Lovforslag som fremsat

§ 1

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, § 9 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 2 i lov nr. 920 af 18. september 2012 og § 2 i lov nr. 1398 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »standses,«: »og«.

2. § 2, stk. 1, nr. 7, ophæves.

Nr. 8 bliver herefter nr. 7.

3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder anvendelse, uanset at andet følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

4. § 2, stk. 3, der bliver stk. 4, ophæves.

5. § 13, stk. 2, ophæves.

§ 2

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 23. august 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 1398 af 23. december 2012 og § 5 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder anvendelse, uanset at andet følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

2. § 5 a ophæves.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2, og § 2, nr. 1, finder ikke anvendelse på en allerede erhvervet ret til henholdsvis børne- og ungeydelse og børnetilskud, der eksisterer ved lovens ikrafttræden, så længe retten bevares uden afbrydelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Optjeningsprincippet

Med Folketingets vedtagelse af lovforslag nr. L 79 (folketingsåret 2010-11, 1. samling) blev det såkaldte optjeningsprincip indført i lov om en børnefamilieydelse (nu lov om en børne- og ungeydelse) og i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven).

Optjeningsprincippet indebærer, at modtageren af en ydelse skal have haft en vis beskæftigelses- eller bopælsperiode her i riget for at kunne modtage den fulde børne- og ungeydelse og ydelser efter børnetilskudsloven. Personen skal således have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 2 år inden for de seneste 10 år for at opnå ret til den fulde ydelse.

Såfremt dette krav ikke er opfyldt, optjener personen ret til 25 pct. af den fulde ydelse efter ½ års bopæl eller beskæftigelse her i riget, 50 pct. efter 1 år og 75 pct. efter 1 ½ år. Efter 2 års bopæl eller arbejde her i riget har personen optjent ret til fuld ydelse.

Det foreslås med dette lovforslag at ophæve optjeningsprincippet i lov om en børne- og ungeydelse og i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at personer, der sammen med deres familier kommer til Danmark for at arbejde, som betaler skat, og som bidrager til det danske samfund, skal have de samme rettigheder og pligter som danske statsborgere og andre arbejdstagere, der allerede opholder sig i Danmark. En person, der reelt bor og opholder sig her i landet med sin familie, har præcis de samme leveomkostninger som andre børnefamilier. Derfor skal børnene i disse familier også have samme vilkår som danske børn. Hvis man reelt bor og arbejder her i landet, har man også den reelle tilknytning til det danske samfund, hvor ret og pligt går hånd i hånd, og i den situation bør man naturligvis modtage børne- og ungeydelser og børnetilskud på linje med andre børnefamilier.

Barnets bopæl i Danmark

Personer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, har ret til at få udbetalt danske familieydelser, uden at barnet behøver at opholde sig i Danmark.

Det foreslås imidlertid med dette lovforslag, at børne- og ungeydelsen og ydelser efter børnetilskudsloven som hovedregel ikke udbetales til forsørgere, hvis børn ikke har bopæl i Danmark.

Familieydelserne er netop tilpasset leveomkostningerne for familier med børn, der har bopæl i Danmark. Det er således ikke rimeligt, at ydelserne udbetales til forsørgere, hvis børn ikke opholder sig her i landet. Det er ikke i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet, og det kan bidrage til at understøtte social dumping, idet den udenlandske arbejdstager vil kunne sælge sin arbejdskraft billigere, da ydelserne vil give et højere rådighedsbeløb, end de danske kolleger har, hvis børnene bor i hjemlandet.

Loven skal gælde for såvel danske som udenlandske statsborgere. Det vil sige, at det er et krav for at modtage børne- og ungeydelse og ydelser efter børnetilskudsloven, at børnene bor i Danmark.

Forslaget sendes ikke i høring forud for fremsættelsen, da forslagsstillerne finder det vigtigt, at der snarest finder en afklaring sted af spørgsmålet om adgang til sociale ydelser, da det er et område, som i den grad deler Folketinget.

I øvrigt finder forslagsstillerne, at problemstillingerne allerede debatteres bredt i det danske samfund, ligesom de forventer, at der vil være en del medieomtale af lovforslaget, således at brede dele af befolkningen har mulighed for at gøre sig bekendt med det. Den manglende høring forud for fremsættelsen forhindrer dog ikke borgere, organisationer og foreninger i at indsende kommentarer til lovforslaget til Folketingets Skatteudvalg, så de kan indgå i udvalgets behandling af lovforslaget. Under udvalgsbehandlingen forventes det, at lovforslagets økonomiske konsekvenser vil blive belyst.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er at ophæve optjeningsprincippet, så arbejdstagere, der kommer til Danmark for at arbejde på samme vilkår som arbejdstagere i Danmark, og som betaler skat, også straks skal have de samme rettigheder som andre i relation til udbetaling af børne- og ungeydelser og ydelser efter børnetilskudsloven.

Formålet med lovforslaget er også at præcisere, at betingelsen om, at barnet skal opholde sig i Danmark for at kunne modtage børne- og ungeydelser og ydelser efter børnetilskudsloven, også gælder for forsørgere omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Ydelserne skal således efter forslaget ikke udbetales til forsørgere, hvis børn ikke opholder sig her i landet.

3. Gældende ret

Optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og ydelser efter børnetilskudsloven blev indført med virkning fra den 1. januar 2012. Ret til den fulde ydelse er efter loven betinget af, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører. Retten til fuld ydelse optjenes gradvis, således at der efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse er ret til 25 pct. af ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1½ år 75 pct. og efter 2 år 100 pct.

Optjeningsprincippet omfatter modtagere af børne- og ungeydelse og ydelser efter børnetilskudsloven. Optjeningsprincippet var forudsat at gælde for alle uanset borgerens nationalitet, herunder borgere omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Dog blev flygtninge undtaget fra optjeningsprincippet ved lov nr. 1398 af 23. december 2012 med virkning fra den 1. januar 2013, ligesom perioder med bopæl eller beskæftigelse i Grønland og på Færøerne ved samme lov blev ligestillet med perioder med bopæl eller beskæftigelse i Danmark.

