Tak. Hensigten med dette lovforslag er ud fra barnets bedste at inkludere flere børn i folkeskolen, og at kommunerne får mere fleksibilitet i deres tilrettelæggelse af undervisningen af elever med særlige behov. Derfor foreslås det, at der fastsættes regler om bopælskommunens inddragelse og godkendelse af undervisningstilbud til børn, som er anbragt eller henvist til dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted i en anden kommune.

Det mener Socialdemokraterne giver god mening, netop at den kommune, der kender barnet bedst, også får mulighed for at have indflydelse på børnenes skolegang. Bopælskommunen vil således få mulighed for at foreslå, at barnet kan komme i en almindelig folkeskole med støtteforanstaltninger, hvis det er det, der er behov for.

Høringen viser, at der er en generel opbakning til lovforslaget, eksempelvis udtaler Børnerådet, Danmarks Lærerforening, Danske Regioner og Skolelederforeningen, at man kan støtte forslaget, idet det sikrer, at det henviste undervisningstilbud såvel fagligt som socialt kan tilgodese barnets behov. Og det er det helt centrale. Der vil også fremover være mulighed for, at forældrene kan indbringe spørgsmålet om henvisning af deres barn til specialundervisning i dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, hvilket også er vigtigt, og derfor kan Socialdemokraterne støtte forslaget.

Med det her lovforslag tilføjer vi et ekstra stykke til folkeskoleloven, som giver børne- og undervisningsministeren mulighed for at præcisere reglerne for børn og unge, der er i dagbehandlingstilbud eller er anbragt på et anbringelsessted i en anden kommune. Fremover skal bopælskommunen inddrages i valget af det undervisningstilbud, som den unge får i skolekommunen, og godkende det. Bopælskommunen skal også inddrages, hvis skolekommunen ønsker at ændre undervisningstilbuddet væsentlig som følge af, at barnets undervisningsbehov har ændret sig. Tanken er, at der skal være en tættere sammenhæng mellem undervisnings- og finansieringsansvaret, ved at skolekommunen, der fastsætter undervisningstilbuddet, taler tættere sammen med bopælskommunen, der betaler for det.

Lovforslaget er tænkt som en del af pakken for at skabe en mere inkluderende folkeskole, idet det præciseres, at børn skal gå i en almindelig klasse, specialklasse eller på specialskole, hvis det giver mening for dem. Det er kun børn, der har så store vanskeligheder, at det i kortere eller længere tid er mest hensigtsmæssigt at undervise dem på deres anbringelsessted, der kan henvises til specialundervisning på anbringelsesstedet, og det samme gælder for børn, der er henvist til at dagbehandlingstilbud.

Lovforslaget ændrer ikke ved, at forældrene kan indbringe afgørelse om henvisning, afslag eller tilbagekaldelse af henvisning til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

Lovforslaget er arvet fra den tidligere regerings aftale om kommunernes økonomi, og det står den nye regering ved. For Det Radikale Venstre er det helt afgørende, at inklusionen også i virkeligheden bliver oplevet som et pædagogisk projekt og ikke som en spareøvelse.

Med de ord kan Det Radikale Venstre støtte lovforslaget.

Nej, det var meget, meget fint udtalt. Og tak for velkomsten.

Når Enhedslisten ikke kan støtte det her forslag, er det, fordi vi ikke er enige i det udgangspunkt, der ligger for den inklusionsproces, der er lagt op til at gennemføre med en række lovforslag. Det skyldes altså, at vi vurderer, at rammerne for en succesfuld inklusion ikke er til stede. Så det er altså selve den proces, der er lagt op til, som vi ikke har tillid til vil blive vellykket.

Vi er bekymrede for, at det vil blive økonomien og en bestemt politisk dagsorden, der afgør, hvilke tilbud børn og unge ender med at modtage, og det er ikke en risiko, vi ønsker at medvirke til. I Enhedslisten vil vi meget gerne være med til at sikre, at alle elever får den undervisning, der har behov for, og vi vil også gerne se på, om det skal gøres anderledes end i dag. Det er ikke sikkert, at vi i forbindelse med inklusion har løst alle spørgsmål på den allerbedste måde – det er jeg endda sikker på at vi ikke har. Så det er ikke en afvisning af at ville medvirke i løsningen af det, men så skal vi altså påtage os det her virkelig store ansvar, som det er at sikre nogle langt bedre betingelser i folkeskolen. Og det er faktisk det, det handler om, altså at sikre de nødvendige økonomiske rammer; det er at forbedre undervisningsmiljøet; det er at efteruddanne lærerne; det er at opprioritere PPR's rolle i stedet for at nedprioritere den; og det er at inddrage forældre og elever på en rigtig og tillidsfuld måde.

Så vi kan ikke anbefale forslaget.

Tak, hr. formand.

Et af de temaer, der fylder rigtig meget i debatten ude i kommunerne i øjeblikket, er, hvordan folkeskolen kan rumme flere elever, også elever med specielle behov. Specialundervisning og vidtgående specialundervisning fylder stadig mere i budgetterne, og vi Konservative har faktisk flere gange påpeget, at det ikke er en hensigtsmæssig balance, der forefindes. For midlerne kan bruges mere hensigtsmæssigt til bedre gavn for eleverne, ved at man undlader at udskille så mange elever til specialundervisning og i stedet integrerer de elever i normalklasserne. Så det giver god mening at holde igen med at udskille børn til specialundervisning og altså at inkludere flere børn, men samtidig er det vigtigt for os Konservative at tilkendegive, at ikke alle børn kan inkluderes. Der er børn, der har så specielle behov, at de ikke kan rummes.

Lovforslaget her har til formål at styrke samarbejdet mellem kommuner, der er henholdsvis hjemkommune og anbringelseskommune for et barn. Mange anbragte børn udskilles til specialundervisning, og der er behov for at styrke samarbejdet mellem den kommune, hvor dagbehandlingen eller anbringelsesstedet ligger, altså beliggenhedskommunen, og bopælskommunen, altså den anbringende kommune. Hensigten er nemlig at få en større koordinering mellem de to, hvor barnets hjemkommune altså er med til at godkende det anbragte barns uddannelsestilbud.

Mange af høringssvarene peger på, at det fortsat skal sikres, at undervisningstilbuddet fagligt og socialt kan tilgodese barnets behov, og det er hovedmålsætningen for os Konservative. Og med de betragtninger støtter Det Konservative Folkeparti lovforslaget.