STATUS I FOLKETINGET
Forkastet
STATUS I PARLAMENTET.DK
Forkastet
FAKTA OM L 160
Fremsat af: Finn Sørensen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Frank Aaen (EL)
Fremsat dato: 25.03.2014
Forkastet dato: 27.05.2014
Samling: 2013-14
Ministerium: Skatteministeriet
Udvalg: Skatteudvalget (SAU)
Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...
§ 1
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, § 9 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 2 i lov nr. 920 af 18. september 2012 og § 2 i lov nr. 1398 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »standses,«: »og«.
2. § 2, stk. 1, nr. 7, ophæves.
Nr. 8 bliver herefter nr. 7.
3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder anvendelse, uanset at andet følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
4. § 2, stk. 3, der bliver stk. 4, ophæves.
5. § 13, stk. 2, ophæves.
§ 2
I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 23. august 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 1398 af 23. december 2012 og § 5 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder anvendelse, uanset at andet følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2. § 5 a ophæves.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 2, og § 2, nr. 1, finder ikke anvendelse på en allerede erhvervet ret til henholdsvis børne- og ungeydelse og børnetilskud, der eksisterer ved lovens ikrafttræden, så længe retten bevares uden afbrydelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Optjeningsprincippet
Med Folketingets vedtagelse af lovforslag nr. L 79 (folketingsåret 2010-11, 1. samling) blev det såkaldte optjeningsprincip indført i lov om en børnefamilieydelse (nu lov om en børne- og ungeydelse) og i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven).
Optjeningsprincippet indebærer, at modtageren af en ydelse skal have haft en vis beskæftigelses- eller bopælsperiode her i riget for at kunne modtage den fulde børne- og ungeydelse og ydelser efter børnetilskudsloven. Personen skal således have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 2 år inden for de seneste 10 år for at opnå ret til den fulde ydelse.
Såfremt dette krav ikke er opfyldt, optjener personen ret til 25 pct. af den fulde ydelse efter ½ års bopæl eller beskæftigelse her i riget, 50 pct. efter 1 år og 75 pct. efter 1 ½ år. Efter 2 års bopæl eller arbejde her i riget har personen optjent ret til fuld ydelse.
Det foreslås med dette lovforslag at ophæve optjeningsprincippet i lov om en børne- og ungeydelse og i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at personer, der sammen med deres familier kommer til Danmark for at arbejde, som betaler skat, og som bidrager til det danske samfund, skal have de samme rettigheder og pligter som danske statsborgere og andre arbejdstagere, der allerede opholder sig i Danmark. En person, der reelt bor og opholder sig her i landet med sin familie, har præcis de samme leveomkostninger som andre børnefamilier. Derfor skal børnene i disse familier også have samme vilkår som danske børn. Hvis man reelt bor og arbejder her i landet, har man også den reelle tilknytning til det danske samfund, hvor ret og pligt går hånd i hånd, og i den situation bør man naturligvis modtage børne- og ungeydelser og børnetilskud på linje med andre børnefamilier.
Barnets bopæl i Danmark
Personer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, har ret til at få udbetalt danske familieydelser, uden at barnet behøver at opholde sig i Danmark.
Det foreslås imidlertid med dette lovforslag, at børne- og ungeydelsen og ydelser efter børnetilskudsloven som hovedregel ikke udbetales til forsørgere, hvis børn ikke har bopæl i Danmark.
Familieydelserne er netop tilpasset leveomkostningerne for familier med børn, der har bopæl i Danmark. Det er således ikke rimeligt, at ydelserne udbetales til forsørgere, hvis børn ikke opholder sig her i landet. Det er ikke i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet, og det kan bidrage til at understøtte social dumping, idet den udenlandske arbejdstager vil kunne sælge sin arbejdskraft billigere, da ydelserne vil give et højere rådighedsbeløb, end de danske kolleger har, hvis børnene bor i hjemlandet.