Efter gældende ret er det bl.a. en betingelse for at modtage børne- og ungeydelse og ydelser efter børnetilskudsloven, at barnet faktisk opholder sig her i landet.

For personer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, er det imidlertid ikke et krav, at barnet opholder sig i Danmark. Efter forordningens artikel 67 om familiemedlemmer, som har bopæl i en anden medlemsstat, har en person ret til familieydelser i henhold til den kompetente medlemsstats lovgivning også for de familiemedlemmer, der har bopæl i en anden medlemsstat, som om de havde bopæl i førstnævnte medlemsstat.

Det indebærer, at personer, der er omfattet af forordningen, har ret til modtagelse af danske familieydelser, selv om de børn, som de skal forsørge, ikke opholder sig i Danmark.

4. Lovforslaget

Med forslaget vil personer, der kommer her til landet og får bopæl eller beskæftigelse, og som er forsørgere for børn, med det samme opnå ret til fuld børne- og ungeydelse og fulde ydelser efter børnetilskudsloven. Disse personer skal således ikke gradvis over en periode optjene ret til de nævnte ydelser, såfremt de ikke tidligere har haft bopæl eller beskæftigelse i riget eller i andre EU-medlemsstater.

Det vil dog være en betingelse for modtagelse af de nævnte ydelser, at barnet opholder sig her i landet. Med forslaget vil dette krav gælde, uanset om forsørgeren er omfattet af forordning nr. 883/2004 eller ej.

5. Forholdet til EU-retten

Ophævelse af optjeningsprincippet bringer retstilstanden tilbage til tidligere gældende ret før vedtagelsen af lovforslag nr. L 79 i 2010 (folketingsåret 2010-11, 1. samling). Forslagsstillerne antager derfor, at forslaget er i overensstemmelse med EU-retten, for så vidt angår den del af lovforslaget, der handler om ophævelse af optjeningsprincippet.

For så vidt angår den del af forslaget, der går ud på, at børn af forsørgere, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, skal opholde sig i Danmark, er forslagsstillerne klar over, at det kan stride mod forordningens bestemmelser.

Forslagsstillerne er således bekendt med reglerne i forordningen, hvorefter familieydelser såsom børne- og ungeydelsen og børnetilskud skal udbetales til vandrende arbejdstagere, selv om deres børn har bopæl i et andet EU-land. Det er imidlertid forslagsstillernes opfattelse, at familieydelser kun bør udbetales for børn, som har bopæl i Danmark, da ydelsen har til formål at dække de ekstra omkostninger, der er forbundet med at have børn i Danmark fastsat efter dansk omkostningsniveau.

Forslagsstillerne anser det desuden for nødvendigt at indføre en værnsregel, der sikrer, at familieydelserne ikke udbetales til personer, hvis børn ikke opholder sig her i landet, således at ydelserne ikke bruges af arbejdsgivere til social dumping.

Forslagsstillerne er således klar over, at en vedtagelse af lovforslaget i Folketinget kan udgøre et statsretligt problem, idet Folketinget er vidende om, at forslaget kan være i strid med EU-retten, og at et flertal i Folketinget, uanset at dette er tilfældet, vedtager forslaget.

Forslagsstillerne er opmærksomme på den forfatningsretlige teori omkring det tilfælde, hvor den danske lovgivningsmagt klart og bevidst lovgiver i strid med en umiddelbart anvendelig fællesskabsretlig regel, og hvorefter den yngre danske lov må få forrang. Den faste antagelse i den forfatningsretlige teori om, at Folketinget ikke bevidst har haft til intention at skabe modstrid med fællesskabsretlige regler, skal således ikke finde anvendelse i forbindelse med dette lovforslag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelse af optjeningsprincippet.

Til nr. 2

Det foreslås, at personer, der kommer til Danmark for at bo eller arbejde, får ret til fuld børne- og ungeydelse i samme omfang og på samme betingelser som personer, der allerede har bopæl eller beskæftigelse her i landet.

Til nr. 3

Efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse er det en udtrykkelig betingelse for modtagelse af ydelsen, at barnet opholder sig i Danmark.

Med forslaget skal denne betingelse gælde for alle børn af forsørgere, der har bopæl eller beskæftigelse her i landet. Personer, der er forsørgere for børn, der ikke bor i Danmark, skal således ikke have ret til børne- og ungeydelser.

For børn, der forsørges af personer, der er omfattet af forordning nr. 883/2004, skal der gælde samme krav om ophold i Danmark som betingelse for modtagelse af de nævnte ydelser. Forordningen skal således ikke på dette punkt have forrang for de danske regler om bopælskrav i lov om en børne- og ungeydelse.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af optjeningsprincippet.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af optjeningsprincippet.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er det en udtrykkelig betingelse for modtagelse af ydelser, at barnet opholder sig i Danmark.

Med forslaget skal denne betingelse gælde for alle børn af forsørgere, der har bopæl eller beskæftigelse her i landet. Personer, der er forsørgere for børn, der ikke bor i Danmark, skal således ikke have ret til ydelser efter børnetilskudsloven.

For børn, der forsørges af personer, der er omfattet af forordning nr. 883/2004, skal der gælde samme krav om ophold i Danmark som betingelse for modtagelse af de nævnte ydelser. Forordningen skal således ikke på dette punkt have forrang for de danske regler om bopælskrav i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Til nr. 2

Det foreslås, at personer, der kommer til Danmark for at bo eller arbejde, får ret til fulde ydelser efter børnetilskudsloven i samme omfang og på samme betingelser som personer, der allerede har bopæl eller beskæftigelse her i landet.

Til § 3

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Der foreslås en overgangsregel, således at bopælskravet for børn ikke finder anvendelse på en allerede erhvervet ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud, der eksisterer ved lovens ikrafttræden, så længe retten bevares uden afbrydelse.

