Her i Folketingssalen taler vi meget hyppigt om rygning og tobak, når vi drøfter sundhedspolitik, og det gør vi med meget god grund. Tobak er en alvorlig faktor, faktisk den største og alvorligste enkeltfaktor i forhold til udvikling af sygdom og død i Danmark. Det er træls, men det er nødvendigt at repetere, at 14.000 danskere dør hvert eneste år af en sygdom, som har relation til tobak og rygning. Det er altså dybt, dybt alvorligt for rigtig mange, ja, faktisk udgør de 14.000 dødsfald cirka en fjerdedel af alle dødsfald i Danmark.

Politisk er vi klar over den her situation. Vi har erkendt, at tobak skal tages alvorligt, det er skadeligt, og det er et stort sundhedsmæssigt problem. Vi handler politisk på den her erkendelse. Børn og unge er en særlig udsat gruppe; de er sårbare, og derfor er der helt naturligt et særligt ansvar at bære for voksne i forhold til børn og unge. Det er klart en forældreopgave hovedsagelig at bære ansvaret for, at børn og unge sikres et sundt og et godt liv. Normalt plejer jeg at sige, at forældrenes ansvar ikke kan gradbøjes. Det er stort, det er meget, meget stort.

I forhold til børn og unge og det at udsætte sig for sundhedsskadelige stoffer som tobak og alkohol opstår problemet jo ved, at børn og unge ikke indser de farlige konsekvenser af at have et forbrug. Vi ved i dag, at hver tiende ung på 15 år ryger, og det til trods for at loven siger, at man skal være 18 år for at købe tobak. Forældreansvaret er stort, men det er også et samfundsmæssigt ansvar. Det er et ansvar, som alle voksne, myndighedshavende personer bliver pålagt, også gennem folketingsvalget.

Forventningen er, at Folketinget træffer nogle beslutninger, sætter nogle strukturer og nogle lovmæssige rammer op for folks gøren og laden i vores land. Regeringens mål er helt klart, at vi skal gøre, hvad vi kan for at forebygge sygdomme. Vi skal fremme ligheden i sundhed, og vi skal i den her sammenhæng gøre, hvad vi kan, for at børn og unge ryger og drikker så lidt som muligt. Vi tager i dag også et politisk ansvar. Vi handler, vi drøfter nogle lovændringer, og det er dem, vi nu tager fat på her i dag.

Lovforslagets ændringer går ud på primært tre ting: For det første skal der være en bedre håndhævelse af de forbud, vi har i øjeblikket i forhold til salg af tobak og alkohol til unge under 18 år. Og derfor indføres der nu en pligt til at forlange gyldig billedlegitimation, sådan at alle salgssteder, hvor man måtte være i tvivl om en ungs alder, skal kræve en billedlegitimation.

Det indføres også, at der skal være en obligatorisk skiltning i butikkerne med autoriserede skilte, som fortæller, hvordan regelsættet er i forhold til aldersgrænse og det at skulle vise billedlegitimation.

Det tredje, der sker, er, at vi fordobler bødestraffen. Vi indfører rent faktisk nogle bøder, som vi tror kan have en præventiv effekt i forhold til detailhandelen alle de steder, hvor der sælges både tobak og alkohol. Og regelsættet gælder både tobak og alkohol. Ved førstegangsovertrædelse bliver bøden på 5.000 kr., ved andengangsovertrædelse på 10.000 kr. og ved tredjegangsovertrædelse på 20.000 kr. Det tror vi detailhandelen vil føle som en straf, der kan mærkes, og derfor vil det også have en præventiv effekt.

Det er jo rent faktisk sådan, at loven i dag er meget klar, men vi ved også, at den brydes mange, mange gange hver eneste dag. Vi har en klar opfattelse af, at det bliver svært at lave meget grundig kontrol på det her område, men vi ved med os selv, og vi tror, at bødestraffen, som hæves, vil have den her præventive effekt. Og dermed tror vi også, at de tre konkrete tiltag her vil sikre, at detailhandelen i højere grad vil bære det ansvar, de har, og som de ved de har.