Loven skal gælde for såvel danske som udenlandske statsborgere. Det vil sige, at det er et krav for at modtage børne- og ungeydelse og ydelser efter børnetilskudsloven, at børnene bor i Danmark.
Forslaget sendes ikke i høring forud for fremsættelsen, da forslagsstillerne finder det vigtigt, at der snarest finder en afklaring sted af spørgsmålet om adgang til sociale ydelser, da det er et område, som i den grad deler Folketinget.
I øvrigt finder forslagsstillerne, at problemstillingerne allerede debatteres bredt i det danske samfund, ligesom de forventer, at der vil være en del medieomtale af lovforslaget, således at brede dele af befolkningen har mulighed for at gøre sig bekendt med det. Den manglende høring forud for fremsættelsen forhindrer dog ikke borgere, organisationer og foreninger i at indsende kommentarer til lovforslaget til Folketingets Skatteudvalg, så de kan indgå i udvalgets behandling af lovforslaget. Under udvalgsbehandlingen forventes det, at lovforslagets økonomiske konsekvenser vil blive belyst.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er at ophæve optjeningsprincippet, så arbejdstagere, der kommer til Danmark for at arbejde på samme vilkår som arbejdstagere i Danmark, og som betaler skat, også straks skal have de samme rettigheder som andre i relation til udbetaling af børne- og ungeydelser og ydelser efter børnetilskudsloven.
Formålet med lovforslaget er også at præcisere, at betingelsen om, at barnet skal opholde sig i Danmark for at kunne modtage børne- og ungeydelser og ydelser efter børnetilskudsloven, også gælder for forsørgere omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Ydelserne skal således efter forslaget ikke udbetales til forsørgere, hvis børn ikke opholder sig her i landet.
3. Gældende ret
Optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og ydelser efter børnetilskudsloven blev indført med virkning fra den 1. januar 2012. Ret til den fulde ydelse er efter loven betinget af, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører. Retten til fuld ydelse optjenes gradvis, således at der efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse er ret til 25 pct. af ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1½ år 75 pct. og efter 2 år 100 pct.
Optjeningsprincippet omfatter modtagere af børne- og ungeydelse og ydelser efter børnetilskudsloven. Optjeningsprincippet var forudsat at gælde for alle uanset borgerens nationalitet, herunder borgere omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Dog blev flygtninge undtaget fra optjeningsprincippet ved lov nr. 1398 af 23. december 2012 med virkning fra den 1. januar 2013, ligesom perioder med bopæl eller beskæftigelse i Grønland og på Færøerne ved samme lov blev ligestillet med perioder med bopæl eller beskæftigelse i Danmark.
Efter gældende ret er det bl.a. en betingelse for at modtage børne- og ungeydelse og ydelser efter børnetilskudsloven, at barnet faktisk opholder sig her i landet.
For personer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, er det imidlertid ikke et krav, at barnet opholder sig i Danmark. Efter forordningens artikel 67 om familiemedlemmer, som har bopæl i en anden medlemsstat, har en person ret til familieydelser i henhold til den kompetente medlemsstats lovgivning også for de familiemedlemmer, der har bopæl i en anden medlemsstat, som om de havde bopæl i førstnævnte medlemsstat.
Det indebærer, at personer, der er omfattet af forordningen, har ret til modtagelse af danske familieydelser, selv om de børn, som de skal forsørge, ikke opholder sig i Danmark.
4. Lovforslaget
Med forslaget vil personer, der kommer her til landet og får bopæl eller beskæftigelse, og som er forsørgere for børn, med det samme opnå ret til fuld børne- og ungeydelse og fulde ydelser efter børnetilskudsloven. Disse personer skal således ikke gradvis over en periode optjene ret til de nævnte ydelser, såfremt de ikke tidligere har haft bopæl eller beskæftigelse i riget eller i andre EU-medlemsstater.
