Tak for det. Med dette meget omfattende og detaljerede lovforslag indføres en række stramninger og reguleringer af den finansielle sektor. Forslaget ligger i forlængelse af de initiativer, der er taget i EU-regi for at polstre den finansielle sektor. Mange af de stramninger er desuden i tråd med Baselkomiteens anbefalinger, dvs. det, man i daglig tale kalder Basel III. Endelig indfører lovforslaget en række af de stramninger, som blev aftalt mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i forbindelse med vedtagelsen af det, vi kalder bankpakke VI.

Forslaget indeholder dels en række generelle ændringer, som gælder for alle finansielle virksomheder, dels en række ændringer, som berører de systemisk vigtige finansielle institutter, de såkaldte SIFI'er. Så hr. formand, her var forklaringen.

En væsentlig del af lovforslaget udgør nye krav til virksomheder, der ansøger om at udøve virksomhed som kreditinstitut eller fondsmæglerselskab. Det foreslås, at medlemmer af ansøgervirksomhedernes bestyrelser fremover skal leve op til nye krav om hæderlighed, integritet og uafhængighed. Det er også et krav, at bestyrelsesmedlemmerne har de fornødne ressourcer til at besidde bestyrelseshvervet. Desuden lægger forslaget op til, at ansøgervirksomheder fremover skal oplyse identiteten på de 20 største aktionærer. Endvidere skal ansøgninger om at drive finansiel virksomhed indeholder en driftsplan med en beskrivelse af de påtænkte forretninger.

En anden væsentlig del af lovforslaget går ud på at tilpasse de danske regler om kapitalkrav til reglerne i EU. Mere specifikt skal dansk lovgivning stemme overens med reglerne i kapitalkravsforordningen, CRR, og kapitalkravsdirektivet, CRD IV. Man lægger således op til, at danske regler ikke må være strengere end de generelle regler i EU. Det er et synspunkt, vi i Venstre har gjort gældende, og som vi har argumenteret kraftigt for. Vi har tidligere gjort opmærksom på, at Danmark har haft en tendens til at overimplementere EU-lovgivning, og derfor vil vi gerne kvittere for, at man her er begyndt at se sig lidt mere over skulderen. I mange tilfælde vil man da opdage, at også vores nabolande tolker reglerne anderledes og implementer mindre strenge krav. Vi skulle med dette forslag have lært en smule af dem.

Vi er af samme årsag også positive over for, at der bl.a. lægges op til en tilpasning af de danske regler til EU's regler om startkapital. Det indebærer nemlig, at kravene ændres fra 8 mio. euro til 5 mio. euro. Selvfølgelig skal vi finde en balance, hvor vi regulerer hensigtsmæssigt uden at gøre det for svært at starte nye virksomheder. Det gælder også finansielle virksomheder.

En anden del af de ændrede regler om startkapital er, at der her indføres et nyt krav om oprettelse af en kontracyklisk kapitalbuffer. Kravet indebærer, at finansielle virksomheder, der er omfattet af CRD IV-direktivet, skal være ansvarlige for at opbygge en sådan buffer i vækstperioder.

Med forslaget indføres også en række krav til nogle interne ordninger i de finansielle virksomheder, som skal bidrage til at øge virksomhedernes sikkerhed og følgelig en mere generel sikkerhed på de finansielle markeder. Der indføres krav om etablering af nominerings- og risikoudvalg i finansielle virksomheder, som er børsnoterede eller har mere end 1.000 ansatte. Endvidere indføres krav om whistleblowerordninger i finansielle virksomheder. Det er en praksis, som kun få finansielle virksomheder benytter sig af i dag, men som vi ønsker at udbrede til sektoren generelt.

Med hensyn til den del af lovforslaget, der omfatter de systemisk vigtige finansielle institutter, etableres der med lovforslaget nogle klare retningslinjer for, hvordan man kategoriserer systemisk vigtige finansielle institutter. Helt konkret fastsættes der tre kvantitative indikatorer for, hvad der kendetegner SIFI'er.

For det første ser man på instituttets balance i procent af bruttonationalproduktet, for det andet ser man på instituttets udlån i procent af penge- og realkreditinstitutternes samlede udlån i Danmark, og endelig ser man på instituttets indlån i procent af pengeinstitutternes samlede indlån i Danmark. Derudover indfører man også en grænse for, hvor mange bestyrelsesposter og direktionsposter SIFI-bestyrelsesmedlemmer har lov til at varetage. Det vil således fremadrettet kun være tilladt at sidde i fire bestyrelser, medmindre man er direktør. Er man det, vil det kun være tilladt at sidde i to bestyrelser.