Sluttelig skal jeg sige, at lovændringen, der er lagt op til her i dag, også vedrører tobaksdirektivet i forhold til den europæiske lovgivning. Og der retter vi den danske lovgivning til, sådan at man på internettet ikke længere må reklamere for de udsalgssteder, hvor man sælger tobaksvarer og tobaksprodukter. Fra socialdemokratisk side er vi rigtig glade for, at vi er nået hertil, og vi håber – det kan vi også fornemme nu, hvor Venstre allerede har udtrykt sig positivt i forhold til ændringerne i de her to lovkomplekser – at vi får et bredt politisk flertal bag den her lovændring.

Tak. Jeg skal beklage, at jeg sådan kommer hastende ind.

Rygning er faktisk den største dræber, vi har i Danmark. Det er forfærdeligt, men det er ikke desto mindre sandt. Rygning rangerer som risikofaktor langt over forhold som fysisk inaktivitet, alkohol, dårlig kost, ulykker på arbejdet eller i fritiden, stofmisbrug og trafikuheld, når det gælder risikoen for kronisk sygdom og for tidlig død. I modsætning til så mange andre sundhedsmæssige forhold er det ovenikøbet et forhold, vi har gode muligheder for at påvirke politisk.

Den rygelov, vi har, har på lange strækninger været en fantastisk succes. Den har nedbragt antallet af rygere markant, og den har ændret holdningen til rygning. Der er dog fortsat udfordringer. Selv om antallet af unge rygere også falder, er det stadig hver fjerde af eleverne i 9. klasse, der ryger jævnligt. 10 pct. af de 15-årige i Danmark ryger dagligt. En del af dem vil holde op, når de bliver ældre, får børn, får ansvar og den respekt for konsekvenser, der melder sig med alderen. Men ikke alle holder op. Og vi ved med statistisk sikkerhed, at dem, der har størst held med at holde op, når først de er begyndt, er de mennesker, der i forvejen har ressourcerne i form af uddannelse, i form af job, i form af gode vilkår.

Det er nemmere at lade være med at begynde at ryge, end det er at holde op, fordi rygning er afhængighedsskabende fysisk og for mange også psykisk. Rygning slår hver anden bruger ihjel gennem en rygerrelateret sygdom. Der er derfor alle menneskelige, sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske grunde til at sætte alt ind på at undgå, at der rekrutteres nye unge rygere. Derfor har regeringen og Enhedslisten lagt vægt på indsatsen over for unge, sådan som det er tydeligt i den aftale om stramning af rygeloven, som vi vedtog sidste år. L 113 er en udløber af denne aftale.

Kræftens Bekæmpelse dokumenterede i en undersøgelse sidste år, hvor utrolig let det er for unge at købe cigaretter i den danske detailhandel. Det kan jo undre, når det allerede af helt indlysende grunde er ulovligt at sælge tobak til unge under 18 år. L 113 har til formål at ændre dette. Det bliver nu et krav, at de handlende kræver billedlegitimation, hvis de er i tvivl, om en kunde er over eller under 18 år. Vi hæver også bødestraffen for at sælge tobak og alkohol til mindreårige.

Det er gode forslag. Det vil forhåbentlig have en umiddelbar effekt, da vi tager det for givet, at landets handlende vil overholde landets love, og at vedtagelsen utvivlsomt vil give fornyet opmærksomhed om loven. Måske kan det også ændre holdningen i befolkningen, således at der bliver en entydig opfattelse af, at tobak er et produkt for voksne og hverken for børn eller unge.

I Radikale Venstre tror vi ikke, vi er i mål med den nye rygelov og L 113, men vi tager et væsentligt skridt i den rigtige retning for at standse rekrutteringen af nye rygere. Og vi kan støtte lovforslaget i sin helhed.

Jeg opdagede, at Folketinget var utrolig hurtigt i dag, så jeg måtte tage benene på nakken, men jeg nåede det.

Jeg kan på vegne af Enhedslisten sige, at vi støtter forslaget. Det er jo en del af en aftale, som vi lavede med regeringen i foråret sidste år, og hvor vi på en række forskellige punkter forsøger at lave en indsats, som kan nedbringe tobaksforbruget blandt unge, og i det her forslag handler det så også om at nedbringe alkoholforbruget blandt unge.