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-5, og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 6.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. marts 2014 og var til 1. behandling den 24. april 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at vi skal beskytte den danske velfærdsmodel, men samtidig skal de udlændinge, der kommer hertil, og som arbejder og betaler skat, have de samme rettigheder som alle andre. Derfor giver EU-samarbejdet en række udfordringer for Danmark, hvor vi skal finde en holdbar balance mellem to bære?nde principper, henholdsvis EU-samarbejdet med retten til fri bevægelighed for arbejdskraften og en fortsættelse af den skattefinansierede danske velfærdsmodel. SF anerkender samtidig, at det er et problem, hvis de danske velfærdsydelser, herunder ikke mindst børne- og ungeydelsen, systematisk bliver udnyttet til at lave social dumping, hvor ydelsen bliver en del af lønnen for at lokke udenlandske arbejdstagere til at arbejde for en alt for lav løn. For SF er spørgsmålet om social dumping derfor helt centralt i diskussionen om børne- og ungeydelsen. Det er nødvendigt med nationale værnsregler, som kan dæmme op for problemet i form af bl.a. sociale klausuler og kædeansvar. SF vil imidlertid ikke bidrage til, at Folketinget vedtager en lov, der forsætligt og udtrykkeligt bryder vores internationale forpligtelser. Partiet ønsker i stedet at indgå konstruktivt i forhandlinger om værn mod social dumping og misbrug af velfærdsydelser.

Et andet mindretal i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin stillingtagen til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at en stor del af debatten hen over de sidste måneder har handlet om EU-borgeres adgang til den danske børne- og ungeydelse – en ydelse, som de har ret til, selv om barnet aldrig har opholdt sig i Danmark.

Dansk Folkeparti mener, at hele problemstillingen er opstået i forbindelse med en noget mærkværdig situation. Sids?te sommer modtog den danske regering et brev fra en embedsmand i EU, som skrev, at det danske optjeningsprincip på 2 år for at få fuld børnecheck var i strid med EU-regle?rne. Den danske regering valgte straks at ændre praksis og dermed administrere i strid med dansk lovgivning. Regerin?gen lagde sig fladt ned for EU, hvilket Dansk Folkeparti er stor modstander af. Det fører over i det mere principielle spørgsmål, om vi overhovedet ønsker, at EU skal have lov til at blande sig i, hvem vi vil udbetale danske sociale ydelser til, og om det ikke kun er rimeligt, at vi har et optjeningsprincip. Dansk Folkeparti siger klart nej til, at EU skal blande sig heri.

Partiet mener, at det er dybt undergravende for den danske velfærdsmodel, at man med en meget lille arbejdsindsats på 9 timer om ugen kan optjene retten til danske ydelser.

For Dansk Folkeparti er det helt afgørende, at det er Folketinget og ikke EU, som bestemmer, hvem og ud fra hvilke kriterier der udbetales sociale ydelser såsom børne- og ungeydelse. Med lovforslaget slås det fast, at for at modtage børne- og ungeydelse skal barnet opholde sig i Danmark, hvilket Dansk Folkeparti synes er et rimeligt krav. Dansk Folkeparti mener dog, at dette krav bør kombineres med, at optjeningsprincippet opretholdes, så man også har haft en vis tilknytning og har bidraget til det danske samfund i en periode, inden man er berettiget til danske ydelser. Derfor har Dansk Folkeparti stillet en række ændringsforslag til 2. behandling om netop dette.

Men det handler ikke kun om børnechecken. Det er kommet frem, at der er hele 123 danske velfærdsydelser, som EU-borgere har ret til.  Det er ganske enkelt forkert og urimeligt, og Dansk Folkeparti finder det yderst tvivlsomt, at befolkningen ikke ved nogen afstemning om EU-anliggender har været oplyst og vidende om, at konsekvensen af deres stemmeafgivning var, at danske velfærdsydelser skulle gives til EU-borgere i andre EU-lande.

Dansk Folkeparti siger klart nej til denne udvikling. Partiet foreslår derfor et femte EU-forbehold. Mere konkret foreslås et velfærdsforbehold, så vi kan skærme vores samfundsmodel, så den ikke bliver undergravet af f.eks. østeuropæere. Vi skal have mindre EU og mere Danmark.

Et fjerde mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af Enhedslisten stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, LA og KF):

1) I undertitlen udgår »Ophævelse af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse og børnetilskud og«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og 5]

Til § 1

2) Nr. 1 udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

3) Nr. 2 udgår.

[Opretholdelse af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelser]

4) Nr. 5 udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

Til § 2

5) Nr. 2 udgår.

[Opretholdelse af optjeningsprincippet for ydelser efter børnetilskudsloven]

Til § 3

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (V, DF, LA og KF):

6) I stk. 2 ændres »§ 1, nr. 2« til: »§ 1, nr. 3«.

[Teknisk korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af at optjeningsprincippet foreslås bevaret som forudsætning for modtagelse af børne- og ungeydelsen.

Til nr. 3 og 5

Det foreslås, at optjeningsprincippet bevares. Optjeningsprincippet betyder, at en person skal have en vis beskæftigelses- eller bopælsperiode her i riget for at kunne modtage den fulde børne- og ungeydelse og ydelser efter børnetilskudsloven.

Ret til den fulde ydelse er efter loven betinget af, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører. Retten til fuld ydelse optjenes gradvist, således at der efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse er ret til 25 pct. af ydelsen, efter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1½ år er der ret til 75 pct., og efter 2 år er der ret til fuld ydelse.

Optjeningsprincippet omfatter modtagere af børne- og ungeydelser og ydelser efter børnetilskudsloven.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvens af, at optjeningsprincippet foreslås bevaret som forudsætning for modtagelse af ydelser efter børnetilskudsloven.

