de skal have frihedsgrader derude til at tilrettelægge tingene for borgerne, så borgerne kan se, at det faktisk ikke er ligegyldigt, hvem vi vælger til byrådene. Det faktisk nogle, der vil borgernes vel og har frihed til det, og som ikke i alle spørgsmål skal læne sig op ad en argumentation, som vi så tit har hørt, nemlig at det har de bestemt inde på Christiansborg, så det kan vi ikke gøre noget ved. Det er sådan set ærgerligt i et lokalt demokrati.

Derfor vil jeg gerne understrege, at jeg synes, det er godt, at ministeren kommer med det her lovforslag, som er en forlængelse af det, vi har startet med frikommuneforsøg. Vi har sådan set et slogan hos os, der hedder »Slip kommunerne fri«, så vi får beslutningskompetencen så langt ud som muligt. Derfor er det da vort håb, at det, der nu er et forsøg, bliver til dagligdag en dag, bliver til virkelighed. Det må være formålet med forsøget, og derfor er det også specielt, at man overhovedet kan være imod forsøget, som er afgrænset og indhegnet, og som man kan stoppe igen, hvis det falder forkert ud. Så det er specielt at være imod et forsøg, for det er jo dræbende for al udvikling i det her samfund.

Så jeg vil bare understrege, at det her er et godt skridt. Vi går gerne videre, så det en dag ikke hedder forsøg og ikke er begrænset til et antal kommuner. Vi kan jo også se af nogle af svarene, at det giver bureaukrati i form af ansøgninger og dokumentation osv. Vi vil gerne komme længere en dag, så alle de her ting, som bliver afprøvet nu, bliver dagligdag og bliver noget, der forvaltes i kommunerne, sådan at borgerne bliver meget mere opmærksomme end i dag på, hvem de vælger til at bestemme, og så det ikke er nogle, der kun er centralister og ikke tør friheden. For hvis ikke vi flytter friheden ude i kommunerne, kommer den ikke i nærheden af borgerne. Der kan man så tage stilling til, hvilke folk man vil have til at sidde og administrere det her.

Så vi går meget ind for det her, og vi er sådan set klar til gå videre, hvis ministeren skulle få den gode idé, at komme med mere af samme skuffe. Og jeg vil gerne betrygge ministeren i, at hun heller ikke, hvis der kommer mere af samme slags, skal være afhængig af sit parlamentariske grundlag. Vi er andre, der gerne vil hjælpe til. Tak.

Mike Legarth (KF)

# 7

Tak, hr. formand.

Der er jo rigtig mange gode ting i det her lovforslag, og overordnet set støtter vi tankerne og ideerne med det, men jeg skal allerede fra starten annoncere, at vi har to forbehold, hvor vi skal have fundet en løsningsmodel, for at vi kan støtte det.

Men først til alt det positive, nemlig at der er ni frikommuner, der her får lov til at iværksætte 27 nye forsøg, hvor de får lempet de regler og vedtægter og andre ting, der forhindrer dem i at gøre det, de egentlig gerne vil. Det er en god dagsorden, den giver vi fuld opbakning, og vi synes, det er helt rigtigt, at man har modet til at tænke nyt og anderledes og gøre tingene lettere, enklere og billigere. Så på den måde er vi helt med på, at den dagsorden skal sættes, og vi kan kun rose ministeren for at have sat den dagsorden og prøve at finde nogle gevinster og nogle fordele.

Men vi synes til gengæld også, at det skal ses i sammenhæng, og der er altså to ting, som gør sig gældende fra vores synspunkt. Det er det, som vi tidligere har annonceret, nemlig at selv om det er i forsøgsordninger, kan vi ikke medvirke til, at vi udvider den offentlige forretning, hvis den konkurrerer mod det private erhvervsliv. Så der er et lille forbehold der. Det mener jeg sagtens vi kan løse under udvalgsbehandlingen, men det er bare for at indikere, at vi ikke medvirker til, at det offentlige tager markedsandele fra det private.

Så til det vigtigste punkt: Lægeforeningen har peget på den idé, man har fået i en kommune, om, at når det handler om ældre medicinske patienter eller folk, der lider af stress, angst eller depressioner, skal det være muligt for en kommunal sagsbehandler at indhente lægeoplysninger uden forudgående samtykke fra patienten. Det mener vi er for vidtgående, det er vi simpelt hen imod, og der støtter vi Lægeforeningens synspunkt, for selv om det er en forsøgsordning og alt muligt andet, mener vi, at vi er nødt til at beskytte den enkeltes oplysninger og ikke krænke sådan helt basale personlige rettigheder.

Så det punkt er vi altså nødt til at bede om bliver ændret, omformuleret, pillet ud eller noget, for Det Konservative Folkeparti kommer ikke til at medvirke til at sikre i et i øvrigt udmærket forslag, at en kommunal medarbejder uden samtykke fra patienten kan indhente fortrolige oplysninger fra en lægejournal og bruge dem, fordi det handler om en ældre person med en medicinsk sygdom eller en, der lider af stress, angst eller depressioner. Der er en positiv tankegang, men det bryder bare med nogle basale rettigheder, synes jeg. Så det vil jeg gerne høre ministerens kommentar til og synspunkter på, altså hvordan hun læser den indsigelse og det synspunkt, jeg her afgiver på vegne af Det Konservative Folkeparti.

Der er endnu ingen debatindlæg...