En anden vigtig del af lovforslaget omhandler organiseringen og styringen af Finanstilsynet. Tilsynet har fået styrket sine kompetencer og beføjelser. Det har vi gjort for at sikre en effektiv og velfungerende tilsynsvirksomhed, men med det øgede ansvar, der ligger i Finanstilsynet, er det selvfølgelig også vigtigt, at tilsynet har en stærk og effektiv organisation. Af den grund har vi fra Venstres side lagt vægt på, at vi får en omorganisering, hvor der oprettes en ny bestyrelse for Finanstilsynet. Den bestyrelse vil desuden overtage en række af de opgaver, der i dag ligger under Det Finansielle Råd, som derfor foreslås nedlagt.

Som nævnt ligger dette lovforslag i forlængelse af aftalen om bankpakke VI, som Venstre i sin tid var med til at indgå. Desuden har lovforslaget til hensigt at implementere EU's bankdirektiv, og det bakker vi fra Venstres side naturligvis op om, og jeg kan derfor tilsige lovforslaget Venstres velvillige behandling i udvalgsprocessen. Tak.

Det lovforslag, som vi her behandler, indeholder, som ordførere før har sagt, to forskellige delelementer: Dels er der CRD IV, EU's kapitalkravdirektiv, som implementerer nogle ting og sætter nogle ting i gang, dels er det samtidig en del af den bankaftale, som blev indgået i oktober sidste år.

Det er en bankaftale, som Dansk Folkeparti er med i, ligesom vi har været i de andre bankaftaler her på Christiansborg, for vi synes sådan set, at selv om man altid kan finde nogle ting, der kunne være bedre i bankpakkerne, er det omvendt utrolig vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan politisk, for at skabe tillid til den danske finansielle sektor. Det er vigtigt, at udenlandske investorer og folk, der har mange penge, også kan have en forventning om og en tiltro til, at det er sundt og godt og sikkert at investere deres kapital i Danmark. Det synes jeg faktisk at vi med al respekt alle sammen her i Folketinget kan rose os af i dag. Det er faktisk lykkedes at få Danmark relativt godt igennem de sidste 7-8 års udfordringer og ud på den gode side set i forhold til andre lande, som har været mere udfordret end det danske samfund. Men det er selvfølgelig ikke en sovepude, og det ikke noget, der gør, at vi kan sige, at vi kan hvile på laurbærrene. Vi skal selvfølgelig blive ved.

De ting, der ligger i det her lovforslag om den politiske aftale af 10. oktober sidste år, går bl.a. ind og kigger på, hvordan vi sikrer de her regler om basiskapital, de risikovægtede poster og ikke mindst, om der er nogle banker, der har store eksponeringer i enkelte sektorer. Vi så bl.a., hvordan det gik med Tønder Bank, hvor der i øvrigt i over 5 år – tror jeg det var – ikke var besøg af Finanstilsynet. Så kom de på besøg og fandt ud af, at der skulle laves ekstraordinær store nedskrivninger på de lån, der var, og det betød jo så, at banken var insolvent og måtte lukke.

Derfor er vi i Dansk Folkeparti også glade for, at vi med den aftale, der ligger bag det her lovforslag, også går ind og etablerer den her bestyrelse i Finanstilsynet. Og vi er sikre på, at det vil betyde, at der vil blive absolut fokus på, at den måde, som man vil føres sit tilsyn på, vil blive skærpet – ikke bare for at være stringent, men også for at være sikker på, at de krav, man stiller, er de rimelige krav, der skal stilles. Det Finansielle Råd bliver jo så ved samme lejlighed nedlagt, men så må vi se, hvordan det kommer til at gå. Jeg håber selvfølgelig også, at ministeren vil følge op på det, hvis der skulle være nogle udfordringer, der viser sig hen ad vejen.

Men der er et sted, hvor vi i Dansk Folkeparti er lidt betænkelige, for med de her banklove fra EU med CRD IV, kapitalkravsdirektivet, kan vi jo se, at det jo senest er kommet frem, at der er nogle udfordringer set i forhold til den danske realkreditsektor. Der er vi i hvert fald betænkelige ved, hvad der kan ske også på den lange bane for de danske realkreditinstitutter set i forhold til CRD IV-krav: Er der nogle steder, hvor vi kommer i karambolage med dem? Det er jo ikke første gang, at vi skal kriges med EU-bureaukratiet, og det bliver måske heller ikke den sidste. Men vi vil i hvert fald gerne i Dansk Folkeparti have nogle af de her ting belyst under udvalgsarbejdet set i forhold til den kritik, som der på det seneste har været af realkredittens fremtid.