Det vil dog være en betingelse for modtagelse af de nævnte ydelser, at barnet opholder sig her i landet. Med forslaget vil dette krav gælde, uanset om forsørgeren er omfattet af forordning nr. 883/2004 eller ej.
5. Forholdet til EU-retten
Ophævelse af optjeningsprincippet bringer retstilstanden tilbage til tidligere gældende ret før vedtagelsen af lovforslag nr. L 79 i 2010 (folketingsåret 2010-11, 1. samling). Forslagsstillerne antager derfor, at forslaget er i overensstemmelse med EU-retten, for så vidt angår den del af lovforslaget, der handler om ophævelse af optjeningsprincippet.
For så vidt angår den del af forslaget, der går ud på, at børn af forsørgere, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, skal opholde sig i Danmark, er forslagsstillerne klar over, at det kan stride mod forordningens bestemmelser.
Forslagsstillerne er således bekendt med reglerne i forordningen, hvorefter familieydelser såsom børne- og ungeydelsen og børnetilskud skal udbetales til vandrende arbejdstagere, selv om deres børn har bopæl i et andet EU-land. Det er imidlertid forslagsstillernes opfattelse, at familieydelser kun bør udbetales for børn, som har bopæl i Danmark, da ydelsen har til formål at dække de ekstra omkostninger, der er forbundet med at have børn i Danmark fastsat efter dansk omkostningsniveau.
Forslagsstillerne anser det desuden for nødvendigt at indføre en værnsregel, der sikrer, at familieydelserne ikke udbetales til personer, hvis børn ikke opholder sig her i landet, således at ydelserne ikke bruges af arbejdsgivere til social dumping.
Forslagsstillerne er således klar over, at en vedtagelse af lovforslaget i Folketinget kan udgøre et statsretligt problem, idet Folketinget er vidende om, at forslaget kan være i strid med EU-retten, og at et flertal i Folketinget, uanset at dette er tilfældet, vedtager forslaget.
Forslagsstillerne er opmærksomme på den forfatningsretlige teori omkring det tilfælde, hvor den danske lovgivningsmagt klart og bevidst lovgiver i strid med en umiddelbart anvendelig fællesskabsretlig regel, og hvorefter den yngre danske lov må få forrang. Den faste antagelse i den forfatningsretlige teori om, at Folketinget ikke bevidst har haft til intention at skabe modstrid med fællesskabsretlige regler, skal således ikke finde anvendelse i forbindelse med dette lovforslag.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelse af optjeningsprincippet.
Til nr. 2
Det foreslås, at personer, der kommer til Danmark for at bo eller arbejde, får ret til fuld børne- og ungeydelse i samme omfang og på samme betingelser som personer, der allerede har bopæl eller beskæftigelse her i landet.
Til nr. 3
Efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse er det en udtrykkelig betingelse for modtagelse af ydelsen, at barnet opholder sig i Danmark.
Med forslaget skal denne betingelse gælde for alle børn af forsørgere, der har bopæl eller beskæftigelse her i landet. Personer, der er forsørgere for børn, der ikke bor i Danmark, skal således ikke have ret til børne- og ungeydelser.
For børn, der forsørges af personer, der er omfattet af forordning nr. 883/2004, skal der gælde samme krav om ophold i Danmark som betingelse for modtagelse af de nævnte ydelser. Forordningen skal således ikke på dette punkt have forrang for de danske regler om bopælskrav i lov om en børne- og ungeydelse.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af optjeningsprincippet.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af optjeningsprincippet.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er det en udtrykkelig betingelse for modtagelse af ydelser, at barnet opholder sig i Danmark.
Med forslaget skal denne betingelse gælde for alle børn af forsørgere, der har bopæl eller beskæftigelse her i landet. Personer, der er forsørgere for børn, der ikke bor i Danmark, skal således ikke have ret til ydelser efter børnetilskudsloven.