Til nr. 6

Der er tale om en teknisk korrektion.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Benny Engelbrecht (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) John Dyrby Paulsen (S) Jesper Petersen (S) Per Husted (S) Peder Christensen (S) Nadeem Farooq (RV) Christian Friis Bach (RV) Camilla Hersom (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Hans Andersen (V) Jacob Jensen (V) Thomas Danielsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Tina Nedergaard (V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) fmd. Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Torsten Schack Pedersen (V)

# 0

Det lovforslag fra Enhedslisten, som vi nu skal behandle, er, som skatteministeren sagde, i fuld forlængelse af Enhedslistens beslutningsforslag B 50, som vi behandlede her i Folketingssalen den 3. april. Det handler så igen om børnefamilieydelsen, populært kaldet børnechecken. Vi havde en lang debat den 3. april, og jeg kunne være fristet til at gentage alle pointerne fra debatten dengang, fordi det er faktisk en meget vigtig debat. Men jeg skal prøve at gøre det en smule kortere og slå fast, at der har været tale om et helt særegent forløb.

For det er nu 1 år siden, at Kommissionen rettede henvendelse til den danske regering omkring optjeningsprincippet for børnechecken, og i stedet for at tage kampen op og forsvare optjeningsprincippet valgte regeringen at lægge sig fladt ned, og derfor meddelte regeringen så Kommissionen i juni, at man ville fjerne optjeningsprincippet for EU-borgere. Siden juni er administrationen af reglerne så ændret, uden at regeringen har ændret dansk lovgivning eller regeringen har sikret sig parlamentarisk opbakning hertil. Det må siges at være temmelig uhørt og vel nærmest uden sidestykke.

Lad mig slå fast, at fra Venstres side er det meget simpelt: Vi synes ikke, det er rimeligt, at man med meget kort ophold i Danmark skal have fuld adgang til børnechecken. Det var derfor, vi i sin tid indførte optjeningsprincippet; vi mente, det var rimeligt, at for at få adgang til børnefamilieydelsen, børnechecken, så skulle man altså have bidraget til det danske samfund i en periode, for at man kunne få fuld adgang. Det er et princip, som vi fra Venstres side gerne vil forsvare, og det må vi jo så bare konstatere, at det har regeringen ikke villet gøre.

Der foregår stadig forhandlinger om det, og jeg må sige, at hvor det lander henne tør jeg ikke spå om i dag, men fra Venstres side er det afgørende, at vi sikrer en rimelighed i, hvordan man får adgang til bl.a. børnechecken. For vi synes ikke, det er rimeligt, at man med kort arbejde skal have fuld adgang til børnefamilieydelsen. Vi har sagt, at vi ønsker et værn mod, at det europæiske samarbejde, som vi jo er stærkt begejstret for, udvikler sig til en social union; det er jo et synspunkt, vi deler med en række andre europæiske lande. Vi ønsker måske bare gerne at se, at regeringen så også kommer på banen i den her sag.

Men for at skære ind til benet i forhold til Enhedslistens lovforslag, går Enhedslistens lovforslag jo ud på at ophæve optjeningsprincippet, og jeg har understreget, at vi fra Venstres side synes, optjeningsprincippet er et rigtig fornuftigt instrument, vi synes, det sikrer en rimelighed, og derfor kan vi naturligvis ikke støtte et lovforslag fra Enhedslistens side, som går ud på at ophæve optjeningsprincippet.

John Dyrby Paulsen (S)

# 1

Tak for det, formand. Det er fuldstændig rigtigt, som min kollega fra Venstre og skatteministeren før ham pegede på, at lovforslaget fremsat af Enhedslisten, som vi nu behandler, jo er i direkte forlængelse af et tidligere beslutningsforslag fra Enhedslisten. Vi havde debatten i starten af april, men derfor tager vi den jo gerne endnu en gang.

Jeg synes, at det, man skal lægge mærke til ved det her forslag – og det må jeg rose Enhedslisten for – jo er den fuldstændig krystalklare ærlighed, der er at genfinde i forslaget, nemlig en passus om, at det her lovforslag formentlig strider imod de internationale rammer, der er for Danmarks virke også på det her område, altså i det her tilfælde EU-forordningerne. Jeg synes, det er forbilledligt klart skrevet i lovforslaget, at det formentlig går imod de aftaler, vi har. Så ved man jo, hvad man har at forholde sig til, og som regering kan vi naturligvis ikke gå imod de internationale forpligtelser, vi har i den her sammenhæng.

Jeg hæfter mig også ved, at der i lovforslaget gøres en del ud af, at når man giver børnechecken eller børne- og ungeydelsen til borgere, der ikke har bopæl i Danmark, men har arbejde og lægger deres skat i Danmark, så burde man i virkeligheden foretage en regulering af den her børnecheck og af børne- og ungeydelsen, der relaterer sig til leveomkostningerne. Der har vi jo sagt allerede for noget tid siden, og statsministeren sagde det meget klart, at en af de ting, man kunne forestille sig at Danmark gik til EU med, var at få en eller anden form for leveomkostningsindeksering af børnechecken. Og jeg må læse ud af Enhedslistens lovforslag, at det er noget, Enhedslisten i virkeligheden er interesseret i.

Ellers har jeg ikke så mange supplerende bemærkninger i forhold til det, skatteministeren sagde, andet end at understrege, at af den årsag, nemlig at det her lovforslag strider imod Danmarks internationale forpligtelser og aftaler, kan Socialdemokraterne naturligvis ikke støtte forslaget.

Dennis Flydtkjær (DF)

# 2

Det er jo en mærkværdig situation at stå i, når vi er nødt til at behandle det her forslag, men det var det sådan set også med det beslutningsforslag, der var for et par uger siden. For situationen var den, at der kom et brev fra en embedsmand i EU sidste sommer, hvilket fik regeringen til at ændre praksis med det samme, så der administreres i strid med den lovgivning, vi har vedtaget her i Folketinget. Efterfølgende kom en samlet borgerlig opposition så med et beslutningsforslag, som der så ud til at være flertal for. Det flertal i Folketinget har regeringen åbenlyst valgt at sige at man vil ignorere.

Enhedslisten kommer så med det her lovforslag, som skal få regeringen til at administrere efter det, Folketinget siger. Det ser det så desværre ikke ud til at der er flertal for; meget mærkværdigt støtter mine borgerlige kollegaer ikke forslaget, og så synes jeg, at vi ender med at stå i den skandaløse situation, at vi temmelig sikkert står med en regering, der fortsat vil administrere i strid med det, Folketinget har vedtaget.