På baggrund af det her er vi positivt indstillet over for lovforslaget, og vi anerkender jo også, at det langt hen ad vejen er en del af en aftale, som vi har indgået. Derfor skal det selvfølgelig også vedtages her i Folketinget. Men vi skal selvfølgelig have et godt udvalgsarbejde om det.

Tak. Forslaget her er et af de afgørende forslag, når det gælder om at få styr på hele den finansielle sektor, som vi jo har brug for at få reguleret på en betydelig bedre, mere effektiv og sikker måde end det, vi har set i fortiden.

Andre ordførere har talt om den finansielle krise. Det kunne måske være på sin plads lige at gøre opmærksom på, at det forholdsvis neutrale begreb den finansielle krise dækker over en økonomisk nedtur, som svarer til den, man havde ved det store krak i USA i 1929, når vi ser på verdensøkonomien.

Når vi ser på Danmark, sidder vi jo stadig i det her Folketing dag efter dag med efterbyrden fra den finansielle krise i Danmark, som skyldes en række finansielle institutioners uforsvarlige udlån og troen på, at prisstigningerne på jord og fast ejendom bare kunne gå én vej, nemlig op og op.

Så der er brug for at rydde op, og det er jo en sag, som der kun kan ryddes op i for alvor, hvis man også ser internationalt på den. Derfor har det jo være helt nødvendigt at få EU-regulering på det her område. En hoveddel af forslaget handler jo så om at gennemføre EU's kapitalkravsdirektiv. Det mener jeg er absolut nødvendigt at gøre.

Når man så står i en situation, hvor de samme finansielle institutioner og banker, hvad det måtte være, er kommet i økonomiske vanskeligheder og skal løse dem – dem har de i høj grad fået løst, ved at staten er gået ind og har skaffet pengene midlertidigt, hvorefter de bliver betalt tilbage – skal man ikke skjule, at der i den situation jo også opstår det, at der bliver en mangel på muligheder for at låne ud til fornuftige lave renter. Og det problem har vi jo stadig i Danmark. Det vil sige, at vi stadig står i oprydningens tegn efter den økonomiske krise.

Men kapitalkravsdirektivet er en uomgængelig del at få gennemført. Og der gennemfører vi jo så EU's ordninger på det her område. Det eneste, jeg synes man måske – hvad skal man sige – kan være lidt bekymret for i den her sammenhæng, er jo, at man ikke er kommet så langt globalt, som vi burde have været. Men der kan man sige, at EU's kapitalkravsdirektiv er en god inspiration for den fortsatte diskussion om en mere omfattende global regulering.

Så implementerer man bankpakke VI, som andre har nævnt her, og som SF også har en andel i, ligesom vi også har haft en andel i oprydningen efter den tidligere regering og den økonomiske krise i det her land.

Vi indfører det her begreb med særlige systemiske banker, og den første gang, jeg hørte om systemiske banker, tænkte jeg, at det måske var noget med, at de nærmest blev nationaliseret. Det var det jo så ikke, og det går jeg heller ikke ind for. Men det betød jo, at de kom under og kommer under en særlig forpligtelse. Det er fuldstændig nødvendigt og vigtigt, at de banker, som vi er afhængige af, de banker, som vi må sige som samfund vi ikke kan lade gå ned, stiller vi nogle særlige krav til. Og det implementeres med lovforslaget her.

Så vil jeg til sidst sige, at mit parti er en stærk tilhænger af et stærkt Finanstilsyn, og jeg tror, vi skal takke et stærkt Finanstilsyns adfærd her under oprydningen for, at vi har fået nogle banker, som ikke kunne overleve, til at lukke i tide, så de ikke gik konkurs, og så rygtet ikke blev spredt ud i verden, at bankerne i Danmark går konkurs. Så hellere sige, at de bliver opkøbt, for hvis rygtet havde spredt sig, kan det jo godt være, at den danske ranking i de internationale systemer af, hvor stærk vores økonomi er, ville være ringere, end den heldigvis er.

Med dette lovforslag implementeres kapitalkravsdirektivet, CRD IV. Lovforslaget tilpasser endvidere dansk lovgivning, så den kommer i overensstemmelse med kapitalkravsforordningen. Med lovforslaget indføres højere krav til kapital og likviditet i finansielle virksomheder. Lovforslaget følger endvidere op på den aftale om regulering af systemiske vigtige banker, en aftale, som Liberal Alliance er med i.

