Da socialdemokraternes ordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, ikke kan være til stede, har jeg påtaget mig opgaven at læse hendes tale op.

I Danmark skal vi have gennemsigtighed og tryghed på vores markeder. Vi skal have markeder, hvor forbrugere og andre markedsdeltagerne kan have tillid til, at alt foregår, som det skal. I Danmark er der ikke nogen, der skal spinde guld på snyd og bedrag og misbrug af markederne. Med dette lovforslag tages der specifikt hånd om at skabe åben og fair konkurrence på engrosenergimarkederne. Hr. Dalai Lama og der er

Helt konkret skal åben og fair konkurrence på engrosenergimarkederne styrkes gennem en del af EU's REMIT-forordning, der skal implementeres nationalt. Forordningen skal øge integriteten og gennemsigtigheden på engrosenergimarkederne og forbyde markedsmanipulation og insiderhandel. Det er forbud, vi allerede kender fra værdipapirhandelsloven. Forordningen medfører ændringer i lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, da det er disse love, der skal regulere handelen med elektricitet og naturgas til Danmark. Lovene vil blive ændret parallelt, sådan at markederne for el og naturgas får lige vilkår, og Energitilsynet, som er tilsynsmyndighed, får forordninger og samme muligheder for at gribe ind på begge markeder.

Forordningernes ændringer betyder, at det fremadrettet er Energitilsynet, der skal kontrollere og føre tilsyn med engrosenergimarkederne. Energitilsynets kontrolinstrumenter justeres derfor, sådan at Energitilsynet kan levere den bedst mulige kontrol. Fremover skal Energitilsynet have mulighed for at aflægge kontrolbesøg og få adgang til de oplysninger, som de har brug for, hos alle markedsdeltagerne på engrosenergimarkederne. Derved optimeres tilsynet med markedet som helhed.

For at sikre et effektivt tilsyn af engrosenergimarkederne er det vigtigt, at tilsynet har mulighed for at sanktionere dem, der ikke overholder forordningen. Energitilsynet skal have mulighed for at give påbud og uddele bøder, og i sidste ende skal der være mulighed for yderligere finansielle sanktioner eller ekskludering fra markeder, hvis man finder ud af, at markedsdeltagere misbruger forbrugernes tillid. Selvfølgelig skal det have konsekvenser at misbruge tillid. Derfor er det kun rimeligt at give Energistyrelsen beføjelser til dette.

Lovforslaget indeholder også et andet element, nemlig at alle danskere skal have installeret fjernaflæste elmålere. Det giver mulighed for, at danskerne ad åre kan udnytte, at priserne på el er billigere på nogle tider af døgnet frem for andre, og det giver selvsagt et incitament til at spare på strømmen, når der ikke er så meget af den, fordi der f.eks. er vindstille. Dette spiller selvfølgelig fint sammen med omstillingen til grøn energi, men det gør også noget andet: Det skaber arbejdspladser, der giver ordrer i bøgerne hos elektrikere, og det bidrager på den måde til at sætte gang i hjulene for dansk økonomi. Med lovforslaget kan regeringen nemlig pålægge netvirksomheder at installere fjernaflæste elmålere.

Ud over at danskerne kan nyde godt af timebaserede priser, styrker det udviklingen af smart grids, der er et el-system, hvor produktion, transport og forbrug af elektricitet kædes sammen, sådan at forbruget kan styres ud fra elproduktionen. Det betyder store energibesparelser. Lige nu ser udbredelsen ud til at være gået i stå, og derfor er det vigtigt, at vi handler, sådan at vi ikke går glip af gevinsten. Vi foreslår derfor, at klima-, energi- og bygningsministeren får en bemyndigelse til at fastsætte regler for opgradering af elmålere.

Socialdemokraterne giver selvfølgelig vores opbakning til udbredelsen af fjernaflæste elmålere, da vi mener, at det er et både stort og vigtigt skridt mod et endnu grønnere og mere moderne Danmark. Socialdemokraterne giver naturligvis opbakning til implementering af REMIT-forordningen. Det er vigtigt for os, at forbrugere og markedsdeltagerne har tillid til alle markeder i Danmark og trygt kan handle på markederne. Selvfølgelig skal det også gælde for engrosenergimarkederne.