Hvis vi tager det konkrete forslag, foreslår Enhedslisten jo at fjerne optjeningsprincippet, som handler om, at man skal have arbejdet 2 år ud af de sidste 10 år i Danmark. I stedet skal børnecheken kun udbetales til børn, der opholder sig i Danmark, hvilket hr. Finn Sørensen også i flere indlæg har sagt står i loven allerede i dag, men der administreres bare ikke efter det. I Dansk Folkeparti synes vi kun det er rimeligt, at børn, der aldrig har været her i landet, heller ikke skal have børnecheck. Vi synes kun det er rimeligt, hvis hele familien er flyttet hertil, har arbejde og lever her og har danske leveomkostninger, at man så får børnechecken. Det er fair nok, men bestemt ikke, hvis man aldrig har haft børnene her i landet. Det synes vi egentlig burde være en naturlig måde at gøre det på.

Vi vil også sige, at det burde være både-og i forhold til forslaget om, at børnene skal være her i landet, altså at der samtidig var et optjeningsprincip, så man ikke var berettiget til børn- og ungeydelsen fra dag et, men faktisk skulle vise, at man også bidrog med noget i en periode, inden man fik den. Så vi ville gerne, at det allerhelst blev, som det er i dag med, at der både er et optjeningsprincip og et krav om, at man skal være her i landet.

Det modsatte synes vi sådan set er ganske unaturligt, sådan som praksis administreres i dag, hvor man ikke skal have barnet her i landet, men stort set heller ikke skal have fuldtidsarbejde eller noget, man skal kun have det, der svarer til et fritidsarbejde eller en god avisrute, fordi det er kun 9 timer om ugen, man skal have arbejdet i Danmark, og så man er så berettiget til at få alverdens danske ydelser, for det er sådan set ikke kun børnechecken.

Det er sådan set også en udfordring, at man kan få en børnecheck med til Rumænien, hvor der er nogle helt andre leveomkostninger, ligesom der er i mange af de østeuropæiske lande, hvilket gør, at det giver et noget større rådighedsbeløb for disse familier, og det gør, at de kan kræve noget mindre i løn, når de arbejder i Danmark, og derfor er med til at bidrage til, at regeringen og Folketinget på den måde understøtter social dumping. Det synes vi også er helt uacceptabelt, hvilket også gør, at det er vigtigt, at vi får taget hånd om den her situation.

Det er også vigtigt igen i dag at nævne, at selv om det er børnechecken, der er meget debat om, er der et langt større problem end børnecheken. Ekstra Bladet havde for et par uger siden en artikel, der viste, at det var 123 forskellige ydelser, man kunne få som EU-borger, hvis man kom til Danmark, og børnechecken er en af dem, men der er også begravelseshjælp og alverdens andre ting. Derfor synes vi det er vigtigt, at man får bredt debatten ud og ikke kun finder en løsning i forhold til børnechecken, men også sørger for at få nogle løsninger på andre områder, hvor det kunne være godt for Danmark at have et optjeningsprincip.

Jeg kan afslutningsvis sige, at Dansk Folkeparti kan støtte forslaget. Vi synes, det er en god anledning til at få regeringen til at administrere efter de love, som er vedtaget af Folketinget. Det burde sådan set være en selvfølge. Så vi bidrager selvfølgelig gerne til, at man for regeringen til det. Jeg vil dog sige, at vi nok vil komme med et andet forslag til andenbehandlingen, hvor vi vil foreslå, at optjeningsprincippet opretholdes, samtidig med at man så sørger for, at barnet skal være her i landet. Men Dansk Folkeparti kan støtte forslaget.

Nadeem Farooq (RV)

# 3

Tak for det. Det lovforslag, som vi behandler nu, er fremsat af Enhedslisten med henblik på at ændre lov om børne- og ungeydelse, den såkaldte børnecheck.

Vi har tidligere her i salen debatteret problemstillingen omkring børnechecken og alle de tråde, der går fra den til dansk lovgivning og vores internationale forpligtelser. Jeg har ikke i sinde her at gentage hele arsenalet af De Radikales synspunkter, men vil blot sige, at regeringen fortsat agter at administrere optjeningsprincippet i overensstemmelse med EU-retten. Som min gode socialdemokratiske kollega, hr. John Dyrby Paulsen, vil jeg også gerne kvittere for den ærlighed, som Enhedslisten lægger for dagen i forslaget. Enhedslisten er klar i mælet; partiet erkender direkte, at forslaget vil være i strid med EU-retten. Og som sådan kan vi jo ikke tilslutte os det.

Jeg tror, at synspunkterne generelt er kendte, men der blev spurgt lidt til den principielle holdning. Den er jeg ikke er tilbageholdende med at fortælle, og den er, at jeg grundlæggende synes, selv om vi kan diskutere forskellige foranstaltninger, indeksering osv., at det er rimeligt, at man, hvis man kommer til Danmark og deltager i en dansk produktion, arbejder og betaler skat, også har ret til danske ydelser. Tak.

Lisbeth Bech Poulsen (SF)

# 4

Det lovforslag fra Enhedslisten, som vi behandler i dag, er delt i to. Den første del handler om at ophæve optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse samt børnetilskud. SF står stærkt på ret og rimelighed. Det danske velfærdssystem indrettet på en sådan måde, at ret og rimelighed går hånd i hånd. Når en person vælger at komme til Danmark for at arbejde, tager sin familie med samt betaler skat og generelt bidrager til det danske samfund, er det kun rimeligt, at man har de samme rettigheder og pligter som danske statsborgere. Børn af udenlandske statsborgere skal ikke diskrimineres, og det skal have de samme vilkår som danske børn i Danmark.