Selv om det ikke står direkte i lovforslaget, ligger det implicit, at staten og dermed skatteborgerne åbenbart skal redde banker, hvis de kommer i vanskeligheder. Det er ikke LA's kop te, at skatteborgerne skal redde private virksomheder. Vi synes, at det havde været langt mere konstruktivt, hvis konsekvensen af finanskrisen havde været, at man nationalt og internationalt havde indset, at en stor del af den regulering af finanssektoren, som politikere verden over har vedtaget med det formål at beskytte borgere fra uundgåelige kriser har medvirket til at forværre kriserne og gøre dem dybere.

Banker og andre finansielle institutter har haft en klar forventning om, at de ville blive reddet, hvis de kom i vanskeligheder, ikke bare i Danmark, men i stort set alle vestlige lande. Det må antages, at ved man, at man bliver reddet, hvis man kommer i vanskeligheder, er incitamentet til at opføre sig ansvarligt mindre. Jeg tror ikke, at det kan udelukkes, at det faktum, at man ved, at man bliver reddet, gør, at man bliver mere villig til at tage større risiko.

Når LA er med i bankpakke VI, skyldes det, at vi åbenbart lever i en verden, hvor banker bliver reddet af skatteborgerne, hvis de kommer i vanskeligheder, og det må vi jo tage til efterretning. Når det nu er sådan, er det nok også rimeligt, at man stiller krav til, at bankerne polstrer sig bedre. Spørgsmålet er så, om de positive konsekvenser af denne nye regulering overstiger de negative. Alt har jo en pris, og prisen for den øgede regulering vil i sidste ende bliver betalt af forbrugerne. Der er ikke andre til at betale regningen.

Ingen af os ved reelt, hvad den øgede regulering af finanssektoren vil betyde. Vi kan gætte, men vi ved det ikke. Personligt kunne jeg godt frygte, at den langsigtede økonomiske vækst vil blive lavere end ellers, og jeg tvivler på, at en øget regulering vil medføre, at vi ikke vil se finanskriser i fremtiden. Vi kan så håbe på, at de ikke bliver helt så hårde som det, vi har set, men personligt tvivler jeg nu også på det. Alligevel kan vi altså støtte det her lovforslag i Liberal Alliance. Tak.

En del af lovforslaget, L 133, omhandler systemets vigtige banker på Færøerne og i Grønland. Identifikationen og reguleringen af færøske SIFI-banker i dette lovforslag sker efter ønske fra Færøernes landsstyre, og Sambandspartiet bakker op om forslaget.

Det er rigsfællesskabet, der muliggør, at Færøernes banker er en del af den danske finanssektor. Det er udelukkende en fordel for bankkunderne på Færøerne, for bankerne selv og for samfundsøkonomien generelt. Lad mig minde om, at det kun er godt 3 år siden, at den største bank på Færøerne, Eik Bank, gik ned. Det var en tragedie i sig selv. Aktionærerne mistede deres penge. Men hverken kunderne, husholdningerne, virksomhederne eller samfundsøkonomien generelt blev påvirket nævneværdigt af konkursen. Og hvorfor? Fordi bankpakkerne også omfattede de færøske institutter. Uden bankpakkernes sikkerhedsnet ville konsekvenserne have været aldeles uoverskuelige for Færøerne.

Historisk har vi på Færøerne oplevet, hvordan bankkrak uden bankpakker og uden SIFI-regler påvirker samfundet. Man må sige, at sporene skræmmer. Også af denne årsag bakker Sambandspartiet op om skærpede krav til systemets vigtige banker på Færøerne.

I forlængelse heraf vil jeg stille erhvervsministeren to vigtige spørgsmål.

Baggrunden for det første spørgsmål er EU-bankunionen og det faktum, at Færøerne og Grønland står uden for EU, men er med i den danske finanssektor. Spørgsmålet er: Hvis det bliver sådan, at Danmark tilslutter sig bankunionen, vil beskæftigelsesministeren så bekræfte, at færøske og grønlandske bankkunder ikke på nogen måde vil blive stillet ringere end kongerigets øvrige bankkunder? Her tænker jeg på, at det er regeringens forpligtelse at sikre en fortsat solid indskydergaranti og tilsyn med bankerne på Færøerne og i Grønland.

Det andet spørgsmål er af mere opklarende karakter. Jeg vil høre, om det fortsat bliver sådan, at færøske og grønlandske banker er underlagt tilsynet i København, eller om tilsynet foretages af Den Europæiske Centralbank i Frankfurt.

Jeg håber, at ministeren vil komme med to gode og konkrete svar. Tak.