For børn, der forsørges af personer, der er omfattet af forordning nr. 883/2004, skal der gælde samme krav om ophold i Danmark som betingelse for modtagelse af de nævnte ydelser. Forordningen skal således ikke på dette punkt have forrang for de danske regler om bopælskrav i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Til nr. 2
Det foreslås, at personer, der kommer til Danmark for at bo eller arbejde, får ret til fulde ydelser efter børnetilskudsloven i samme omfang og på samme betingelser som personer, der allerede har bopæl eller beskæftigelse her i landet.
Til § 3
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til stk. 2
Der foreslås en overgangsregel, således at bopælskravet for børn ikke finder anvendelse på en allerede erhvervet ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud, der eksisterer ved lovens ikrafttræden, så længe retten bevares uden afbrydelse.
Fremsættelsestalen er ikke tilgængelig - her er i stedet forslagsstillernes resume:
Det foreslås, at optjeningsprincippet for børne- og ungeydelser og børnetilskud ophæves. Det vil betyde, det ikke længere vil være en betingelse for at kunne få udbetalt fuld børneydelse, at man har boet eller arbejdet i riget i 2 år inden for de seneste 10 år.
Det foreslås desuden, at betingelsen, om at barnet skal opholde sig i Danmark, også skal gælde for EU- og EØS-borgere, uanset at andet er bestemt i EF-forordning 883/2004.
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Afgivne betænkninger:
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 14. maj 2014
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-5, og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 6.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. marts 2014 og var til 1. behandling den 24. april 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (S, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at vi skal beskytte den danske velfærdsmodel, men samtidig skal de udlændinge, der kommer hertil, og som arbejder og betaler skat, have de samme rettigheder som alle andre. Derfor giver EU-samarbejdet en række udfordringer for Danmark, hvor vi skal finde en holdbar balance mellem to bære?nde principper, henholdsvis EU-samarbejdet med retten til fri bevægelighed for arbejdskraften og en fortsættelse af den skattefinansierede danske velfærdsmodel. SF anerkender samtidig, at det er et problem, hvis de danske velfærdsydelser, herunder ikke mindst børne- og ungeydelsen, systematisk bliver udnyttet til at lave social dumping, hvor ydelsen bliver en del af lønnen for at lokke udenlandske arbejdstagere til at arbejde for en alt for lav løn. For SF er spørgsmålet om social dumping derfor helt centralt i diskussionen om børne- og ungeydelsen. Det er nødvendigt med nationale værnsregler, som kan dæmme op for problemet i form af bl.a. sociale klausuler og kædeansvar. SF vil imidlertid ikke bidrage til, at Folketinget vedtager en lov, der forsætligt og udtrykkeligt bryder vores internationale forpligtelser. Partiet ønsker i stedet at indgå konstruktivt i forhandlinger om værn mod social dumping og misbrug af velfærdsydelser.
Et andet mindretal i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin stillingtagen til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at en stor del af debatten hen over de sidste måneder har handlet om EU-borgeres adgang til den danske børne- og ungeydelse – en ydelse, som de har ret til, selv om barnet aldrig har opholdt sig i Danmark.
Dansk Folkeparti mener, at hele problemstillingen er opstået i forbindelse med en noget mærkværdig situation. Sids?te sommer modtog den danske regering et brev fra en embedsmand i EU, som skrev, at det danske optjeningsprincip på 2 år for at få fuld børnecheck var i strid med EU-regle?rne. Den danske regering valgte straks at ændre praksis og dermed administrere i strid med dansk lovgivning. Regerin?gen lagde sig fladt ned for EU, hvilket Dansk Folkeparti er stor modstander af. Det fører over i det mere principielle spørgsmål, om vi overhovedet ønsker, at EU skal have lov til at blande sig i, hvem vi vil udbetale danske sociale ydelser til, og om det ikke kun er rimeligt, at vi har et optjeningsprincip. Dansk Folkeparti siger klart nej til, at EU skal blande sig heri.
Partiet mener, at det er dybt undergravende for den danske velfærdsmodel, at man med en meget lille arbejdsindsats på 9 timer om ugen kan optjene retten til danske ydelser.