Europa-Kommissionen har med udgangspunkt i EU-retten pålagt Danmark at ophæve optjeningsprincippet, da det gør forskel på EU-borgere efter nationalitet. Den anden del af lovforslaget handler om at indføre bopælskrav for alle børn for at kunne modtage børnechecken. Det vil betyde, at ydelser som børnechecken kun vil kunne udbetales, hvis barnet bor i Danmark. Af lovforslaget fremgår det, at det skal gælde for alle – både danske og udenlandske statsborgere.

SF hæfter sig ved, at dette er i strid med EU's forordning om sociale sikringsordninger. Et sådant bopælskrav vil altså kræve ændringer – ikke ved national lovgivning, men på EU-niveau. SF har derfor hele tiden stået fast på, at diskussionen om samspillet mellem den frie bevægelighed og skattefinansierede velfærdsydelser som de danske ikke blot kan besvares med nationale foranstaltninger herhjemme, men bør tages på EU-niveau. Som det også angives i bemærkningerne til lovforslaget, findes der eksempler på, at den danske børnecheck udnyttes af grundene arbejdsgivere til at ansætte EU-borgere til urimelig lave lønninger. Den bekymring deler vi i SF's, og vi arbejder derfor også for yderligere redskaber til effektivt at kunne bekæmpe social dumping. Derfor ærgrer det os, at Enhedslisten har forladt forhandlingerne om netop tiltag mod social dumping og en løsning omkring børnechecken. SF ønsker ikke at bidrage til, at vi her i det danske Folketing vedtager en lov, der forsætligt og udtrykkeligt bryder vores internationale forpligtelser. Vi ønsker i stedet at gå ind i de igangværende forhandlinger mellem partierne og regeringen om ændring af lov om børneydelse. Som jeg har sagt mange gange før fra den her talerstol, når vi har diskuteret det her, så er det vigtigt for SF, at regeringen og statsministeren tager den her problemstilling og de andre problemer, der handler om velfærdsydelser, og på EU-niveau. I mange andre EU-lande har man den samme debat, som vi har herhjemme, og vi står ikke alene med vores synspunkter. Men SF's kan altså ikke stemme for lovforslaget.

Ole Birk Olesen (LA)

# 5

Det lovforslag, vi behandler her, ligner det beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat før påske, og som vi har behandlet i Folketingssalen. Vores indstilling er den samme: Vi støtter det optjeningsprincip for børne- og ungdomsydelse, som der er i lovgivningen i dag. Det her lovforslag vil fjerne optjeningsprincippet. I bemærkningerne til lovforslaget står der:

»Det er forslagsstillernes opfattelse, at personer, der sammen med deres familier kommer til Danmark for at arbejde, som betaler skat, og som bidrager til det danske samfund, skal have de samme rettigheder og pligter som danske statsborgere og andre arbejdstagere, der allerede opholder sig i Danmark«.

Det mener vi ikke at man skal have fra dag et. Vi går ind for et optjeningsprincip ikke kun for børne- og ungdomsydelse, men for en lang række ydelser, man kan få i Danmark, og ikke kun for EU-borgere. For alle, der kommer til Danmark, mener vi at det er en god idé, at man ikke fra dag et har adgang til de samme ydelser, men først skal optjene en ret til at få de ydelser, som udbetales af den danske velfærdsstat.

Derfor kan vi ikke støtte det her lovforslag, uagtet at vi måske måtte have positive tanker om det her med at begrænse det til børn, der er bosiddende i Danmark. Vi støtter ikke opgøret med optjeningsprincippet.

Brian Mikkelsen (KF)

# 6

Det er grundlæggende en god idé, at Enhedslisten fremsætter et sådant lovforslag, og at vi får en principielt vigtig diskussion, både om hele vores velfærdskonstruktion, om optjeningsprincippet, om legitimitet og om EU-ret, for der florerer jo mange myter i hele den her sag, om velfærdsydelser, om velfærdsturisme og specifikt om børnechecken. For hvad er historien bag den diskussion, som er aktualiseret af Enhedslistens forslag i dag? Det er jo, at vi sidste år oplevede en regering, der sad med armene over kors, da en for Danmark principielt vigtig problemstilling i form af to domstolskendelser var på bordet i EU.

Så kommer der i foråret en henvendelse fra Kommissionen, som regeringen ikke gør noget som helst ved, andet end at man blot tager den til efterretning; man tager ikke en dialog med Kommissionen i forhold til at sige, hvordan man forsvarer den måde, som vi har indrettet det danske samfund på. Og man vælger så fra sommeren 2013 at administrere efter den praksis, som man mener de to sager fra Domstolen beviser man skal administrere efter. Og hvad er det grundlæggende problem i det?

Jo, i Danmark er der jo, når det gælder økonomien og samfundskonstruktionen, en helt unik indretning i forhold til alle andre europæiske lande, fordi det er hundrede procent skatteyderfinansieret – i hvert fald mere eller mindre. I de fleste andre europæiske lande, specielt de kontinentaleuropæiske lande, er det jo en kombination af fradrags- og forsikringsprincippet, som finansierer velfærdsydelserne – det sker delvis via skatten, men ikke hundrede procent som i den danske model. Så det siger sig selv, at vores system, når det er så skatteyderfinansieret, som det er, og vi har det unikke velfærdssystem, som vi har, som er godt, og som vi også skal forsvare, er ekstremt sårbart, hvis man kan komme til Danmark og optjene retten til de ydelser fra dag et.

Så derfor er man efterladt i en situation, hvor man enten er nødt til at se på, om man grundlæggende skal lave om på hele den måde, vi har bygget vores velfærdssamfund op på, eller også må man prøve på at stoppe nogle af de huller, der er forskellige steder, f.eks. med hensyn til børnechecken. Og den nemmeste måde at gøre det på er jo trods alt at stoppe nogle af de huller, der er, i stedet for at se på, om man skal have en helt anden form for system i Danmark i forhold til alle velfærdsydelser – det kan man tage på sigt; det kan være en helt anden model, og det kan man have mange principielle diskussioner om – hvor vi fra konservativ side godt mener at man kunne have en anden samfundsmodel, som var mere socialt acceptabel, som tog sig mere af dem i det danske samfund, som virkelig havde brug for hjælp, men som også var indrettet på en smartere måde. Men nu har vi den model, vi har.