Med disse ord tilslutter Socialdemokratiet sig dette lovforslag og håber på bred opbakning.

Mange tak for det. L 180 er et lovforslag, som Det Radikale Venstre også kan støtte. Der er jo som bekendt tale om en forordningsgennemførelse, og heri forbydes insidertrading, og det støtter vi naturligvis.

Men meget mere støtter vi den anden halvdel, der udruller fjernaflæste elmålere over hele landet. Det er centralt i forhold til forbrugernes mulighed for at få glæde af svingende elpriser. Det kan måske endda give ganske store besparelser. Lidt af det drejer sig om, at man ved at have en fjernaflæst måler bedre kan følge med i sit eget forbrug, og det giver en vis besparelse. En anden del af det at have en fjernaflæst måler er, at man får glæde af en lidt bedre konkurrence på elmarkedet. Og endelig giver det en mulighed til ildsjælene og de bevidste elforbrugere for at planlægge deres energiforbrug efter, hvordan vinden blæser. Det vil grundlæggende sige, at man med gennemførelse af den her udrulning af fjernaflæste målere er i stand til at give folk et incitament til at være meget opmærksomme på deres energiforbrug ikke bare til glæde for miljøet, men søreme også til glæde for forbrugerens egen pengepung.

Det er klart, at disse fjernaflæste målere også kommer med en lille omkostning, men det er vores formodning, at det på lang sigt vil være en god forretning ikke bare samfundsøkonomisk, som vi også har tal for, men søreme også privatøkonomisk for den enkelte. Da de fjernaflæste målere samtidig er en vigtig brik i udhulningen af et smartgrid, som jo også er en rar ting at have, når man har mange vindmøller på sit elnet, er vi alt i alt meget glade for at kunne støtte forslaget.

Liberal Alliance anerkender til fulde, at dette lovforslag indeholder en række elementer, som kan fremme en fair og mere åben konkurrence på energimarkederne, og det er jo godt. Men dette mål kan jo nås på mange måder. Som vi læser forslaget, gives Energitilsynet en helt ny magt- og kontrolbeføjelse. Statens forlængede arm får hermed adgang til markedsdeltagernes administrative systemer uden retskendelse. Man får adgang til at udskrive tvangsbøder, offentliggøre kendelser til skræk og advarsel for andre osv.

Lad mig sige det, som det er: Det er ikke en god udvikling i statens muligheder for at gribe ind i den enkeltes integritet. Det er en udvikling, som bør være undtagelsen, og vi har at gøre med, synes vi, noget meget dyrebart i vores demokrati.

I Energistyrelsens bemærkninger til høringssvarene leverer man jo også det bedste bevis for, at der er tale om stærke sager, når man sammenligner med Finanstilsynets beføjelser. Det er ud fra den betragtning, at det jo ikke er noget særligt, for det samme gør Finanstilsynet. Sådan læste jeg det. Jo, det er det.

Forleden deltog jeg i en konference for bestyrelser for investeringsforeninger, og der var der en central aktør, som tog ordet og sagde: Finanstilsynet er vores nyeste eksempel på et statsorgan, der både har den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Det er ikke et system, jeg synes er efterstræbelsesværdigt i energisektoren, og her ser vi da også, at man som altid lige får overimplementeret på nogle områder i direktivet, og det er jo sådan en særlig dansk spidskompetence efterhånden.

De mange opgaver i tilsynet skal jo gebyrfinansieres, så et eller andet sted bærer det jo ved til en stadig ringere konkurrenceevne, som regeringen ellers er meget optaget af at gøre noget ved. Jeg tror, det er vigtigt, at der herinde konstant er opmærksomhed omkring de her skridt, også selv om det er små skridt, når de går i den forkerte retning. Og der vil vi gerne være vagthunden.

Så af disse grunde er vi mildt skeptiske over for den udvikling, selv om lovforslaget understøtter nogle meget fornuftige elementer på konkurrenceområdet.