Som jeg kunne høre at den foregående ordfører også var inde på, er forebyggelse, både når det gælder tobak, og når det gælder alkohol, jo mange, mange forskellige ting; der skal mange initiativer til, og det her er blot et af dem. Nogle af de andre initiativer, vi har taget, har bl.a. været at hæve priserne på alkohol og tobak, altså at gøre det dyrere at bruge nogle af de her produkter. Et andet initiativ er det, der er en del af den forebyggelsespakke, den rygepakke, som vi vedtog i foråret sidste år, og som handler om at skabe røgfri miljøer på børneinstitutioner og på skoler. Samtidig har de partier, som er en del af satspuljekredsen, også lavet en aftale, hvor man laver en særlig indsats for at bekæmpe rygning blandt unge. Så jeg synes, vi efterhånden er ved at komme godt omkring det her emne. Jeg tror på, at vi ved at bruge en masse forskellige typer af værktøjer for det første kan sende et meget klart signal til de unge om, at vi anbefaler, at man ikke begynder at ryge, og at vi også anbefaler, at man kun har et moderat alkoholforbrug, samtidig med at vi for det andet gør det lettere at vælge nogle af de her ting fra, fordi det ikke er så tilstedeværende i børn og unges dagligdag.

Så derfor kan vi fra Enhedslistens side støtte forslaget. Vi ser frem til at se, hvordan lovforslagene samlet set kan have en effekt; det bliver vi jo nødt til at følge for at se, om det rent faktisk virker.

Det er en tilbagevendende historie i medierne, at vi hører om unge på 12, 13, 14 eller måske 16 år, der har været inde i en forretning og købe en flaske vodka, tequila eller noget andet stærk alkohol og samtidig også nogle smøger. I avisen eller på skærmene kan vi ofte se, hvor let det er for nogle af de unge mennesker at købe både smøger og stærk alkohol, selv om det faktisk ikke er i orden ifølge lovgivningen.

Den tidligere ordfører har lige været oppe og sige, at man jo også skal se på, hvad der sker ude i virkeligheden. Nu mener jeg dog, at vi herinde også er en del af virkeligheden, men det er også vigtigt, at vi ser på, hvilke holdninger der findes rundtomkring hos borgerne. Det, som jeg oplever, er, at der er rigtig mange, der bliver forarget og gale over, at en 14-årig kan gå ind og købe en flaske vodka til eget forbrug.

Derfor er det jo også vigtigt, at den lovgivning, vi har i dag, som faktisk går ind og siger, at det ikke er lovligt at sælge hård alkohol til unge mennesker under 18 år, og at det også er ulovligt at sælge tobaksvarer, faktisk er en lovgivning, som bliver håndhævet. For det er skadeligt. Det er skadeligt at ryge, når man er meget ung, og det er også skadeligt at drikke meget stærk alkohol og drikke det flere gange om måneden. Det går ud over indlæringen, og det går ud over koncentrationsevnen. Det er virkelig noget, der går ud over de unges skolegang.

Men problemet med de her historier er jo, at lovgivningen ikke bliver håndhævet, som den burde, og det er baggrunden for, at vi i dag står med det her lovforslag. Altså, som sælger har man faktisk pligt til at forlange billed-id. Det vil sige, at det – hvis man ser meget ungdommelig ud, men er 19 år – er en god idé at have billed-ID med, men også, at man som butik skal skilte med, at man kan kræve billed-ID.

Så er der også det her element med bødestørrelsen. For der er nok nogen, der tænker: Nå ja, en bøde på 2.000 kr. for at sælge meget stærk alkohol til unge mennesker; det er ikke det store i forhold til, hvad man egentlig skal sætte i værk for at undgå at sælge alkohol til unge under 18 år.

Derfor er der et forslag om, at gå ind og regulere bødestørrelserne, så de kan virke præventivt. I det hele taget går det her lovforslag ud på at få en styrket håndhævelse af den lovgivning, der findes i dag. Derfor kan Det Konservative Folkeparti støtte de her punkter.

Så er der det her omkring tobaksreklamedirektivet og reklamelovgivningen herhjemme. Her er jeg fuldstændig på linje med det, som ordføreren for Venstre sagde, altså at vi gerne vil sikre os, at der ikke sker en overimplementering. Det kan ikke umiddelbart ses af lovforslaget, og jeg er da også fortrøstningsfuld over for, at det blot vil blive sådan, at man får implementeret direktivet. Men jeg vil blot lige høre, at der ikke sker en overimplementering.