Så derfor er det grundlæggende afgørende, at man som regering og som Folketing også påtager sig det ansvar at prøve at se på, om man kan forsvare den legitimitet, der er i den danske samfundsmodel, den samfundskontrakt, der er i forhold til, at man skal bo, arbejde og betale skat i Danmark for at få adgang til de offentlige ydelser. For hvis den legitimitet ikke er der i forhold til det at være skatteborger i det her land, hvor vi betaler meget i skat – også for meget, synes jeg; det kan vi så ikke gøre noget ved i dag – hvis man ødelægger den legitimitet og den kontrakt, der er, så mister man jo opbakning til vores velfærdssamfund. Hvis man ikke føler, at der er den legitimitet, den kontrakt, ved at man bor her, arbejder og betaler skat her for at få adgang til de offentlige ydelser, så bliver der på et tidspunkt ikke bare en refleksion, men et oprør imod det system, som ikke er hensigtsmæssigt indrettet.

Så det er derfor, det er vigtigt, at man prøver på at finde en model, som kan løse det. Vi har kastet et væld af forskellige forslag på bordet – nogle af dem kan ifølge regeringen ikke lade sig gøre, andre kan måske godt lade sig gøre, men er politisk svære, og nogle er ikke forenelige med EU-retten. Men det vigtigste er, at man konstruktivt prøver på at finde en løsning, og derfor har vi så også kigget konstruktivt på Enhedslistens lovforslag i dag. Men vi har valgt at sige fra konservativ side, at vi ikke kan stemme for og støtte Enhedslistens forslag, og det er af to årsager.

For det første er vi jo grundlæggende politisk ikke enige med Enhedslisten i, at man skal afskaffe optjeningsprincippet. Vi synes, at optjeningsprincippet er et rimeligt, et rigtigt og retfærdigt princip, altså at man, jævnfør den model, vi vedtog i VK-regeringens tid, skal arbejde i op til 2 år for at få en fuld børnecheck. Så alene af den politiske grund kan vi ikke støtte Enhedslistens forslag, for vi fastholder, at optjeningsprincippet stadig væk er den rigtige måde at arbejde videre ud fra.

For det andet konstaterer Enhedslisten jo også selv i forslagets bemærkninger, at forslaget her kan vise sig ikke at være foreneligt med EU-retten, og så kan vi ikke støtte forslaget. Men det er altså primært af politiske årsager, at vi ikke kan støtte forslaget, for vi vil stadig væk gå ad den vej, som hedder, at man skal have et optjeningsprincip i Danmark for at få adgang til visse offentlige ydelser.

Finn Sørensen (EL)

# 7

Tak for indlæggene og bemærkningerne. Det er jo synd at sige, at der er kommet så meget nyt frem i forhold til sidst, vi diskuterede det, men alle ved jo, hvorfor vi har været nødt til at fremsætte et egentligt lovforslag. Det er jo netop på baggrund af ministerens bemærkninger om, hvad der skulle til, for at regeringen ville administrere i overensstemmelse med noget, som eventuelt kunne være i strid med EU-retten.

Jeg vil derfor bruge taletiden på at gøre en foreløbig status – for den her debat fortsætter jo nok lidt endnu – over debatten, der siger en hel del om EU's indblanding i vores lovgivning, men også om de forskellige partiers holdninger til lige nøjagtig det spørgsmål.

Debatten er jo et produkt af mere end 40 års ansvarsforflygtigelse fra de partiers side, som i sin tid fik meldt Danmark ind i EF, inklusive SF, der senere kom med i den her jaklub, lad os kalde den det. Gang på gang har vi af disse partier fået at vide, at medlemskabet af EF og senere EU aldrig ville få konsekvenser for den danske velfærdsmodel. Men sandheden er jo, at de regler, der giver os problemer i forhold til børnechecken og mere end hundrede andre sociale ydelser, allerede er beskrevet i den traktat, der blev vedtaget ved EF's dannelse i 1957, den såkaldte Romtraktat. Her blev det jo mejslet i beton: punkt 1, at EU har ret til at regulere det forhold, og punkt 2, at medlemslande skal respektere to principper for de vandrende arbejdstageres og senere også de selvstændiges og deres familiemedlemmers ret til sociale ydelser i de enkelte medlemslande.

Det ene er det såkaldte sammenlægningsprincip. Det betyder, at hvis der er et optjeningskrav for at få en velfærdsydelse, så skal man medregne de perioder, som er optjent i andre medlemslande.

Det andet er det såkaldte eksportabilitetsprincip. Det vil sige, at hvis en vandrende arbejdstager eller en selvstændig og deres pårørende har opnået ret til en social ydelse i et medlemsland, så skal de kunne medbringe denne sociale ydelse, hvis de flytter til andre medlemslande. Det er et helt grundlæggende indgreb i alle medlemslandenes ret til selv at bestemme over, hvem der skal have adgang til de sociale ydelser, og det har jo ellers i alle lande som udgangspunkt været sådan, at det er forbehold indbyggerne i det pågældende land, hvilket vel ikke er noget urimeligt princip.

EU har så benyttet sig flittigt af muligheden for at blande sig i medlemslandenes lovgivning. Det er sket gennem diverse forordninger og direktiver, seneste den meget omtalte forordning 883 fra 2004, hvori der jo oplistes en lang række ydelser, der er omfattet af de principper, jeg nævnte, heriblandt familieydelser.

Hele sagen om børnechecken og børnetilskuddet er jo et konkret eksempel på, hvad der foregår. Børnefamilieydelsen, populært kaldet børnechecken, blev indført af Poul Schlüters Firkløverregering med støtte af Fremskridtspartiet i 1983 i det såkaldte Rio Bravo-forlig. Ifølge den lov har der hele vejen igennem været to afgørende forudsætninger for at opnå ret til børnecheck. Den ene er, at den person, der har forsørgerpligten, skal være fuldt skattepligtig her i landet. Den anden er, at barnet som hovedregel skal opholde sig her i landet. Begge dele står der stadig væk, nemlig i lovens § 2, stk. 2.