For Dansk Folkeparti er det helt afgørende, at det er Folketinget og ikke EU, som bestemmer, hvem og ud fra hvilke kriterier der udbetales sociale ydelser såsom børne- og ungeydelse. Med lovforslaget slås det fast, at for at modtage børne- og ungeydelse skal barnet opholde sig i Danmark, hvilket Dansk Folkeparti synes er et rimeligt krav. Dansk Folkeparti mener dog, at dette krav bør kombineres med, at optjeningsprincippet opretholdes, så man også har haft en vis tilknytning og har bidraget til det danske samfund i en periode, inden man er berettiget til danske ydelser. Derfor har Dansk Folkeparti stillet en række ændringsforslag til 2. behandling om netop dette.
Men det handler ikke kun om børnechecken. Det er kommet frem, at der er hele 123 danske velfærdsydelser, som EU-borgere har ret til. Det er ganske enkelt forkert og urimeligt, og Dansk Folkeparti finder det yderst tvivlsomt, at befolkningen ikke ved nogen afstemning om EU-anliggender har været oplyst og vidende om, at konsekvensen af deres stemmeafgivning var, at danske velfærdsydelser skulle gives til EU-borgere i andre EU-lande.
Dansk Folkeparti siger klart nej til denne udvikling. Partiet foreslår derfor et femte EU-forbehold. Mere konkret foreslås et velfærdsforbehold, så vi kan skærme vores samfundsmodel, så den ikke bliver undergravet af f.eks. østeuropæere. Vi skal have mindre EU og mere Danmark.
Et fjerde mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af Enhedslisten stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.
Et femte mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, LA og KF):
1) I undertitlen udgår »Ophævelse af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse og børnetilskud og«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og 5]
Til § 1
2) Nr. 1 udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
3) Nr. 2 udgår.
[Opretholdelse af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelser]
4) Nr. 5 udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
Til § 2
5) Nr. 2 udgår.
[Opretholdelse af optjeningsprincippet for ydelser efter børnetilskudsloven]
Til § 3
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (V, DF, LA og KF):
6) I stk. 2 ændres »§ 1, nr. 2« til: »§ 1, nr. 3«.
[Teknisk korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensændringer, som følge af at optjeningsprincippet foreslås bevaret som forudsætning for modtagelse af børne- og ungeydelsen.
Til nr. 3 og 5
Det foreslås, at optjeningsprincippet bevares. Optjeningsprincippet betyder, at en person skal have en vis beskæftigelses- eller bopælsperiode her i riget for at kunne modtage den fulde børne- og ungeydelse og ydelser efter børnetilskudsloven.
Ret til den fulde ydelse er efter loven betinget af, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører. Retten til fuld ydelse optjenes gradvist, således at der efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse er ret til 25 pct. af ydelsen, efter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1½ år er der ret til 75 pct., og efter 2 år er der ret til fuld ydelse.
Optjeningsprincippet omfatter modtagere af børne- og ungeydelser og ydelser efter børnetilskudsloven.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvens af, at optjeningsprincippet foreslås bevaret som forudsætning for modtagelse af ydelser efter børnetilskudsloven.
Til nr. 6
Der er tale om en teknisk korrektion.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Benny Engelbrecht (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) John Dyrby Paulsen (S) Jesper Petersen (S) Per Husted (S) Peder Christensen (S) Nadeem Farooq (RV) Christian Friis Bach (RV) Camilla Hersom (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Hans Andersen (V) Jacob Jensen (V) Thomas Danielsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Tina Nedergaard (V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) fmd. Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Emneord: børnetilskud børneydelse børnecheck
Relaterede forslag:
11.03.2014 B 60: Udbetaling af børne- og ungeydelser og børnetilskud i overensstemmelse med dansk lovgivning
18.02.2014 B 50: Målretning af børne- og ungeydelsen
Der er endnu ingen debatindlæg...