Problemet er jo bare, at EU har bestemt noget andet, nemlig at børnechecken skal udbetales, selv om børnene ikke opholder sig her i landet, jævnfør det princip, jeg omtalte før, om retten til at eksportere en social ydelse. Det er ikke sket igennem en konkret beslutning i det danske Folketing. EU har også bestemt, at hvis der er et optjeningskrav, som det VKO indførte i 2010, så skal man medregne de perioder, som EU-borgeren har opholdt sig i andre EU-lande.

Hvordan har de forskellige partier så tacklet det problem? Regeringspartierne og SF har uden kamp overhovedet valgt at lægge sig fladt ned for en henvendelse fra Kommissionen om, at VKO-loven er i strid med EU-retten med hensyn til optjeningsprincippet. Det er jo meget konsekvent i forhold til de partiers sædvanlige forhold til EU-retten, men det hænger altså ikke sammen med de mange løfter, de har givet befolkningen, om, at medlemskabet af EU ikke ville få konsekvenser for vores velfærds- og arbejdsmarkedsmodel. Hvis de skulle leve op til de løfter, burde regeringspartierne og SF have taget en kamp med EU om at respektere den lovgivning, som et flertal i Folketinget har vedtaget i 2010. I stedet har de udarbejdet et lovudkast, der bare retter ind efter Kommissionen.

Det hænger så til gengæld ikke sammen med deres egne politiske holdninger, dengang de var i opposition. Sammen med Enhedslisten stemte regeringspartierne og SF imod VKO's lovforslag, fordi det var diskriminerende over for både danske og udenlandske statsborgere, der ikke opfylder optjeningskravet om at have været her i landet i 2 år ud af 10. Socialdemokraterne var også dengang enige i, at børnechecken kun burde udbetales, hvis børnene opholder sig her i landet. Men nu er man i regering, og så har man ikke længere egne politiske holdninger. De holdninger aflæses i EU-retten og ikke andre steder.

Den mest besynderlige er så, at regeringspartierne faktisk nu har mulighed for at få vedtaget deres eget forslag i ren form. Enhedslisten har jo givet regeringen et tilbud om at stemme for deres forslag, hvis de vil medvirke til en massiv styrkelse af kampen mod social dumping, som vil kunne modvirke det forhold, at børnechecken kan misbruges af grådige arbejdsgivere til at trykke lønnen for de udenlandske arbejdere her i landet.

Men det tilbud vil regeringen ikke tage imod, for det kræver, at de skal medvirke til noget, som de ellers selv har rost, nemlig at kravet om ordentlige løn- og ansættelsesvilkår skal stilles til alle offentlige kontrakter med private virksomheder. I stedet har regeringen viklet sig ind i nogle frugtesløse forhandlinger med V og K, der på deres side klart siger, at de under ingen omstændigheder vil stemme for regeringens lovforslag, medmindre der kommer et værn imod såkaldt velfærdsturisme.

Hos Venstre og De Konservative kender hykleriet ingen grænser. De kender EU-reglerne ud og ind; de har selv godkendt dem. Alligevel spiller de totalt overraskede over, at Kommissionen kan finde på at kritisere deres lov for at være i strid med EU-retten. I debatten har V og K gang på gang fremført, at det aldrig har været intentionen, at børnechecken skulle kunne sendes ud af landet. Det har de jo ganske ret i, for det står jo i loven, at det kan den som hovedregel ikke. De har så bare glemt at fortælle vælgerne, at deres egen lov fra 2010 jo ikke ændrer på det faktum, at børnechecken ifølge EU-reglerne skal udbetales også til børn i udlandet.

Nu har de to partier så mulighed for at vedtage et lovforslag, der pålægger regeringen at kæmpe for deres holdning på det punkt, men så vil de ikke det, med den besynderlige begrundelse at vi har skrevet i lovforslaget, at det kan være i strid med EU-retten. Men de samme partier har altså ålet regeringen for, at den ikke ville tage et opgør med EU om børnechecken, ligesom de har slået fast, hvad sandt er, at der kun er en instans, der kan afgøre, om noget er i strid med EU-retten, og det er Domstolen.

Mon ikke vi bare skal konkludere, at også for disse hæderkronede japartier er der gået valgkamp i den, fordi utilfredsheden med EU's indblanding i vores velfærdspolitik breder sig som en steppebrand i befolkningen som helhed og også blandt borgerlige vælgere? Det kalder man populisme, hvilket jo også bliver demonstreret her i dag, når V og K afviser et lovforslag, som faktisk vil pålægge regeringen at rejse kampen i EU for nogle af de ting, V og K selv har krævet, og når regeringen samtidig siger, at det vil den rette sig efter, hvis det bliver vedtaget.

Til slut vil jeg bare sige, at det er klubben af japartier, der bærer hovedansvaret for den mere og mere frustrerede debat, vi har i Danmark om EU og velfærdsydelser. De har jo ganske enkelt ikke fortalt sandheden om konsekvenserne af medlemskabet. De har aldrig konkret forklaret, hvor store beføjelser EU faktisk har fået til at diktere medlemslandenes regler med hensyn til velfærds- og arbejdsmarkedsydelser. Nu ømmer de sig så over, at sandheden er ved at gå op for befolkningen. De skal altså bare lige huske, at de blev advaret. Lige siden debatten om Danmarks medlemskab, er vi jo nogle, der gang på gang har advaret om, at det ville få konsekvenser for den danske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel.

Ikke desto mindre afviser disse partier at kæmpe for at ændre i EU's regler, så denne indblanding ikke bliver mulig. De afviser også at kæmpe for, at Danmark får en undtagelse eller et forbehold for EU's regler på dette område. Så er der efter Enhedslistens mening kun en ting tilbage, hvis denne klub af japartier vil have bare en lille smule troværdighed i behold, og det er at spørge befolkningen, om den ønsker at være medlem af EU på de betingelser.

Der er endnu ingen debatindlæg...